STRESSPARADIGMER Kommende chefers holdninger til arbejdsbetinget stress i det danske forsvar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRESSPARADIGMER Kommende chefers holdninger til arbejdsbetinget stress i det danske forsvar."

Transkript

1 STRESSPARADIGMER Kommende chefers holdninger til arbejdsbetinget stress i det danske forsvar. KN Jens Gydov Forsvarsakademiet, stabskursus Vejleder cand. scient. soc. Estrid Glud Johansen Forsvarsakademiet, Institut for Ledelse og Organisation ord

2 Abstract Stress is from a social point of view a growing problem in Denmark and in the Danish Armed Forces. This thesis examines what influence Staff participants attitude towards stress has on their handling of stress problems in the Armed Forces as future chiefs. Five Staff participants have been interviewed and they have been asked in the areas of stress prevention, stress origin and stress handling. The analysis of the Staff participant attitudes is based on the coping orientated stress paradigm, the strain orientated stress paradigm and a moderate version of the social constructivism. The analysis and discussion have shown that the Staff participants differ in opinions towards stress. A differ in opinions that makes it problematic to conduct a uniform stress effort in The Danish Armed Forces. A problematic circumstance that properly could result in increased incidence of stress related illness with financial and social consequences. 1

3 Resume Stress udgør et stigende samfundsmæssigt problem i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har i perioden år undersøgt den danske befolknings stressniveau. De nedslående resultater viser, at antallet af danskere, som føler sig stresset, er markant stigende. Stress har alvorlige personlige omkostninger for stadig flere enkeltindivider og deres familier. Yderligere har stress betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser i form af blandt andet øgede sundhedsudgifter og tab af produktionseffektivitet. Desuden oplever medarbejderne også effekten af stress, når en kollega sygemeldes på grund af stress. Dette speciale behandler emnet arbejdsbetinget stress i forsvaret. Specialet har til formål at undersøge stabskursisters holdninger til stress for derefter at kunne belyse, hvilke udfordringer dette giver for den fremtidige chefhåndtering af stressproblematikker i forsvaret. Specialets empiri er indhentet gennem kvalitative interviews. Analysen af stabskursisternes holdninger til forebyggelse af stress, stress-opståen samt håndtering af stress tager udgangspunkt i de tre stressparadigmer: det copingorienterede stressparadigme, det belastningsorienterede stressparadigme og paradigmet om italesættelse af stress. Ud fra de valgte stressparadigmer er stabskursisternes svar analyseret og rubriceret. Stabskursisternes holdninger fordeler sig i forebyggelsesfasen holdningsmæssigt med to i det copingorienterede stressparadigme, to i det belastningsorienterede stressparadigme og en i paradigmet om italesættelse af stress. Stabskursisternes holdninger fordeler sig i fasen, hvor stress opstår, holdningsmæssigt med to i det copingorienterede stressparadigme og tre i det belastningsorienterede stressparadigme. Stabskursisternes holdninger fordeler sig i håndteringsfasen holdningsmæssigt med en i det copingorienterede stressparadigme og fire i paradigmet om italesættelse af stress. Analysen og diskussionen har vist, at stabskursisternes holdninger ligger inden for paradigmer, der har meget forskellige tilgange til opfattelsen og forståelsen af stress, 2

4 hvilket medfører, at det bliver vanskeligt at føre en ensartet stressindsats i det danske forsvar. Generelt set er der stor divergens i stabskursisternes opfattelse af forebyggelse af stress, stress-opståen samt håndtering af stress. Dette vil komme til udtryk i forskelligartede holdninger til stress-situationer hos deres medarbejdere, når stabskursisterne om føje tid vil sidde som chefer i forsvaret. Dette bevirker, at de alle vil forebygge samt behandle stressramte medarbejdere forskelligt. Medarbejderne vil derfor ikke opleve en entydig og ensartet holdning til og håndtering af stressproblematikker. En anden problematik, som blev belyst, er, at stabskursisternes holdning til stress kan føre til, at de som fremtidige chefer vil stigmatisere de stressramte medarbejdere. Dette kan sandsynligvis medføre, at emnet stress bliver tabubelagt. Følgene kan blive, at flere medarbejdere i forsvaret vil blive ramt af stress, hvilket sandsynligvis fører til flere sygemeldinger med deraf følgende økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. 3

5 1. INDLEDNING Motivation for valg af specialeemne Generelt om det valgte specialeemne Stress i Danmark Stress i forsvaret Fastlæggelse af problem Problemdiskussion Problemformulering Forudsætninger Definitioner Specialets afgrænsning Specialets formål METODE Teori Definition af stress Det danske arbejdsmarked Valg af stressparadigmer Teori, der understøtter det belastningsorienterede stressparadigme Teori, der understøtter det copingorienterede stressparadigme Teori, der understøtter paradigmet om italesættelse af stress Empiri Valg af empiri Interview Interviewpersoner Interviewguide Struktur Anvendelsen af teori og empiri i specialet Formalia Reliabiliteten

6 2.5. Validiteten TEORIGENNEMGANG Det belastningsorienterede stressparadigme Det copingorienterede stressparadigme Italesættelse af stress Komparativ analyse af de valgte teorier Hvordan stress forebygges ud fra de tre teoretiske udgangspunkter Hvordan stress forebygges - det belastningsorienterede stressparadigme Hvordan stress forebygges - det copingorienterede stressparadigme Hvordan stress forebygges - paradigmet om italesættelse af stress Sammenligning af de tre teoretiske udgangspunkter Hvordan opstår stress set ud fra de tre teoretiske udgangspunkter Hvordan opstår stress - det belastningsorienterede stressparadigme Hvordan opstår stress - det copingorienterede stressparadigme Hvordan opstår stress paradigmet om italesættelse af stress Sammenligning af de tre teoretiske udgangspunkter Hvordan stress håndteres ud fra de tre teoretiske udgangspunkter Hvordan stress håndteres - det belastningsorienterede stressparadigme Hvordan stress håndteres - det copingorienterede stressparadigme Hvordan stress håndteres - paradigmet om italesættelse af stress Sammenligning af de tre teoretiske udgangspunkter ANALYSE AF INTERVIEWS Stabskursist nummer Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress Delkonklusion stabskursist nummer Stabskursist nummer Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress Delkonklusion stabskursist nummer

7 4.3. Stabskursist nummer Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress Delkonklusion stabskursist nummer Stabskursist nummer Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress Delkonklusion stabskursist nummer Stabskursist nummer Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress Delkonklusion stabskursist nummer Konklusion på analyse af interviews DISKUSSION AF DE OPNÅEDE ANALYSERESULTATER Forebyggelse af stress Stress-opståen Håndtering af stress KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering LITTERATURLISTE BILAG Bilag 1 - Interviewguide i relation til stressparadigmer Formål Interviewets opbygning Anonymitet Hvad er din egen forståelse af begrebet stress? Hvad er fortællingen om stress i forsvaret? Hvad er din egen relation til stress?

8 Supplerende spørgsmål Bilag 2 - Transskribering af interviews Stabskursist Stabskursist Stabskursist Stabskursist Stabskursist

9 FORORD I forbindelse med specialet havde jeg en indledende afklarende samtale med Dr. med., speciallæge i arbejdsmedicin og stressekspert Bo Netterstrøm, Ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Institut, Bispebjerg Hospital. Dr. med. Bo Netterstrøm har arbejdet med stress i mere end 25 år og har udgivet flere bøger på området. Samtalen med Dr. med. Bo Netterstrøm gav mig en større klarhed over mulige specialeretninger, og jeg fik i særlig grad fokuseret mit teorivalg. I den forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til Dr. med. Bo Netterstrøm for denne uvurderlige støtte. 8

10 1. INDLEDNING I dette kapitel indføres læseren i de tanker, der ligger bagved specialets udarbejdelse. Der opstilles gennem en problemdiskussion den for specialet dimensionerende problemformulering. I forlængelse heraf gives læseren en forståelse af specialets formål. Derefter opstilles specialets afgrænsninger, definitioner, teori- og metodevalg samt struktur for herved at give læseren et overblik over såvel specialets omfang samt logik. Endelig gives læseren en forståelse af specialets validitet og reliabilitet Motivation for valg af specialeemne I dette afsnit redegøres kort for motivationen for specialevalg. Personligt har jeg haft erfaring med stress både på arbejdspladsen, i mit sociale miljø samt i privatsfæren. På arbejdspladsen har jeg efterhånden set en del medarbejdere/kollegaer sygemeldt med stress samt øvrige, der i større eller mindre grad har været påvirket af stress. Stressen er kommet til udtryk i mange forskellige former så som vredesudbrud, gråd, manglende koncentration og korte / langvarige sygdomsforløb. Det, jeg synes at have bemærket, er, at stressen er kommet krybende lige så stille for herefter at bryde ud i en sygemelding. Også i den nære familie har jeg oplevet stress, der startede meget pludseligt og overraskende. I min berøring med stress har jeg generelt følt mig dårligt rustet både i forebyggelses- og helbredelsesfasen. Det har været svært for mig at forstå, hvad de pågældende havde brug for. Hvordan kunne jeg rettidigt have set faresignaler, hvordan kunne jeg have kommet i dialog om emnet, og hvad kunne jeg have gjort for at hjælpe? Det har frustreret mig, hvilket jeg løbende har reflekteret over dog uden egentlig at være kommet nærmere svarene. Det er således mit personlige håb med dette specialevalg, at det vil give mig en væsentlig større indsigt i emnet og derved øge mit handleberedskab til forebyggelse og håndtering af situationer, hvor stress opstår både personligt og ledelsesmæssigt. Desuden er det også mit håb, at dette speciale kan øge forståelsen af stress blandt mine kolleger, således at vi i fællesskab kan blive bedre til at forebygge samt håndtere stress i det danske forsvar Generelt om det valgte specialeemne I dette afsnit redegøres for det valgte emne. Desuden vil relevansen af emnet kort blive belyst, både i en dansk kontekst samt specifikt i det danske forsvar. 9

11 Stress i Danmark Stress udgør et stigende samfundsproblem i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed har i perioden år undersøgt den danske befolknings stressniveau. De nedslående resultater viser, at antallet af danskere, som - ofte føler sig stresset, er steget fra 6 % til 9 % - af og til føler sig stresset, er steget fra 29 % til 33 %. Det estimeres, at stress indirekte forårsager et tab i middellevetid på 6 til 7 måneder samt en markant reduktion i kvalitetsjusterede leveår (Nielsen og Kristensen 2007:7). Med en gennemsnitsalder i Danmark for mænd på 77 år og kvinder på 81 år udgør tabet omkring en halv procent af den samlede levetid. Dog understreger Nielsen og Kristensen, at stigningen i stressniveauet skal tages med forbehold, idet stigningen måske også kan skyldes en større oplysning af befolkningen på stressområdet (Nielsen og Kristensen 2007:7). Stress har altså alvorlige personlige omkostninger for stadig flere enkeltindivider og deres familier. Men stress har også samfundsmæssige konsekvenser. Selvom stress har fået stadig mere opmærksomhed i samfundsdebatten, er der relativt begrænsede forskningsresultater på området, hvilket blandt andet ses ved den manglende indsigt i og forståelse af sammenhængen mellem stress og hjertekarsygdomme samt andre større sygdomme (Nielsen og Kristensen 2007:28). Privatlivets indvirkning på stress er ligeledes forholdsvist ukendt område, ligesom de samfundsmæssige omkostninger anses som helt uafklaret (Nielsen og Kristensen 2007:28). I 2008 blev de skønnede årlige omkostninger til mentale helbredsproblemer sat til 55 milliarder kroner (Borg 2010:10). Hvor stor en del af beløbet, som kan henføres til stress, er ikke udspecificeret. Dette kan måske skyldes, at det er nemmere at forholde sig til de konkrete sygdomme og ikke til årsagen, som eksempelvis stress. I erkendelse af problemets omfang, blev Københavns Stressforskningscenter åbnet den 20. januar Stressforskningscenteret samler den danske stressforskning og har til formål at reducere tab af livskvalitet, sygelighed og for tidligt dødsfald og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Bispebjerg Hospital, 2012). Forhåbentlig kan centraliseringen af forskningen bidrage til om end ikke en løsning så en reduktion af stressproblemet. Stress har, ud over store personlige konsekvenser, således også store samfundsøkonomiske konsekvenser. 10

12 Samlet set har stress mange og alvorlige konsekvenser, herunder også for kollegerne på arbejdspladsen, der oplever effekten af stress, når en medarbejder sygemeldes på grund af stress. Forsvaret er ingen undtagelse Stress i forsvaret I staten har sygefraværet været svagt stigende fra lidt over 7 % i år 2000 til tæt på 9 % i år Tallene for forsvaret er anelse mindre, 6 % i år 2000 til 8 % i år 2010 (Personalestyrelsen, 2012:10). Generelt er mænd ansat i staten 2 % mindre syge end kvinder, dvs., at sygefraværet for mænd ansat i staten var 6 % i år 2000 og 8 % i år Forsvaret afspejler dermed det øvrige statslige område, fordi kvinder kun udgør 6,3 % af forsvarets ansatte (Forsvaret Personeltjeneste, 2012). Det har ikke været muligt af Forsvarets Sygemeldings- og barselkontor at få oplyst hvor stor en del af sygefraværet i forsvaret, der skyldes stress. Det må dog formodes qua ovenstående tal, at forsvarets medarbejdere også oplever det stressrelaterede gennemsnitstab i middellevetiden Fastlæggelse af problem I dette afsnit konkretiseres, via en problemdiskussion, den stressproblematik i forsvaret, som findes interessant at undersøge yderligere. Problemdiskussionen munder ud i den for specialet dimensionerende problemformulering Problemdiskussion I en forsvarsmæssig kontekst ville det umiddelbart være nærliggende at behandle post traumatisk stresssyndrom (PSTD). Emnet er løbende til debat i medierne, fordi samfundet heldigvis stiller krav om, at forsvaret passer på deres soldaters fysiske og psykiske helbred før, under og efter udsendelser til internationale operationer. Forsvaret har dog allerede iværksat mange tiltag for netop denne personalegruppe, eksempelvis med oprettelse af forsvarets veterancenter i 2011 (Forsvarets Veterancenter, 2011). Et emne, som har mindre mediemæssig fokus, men personlige, organisatoriske og samfundsmæssige konsekvenser, er den arbejdsbetingede stress, hvilket er relevant for alle medarbejdere i forsvaret, også PSTD ramte. Med afsæt i dette emne kan specialet således få betydning for en større del af forsvaret. 11

13 Som i alle andre statslige institutioner er forsvaret pålagt et krav om løbende forbedringer, senest med fokuseret administration hvor forsvaret skal gennemføre en reduktion af omkostningerne på 2½ % i år 2012 og 5 % i år 2013 (Finansministeriet, 2012:13). Besparelserne sker gerne som personelreduktioner, mens der fortsat skal produceres den samme mængde arbejde. Det tilbageværende personel skal derfor producere mere og får således pålagt flere arbejdsopgaver. Der stilles altså stigende krav om omstillingsparathed og effektivitet. Det kan medføre, at den enkelte medarbejder frygter at blive afskediget ved næste effektiviseringsrunde, og dette kan føre til, at medarbejderen negligerer risikoen for arbejdsbetinget stress. I Forsvarets Personeltjenestes nyhedsbrev fra august 2007 nævnes forsvarets kommende tiltag inden for stressindsats, som påtænkes offentliggjort i det kommende nyhedsbrev. Desuden nævnes, at en stresspolitik er lige på trappen (FPT, ). Her i starten af 2012 er den endnu ikke udgivet. Den ligger stadigvæk kun som et udkast fra I september 2007 udgav Forsvarets Personeltjeneste et ekstraordinært nyhedsbrev til samtlige medarbejdere i forsvaret. Det overordnede tema i nyhedsbrevet var Stress skal tages alvorligt (FPT, ). Det, der havde afstedkommet nyhedsbrevet, var med forsvarets personelchefs generalmajor Jens E. Frandsens ord: I Forsvaret hører jeg desværre stadig oftere, at ansatte går ned med stress, og at der er tale om flittige og arbejdsomme kolleger, der loyalt har forsøgt at løse opgaverne. Det skal vi gøre noget ved (FPT:2007-6:1). Det skal vi gøre noget ved, skriver generalmajor Jens E. Frandsen, der ønskede at starte en proces i Forsvaret, hvor vi sætter fokus på stress. Nyhedsbrevet indeholdt eksempler på medarbejdere, der havde været sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress, og hvorledes de havde håndteret dette. Med nyhedsbrevet fulgte desuden Bobby Zachariaes bog Trivsel og stresshåndtering og en CD med visualiseringsøvelser. Formålet med redskaberne var at gennemføre positive ændringer i relation til arbejdsrelateret stress. Både i arbejdsmiljøet og i medarbejderens egen måde at håndtere stress på (FPT:2007-6:1). 12

14 Siden år 2007 har forsvarets stresstiltag ikke være nævnt i flere nyhedsbreve. Det er muligt, at personalechefen mente, at det skal vi gøre noget ved og at det vi skulle gøre, kunne løses med udsendelse af en bog, CD-ROM og udgivelsen af en stresspolitik. Når stresspolitikken endnu ikke er udgivet i år 2012, kunne det indikere, at stressproblemet er elimineret, og behovet for en stresspolitik derfor anses som værende ikke-eksisterende. Forsvarets Sygemeldings- og barselskontor har dog ikke været i stand til at oplyse omfanget af stressbetinget sygefravær. Derfor kan effekten af den udsendte bog og CD- ROM på arbejdsbetinget stressfravær ikke vurderes. Det formodes derfor, at den arbejdsbetingede stress i forsvaret næppe er elimineret, men tværtimod er uændret eller steget. Dette, sammenholdt med de løbende krav om effektiviseringen, tegner et billede af, at der stadig er et behov for at yde en aktiv indsats mod stressbetinget sygefravær. Principielt kan indsatsen mod stressbetinget sygefravær ske før og efter stressudbrud. Når personalechefen skriver, at det må vi gøre noget ved, må det vi være forsvaret som arbejdsgiver, fordi arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet (ledelsesretten). Dermed har han mulighed for at aflaste medarbejderen for herved at undgå, at arbejdsbetinget stress opstår. Derfor er en stressforbyggende indsats overfor arbejdsbetinget stress et arbejdsgiveransvar. Arbejdsgiveransvaret er desuden bestemt ved lov, hvor arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige (Arbejdstilsynet, 2010: 15). Med andre ord skal arbejdsgiveren bidrage til den forebyggende og helbredende indsats, hvor helbredende forstås som tilbagevenden til arbejdspladsen. Arbejdsgiver i forsvaret er i de fleste tilfælde officerer, der har gennemgået de samme strukturbestemte uddannelser. Uddannelser, der efter gennemførelse, giver adgang til tjeneste på næste gradsniveau. For at officererne kan stige i graderne, kræves en varieret tjeneste, der løbende kan afdække individets kompetencer i relation til avancement i graderne. Qua disse tjenesteskift kan en medarbejder opleve, at chefer og leder har skiftende holdninger til stress. Eksempelvis kan én chef/leder mene, at fravær pga. arbejdsbetinget stress rammer de svageste; en anden mener, at den enkelte medarbejder 13

15 blot kunne have sagt fra i tide, mens en tredje er skyldbetynget over ikke at have set og reageret på faresignalerne i tide. Chef/leders holdninger vil afspejle sig i de forebyggende og helbredende tiltag, som de iværksætter eller undlader at iværksætte - overfor den stressramte medarbejder. Med skiftende chefer og ledere kan den enkelte stressramte medarbejder og dennes kolleger derfor opleve skiftende holdninger og tiltag overfor stressproblematikker, hvilket næppe er stressreducerende. Medarbejdere kan på den anden side også opleve, at der en koncernfælles holdning og tilgang til stress. Sammenholdt med den manglende dokumentation for omfanget af stressbetinget sygefravær, kunne det være interessant at undersøge, hvilke holdninger til stress, der eksisterer blandt arbejdsgivere i forsvaret, og hvilken indflydelse disse holdninger har på forebyggelse og håndtering af stressramte medarbejdere i forsvaret. For at belyse disse holdninger og tilgange til stress vælges at tage udgangspunkt i interviews af en delmængde af forsvarets kommende ledere på chefniveau, mere præcist stabskursister på stabskursus Dette valg begrundes med, at det er disse kursister, der fremadrettet skal implementere og udmønte forsvarets stressindsats, samt at de på nuværende tidspunkt befinder sig i et stressfyldt miljø. De har desuden været ansat dengang personalechefen kom med udtalelsen til nyhedsbrevet, hvorfor de burde have oplevet/gennemført de ønskede holdningsmæssige ændringer. Alt afhængigt af udfaldet af dette speciale giver fokuseringen på stabskursisterne desuden mulighed for, at de kommende chefer kan nå at blive påvirket en vis tid endnu, førend de sidder i stillinger i de øverste cheflag i forsvaret. Stabskursisterne er samtidig de, som i næsten alle tilfælde besætter de mulige chefstillinger i forsvaret, hvorfor jeg finder, at de er repræsentative for de øvrige chefer i forsvaret Problemformulering Ud fra problemdiskussionen fremkommer følgende problemformulering: Hvilken indflydelse har stabskursisternes holdninger til stress for deres fremtidige chefhåndtering af stressproblematikker i forsvaret? 14

16 Forudsætninger Det forudsættes i specialet, at stabskursisternes nuværende holdning til stress vil blive videreført i deres kommende rolle som chefer Definitioner Stabskursister defineres som de deltagere, som befinder sig på stabskursus årgang Chefhåndtering defineres som de aktiviteter oberstløjtnanter og højere grader udfører i relation til medarbejdernes stress. I den forbindelse vil de kommende stabskursister som majorer naturligt tilvejebringe grundlaget for, understøtte samt udmønte de direktiver, som chefniveauet iværksætter. Stressproblematikker defineres som alle de forhold, som på arbejdspladsen hæmmer den enkelte medarbejder i kontinuerligt at yde sit optimale. Det kan være omgivelserne, der påvirker medarbejderen, det kan være forhold hos medarbejderen selv eller det kan være det interaktionelle forhold mellem omgivelserne og medarbejderen. Forsvaret defineres som hæren, flyvevåbnet og søværnet i det danske forsvar Specialets afgrænsning Dette speciale vil ikke komme med specifikke forslag til eventuelle ændringer af forsvarets stressindsats Specialets formål Sammenfattet har specialet til formål at undersøge stabskursisters holdninger til stress for derefter at kunne belyse, hvilke udfordringer dette giver for den fremtidige chefhåndtering af stressproblematikker i forsvaret. 15

17 2. METODE I dette afsnit fastlægges den metodiske ramme og strukturen for specialet, herunder begrundelse for valg af teori og empiri. Desuden belyses, hvorledes teorien og empirien påtænkes anvendt som redskab til besvarelse af den opstillede problemformulering Teori I dette afsnit begrundes teorivalget. For at nå til denne begrundelse vil emnet stress samt de forskellige stressparadigmer blive belyst. Med udgangspunkt i det danske arbejdsmarkeds måde at agere over for medarbejdere udledes, hvilke stressparadigmer der findes relevant at inddrage i dette speciale. Efterfølgende begrundes valget af de teorier, som repræsenterer de udvalgte stressparadigmer. Teorierne vil i et senere afsnit blive analyseret med henblik på at afdække forskelle og ligheder teorierne imellem. Analysen skal anvendes til at strukturere og rubricere stabskursisternes udtalelser om stress Definition af stress Stress kan ikke defineres på en enkel og let måde, idet forskere fra hele verden har mange forskellige måder at definere, anskue og analysere stress ud fra. Forskerne taler ikke nødvendigvis på kryds og tværs med hinanden men deltager i vidt forskellige møder og konferencer, ligesom de publicerer i forskellige tidsskrifter (Nielsen og Kristensen 2007:10). I Sundhedsstyrelsens undersøgelse Stress i Danmark Hvad ved vi? skriver de, at international litteratur viser, at stress overordnet set kan defineres på tre forskellige måder: 1. Stress defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet. 2. Stress defineres som en individtilstand. 3. Stress defineres som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ (Nielsen og Kristensen 2007:8). Stress defineret som faktorer i omgivelserne har fokus på, hvordan stressorer i omgivelserne kan reduceres, således at individet ikke udsættes for stress. Denne definition repræsenteres alene ved ét stressparadigme (Nielsen og Kristensen 2007:10-11). 16

18 Stress defineret som en individtilstand har fokus på, hvordan individet kan vurdere, reagere og håndtere stressorer. Der findes tre paradigmetilgange til denne forståelse. Det ene har fokus på, hvordan individet vurderer og håndterer stressorer. Det andet paradigme har fokus på, hvordan individets krop reagerer over for stressorer. Det tredje paradigme har fokus på individets reaktioner på stressorer med udgangspunkt i individets personlighed (Nielsen og Kristensen 2007:12-14). Stress defineret som et forhold mellem omgivelser og individ har fokus på den socialkonstruktivistiske tilgang til stress, og hvorledes kommunikationen mellem individ og omgivelser håndterer stressorer. Der findes tre paradigmetilgange til denne forståelse. Det ene paradigme mener ikke, stress eksisterer. Det andet paradigme mener, at der i stedet skal fokuseres på succesoplevelser for at bortlede opmærksomheden fra det negative. Det tredje paradigme har fokus på, at den nuværende samfundsmæssige italesættelse af stress medfører stress. Paradigmet anerkender stress men mener, italesættelse af stress har fået antallet af individer, der føler sig stressramte, til at eskalere (Nielsen og Kristensen 2007:13-15). Alle stressparadigmerne har hver deres forklaringskraft i relation til stress og bidrager alle til en mere komplet forståelse af stress. Stressparadigmerne er inkommensurable i forhold til hinanden og tilbyder hver deres måde at anskue stress på Det danske arbejdsmarked Der er på det danske arbejdsmarked flere forskellige måder at anskue sine medarbejdere på: omgivelses-, individ- eller omgivelses- og individorienteret. Staten har via arbejdsmiljøbekendtgørelser fastsat kravene til medarbejdernes omgivelser. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt (Arbejdstilsynet, 2010: 15). Arbejdsgiveren tilbyder på den anden side i stigende grad virksomhedens medarbejdere coachingseancer, således at de rustes bedre til nuværende og fremtidige udfordringer. Ud over disse to anskuelser er der samfundsmæssige tendenser til, at medarbejderne bliver mere bevidste om, at virkeligheden skabes i samspillet med sine omgivelser. 17

19 For at belyse stabskursisternes holdninger til stress vil det derfor være naturligt at beskæftige sig med et paradigme fra hver af de tre stressdefinitioner, da der dermed inddrages forhold fra alle dele af det danske arbejdsmarked Valg af stressparadigmer Til at belyse stress defineret som faktorer i omgivelserne er valgt det belastningsorienterede stressparadigme, som har været og stadig er meget udbredt i Danmark, da det blandt andet anvendes i en stor del af de gennemførte arbejdsklimamålinger foretaget i staten. Stressorer i dette paradigme kan være alt fra telefonopkald, mails til alvorlige sygedomme, vold og død (Nielsen og Kristensen 2007:10-11). Til at belyse stress defineret som en individtilstand er valgt det copingorienterede paradigme, da det lægger vægt på, at individet selv skal overvinde livets mange udfordringer, fra kognitiv mestring til i yderste konsekvens selvmord. Et paradigme, som i dagens Danmark, med stigende krav til individet herunder øget krav om effektivitet og fleksibilitet, synes meget relevant (Nielsen og Kristensen 2007:12). De to andre stressparadigmer inden for dette område er fravalgt. Dette begrundes med, at de ikke findes at være repræsentative for stressanalyse og behandling, da de befinder sig i stressforskningens periferi. Til at belyse stress defineret som et forhold mellem omgivelser og individ er valgt paradigmet om italesættelse af stress. Paradigmet tager sit udgangspunkt i social konstruktivismen og lader forholdet mellem individet og omgivelserne definere stress. Paradigmet har i gennem de seneste 10 år vundet større indpas i den danske forskning (Nielsen og Kristensen 2007:14). Dette paradigme stiller spørgsmålstegn ved, om stress i hele taget er det, vi går og siger, det er. De to øvrige paradigmer inden for dette område er fravalgt, da de efter min opfattelse egentlig ikke beskæftiger sig med stress. Disse to skriver sig til en vis grad ud af stressforskningen, da de dybest set ikke mener, stress eksisterer Teori, der understøtter det belastningsorienterede stressparadigme Den teori, der kunne være nærliggende at anvende som værende repræsentativ for det belastningsorienterede stressparadigme, er Robert Karaseks krav-kontrol-model. Karasek 18

20 har været en af de mest fremtrædende stressforskere i sidste halvdel af det forrige århundrede inden for den belastningsorienterede synsvinkel. Kareseks krav-kontrol-model er offentliggjort i 1980 og udviklet løbende de efterfølgende 10 år (Nielsen og Kristensen 2007:11). Modellen er dog primært møntet på industrisamfundet og ikke så meget på nutidens individfokuserede samfund. Derfor vælges at bruge stressforsker Johannes Siegrists anstrengelses-belønnings-model, som bygger videre på Karaseks krav-kontrolmodel. Denne model blev lanceret i Til forskel fra Karasek fremhæver Siegrist muligheden for belønningsstrukturer frem for kontrolstrukturer i arbejdet dog uden at forkaste krav-kontrol-modellen. Således inddrager Siegrists model flere forhold i betragtningen af stress, hvorved den i større grad understøtter det belastningsorienterede stressparadigme Teori, der understøtter det copingorienterede stressparadigme Ligesom Karasek har Richard Lazarus været en af de mest fremtrædende stressforskere i sidste halvdel af det forrige århundrede, blot inden for den copingorienterede synsvinkel. Lazarus var den første, der pegede på, at det var nødvendigt for forståelsen af forskellige stressreaktioner at se på de individuelle forskelle i kognitive og motivationelle faktorer (Lazarus & Folkman, 1984:21). Lazarus teorier er løbende videreudviklet af andre forskere. Blandt disse er de norske stressforskere Holger Ursin og Hege Eriksen, som har udviklet The Cognitive Activation Theory of Stress (CATS). CATS er et stresshåndteringsværktøj, hvori stressorer kan indlægges, og copingstrategier udledes (Ursin, Eriksen, 2003:570). Efter min opfattelse tilbyder CATS modellen en mere logisk tilgang til Lazarus stressteori, og samtidig tilbyder teorien øget forklaringskraft til det copingorienterede stressparadigme Teori, der understøtter paradigmet om italesættelse af stress Dette paradigme er forholdsvist nyt inden for anerkendt stressforskning. Paradigmet tager sit udgangspunkt i, at virkeligheden er en social konstruktion (Nielsen & Kristensen 2007:14). Der er forskellige grader af socialkonstruktivisme, hvor det mest radikale synspunkt er, at hele virkeligheden er en social konstruktion. Her er en væg ikke en væg, hvis vi ikke er enige om det. Og hvis vi ikke er enige om det, så kan vi i princippet gå igennem denne væg. I den anden ende af socialkonstruktivismen er konstruktivismen med hensyn til sociale størrelser. Her anerkendes, at fysiske ting eksisterer, også selvom de 19

21 ikke direkte kan iagttages. Det, der derimod socialt konstrueres, er eksempelvis intelligens, religion, rigdom, terrorisme etcetera (Klausen 2005:169). Forskerne David Wainwright og Michael Calnan tager udgangspunkt i konstruktivismen omkring sociale størrelser. De anerkender begrebet stress men mener italesættelsen af stress har skævvredet stressdebatten. I Wainwright og Calnans bog Work Stress. The making of a modern epidemic fra 2002 beskrives deres syn på stress. I bogen gør de op med moderne stressdiskurser og argumenterer for, at stress er en social konstruktion, der har vundet en ganske betragtelig udbredelse i den industrialiserede verden i de seneste år (Wainwright & Calnan:2002:43). Den sociale konstruktion har efter deres opfattelse bevirket, at alt for mange tilstande kategoriseres som stress, og dermed at alt for mange mennesker kategoriseres som stressramte (Wainwright & Calnan 2002: ). Det har ikke været muligt at finde andre teorier, som understøtter dette paradigme ud over Gergens socialkonstruktivisme (Gergen & Gergen, 2005). Da Wainwright & Calnans forskning har sit udspring i stress som en social størrelse, findes deres teori mest velegnet til det videre arbejde Empiri I dette afsnit foretages begrundelse for valg af empiri samt metoden for indhentelse af data Valg af empiri For at kvalificere specialet tages udgangspunkt i forsvarets kommende ledere på chefniveau. Det drejer sig om stabskursister på stabskursus Dette begrundes med, at det er disse medarbejdere, der fremadrettet skal implementere og udmønte forsvarets stressindsats samt, at de på nuværende tidspunkt befinder sig i et arbejdsmiljø, som kan virke stressende. På denne baggrund indhentes empirien via kvalitative interviews. Formålet er at skabe tilstrækkelig empiri til at kunne rubricere besvarelserne inden for de valgte teoriers definitioner af stress Interview For at opnå et så nuanceret emneorienteret resultat som muligt gennemføres interviewene som semistrukturerede. Dette begrundes med, at de semistrukturerede interviews giver mulighed for et dynamisk flow mellem spørgsmål og svar, samt giver den interviewede en større fleksibilitet i sin besvarelse (Brinkmann & Tanggaard, 2010:42). Dermed sikres det, 20

22 at flere facetter af stabskursisternes forståelse af stress fremkommer. Det er desuden vurderingen, at den valgte interviewform, med den til rådighed værende tid for øje, giver størst mulig brugbart empirisk resultat. Interviewene gennemføres som single interviews for derved at give den interviewede mulighed for at give sine meninger til kende uden hensyntagen til kollegaers meninger. I forbindelse med interviewet er respondenterne blevet oplyst om specialets formål. Respondenterne er desuden blevet informeret om deres anonymitet, hvem der får adgang til interviewmaterialet, og hvorledes materialet vil blive anvendt i specialet (Kvale & Brinkmann, 2009:91). Desuden har den interviewede fået lov til at gennemlæse interviewguiden, inden interviewet påbegyndes. Formålet med dette er at få den interviewede til at sige de ting, der er svære at tale om, hvilket sker via opgavefokus og fælles udforskning (Brinkmann & Tanggaard, 2010:442). Interviewene vil blive gennemført i et mindre lokale på Forsvarsakademiet, primært i en af den interviewede valgt pause på en kursusdag eller i umiddelbar forlængelse af dagen. Herved er der søgt skabt trygge rammer for interviewets gennemførelse. Interviewene er blevet gennemført fra den 30. januar til den 10. februar De valgte spørgsmål stilles mundtligt til interviewpersonen, for herved at skabe størst mulig grad af refleksion hos pågældende. Alle interviews optages digitalt, hvorefter de relevante og centrale passager transskriberes. De interviewede får efterfølgende mulighed for gennemlæsning af transskriberinger og for at komme med eventuelle kommentarer og uddybninger. Herved opnås, at interviewer og interviewperson samarbejder om interviewets slutresultat og herigennem opnås ligestilling med hensyn til at spørge, fortolke og rapportere (Kvale & Brinkmann, 2009:52) Interviewpersoner Specialets empiri dannes på baggrund af fem gennemførte interviews af de nuværende stabskursister ( ). Selvom et større antal interviewpersoner vil gøre det empiriske grundlag mere videnskabeligt, er det vurderingen, at det ikke er realistisk tidsmæssigt at gennemføre dette indenfor specialets tidsafgræsning. Interviewpersonerne er udvalgt ud fra følgende kriterier: 21

23 De stabskursister jeg har et tillidsfuldt forhold til. Dette begrundes med, at stress sandsynligvis kan være svært at tale om for nogen, hvorfor tillid i de gennemførte interviews ses som altafgørende. Desuden har det været vigtigt for mig, at interviewpersonerne har haft en følelse af, at jeg var til at stole på og ikke vil videregive eventuelle personfølsomme oplysninger. Ud af ovennævnte har jeg valgt dem, som har tilkendegivet over for mig, at de gerne vil tale om emnet samt kunne afse den nødvendige tid. Resultatet af ovenstående er blevet, at interviewpersonerne består af to stabskursister fra hæren, to fra søværnet samt en fra flyvevåbnet. Fordelingen opnår en tilnærmelsesvis repræsentativ fordeling mellem værnene Interviewguide Interviewguiden er genereret ud fra et ønske om at få så optimal viden om stabskursisternes holdninger til stress som muligt. Interviewguiden vil spørge ind til stabskursisternes holdninger til den forbyggende indsats, stress-opståen samt håndteringen af stress. Interviewguiden vil over fire faser veksle mellem individets opfattelse af stress og omgivelsernes opfattelse af stress. Vekselvirkningen mellem individ og omgivelser skal sikre, at der fremkommer et nuanceret billede af stabskursisternes holdninger til stress Struktur I dette afsnit begrundes strukturen for specialets udarbejdelse Anvendelsen af teori og empiri i specialet For at kunne besvare problemformuleringen skal den tilvejebragte empiri holdes op i mod teorianalyser. Teorianalysen vil foregå ved at afdække forskelle og ligheder teorierne imellem. Dette vil forgå ud fra parametrene: stressforebyggelse, stress-opståen og håndtering af stress som vist i nedenstående principskitse. Teorierne vil først blive introduceret, hvorefter den komparative analyse vil blive gennemført. Dette vil fremgå af kapitel 3. 22

24 Forebyggelse Opståen Håndtering Det belastningsorienterede stressparadigme. Teorien introduceres i punkt 3.1. Komparativ analyse af de tre stressparadigmer i relation til forebyggelse af stress. Komparativ analyse af de tre stressparadigmer i relation til stress-opståen. Komparativ analyse af de tre stressparadigmer i relation til håndtering af stress. Det copingorienterede stressparadigme. Teorien introduceres i punkt 3.2. I punkt til redegøres for teoriernes syn på forebyggelse af stress. I punkt til redegøres for teoriernes syn på stress-opståen. I punkt til redegøres for teoriernes syn på håndtering af stress. I punkt I punkt I punkt Paradigmet om italesættelse af stress. Teorien introduceres i gennemføres den komparative analyse af de tre teorier. gennemføres den komparative analyse af de tre teorier. gennemføres den komparative analyse af de tre teorier. punkt 3.3. I kapitel 4 analyseres interviewresultaterne op i mod analyseresultaterne fra kapitel 3. De enkelte stabskursisters data vil enkelvis blive analyseret op i mod teorierne. Kapitlet vil blive afsluttet med en delkonklusion på variablerne forebyggelse, opståen og håndtering for alle stabskursister. Stressforebyggelse Stress-opståen Stresshåndtering Delkonklusion Stabskursist Kategoriseres i ét Kategoriseres i Kategoriseres i af tre paradigmer ud fra holdning til forebyggelse af stress. ét af de tre paradigmer ud fra holdning til stress-opståen. ét af de tre paradigmer ud fra holdning til håndtering af stress. Stabskursist Stabskursist Stabskursist Stabskursist Delkonklusion I kapitel 5 vil analyseresultatet fra kapitel 4 blive diskuteret i forhold til problemformuleringen. I kapitel 6 konkluderes og perspektiveres på den opstillede problemformulering. 23

25 Formalia Kildehenvisninger indsættes efter Harvardmetoden suppleret med sidehenvisninger Reliabiliteten I dette punkt belyses, hvor præcist metoden undersøger og besvarer den stillede problemformulering (Kvale & Brinkmann, 2009:268). I skabelsen af interviewguiden er det bevidst undgået at komme med ledende eller værdiladede spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009:271). Desuden har interviewer og interviewperson samarbejdet om intervieweresultatet og herigennem opnået ligestilling med hensyn til at spørge, fortolke og rapportere (Kvale & Brinkmann, 2009:52). På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at enhver interviewer, der gennemfører samme interview, vil opnå samme resultat. Dog med det for øje at samme tillidsfulde forhold skal være etableret mellem interviewer og interviewperson. Den valgte teori er sket ud fra en omfattende materialegennemgang, hvorved teorivalget er sket så bevidst som muligt. Desuden er der i teorivalget sparret med en meget anerkendt stressforsker, Dr. med. Bo Netterstrøm, som har kunnet pege på de nyeste tendenser inden for stressforskning. Dette har sikret, at gammel teori ikke er anvendt på nutidens problemer. Desuden har analysen af teorierne været fokuseret omkring nøglebegreberne i teorien, for at finde størst forklaringskraft i forhold til specialets problemformulering. Overordnet set vil besvarelsen af den stillede problemformulering være præget af den valgte metode, empiri og teori. Det er imidlertid vurderingen, at den valgte teori og empiri har givet en god bredde til analysen, hvilket har sikret, at besvarelse af problemformuleringen er sket sikkert og præcist Validiteten I dette punkt belyses, hvorvidt den valgte metode undersøger det, den har til formål at undersøge (Kvale & Brinkmann, 2009:272). For interviewenes vedkommende opnås en høj validitet, såfremt det er intervieweren, der kontrollerer, problematiserer og fortolker resultaterne teoretisk (Kvale & Brinkmann, 2009:193;272). Dette vurderes at kunne blive opnået ved at analysere de empiriske resultater via de tre udvalgte teorier, hvorved analyseresultaterne ikke fremstår subjektive. For at sikre yderligere validitet og for at give læseren af dette speciale en mulighed for 24

26 kritisk stillingtagen til de gennemførte interviews, vil der i selve specialet i videst muligt omfang blive refereret til hvilket spørgsmål, som har ført til det pågældende svar (Brinkmann & Tanggaard, 2010:42). De kvalitative interviews er desuden gennemført med udgangspunkt i en interviewguide, hvilket sikrer, at interviewet hele tiden er rettet mod det, som ønskes undersøgt. Interviewpersonernes åbenhed i forhold de personlige spørgsmål vurderes ikke at være en begrænsning, i og med interviewpersonerne blandt andet er udvalgt ud fra et tillidsspørgsmål. Dog kan der rejses kritik i relation til udvælgelse af interviewpersonerne, da de er udvalgt ud fra et tillidsbaseret forhold, hvilket kan have udelukket andre syn på og holdninger til stress. Dette vurderes dog opvejet ved antallet af gennemførte interviews i forhold til stabskursets samlede population. Samlet set vurderes gennemførelsen af de kvalitative interviews som værende meget valid. I dette speciale er anvendt skriftlige kilder som baggrund for den teoretiske redegørelse. Kilderne består hovedsageligt af originale tekster samt fortolkninger af disse. Den samlede validitet af dette materiale vurderes at være høj. 25

27 3. TEORIGENNEMGANG 3.1. Det belastningsorienterede stressparadigme I dette afsnit redegøres for Johannes Siegrists Anstrengelses-belønnings-model. Redegørelsen tager udgangspunkt i Robert Karaseks Krav-kontrol-model, da denne danner grundlaget for Johannes Siegrists arbejde. Krav-kontrol-modellen (The demand control model) blev i 1970erne introduceret af Robert Karasek og siden beskrevet i bogen Healthy work, Stress, Productivity, and the Reconstruction of working life, udgivet i samarbejde med Töres Theorells i Det er, selvom den er af ældre dato, stadig den mest anvendte model i forskning vedrørende arbejdsbetinget stress. Modellen blev oprindelig udviklet som et analyseværktøj til at påvise arbejdsmiljøets indvirkning på udvikling af hjertekarsygdomme. Sidenhen tilførtes så dimensionen af social støtte. Men modellen afdækker imidlertid ikke, at den medarbejder, der arbejder under store krav med lille kontrol over egen arbejdssituation, er mest udsat for stressrelateret sygdom. Derfor introducerede stressforskeren Johannes Siegrist i starten af 1990 erne Anstrengelses-belønnings-modellen (Eller, 2003:3815). Siegrists tilføjelse til Karasek-modellen er at inkorporere individets personlige oplevelse af arbejdssituationen og de faktiske forhold. Han fremhæver, at personlig kontrol og oplevelse af social vekselvirkning er to centrale begreber i det menneskelige liv. Ved social vekselvirkning forstår Siegrist oplevelsen af, at man hører sammen med andre, der, til gengæld for det man bidrager med, belønner én socialt. Oplevelse af kontrol er baggrunden for selvtillid, mens oplevelse af social vekselvirkning er baggrunden for selvværdet (Eller, 2003:3815). Siegrists tese er, at arbejdsidentiteten er afgørende for den enkelte og er centralt bindeled mellem selvopfattelse og socialt netværk. Det er derfor, anstrengelses-belønningsmodellen tager udgangspunkt i den sociale vekselvirknings betydning, hvorimod kravkontrol-modellen tager udgangspunkt i den personlige kontrols betydning for personen (Eller, 2003:3816). 26

28 Figur 1. Anstrengelses-belønnings-modellen (Eller, 2003:3816). Anstrengelses-belønnings-modellens to centrale dimensioner er graden af anstrengelses-belønnings-ubalance (udregnes som forholdet mellem scoren for anstrengelse og scoren for belønning) graden af overforpligtelse I anstrengelses-belønnings-modellen opstår den mest stressede tilstand, hvis belønningen ikke modsvarer den anstrengelse, medarbejderen gør sig. Belønning er ikke alene den løn, medarbejderen får, men også den anerkendelse arbejdet afføder, både formelt og uformelt blandt kolleger, og endelig det forhold, at man er sikker på sin ansættelse og sit karriereforløb (Eller, 2003:3816). Modellens to komponenter er ydre anstrengelse. Det drejer sig om forhold som tidspres og afbrydelser i arbejdet og svarer i vid udstrækning til kravdimensionen i Karaseks krav-kontrol-model. indre anstrengelse (benævnes overforpligtelse) (Eller, 2003:3816). 27

29 3.2. Det copingorienterede stressparadigme I dette afsnit beskrives Ursin og Eriksens Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) model, som bygger videre på Lazarus termer. Ursin og Eriksen bruger i deres stressforskning følgende definitioner af udtrykket stress : Stress-stimuli, stresserfaring, det ikke-specifikke generelle stressrespons samt oplevelse af stressrespons (Ursin & Eriksen, 2004: ). Stress-stimuli: Hvis der er fællestræk for stimuli, der forårsager en tilstand af stress og stressreaktioner, er det ikke deres fysiske egenskaber. Hvorvidt en stimulus er behagelig eller truende afhænger af den enkeltes vurdering af situationen, som er baseret på tidligere erfaringer og forventninger til resultatet. Der er nogle stimuli, som vil være at betragte som en ulempe i de fleste eller alle situationer. Desuden vil stimuli blive opfattet som positivt af nogle enkeltpersoner og negativt af andre. En ikke uvæsenligt betydning er medarbejders indstilling til situationen og tidligere oplevelser / erfaringer (Ursin & Eriksen, 2004:570). Stresserfaring: Alle stimuli bliver evalueret eller filtreret af hjernen. De af psykologisk og følelsesfuld karakter er de hyppigst rapporterede stress-stimuli. Særlig vigtigt for mange mennesker er bekymringer og overbevisninger om mulige sundhedsmæssige konsekvenser af stress (Ursin & Eriksen, 2004:571). Det generelle stressrespons: Den generelle reaktion på stress-stimuli er en ikke-specifik alarmrespons, der fremkalder en generel stigning i ophidselse, hjerneaktivitet og søgning af konkrete svar til at håndtere årsagerne til alarmen. Denne stigning kaldes aktivering. CATS er derfor en aktiveringsteori eller mere præcist en teori, som bygger på generel ophidselse og aktivering (Ursin & Eriksen, 2004:571). Oplevelsen af stressrespons: Det sidste led i det samlede stresskoncept er feedback fra det ydre tilbage til hjernen, dvs. oplevelsen af stressrespons, hvilket bidrager til følelsen af at være stresset. De specifikke reaktioner (copingforsøg eller strategier) kan ændre stimulus, og situationen bliver gemt som responsforventninger (Ursin & Eriksen, 2004:571). 28

30 The Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) offers formal and systematic definitions of the terms and concepts used in stress research. The stress response depends on acquired expectancies to the outcome of the stimulus and the available responses. The stress response itself is an alarm, an increase in arousal necessary for performance and adequate reactions to challenges. The response is healthy and necessary for survival. Only when sustained over time may potential health risks occur. The basic rules for when stress occurs are the same across cultures and species, from fish to Olympic performance in humans. The important dimensions for health are positive expectancies of outcome (coping), control, and safety, for all individuals in all species (Eriksen m.fl., 2005:933). Oversat bliver det til: Den kognitive aktiveringsteori om stress (CATS) beskriver simple og systematiske definitioner af termer og begreber, der anvendes i stressforskning. Stressreaktionen afhænger af erhvervet forventning til resultatet af stimulus og tilgængelige responser. Stressresponset i sig selv er en alarm, en stigning i ophidselse der er nødvendig for ydelse og tilstrækkelige reaktioner på udfordringer. Reaktionen er sund og nødvendig for overlevelse. Kun når den fastholdes over tid, kan potentielle sundhedsrisici forekomme. De grundlæggende regler for, hvornår stress opstår, er de samme på tværs af kulturer og arter, fra fisk til Olympisk udfoldelse hos mennesker. De vigtige dimensioner for sundhed er positive forventninger til resultatet (coping), kontrol og sikkerhed for alle individer i alle arter. Som det ses, forklarer teorien, at udfordringer opleves forskelligt, og at vi derfor reagerer forskelligt på dem. Vores forventninger, til om udfordringen kan løses, afgør, hvorvidt vi reagerer med stress (Ursin & Eriksen, 2004:574). Flere traditionelle forståelser af stress er optaget af almene, målbare forhold i arbejdsmiljøet, som kan udløse stress. Målbare forhold kan fx være for høje krav i arbejdet i forhold til medarbejderens kontrol over arbejdssituationen. CATS-forståelsen lægger vægt på, at en persons fortolkninger af de ydre forhold er afgørende for, om personen reagerer med stress. Bearbejdningen af de ydre forhold sker i vores hjerne, og der er store individuelle forskelle på, hvordan vi fortolker de situationer, vi 29

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Personalestyrelsens konference Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Rikki Hørsted & Inge Larsen VFAs rejsehold Program Ny viden (CATS teori om stress) Metoder til forebyggelse

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress

Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Fra stress til trivsel Forebyggelse og håndtering af stress Moderniseringsstyrelsens konference om sygefravær - Fra fravær til fremmøde 12. december 2012 Irene Andersen, NFA & Inge Larsen, VFA Videncenter

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Fra stress til trivsel Inspirations-workshop Næstved Kommunes temadag 3. november 2009 Sidsel Westi Kragh og Rikki Hørsted, Rejseholdet rejsehold@vfa.dk Videncenter for Arbejdsmiljø Et formidlingscenter

Læs mere

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder 1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed

Læs mere

Stress og stresshåndtering

Stress og stresshåndtering B.Zachariae Stress og stresshåndtering Bobby Zachariae Professor, dr.med., cand.psych. 2013 Krav (stressorer) Indflydelse Forudsigelighed Anerkendelse Social støtte Følelsesmæssig kompetence Meningsfuldhed

Læs mere

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? AKON Konference 2017 Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde? Beskrivelse Workshop 1 "Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?" Hvordan finder vi balancen mellem arbejdsvilkår og mental

Læs mere

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Den sunde arbejdsplads

Den sunde arbejdsplads Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på

Læs mere

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær

Evaluering af forsøg med samtaler under sygefravær Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at:

Efter udarbejdelse af måltal og handlingsplanen er opgaven for lederen at: Det er besluttet, at Varde Kommune medio 2017 skal have nedbragt det samlede fravær med 1%. Det samlede mål nås ved, at alle arbejdspladser nedbringer deres fravær mest muligt. Som leder er det din opgave

Læs mere

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Værdsættende Samtale et fælles projekt

Værdsættende Samtale et fælles projekt Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress

stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019

TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud

Evalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD

Læs mere

Etisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos

Etisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Retningslinjer for stresshåndtering

Retningslinjer for stresshåndtering Retningslinjer for stresshåndtering Målet med disse retningslinjer er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet. De

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ] Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

Nogle medarbejdere er mere syge end andre Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 862 8855 www.cabiweb.dk Tine Hald og Lone Olsen

Læs mere

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere