De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen
|
|
- Camilla Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nielsen, J. (2001). De negative elever der har brug for positive reaktioner, i: Liv i skolen, s Århus: Dansk Pædagogisk Forum. De negative elever der har brug for positive reaktioner Af Jørn Nielsen Marginaliserede børn Urolige elever, elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre, børn med adfærdsforstyrrelser, socio-emotionelle vanskeligheder og andre lignende udtryk er betegnelser for et velkendt og ofte diskuteret fænomen i folkeskolen. Betegnelserne og forståelsen af eleverne har skiftet gennem tiderne som et udtryk for svingningerne i debatten og i de dominerende forståelsesformer. Problemet er ikke nyt, og der er ikke meget som tyder på, at det kvantitativt er stigende. Undersøgelser viser, at langt de fleste af folkeskolens elever er velfungerende, hvilket i øvrigt også er gældende for størsteparten af den danske børnegruppe, hvis vi ser uden for skolens rammer og betragter børnene generelt i forhold til deres sociale situation. Således ved vi, at den danske børnegruppe på en række områder er velfungerende og befinder sig i en situation, hvor de trives og udvikles. Imidlertid er det et velkendt forhold, at for en mindre gruppe børn og for en mindre gruppe elever i folkeskolen forholder det sig anderledes. Denne gruppe er i risiko for tidligt at blive karakteriseret ved et anderledes udviklingsforløb end flertallet, og der er således i den danske børnegruppe generelt og i gruppen af elever i folkeskolen klare tegn på en polarisering: Vi får et samlet billede af en stor børnegruppe (tallene varierer fra 80-85%), der klarer sig godt og en mindre, marginaliseret gruppe (på 15-20%), der klarer sig markant dårligere. Den sidste gruppe vil ofte fremvise en adfærd, der er meget synlig og problemskabende for dem selv og for andre. Kvalitativt vil disse elever ofte påkræve sig mere opmærksomhed, kræve en større indsats og give anledning til stigende bekymring. Der er tale om børn, der ganske enkelt ikke har erfaringer med tillid og med positive relationer til deres omgivelser og som følge deraf kæmper for at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Der er tale om en ganske uhomogen gruppe med en stor spændvidde i problemernes fremtrædelse og karakter. Sociale, personlighedsmæssige, etniske, neurologiske, familiemæssige, geografiske og andre problemstillinger er alle faktorer, der spiller ind. Også det konkrete indsatsforløb og kvaliteten af samarbejdet har en betydning. Der er ikke tale om, at den samlede børnegruppe i stigende grad giver berettiget grund til bekymring. Tværtimod. Det gør derimod problemet med børn med særlige behov. Det er et problem, der beskriver en polarisering af børnegruppen og en marginalisering af en mindre gruppe. Udfordringen med at løse dette problem er stort og kræver en indsats fra flere sider - også folkeskolens. Gruppen af børn med adfærdsmæssige vanskeligheder vil ofte være præget af, at der allerede tidligt har været etableret en række tiltag og støtteforanstaltninger til afhjælpning af vanskelighederne. Konsekvensen heraf er, at der i det tidligere indsatsforløb er en risiko for en oplevelse af utilstrækkelighed eller direkte nederlagsfølelse hos barnet og hos voksne omkring barnet. 1
2 Debatten om børn med adfærdsmæssige vanskeligheder finder sted i en ramme af en politisk debat, der får indflydelse både på lovgivningen, tolkningen heraf og den konkrete praksis (Hertz og Nielsen, 1999). I debatten fremføres ofte det synspunkt, at gruppen af elever med adfærdsproblemer ikke kan indeholdes i skolens almindelige klasser og indenfor den almindelige undervisning. Der er da givetvis heller ikke tvivl om, at en del af eleverne ikke vil kunne trives og udvikle sig i de almindelige sammenhænge men vil have behov for et særligt, special- og/eller socialpædagogisk tilbud. Spørgsmålet om placeringen af eleverne er imidlertid mere kompliceret end som så: - segregering af eleverne har ofte en meget lav forudsigelighed af effekten. Vil det gavne eleverne (eller udelukkende det miljø, eleven kommer fra), hvilke negative virkninger har det for eleverne at blive fjernet og hvor findes de alternative miljøer for eleverne? Alle disse centrale spørgsmål findes der ikke enkle svar på. - om eleverne kan forblive i det almindelige skolemiljø afhænger i høj grad af dette miljøs holdning, indsats samt indholdet og kvaliteten af de konkrete lokale placeringer. Det er således oplagt, at den enkelte skoles kultur, rummelighed og stillingtagen til elever med særlige behov er en afgørende faktor for besvarelsen af, om eleven kan forblive eller vil blive henvist til særlige placeringer. Udfordringen bliver således også en udfordring til den enkelte skoles normalitetssyn, holdning og kultur overfor gruppen af elever med vanskeligheder og i risiko for marginalisering. Denne korte baggrundsbeskrivelse danner rammen for forståelsen af de konkrete elever, som de fremtræder i skolen og som de mødes af lærere og pædagoger i dagligdagen. Forståelsen af de meget komplekse forhold og konkret viden herom har vist sig at være en afgørende faktor i bestræbelserne på at løse vanskelighederne og skabe udviklingsmuligheder for eleverne (Norges forskningsråd 1998). Paradoksproblemet I fremtrædelsen og i det konkrete møde med elverne er disse karakteriseret ved et paradoksproblem: på den ene side har de en adfærd, der ofte skaber afstand og udløser negative reaktioner fra omgivelserne. På den anden side har de et behov for præcis det modsatte: nærhed og positive, udviklende reaktioner. Forståelsen af dette paradoksproblem er af afgørende betydning for at kunne arbejde med at etablere den udviklende relation, som der senere skal argumenteres for rummer grundlaget for at vende en negativ situation til en mere udviklende - for alle parter. Den ene side af paradoksproblemet består i, at eleverne med deres adfærd kan fremtræde urolige, grænseafprøvende, tidsrøvende, normbrydende og provokerende. En sådan adfærd vil naturligt medføre, at mange voksne (og kammerater) vil tage afstand fra dem, reducere kontakten, give negativ feedback og ønske dem fysisk placeret et andet sted. For det meste er denne adfærd udadvendt og destruktiv overfor barnet selv og dets omgivelser. I nogle tilfælde vil adfærden være mere indadrettet, men reaktionerne kan være af samme karakter. På den anden side af paradoksproblemet findes, at de samme elever ved en nærmere analyse viser sig at have vanskeligheder i form af at de kan forstås som ensomme, usikre, med lavt selvværd, svage relationer og ikke alderssvarende strategier til at løse deres situation. Denne type beskrivelse vil naturligt medføre, at mange voksne (forældre, lærere og pædagoger) naturligt vil forsøge at skabe 2
3 kontakt, tilbyde deres hjælp og arbejde med at skabe et øget selvværd og mere hensigtsmæssige strategier. Begge sider af paradokset er vigtige informationskilder. Udfordringen fremkommer ved, at den sidst nævnte side kræver en nærmere forståelse og analyse, mens den første er direkte tilgængelig: den kan observeres og mærkes dagligt. Den sidst nævnte side rummer muligheden for at etablere udviklende relationer, men før dette kan blive virksomt er det påkrævet, at de voksne omkring barnet ser og anerkender barnets behov for kontakt og succes, eller med andre ord: forstår det, som også ligger til grund for barnets adfærd men som ikke kommunikeres og kan observeres direkte. Nye forståelsesformer Gennem de seneste år er der produceret en ny form for viden og nye forståelsesformer, som kan være meget nyttige i forhold til indsatsen overfor børn med særlige behov. Nyttige i den forstand, at de kan omsættes i forhold til konkrete pædagogiske tiltag og tilgange til eleverne. Det drejer sig om fremhævelsen af følgende forhold: Udvikling finder sted i relationer De senere års forståelse af børns udvikling peger samstemmende på, at børns udvikling finder sted i relation til andre. Relationen bliver således det afgørende arbejdspunkt og ramme for indsatsen overfor udsatte børn. Netop i forhold til betydningen heraf er det væsentligt at kunne analysere sig frem til begge sider af paradoksproblemet og huske, at de mest udsatte børn både i og udenfor skolen er karakteriseret ved svage relationer til såvel voksne som andre kammerater. Udfordringen og mulighederne for at skabe positive udviklingsmuligheder ligger i vedvarende forsøg på at få etableret bæredygtige og anerkendende relationer mellem barnet og andre. Disse relationer bygger både på aktiviteter og følelsesmæssig involvering (Nielsen, 1998). Således er der ingen tvivl om, at skal disse børn opleve, at skal der ske en ændring i den påbegyndte uhensigtsmæssige udvikling går vejen gennem mødet med betydningsfulde voksne, som gennem involvering og aktiviteter kan medvirke til at danne et øget selvværd (Elsborg m.fl., 1999, Gjærum m.fl. 1998). Børns socialisering Tidligere opfattelser af børns socialisering bygger på antagelsen om forældrene og kernefamilien som de primære socialiseringsagenter. I dag vil denne forståelse nødvendigvis skulle suppleres med fremhævelsen af andre voksne end forældre og andre børn end søskende som væsentlige personer med betydning for opdragelse og socialisering. Dette begrundes primært i det faktum, at børn i dag opholder sig betydeligt flere timer i sammenhænge udenfor hjemmet, end vi tidligere har set. Det giver grundlag for at fremhæve vigtigheden af etableringen af bæredygtige relationer til personer udenfor familien (uden at betydningen af forholdet til forældrene af den grund reduceres) Viden om børn, der klarer sig godt Gennem flere år har den dominerende forskning om børns udvikling søgt at beskrive børns vaskeligheder og manglende forudsætninger. Denne viden har haft sin klare berettigelse og har kunnet bidrage til en øget forståelse af det, børnene ikke forstod og af deres vanskeligheder. 3
4 Imidlertid er denne form for viden i de seneste år blevet suppleret med en form for viden, der tager et anderledes udgangspunkt, nemlig i spørgsmålet om, hvad der kendetegner børn, som klarer sig godt. På et overordnet plan viser forskning om børns modstandsdygtighed, at børn, der klarer sig godt er karakteriseret ved at have en Oplevelse Af Sammenhæng (OAS; Antonovsky (1997)). Kort kan dette udtryk sammenfattes ved, at de er karakteriseret ved at have mulighed for at udvikle kognitiv og social tillid til egen formåen, evne til at overskue og forudsige situationer samt evne til at opsøge støtte i netværket. Kompetencen udvikles på baggrund af barnets evne til at kunne forstå en situation at have tro på at kunne finde løsninger at kunne skabe mening Andre nævner trygge, stabile, emotionelle tilknytninger, erfaringer med og oplevelse af succes og mestring samt involvering med en nær fortrolig som afgørende rammebetingelser for udvikling af modstandskraft (Rutter (1995), Rutter og Rutter (1997). På et mere konkret planer det påvist (Werner, 1987) at børn, der klarer sig godt blandt andet er karakteriseret ved: at kunne fremkalde positiv opmærksomhed at være hengivne, aktive og kærlige at have gode rytmer at have gode kommunikative evner at have gode kammeratskabsrelationer at have en indre styring, et indre redskab til at kontrollere adfærd og impulser at have tilknytning til omsorgspersoner at opleve følelsesmæssig støtte udenfor familien at have succesoplevelser Det her interessante fremkommer ved, at disse temaer kan virke som konkrete guidelines for den pædagogiske indsats. Punkterne kan tjene som opmærksomhedstemaer, der kan lægges til grund for planlægningen og etableringen af en individuel handleplan. En analyse vil vise, at børn med særlige behov indenfor områderne adfærd, kontakt og trivsel er karakteriseret ved ikke at fungere på et alderssvarende niveau eller være karakteriseret ved en almindelig forekomst af de nævnte områder. Men de vil ud fra en konkret og målrettet indsats kunne modtage støtte og udvikle sig indenfor områderne. Derved vil der være angiver centrale veje til oplevelse af succes, en højere grad af involvering med signifikante andre og dermed et højere selvværd (Gjærum m.fl. 1998) Skolens udfordringer og muligheder Etableringen af pædagogiske miljøer der kan medvirke til at fremme en hensigtsmæssig udvikling for elever i risko for yderligere marginalisiering er en af de største udfordringer indenfor både normal- og specialområdet. Det er en udfordring som kræver en indsats på flere områder. Her skal nogle af de vigtigste nævnes, hvorefter den enkelte lærers og pædagogs muligheder uddybes yderligere. barnet skole-hjem samarbejdet lærer- og pædagogkvalifikationer teamsamarbejde 4
5 skolen som organisation ledelse Støtten fra PPR Alle disse områder er vigtige i sig selv, og listen viser, at udfordringen med at skabe udviklende relationer for børn med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder ikke kan løses ved en enkelt indsats. Læreres og pædagogers kvalifikationer Læreres og pædagogers muligheder for at etablere involverende og udviklende relationer med elever i risiko for yderligere marginalisering er til stede og vil blandt andet afhænge af to sæt kvalifikationer, der skal ses som to sider af den samme mønt: de eksisterer i kraft af hinanden, de påvirker hinanden gensidigt - og de er samtidigt forskellige. de to sider består af professionelle kvalifikationer og personlige kvalifikationer. Ved at fremhæve gensidigheden og samtidigheden argumenteres her for, at de to sider af lærer- og pædagogrollen forenes og betragtes som en enhed. De professionelle kvalifikationer består i, at lærere bevidst formår at arbejde med følgende områder: Selvrefleksion Overvejelser over eleven Pædagogiske overvejelser Pædagogiske virkemidler Organisationsformer De personlige kvalifikationer vedrører den enkelte lærers stil og færdigheder indenfor områder som kontakt og autenticitet samhørighed, evne til positiv involvering at være betydningsbærer, en autoritet at synliggøre, det man er at være empatisk at have en kognitiv distance tydelighed ro Gennem de senere år her der været en øget opmærksomhed på udviklingen af disse personlige færdigheder hos lærere og pædagoger. Kvalifikationerne har afgørende betydning for kvaliteten og det følelsesmæssige indhold i relationen mellem eleven og læreren. Det er områder, som der her betragtes som refleksionstemaer, der i teamet og på skolen ikke skal bruges til kollegial vurdering og bedømmelse men som temaer, der skal kunne diskuteres og reflekteres frit over. Alle disse områder kræver et systematisk arbejde og samarbejde med det formål bevidst at skabe miljøer og relationer til eleverne, der sikrer dem involvering og succeser (Nielsen, 1998). Områderne kan hver især uddybes og beskrives nærmere. Dette kan her af pladshensyn ikke lade sig gøre, men der 5
6 henvises blandt andet til undervisningsministeriets temahæfte Adfærd, kontakt og trivsel synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov. Her skal dog understreges nødvendigheden af, at udviklingen af disse områder ikke skal betragtes som et individuelt anliggende og som den enkelte læreres opgave. Udvikling og kreativitet er et fælles anliggende og fordrer et velfungerende team og et stærkt samarbejde. Udviklingen af både de professionelle og de personlige kvalifikationer ses her som en af de væsentligste udfordringer for folkeskolens indsats overfor truede elever i de kommende år. Dette er på ingen måde en enkel eller let opgave. Til gengæld er løsningen af opgaven en af de ting, som eleverne i kraft af deres adfærd og trivsel vil kunne mærke. Og de vil kunne mærke den som en oplevelse af, at kontakt er en mulighed, og at succes med aktiviteter og samvær er vejen til et øget selvværd. Et øget selvværd, der som Marianne Fredrikson skriver i sin roman Noreas saga fra 2000, bevirker, at barnet vil kunne opleve verden som et trygt sted og derfor ikke vil behøve at kæmpe. Litteratur Antonovsky, A. (1987). Unraveling the mystery of Health. San Francisco:Jossey-Bass Elsborg, S., Hansen, T. J. og Hansen, V. R. (1999). Den sociale arv og mønsterbrydere. København: Danmarks Pædagogiske Institut. Fredriksson, M. (2000). Noreas saga. Kbh.: Fremad. Gjærum, B., Grøholt, B. og Sommerschild, H.(red) (1998). Mestring som mulighet i møte med barn, ungdom og foreldre. Oslo: Tano Aschehoug Hertz, S. og Nielsen, J. (1999). Nye dialoger i arbejdet med truede børn og deres voksne et perspektiv om preferred meanings, i: Fokus på Familien, nr. 4, s , Oslo: Scandinavian University Press, Universitetsforlaget Nielsen, J.: Involvering og refleksion som special- og socialpædagogiske redskaber i et behandlingsmiljø for børn med svære adfærdsforstyrrelser, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 3/1998, p Norges Forskningsråd (1998) Barn og unge med alvorlige atferdsvansker. Oslo: Forskningsrådet. Rutter, M. (1995): Resilience in the Face of Adversity. Protective factors and resistance to psychiatric disorders, i: British Journal of Psychiatry, 147, s Rutter, M og Rutter, M. (1997). Den livslange udvikling, København: Hans Reitzel Undervisningsministeriet (2000). Adfærd, kontakt og trivsel synspunkter på undervisningen af børn og unge med særlige behov. Kbh.: Undervisningsministeriet, kursussektionen. Werner, E. E. (1987). High-risk children in Young Adulthood: a longitudinal study from Birth to 32 years, i: Amer. J. Orthopsychiat., 59, s Om forfatteren: Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., klinisk psykolog., f Jørn Nielsen er deltidsansat som lektor i klinisk psykologi ved DPU og privatpraktiserende psykolog. Han har skrevet flere artikler om børn med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder. Træffes: jnps@mail.tele.dk 6
En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion
(Nielsen, J. (2003). En udviklings- og ressourceorienteret indsats som grundlag for inklusion, i: Andersen, J. (2003) (red).: Den rummelige skole et fælles ansvar, s. 203-220. Vejle: Kroghs forlag) En
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereDet dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder
Det dobbelte fokus- og ansvarsområde i relation til børn og unge i vanskeligheder Af Søren Hertz og Jørn Nielsen Arbejdet med børn og unge i vanskeligheder har altid optaget pædagoger, lærere, psykologer,
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereLille Tjørnegård. en ny start
Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs merePPR i en omstillingstid
Nielsen, J. (2003). PPR i en omstillingstid, i: Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, nr. 6, p. 692-711. København: Psykologisk Forlag. PPR i en omstillingstid Af Jørn Nielsen Vision og udfordring PPR har
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereC-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre
C-klasse Børn i SFO/SFK Pjece til Forældre 2014-2015 Skovlyskolen Udarbejdet af Anne-Marie Klüver (Koordinator for special pædagogisk fagteam). Kære forældre til C-klasse børn i Skovlyskolens SFO/SFK I
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereLærernes og pædagogernes ansvar
Trivselsplan Vi ønsker, at Marie Mørks skole skal være et trygt og udviklende sted at være, så alle børn trives optimalt. Den enkeltes trivsel anser vi som en forudsætning for, at fællesskabet kan styrkes
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereMIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereetik i pædagogisk praksis debat
etik i pædagogisk praksis debat etiske principper Pædagogen i relationen Pædagoger tager udgangspunkt i såvel fællesskabet som i den enkelte og dennes forhold til fællesskabet, derfor skal pædagogen: møde
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereUdvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber
Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS
Læs mereUdtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune
Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi
Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil
Læs mereMennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi
Mennesket i centrum! Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene
Samarbejdsbaseret Problemløsning af psykolog Ross W. Greene Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School som klinisk lektor og grundlægger af Institut for Samarbejdsbaseret
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereAnti-mobbestrategi for Risingskolen
Anti-mobbestrategi for Risingskolen Skolens kerneopgave Alle elever skal opleve personlig optimisme, og udvikle sig i fællesskaber Kerneværdier - skolens værdigrundlag som tager sit udgangspunkt i skolens
Læs mereApril Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO
April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereProcedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune
Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune Overgangen fra dagtilbud til skole har afgørende betydning for barnets fortsatte skoletid. Forskning har påvist, at succesfulde overgange opnås,
Læs mereVelkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune
Velkommen til AKT-tilbud CTU i Jammerbugt Kommune På Aabybro Skole og på Fjerritslev Skole tilbydes der specialklasseundervisning for kommunens elever med behov for særlige hensyntagen og støtte indenfor
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mere:48:00. FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259
13-03-2016 22:48:00 FORÆLDRE SAMARBEJDE DER VIRKER Søren Laibach Smidt Suzanne Krog Dansk Pyskologisk forlag Pris kr. 259 Jeg har undret mig over, at man på regeringsniveau, er startet med at fokusere
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mere