BYGNINGSUNDERSØGELSE. 3. rapport. Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen. Sagsnr. B-8245 Juli 2010

Transkript

1 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as BYGNINGSUNDERSØGELSE 3. rapport Askov-Malt Skole Maltvej 86, Askov 6600 Vejen Sagsnr. B-8245 Juli 2010 Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Asbestanalyser Termografimåling Syn og skøn

2 Vejen Kommune Byggeservice og Beredskab Rådhuspassagen Vejen Att.: afdelingschef Steen Lauridsen Kolding, den Sagsnr. B-8245 RH/bj Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel Fax Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel Fax CVR-nr info@dba.as Skimmelsvampeundersøgelse - 3. rapport Askov-Malt Skole, Maltvej 86, 6600 Vejen Den har vi foretaget skimmelsvampeundersøgelse på ovennævnte adresse. Baggrund Vi har tidligere foretaget undersøgelser på skolen vi henviser til vores 1. og 2. rapport dateret og for yderligere oplysninger. Formål Formålet med nærværende undersøgelse var at udtage såkaldte driftsprøver fra indeklimaet efter forsegling af lofter og efterfølgende rengøring prøver er jf. tilbud af alene udtaget i lokaler, hvor der tidligere er konstateret vækst i lofterne. Der er ved undersøgelsen udtaget prøver fra følgende lokaler: Nordfløj - se bilag 3 revideret Klasselokale i udnyttet tagrum Vestlig nordfløj - se bilag 3 revideret Vindfang Klasseværelse G Gang Klasseværelse E Østlig sydfløj - se bilag 2 revideret Mødelokale Gang Bygningsundersøgelser Indeklimaundersøgelser Svampebestemmelser Asbestanalyser Termografimåling Syn og skøn

3 Vestlig sydfløj revideret Gang Lokale D Lokale C Lokale B Lokale A Undersøgelsesmetoder Forekomst af skimmelsvampesporer i støvet på overflader er undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk og tapeaftryk. Eventuel sporestøv fra skimmelsvampene overføres til aftryksplader med V8-agar (dyrkningsmedium) tilsat antibiotika. Pladerne inkuberes 4-6 dage ved stuetemperatur. Den fremkomne vækst analyseres ved mikroskopi. Dyrkning og identifikation er foretaget på vort Laboratorium for Indeklima. Afhængigt af antallet af de fremvoksede skimmelsvampekolonier på kontaktaftrykket vurderes skimmelsvampeforekomsten som ringe (1-10 kolonier), moderat (11-50 kolonier) eller massiv (mere end 50 kolonier). Dominerende arter/slægter er fremhævet. Eventuel skimmelsvampevækst på materialeoverfladen overføres til tapeaftryk. Efterfølgende analyseres tapeaftrykket ved lysmikroskopi, hvormed det er muligt at afgøre, om der er foregået vækst (forekomst af hyfer, mycelium og sporestande) på materialeoverfladen. Jf. retningslinierne Recognition, Evaluation and Control of Indoor Mold fra 2008, udgivet af American Industrial Hygiene Association (AIHA), kan kontaktaftryksplader anvendes til evaluering af overfladekontaminering i forbindelse med skimmelsvampeproblemer i bygninger og således karakterisere den mikrobiologiske flora i indeklimaet. Der sker med tiden aflejring af skimmelsvampesporer på vandrette overflader, og ved at sammenholde sporeforekomsterne i støvet med eventuelle vækstområder kan kontaminering af støvet vurderes. Støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer er således undersøgt ved hjælp af kontaktaftryk. Støvets indhold af skimmelsvampe har desuden vist sig at være en god indikator for personers eksponering for skimmelsvampe. Som med alle analyser er viden om biologi og byggeteknik nødvendig for at kunne vurdere indeklimabelastninger i bygninger. Skimmelsvampe i indeklimaet kan inddeles i to overordnede grupper: Luftbårne/støvbundne skimmelsvampe, som er typisk forekommende i almindelig inde- og udeluft/husstøv, som kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Fugtskadeskimmelsvampe, som kun forekommer i større/atypiske mængder, såfremt en bygningskonstruktion er eller har været opfugtet. Enkelte fugtskadeskimmelsvampe kan på visse materialer efter langvarig og kraftig opfugtning producere giftstoffer (sekundære metabolitter kaldet mycotoxiner). Disse skimmelsvampe benævnes særligt biologisk aktive skimmelsvampe (SBAS) og kan med fordel anvendes som indikatorer på fugtproblemer i bygninger. 2

4 Analyseresultaterne foreligger nu, og vi kan derfor oplyse følgende: Undersøgelses- og laboratorieresultater Elever og lærer holdt sommerferie ved besigtigelsen, hvorfor lokaler stod tomme. Der kunne konstateres synlig støv i normale mængder på vandrette overflader. De besigtigede lofter se blå markering på bilag 2+3 revideret fremstod intakte uden væsentlige perforeringer. Kabelgennemføringer, ventilationsgennemføringer etc. var tapet omhyggeligt til. Dog var der ikke opsat nyt loft eller foretaget sanering af vækstområder i loftet i klasselokale i udnyttet tagrum i nordlig fløj se bilag 3. I det følgende henvises til prøve- og fotonumre samt bilag 2+3 revideret Prøvenumre er fortløbende fra tidligere undersøgelser. Bagest i rapporten findes en beskrivelse af de fundne dominerende skimmelsvampearter/-slægter samt en notits om fugt. SKIMMELSVAMPE på overflader KA120 vandret flade i gang, østlig sydfløj, se foto 1 KA121 vandret flade i mødelokale, østlig sydfløj, se foto 2 KA122 vandret flade i gang, vestlig sydfløj, se foto 7 KA123 vandret flade i lokale D, vestlig sydfløj, se foto 3 Vækst på MATERIALE Dyrkningssvar Aspergillus niger Aspergillus ochraceus Aspergillus sp. Penicillium spp. Trichoderma sp. Cladosporium spp. Gær Fungi imperfecti Penicillium spp. Rhodotorula-gær Sterilt mycelium Cladosporium spp. Gær Penicillium sp. Sterilt mycelium Trichoderma sp. Aspergillus fumigatus Cladosporium spp. Penicillium spp. Vækst på SUBSTRAT Moderat Moderat Ringe Ringe 3

5 SKIMMELSVAMPE på overflader KA124 vandret flade i lokale C, vestlig sydfløj, se foto 4 KA125 vandret flade i lokale B, vestlig sydfløj, se foto 5 KA126 vandret flade i lokale A, vestlig sydfløj, se foto 6 KA127 vandret flade i vindfang mellem nordfløj og vestlig nordfløj, se foto 8 KA128 vandret flade i klasselokale G, vestlig nordfløj, se foto 9 KA129 vandret flade i klasselokale E, vestlig nordfløj, se foto 10 KA130 vandret flade i gang, vestlig nordfløj, se foto 11 Vækst på MATERIALE Dyrkningssvar Cladosporium spp. Cladosporium spp. Gær Penicillium spp. Aspergillus fumigatus Penicillium sp. Sterilt mycelium Gær Penicillium spp. Sterilt mycelium Aspergillus fumigatus Gær Rhodotorula-gær Sterilt mycelium Aspergillus ochraceus Cladosporium spp. Gær Trichoderma sp. Rhodotorula-gær Chaetomium globosum Cladosporium spp. Penicillium spp. Trichoderma sp. Sterilt mycelium Vækst på SUBSTRAT Ringe Ringe Ringe Moderat Ringe Moderat Moderat 4

6 SKIMMELSVAMPE på overflader KA/TA131 udtaget fra vindue i klasselokale i udnyttet tagrum, nordfløj, se foto Vækst på MATERIALE Vækst Dyrkningssvar Gær Penicillium spp. Ulocladium sp. Chaetomium globosum Stachybotrys chartarum 0<ringe<10, 10<moderat<50, massiv>50. Fremhævet skrift = dominerende. KA = kontaktaftryk. TA = tapeaftryk. Vækst på SUBSTRAT Massiv Konklusion Ved analyse af støvets indhold af spiringsdygtige skimmelsvampesporer på KA kan vi konstatere, at mængden og artssammensætningen af skimmelsvampe på overflader i de pågældende rum er karakteristisk for almindeligt husstøv. Udefrakommende sporer vil med tiden aflejres på overflader, og de konstaterede sporeforekomster kan således tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora i vore omgivelser. Der kan ikke konstateres skimmelsvampeforekomster i støvet, der tilkendegiver spredning fra tidligere (nu forseglede) konstaterede vækstområder i loftet. Ved mikroskopi af den hjemtagne prøve KA/TA131 fra loft (se foto 13) i klasselokale i udnyttet tagrum (se foto 12) kan vi konstatere, at der er skimmesvampevækst på/i pudset. Vi kan således dokumentere manglende sanering i dette område. Vi henviser til tidligere rapport for udbedringsvejledning af angreb i lofter. Vi gør opmærksom på, at kun aftalte lokaler er gennemgået. Skimmelsvampeforklaringer Skimmelvækst opstår på bygningsdele, der er opfugtede over længere perioder. Opfugtningen i boligen skyldes ofte uhensigtsmæssige boligvaner, men der kan også være tale om opfugtning som følge af vandskader, konstruktionsfejl og mangelfuld ventilation. Der kan f.eks. være tale om brud på vandførende rør, kondensdannelser på kolde overflader, manglende dampspærre m.m. Skimmelvækst er ofte skjult i konstruktioner f.eks. i isoleringen i flade tage, bag paneler på vægge, på bagsiden af gipsplader osv. Der findes mange tusinde forskellige skimmelsvampearter. Blandt disse er mange ganske harmløse, mens andre skimmelsvampe kan være stærkt generende og skabe indeklimaproblemer, når de forekommer i indemiljøet. De indeklimatiske problemer, der kan opstå, skyldes både afgasning af generende flygtige stoffer og frigivelse af skimmelsvampesporer til indeluften. Der er derfor tale om principielt 2 sundhedsmæssige problemstillinger, som er forbundet med skimmelsvampene: 5

7 Allergi og irritation Når skimmelsvampeoverfølsomme mennesker udsættes for skimmelsvampesporer og -fragmenter, reagerer de i mere eller mindre grad med de symptomer, vi kender fra høfeber (snue, øjnene løber i vand osv.) til akut astma. Hvis mennesker, der er disponerede for skimmelsvampeallergi, udsættes for en stor koncentration af skimmelsporer og -fragmenter i længere tid, kan de udvikle allergiske symptomer. Afgasning og svampegift Aktivt voksende skimmelsvampe afgasser flygtige stoffer såkaldte mvoc er der kan give ubehagelige muglugte og således virke generende. Desuden kan nogle skimmelsvampe producere giftige stoffer mycotoxiner der optages i sporerne og i de bygningsmaterialer, de vokser på. Ved indånding af større mængder sporer kan disse stoffer frigives i lungerne og medføre helbredsmæssige gener som hud- og slimhindeirritation, udtalt træthed, vejrtrækningsbesvær, almen utilpashed m.m. Indånding af mycotoxiner i de mængder, der forekommer i indemiljøet i ikke-industrielle sammenhænge f.eks. i boliger og i kontorbygninger anses dog normalt ikke for at give anledning til sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelse Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning fra Mange allergener fra skimmelsvampe er proteiner med enzymatiske egenskaber. Disse findes i sporer, hyfer og fragmenter og bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. Sporernes spiringsevne er derfor vigtig for udviklingen af de allergiske reaktioner. Om end ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe således frigiver færre allergener end spiringsdygtige skimmelsvampe, kan ikke-spiringsdygtige skimmelsvampe stadig have en væsentlig rolle i skimmelsvampe-relateret allergi og respiratoriske problemer, idet de også indeholder potentielle skadelige stoffer som glukaner og mycotoxiner 1. Følgende dominerende skimmelsvampearter/-slægter er fundet Gær omfatter flere forskellige arter. Den forekommer almindeligt i både ude- og indeluft og ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, silikonefuger, malede overflader m.m., såvel som fødevarer typisk bliver angrebet. Visse gærtyper er kendt som værende allergifremkaldende. Produktion af giftige eller generende stoffer er ikke beskrevet. Penselskimmel (Penicillium spp.) omfatter en meget stor slægt af skimmelsvampe, hvoraf nogle arter finder anvendelse inden for f.eks. osteproduktion, antibiotikaproduktion m.m. Som skadevoldere findes de i fugtige bygninger, hvor tapet, læder, isoleringsmaterialer m.m. typisk angribes, såvel som fødevarer angribes (f.eks. de almindelig kendte blågrønne kolonier på brød, der har været gemt for længe). I husstøv ses ofte naturlige sporeaflejringer fra flere arter hørende til denne slægt. 1 Retningslinierne Dampness and Mould fra Verdenssundhedsorganisationen WHO (2009). 6

8 Da Penicillium-arterne ofte producerer mange og små sporer, spredes de nemt i indeluften og er derfor ofte et allergiproblem. Nogle Penicillium-arter kan ved vækst afgasse generende stoffer. Ulocladium sp. forekommer inden døre i luft- og støvprøver. Den vokser typisk på fugtige bygningsmaterialer, papir (tapet), træ og plantemateriale. Ulocladium kan udløse allergiske reaktioner hos både Alternaria- og Ulocladium-overfølsomme mennesker. Laboratorieundersøgelser af Ulocladium indikerer, at produktion af giftige stoffer ikke har betydning for indeklimaet. De øvrige arter/slægter vurderes ikke at have betydning for indeklimaet i de konstaterede mængder. Fugt I nedenstående skema kan aflæses sammenhængen mellem fugtprocenter og risikoen for skimmelvækst: RISIKO FOR Ingen risiko Middel eller Stor risiko SKIMMELVÆKST svag risiko Relativ fugtighed i eller <75% 75-85% >85% på materiale Tilsvarende træfugt <16% 16-20% >20% I normalt anvendte beboelsesrum vil den relative luftfugtighed være ca %. Vi gør opmærksom på, at alle vore ydelser udføres efter ABR89 Almindelige betingelser for rådgivning og bistand. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen DANSK BYGNINGSANALYSE AS Rune T. Høgh cand.scient., biolog Laboratoriet for Indeklima Faktura følger. 7

9 B-8245/RH Foto 1 Foto 2 Foto 3

13 B-8245/RH Foto 13

14 Østlig skolegård Gang KA120 F1 Vestlig skolegård Mellemste skolegård Mødelokale KA121 Administration (ikke besigtiget) F2 Østlig sydfløj Gang F7 KA122 F6 F5 F4 F3 KA126 KA125 KA124 KA123 Lokale A Lokale B Lokale C Lokale D Vestlig Sydfløj Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende. Skadested: Signaturforklaringer: Askov Malt Skole, Maltvej 86, 6600 Vejen Lokaler ikke undersøgt Nyt loft Fx Fotovinkel Aftryksplader på let støvede vandrette overflader*: Ingen sporeforekomst Ringe sporeforekomst Moderat sporeforekomst Massiv sporeforekomst Øvrige prøver: Kimtal, luft forringet Kimtal, luft ikke forringet Vækstområde Ikke vækstområde Konsulent: RH Dato: Rev.: Sagsnr.: Orientering: Målforhold: Bilag nr.: Ej målfast 2 B-8245 Plantegning Pakhustorvet 4 - DK 6000 Kolding - Telefon Telefax Stades Krog 6 - DK 2800 Kgs. Lyngby - Telefon Telefax info@dba.as DANSK BYGNINGSANALYSE AS * Vedr. signaturer for aftryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteristisk for støvede overflader, og kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der ikke er karakteristisk for støvede overflader. Skimmelsvampene kan være indikatorer på fugtproblemer.

15 Nordfløj Omklædning F12+13: Klasselokale i udnyttet tagrum KA/TA131 Vestlig nordfløj F10 F11 KA130 F9 KA127 Gang gymnastiksal vindfang F8 KA129 KA128 Klasseværelse E Klasseværelse F (træbetonloft) Klasseværelse G Vestlig skolegård Vestlig fløj Det skal bemærkes, at den ovenfor viste plantegning kan afvige fra de faktuelle forhold, hvorfor størrelser, indretning samt øvrig målsætning og markering kun er vejledende. Skadested: Signaturforklaringer: Askov Malt Skole, Maltvej 86, 6600 Vejen Lokaler ikke undersøgt Nyt loft Fx Fotovinkel Aftryksplader på let støvede vandrette overflader*: Ingen sporeforekomst Ringe sporeforekomst Moderat sporeforekomst Massiv sporeforekomst Øvrige prøver: Kimtal, luft forringet Kimtal, luft ikke forringet Vækstområde Ikke vækstområde Konsulent: RH Dato: Rev.: Sagsnr.: Orientering: Målforhold: Bilag nr.: Ej målfast 3 B-8245 Plantegning Pakhustorvet 4 - DK 6000 Kolding - Telefon Telefax Stades Krog 6 - DK 2800 Kgs. Lyngby - Telefon Telefax info@dba.as DANSK BYGNINGSANALYSE AS * Vedr. signaturer for aftryksplader. Grøn farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der er karakteristisk for støvede overflader, og kan tilskrives den naturligt forekommende skimmelsvampeflora. Rød farve illustrerer forekomster af skimmelsvampe, der ikke er karakteristisk for støvede overflader. Skimmelsvampene kan være indikatorer på fugtproblemer.