VIBORG OKTOBER Niels Peter Rygård aut. cand. psych. (incl. dansk udgave)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIBORG OKTOBER. 2015. Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com. (incl. dansk udgave)"

Transkript

1 VIBORG OKTOBER Niels Peter Rygård aut. cand. psych. (incl. dansk udgave)

2 Da jeg vågnede i morges var jeg noget træt af - Regn - Mørke - Omstruktureringer, og ikke mindst - Nedskæringer Men når jeg ser på dig og dit engagement i børn, så indser jeg at Livet er et mirakel! Tak skal du have

3 Ressourcer i kan bruge efter dagen i dag. Hvad er børns og forældres udfordringer i dag? 60 års forskning: Hvad betyder mest for børns sunde udvikling? Hvordan reagerer børn på tab og adskillelser? Hvad betyder skoleforløbet for anbragte børn hvordan øges indlæring? Hvordan samspil med omsorgsgiver danner hjernes struktur. Tryg og utryg tilknytning: Hvordan svarer omsorgsgivere bedst på utrygge børns adfærd?

4 Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn

5 : Gratis forskningsbaseret onlineuddannelse i omsorg for risikobørn, klik Europe, dansk flag, vælg plejefamilie- eller gruppeversionen. Vi er ved at lave en online instruktøruddannelse, så man kan uddanne grupper i kvalitetsomsorg. Den kommer på engelsk i 2015 og på dansk i Bøger: Rygaard: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse Bestilles via npr@attachment.dk Plejefamilien gaver og opgaver 30 kapitler, forlaget

6 HVAD HAR ÆNDRET SIG I VORES KULTURS MÅDE AT DANNE RELATIONER PÅ? I DEN SOCIALE RAMME VI SÆTTER FOR BØRNS LIV? HVAD BETYDER DET FOR UDDANNELSE AF UNGE?

7 vokser op uden forældreomsorg i ins8tu8oner. Europa: Antallet s)ger! 1 million i europæiske ins8tu8oner. Anbragte børn under 3 år i EU: Mere end halvdelen klarer ikke uddannelse og job som voksne.

8 Ni ud af ( forældreløse har fak(sk levende forældre! Der er nye årsager,l de opgiver (ud over krig, sult, sygdom): Urbanisering: folk fly=er,l byerne. Migra8on: de fly=er fra lande med mange fødsler,l lande med få fødsler. Befolkningspyramiden: bliver vendt om når folk bor i en by. Fødselstallet falder Hvad betyder det for professionelt arbejde med børn i Danmark?

9 Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år. Antal børn pr. ansat i dagtilbud: fra 6 til 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansættelse nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: %, i dag 43 %. Topper efter 2. barns fødsel.20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % til 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen år end år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førtidspension på grund af psykiske lidelser. 34 % af unge piger har været i psykologbehandling. 30 % af unge er ensomme. I behandling for stofmisbrug : steget fra til Resultat: flere børn og unge med relationsforstyrrelser, adfærds/ indlæringsvanskeligheder. Fald i børnetal og stigning i ældre medfører nedprioritering af børne/ ungdomsliv.

10 Alle børn tolker følelsesmæssigt adskillelse som en afvisning. For at undgå ny afvisning ses en række strategier: Lavt selvværd Social tilbagetrækning Falsk kynisme Identitetsproblemer Tab af nysgerrighed og livslyst Overtilpasning (flinkeskole) Præstationsangst Isolerer sig fra andre Optagethed af sygdom, svaghed, ondt i maven, etc. Vrede> skyldfølelse> lavere selvværd> mere vrede Hvordan kan i tale med elever om, at disse reaktioner er normale hvis man har oplevet en adskillelse, der var svær (f.eks. skilsmisse)?

11 Den vigtigste faktor i børns og unges udvikling er: En langvarig relation til få voksne - forældre og professionelle - relationsdannelse og tilknytning tager tid. Tilhør til en gruppe en tryg base. (andre unge/ opholdssted/ klasse/ fritidsaktivitet/gaden) Hvis de ikke får en gruppe, laver de den selv! Hvordan organiserer vi hverdagen, så børn og unge får stabile voksenrelationer og gruppetilhør?

12 HVOR MANGE VOKSENSKIFT HAR ELEVER/ BØRN I DAGENS/ UGENS LØB? KAN ANTALLET REDUCERES? HAR HVER ELEV EN CENTRAL VOKSEN SOM MENTOR? HVILKEN STØTTE KAN TEAMS GIVE SKILSMISSEFORÆLDRE, USIKRE FORÆLDRE, PLEJEFORÆLDRE, ADOPTIVFORÆLDRE? HVORDAN KAN STØRRE BØRN FÅ EN FUNKTION/ ROLLE OVERFOR NYE BØRN/ ELEVER? KAN DER ETABLERES HJEMGRUPPER, SOM BARNET ER MEDLEM AF I HELE DETS INSTITUTIONS/ SKOLELIV? (MULIGE UDVIKLINGSFORSLAG TIL DIT/ JERES DAGLIGE ARBEJDE)

13 FORSKEREN BO VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ANDRE BØRN I ALT SKOLEBØRN OG UNGE. KONSTATERING: GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN. DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV

14 DRENGE PIGER Højt:4 ud af 10 6 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Anbragte piger Højt:1 ud af 10 2 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 4,5 ud af 10 Hvad er jeres børns karaktergennemsnit?

15 Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre efteruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse. Ustabilitet i opvæksten. Negative forventninger fra socialarbejdere, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). Ingen sammenhæng med forældres psykiske sygdom. For børn i langtidspleje ingen sammenhæng med alder ved anbringelsen.

16

17 BØRN I PLEJE MED LAVE SKOLEKARAKTERER Børn der vokser op i familiepleje har højere risiko for fremtidige Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på socialhjælp RR = 9.1 (RR = relativ risiko i forhold til landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)

18 Nederlag i skolen er den stærkeste risikofaktor for senere negative livsbegivenheder. Fravær af nederlag: eneste stærke faktor, der forudsiger godt livsforløb som voksen - uanset hvilke positive faktorer man kigger på. Den gode nyhed: skoleforløb kan i høj grad PÅVIRKES i modsætning til køn, genetisk arv, tidlige traumer.

19 11 studier gennem 35 år Positive resultater : 9 ud af 11 mentor projekter Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) Letterbox Club in UK SkolFam in Sverige Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke. Vedvarende stress i opvæksten belaster arbejdshukommelsen. Forsman & Vinnerljung, 2012

20 Store forbedringer i IQ tests (WISC) Samme i læsefærdigheder Forbedring i talfærdigheder efter noget længere tid. Re- start i matematik med bedre testmetoder og træning af arbejdshukommelse.

21 Børn med ringe tidlig voksenkontakt får problemer med: Koncentration (mor svarer hele tiden) Fokusering (barn fokuserer på mor og vice versa) Fordybelse (mor er ufarlig og opmærksom) Genkendelse (hun opleves mange gange, i forskellige situationer, hun kommer igen) Figur/ baggrund (mor er tydelig figur, alt andet bliver baggrund) Motivation (mor er begejstret, baby er begejstret) Udholde frustration (mor trøster, udfordrer kun til grænsen) ARBEJD I KORTE PERIODER MANGE GANGE DAGLIGT I EN FAST RYTME MED PAUSER, SKAB KONTAKT FØR DU STILLER EN OPGAVE

22 På specialområdet er vægtningen anderledes specialundervisning er kendetegnet ved at: - eleven har rela(onsvanskeligheder. - eleven mangler mo,va,on, forstyrrer det sociale rum, og tvinger den professionelle væk fra gruppeperspek(vet og over i et individuelt lærer/ elev perspek,v. - Arbejdet er ikke at s(lle opgaver, men at arbejde med rela(onen, ind(l barnet/ den unge magter at være opgaveorienteret.

23 Hvad betyder den tidlige relation for Genetisk aktivitet Udvikling af barnets hjerne Tilknytning og udvikling

24 Celle CentralNerveSystemet

25 VI er født med en stabil arvemasse - generne. Men om gener tænder eller slukker auænger i høj grad af miljøpåvirkninger bl.a. omsorgskvalitet. Generne er ekstremt aktive under graviditeten hvor de styrer fosterdannelsen, og i de første leveår hvor de styrer hjernens udvikling. Miljøbestemte ændringer i geners tænd/sluk mønster kan arves. Epigenetik er sandsynligvis en mere akut tilpasnings mekanisme end vores DNA/ RNA. Eksempler: Autisme er en genetisk sygdom, der kan skyldes at gener slukkes af miløpåvirkninger. Hvis rottemødre ikke slikker ungen og giver pelspleje, deaktiveres gener (glycocortoid), som normalt dæmper produktionen af stresshormoner: som voksne bliver ungerne ekstremt stressede, skræmte og tilbageholdende. Den samme slukke mekanisme er fundet i hjernen hos voksne, der har været omsorgssvigtede/ mishandlede som børn. Eller: hvis du forbedrer børns ernæring sker der ingenting men hvis du øger relationsfrekvensen, vokser de hurtigere! Du aktiverer vækstgenerne. Omsorgskvalitet har en meget kontakt indflydelse på hjernens udvikling, fordi vi er programmeret til at gener aktiverer hjernens funktion.

26

27 Generne er vildt aktive i de første leveår de får nervecellerne til at skabe forbindelser med hinanden, et gigantisk netværk. Hvilke baner - og hvor mange der opstår - styres af samspillet mellem omsorgsgiver og baby. Jo mere samspil, jo flere forbindelser. De forbindelser som omsorgsgiveren opmuntrer bliver stærkere, dem hun ikke opmuntrer dør. Så hjernens indre organisation opbygges af samspil og relationer. Har barnet på grund af handicap været udsat for mangel på stimulation (kuvøse, hospitalisering, etc.)? Så: hvad er hyppigheden af samspil, dialog, berøring med børnene? Det gode samspil er præget af RYTME og GENSIDIGHED

28

29 Traumatiske oplevelser i egen opvækst nedsætter mødres sensitivitet i samspil. Aktiviteten hos de samme mødre steg hvis de havde været i terapi (mentalisering). Efter fødslen aktiveres også områder som har med alarm og bekymring at gøre. Det er muligvis denne naturlige reaktion, som løber løbsk ved fødselsdepressioner. Ikke at amme, og fødsel ved kejsersnit gav også lavere sensitiv aktivitet.

30 Hvad kan nedsætte din sensitivitet og relationsevne som leder eller medarbejder? Giv eet eksempel i forhold til eleverne, et andet i forhold til kolleger eller leder. Hvad kan øge din sensitivitet og relationsevne som leder eller medarbejder? Eet eksempel i forhold til elever, eet i forhold til kolleger eller leder.

31 Omsorgsgivers adfærd i de 2 første leveår afgør i høj grad hjernens udvikling: Hjernen aktiveres fra 0-12 mdr. af ydre stimulation via RAS det Retikulære Aktiverings System. I 12 mdr.s alderen er niveauet stabilt højt Kun berøring (hud, mund, tunge) og vestibulær stimulation (vugge, gynge, etc.) hæver akt. niveauet. Hvad er symptomerne på ustabil/ lav hjerneaktivitet?

32 Deprivationssymptomer: Lav muskeltonus: baby vender tilbage til fosterstilling, kan ikke løfte hovedet/ sidde op til tiden. Evnen til at fokusere visuelt auænger af berøring. Ustabile basisrytmer: Puls, vejrtrækning, kropstemperatur, søvn/døsen/vågen/opmærksom, fordøjelse, appetit, blære/tarm kontrol. Nedsat evne til at graduere sanseindtryk.

33 Rumænien 1995: 5 omsorgsgivere til 60 drenge og piger året rundt. Motivation: Forældreløse børn skal trænes til at blive statens tjenere. Holdninger: Børnene er håbløse tilfælde. Organisation: Børnene ligger i senge hele dagen. Medarbejdere vurderes kun efter løsning af praktiske opgaver. Leder og medarbejdere har meget lidt kontakt. Man hører til på en sal. Der er ingen stimulation eller træning PIGE 17 ÅR, UNDERSTIMULERET SIDEN HUN KOM SOM 1 ÅRIG

34

35 Nedsat produktion af væksthormon: Lille hovedomfang, i bunden af højde/vægt kurven = psykosocial dværgvækst Svær kolik og diarré (fordøjelsessystemet ikke tilstrækkeligt aktivt) ofte spiseforstyrrelser/ problemer. Manglende vækst af neurale netværk 0-2 år. Senere: problemer med aktivering (hyper/ hypoaktivitet)

36 ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde fortsat problemet som 4- årige Autismelignende adfærd (institutionsautisme): 91 % Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) 71 % Aggressiv adfærd 69 % Ukritisk kontaktform 67 % Selvskadende adfærd 60 % Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 % Spiseproblemer 38 % Apatisk adfærd 21 % Husk at listen ikke betyder at alle havde sådanne problemer, men hos hvor mange de stadig fandtes hvis de sås lige efter adoptionen i 2 års alderen. Listen viser hvilke vanskeligheder der er mindst og mest følsomme for et bedre miljø senere i livet. Symptomerne er klassiske for tidligt omsorgssvigtede børn.

37 Når kuvøsebørn (i samme situation som depriverede spædbørn) ligger på lammeskind, tager de 15 gram mere på om dagen (hjernen aktiveres, og fordøjelsen går i gang) på grund af den øgede hudstimulation. Når kolikbørn svøbes i et flonelstæppe, forkortes kolikperioden med 35 %. Understimulerede børn og unger overvældes let: stimuler i korte perioder, og øg gradvist tid til 2 x 15 minutter dagligt over 3-5 mdr. Bær barnet på kroppen ofte, eller gør krammere o.l. til en del af hilseritualerne i hverdagen.

38 Trampolin, gynger, karruseller, trapez m. madras i nære omgivelser for de mindre børn. Fysioterapeut uddannet i sanseintegration. Brug berøring før og under forsøg på øjenkontakt: hånd på skulderen, klap på ryggen, etc. Aktiviteter der fremmer fysisk kontakt sænker konfliktniveauet. Undervisning vekslende med fysisk aktivitet i korte perioder fremmer indlæringen. I HVERDAGENS RUTINER: HVORDAN KAN VI GØRE FYSISK KONTAKT OG STIMULATION TIL EN DEL AF SAMVÆRET?

39 NÅR HJERNEN ER MODEN NOK, BEGYNDER TILKNYTNINGSPROCESSEN BARNET LÆRER MÅDER AT HÅNDTERE NÆRHED OG ADSKILLELSE PÅ: TILKNYTNINGSMØNSTRE. TILKNYTNINGSMØNSTRE VISER SIG OGSÅ I ELEVENS RELATION TIL SKOLENS VOKSNE

40 TILKNYTNINGSSYSTEMET FINDES HOS PATTEDYRENE SOM FØDER UNGER MED ET UFÆRDIGT, SENT UDVIKLET NERVESYSTEM. FORDEL: VI KAN LÆRE NYT, TILPASSE OS. ULEMPE: VI ER SÅRBARE SOM SMÅ DERFOR HAR VI ET TILKNYTNINGSSYSTEM, DER SKAL HINDRE ADSKILLELSE. TILKNYTNINGSSYSTEMET STARTES AF BERØRING, OG AKTIVERES VED ADSKILLELSE: GRÅD, KLAMREN, SØGEN, SORG. SYSTEMET VEDLIGEHOLDES AF BERØRING

41 A: TILKNYTNINGSSYSTEMET: OVERTAGER VORES ADFÆRD, HVER GANG ADSKILLELSE TRUER. SKER DET IKKE FOR TIT ELLER VOLDSOMT, FÅR BARNET EN TRYG BASE. B: EKSPLORATIONSSYSTEMET: KUN HVIS BARNET HAR EN TRYG BASE UDVISER DET NYSGERRIGHED, SØGER VÆK FRA MOR, LEGER MED TING, ANDRE BØRN, LÆRER, EKSPERIMENTERER. DERFOR ER DEN FØRSTE OPGAVE IKKE AT SKABE UDVIKLING MEN AT SKABE EN TRYG BASE: FIND EN GOD LÆNESTOL, SMØR KONTAKTLIM PÅ SÆDET, TAG EN AVIS OG SÆT DIG, OG BLIV SIDDENDE RESTEN AF DAGEN. UANSET HVAD DER SKER: NÅ,NÅ,SÅ SÅ, DET GÅR OVER, OG IH, HVOR ER DU DYGTIG!. UDEN TRYGHED, INGEN LÆRING.

42 Når mor går ud: Det trygge 1 årige barn græder lidt, falder til ro leger så. Det ældre barn/ den unge har som tendens: en positiv opfattelse af sig selv og andre. Kan skifte base både fysisk, med voksne og med jævnaldrende. Søger hjælp ved behov, er robust overfor kriser Tør være kritisk og udforske, uddanne sig Ser realistisk og sammenhængende på egne evner

43 Prioriterer samvær og tilknytning højt. Agerer rytmisk og forudsigeligt i samspil. Gensidighed (responderer, er ofte i kontakt med barnet) Tilgængelighed (ved angst, sorg, behov for beskyttelse) Er sensitiv (fastholder opgaven men spejler barnets tilstand) Føler med, ikke som barnet hvis det er ophidset, vredt, deprimeret, hysterisk, etc. Mentaliserer med barnet over andres følelser og motiver for handlinger.

44 Forskning i familier og plejefamilier: Plejemødre med tryg tilknytningsadfærd overfører næsten altid mønsteret til plejebarnet hvis det anbringes før 24 mdr. alder. Jo ældre barnet er ved anbringelsen, jo mindre sandsynlighed for at det skifter tilknytningsmønster. Tryghedsagerende plejemødre har også de bedste resultater med større børn og unge, fordi de over tid dæmper styrken i barnets mere uhensigtmæssige tilknytningsadfærd.

45 Det 1- årige barn med afvisende tilknytning er optaget af genstande, og reagerer ikke når oms. giver går / kommer igen. Barnet er meget stresset over adskillelsen, men lærer at omsorgsgiver stiller krav før tilgængelighed og kræver at barnet undertrykker sine følelsesreaktioner (angst, sorg, vrede). Det større barn udtrykker ikke sine følelser tydeligt, og er optaget af ting/ aktiviteter. Opfattes ofte som selvstændigt, køligt. Søger ikke relevant hjælp. Oms.giver sætter uauængighed og selvkontrol højt. Tenderer mod at ignorere tab og være sagsorienteret. Stressproblemer. Idealiserer tidligere relationer. VIS HVAD DU FØLER, GIV DIN HJÆLP OGSÅ NÅR BARNET IKKE SIGNALERER ET BEHOV. TÆNK HØJT FOR BARNET.

46 Det 1- årige ambivalente barn er klyngende, grædende, svært at trøste, søger kontrol over omsorgsgiver, viser vrede. Leger ikke. Det ældre barn er overoptaget af andre og usikker på dem. Kan have psykosomatiske klager. Grænsetestende. Svinger i selvværd. Vil monopolisere venskaber. Søger og afviser så nærhed. Skaber adskillelses/afvisningsdramaer søger opmærksomhed. Er optaget af problematiske relationer og skal have meget støtte til at fokusere på opgaver/ leg/ aktiviteter. Forsøger rolleombytning. Omsorgsgiver har uforløste adskillelsestraumer, er psykisk syg eller ofte i konflikt/ vold (hustrumishandlere, Münchhausen ). Er tilfældigt svingende og uforudsigelig overfor barnet, eller ofte overoptaget af barnets behov/ sygdomme. VÆR ROLIG, VENLIG, SAGLIG, TRÆF SELV BESLUTNINGER BARNET IKKE MAGTER, BRING DIG SELV I RO, SKAB ENIGHED OM GRÆNSER I PERSONALEGRUPPEN. UNDGÅ AT ARGUMENTERE, FORKLARE, DISKUTERE, FASTHOLD DET DU HAR SAGT. AFVIS KRITIK AF ANDRE.

47

48 Det 1 årige desorganiserede barn udviser stereotyp og bizar adfærd, er angst, a{ryder selv søgen efter omsorg på en brat måde. Det ældre barn bliver desorganiseret ved let emotionelt pres, a{ryder kontakt. Kortvarig uforpligtende flygtig kontakt og fokusskift i opgaveløsning. Kan bedst imitere, men har ikke dybere forståelse. Mangler grænser (fysisk, psykisk, socialt). Forældren har været udsat for massivt omsorgssvigt eller har svært misbrug. Er egocentrisk. A{ryder omsorgsadfærd tilfældigt. Er ufølsom overfor barnets behov. Forhøjet risiko for udvikling af personlighedsforstyrrelse i voksenalderen. ARBEJD I KORTE PERIODER MED KONTAKT, BRUG RUTINER TIL AT SKABE RO, BEVÆG DIG LANGSOMT OG ROLIGT.

49 Forskning: Omsorgsgivere misforstår ofte det afvisende mønster og tror barnet er selvkørende. Hvis f.eks. en plejemor udviser afvisende, ambivalent eller desorganiseret omsorgsadfærd, udviser plejebørnene meget ofte manglende trivsel og desorganiseret adfærd. Hvis hun udviser tryg tilknytningsadfærd udvikler de sig langt bedre. Professionelle omsorgsgivere - og forældre med truede børn - bør trænes i de tryghedsgivende adfærdsdimensioner.

50 DIAGNOSEN: TILKNYTNINGSFORSTYRRELSE Attachment Disorder, ICD Diagnosen omhandler børn, hvis tilknytning ikke er udviklet i 7 års alderen. Børn i krise med en ustabil baggrund kan reagere tilsvarende i en periode, men de vil reagere positivt og udvikle sig videre, når de igen får tilbudt trygge voksne/ omgivelser, fordi de har tilknytningsevne. Det gælder langt de fleste plejebørn, at disse adfærdsformer kan være tydelige i starten, og klinger af med tiden.

51 Børn med vedvarende asocial adfærd gennem hele barndommen Grænseoverskridende, voldelig, gentager adfærd uden at oplevelser samles til erfaringer, er ofte socialt destruktiv, impulsdrevet, skader andre børn og kæledyr, mangler skam, forbehold, tvivl, skyldfølelse og andre tegn på voksentilknytning. Problemerne er af og til yderligere kompliceret af hyperaktiv adfærd.

52 Børn med ukritisk tilknytningsadfærd Kan ikke skelne kendte fra ukendte, er ofte meget tillidsfulde og klæbende, har megen småbarnlig tilknytningsadfærd, som dog ikke fører til et forpligtende forhold til den voksne. Overfladisk, kortvarig kontaktform.

53 Børn med massive træk af institutionsautisme Barnet tager ikke kontakt, er fysisk passivt, gentager selvstimulerende handlinger hele tiden (f.eks. at se på sine hænder, rokker, banker hovedet i væggen, o.l.). Gentager stereotype handlingsmønstre, søger at afværge normale grader af stimulation eller øjenkontakt. (Denne sidste gruppe er ikke med i den vanlige diagnose, men ses hos en del adoptivbørn. Forveksles ofte senere med rigtig autisme)

54 Du eksisterer kun når jeg kan se dig kan ikke fastholde forestillingen om noget eller nogen der ikke er fysisk til stede Kan ikke se sig selv som årsag ( alt er din skyld ) Kan ikke genkende og generalisere genkendelse (fungerer ringe i nye situationer, bryder sammen hvis baggrunden ændres, gentager samme adfærd uanset om man har talt om hvad der skal ske) Kan ikke skelne mellem alvorlige og ubetydelige begivenheder Er hele tiden opmærksom på omverdenen i stedet for kontakten med dig

55

56 Fællesskab (Inklusion) Få eleven til at føle sig accepteret, respekteret, set. Finde det fælles. Den gode værtinde Styring (Grænser) Fordele beboer/ medarbejderroller, grænseafprøvninger, uenigheder, autoritet. Rodeocowboy bliv på hesten Fortrolighed (nærhed) Finde og støtte den grad af nærhed, beboeren trives med. Intimitetsforvalteren

57 Din arbejdsplads hvad er: Organisering af skemaplan og kontakt med børn/ unge: Hvordan kan vi give de udsatte få stabile voksenkontakter? En tryg basisgruppe: Hvordan kan vi sikre at børn hører til en gruppe børn over lang tid?

58 Kvaliteten i professionelles relationer til børn auænger af: Kvaliteten i medarbejder/medarbejder- og medarbejder/ daglig leders relationer.

59 Gallup forskning i virksomheder: Det der adskiller de 5 % virksomheder med Størst udbytte pr. anvendt krone Højeste produktivitet Højeste grad af brugertilfredshed Er at de ansatte i meget høj grad svarer ja til at deres relationer til kolleger er positive, åbne, nysgerrige, støttende. At de i høj grad synes deres daglige leder interesserer sig for både deres professionelle og personlige udvikling. At deres leder er tilgængelig for dialog ved behov. HVORDAN SKABER VI SÅDAN EN ARBEJDSPLADS?

BORNHOLM OKTOBER. 2015

BORNHOLM OKTOBER. 2015 BORNHOLM OKTOBER. 2015 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com (incl. dansk udgave) Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte

Læs mere

CESA Januar v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at. - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande

CESA Januar v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at.   - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande CESA Januar 2018 v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at www.fairstartfoundation.com - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande Omstruktureringer, nedskæringer, regnvejr! Men når jeg ser på dig og

Læs mere

Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen?

Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen? Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen? Workshop ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adop(onskonsulent, VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER

CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER WWW.FAIRSTARTGLOBAL.COM WWW.ATTACHMENT-DISORDER.NET Meditationsøvelse

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden?

Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden? DS årsmøde 19. Juni 2015 Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden? Oplæg ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard AdopBonskonsulent, VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN

Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN ADOPTION OG SAMFUND 6/11 2014 Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN Åbning ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adoptionskonsulent for VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale

Redskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Børn tager skade, når forældre skændes

Børn tager skade, når forældre skændes Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:

Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Familieplejen. Kurser forår 2019

Familieplejen. Kurser forår 2019 Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte et bedre livsforløb for de 15 mia. årligt?

International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte et bedre livsforløb for de 15 mia. årligt? Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt ANBRINGELSE SOM SOCIALPOLITISK INSTRUMENT I FREMTIDEN International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte

Læs mere

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV

KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV KROPSTERAPI i ET BEHANDLINGSPERSPEKTIV Kropsterapeut og fagkoordinator Master i pædagogisk udvikling Det skal vi tale om Kropsterapi Destruktiv adfærd/positiv reformulering Kroppens reaktionsmønster Fælles

Læs mere

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge

FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE. RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge FAMILIENETVÆRK UNDERVISNINGSMODUL SÅRBARE BØRN & UNGE RØDE KORS / Oktober 2016 / Familienetværk / Undervisningsmodul Sårbare børn & unge 1 I dag skal vi tale om Kendetegn ved sårbare børn og unge Sårbarhed

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign

Læs mere