Social- og sundhedsassistentuddannelse

Transkript

1 August 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Social- og sundhedsassistentuddannelse i psykiatri nytænkning af organisering og mere fysisk aktivitet = potentiale for et optag? Psykiatrisk Center Sct. Hans Region Hovedstadens Psykiatri Evalueringsrapport Udarbejdet af projektleder Kirstine Bro Jørgensen Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske Jane Pregaard

2 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Introduktion... 3 Projektets formål... 4 Metode... 5 Målgruppe... 5 Læringsrum Sct. Hans... 6 Organisering af praktikforløbet... 7 Simulationsøvelser... 9 Samarbejde med SOPU København Dataindsamling Resultater Hold Hold Tilfredshed Sammenhæng mellem teori og praksis Organisering Fysisk aktivitet Gennemførsel Konklusion Diskussion Anbefalinger Referencer Bilag 1 Træningsprogram/mandage Bilag 2 Spørgeskema - forventninger til praktikforløb Bilag 3 Spørgeskema evaluering af praktikforløb Bilag 4 Interviewguide social- og sundhedsassistentelever Bilag 5 Interviewguide praktikvejledere

3 Resume Psykiatrisk Center Sct. Hans har udviklet og afprøvet et nyt praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever i psykiatri, med det overordnede formål, at kvalificere praktikforløbet ved at udnytte vekselvirkningen mellem situeret læring og praksis. Praktikforløbet blev gennemført af 2 hold elever, og var organiseret med ugentlige dage i Læringsrum Sct. Hans, hvor eleverne gennem øvelser trænede den psykiatriske sygepleje, fik undervisning, og var fysisk aktive. Derudover benyttede eleverne færdighederne i samspil med patienter og personale på centrets afsnit. Projektet blev evalueret vha. spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews og viste, at en organisering med 2 dage ugentligt i Læringsrum Sct Hans og 3 dage ugentligt i et psykiatrisk afsnit fremmer læringspotentialet. Eleverne fandt en struktur med ugentlige temaer, læringsaftaler samt fælles refleksion velegnet til at øge læringen og forståelsen for den psykiatriske patient, sygeplejen og behandlingen. Elevernes kondition forbedredes og de fik en større forståelse for fysiske aktiviteter i psykiatrien. Projektet har skabt nye tanker om organiseringen af praktikforløbet i psykiatrien for social- og sundhedsassistentelever, men har ikke for nuværende skabt mulighed for et øget optag, idet det kræver flere ressourcer på de enkelte sengeafsnit. 2

4 Introduktion Psykiatrisk Center Sct. Hans, en del af Region Hovedstadens Psykiatri, har gennemført et udviklingsprojekt omhandlende social- og sundhedsassistentuddannelsens praktikforløb i psykiatri. Projektet er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Centret har i alt 180 senge og yder højt specialiseret behandling indenfor specialfunktionerne retspsykiatri og patienter med dobbeltdiagnose (alvorlig psykisk syge patienter med svært behandleligt misbrug og afvigende adfærd). Begge specialer er regionsfunktioner, og har tilknyttet ambulante teams. Region Hovedstadens Psykiatris værdigrundlag bygger på værdierne, faglighed, respekt, ansvar og udvikling. Centeret har indenfor uddannelsesområdet en klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske, tre koordinerende kliniske vejledere i afdelingsniveau og et antal kliniske vejledere og medansvarlige praktikvejledere i afsnitsniveau. Uddannelsesmæssigt er Psykiatrisk Center Sct. Hans i en situation hvor vi uddanner et stort antal social- og sundhedsassistentelever (elever), på et mindre antal afsnit med komplekse patientforløb end tidligere. Psykiatrisk Center Sct. Hans råder i dag over 180 sengepladser imod 328 sengepladser i 2009, et fald på 45 %. Fra politisk side er der et fortsat ønske om en gennemførselsprocent på 95 %. Dette influerer på den fremtidige pædagogiske tilrettelæggelse af praktikforløbet, hvis det politiske mål skal nås på trods af færre sengepladser. Psykiatrisk Center Sct. Hans ønsker derfor med dette projekt, at organisere et pædagogisk målrettet undervisningsforløb, der giver eleverne et fagligt velfunderet og veltilrettelagt praktikforløb i de specialiserede afsnit inden for pleje og behandling til patienter med en retslig foranstaltning eller en dobbeltdiagnose, som tager højde for det øgede uddannelsespres. I 2009 blev Læringsrum Sct. Hans etableret i to nedlagte psykiatriske afdelinger, der er indrettet så det afspejler et psykiatrisk afsnit med mulighed for at skabe autentiske situationer i et kunstigt læringsmiljø, hvor personale fra de enkelte afsnit underviser (Pregaard 2011). I dette projekt vil vi med læringsrummet udvide studie- og læringsmiljøet, så praktikforløbet suppleres med dage i læringsrummet med fokus på bl.a. simuleret læring, der øger muligheden for refleksion og en øget kobling mellem teori og praksis. Simulation er en læringsmetode, der har til formål at skabe en arbejdssituation, der på væsentlige punkter ligner virkeligheden, hvor elever øver og træner kompetencer med udgangspunkt i situationer integreret i eller tæt på virkeligheden (Lave 2004). I forlængelse heraf er der fokus på begrebet transfer, hvor eleverne øver sig i at overføre og anvende det lærte og erfarede i en situation til en anden lignende situation i deres afsnit. Eleverne lærer, at 3

5 anvende den teoretiske viden i løsningen af praktiske opgaver og udfordringer i de psykiatriske afsnit (Aarkrog 2010). Simulationsøvelserne suppleres med fysiske aktiviteter, da fysisk aktivitet de senere år er integreret i psykiatrien, og eleverne vil opleve en hverdag med daglig planlagt træning, der tager afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger (SST 2009). Desuden viser forskning, at fysisk aktivitet integreret i undervisning fremmer læring (Jensen mfl. 2005). Erfaringerne med læringsrummet er positive. Der blev i marts 2010 afholdt en måneds simulationspraktik for elever i læringsrummet. De deltagende elever samt praktikvejledere fra afsnittene evaluerer perioden til, at have haft meget positiv indflydelse på faglig og personlig udvikling. Anbefalingerne er, at perioden med fordel kunne inddeles i intervaller, så læringen foregår i vekselvirkningen mellem læringsrum og afsnit, og simulationsøvelserne kan overføres og anvendes i den reelle praksis (Knudsen 2010). Denne erfaring afspejles i planlægningen af praktikforløbet i dette projekt og uddybes i rapportens metodeafsnit. Projektets formål Kvalificere indholdet i social- og sundhedsassistentuddannelsen i psykiatrien til, at indeholde mere simuleret læring og fysisk aktivitet ved at organisere praktikforløbet med 2 dage i et afsnit og 3 dage i Læringsrum Sct. Hans Bedst mulig udnyttelse af vekselvirkningen mellem situeret læring og praksis Inddrage fysisk aktivitet for at forbedre elevernes evne til at motivere og aktivere patienterne til øget fysisk aktivitet i samarbejde med personalet ud fra KRAM faktorerne Undersøge om centret kan forbedre gennemførselsprocenten Undersøge om centret kan øge optaget af elever, ved en bedre og mere målrettet udnyttelse af uddannelsespotentialet i afsnittene 4

6 Metode Projektet er gennemført i 3 faser. Fase 1 (juni august 2012) Fase 2 (september 2012 januar 2013) Konsolidering af Hold 1 praktikforløb projektplan Skemaplanlægning Dannelse af hold 2 styregruppe og Dataindsamling og koordineringsgruppe delkonklusion hold 1 Skemaplanlægning hold 1 Information til interne og eksterne samarbejdspartnere Fase 3 (januar august 2013) Hold 2 praktikforløb Dataindsamling hold 2 Resultater og affrapportering Formidling af resultater Målgruppe Der blev inkluderet to hold af hver 18 social- og sundhedsassistentelever. Første hold fra september 2012 til januar 2013 og andet hold fra januar 2013 til maj De deltagende social- og sundhedsassistentelever blev inkluderet fra SOPU København 1, og tilfældigt udvalgt ud fra deres placering på de inkluderede afsnit. Udvælgelsen sikrede en bred og tilfældigt udvalgt repræsentation. Social- og sundhedsassistenteleverne blev informeret om deltagelse i projektet via introduktionsbrev om praktikforløbet. Der blev inkluderet 9 afsnit fordelt mellem det retspsykiatriske speciale og specialet for dobbeltdiagnosebehandling. De koordinerende kliniske vejledere har været inddraget i planlægning og undervisning, og de har haft det overordnede ansvar for elevernes gennemførelse af praktikforløbet. Praktikvejledere fra de udvalgte afsnit har deltaget i vejledning, samt undervisning i læringsrummet, ligesom de har deltaget i evalueringen af projektet. 1 Vognmagergade 8, 1120 København K 5

7 Internt personale fra centrets afsnit, f.eks. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer, socialrådgivere blev inddraget i undervisningen i læringsrummet. Læringsrum Sct. Hans Læringsrum Sct. Hans er placeret i Grunduddannelsesenheden i Centerledelsen med reference til vicecenterchefen. Den daglige ledelse og koordination af aktiviteter varetages af klinisk uddannelsesansvarlig oversygeplejerske og tre koordinerende kliniske vejledere, som inddrager kliniske vejledere og medansvarlige praktikvejledere, undervisere fra skolerne og andre i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersker og udviklingschefer. Læringsrum Sct. Hans i Bjergmarkshus består af to tidligere psykiatriske afsnit og er indrettet med opholdsrum, grupperum, undervisningsrum, patientstuer, medicinrum og opkobling til det elektroniske medicinmodul samt internetadgang. Læringsrummet fungerer som et autentisk studiemiljø, hvor den psykiatriske sygeplejes mange facetter kan være i spil i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Læringsrummet skaber rum for fordybelse og refleksion og der veksles mellem situeret læring og undervisning, herunder gruppearbejde og fremlæggelser, der altid foregår med udgangspunkt i situationer fra praksis. Derudover mødes eleverne med andre studerende og gæster, der benytter læringsrummet. Forskning i såkaldte kunstige læringsmiljøer, studieunits eller lign. viser, at et læringsrum giver studerende og elever mulighed for at mødes og drage gavn af hinandens erfaringer og viden på et stabilt mødested, hvor også de krav der stilles i praksisfælleskabet medfører læring og dannelse af identitet (Jensen 2006). Begrebet praksisfællesskab forstås som et fælleskab den lærende deltager i og lærer igennem, hvor alle parter accepterer hinanden og er indstillet på at lære gennem fællesskabets aktiviteter (Wenger 2004). Ligeledes finder konstruktiv læring, ifølge Flateland (2011), sted i en refleksionsgruppe med uddannede, hvor konteksten er udgangspunkt for læring. Gruppen lærer ved at supplere hinanden og være en del af et fællesskab. 6

8 Organisering af praktikforløbet Elevernes praktikforløb blev organiseret som en vekselvirkning mellem Læringsrum Sct. Hans og det psykiatriske afsnit. Omdrejningspunktet i Læringsrum Sct. Hans var undervisning i udvalgte temaer, fysisk aktivitet, og simulation i den psykiatriske hverdags aktiviteter samt refleksion. Omdrejningspunktet i afsnittet var elevernes relation til patienter, praksisfællesskab og vejledning som blev målrettet og intensiveret med udgangspunkt i uddannelsens mål. Social- og sundhedsassistenteleverne har deltaget i undervisning, simulationsøvelser, fysisk aktivitet og refleksion i Læringsrum Sct. Hans for at udnytte det læringsmæssige potentiale i vekselvirkningen mellem læringsrum Sct. Hans (Pregaard 2011), afsnit og skole. Der blev i samarbejde med centrets koordinerende kliniske vejledere udvalgt ugentlige temaer, som eleverne har arbejdet med teoretisk og praktisk i Læringsrum Sct. Hans samt i centrets afsnit. Temaerne er udvalgt ud fra centrets patientkategori samt teoretiske grundlag, og blev fulgt op af en ugentlig læringsaftale, der strukturerede den læring, der skulle udmøntes i praksis. Praktikforløbets temaer Det første møde Fysisk aktivitet Kognitiv miljøterapi Misbrug Psykiatrisk sygepleje skizofreni og psykoser Psykiatrisk sygepleje angst Psykiatrisk sygepleje mani og depression Deeskalering Medicin Stigmatisering Simulationsøvelserne blev suppleret med fysiske aktiviteter med centrets fysioterapeuter, ergoterapeuter og aktivitetsmedarbejdere med afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger (SST 2009). Fokus var på elevernes egen fysik samt på hvordan fysiske aktiviteter, integreret i dagligdagen, kan benyttes i et fagligt samspil med patienterne på centret. 7

9 Forskellige hold Den ugentlige organisering har været forskellig på de to hold, da resultaterne fra hold 1 medførte ændringer. Disse ændringer blev foretaget ud fra resultaterne af første holds spørgeskemaer og fokusgruppeinterview og vil blive uddybet i resultatafsnittet. Hold 1 var som oprindeligt beskrevet organiseret som en uge hvor social- og sundhedsassistenteleverne mandag og tirsdag befandt sig i Læringsrum Sct. Hans, hvor de blev præsenteret for ugens tema med teoretiske oplæg samt simuleringsøvelser og fysisk aktivitet. De afsluttede tirsdagen med, under vejledning, at udforme ugens læringsaftale med fokus på, hvordan de skulle arbejde med ugens tema i deres afsnit. Onsdag og torsdag arbejdede de med læringsaftalen i samspil med patienter og personale på deres afsnit, hvorefter de afsluttede ugen om fredagen med fysisk aktivitet, evaluering af læringsaftalen samt refleksion over praksis i læringsrum Sct. Hans (se skema hold 1). Skema hold 1 Hold 2 blev organiseret ved en uge hvor social- og sundhedsassistenteleverne mandag befandt sig i Læringsrum Sct. Hans, hvor de blev præsenteret for ugens tema med teoretiske oplæg samt simuleringsøvelser og fysisk aktivitet. De afsluttede mandagen med, under vejledning, at udforme 8

10 ugens læringsaftale med fokus på, hvordan de skulle arbejde med ugens tema i deres afsnit. Tirsdag, onsdag og torsdag arbejdede de med læringsaftalen i samspil med patienter og personale på deres afsnit, hvorefter de afsluttede ugen fredag med fysisk aktivitet, evaluering af læringsaftalen samt refleksion over praksis i Læringsrum Sct. Hans. Herudover havde hold 2 i alt 3 hele uger i deres afsnit, fordelt med 1 uges introduktion (2. uge af praktikforløbet), 1 uge midtvejs i forløbet, hvor midtvejsevaluering blev fortaget, og 1 uge som afslutning hvor social- og sundhedsassistenteleverne kunne benytte sig af det lærte i samspil med patienterne og afslutte praktikforløbet (se skema hold 2). Skema hold 2 Simulationsøvelser Inden for de udvalgte temaer har social- og sundhedsassistenteleverne deltaget i forskellige øvelser og efterfølgende evalueret og reflekteret over udbyttet i Læringsrum Sct. Hans. Simulationstræning bygger på, at der skabes læringssituationer, som ligner praksis mest muligt. Læringssituationerne placeres væk fra praksis, hvilket giver tid og ro til at øve sig, lave fejl og opnå forståelse for det forestående arbejde med den psykiatriske patient (Lave & Wenger 2004). Inden for kommunikation har social- og sundhedsassistenteleverne trænet, at skabe kontakt til patienten, åbne og lukkede spørgsmål, den motiverende samtale, kognitiv miljøterapi og 9

11 deeskalerende teknikker. Derudover er øvelser vedr. det første møde, abstinensbehandling, morgenmøde, modtagelse af ny patient, kropssprog, behandlingskonferencer og lign. blevet trænet. Simulationstræning i fysisk aktivitet Elevernes fysiske træning har været delt mellem fysisk aktivitet med fokus på elevens egen fysiske formåen med det sigte at øge deres kondition og forståelse for egen krop, og dermed øge deres mulighed for at deltage i fysiske aktiviteter med patienter på forskellige fysiske niveauer. Derudover har social- og sundhedsassistenteleverne trænet patientaktiviteter uden patienterne, for at øve kompetencer inden for patientrelaterede aktiviteter, samt forståelse for muligheder og udfordringer når psykisk syge mennesker er fysisk aktive. Den fysiske aktivitet blev planlagt til at indgå dagligt i aktiviteterne for Læringsrum Sct. Hans, i stedet for en dag ugentligt som oprindeligt planlagt. Denne ændring tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefaling om 30 min. fysisk aktivitet dagligt (SST 2009). Den ugentlige træning har været fordelt ved: Mandage: Ekstern fysioterapeut hvor formålet var, at eleverne opnåede en bedre kondition, samt forståelse for egen fysiske formåen (se bilag 1). Tirsdage (kun på hold 1): Gåture mellem 2 og 5 km hvor formålet var, at diskutere forskellige problemstillinger eller teoretiske oplæg, som blev udleveret inden gåturen. Fredage: Interne aktivitetsmedarbejdere, fysioterapeuter og ergoterapeuter, med det formål at skabe et bredere indblik i hvilke fysiske aktiviteter patienter i psykiatrien tilbydes, hvordan de planlægges og gennemføres samt en teoretisk forståelse for valg og fravalg i forhold til den enkelte aktivitet. Inden for fysisk aktivitet har social- og sundhedsassistenteleverne bl.a. trænet hockey, fodbold, volleyball, øvelser på gulv, gåture, yoga, mindfulness og øvelser i varmtvandsbassin. Herudover fik social- og sundhedsassistenteleverne teoretisk undervisning i fysisk aktivitet med indhold som generel viden om fysisk aktivitet, samt opbygning og graduering af fysiske aktiviteter. Samarbejde med SOPU København SOPU København har fulgt projektet via en lærer fra skolen, som har deltaget i 3 uger på hold 1. Denne lærer har observeret eleverne i Læringsrum Sct. Hans samt to elever 1 dag i hver deres respektive afsnit. Denne struktur forventes på sigt, at have betydning for samarbejdet mellem skole 10

12 og praksis og kan styrke de didaktiske og pædagogiske overvejelser i overgangen mellem skole og praksis. Dataindsamling Dataindsamlingen blev foretaget via semistrukturerede spørgeskemaer (se bilag 2 og 3). Derudover blev der foretaget fokusgruppeinterviews mhp. at afdække både mere specifikke oplevelser i praktikforløbet og oplevelser med organiseringen af praktikforløbet. Eleverne blev spurgt til deres tilfredshed samt deres faglige og personlige udvikling i praktikforløbet. Der blev ligeledes foretaget fokusgruppeinterview med praktikvejledere for at undersøge og inddrage deres oplevelser med organiseringen af praktikforløbet. Baseline Eleverne udfyldte spørgeskema om deres forventninger til forløbet og fysiske aktivitetsniveau. Evalueringens to dele Midtvejsevaluering blev foretaget efter det første hold med et formativt sigte, hvor fokus primært lå på processen frem for resultatet. Eleverne udfyldte opfølgende spørgeskema om praktikudbytte og fysisk aktivitet. Derudover deltog social- og sundhedsassistentelever og praktikvejledere i fokusgruppeinterviews. Der blev udvalgt 9 praktikvejledere, en fra hvert deltagende afsnit til én fokusgruppe og derudover blev alle social- og sundhedsassistentelever delt op i to fokusgrupper. Fokusgruppeinterviewet blev, jvf. projektets effektmål, fortaget ud fra temaerne: Oplevet faglig udvikling, personlig udvikling, tilfredshed, sammenhæng mellem teori og praksis og inddragelse af fysisk aktivitet. Slutevalueringen blev foretaget med summativt sigte og med fokus på resultater fra begge hold. Projektets effektmål Effektmål 1 Elevernes tilfredshed med deres praktikophold. Andelen af elever der sætter kryds i en af de to bedste svarkategorier. Effektmål 2 Elevernes evaluering af om teori og praksis er i en anvendelig sammenhæng 11

13 Effektmål 3 Elevernes evaluering af organisering af praktikforløbet Der måles på organiseringen af antal dages undervisning i Læringsrum Sct. Hans. Der måles på om måden at arbejde med fysisk aktivitet med patienterne er relevant. Effektmål 4 Elevernes gennemførelse af praktikopholdet Der måles på gennemførselsprocenten, hvor projektgruppen er sat til 80 %. Der måles på elevernes fraværsprocent. Resultater Resultatafsnittet er opbygget med en beskrivelse af de 2 hold der har deltaget i projektet og derefter beskrives resultaterne opdelt ud fra projektets effektmål. Resultaterne er opdelt mellem de to hold, for at synliggøre betydningen af organiseringens forskellighed. Hold 1 Der deltog 18 elever i alderen fra 22 til 55 år med en gennemsnitsalder på 35,61. Aldersspredningen var 10,92 (standardafvigelse). Alle elever var tidligere uddannet social- og sundhedshjælpere og havde primært arbejdet i hjemmepleje og på plejehjem, størstedelen i faste aftenvagter. I den første uge udgik 1 elev pga. psykiske problemer (eleven er ikke regnet med i aldersspredningen, da eleven ikke nåede at have indflydelse på holdet) og i fjerde uge udgik 1 elev pga. en fysisk skade. 5 elever på holdet havde anden etnisk baggrund end dansk hvoraf 3 talte et begrænset dansk. 12

14 3 af eleverne med anden etnisk baggrund end dansk deltog i afsnittet alle ugens dage de sidste uger, da det blev vurderet, at de for at nå deres mål havde brug for én til én vejledning, 2 af dem bestod praktikforløbet. I alt gennemførte 15 elever praktikforløbet, heraf har 13 deltaget i evalueringen. Hold 2 Der deltog 18 elever i alderen fra 20 til 53 år med en gennemsnitsalder på 33,43. Aldersspredningen var 13,06 (standardafvigelse). 4 elever gennemførte ikke praktikforløbet og er ikke medregnet i aldersspredningen, da deres praktikforløb sluttede indenfor første halvdel af forløbet. Aldersspredning Hold 2 Antal elever Alder Eleverne var social- og sundhedshjælpere, med kort eller ingen erfaring fra praksis. I den første uge udgik 2 elever, den ene var af skolen placeret i en forkert (denne elev er derfor ikke medregnet i gennemførselsprocenten), den anden ønskede pause fra uddannelsen. 3 elever angav at have svært ved det danske sprog og ønskede dansk undervisning, de valgte dog at udskyde dansk undervisningen, for ikke at miste en ugentlig dag i deres afsnit. Den ene elev med anden etnisk baggrund end dansk kunne ikke gennemføre praktikforløbet og stoppede praktikforløbet i den 7. uge. 1 elevforløb blev afbrudt, da målene ikke kunne nås. 2 elever deltog i afsnittet alle ugens dage de sidste 3 uger, da det blev vurderet, at de for at nå deres mål havde brug for én til én vejledning for at nå deres mål. I alt gennemførte 14 elever praktikforløbet, heraf deltog 13 elever i evalueringen. 13

15 Tilfredshed Jvf. effektmål 1 er eleverne spurgt til hvor være tilfredse de er med praktikforløbet. Tilfredsheden er vurderet ud fra spørgeskemaet hvor social- og sundhedsassistenteleverne der har sat kryds i svarkategorien meget tilfreds og tilfreds er samlet til kategorien tilfreds. De resterende svarkategorier er kategoriseret hver for sig. Hold 1 Tilfreds Nogen grad Mindre tilfreds Ikke tilfreds tilfreds 3 (23 %) 6 (46,3 %) 1 (7,7 %) 3 (23 %) Hold 2 Tilfreds Nogen grad Mindre tilfreds Ikke tilfreds tilfreds 12 (92,3 %) 0 (0 %) 1 (7,7 %) 0 (0 %) Som ovenstående tabel viser, er tilfredsheden på de to hold markant forskellige. Ifølge de uddybende fokusgruppeinterviews afspejler dette flere forskellige forhold, som bl.a. medførte ændringen af antal dage i Læringsrum Sct. Hans på hold 2. Der er fremkommet 3 overordnede temaer i interviewene, som uddyber ovenstående spørgeskemabesvarelser; teori vs. praksis, praktikvejledernes holdning og omstillingen mellem læringsrum og afsnit. Disse temaer beskrives og uddybes i rapportens følgende afsnit. Teori vs. praksis Der ses en tendens til, at der ikke er forståelse for den teoretiske del af uddannelsen, og at målene kun opnås ved at deltage i praksis i et afsnit. Det ses ved udtalelser som fra en elev på hold 1: Jeg føler mig snydt, jeg vil gerne ud og være praktisk i mine praktikker, jeg lærer meget af at se og prøve selv, og det synes jeg ikke jeg kan skuespille mig til. Ligesom en praktikvejleder udtaler: Hvorfor skal de have al den teori? På hold 2 ses der en anden forståelse for teorien ved udtalelser som: Undervisningen her har givet nogle nye vinkler på det vi ser i afsnittet og en anden elev udtaler: Man kommer omkring hele patienten når vi reflekterer her Ellers kører man jo bare lidt selv uden at tænke så meget over det. En elev på hold 2 fortæller også hvordan teorien fra 14

16 læringsrummet kunne udbredes til afsnittet: Min vejleder så den pjece vi arbejdede med heroppe, og så kunne jeg pludselig lære fra mig, det var meget sjovt. Praktikvejledernes holdning Praktikvejledernes holdninger til projektet har især på hold 1 haft betydning for elevernes tilfredshed med praktikforløbet. Eleverne udtaler f.eks. Det er tydeligt, at projektet går i mod deres (praktikvejlederne) holdning om hvordan de skal lære os op, Der har været en meget negativ stemning omkring projektet og Vi får hele tiden af vide at vi ikke når målene som de andre. På hold 2 hvor eleverne var 3 dage på afsnittet i stedet for 2 dage, er vejledernes holdninger angiveligt ikke så fremherskende, men nogle elever udtaler: De har en ide om, at de rigtige elever er dem der kun er i afsnittet og Min vejleder synes heller ikke det var en god ide, men så har jeg bare fortalt, at jeg netop gider give den en skalle i de 3 dage jeg er der. Hvorvidt det er den ene dag mere i afsnittet på hold 2, der har betydning for den mindre fremtrædende afstandstagen til projektets idé eller om praktikvejlederne har mindre modstand mod projektet fremgår ikke. Udover den negative stemning omkring projektidéen, som har påvirket eleverne gennem praktikforløbet, er der en tendens til at vejledere og elever, som vanligt, har haft et udbytterigt samarbejde gennem praktikforløbet. Omstillingen mellem læringsrum og afsnit Det at skulle omstille sig mellem teori og praksis hver uge har for mange på hold 1 virket stressende. Det kommer bl.a. til udtryk ved: Vi er på konstant og man skal omskifte sig konstant og Man når lige at komme ind i det og så skal man tilbage igen, det er stressende. Samtidig er det også oplevet svært, at opnå og fastholde kontakt til personale og patienter på kun 2 dage ugentligt i afsnittet, hvilket kommer til udtryk i udtalelser som: Det har taget lang tid at falde til i afsnittet og Der gik noget tid før patienterne ville snakke og det har været svært, især fordi jeg selv har svært ved at snakke med nogen jeg ikke kender, derfor har det især været svært at tale med patienter, som også trækker sig ind i sig selv. Flere på hold 2, som var 1 ugentlig dag mere i afsnittet og har haft 3 hele uger i et afsnit igennem deres praktikforløb, oplevede omstillingen anderledes. En elev udtaler: Man glæder sig til at komme tilbage til undervisning fra afsnittet, og man glæder sig til at komme i afsnittet, når man har været til undervisning, en anden elev udtaler: Vi kommer herover og henter vores redskaber og så 15

17 går vi ud og arbejder, og så kommer vi her fredag og aflevere det vi har lavet. To elever på hold 2 angiver at de har været for lidt i afsnittet: Jeg synes godt man kunne bruge en dag mere på afsnittet. Og Man går fra om torsdagen for at have undervisning om fredagen, så går der næsten 5 dage før man er på afsnittet igen, og den relation jeg er ved at opbygge til min patient, jeg synes næsten jeg skal starte forfra når jeg kommer ud ugen efter. Sammenhæng mellem teori og praksis Jvf. effektmål 2 har eleverne besvaret spørgsmålet: I hvor høj grad har undervisningen i Læringsrum Sct. Hans hjulpet dig til at koble teori og praksis? Hold 1 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hold 2 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som ovenstående tabel viser, er oplevelsen af sammenhæng mellem teori og praksis på de to hold, ligesom ved effektmål 1, forskellig. Ifølge de uddybende fokusgruppeinterviews afspejles dette i forskellige forhold. Der er 2 overordnede temaer i interviewene, som uddyber ovenstående spørgeskemabesvarelser: Simulation og læringsaftaler. Disse temaer beskrives og uddybes i rapportens følgende afsnit. Simulation Simulationstræning i psykiatrien er forholdsvist nyt og har primært været benyttet på Psykiatrisk Center Sct. Hans i projektet; Læringsrummets anvendelse og fremtid samt opsummering af praksisnær praktik over 1 måned med social- og sundhedsassistentelever i Læringsrummet (Knudsen 2010). De benyttede øvelser er derfor til dels udviklet gennem dette projekt og tilpasset løbende med udgangspunkt i projektelevernes evalueringer. Grundlæggende har hold 1 og hold 2 udtrykt skepsis overfor om de kunne lære på denne måde, og nervøsitet over at skulle være på overfor hinanden og de fortæller, at de føler sig udstillet og 16

18 sårbare. På hold 1 var mange øvelser planlagt på forhånd, hvilket fik følgende tilbagemelding: Det har været godt når vi fik tilbagemeldinger på rollespil og ikke havde planlagt det i forvejen, de planlagte fik vi ikke så meget ud af. Dette hænger angiveligt sammen med udtalelser fra hold 2, som indikerer, at det at planlægge en øvelse inden, forhindrer det virkelighedsnære og naturlige. Rollespillene er mere naturlige heroppe ellers bliver det så opstillet. På hold 1 tegner der sig et billede af 2 grupper. Den ene gruppe ønsker ikke læringen fra læringsrummet: Jeg kunne sagtens have været foruden undervisningen hvorimod den anden gruppe ønskede et højere niveau: Jeg havde forventet et højere niveau og Her var der en mulighed for at højne niveauet og inddrage f.eks. forskning, få niveauet rigtig højt det kunne have været fedt. Dette afspejler desuden et hold med meget forskellige forudsætninger og teoretisk kunnen. På hold 2 mindskedes nervøsiteten efterhånden, så udbyttet af øvelserne blev tydelige. Det viser sig ved udtalelser som: Det har været godt og spændende, lige i starten var vi meget nervøse for hvordan det skulle gå til sådan nogle samtaler (patientsamtaler), og det føler jeg vi blev lidt øvet i her, også hvis patienten ikke gjorde som vi regner med og hvordan vi skulle reagere og Jeg synes også det var vildt ubehageligt, men det gav alligevel mening, især det første møde med patienten, det var sindssyg godt at øve, for der var jeg meget nervøs. 2 elever som fandt øvelserne særligt udfordrende udtaler: Jeg er nu også overbevist at det ikke er så farligt, som man troede, bare det at stå op overfor de andre, vi kommer alle sammen til at se lige så dumme ud, men at det også kan være sjovt første gang og især første møde, jeg var ved at begrave mig selv levende, fordi det var så pinligt, men det blev nemmere og nemmere og Jeg hader det, men jeg har da fået flyttet nogle grænser, jeg kommer aldrig til at elske det, men det siger de også, de kan se at jeg har flyttet mig ude i afsnittet. Begge hold oplevede praktikforløbets sidste øvelse som rigtig god: Det var fedt det sidste, hvor vi alle sammen var med og det virkede rigtigt ligesom i afsnittene og Det rollespil med konferencen var svært men sjovt, jeg nåede slet ikke at sige alt det jeg gerne ville. Denne afsluttende positive tilgang til en simulationsøvelse, kunne tyde på, at eleverne gennem praktikforløbet er blevet fortrolige med øvelserne og at der er opstået en tillid i gruppen, til at være på. Læringsaftaler Begge hold har udarbejdet læringsaftaler i små grupper eller enkeltvis under vejledning af klinisk vejleder (sygeplejerske). Læringsaftalen er lavet ugentligt, relateret til det tema, som var planlagt 17

19 den pågældende uge. Begge hold brugte i starten ca. en time på at udforme læringsaftalen, hvilket faldt gennem praktikforløbet til ca min. Læringsaftalen skulle indeholde konkrete arbejdsopgaver relateret til udvalgte mål. Eleverne valgte 2 eller flere mål, som de gennemgik og konkretiserede til deres praksis i form af opgaver og spørgsmål, som skulle udforskes. Der ses en gennemgående tilfredshed med at udarbejde ugentlige læringsaftaler i større grupper på begge hold. Elev fra hold 1 udtaler: Man har været opmærksom på de emner der var vigtigst, og det har betydet, at man har været opmærksom på hvad der var godt at lære. Jeg har skulle tænke ud af boksen og det har både været stressende, men også spændende. På samme måde udtaler elev på hold 2: Før når jeg har lavet læringsaftaler ændrede jeg bare det sidste ord. F.eks. skrev jeg hvad er symptomerne på x sygdom? Så jeg brugte de samme spørgsmål og det var sådan nogle rigtig tørre nogen det har været lidt hårdt en gang imellem, men jeg har mere lyst til at sidde og skrive mine læringsaftaler og lære mere og jeg har lært mere teori på den måde. Det er gennemgående at læringsaftalerne bliver mere spændende og lærerige når de kobles sammen med undervisningen i det pågældende tema, og samtidig øges lysten til at udforske og være nysgerrig på teorien. Det at være i dialog om læringen både med vejleder og andre elever er ligeledes givende for læringsudbyttet. Det har haft stor betydning at have undervisningen og læringsaftalen sammen i stedet for at sidde med det selv. Flere elever oplevede det stressende, at det tema der var planlagt den pågældende uge, ikke var muligt at arbejde direkte med på deres afsnit, det kunne f.eks. være depression, som ikke altid kan observeres hos patienter på det enkelte afsnit. Eleverne blev informeret om, at dette kunne ske, og at de i sådanne tilfælde, med deres praktikvejleder kunne ændre på læringsaftalen eller gemme den til senere. Der har været forskellige måder at takle dette på. F.eks. Det er lidt hårdt at have 2 eller 3 læringsaftaler en uge, fordi man ikke lige kunne bruge den i sidste uge og Min vejleder har været rigtig god til at se mine læringsaftaler igennem og sige okay, det har vi fokus på og så ser vi hvad der kan lade sig gøre og resten når du på et andet tidspunkt. En del elever har selv flyttet rundt på læringsaftalerne, så det passede med de patienter de mødte på deres afsnit, og på hold 2 hvor eleverne hurtigere faldt til i afsnittet, ses det også, at eleverne på forhånd vidste hvad en læringsaftale kunne indeholde, så de passede med afsnittets muligheder. Blandt praktikvejlederne viste der sig blandede oplevelser med læringsaftalerne, selvom eleverne fandt organiseringen lærerig. Flere praktikvejledere fandt læringsaftalerne brugbare og inspirerende, og samtidig fandt de det positivt, at de ikke skulle bruge tid på at hjælpe den enkelte elev med udformningen. Praktikvejlederne udtaler: Jeg synes det har været rigtig godt, at de har haft 18

20 læringsaftaler med heroppefra og så har vi tilpasset dem så de kunne bruges hos os og Nogle uger har vi gået tilbage og set på en læringsaftale og så havde de faktisk gennemgået det alligevel. Andre praktikvejledere syntes de kom for langt væk fra planlægningen og fandt det vanskeligt, at tilpasse læringen i afsnittet til den allerede udformede læringsaftale. Når vi laver læringsaftalerne sammen, så opdager vi om de har fanget den og så kan vi sadle om hvis det ikke går og Måske får i (vejlederne i læringsrummet) ikke helt fat i dem der har svært ved at lave dem. Der har vist sig forskelle på elevernes faglige niveau, hvilket har haft indflydelse på arbejdet med bl.a. læringsaftalerne, dette uddybes i diskussionsafsnittet. Organisering Jvf. effektmål 3 evalueres der på organiseringen og antal dage i Læringsrum Sct. Hans. Evalueringen som blev foretaget ved afslutningen af hold 1, viste stor utilfredshed med organiseringen. Elever og praktikvejledere udtalte i fokusgruppeinterviewene, at der manglede dage blandt patienterne i praksis. Dette medførte, som beskrevet i rapportens metodeafsnit, at hold 2 var 3 dage i deres afsnit i stedet for, som først planlagt, 2 dage. Evalueringen efter hold 2 viste markant større tilfredshed og kunne bekræfte, at 2 dage i Læringsrum Sct. Hans er den rette organisering. Igennem interviewene er der fremkommet 3 overordnede temaer om organiseringen: Praktisk uddannelse, patientkontakt og erfaringsudveksling. Disse temaer beskrives og uddybes i rapportens følgende afsnit. Praktisk uddannelse i psykiatri Der har gennem projektet været en fremherskende holdning på centret om, at en praktisk uddannelse læres i praksis. En elev på hold 1 udtaler: Det har været svært, at være advokat for et projekt som ingen ønskede. Det har betydet en afsmittende effekt gennem projektets hold 1, som bl.a. har betydet, at det for flere elever er oplevet som to forskellige praktikker. Samtidig ses også en forståelse blandt eleverne for, at det kræver ændringer i fremtiden, det udtales: Jeg synes der er alt for mange elever og studerende på en afdeling og det er personalet også frustreret over. Jeg synes både patienter og personale er mættet af det. Denne forståelse for baggrunden for projektets tilblivelse betyder dog ikke en ændring i, at elever og vejledere ser afsnittet, som det sted hvor den egentlige læring finder sted: Jeg er også praktikker, jeg har lært meget af at se tingene. Det har særligt på hold 1 været vanskeligt for praktikvejlederne, at følge med i om eleverne nåede målene for praktikforløbet, når de også 19

21 arbejdede med målene i Læringsrum Sct. Hans. Vejlederne udtaler i den forbindelse: Vi tænker ikke over målene når de er der hver dag, for så kommer mange af tingene helt af sig selv, men nu sidder vi og ser på målene og skal finde opgaver så de når omkring alle målene og Det er svært i forhold til målene, at vurdere om de rent faktisk når målene, der er også mange arbejdsopgaver de ikke når at prøve. Der er en udbredt tendens til, at det er konkrete arbejdsopgaver med patienterne, der bestemmer opnåelsen af målene og der nævnes flere gange, at der skal opnås rutiner i opgaverne. Dette har betydning for elevernes selvstændighed i opgaveudførelsen og vægtes højt, som det ses i følgende udsagn fra praktikvejleder efter hold 1: De ordinære elever er meget selvstændige i sidste del af forløbet og det vokser de af. Det har det her hold ikke opnået og den del mangler. Vi er først her til sidst nået at se lidt af det, men de når ikke at bruge det. Eleverne (hold 1) vægter også konkrete arbejdsopgaver højt: Jeg har aldrig før følt mig så utilstrækkelig, som i den her praktik. På hold 2 ser det anderledes ud, da ønsket om at være praktisk, kobles sammen med teorien, samtidig med, at ønsket om at være i afsnittet er stort. En elev på hold 2 udtaler: Det passer perfekt, også fordi jeg føler jeg har lært noget til undervisningen heroppe, jeg føler jeg er blevet forberedt til hver uge, jeg ved hvad jeg skal hver uge og jeg ved hvad jeg skal koncentrere mig om, men jeg kunne godt have brugt mere tid ude på afsnittet og en anden elev på hold 2 udtaler: I læringsrummet får jeg redskaber, i afsnittet bruger jeg dem. Der ses en tendens til at organiseringen og de faste ugentlige temaer skaber en rød tråd gennem praktikforløbet, samtidig er ønsket fra både elever og praktikvejledere, at tiden bruges i afsnittet. Dette kunne måske være afhjulpet ved en bedre kommunikation mellem undervisere i Læringsrum Sct. Hans og praktikvejledere på afsnittene, da vejlederne havde haft større kendskab til den læring, der fandt sted udenfor afsnittene og dermed bedre havde kunne følge elevernes mål. Som en vejleder udtaler: Lige så snart man kommer så overfalder de en, fordi de kommer med al den læring, og så er der måske ikke lige en vejleder og hvor gør de så af al den læring?. Dette viser også, at det kan være vanskeligt for vejlederne, at planlæge tid sammen med eleven på netop de dage eleven er i afsnittet, dette pga. skiftende arbejdstider, andre arbejdsopgaver samt akutte hændelser. Patientkontakt Patientkontakten har vist sig svær, da en del af centrets patienter kan være svære, at skabe en relation til og samtidig fastholde relationen til patienten over tid. En elev på hold 2 udtaler: Der 20

22 går flere dage, før man møder patienterne igen, det kunne også, jeg tænkte at dagene var lange på et tidspunkt, hvor jeg så havde skabt en god relation til min patient og så er man væk til undervisningen og weekend og så kunne jeg godt mærke den var lidt mindre og hvis man så tilfældigt er syg på den dag man skulle være der, så er der langt tid til man er på afsnittet. Det fandt praktikvejlederne også vanskeligt, en vejleder udtaler: Det er svært hvis der har været problemer, at man først kan tage det op ugen efter. Det samme hvis noget har været godt, eleven har sat noget i gang og så skal eleven have fortalt ugen efter hvordan det gik. De høster ikke selv glæden. Et eks. på denne vanskelighed gives af elev på hold 1: F.eks. laver man en aftale med en patient og så kommer man dagen efter og så er patienten helt vildt dårlig og kan ikke overskue aktiviteten, så bliver det skudt en hel uge og bliver måske slet ikke til noget. Dette har bl.a. medvirket til, at flere elever på hold 1 udtaler, at har følt sig som Ugens gæst gennem praktikforløbet, hvilket er oplevet som svært. Der er også elever der har haft den modsatte oplevelse, måske fordi organiseringen af patientkontakten var anderledes på deres afsnit. En elev på hold 1 udtaler: Jeg har aldrig følt mig som ugens gæst og jeg havde ikke en fast patient, jeg var lidt allround og lavede aftaler med dem der gerne ville noget og jeg synes alligevel jeg har haft en god kontakt til stort set alle patienterne. Til det svarer en anden elev på hold 1: Det ville jeg også gerne have, så kunne man måske være med på den patient, der netop var psykotisk i den uge hvor vi havde om psykose. Denne oplevelse af at være for lidt sammen med patienterne, ser ud til at udvikle sig gennem praktikforløbet, i og med at man udvikler sig fagligt og skaber kontakt til patienterne. En elev på hold 2 udtaler: Det var rigtig godt at komme her 2 gange om ugen til undervisning i starten, det var så fedt at komme her og dele erfaringer med de andre... Jeg tror måske det er fordi vi er så langt nu, så vil man gerne noget mere, og så også fordi visse patienter har åbnet sig mere op for mig og så vil jeg gerne være der mere. Erfaringsudveksling Både hold 1 og hold 2 udtrykker tilfredshed med at reflektere og evaluere om fredagen, dog oplever få elever at det kan føles som dobbeltevaluering, da de også evaluerer med deres vejleder i afsnittet. Der udtrykkes tilfredshed med at dele erfaringer eleverne imellem, og det at få fokus på alle relevante områder hos patienten. En elev på hold 1 udtaler: Det er rigtig godt at tale om forskellige oplevelser jeg har haft med patienterne, vi får feedback med det samme, det er der aldrig nogen der 21

23 har gjort med mig før. Der er samtidig en oplevelse af, at lære mere end hvis man kun var på sit afsnit, da eleverne i refleksionen deler de forskelligheder der er mellem afsnittene, f.eks. mellem åbne og lukkede afsnit. En elev på hold 1 siger til dette: En god ting ved projektet er refleksion hvor vi evaluerer om fredagen og på den måde ved vi hvad der sker på de andre afsnit, jeg har jo kun været et sted og på den her måde lære jeg også hvordan der er andre steder og Normalt når man er ude i praktik så er man 2 eller 3 elever, men her har vi altså haft et meget mere bredt perspektiv, det har været fedt. Vi får også et mere ligeværdigt niveau det er klart en af forcerne. Oplevelsen af at evaluere dobbelt er ikke udbredt men nævnes i interviewene Jeg har altid om torsdagen lige 10 min. inden vi gik hjem, talt med min vejleder om læringsaftalen og så igen heroppe om fredagen, så det har ligesom været dobbelt for mig. Pågældende elev har oplevet evalueringen af læringsaftalen med vejlederen som fyldestgørende, hvorimod andre elever ser evaluering og refleksion i Læringsrum Sct. Hans som en mulighed for forskelligt udbytte: Det med at reflektere dobbelt, jeg synes ikke, det har ikke gået mig så meget på, dels fortæller jeg min vejleder hvad jeg har lavet, og så høre hvad de andre har oplevet og hvordan de gør det og så kunne man f.eks. finde en anden metode at gøre tingene på. Dette kunne tyde på, at evalueringen med vejlederen i afsnittet bygger på et referat af de udførte opgaver, hvor evalueringen i læringsrummet kobler teori til opgaver og oplevelser fra afsnittet. Fysisk aktivitet Jvf. effektmål 3 er det undersøgt, om måden at arbejde med fysisk aktivitet er relevant. Der er dels målt på elevernes fremgang i den fysiske aktivitet vha. løbetests, derudover er elevers og vejlederes oplevelser med den fysiske aktivitet undersøgt i fokusgruppeinterviews. Den fysiske fremgang ses ved, at elevernes gennemsnitlige kondital er øget fra "lavt" til "middel". Gennemsnitlig øgning i kondition 6,23ml ilt/kg kropsvægt (21,46 %) Største relative fremgang 30 % Mindste relative fremgang 3,7 % En stor del af eleverne var ikke fysisk aktive før praktikforløbets start, hvilket kom til udtryk i de lave kondital. Flere elever havde gennem praktikforløbet mindre pauser fra den fysiske aktivitet, fordi de gik for hurtigt frem, hvilket har haft betydning for den samlede fremgang i konditionen. Eleverne har oplevet den fysiske aktivitet på forskellig måde, lige fra: Det har været en gave vi har fået til Den træning vi havde her, kunne jeg ikke bruge. 22

24 Grundlæggende ses en tendens til, at det, at kunne være rollemodel for patienterne og have forståelse for hvordan fysisk aktivitet kan bruges, har været brugbart, det har også givet mulighed for at begrunde overfor patienterne hvorfor de bør deltage i aktiviteterne. Elev på hold 1 udtaler: Jeg har fået rigtig meget ud af den fysiske aktivitet, det har lært mig meget om hvor lidt der skal til for at komme i bedre form, og samtidig kan du overføre det til patienterne, så de kan udvikle sig med små skridt og Vi har fået redskaber til hvordan aktiviteten skulle tilrettelægges, hvor lang tid skulle den vare og passe den til patienten. Mange elever har dog oplevet, at udførelsen af den fysiske aktivitet har været svær. Der viser udtalelser som: Jeg har ikke kunne bruge det, der har ikke været så meget initiativ hos patienterne og Vi fik et godt sammenhold og fedt, at man kan mærke sine ben dagen efter. Jeg er begyndt at dyrke yoga nu, det har været dejligt, men jeg har ikke rigtig kunne bruge det, andet end på mig selv. Flere elever mener, at en del af afsnittene har for få aktiviteter, hvorimod flere praktikvejledere mener, at eleverne ikke har formået, at overføre den fysiske aktivitet til afsnittene og selv tage initiativer. En praktikvejleder udtaler: Jeg tror ikke eleverne har taget det, som noget de skulle udføre for at lære det. En anden vejleder siger: Patienterne vil ikke mere end det planlagte. Det er svært at motivere til mere fysisk aktivitet når der ligger et ugeskema. Denne hverdag med allerede planlagte aktiviteter har gjort det svært for eleverne, at sætte deres eget præg på de fysiske aktiviteter. Der ses dog også eksempler på, at elever har planlagt f.eks. gåture, cykelture, dans, sang og madlavning med patienterne. Gennemførsel Jvf. effektmål 4 skal gennemførselsprocenten være på mindst 80 %. Dette er opnået på begge hold, hvilket ses i nedenstående tabel. Gennemførslen er sammenlignet med de 4 foregående hold, som ikke var en del af projektet. Denne sammenligning viser, at gennemførselsprocenten ligger mellem 77,73 og 89,66. Projekts to hold ligger midt imellem, og er derfor hverken højere eller lavere end den normale gennemførselsprocent. 23

25 Gennemførsel for projekthold Hold 1 Hold 2 83,3 % 82,4 % Gennemførsel for 4 tidligere hold social- og sundhedsassistentelever Januar 2011 Maj 2011 Januar 2012 Maj ,67 % 77,73 % 81,48 % 89,66 % Fravær Elevernes fravær er registreret gennem praktikforløbet og ligger væsentligt højere på hold 1. Dette kan antages, at være påvirket af den manglende tilfredshed og den oplevede stress, som eleverne uddybede i fokusgruppeinterviewene. Desuden kan fraværet på hold 2 skyldes, at registreringen har været vanskeligere at gennemføre konsekvent, pga. manglende kommunikation mellem Læringsrum Sct. Hans og afsnittene. Dog underbygges det af elev på hold 2, at fraværet er påvirket af tilfredsheden med praktikforløbet, idet det udtales: Mit sygefravær har aldrig været så lavt, jeg vil ikke misse noget i den her praktik. Fraværsprocent Hold 1 Hold 2 10,6 % 3,23 % Konklusion Projektets overordnede formål var, at kvalificere praktikforløbet i psykiatri for social- og sundhedsassistentuddannelsen ved at udnytte vekselvirkningen mellem situeret læring og praksis. Dette afstedkom et praktikforløb, som var organiseret med dage i Læringsrum Sct. Hans, hvor eleverne gennem øvelser trænede den psykiatriske sygepleje, fik undervisning og var fysisk aktive. Gennem projektet er der foretaget ændringer, som tilpassede organiseringen af praktikforløbet til de gældende behov med udgangspunkt i resultaterne, hvilket har dannet udgangspunkt for den kvalificering som har fundet sted. 24

26 Konkluderende ses der en tendens til, at både elever og praktikvejledere ønsker et praktikforløb, hvor dagene tilbringes i et afsnit i tæt samarbejde med patienterne. Der er samtidig flere udtalelser, der indikerer en begyndende omstillingsparathed og forståelse for, at praktikforløbet i psykiatrien i fremtiden må ændres, da færre sengepladser og færre ansatte vanskeliggør et praktikforløb gennemført som tidligere. Projektet blev gennemført af 2 hold elever, hvor organiseringen ændrede sig fra hold 1 til hold 2, således at hold 2 havde en ugentlig dag mere samt 3 hele uger i deres afsnit. Organiseringen på hold 1 viste sig, at gøre det svært for vejlederne at skabe konsensus mellem læringen i Læringsrum Sct. Hans og målene der skulle opnås i afsnittene. Samtidig fandt eleverne det stressende, at skulle omstille sig med få dages mellemrum, samt at få og fastholde relationen til patienterne. Hold 2 ønskede sig mere tid med patienterne, men fandt organiseringen lærerig og oplevede, at det åbnede op for en teoretisk nysgerrighed, samtidig fandt de, at organiseringen med temaer, ugentlige læringsaftaler og refleksion gav dem en struktur på praktikforløbet, som skabte øget læringspotentiale. Begge hold oplevede, at samarbejdet om læringsaftalerne i grupper med vejleder, gav dem en mulighed for at udvikle læringsaftalerne og gøre dem mere spændende, samtidig blev det mere lærerigt at følge op på dem i afsnittene. Derudover fandt begge hold, at den fælles refleksion og evaluering øgede deres forståelse for hvordan teori og praksis kan kobles. Flere praktikvejledere fandt organiseringen på hold 2 brugbar, da det betød, at eleverne fandt sig til rette i praksisfællesskabet på afsnittene. De praktikvejledere der har syntes om projektet har fremhævet undervisningen, og det at de ikke skulle bekymre sig om eleverne lærte den teori og de emner de burde. De kunne ligge den del af ansvaret fra sig og nøjes med, at vejlede eleven i at udføre opgaver, der hørte til de enkelte temaer. Det har betydet dage i afsnittene uden elever og gjort plads til andre opgaver, hvorimod projektets hold 1 skabte bekymringer for om eleverne nåede det de skulle og praktikvejlederne oplevede, at skulle finde på opgaver, så eleverne nåede målene. Elevernes ugentlige deltagelse i fysiske aktiviteter øgede deres kondital gennem praktikforløbet, men aktiviteterne viste sig også vanskelige at gennemføre på nogle afsnit. Eleverne havde et stort engagement i den fysiske aktivitet, og ønskede at arbejde videre med fysisk aktivitet i deres fremtidige virke som social- og sundhedsassistenter. Projektet har ikke øget gennemførselsprocenten, men det kan antages, at tage længere tid før et sådan resultat vil vise sig, da praksis og elever har skullet forholde sig til en anderledes praktikorganisering. 25