Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer."

Transkript

1 Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet. Først med Grundlovsændringen i 1953 blev den indskrevet heri. Højre fra 1915 Det konservative Folkeparti var modstander af det parlamentariske system. Særlig voldsom var Konservativ Ungdoms kritik af parlamentarismen i 1930 erne, hvor flere af lederne åbenlyst var fascineret af fascismen. Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Tema: Demokrati under forandring Kanonpunktet kan fx indgå i et tema om demokratiets udvikling i Danmark sammen med kanonpunkterne Grundloven 1849 og Kvinders valgret. I 8. og 9. klasse er det oplagt at samarbejde med samfundsfag. Følgende nedslag kan bl.a. indgå: Grundloven 1849 Den gennemsete Grundlov 1866 Systemskiftet 1901 Grundloven 1915 Kvinders valgret Anti-demokratiske strømninger i 1930 erne Grundloven 1953 Danmark i EF/EU Materialer Bøger: Bau-Madsen, Jeanne: Kampen for demokrati og dagligbrød Danmark , Flachs 2002 Demokratikanon, Undervisningsministeriet 2008 Johansen, Linda Kubasiak: Demokrati på dansk undervisningshæfte om dansk demokrati, Folketinget 2008 Poulsen, Jens Aage: Hvem skal høres? en bog om magt og demokrati, Gyldendal 2001 Links: Systemskiftet 1901 på denstoredanske.dk: anmark_ /systemskiftet_1901 Systemskiftet 1901 på danmarkshistorien.dk: 1901/ Systemskiftet 1901 i Undervisningsministeriets demokratikanon:

2 Tema: Styreformer Kanonpunktet kan også indgå i et tema, der fokuserer på styreformer til forskellige tider og i forskellige lande. Her kan kanonpunktet Statskuppet 1660 evt. inddrages. Delemner kan bl.a. være: Demokratiet i Grækenland Konge adel kirke (middelalderen) Enevælden (Solkongen) Parlamentarisme i England (1600-tallet) Styreformen i USA Totalitære styreformer (Stalin, Hitler, Mao osv.) Efter udgivelsen af Det historiske overblik har Undervisningsministeriet foretaget ændringer af de 29 kanonpunkter: Et par overskrifter er ændret, og Globalisering er udgået og erstattet af Systemskiftet Det betyder, at Systemskiftet 1901 ikke som de andre kanonpunkter er behandlet i en tekstboks i bogen. For at råde bod på dette, kan de følgende tre sider kopieres til eleverne, således at der kan arbejdes med samtlige kanonpunkter.

3 Systemskiftet 1901 Efter grundloven fra 1849 var det folket, der valgte parlamentet (Rigsdagen), men kongen udpegede regeringen. Det blev ændret i Fra da af blev regeringen folkets og ikke kun kongens. Rigsdagen Landets stemmeberettigede vælger medlemmerne af Folketinget (parlamentet). Folketinget vedtager landets love. Man siger, at det har den lovgivende magt. Regeringen er den udøvende magt, der regerer efter lovene og får dem ført ud i livet. Hvis et flertal i Folketinget er imod regeringen, skal den gå af. Denne sammenhæng mellem den lovgivende og udøvende magt kaldes parlamentarisme. Dette system var ikke indført, da Danmark fik sin første frie forfatning med Grundloven fra Dengang udpegede kongen regeringen. Parlamentet, der dengang hed Rigsdagen, havde to kamre: Folketinget og Landstinget I 1866 blev Grundloven ændret, så kongen og landets godsejere fik mere magt. Tidligere var medlemmer af Folketinget og Landstinget valgt af den samme vælgergruppe. Nu skulle 12 af Landstingets 66 medlemmer udpeges for livstid af kongen. Og kun de, der betalte mest i skat, dvs. godsejerne og de mest velhavende, kunne deltage i valgene. Resultatet var, at Folketinget og Landstinget fik forskellig sammensætning, og i stedet for at samarbejde, begyndte de at modarbejde hinanden. Partierne Omkring 1870 begyndte grupper af politikere og vælgere at organisere sig i partier. Således var bønderne repræsenteret i tre grupper, som blev slået sammen i Det forenede Venstre. Godsejerne og rige borgere i byen dannede i 1866 partiet Højre. Socialdemokratiet, der blev oprettet som parti i 1870 erne, kom først i Folketinget i I 1872 havde Højre flertallet i Landstinget, mens Venstre fik det i Folketinget. Venstre-politikere troede, at det var en aftale, at det parti, som havde flertallet i Folketinget skulle danne regering. Det blev kaldt Folketings-parlamentarisme. Kun derfor var de gået med til, at 1866-Grundloven begrænsede valgretten til Landstinget. Men aftalen var ikke skrevet ind i Grundloven. Der stod stadig, at de to kamre var ligestillede, og at kongen bestemte, hvem der skulle danne regering. Og kongen, Christian 9., var selv godsejer og enig med Højre. Frem til 1901 benyttede han sig af sin ret til at udnævne Højre-regeringer. Venstre Venstre var en splittet gruppe i årtierne i slutningen af 1800-tallet. I 1870 blev tre grupper samlet i De forenede Venstre. I 1878 blev det delt i to partier: De moderate Venstre og Folketingets Venstre. De var ofte mere optaget af at bekrige hinanden end at bekæmpe Estrups Højre-regering.

4 Under Estrup Den mest markante af højres ledere var J.B.S. Estrup, som var konseilspræsident (statsminister) fra 1875 til Venstre prøvede at tvinge regeringen til at gå af ved at stemme imod finansloven, som skulle vedtages i begge kamre. Men Grundloven havde en bestemmelse om, at regeringen i nødstilfælde og hvis rigsdagen ikke var samlet, kunne udstede provisoriske (foreløbige) love. Denne bestemmelse benyttede Estrup sig af. Han sendte Rigsdagen hjem og udstedte derefter en provisorisk finanslov. Højre-regeringen ville styrke Danmarks forsvar ved at bygge fæstningsværker omkring København. Det var Venstre imod. De mente, at et forsvar skulle være for hele landet. Men Estrup benyttede sig af provisoriske love for at tvinge byggeriet igennem. I befolkningen voksede vreden mod Estrup og regeringen. Nogle venstrefolk drøftede, om Estrup skulle væltes med magt. Der blev oprettet riffelforeninger, hvor folk øvede sig i at skyde. Estrup forbød riffelforeningerne. Han udstedte også en lov, der forbød lærere og andre offentlige ansatte at kritisere regeringen. Efter et attentat mod Estrup i 1885 oprettede han et militærpoliti, som skulle overvåge folks politiske holdninger og slå ned på uroligheder. Jacob Brønnum Scavenius Estrup ( ) havde ikke den store respekt for almuen, dvs. bønder og arbejdere, der var repræsenteret i Folketinget. Blandt bønder og arbejdere blev Estrup mere og mere upopulær. I 1885 forsøgte den unge Julius Rasmussen at skyde Estrup. Attentatet mislykkedes, da kuglen prellede af på en metalknap. Ny regering? I 1894 gik Estrup af, og en anden Højre-politiker blev konseilspræsident. Det gjorde ikke Højre mere populær. Partiet fik valgt færre og færre til Folketinget. I 1900 brød en gruppe ud af partiet, så Højre også mistede sit flertal i Landstinget.

5 Folketingsvalget i 1901 blev en katastrofe for Højre. Partiet fik kun otte mandater. Tøvende indså Christian 9., at han ikke kunne blive ved med at udnævne Højreregeringer. Men han ville heller ikke henvende sig direkte til Venstre. I stedet fik J.H. Deuntzer opgaven at danne regering. Deuntzer var ganske vist tilhænger af Venstre, men han var ikke medlem af partiet. Deuntzer dannede en regering med ministre fra partiets forskellige fløje. Det var således ikke kongen, der udpegede regeringen. Man taler derfor om et systemskifte. Fremover blev det sammensætningen af Folketinget, som afgjorde, hvilke partier der kunne danne regering. Denne vigtige ændring blev dog først skrevet ind i Grundloven i Her står der i 15 stk. 2: Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer indtil et nyt ministerium er udnævnt. Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. Det betyder, at regeringen skal gå af, hvis et flertal i Folketinget kræver det. Grundlovsændringen i 1953 afskaffede også Landstinget. I glæde over systemskiftet gik tusindvis af københavnere i optog til Amalienborg den 1. september 1901.

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove "Ånden fra 48". Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849

Socialdemokratiet og Danmarks grundlove Ånden fra 48. Junigrundlovens baggrund. Junigrundloven af 1849 Socialdemokratiet og Danmarks grundlove af Henning Grelle Danmarks første grundlov er siden vedtagelsen for 150 år siden den 5. juni 1849 blevet revideret flere gange. Første gang i 1866 en grundlovsrevision

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren

Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (B 119), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren Kommunaludvalget B 119 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 23. maj 2007 Kontor: Kommunaljuridisk kt. J.nr.: 2007-41061-2 Sagsbeh.: ABP Besvarelse af spørgsmål nr. 3

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953. Kapitel I 1 Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. 2 Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger g eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. betrygger hans tilværelse. der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. 1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven

Derfor grundloven. Studiehæfte om grundloven Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven kolofon Kolofon Derfor grundloven Studiehæfte om grundloven Udgiver Folketinget 7. udgave Januar 2014 Bestilling www.ft.dk/publikationer Juridisk konsulent Højesteretsdommer,

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE.

LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE. LØVELPIGEN EN HISTORISK PERSON I TJELE KOMMUNE. Pigen fra Løvel, Kirsten Simonsen, senere Kvorning, blev kendt landet over da hun som 25-årig d.14.maj 1885 huggede hovedet af Chr. den 9. s buste i Løvel

Læs mere

Hvilsager forsamlingshus - et historisk rids

Hvilsager forsamlingshus - et historisk rids Hvilsager forsamlingshus - et historisk rids ved Lars Nymark i anledning af 125 års jubilæet 19.november 2016 Den 19.november 1891, en torsdag i øsende regnvejr, blev det første Hvilsager forsamlingshus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

270 Anmeldelser. Jesper Vaczy Kragh

270 Anmeldelser. Jesper Vaczy Kragh 270 Anmeldelser udgør. Man kan kun håbe, at Statens Arkiver vil ændre holdning på dette punkt, eller at de psykiatriske hospitaler selv vil vælge at opbevare journalerne fra denne periode. Alt andet ville

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

1. Indledning. Indledning

1. Indledning. Indledning 1. Indledning Problemstilling og teser Med Junigrundloven, som den nye konge, Frederik VII, underskrev den 5. juni 1849, trådte det danske folk ind i et efter samtidens forhold meget demokratisk statssystem

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1 Roden til denne diskussion findes i Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen

1 Roden til denne diskussion findes i Claus Friisbergs doktordisputats Ingen over og ingen I dag er Danmark et parlamentarisk demokrati: Kongens rolle er ceremoniel, regeringen sidder på Folketingets nåde, og Folketinget står i øvrigt uimodsagt, idet landets parlament netop kun består af det

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER

Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER Min grundlov GRUNDLOVEN MED FORKLARINGER bes, at enhver arbejdsduelig borger ing eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. r betrygger hans tilværelse., der stemmer med deres overbevisning,

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK

GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK GRUNDLOVEN PÅ LETDANSK Grundloven til debat Af Ivar Hansen, Folketingets formand Mange har sagt, at den danske grundlov er svær at læse. Den blev senest ændret i 1953 men mere end

Læs mere

Montesquieu og magtens tredeling

Montesquieu og magtens tredeling Montesquieu og magtens tredeling Thomas Mark de Laine, historieopgave, 19. februar 1999 Noter er markeret med et tal i parentes som f.eks. her (13), hvor der henvises til note 13. 1. Indledning I indeværende

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau

Benny Jacobsen Ove Outzen. Liv i Danmark 2. Columbus. Samfundsfag på B-niveau Benny Jacobsen Ove Outzen Liv i Danmark 2 Samfundsfag på B-niveau Columbus Indhold Kapitel 1 Fra politikerstyre til markedsdemokrati 5 Fra enevælde til demokrati 6 Det organiserede demokrati 10 Fire-partisystemet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

INTRODUKTION INTRODUKTION

INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager

Læs mere

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv.

Grundloven handler også om de frihedsrettigheder, Grundloven sætter på denne måde grænser for, hvordan staten kan blande sig i vores privatliv. INTRODUKTION Grundloven er fundamentet for det danske demokrati. I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING

FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING FOLKETINGSVALG LÆRERVEJLEDNING 1 Om temaet Til læreren Dette tema er lanceret i forbindelse med folketingsvalget 2015 og indeholder artikler, videoer, opgaver og en quiz, som er særligt målrettet undervisning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven 2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Vejledning Vælgerafstemnings- og valganalysemodul

Vejledning Vælgerafstemnings- og valganalysemodul Nu skal jeg fortælle, hvorfor jeg fik ideen til et vælgerafstemningsog Valganalysemodul. De eksisterende barometre baseres på rutinemæssige målinger på et repræsentativt udpluk af befolkningen, en gruppe

Læs mere

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 2. december 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 2. december 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008

Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Artikel fra Årsskriftet Critique første årgang, 2008 Udgivet af Konservative Studenter i Aarhus, Christian Houlberg Skov, stud. mag. Rasmus Ladekjær Pedersen, stud. scient. De konservative og Landstinget

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden,

LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, LOV OM GRØNLANDS HJEMMESTYRE Vi Margrethe den Anden, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I erkendelse af den særstilling, som Grønland i national, kulturel og geografisk henseende indtager

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

ET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK

ET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK ET SVAR PÅ PALLE SVENSSONS DUPLIK LEHMANN OG PARLAMENTARISMEN Palle Svensson sætter spørgsmålstegn ved, at de nationalliberales førende politiske talsmand under enevældens sidste år i 1840 erne, Orla Lehmann,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL

Projekt Samfundsfag TJEKSPØRGSMÅL Kap. 2. Grundloven 1. Hvad kaldes den styreform, hvor en konge har al magten i et land? Demokrati Enevælde Kongedømme 2. Hvad var Frederik d. 7. nødt til, hvis han ville bevare sin plads på tronen? At

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Republikken Danmarks Grundlov

Republikken Danmarks Grundlov Republikken Danmarks Grundlov Kapitel 1: Republikkens grundprincipper 1. Republikken Danmark er en selvstændig stat, hvis styreform bygger på demokrati og retssikkerhed. Formålet med Republikken er at

Læs mere

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne.

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne. Grundlovstalen 2015 Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø fredag 5. juni 2015 Hvornår blev Danmark

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Den fritsvævende vælger?

Den fritsvævende vælger? Den fritsvævende vælger? Sociale grupper, politiske holdninger og partivalg v. Rune Stubager ph.d., lektor Dias 1 Folketingsvalget den 20. november 2001 var historisk ikke blot fordi valget meget markant

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere