Peter Hauch, arkitekt maa

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Hauch, arkitekt maa"

Transkript

1

2 Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef Gentofte Kommune tidl. NIRAS, CSC, DDB, ATV, BPS, TR-Initiativområdet mv. Senest IKT-Bek for MBBL Ca. 35 år med IKT og Byggeri 2

3 Det går fremad med IKT og BIM Trods alt Vi er bagud i forhold til teknologien endelig efter (30 år) Leverancesystemet kan snart levere alt hvad Byg- og Driftsherrer og udførende kan finde på at kræve Ubalance på kvalifikationer Ubalance på Applikationsområdet Hvor er hullerne Strategier for BH/DH og Udførende Samarbejdet i branchen og i projekterne Standarder egenskaber og håndtering af digitale objekter Værktøjer For Byg- og Driftsherrer og Udførende 3

4 Værdibaseret Digitalisering BIM BAM BOOM 90% flytte fokus Driftsherre 9% 1% Bygherre Design Udførelse Bygningskonsumption 4

5 Værdibaseret Digitalisering

6 Driftsherrens syn på verden

7

8 Bygningsstyrelsen Styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Ca. 200 personer, placeret i Valby. Varetager på Statens vegne ejerskabet af en bygningsmasse på ca. 4 mio. m 2 : Ca. 1 mio. m 2 statsejendomme på kontorområdet (politi, domstole, ministerier) til en værdi af mere end 12 mia. kr. Ca. 2 mio. m 2 statsejendomme på universitetsområdet til en værdi af mere end 25 mia. kr. Ca. 1,3 mio. m 2 private lejemål (1.600 lejemål). Knap 400 igangværende og planlagte byggeprojekter til en total værdi af ca. 14. mia. kr. frem til Ressortmyndighed for Lov om offentlig byggevirksomhed (tidligere Statsbyggeloven) - herunder IKT-bekendtgørelsen. 8

9 Et par eksempler på BYGST-projekter Retten på Frederiksberg, 2012, projektsum ca. 187 mio. kr. Mærsk-bygningen / Panumtårnet, 2015, 1.3 mia. kr. Niels Bohr Science Park, 2016, ca. 1.6 mia. kr. SDU Kolding, 2014, ca. 253 mio. kr. Copenhagen Plant Science Center, 2015, ca. 250 mio. kr. KUA2, 2013, ca. 781 mio. kr. 9

10 Overordnet baggrund for Det Digitale Byggeri Utilfredsstillende produktivitetsudvikling i byggeriet siden slutningen af 80 erne. Byggeriets produktivitetsudvikling er vanskelig at måle (Produktivitetskommissionen), bl.a. af følgende årsager: Branchen ikke er entydig store forskelle mellem nybyggeri, renovering og anlæg. Målinger indeholder kun udførendes produktivitet, ej rådgivere, materialeforhandlere eller producenter. /EBST 2007 Statistisk flyttes produktivitetsgevinster ved gentagelseseffekter, industrialisering mv. til byggematerialevirksomheder, og ses derfor ikke i statistikken. Tilbage står de arbejdsintensive processer. Produktionsfaktorer ej fuldt udnyttede (bl.a. pga. sæsonvariation). Der er dog altid plads til forbedringer! Kilde: Nationalbanken/Danmarks Statistik,

11 Det Digitale Byggeri 1. januar 2007 Tidligere: Bl.a. impl.- netværket for DDB. Idag:? (BYGST, MBBL) Først: Branchen selv via udviklingskonsortier Idag: Boligministeriet og BYGST /lokomotiv DBK/CCS, FK, buildingsmart bips/cuneco Landsbyggefonden 11

12 COWI-rapporten digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav Øjenåbner for myndighederne (EBST)! Uindfriet økonomisk potentiale på op til 17 mia. kr. årligt især i forbindelse med drift og vedligehold af bygninger. Forudsætninger: Eksisterende bygningsmasse digitaliseret. Fuld, digitaliseret byggesagsbehandling. Brugbare og implementerede standarder. Frit flow mellem offentlige registre og byggeprocessen. Gevinster primært knyttet til anvendelse af BIM i byggeprocessen, bedre arealudnyttelse og effektivisering af bygningsvedligehold. 12

13 April 2012: Måling af økonomiske gevinster ved DDB Gennemført i samarbejde mellem DTU Byg og CBS med Bygningsstyrelsen som faglig og økonomisk controller. 4 cases: 13

14

15 Hvorfor ny/revideret IKT-bekendtgørelse pr. 1. april 2013? Folketingets vedtagelse af LOB i juni 2011 (omdannelse af tidligere Statsbyggeloven). Af bemærkningerne til LOB: Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og omkostningsbesparende værktøjer ift. tilrettelæggelse af byggeprocessen og den efterfølgende drift, som Staten har været omfattet af siden 2007 gennem Det Digitale Byggeri. Kommuner og regioner har ikke samme stordriftsfordele som de statslige bygherrer (flergangsbygherrer) à potentiale for at forbedre byggeprocesserne. Udbredelse à større volumen for innovation og udvikling til gavn for det samlede byggeri gennem nye produkter, teknologier og samarbejdsformer. Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre tilsvarende regler gældende for det almene boligbyggeri. 15

16 Estimat for værdi af årligt omfattet byggeri (entrepriseudgift, ex. moms) betydeligt nyt volumen sammenlignet med tidligere! Bygningsstyrelsen: 2,8 mia. kr. (14 mia. kr. frem til 2018). Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste:? Kriminalforsorgen:? (et par 100-millioner). Regionalt byggeri (inkl. Regionalfondsprojekter): 7,25 mia. kr. Kommunalt byggeri: 6,75 mia. kr. Alment boligbyggeri: 5 mia. kr. (nybyg + renovering, inkl. kommunalt ejede ældreboliger). I alt ca. 22 mia. kr. årligt! 16

17 Harmonisering af IKT-offentlig og IKT-almen Efter ønske fra myndigheder og byggebranchen selv. = lettelse af administrative byrder for det offentlige og byggeerhvervet generelt. I eksempelvis kommunal byggesag uhensigtsmæssigt med ét regelsæt i forbindelse med opførelse af ældreboliger (IKT-almen), og et andet i forbindelse med opførelse af en skole (IKT-offentlig). De to bekendtgørelser er harmoniseret så meget som muligt. Enslydende i 3-11, men forskellige i 1,2 og 12 pga. hjemmel i forskellige love (hhv. Almenboligloven og LOB), forskelligt anvendelsesområde og overgangsbestemmelse. To stort set enslydende vejledninger. 17

18

19 De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer offentligt-byggeri/det-digitale-byggeri-ikt 19

20 Indholdsoversigt IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog aldrig 8 vedr. digitalt udbud/tilbud. IKT-almen (med hjemmel i Almenboligloven) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden 20

21 Hvorfor to Bekendtgørelser? To selvstændige bekendtgørelser, trods ønske om én, hjemlet i hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed. Indholdsmæssigt fuldstændig enslydende ( 3-11). Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører. Ældreboliger i kommune omfattet af IKT-almen, mens skoler i samme vil være omfattet af IKT-offentlig. Lettelse af administrative byrder i kommuner og regioner og for byggeerhvervet. Én fælles, generel vejledning. Én speciel Kom godt i gang for det almene byggeri. Begge bekendtgørelser træder i kraft d.1. april

22 Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitetsgevinster gennem harmoniseret kravstillelse. Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem gældende og nye IKTbekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift. Skubbe nænsomt på (hæve overliggeren), mens gruppen af omfattede aktører udvides (alt offentligt byggeri). Behovs-, og funktionsdrevet Procesorienteret Fokus på mål og krav ikke på løsninger 22

23 1 - Hvem er omfattet af Bekendtgørelsen? IKT-offentlig: Alle statslige og statsligt støttede (50%) byggeprojekter med anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms. Kvalitetsfondsstøttede sygehusprojekter er dermed også omfattede (ca. 42 mia. kr.) Alle regionale og kommunale, og regionalt og kommunalt støttede byggeprojekter (50%) med en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr., ekskl. moms. Gælder for nybyggeri, om- og tilbygning, renovering og vedligehold af byggeri samt tilknyttede anlæg. IKT-almen: Nybyggeri, renovering, projektkonkurrencer, hvor almen boligorganisation, kommune eller region er bygherre med anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms. 23

24 2 Undtagelsesbestemmelser Gældende ( 3): Bygherren kan fravige ét eller flere krav, hvis opfyldelse udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Forudsætning for fravigelse: Skriftlig begrundelse (til daværende EBST). Nyt (IKT-offentlig): Bygherren kan fravige i byggesager vedr. renovering og vedligeholdelse, uanset beløbsstørrelse, dog aldrig 8 om digitalt udbud og tilbud via digitalt system (projektweb). IKT-almen: Ingen muligheder for fravigelse af krav som foreskrevet. 24

25 3 IKT-koordinering (Ny) 3 Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Formål: At sikre, at der gennem hele byggesagen (fra programmering til overdragelse til drift) er en specifik part, der har ansvaret for at koordinere det digitale samarbejde mellem alle byggeopgavens parter. Behovsdrevet - Funktionsrettet - Procesrettet. Samler drypvise krav i gældende bekendtgørelse (ansvarlig for klassifikation, projektwebansvarlig, ansvarlig for modelkoordinering, ansvarlig for overdragelse af data til bygog driftsherren). 25

26 3 IKT-koordinering konsekvenser Bygherren skal træffe et strategisk valg om, hvem han vil have skal være IKT-koordinator. Bygherren skal beslutte om opgavens ledelsesmæssige placering og kompetence. Bygherren bruger selv IKT og indgår derfor som en aktiv part i koordineringen. Bygherren skal som alle andre parter og helt fra starten - præcisere sin IKT- og kommunikationsstrategi for IKT- Koordinatoren Bygherren skal klargøre og specificere, hvilke informationer han vil have hvornår og til hvilket formål og til benyttelse i hvilke systemer. Bygherren må følgelig have en IKT- og en FM-Strategi. 26

27 4 Håndtering af digitale byggeobjekter (DBK) 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Formål: Sikre at digitale byggeobjekter og deres egenskaber håndteres entydigt gennem hele byggesagen også med henblik på den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Digitale byggeobjekter i bygningsmodel skal kunne genfindes uden for modellen fx. på tilbudslister, bygningsdelsbeskrivelser. 27

28 4 Håndtering af digitale byggeobjekter Arbejdsbeskrivelser/beskrivelse af bygningskomponenter Bygningskomponent i BIM 28

29 4 Håndtering af digitale byggeobjekter Bygherren skal inddrage den kommende driftsherre. De skal sammen beslutte hvilke egenfunktioner de vil understøtte med en bestemt objektstruktur herunder hvilke identifikations- og navngivningsmetoder de vil benytte samt hvilke egenskaber de vil have på deres objekter. De skal tegne et klart billede af deres processer og applikationer, som IKT-koordinatoren kan tage udgangspunkt i ved udarbejdelsen af sin procesplan. Procesbeskrivelser skal både omfatte bygherrens deltagelse i projekterings- og byggeprocessen og driftsherrens processer med henblik på den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Driftsherren må følgelig have en IKT- og en FM-Strategi, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 29

30 5 Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Formål: At systematisere, effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation. Systemet skal udgøre projektets centrale dokumentarkiv. Lette overgangen mellem byggeri og efterfølgende drift. 30

31 5 Digital kommunikation og projektweb mv. Bygherren skal træffe et strategisk valg om, hvilken type kommunikationsplatform han vil benytte og hvordan den skal drives. Valget skal træffes med udgangspunkt i hans og driftsherrens IKT-strategi og deres IT-systemer. Det skal besluttes hvordan den valgte platform samspiller med eksisterende systemer herunder evt. sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystemer. Det skal beskrives hvordan adgangskontrol, advisering, logning, filformater og metadata skal koordineres med andre systemer. IKT-koordinatoren skal beskrive kommunikationsprocesser, som sikrer og understøtter en sund arbejdsproces og hindrer overinformation push/pull. BH/DH må følgelig have en samlet informations- og kommunikationsstrategi, som kan danne grundlag for IKTkoordineringen. 31

32 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Formål: Bedre beslutningsgrundlag for bygherre/dommerkomité (visualiseringer, rumprogram, funktioner, energisimuleringer, indpasning i omgivelser m.v.) Bedre formidling af forslag overfor brugere, borgere m.v. 32

33 6 Digitale modeller projektkonkurrencer Solstrålingsstudie Solstrålingsstudie, Teknologisk Institut /Henning Larsen Architects: Eksempel på brug af digital bygningsmodel i forbindelse med projektkonkurrence: Simulering af solenergi på bygningens facader kan bruges til optimering af bygningskrop, vinduesplacering og vinduesarealer, og kan være et vigtigt parameter i passive designstrategier i forhold til det termiske og visuelle indeklima i bygningen. 33

34 6 Digitale modeller projektkonkurrencer Bygningsmodel i lav detaljeringsgrad med rumkategori og arealer. Bygningsmodellen skal være en 3D objektbaseret bygningsmodel leveret i originalformat og IFC-format. Bygningsmodellen skal være en BIM model som indeholder de overordnede objekter i lav detaljeringsgrad: vægge, døre, vinduer, tag, fundament og dæk. Modellen anvendes til mængdeudtræk og 3D visualisering af projektets ydre, set i bymæssig kontekst. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energi-, og økonomiberegning. For energi- og arealberegning samt rumkategori sættes egenskabsdata på klimaskærmsobjekter og alle rum. Bygningsmodellen indplaceres i udsnit af bymodel. Bymodellen er en del af konkurrencematerialet. 34

35 6 Digitale modeller projektkonkurrencer IFC-Bygnings modellen ind placeres i ud snit af bymodel. Bymodellen er en del af kon kurrence materialet. 35

36 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer Bygherren bør inddrage dommere og den kommende driftsherre i formuleringen af objekt- og modelkrav til konkurrencer. Bygherren bør være særlig opmærksom på kun at stille krav til objekter og model, som skaber værdi og som det planlægges at benytte under bedømmelsen. Bygherren bør være særlig opmærksom på ikke at stille for omfattende krav til informationsindhold og detaljering af objekter og model. IKT-koordinatoren skal specificere hvilke processer bedømmelsen vil følge og hvilke applikationer man vil benytte. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i konkurrencer, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 36

37 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. 37

38 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Eksempel på 3 fagmodeller fra Syddansk Universitet, der sammensættes til én fællesmodel mhp. Kollisionskonrol, mængdeudtag mv., og på automatisk identificeret kollision mellem to forskellige rørføringer (Illustrationer venligst udlånt af Exigo). 38

39 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse Bygherren skal beskrive, hvordan han vil sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering gennem at sikre dens anvendelse i projekt-, tids- og økonomistyring, og hvordan den indgår i hans samlede KS-processer. Bygherren bør være særlig opmærksom på at stille krav til objekter og model, som muliggør deres anvendelse i hans projektstyringsapplikationer. Bygherren skal formulere specifikke krav til fagmodeller og deres anvendelse til simuleringer, som han ønsker gennemført. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af proces- og modelplanen, herunder test af IFC. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i projektforløbet, som kan danne grundlag for IKT-koordineringen. 39

40 8 Digitalt udbud og tilbud 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. Formål: Effektivisering af udbuds- og tilbudsprocessen (udarbejdelse, fremsendelse og modtagelse) Genanvendelse i forbindelse med behandling og præsentation af tilbudsinformation under og efter processen. Ensartethed og dermed større sammenlignelighed af de indkomne tilbud. I store træk samme krav som i gældende IKT-bekendtgørelse. 40

41 8 Digitalt udbud og tilbud Bygherren skal beskrive, hvordan han vil sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering gennem at sikre dens anvendelse i digitalt udbud og tilbud. Bygherren bør være særlig opmærksom på at stille krav til objekter og model, som understøtter deres anvendelse i digitalt udbud og tilbud, og som både understøtter tilbudsgivernes tilbudsudregning og hans egne vurderingsprocesser. Bygherren skal sikre, at det system der vælges opfylder en række formelle krav. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for udbud og tilbud - herunder evt. test af system og IFC. Bygherren må følgelig have en strategi og en plan for sin egen brug af IKT- i udbuds- og tilbudsprocessen. 41

42 9 Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFCformat, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Formål: Udnytte muligheder for at udtage mængder fra objektbaserede bygningsmodeller. Ift. gældende IKT-bekendtgørelse ikke længere ultimativt krav, at udbyde med mængder ß mulighed for helt eller delvist funktionsudbud + accept af at teknikken endnu ikke fungerer fuldstændigt på dette område. Nye, omfattede aktører endnu er helt klar til at opfylde dette kra Bekendtgørelsens krav skal opfattes som minimumskrav! 42

43 9 Udbud med mængder Bygherren skal beskrive om, og i givet fald hvordan han vil benytte informationer om mængder i sin projektstyring og i den efterfølgende bygningsforvaltning for at sikre sin egen udnyttelse af den objektbaserede bygningsmodellering. Bygherren bør nøje overveje fordelene ved udbud med mængder inden han evt. træffer afgørelse på området. Bygherren skal sikre, at mængder indgår i tilbudslisterne og kan udlæses af den objektbaserede model, og at informationerne får en form, der understøtter tilbudsgivernes interne processer. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for udbud og tilbud baseret på mængder - herunder evt. test af modellen og IFC. Bygherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af udbud med mængder. 43

44 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. 44

45 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering Bygherren skal samarbejde med den kommende driftsorganisation om at specificere den digitale leverance, som samlet set dækker dokumentation af produkt og proces samt ejendomsforvaltning og drift og vedligehold. Findes der ikke en driftsorganisation må den etableres, eller man må finde andre måder at sikre bygningsdriftens behov. Specifikationen skal omfatte en beskrivelse af forvaltnings- og driftsproces og IKT-systemanvendelse og medvirke til at sikre, at objekter, model og egenskaber understøtter de beskrevne driftsprocesser og -systemer. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for afleveringen - herunder evt. test af den afleverede modellen i IFC. Driftsherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af IKT/BIM-baserede værktøjer til støtte for bygningsforvaltning. 45

46 11 Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Formål: Systematisk og effektiv gennemgang og udbedring af fejl. Bips har udgivet publikationen U104 (kun for abonnenter) og C207 (2005), som kan danne udgangspunkt for den digitale mangelgennemgang. Det overvejes pt. at revidere og sammenskrive de to publikationer. Byggeskadefonden/Landsbyggefonden har også deres eget mangelregistreringssystem, som man kan finde inspiration i. 46

47 11 Digital mangelinformation Bygherren skal samarbejde med den kommende driftsorganisation om at specificere brugen af digitale mangellister og bør i den forbindelse indtænke fremtidige overvågnings- og tilstandsvurderingsmetoder. Specifikationen skal omfatte en beskrivelse af administrations- og driftsproces og IKT-systemanvendelse og medvirke til at sikre, at beskrivelse af mangler knyttes til objekter, model og egenskaber og understøtter systematisk erfaringsopsamling og benchmarking. Bygherren bør sikre, at IKT-koordinatoren inddrager parterne i udarbejdelsen af procesplanen for registrering og aflevering af mangellister - herunder evt. test i forhold til den afleverede model i IFC. Driftsherren bør udarbejde en strategi og en plan for sin egen brug af IKT/BIM-baserede værktøjer til støtte for systematisk erfaringsopsamling og benchmarking vedr. mangler. 47

48 12 Ikrafttræden og overgangsbest. Offentlig 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013, og finder anvendelse for byggesager der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13.december 2010 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri ophæves med virkning fra 1. april Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april Almen 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere. 48

49 Er vi så færdige med det? 49

50

51 Litteratur BHF-projekter 51

52 Litteratur BHF-projekter 52

53 Litteratur BHF-projekter 53

54 Kan vi nu tro på det? publikationer/ byg_rapporter.aspx

55 Landsbyggefonden Byggeskadefonden BHF Hjælpeværktøjer og Standarder Kom godt i gang Diverse forslag til paradigmer for specifikationer Se LBFs hjemmeside Kommende aktiviteter hos BHF/MBBL/KL 55

56 Et par gode råd på falderebet Hjælpeværktøjer og Standarder Kig Indad Kig fremad lav IKT-strategi Kig på egeninteresserne Spekulér i fordelene ved IKT og BIM ikke i hvordan du kan undgå at komme ind under reglerne 56

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer

Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Bips konference 2011 3D modeller i konkurrencer Oplæg Sajet Mahmudovski, projektleder, ingeniør Mette Carstad, chefkonsulent, arkitekt. Københavns Unive Amager, Arkitema Københavns Universitet KUA Universitets-

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og

> Udviklingen i byggeriets produktivitet og - digitalisering > Udviklingen i byggeriets produktivitet og 1990-2010 > EBST-visioner for den fremtidige udvikling > BVU s mulig rolle i fremtiden v. civilingeniør Morten Steffensen BVU-netværksmøde 30.

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

IKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N

IKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N IKT SEMINAR - DFM DATO: 2016.06.15 M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N Property of Optimise A/S CVR: 36491043 +45 21 73 78 78 info@optimise.nu Agenda for seminaret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Revit BIM-Introduktion. NTI CADcenter A/S Revideret: Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK

Revit BIM-Introduktion. NTI CADcenter A/S Revideret: Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK Revit 2017 BIM-Introduktion NTI CADcenter A/S 2016 Revideret: 03-08-2016 Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BIM-INTRODUKTION... 3 HVAD ER

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

IKT-Bekendtgørelsen og BIM

IKT-Bekendtgørelsen og BIM VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS IKT-Bekendtgørelsen og BIM Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning.

Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning. Standarder danner grundlag for automatisk energiberegning. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen Marianne Thorbøll, Arkitekt projektleder Bips konference 2014 1 2 Erfaring med BIM i konkurrencer

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

IFC I PROJEKTKONKURRENCE

IFC I PROJEKTKONKURRENCE NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND IFC I PROJEKTKONKURRENCE Claus Roikjer, Region Hovedstaden Generelt om projektet kvalitetsfondsprojekt 124.000 m² 662 senge og 24 specialer 3,8 mia. tidsplan vinder af konkurrencen

Læs mere

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)

11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) 11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Faktuel status - Nøgletal areal 605 km² Registreret i alt 289 ejendomme i databasen. Samlet bruttoareal 500.000 m². - værdi ca. 3,5 mia. kr. Registreret i alt 19.000

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter

bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter bips konference 2016 BIM i processen Arrangeret af Byggeriets Videnscenter TID OG STED Den 19. september 2016 - Nyborg Strand Tid Plenum Spor 1: 8.30 Registrering kaffe/te & morgenmad 9.00 Velkomst og

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby

Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby e-mail: mts@bygst.dk Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Almene Boliger Gl. Mønt 4 1117 København K e-mail:

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,

Læs mere