NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
|
|
- Simon Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen er steget i hvede, rug og triticale, en faldet i vårbyg. Værdierne kan nu betragtes so endelige. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION JESPER POULSEN OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 16. OKTOBER Fagoråde: Ernæring Saendrag Værdierne kan nu betragtes so endelige. Dette notat erstattes af det endelige og ere detaljerede notat o kort tid. Resultaterne (se Appendiks) viser i forhold til sidste år, at: 1. Råproteinkoncentrationen er faldet (i enheder): 0,5 i vårbyg; 0,6 i hvede og havre; 0,7 i rug sat 0,2 i vinterbyg 2. Fosforkoncentrationen er faldet 0,2 g/kg i vårbyg sat havre og 0,1 g/kg i vinterbyg, hvede og rug, en steget 0,3 g/kg i triticale 3. Energikoncentrationen er steget 1,3 foderenhed i hvede; 0,8 i rug og triticale og 0,3 i vinterbyg, en faldet 1 foderenhed pr. hkg i vårbyg i gennesnit af FEsv og FEso. Da cirka 85 % af resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at råproteinresultaterne nu er korrigeret 0,98 % ned (svarende til cirka 0,1 enheder råprotein) og fosforresultaterne er korrigeret 1,53 % op. 1
2 Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført so iniu en gang o ugen. Det er planlagt at analysere cirka 32 prøver for både vårbyg og vinterhvede, 16 prøver for vinterbyg og vinterrug, sat otte prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire prøver, vil resultatet fregå af tabellerne. Til saenligning vises næringsindholdet fra årets korn. For valg af analysestrategi for eget korn til hjeeblanding henvises til anbefalinger, so tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1]. Materiale og etode Prøver til årets kornanalyser indsales i saarbejde ed størstedelen af de danske foderstoffiraer for at sikre, at der indkoer kornprøver fra hele landet. Hvert foderstoffira bidrager ed prøver fra ét geografisk oråde, dog leverer et enkelt fira prøver fra to oråder, således at der koer prøver fra i alt otte geografiske oråder. Foderstoffiraerne udtager løbende et stort antal prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug, triticale og havre i løbet af høstperioden, og de sales til én stor saleprøve pr. kornart på hvert foderstoffira. Når cirka 80 % af den forventede ængde er odtaget for en kornart på det enkelte foderstoffira, indsendes saleprøven til SEGES Svineproduktion. Her neddeles prøverne og indsendes til laboratoriet. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført iniu en gang o ugen. Det er planlagt at analysere cirka 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og vinterrug, sat otte prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire prøver af en kornart, vil resultatet fregå af tabellerne. For hver af kornarterne vil halvdelen af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige prøver analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratoriu A/S, Vejen afdeling. Når alle resultater er odtaget, vil det ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, o der eventuel er sket niveauskred hos enkelte analyser på laboratoriet. Råprotein er bestet so kvælstof (N) ultipliceret ed faktoren 6,25, so anvendes verden over i forbindelse ed råproteinbesteelsen i foder. Hvis an får proteinresultater på hvede fra et NITapparat skal an være opærkso på, at der skal oregnes fra brødprotein-faktoren (5,7) til foderprotein-faktoren (6,25) og dernæst til foreliggende vare ed fx 85 % tørstof, før der kan saenlignes ed resultaterne i nærværende notat. Beregningen er: Foderprotein i hvede = (NIT-protein i hvede / 5,7 * 6,25) / 100 * 85. 2
3 Foreløbige resultater Resultaterne fregår af Appendiks - én tabel for hver kornart, der vises, når der er indst fire analyser. Resultaterne er angivet basis 15 % vand. Til saenligning vises næringsindholdet fra årets korn [2]. let af prøver bag resultaterne fregår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet so varianskoefficient (standardafvigelsen i af gennesnitsværdien). Dette tal er et salet udtryk for variationen elle de otte geografiske oråder og en sule analyseusikkerhed. Varianskoefficienten på ren analyseusikkerhed er typisk cirka 1 % på foderenheder; 1,5 % på råprotein og cirka 5 % på calciu og fosfor. Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Resultaterne er kvalitetssikret ved korrektion i forhold til de resultater, der foreløbigt er odtaget fra referenceprøverne. Da cirka 85 % af resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at råproteinresultaterne nu er korrigeret 0,98 % ned (svarende til cirka 0,1 enheder råprotein) og fosforresultaterne er korrigeret 1,53 % op (svarende til cirka 0,1 gra fosfor pr. kg). Korrektionsfaktorerne ses i tabel 1. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratoriu i perioden fra juli til ultio septeber Korrektion ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne referenceprøver Faktor Procent Råprotein 88 0,9919-0,81 % Råaske 60 1,0411 4,11 % EFOS 71 1,0081 0,81 % EFOSi 66 1,0058 0,58 % Calciu 122 1, ,3 % Fosfor 124 1,0132 1,32 % Referencer [1] Else Vils, Toy Nielsen, Jens Korneliussen, Jes Callesen og Peter Mark Nielsen (2013): Manual o hjeeblanding, Videncenter for Svineproduktion. Håndbogsblad o analysestrategi: H16 Kend kornet - Analysestrategi. [2] Jesper Poulsen og N. M. Sloth (): Næringsindhold i korn fra høsten. Notat nr. 1626, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [3] Hansen, C. F., P. Tybirk og S. Boisen (2007): Enzyprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. 3
4 Deltagere Der odtages kornprøver fra Brdr. Ewers, Danish Agro, DLG, Hedegaard Agro, Hornsyld Købandsgaard, Mollerup Mølle og Vestjyllands Andel. Neddeling af prøver odtaget fra foderstoffiraerne udføres af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratoriu A/S, Vejen afdeling. Afprøvning nr. 407 Aktivitetsnr.: //LISH // 4
5 Appendiks Tabel 1. Vinterbyg ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,4 9, ,7 10,0 Råfedt, pct. 2,6 2, ,4 3,0 Råaske, pct. 2,0 1, ,7 2,2 EFOS, pct. 82,6 83,1-0,6 8 1,6 81,0 84,8 EFOSi, pct. 2 ) 77,0 76,0 1,3 8 2,0 75,0 79,3 FEsv pr. 100 kg 100,1 99,6 0,5 8 2,3 96,4 102,3 FEso pr. 100 kg 100,7 100,6 0,1 8 1,8 97,6 102,3 Calciu, g pr. kg. 0,60 0, ,47 0,78 Fosfor, g pr. kg 2,7 2, ,4 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,2 9, ,8 9,8 Råfedt, pct. 2,4 2, ,1 2,7 Råaske, pct. 1,8 1, ,6 2,1 EFOS, pct. 85,6 85,6 0,0 16 1,4 84,0 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 79,8 80,6-1,0 16 1,5 76,8 82,0 FEsv pr. 100 kg 104,6 105,8-1,1 16 1,6 100,1 106,4 FEso pr. 100 kg 104,6 105,5-0,9 16 1,2 101,3 105,9 Calciu, g pr. kg. 0,51 0, ,42 0,70 Fosfor, g pr. kg 2,9 3, ,5 3,2 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,3 9, ,5 10,0 Råfedt, pct. 2,1 2, ,9 2,4 Råaske, pct. 1,5 1, ,3 1,6 EFOS, pct. 91,7 90,8 1,0 16 0,8 89,9 92,8 EFOSi, pct. 2 ) 86,7 86,0 0,8 16 1,2 85,1 88,5 FEsv pr. 100 kg 115,3 113,9 1,2 16 1,1 113,1 116,8 FEso pr. 100 kg 113,5 112,3 1,1 16 0,8 111,8 114,6 Calciu, g pr. kg. 0,40 0, ,35 0,56 Fosfor, g pr. kg 2,7 2, ,4 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 5
6 Tabel 4. Rug ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 7,4 8, ,5 8,2 Råfedt, pct. 1,7 1, ,6 2,0 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,7 EFOS, pct. 89,6 89,1 0,6 8 0,8 88,2 90,5 EFOSi, pct. 2 ) 83,4 82,9 0,6 8 1,4 81,7 85,3 FEsv pr. 100 kg 110,0 109,2 0,7 8 1,1 107,0 111,0 FEso pr. 100 kg 109,2 108,5 0,6 8 0,7 106,9 109,5 Calciu, g pr. kg. 0,45 0, ,38 0,58 Fosfor, g pr. kg 2,5 2, ,1 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 10,1 10, ,9 10,3 Råfedt, pct. 1,8 1, ,7 2,0 Råaske, pct. 1,7 1, ,7 1,9 EFOS, pct. 91,7 89,7 2,2 4 0,6 91,0 92,2 EFOSi, pct. 2 ) 85,8 85,8 0,0 4 1,2 84,5 86,9 FEsv pr. 100 kg 113,0 112,4 0,5 4 1,0 110,6 113,5 FEso pr. 100 kg 111,6 110,7 0,8 4 0,7 109,9 111,8 Calciu, g pr. kg. 0,55 0, ,51 0,63 Fosfor, g pr. kg 3,3 3, ,1 3,6 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 9,2 9, ,9 9,4 Råfedt, pct. 4,5 4, ,5 5,3 Råaske, pct. 2,2 2, ,1 2,3 EFOS, pct. 69,2 69,9-1,0 4 3,0 66,9 71,8 EFOSi, pct. 2 ) 65,2 65,5-0,5 4 6,1 60,6 70,0 FEsv pr. 100 kg 84,4 84,5-0,1 4 7,6 77,7 90,6 FEso pr. 100 kg 87,5 87,6-0,1 4 5,8 81,6 91,8 Calciu, g pr. kg. 0,88 0, ,79 0,92 Fosfor, g pr. kg 3,0 3, ,9 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 6
7 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Inforationerne fra denne hjeeside å anvendes i anden saenhæng ed kildeangivelse. Ansvar: Inforationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel so indirekte, so brugere åtte lide ved at anvende de indlagte inforationer. 7
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereKONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016
KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016 Annette Lykke Voergaard, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 21. september 2016 INTRODUKTION Hvorfor udføres kontrolrunde af færdigfoder? En stor andel af de danske
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereErstatningsfonden for Sædekorn
OVERSIGT OVER SÆDEKORNSPARTIER KONTROLLERET I SÆSONEN 2017/2018 Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548931 1. Indledning
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16
Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mere12-12-2014. Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:
Velkommen til hjemmeblandermanagement Hvor er vi nået til i projektet / kontrakt(+elv), Videre forløb? Handlingsplaner omfatter Stalden med fokus på fodring og produktionsresultater Optimeringer med fokus
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15
Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80 00 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Bestemmelser vedrørende
Læs mereErstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon CVR DK
Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon +45 33 74 66 77 E-mail erstatningsfonden@dakofo.dk CVR DK 12548961 1. Indledning Kontrollen er gennemført efter Landbrugsstyrelsens gældende
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger
r for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A, jf. ændringsforordning 2017/2279 til markedsføringsforordningen r for de analytiske
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereOversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2011/12
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2011/12 NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V., Tlf. 33 95 80
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mereKontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance
HØST INFO Infratec Korn NIT NIT-Service og Back-up instrumenter Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance Telefon: 70 20 33 85 FOSS A/S placerer back-up Korn NIT instrumenter
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereTabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg
2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereHESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereKend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter
Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter v. Projektchef Else Vils, Videncenter for Svineproduktion og Landskonsulent
Læs mereTolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A
Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A Tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i Markedsføringsforordningens
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereTjekliste ved handel med foderblandinger til svin
F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereAFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mere