Kære læsere & medborgere,

Transkript

1 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 17. februar :24 Til: Bjørn Elmquist; Cc: Emne: SV: illusionen omkring ytrings- & pressefrihed samt selvcensur, "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne TIL: Offentligheden v/saint George human Rights Ass. Int. og evt. muslimske organisationer. CC: Levebrødsmenneskerettighedsfrontkæmper Bjørn Elmquist. CC: Institut for Menneskerettigheder v/dir. Morten Kjærum. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, ATT.: Anders Fugmann. CC: Chefredaktør Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: Politidirektør Hanne Bech Hansen, Politigården. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. FRA: Jørgen Theil. VEDR.: den såkaldte ytrings- & pressefrihed i retsstaten Danmark. Kære læsere & medborgere, Idet jeg vedhæfter min redegørelse af 12. ds. stilet til Sorry Norway & Denmark et al., vil jeg med ovennævnte repræsentanter for pressen som vidne her summarisk afrunde nedenstående korrespondance med nogle korte betragtninger til den enkelte modtager: Ad Bjørn Elmquist: Nu har han i hvert fald ikke flere ynkelige undskyldninger for ikke at kunne se sig selv som modtageren af de grove og, for selv Perlehøns, krystalklare anklager og ærekrænkelser (læs: realiteter), jeg har fremsat mod såvel ham personligt som de institutioner, han repræsenterer. Så hvis han, der kalder sig advokat med speciale i menneskerettigheder, ikke har ligeså megen stolthed som hans partikammerat, Naser Khader, der nu kræver en undskyldning for at være blevet kaldt en rotte, så er Bjørn Elmquist uomtvisteligt den kryster og forbryder, jeg hele tiden har haft ham mistænkt for at være. Ad Institut for Menneskerettigheder: Nu bliver det spændende at se, hvilken forskel det gør, om overhovedet nogen, at jeg nu omadresserer denne mail (dvs. inkl. nedenstående) til dir. Morten Kjærum. Der samtidigt opfordres til her at give afkald på Instituttets udslidte, notoriske ansvarsforflygtigelsesbegrundelse og vedtægt, at det ikke må involvere sig i konkrete

2 enkeltpersonsager. Jeg gentager, fremhæver og understreger ikke desto mindre: Det er ikke Jer, der skal hjælpe mig, men mig, der tilbyder Jer en enestående afsløring og dokumentation, der må have de menneskers interesse, I foregiver at forske og arbejde for? Dir. Morten Kjærum og hans Institut er jo aldrig mundlamme, men har kronisk skrivekløe, hver gang det drejer sig om at fremhæve deres mæcen, retsstaten. Ad Folketinget: Det er uhyggeligt skræmmende at se, hvordan et enigt Folketing bakker statsminister Anders Fogh og Regeringen op i at holde ytrings- og pressefriheden som gidsel for deres eget idioti og egne illusioner om demokrati og menneskerettigheder. For skal vi tro MF Tom Behnke, forgriber medlemmerne sig dagligt på deres fælles dyne med en entusiasme, der langt overskrider grænsen til højforræderi! Og denne anklage vil jeg gerne noteres for, så heller ikke MF Tom Behnke og hans folketingskolleger kan krybe udenom at forsvare deres ære gennem straffelovens injurieparagraf. Ad Regeringen: Fhv. Justitsminister Erik Ninn-Hansen blev af Rigsretten dømt for at have syltet tamilernes ansøgninger. Regeringen v/økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen, der tilligemed er vice-statsminister, forsøgte den 8. juni sidste år at sylte Danmarkshistoriens Største Bedrageri, ligesom den efterfølgende har forsøgt at lægge låg på mine afsløringer af denne forbrydelse. Der i sig selv aldrig ville have kunnet lade sig gennemføre og lykkes, havde det ikke været for de to andre statsmagter samt, især, den fjerde statsmagt, pressen. Alene nedenstående korrespondance illustrerer med al tydelighed, at der i de sidste mange år og i hvert fald i de 21 år, Fylyppa -sagen har stået på har eksisteret et så (grundlovsstridigt og, formentligt, højforræderisk) tæt samarbejde mellem disse fire (3+1) statsmagter, at det er en desavouering af anstændige menneskers intelligens, når statsministeren, for ikke at tabe ansigt gennem at afsløre retsstatens faktuelle mangel på demokrati, ytrings- og pressefrihed, sætter verden i brand ved at holde ytrings- og pressefriheden som gidsel. Jf. nedenstående har Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen på sine egne og ministerkollegers samt regeringens vegne taget bekræftende til genmæle på mine dokumenterede anklager om bedrageri og højforræderi. Der er således i realiteten tale om en tilståelsessag. Problemet er nu bare, at de eneste, der iflg. Grundloven formelt kan anklage og rejse sigtelse mod ministre, er dronningen eller folketinget; jf. 4. afsnit på side 7 i vedlagte redegørelse. Så medmindre pressen tør leve op til dens kald og bruge dens grundlovsbefæstede frihed til at gå imod dens aftalepartnere på Christiansborg, så også de ucensurerede kritikere af regimet får mulighed for at udøvere ytringsfrihed i realiteten, vil retsstaten Danmark kunne fortsætte sit hæmningsløse, bananrepubliklignende regime. Ad Chefredaktør Carsten Juste: Så lykkedes det! Siden jeg skrev til Dem den 4. ds., er et stort 2-cifret og formentligt allerede 3-cifret antal mennesker blevet slået ihjel eller invalideret pga. Deres middelmådigheder. Jeg er derfor nysgerrig efter at høre, hvorvidt De kan huske, om det var Dem, der tissede i bukserne, da vi talte sammen over telefonen; jf. side 6 i vedhæftede redegørelse af den 12. ds.? For så kan jeg vel ligeså godt på forhånd opgive at nøde Dem til at forsvare Deres ære gennem straffelovens injurieparagraf? Ingen skal dog kunne komme

3 og sige, at jeg ikke gav Dem chancen, men da jeg ikke ønsker at fornærme den danske rottebestand, vil jeg, inspireret af Uffe Ellemann-Jensen, nøjes med at kalde Dem et infantilt skvat (og den sag vil De tabe, bangebuks). Ad Jyllands-Postens redaktion: I må da om nogen vide, hvor slemt det står til med Jeres (u)ansvarlige chefredaktør? Og selvom det hedder, at som herren, så hans svende, er der jo også noget, der hedder ytrings- & pressefrihed her i landet; velsagtens også på Jyllandsposten? Så glem alt om misforstået loyalitet (jf. Justitsministeriet i f. m. Tamil-sagen) og giv i stedet for et stød i fløjten; ref. Transparency Internationals opfordring til at afsløre uduelige chefer og systemer ( whistleblower, som det jo populært kaldes). Ad IRCT v/ambassadør Inge Genefke: Eftersom jeg er langt fra at være rask og ikke kan finde ord, afstår jeg her fra yderlige kommentarer og lader korrespondancen samt IRCT s faktuelle handlinger tale deres eget tydelige sprog; se også nedenstående. Ad Politidirektør Hanne Bech Hansen: 1.) Min politianmeldelse af 21. februar 2003 mod Generalsekretær Jens Modvig og Professor Bent Sørensen fra IRCT (jf. anmeldelsens side 3, 2. kapitel, pkt. 14) udvides hermed til også at omfatte læge og Ambassadør Inge Genefke. Venligst anerkend denne nye anmeldelse ved at fremsende kvittering for anmeldelse for alle tre anmeldte samt oplys, hvor langt du er i efterforskningen af de nu 3 år gamle anmeldelser? 2.) Jeg er også snart spændt på at høre, hvordan det går med min anmeldelse af 27. november 2005 mod fhv. højesteretsdommer og formand for Advokatrådet Mogens Hornslet? Som jeg stadig mangler din kvittering for og derfor igen vedhæfter her for alle, og især ovennævnte redaktører og journalister, at se, så vi igen kan få testet borgernes ytringsfrihed. For jeg vil meget gerne have denne anmeldelse ud til offentligheden! Om ikke andet så for at hr. & lille fru Jensen kan se, at forældelsesfrister for forbrydelser ikke brydes ved en politianmeldelse, men derimod kun ved en politisigtelse; i.e. i den demokratiske retsstat Danmark kan politiet med loven i hånd beskytte og hytte sine egne uanset forbrydelsens størrelse. Og gør det! 3.) Iflg. dr.dk.nyheder den 13. feb :08 kræver Venstre, at Hizb-ut-Tahrir trækker sine påstande tilbage om, at det var regeringen, der opfordrede Morgenavisen JyllandsPosten til at bringe de omstridte 12 Muhammed-tegninger. Personligt tror jeg heller ikke, krisen startede sådan, men det er langtfra usandsynligt; jf. sidste afsnit på side 1, 2. afsnit på side 2 samt 4. afsnit på side 4 i vedhæftede redegørelse af 12. ds., som jeg i retsfølelsens og ytringsfrihedens hellige navn umiddelbart ville mene, at denne organisation har krav på at kende. For kanske nogle af de deri nævnte 9 hætteklædte mænd var udsendt af Hizb-utTahrir hin nat mellem den 7. og 8. november 1999 uden at vide, hvad der virkeligt foregik bag facaden? Som det klart fremgår af min mangeårige korrespondance med danske myndigheder et al., således senest i vedlagte redegørelse, opfordrer jeg, der i min åndelige søgen er fuldstændigt

4 renset for fanatiske og fundamentalistiske tilbøjeligheder, aldrig til vold. Om ikke andet så fordi jeg aldrig ville opildne andre til noget, jeg ikke selv turde (til forskel fra visse andre, jf. ovenstående). Jeg har dog i stor udstrækning forståelse for dem, der tyer til vold, eftersom jeg selv er det bedste eksempel på, at en forurettet borger, der fremsætter sine budskaber i h. t. lovens og dine anvisninger, mens han stovt holder sig på dydens smalle sti, kun sjældent bliver hørt, men ofte sjoflet og latterliggjort. Jeg tager dog ingen chancer. Så medmindre jeg straks hører fra dig til det modsatte, tager jeg din sædvanlige tavshed som din bekræftelse på, at jeg ved nærværende mail, vedhæftede samt forudgående holder mig helt inde på midten af dydens smalle sti henholdsvis komfortabelt indenfor loven; inkl. især de nye terrorlove, som jeg ikke har nogen kopi af! Også hvis/når jeg måtte fremsende mit materiale til Hizb-ut-Tahrir samt alle de andre muslimske og ikke-muslimske foreninger, medier, interessegrupper og personer m.fl. Ad DR v/lisbeth Knudsen, Henrik Grunnet og Michael Klint: I, der repræsenterer pressens flagskib, er for nærværende det ubestridelige bevis på, at den faktuelle ytringsfrihed i retsstaten Danmark er en illusion! I har gennem fortielser gjort DR delagtig i ovennævnte forbrydelser og alt i alt vanæret Jeres kald. Hvor I har kunnet se og nidkært dissekeret splinten i en milliard muslimers øje, nægter I vedvarende og indædt eksistensen af bjælkerne i Jeres egne. Og jeg betvivler, at en så stor del af den danske befolkning, som det iflg. meningsmålingerne er tilfældet, ville have bakket op omkring statsministerens gidseltagning, havde pressen ikke udøvet selvcensur med det bevidst maliciøse forsæt at skjule sandheden for borgerne. Sidste år var det tsunamien. I går var det Danmarkshistoriens største bedrageri og psykisk tortur i retsstaten Danmark. I dag er det muslimerne samt de 12 tegninger i Jyllandsposten, og i morgen ramler vi måske igen ind i en ny, men som sådan gammel, såkaldt (læs: menneskeskabt) naturkatastrofe. Og hver gang går vores ledere i enten panik eller koma. For problemet er, at hele systemet er så sovset ind i uhellige alliancer mellem magtglade, småkorrumperede og i virkeligheden udemokratiske, middelmådige politikere, at det blokerer for reelle, frie og demokratiske tiltag, der også tilgodeser fremtidens Danmark og danskere. Kriser, der forsøges lukket og forseglet gennem belevent diplomati, forsinker blot udviklingsprocessen. Derfor er den nuværende krise omkring ytrings- og pressefriheden, efter min mening (jf. ovenstående tiltag og retslige provokationer), en Guds gave til både muslimer og kristne, arabere og danskere. Udnyt den! Med pli, mod og anstændighed, naturligvis. Med venlig hilsen, Jørgen Theil PS: Min spritnye hjemmeside er nu i drift.

5 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 12. februar :18 Til: Emne: den såkaldte ytrings- og pressefrihed Kære muslimske venner, Straks jeg så Jeres hjemmeside, begyndte jeg at skrive en kort tak; som så i løbet af ugen har udviklet sig til en redegørelse på 9 sider. Jeg har, som I kan se, en ret stor indsigt i emnet, og det ligger mig meget på sinde at bidrage med at forbedre ytringsfriheden såvel som menneskerettighederne generelt. Så vær rar at lade mig vide, hvem I er, og hvordan vi eventuelt ville kunne samarbejde? Om ikke andet så ved, at I sender vedlagte redegørelse videre til den muslimske presse og de interesserede muslimske organisationer. Min nye hjemmeside bliver forhåbentligt færdig i løbet af en dag eller to, hvor så også vedhæftede redegørelse vil blive offentliggjort. Venligst anerkend modtagelsen. Med venlig hilsen, Jørgen Theil -----Oprindelig meddelelse----fra: Bjørn Elmquist [mailto:bjorn.elmquist@advokathca.dk] Sendt: 6. februar :43 Til: Jorgen Theil Emne: SV: illusionen omkring ytrings- & pressefrihed samt selvcensur, "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne tak for det tilsendte. Både hvad denne mail angår og den, du sendte mig forleden om din sag, skal jeg oplyse, at hvis du ønsker at henvende dig til Institut for Menneskerettigheder som sådant, skal det ske til sekretariatet, evt ved direktør Morten Kjærum eller en af sekretariatsmedarbejderne. Som formand for Rådet deltager jeg ikke i den form for sagsbehandling. Med venlig hilsen Bjørn Elmquis

6 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 4. februar :37 Til: Cc: Emne: illusionen omkring ytrings- & pressefrihed samt selvcensur, "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne TIL: Chefredaktør Carsten Juste, Jyllands-Posten. CC: Redaktionen, Jyllands-Posten. CC: Institut for Menneskerettigheder v/bjørn Elmquist, formand, Rådet for Menneskerettigheder. CC: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. CC: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. CC: Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen v/anders Fugmann. CC: Rigsadvokat Henning Fode. (hans virker åbenbart ikke). CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist og Cavling-prismodtager, DR-Dokumentar. CC: Offentligheden v/saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. BILAG (udover nedenstående korrespondance): Redegørelse af 27. november 2005 til The Registrar, Menneskerettighedsdomstolen. Redegørelse af 13. december 2005 til Bendt Bendtsen v/anders Fugmann. Redegørelse af 13. januar 2006 til IRCT-ambassadør Inge Genefke. Redegørelse af 31. januar 2006 til Institut f. Menneskerett., Regering, Folketing og pressen. Elvte billede af Bank- & Retsvæsenets Telepatiske Kommunikationsnetværk. Tiende billede af en telepatisk kommunikation. Sjette billede af hele Danmarks advokat Karl Smart. Kære hr. chefredaktør, Som erklæret human rights defender bakker jeg Dem 100% op i kampen for ytringsfriheden, menneskerettighederne, demokratiet samt alt, hvad vi har kært, død om så det gælder. Mindre kan ikke gøre det! Og kan da også meget snart blive prisen for danske soldater og uskyldige civile. Det er derfor beskæmmende at konstatere, at alle statsministerens og udenrigsministerens store ord overvejende udgør et dødsensfarligt, perfidt og forløjet spil for det muslimske galleri og landets borgere, hvis liv og førlighed dag for dag bliver sat yderligere på spidsen i

7 et hyklerisk forsvar af en for længst udtjent illusion; i.e. at Danmark har verdens bedste og frieste presse : Nedenstående og vedhæftet har De afsløringen af og dokumentationen på, hvordan Udenrigsminister Per Stig Møllers partiformand, vice-statsminister Bendt Bendtsen, har forsøgt at hvidvaske og skjule retsstatens og Danmarkshistoriens Største Bedrageri ; jf. vedhæftede redegørelse af 13. december 2005 til Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen. Gennem vedhæftede redegørelse af 27. november 2005 til The Registrar har De beviset og dokumentationen på, at menneskerettighederne i Danmark er en illusion, der har ligeså lidt med virkeligheden at gøre som den nuværende krise har at gøre med ytrings- og pressefriheden i realiteten; jf. ligeledes vedhæftede redegørelse af 31. januar 2006 til Institut for Menneskerettigheder v/bjørn Elmquist med officiel kopi til fremtrædende, indsigtsfulde og dybt involverede repræsentanter for både Regeringen, Folketinget, menneskerettighedsorganisationerne og pressen. Det er så lige her, vi rammer sagens kerne til 1 ½ milliard muslimers vrede og frustration: For manden på gaden er ikke så dum, som mange danskere vil gøre ham til; ja måske endda klogere end danskeren, der for længst er lullet i søvn (af pressen, levebrødspolitikerne og alle dem, der har gjort menneskerettighederne til en indbringende og prestigiøs industri for Danmark). For han hører bare en særdeles veltalende statsminister gentage ordene ytringsog pressefrihed så hult og så ofte, at han kun kan opfatte det som en desavouering af hans intelligens og dømmekraft. For hele hans intuition og underbevidsthed fortæller ham i stærkere og stærkere vendinger, at Fogh omgår sandheden med perfid lemfældighed. På lige fod med hele det internationale diplomat- og pressekorps anerkender selv jeg, at der i Danmark er 100% s ytrings- og pressefrihed; med tryk på presse! For denne frihed tilkommer ikke vi andre, men kun pressen, som så påskønner denne frihed ved at betale sine velyndere tilbage gennem at udøve selvcensur. Nedenstående og vedhæftede må i hvert fald siges at være et eklatant bevis herpå? Tag ligeledes IRCT-ambassadør Inge Genefkes svar i går aftes kl. 18:52 på min redegørelse af 13. januar 2006 (for hun havde jo aldrig turdet svare så perfidt, som hun gør, havde hun ikke følt sig sikker på, at pressen ikke ville offentliggøre nærværende skriftveksling): -----Oprindelig meddelelse----fra: Janice Granados [mailto:jgr@irct.org] Sendt: 3. februar :52 Til: Jorgen Theil Cc: bjorn.elmquist@advokathca.dk Emne: "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne Kære Jørgen Theil. Som svar på din henvendelse vedrørende hjælp fra IRCT vil jeg gerne nævne, at jeg forstår at din situation er meget vanskelig og sørgelig.

8 I vores organisation arbejder vi på basis af den internationale definition af tortur, som den fremgår af FN s konvention mod tortur. Derfor må jeg beklageligvis svare dig ligesom sidst, du henvendte dig, at din henvendelse desværre ikke ligger under vort arbejdsområde. Med venlig hilsen, også fra Professor Bent Sørensen, Inge Genefke Cc: Bjørn Elmquist Allerede i 3. afsnit på 1. side i ovennævnte redegørelse til IRCT behandler jeg som bilag nr. 1 IRCT v/professor Bent Sørensen og generalsekretær Jens Modvigs afgørelse af 24. august 2001, hvori de understreger de fire forhold, der konstituerer definitionen af tortur i FN s Konvention mod Tortur (ratificeret af Danmark), første artikel. I ytrings- og pressefrihedens navn står jeg derfor uforstående overfor, at DR ikke har spurgt læge Inge Genefke eller professor Bent Sørensen, hvilke(t) af de fire forhold jeg ikke opfylder? DR kunne samtidigt have spurgt, hvorfor Sadik Ciftcis henvendelse lå under IRCT s arbejdsområde, når min ikke gjorde? DR burde også have grillet IRCT over deres ansvar for at have sat læge Torben Ishøy til at vride armen om på min egen læge, så han ændrede min diagnose fra psykisk tortur til arbejdssky og kværulantforrykt? Jeg opfordrer derfor nu Dem, hr. chefredaktør, til ikke bare kun at tage Jyllands-Postens trofaste læserskare, men så sandelig også Deres nye fans blandt de 1 ½ milliard muslimer, der ivrigt hænger sig i hvert et ord fra Deres pen eller mund, med i debatten om IRCT s kreative fortolkning af FN s internationale definition af tortur i h. t. FN s konvention mod Tortur. Hvilket må være af stor interesse for ikke bare læge Inge Genefke og professor Bent Sørensen (samt undertegnede), men så sandelig også for alle de troende muslimer, Jyllands-Posten lige har fornærmet, og som tilhører IRCT s formentligt største og mest potentielle, internationale målgruppe. Deres danske læsere kunne så måbende se til og konstatere ved særsyn, at det ikke er nogen tilfældighed, der ikke er forbud mod, og således heller ikke er straf for, hvis/når retsstaten begår overgreb mod dens borgere; altså når bare det kan henføres under internationalt tortur. Jeg forstår heller ikke, hvorfor DR ikke har spurgt Tom Behnke, om det vitterligt kan være sandt, at han har ladet sig genopstille adskillige gange vel vidende, at han for allerede 13 år siden vidste, han ikke havde nosser til at gå imod regimets (ved især justitsministeren og rigsadvokaten) magtmisbrug og korruption? Og i dag har han jo end ikke den (ynkelige) undskyldning, at hans parti er i opposition. Og vær rar lige at huske på, at det var Tom Behnke og ikke mig, der både først bød sig til og efterfølgende konkluderede, at vores retsvæsen er én stor røverkule (det var så ikke lige det ord, han brugte). Justitsministeren og rigsadvokaten er jo i øvrigt kun en telefonopringning til lokaltakst væk fra min gamle arbejdsplads på Kgs. Nytorv, hvor jeg trådte mine første, spæde skridt som skibsrederaspirant. Jeg var ellers, og er stadig, meget spændt på, hvad Bjørn Elmquist har at sige til sit forsvar?

9 Og jeg forventer, De nøder ham til at forsvare sin ære eller kaster ham for gadens parlament i.e. alle de mennesker og grupper, hvis sag han foregiver at tale og kæmpe for og bringer ham og dem han arbejder (skjult) for i vanære. Det er ikke mig, men tre eksperter, der efter 5-6 (ja i virkeligheden mere end 10) års undersøgelser har konkluderet, at der blev begået 6 alvorlige fejl (læs: grove forbrydelser; formentligt overskridende grænsen til højforræderi) i f. m. bank- og finanskrisen. Den 8. juni sidste år konkluderede advokat Jørgen Vinding så, at det ikke var embedsmændene, der havde begået disse 6 alvorlige fejl. De på Jyllands-Posten, der var endog særdeles kritiske overfor regeringen v/dir. Eigil Mølgaards kreative behandling af denne krise, vil forhåbentligt være de første til at påskønne mine afsløringer af navngivne ministre og konklusioner i min redegørelse til Bendt Bendtsen? Men kan De så forstå, at DR lader hånt om selveste Danmarkshistoriens Største Bedrageri? Som jo så efterfølgende har udviklet sig til en sammensværgelse mod ikke bare retssikkerheden og retsbevidstheden, men mod selveste menneskerettighederne, hvori minsandten også selveste Menneskerettighedsdomstolen deltager; jf. førnævnte og vedhæftede redegørelse til Strasbourg. De, hr. chefredaktør, der, at dømme efter de mange TV-indslag, er en dreven rotte og stovt defender af ytrings- og pressefriheden samt alle de andre demokratiske værdier og menneskerettighederne, kan ligesom jeg forhåbentligt ikke undgå at undre Dem over, at Danmarks nationalradio og TV bruger timelange, udvidede nyhedsindslag hver dag på sølle 12 karikaturtegninger, mens de uden at nævne et ord derom i de sidste tre dage har set til, at alt det, retsstaten står for, smuldrer mellem hænderne på dem. Så her har De, hr. chefredaktør, et meget konkret bevis på, at i retsstaten Danmark er, Jyllands-Posten undtaget, ytrings- og pressefriheden en illusion. For hvis der er noget, jeg brænder for, så er det at udnytte denne enestående lejlighed til at spejle retsstaten Danmarks illusioner i den ytrings- og pressefrihed, De og statsministeren p.t. er ambassadører for. Så lad os nu få gang i debatten!!! Nu, hvor vi har hele verdens seere og lyttere som ivrige heppekor og meddebattører. Her, hvor Danmarks radio melder pas, giver jeg derfor Jyllands-Posten eneretten til at bringe nærværende afsløringer. Under den forudsætning, naturligvis, at alt bliver lagt frem på bordet for alle at se. Jeg overlader det således også med sindsro til Dem at styre den udenlandske presse samt alle de mange muslimske protestorganisationer, heppekor og meddebattører, der har samlet sig i Danmark og rundt om i verden. Og De skal ikke høre et ondt ord fra min side, om De så tager hele æren for Dem selv og Deres avis. For mig er et lykkeligt slutresultat det allervigtigste! Alt andet er sekundært. Idet jeg for god ordens skyld ikke vil undlade at nævne, at jeg for længst har arrangeret mig således, at i samme øjeblik retfærdigheden sker fyldest, får jeg automatisk, hvad mit er i h. t. gældende lov og ret. Jeg ser frem til at høre fra Dem og står naturligvis til rådighed med al det materiale og alle de

10 informationer, De måtte ønske. Hvis De ønsker at åbne ballet i søndagsudgaven og kan nå det, er det naturligvis ovenud fint for mig. Selv forventer jeg ikke at se noget før mandag. Derimod ser jeg frem til at høre fra Dem snarest muligt; enten her over mailen eller per telefon: XX XX XX XX. Med venlig hilsen, Jørgen Theil PS: For at fremme ekspeditionen sender jeg denne mail med kopi til ovenstående. Jeg sender den med kopi til redaktionen for det tilfældes skyld, at Carsten Juste ikke er inde i dag Oprindelig meddelelse----fra: Janice Granados [mailto:jgr@irct.org] Sendt: 3. februar :52 Til: Jorgen Theil Cc: bjorn.elmquist@advokathca.dk Emne: "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne Kære Jørgen Theil. Som svar på din henvendelse vedrørende hjælp fra IRCT vil jeg gerne nævne, at jeg forstår at din situation er meget vanskelig og sørgelig. I vores organisation arbejder vi på basis af den internationale definition af tortur, som den fremgår af FN s konvention mod tortur. Derfor må jeg beklageligvis svare dig ligesom sidst, du henvendte dig, at din henvendelse desværre ikke ligger under vort arbejdsområde. Med venlig hilsen, også fra Professor Bent Sørensen, Inge Genefke Cc: Bjørn Elmquist,

11 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 1. februar :57 Til: Cc: Emne: "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", psykisk tortur o.lign. brud på menneskerettighederne TIL: Institut for Menneskerettigheder v/bjørn Elmquist, formand, Rådet for Menneskerettigheder. TIL: Folketingets Retsudvalg v/mf Tom Behnke. TIL: IRCT v/ambassadør Inge Genefke. TIL: Økonomi- & Erhvervsminister Bendt Bendtsen v/anders Fugmann. CC: Rigsadvokat Henning Fode. CC: DR v/lisbeth Knudsen, redaktionschef. CC: DR v/henrik Grunnet, redaktør, DR TV s Chefredaktion. CC: Michael Klint, journalist, DR-Dokumentar. CC: Offentligheden v/jonna Ørskov og Saint George Human Rights Ass. Int. FRA: Jørgen Theil. Kære Bjørn Elmquist m.fl., Desværre blev jeg, som ellers stillet Dem i udsigt i min mail af 26. f. m., ikke færdig i fredags med vedhæftede redegørelse af g. d. stilet til Dem og de øvrige ovennævnte. Men nu er den her sammen med den af 13. f. m. til IRCT-ambassadør Inge Genefke samt de tre kapitler (billeder) af min bog (under udarbejdelse), jeg refererer til i redegørelsen. Hvis De virkeligt mener det med menneskerettighederne seriøst, har De nu chancen for rigtigt at kunne gøre en forskel, idet jeg nu har givet Dem den mest omfattende og afslørende dokumentation på, at standarden for menneskerettighederne i Danmark er ligeså høj (dvs. blandt den vestlige verdens laveste), som den er i forvaltningen (jf. prof. Tim Knudsens rapport i f. m. magtudredningen), samt på, at (psykisk) tortur ikke kun forekommer i Langtbortistan, men også i retsstaten Danmark. I min nedenstående mail af 16. f. m. til IRCT anmoder jeg igen IRCT om en undersøgelse med henblik på en evt. behandling for posttraumatisk belastningsreaktion. IRCTambassadør Inge Genefke har end ikke ulejliget sig med at anerkende modtagelsen af denne mail og vedlagte redegørelse. I søndags stillede jeg for 11. år i træk derfor op til Danmarksmesterskaberne i indendørs ergometerroning i Kertemindehallen for at teste og få et officielt papir på min tilstand. Og hvor jeg, der umiddelbart var favorit og har flere

12 mesterskaber bag mig, burde have vundet stort og overlegent (årets vindertid i betragtning), kunne jeg end ikke følge med hverken letvægtspigerne eller handicaproerne. Der er således ikke længere tale om blot aspekter af denne lidelse, men at jeg formentligt nu opfylder kriterierne herfor ; jf. 2. afsnit på side 3 i redegørelsen til IRCT. Alle, der var tilstede blandt såvel officials som publikum, kunne se og ville kunne bevidne, at det ikke var komedie, men at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne. De, mine damer og herrer, har her, mens De læser, oven i købet endnu et kriterium på ovennævnte lidelse: For på samme måde, som jeg ikke helt har mistet evnen til at ro, men pga. ovennævnte lidelse p.t. ikke kan ro med hurtighed og styrke. På samme måde skriver jeg mange gange langsommere og med langt mindre bid end tidligere. Det er således ikke fordi, jeg ikke er ordholdende af natur, at De ikke har modtaget mine redegørelser på det tidspunkt, jeg ellers havde sat Dem i udsigt. Inge Genefke, der læser os i kopi, meddeles derfor herved officielt, at hvis IRCT ikke inden ugens udgang har indkaldt mig til en undersøgelse det være sig i Borgergade 13 eller hos én af IRCT udpeget psykiater eller psykolog; og for min skyld meget gerne overlæge Torben Solgaard vil jeg kræve en henvisning fra min egen læge og angive IRCTambassadør og læge Inge Genefke som den indtil nu sidste i rækken af mine bødler. For bekræftede Inge Genefke ikke Jens Gaardbo i, at det ikke bare er tænkt som et velklingende citat, men en decideret garanti, at Inge gør nødlidende stakler, der har været udsat for tortur, til mennesker igen? Eller i hvert fald vil gøre sit bedste. Der lå i deres ordveksling da heller ikke så meget som bare den mindste trussel om, at hun først lige ville stramme ofrets tommelskruer én tand til, så det kunne lære at indtage den forventede, underdanige attitude; jf. allerførste afsnit i min vedhæftede redegørelse til Inge Genefke. Rigshospitalets Smerteklinik udarbejdede for 3-4 år siden en videnskabelig undersøgelse over de patienter, der havde søgt om førtidspension. Til forskel fra de patienter, der ikke havde søgt, steg deres forbrug af medicin og behandling markant, mens de søgte og ventede på afgørelsen. Da de så havde fået resultatet, faldt det igen tilbage til det normale; også for dem, der havde fået afslag. Konklusion: Det er uvisheden, der er slangen i Paradis. Også jeg blev naturligvis lykkelig, da jeg fik tilkendt førtidspension. Mest af alt fordi det udover det økonomiske aspekt konstituerer en anerkendelse af, at jeg har været udsat for en langvarig og nedbrydende psykisk tortur. Men til forskel fra ovennævnte forsøgspersoner, har jeg efter tilkendelsen den 13. december sidste år forøget for ikke at sige fordoblet mit medicinforbrug. Jeg har i lang tid, og især indenfor de sidste tre måneder, haft det langt dårligere, end da jeg for ca. et år siden blev undersøgt af overlæge, speciallæge i psykiatri Torben Solgaard, og ville umiddelbart mene, at min tilstand nu opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion. Formentligt endnu ikke af svær grad, men det går hastigt den forkerte vej. Det må formodes, at læge Inge Genefke med speciale i smerter fra tortur er endog særdeles bekendt med ovennævnte årsag/virkning. Inge Genefke må således også vide, at når jeg åbner mig overfor hende i tillid til hendes førnævnte invitation/garanti givet i selveste DR, så

13 er hendes tavshed, og dermed uvisheden, det samme som at stramme de (psykiske) tommelskruer ikke bare én, men flere tænder til! For hvad har denne læge og ambassadør gang i bag min ryg? Jeg har i de sidste to uger ikke været i stand til at mobilisere min fantasi til at forestille sig, at det er noget godt? Tværtimod får jeg flere og flere associationer til dengang, hvor læge Torben Ishøy og professor Bendt Sørensen kontaktede min egen læge bag min ryg; ref. mine redegørelsers beskrivelse deraf og dets konsekvenser. I lighed med Jonna Ørskov har heller ikke jeg noget hævnmotiv med FYLYPPA -sagen. Jeg har derimod en klar plan over, hvad jeg vil med den. Det er således ikke en trussel, men et løfte, jeg her afgiver og gentager, at ligeså imødekommende, forhandlingsvenlig og tilgivende, jeg vil være på en positiv respons inden indeværende uges udgang, ligeså ubøjelig og kold vil jeg være, når jeg kradser min tilgodehavender for de mange års svie og smerte ind med ågerrenters ågerrente. Sagt med andre ord vil jeg give alle dem, der har villet mig det ondt, såvel fuld valuta for pengene som den fulde regning derfor. Så hvis dem, der har forvoldt min familie og mig smerte tror på en retfærdig Gud, der altid sikrer, at retfærdigheden i sidste ende sker fyldest, og at regningerne bliver betalt, er denne mail uigenkaldeligt sidste udkald. Så til dem, der tror sig sikker, fordi de ikke mener og frygter, at jeg er i stand til at holde mit ovenstående løfte, kan jeg kun referere til og gentage ovenstående, sidste sætning og anbefale, at de forsøger at genkalde sig slutresultatet fra sidste gang, de gik på vandene og belærte Ham om den særlige danske form for retfærdighed. Ligesom vores menneskerettigheder på papiret er de bedste i verden, på samme måde har statsministeren lige demonstreret, at Danmarks udnævnelse til at have verdens bedste og frieste presse ikke er det bare pjat, og at han er villig til at sætte enhver dansk soldat og anden borgers liv på spil sammen med rigets omdømme og økonomi i øvrigt; alt sammen i en perverteret ytrings- og pressefriheds navn. Og så for Jyllands-Posten! Der, jf. vedlagte redegørelse af g. d., er en ligeså stor kujon som de andre førende aviser. Nu kan de fire personer, til hvem denne mail er stilet, indenfor indeværende uge ved selvsyn se, i hvilken udstrækning denne særegne, danske ytringsfrihed, som magthaverne v/jyllandsposten og statsministeren har sat over rigets og dets borgeres velfærd, i virkelighedens verden altså den, som bl.a. ovenstående, indflydelsesrige personer fra DR portrætterer vitterligt kommer den enkelte borger til gode. For den suverænt bedste måde at undskylde regimets idioti indenfor de sidste par måneder omkring tegningerne i Jyllands-Posten er ikke kun at den danske stat forærer herboende muslimer en moské, som foreslået af Politiken, men, efter min mening, at regimet gør rent bord! Hvilket bedst gøres ved, at DR v/ovenstående tre personligheder fortæller den milliard muslimer, regimet har fornærmet, og som ikke stiller sig tilfreds med Jyllands-Postens undskyldning, hvordan den danske retsstat virkeligt fungerer! Altså afslører illusionen. Fortæl Hassan og hans milliard muslimske brødre og søstre, hvordan magthaverne i Danmark ser sig selv som verdens førende demokrater og (levebrøds)menneskerettighedsfrontkæmpere og rent faktisk har gjort en hel industri ud af denne illusion. Vis så Hassan de faktuelle realiteter, og han vil kunne forstå (ikke at forveksle

14 med acceptere), hvorfor Jyllands-Posten kan slippe godt af sted med at fornærme deres profet. Lige nu hedder det sig, at det er Hassan og alle de andre muslimer på gaden og i indkøbscentrene, der med Djævelens (læs: det danske diplomatis) vold og magt skal forstå og acceptere den kollektive, danske illusion. Hvad med at benytte denne enestående lejlighed, hvor retsstaten har fået en klar respons fra såvel hele den muslimske verden som fra verdenspressen på dens foregivne, gode hensigter (læs: illusion), til selvransagelse? Og da vi alle ved, at selvransagelse gør frygteligt ondt og derfor er umådeligt svært at foretage alene, kunne retsstaten belejligt fortsætte med at gøre brug af verdenspressen. Det må da lige være en opgave for DR at få sat i gang! Ovennævnte Saint George Human Rights Ass. Int. leverer gerne den nødvendige dokumentation. DR kunne også vise muslimerne nogle optagelser fra tsunamien af vores ynkeligt uformående udenrigsminister og hans ligeså hjælpeløse ministerium, og deres had og flagafbrændinger ville formentligt skifte til et overbærende smil og medynk. Jeg påstår naturligvis ikke her, at jeg har ret i alt, hvad jeg siger og skriver! Kun at jeg, hvis loven og menneskerettighederne også gælder for mig, kræver fremlagt den (mod)dokumentation, mine modparter og opponenter måtte lægge til grund for deres påstande, afvisninger og overgreb. Som henholdsvis formand for Rådet for Menneskerettigheder, retsordfører for Danmarks førende retspolitiske parti, ambassadør for IRCT samt Økonomi- & Erhvervsminister har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at De kan sidde nærværende kritik af alt, hvad De og retsstaten står for overhørig, og imødeser således Deres udstrakte hånd til samarbejde eller en stævning/anmeldelse for ærekrænkelser. Med venlig hilsen, Jørgen Theil

15 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 17. januar :16 Til: Anders Fugmann (DEP) Emne: SV: vedr. "Danmarkshistoriens Største Bedrageri" - advokatundersøgelse om embedsmændenes rolle i Finanstilsynets forvaltning op gennem 90'erne Kære Anders Fugmann, Tak for Deres anerkendelse af modtagelsen. Jeg forstår hermed, at ministeren har bekræftet, at indholdet i min redegørelse af 13. december 2005 er korrekt og nu står med forbindende tekst og processuel skadevirkning! Skulle, Gud forbyde det, det på et senere tidspunkt alligevel behage ministeren at ændre opfattelse. Jeg forstår ligeledes, at ministeren er sig sit ansvar fuldt bevidst i f. m. min opfordring til at samarbejde med sin justitsminister og udenrigsminister om en hurtig, professionel og retfærdig behandling i h. t. min påstand nederst på side 15. Derimod står jeg uforstående overfor, hvorfor De i Deres anerkendelse af modtagelsen ikke har oplyst, hvornår ministeren agter at tage de første skridt hen imod denne behandling? Time is of essence, som der står i klausul i den standard lånekontrakt af 26. maj 1981, jeg indgik med de i redegørelsen nævnte banker omkring finansieringen af FYLYPPA. Og eftersom Den Høje Kontraherende Part v/især Økonomi- & Erhvervsministeren har påtaget sig bankernes ansvar vis-avis undertegnede, må jeg nu (igen) henholde mig til denne klausul; jf. ligeledes Menneskerettighedskonventionens art. 34, sidste punktum. Her, hvor ministeren ved ovennævnte anerkendelse i realiteten har tilstået sine forbrydelser i f. m. den ulovlige hvidvask af hans forgængeres forbrydelser, står jeg også uforstående overfor, hvorfor De og Deres kolleger, der har haft med denne åbenlyst betændte sag at gøre, ikke har afgivet dissens eller på lignende vis distanceret Dem fra den politiske bærme? Her, hvor advokat Jørgen Vinding har slået fast, at det ikke er deres kolleger i embedsvældet, der har begået de 6 alvorlige fejl i f. m. ovenstående bedrageri. Jeg må derfor henvise til de meget skarpe udtalelser, der i f. m. Tamil-sagen kom fra især DJØF og Det Danske Advokatsamfund omkring misforstået loyalitet! Ligesom det nu igen, hvor den samvittighedsfulde embedsmand kaldes whistleblower, er oppe i tiden at afsløre uduelige, korrumperede og/eller kriminelle ministre, politikere, chefer o. lign. personager, der ikke er deres ansvar og opgave voksen. Jeg kan sagtens mobilisere forståelse for, at en travl superminister ikke har tid til at pløje 1520 tætskrevne sider igennem fra, hvad han måtte opfatte som en kværulantforrykt landsbytosse. Jeg ville derimod ikke have forståelse for, hvis han på et senere tidspunkt som ansvarsforflygtigelsesgrund for ikke at kende mine veldokumenterede anklager mod ham og Staten ville kunne påstå, at De, Anders Fugmann, og Deres kolleger ikke har advaret og meddelt ham Deres dissens; jf. Johan Reimann og hans ministers meget lange næse. Jeg har

16 trods alt nu det formentligt tætteste, jeg kan komme på en status som officielt, psykisk torturoffer i retsstaten Danmark (i hvert fald så længe RCT/IRCT opretholder sin nuværende præcedens). Jeg kopierer Dem derfor nedenstående korrespondance med Menneskeretsdomstolen og IRCT-ambassadør Inge Genefke samt vedhæfter min redegørelse af 13. ds. til sidstnævnte, så De har endnu flere og stærkere argumenter mod RCT/IRCT s præcedens overfor Deres minister. Jeg forventer at høre fra Dem vedr. førnævnte påstand inden ugens udgang. Med venlig hilsen, Jørgen Theil BILAG: Følgeskrivelse af 17. januar 2006 til The Registrar v/fr. Helle Pøhl. af 16. januar 2006 kl. 15:15 til IRCT-ambassadør Inge Genefke. Redegørelse af 13. januar 2006 stilet til IRCT-ambassadør Inge Genefke. The Registrar c/o Santiago Quesada, Deputy Section Registrar European Court of Human Rights Council of Europe F Strasbourg Cedes France Att.: Fr. Helle Pøhl. 17. januar 2006 Deres ref.: 21660/02 THEIL versus Danmark På 19. og sidste side i min redegørelse af 13. december 2005 (fremsendt Dem ved min telefax af 19. december 2005) skrev jeg under PPPS: Jf. den Psykiatriske Speciallægeerklæring af 31. marts 2005 refereret til i afsnit B på side 2 i vedlagte redegørelse til Domstolen har jeg i dag fået endelig, officiel bekræftelse på, at jeg har været udsat for endog særdeles grov, langvarig og derfor invaliderende psykisk tortur. Nu, hvor jeg har modtaget Københavns Kommunes Pensionsteams skriftlige Afgørelse dateret den 19. december 2005 og pensionen allerede er trådt i kraft, kan jeg godt afsløre, at ovenstående bekræftelse naturligvis refererer til nærværende Afgørelse. Spørgsmålet er nu:

17 Hvordan får vi omstødt Domstolens (ulovlige) afgørelse af 22. december 2004 og afsagt en ny i h. t. de faktuelle forhold, bevisligheder og dokumentation i øvrigt? Venligst meddel snarest muligt. Til brug for Deres overvejelser følger nedenstående en kopi af gårdsdagens mail samt af min redegørelse af 13. ds. til IRCT-ambassadør Inge Genefke. Med venlig hilsen, Jørgen Theil BILAG: af 16. januar 2006 til IRCT-ambassadør Inge Genefke. Redegørelse af 13. januar 2006 til IRCT-ambassadør Inge Genefke Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil [mailto:jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk] Sendt: 16. januar :15 Til: ig@irct.org Emne: Psykisk tortur i Danmark TIL: Inge Genefke, IRCT-ambassadør. CC: Jens Gaarbo samt de andre personer nævnt i vedhæftede redegørelse. FRA: Jørgen Theil. Kære Inge Genefke, Det var, som det fremgår af vedlagte redegørelse dateret den 13. januar 2006, med stor interesse, jeg på den første hverdag i det nye år overhørte de sidste tre kvarter af Gaarbo på P1. Jeg ser sådan på det, at når en kendt person får tildelt taletid i radio og på TV, henholdsvis spalteplads i dagspressen, så forpligter det! Derfor lagde jeg mig i sin tid i slipstrømmen fra alle de store ord og foregivne hensigter ved at tage kontakt til Deres kolleger, professor Bent Sørensen og kommunikationskoordinator Ture Magnussen. Men, elas, blot for at opdage, at RCT/IRCT i lighed med grønthandlerne på Israels Plads, der notorisk ikke fylder posen op med de udstillede, friske og indbydende varer, men fra kassen med varer af en inferiør kvalitet og/eller ældre dato har skjulte dagsordener af yderst tvivlsom karakter. Som De vil se i vedlagte redegørelse, fik jeg den 13. december 2005 det udenfor

18 RCT/IRCT-regi vel nok tænkeligst mest autoritative stempel som psykisk torturoffer, da Københavns Kommunes Pensionsteam tilkendte mig førtidspension i h. t. min ansøgning af 8. november 2005; idet hele denne ansøgning udspringer af den psykiske tortur, jeg har været udsat for, men som Deres kolleger arkiverede lodret under paranoia og min daværende, egen læge under arbejdsvægring. Hensigten med vedlagte redegørelse er derfor følgende: Jeg kræver oprejsning. Indenfor de sidste 2 måneder har jeg rendt min nye, egen læge på dørene, da hverken han eller jeg kan forstå, hvorfor min fysik er ligeså dårlig, som hvis jeg havde haft en ondsindet virus i kroppen, og han har nu resigneret til at antage, det er stress. Det tror jeg også, det er; nærmere betegnet posttraumatisk belastningsreaktion, af hvilken lidelse jeg iflg. overlæge, speciallæge i psykiatri Torben Solgaard har haft visse aspekter; jf. vedlagte redegørelses side 3 og bilag nr. 4. Jeg anmoder derfor (igen) her officielt om en undersøgelse og evt. behandling hos Dem i RCT/IRCT. Selvom jeg officielt er offer, er det ikke ensbetydende med, jeg er knækket. Jeg har, som det fremgår af min redegørelse, stadig store planer om at være med til at forbedre verden. Det kan jeg ikke gøre så længe, det lykkes for mine bødler at udstille mig som en paranoid og kværulantforrykt landsbytosse. Især derfor har jeg brug for oprejsning, hvorfor jeg (igen) anmoder Dem i RCT/IRCT om at fremme min status som torturoffer gennem at (være mig behjælpelig med at) indklage Danmark for FN i h. t. FN s Konvention mod Tortur. Sidst, men ikke mindst, tilbyder jeg (igen) RCT/IRCT al min ekspertise og dokumentation på, hvordan retsstaten Danmark på daglig basis begår overgreb på landets borgere, og inviterer (igen) til at samarbejde om at ændre tingenes (ulykkelige) tilstand (NB: Det er jo ikke alt, der er ulykkeligt. Jeg er i den proces altså mens jeg blev udsat for den mangeårige, gentagne og grove, psykiske tortur jeg beskriver i min redegørelse, for længst nået til den erkendelse, som fremtidsforsker Rolf Jensen løftede sløret for i går aftes på DR2: Nemlig, at vi i én ikke så fjern fremtid ikke længere vil vurdere rigets velstand på dets BNP, men på dets BLI (brutto lykke index). Og lykken må da bl.a. også være (læs: den må da forudsætte), at vi lever i et land, hvor tortur ikke forekommer i realiteten; og ikke som nu kun per definition! Hvilket jeg er overbevist om, at også de unge piger, der refereres til i redegørelsens bilag nr. 14, ville kunne skrive under på). Venligst anerkend modtagelsen og lad mig senest inden udgangen af indeværende uge vide, i hvilken udstrækning jeg ville kunne forvente Deres samarbejde. Med venlig hilsen, Jørgen Theil

19 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 18. december :02 Til: Anders Fugmann (DEP) Emne: SV: vedr. "Danmarkshistoriens Største Bedrageri" - advokatundersøgelse om embedsmændenes rolle i Finanstilsynets forvaltning op gennem 90'erne Kære Anders Fugmann, Tak for nedenstående oplysninger. Jeg kan således konstatere, at selv mine værste forudsigelser har udmøntet sig i faktuelle handlinger; jf. min skrivelse af 11. juli 2002 til ministeren, som følger vedhæftet for hurtig reference, samt min redegørelse af 13. ds. Indholdet taler for sig selv. De bedes således venligst bekræfte, at De har fulgt min opfordring på side 16. Desuden følger vedhæftet de under bilag 2-3 nævnte skrivelser og billeder til Deres orientering. Jeg beklager omfanget, men i betragtning af, at de to vedhæftede redegørelser til henholdsvis Menneskerettighedsdomstolen og ministeren konstituerer afsløringen af "Danmarkshistoriens Største Bedrageri" og den hvidvask, der har stået på i 13 år og fylder mange tusinde bilag, har det ikke kunnet gøres kortere. Skrivelsen og billederne/kapitlerne under bilag nr. 2 og 3 tilsigter blot at bibringe ministeren en større indsigt og er således ikke obligatoriske for forståelsen af redegørelsernes genstand. Derimod skulle disse billeder gerne overbevise ministeren om, at selvom jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at han også i denne omgang ville kunne holde varmen vinteren over ved igen at tisse i bukserne, vil han ikke kunne gå foråret i møde med forventning, og sommerheden vil gøre kløen ulidelig. Sagt mindre bramfrit: Medmindre ministeren inden årets udgang påtager sig at foranledige, at "FYLYPPA"-sagen bliver behandlet i h. t. min påstand på side 15 og/eller træder tilbage med løftet om at samarbejde fuldt ud omkring opklaringen af de forbrydelser, han har forsøgt skrinlagt, vil han i min bogs sidste kapitel, hvor jeg afslører plottet over "Danmarkshistoriens Største Bedrageri", blive portrætteret efter fortjeneste. Der var engang, hvor jeg afsluttede mine redegørelser og skrivelser med at opfordre modtageren til at samarbejde om at fremme ret og retfærdighed, hvorefter jeg ville lade nåde gå for ret. Dette er nu ændret til et løfte om, at jeg vil støtte den pågældende mistænkte/anklagede, såfremt han angrer sine forbrydelser gennem at samarbejde om opklaringen; som nu her ministeren.

20 Jeg beder Dem anerkende modtagelsen og ønsker Dem en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Med venlig hilsen, Jørgen Theil PS: De kan ikke regne med, at indkomne mails bliver set og besvaret i den kommende uge. Telefonen, derimod, bliver besvaret Oprindelig meddelelse----fra: Anders Fugmann (DEP) [mailto:anf@oem.dk] Sendt: 23. november :20 Til: 'jorgen.theil@nielsen.tdcadsl.dk' Emne: vedr. advokatundersøgelse om embedsmændenes rolle i Finanstilsynets forvaltning op gennem 90'erne Kære Jørgen Theil, De har ved e-post af 14. november 2005 anmodet om "aktindsigt i såvel advokat Jørgen Vindings rapport som i ministerens beslutninger og handlinger som følge deraf". Det kan oplyses, at rapporten blev afgivet og offentliggjort den 8. juni På Nyheder og Presse/ Pressemeddelelser 2005 finder De Økonomi- og Erhvervsministeriets pressemeddelelse herom. Endvidere findes et link ved pressemeddelelsen til såvel et resumé af advokatredegørelsen som til hele advokatundersøgelsen - i ekstraheret udgave. Med venlig hilsen Anders Fugmann

21 -----Oprindelig meddelelse----fra: Jorgen Theil Sendt: 14. november :43 Til: Camilla Hesselby (DEP) Emne: SV: Kommissorium vedr. ekspertrapport over bank- og finanskrisen. Kære Camilla Hesselby, Ministeren slog sagen stort op i juni sidste år, ligesom hans kommissorium til advokat Jørgen Vinding heller ikke er til at tage fejl af. Det har derfor undret mig, at jeg endnu ikke har hørt om advokatens anbefalinger til ministeren i pressen. Er det fordi, også denne undersøgelse har trukket ud, så den endnu ikke er færdig, eller kunne det skyldes, at jeg har været uopmærksom under den åbenbart ene nyhedsudsendelse, hvor resultatet er blevet oplæst? Eller er der en helt tredje grund? Hvis undersøgelsen er færdig, kunne jeg så også få aktindsigt i såvel advokat Jørgen Vindings rapport som i ministerens beslutninger og handlinger som følge deraf? Som et kuriosum kan nævnes, at jeg er p.t. midt i fhv. dir. for Finanstilsynet Eigil Mølgaards bog Vagthund og Syndebuk, hvoraf fremgår, at han i hvert fald ikke har gjort noget forkert. Så det bliver spændende at se, på hvis skuldre advokat Jørgen Vinding placerer aben. Med venlig hilsen, Jørgen Theil