EUROBAROMETER 72 NATIONAL RAPPORT DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Transkript

1 Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 72 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2009 Standard Eurobarometer 72 / Efterår 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark. Fortolkninger og holdninger udtrykt i rapporten repræsenterer ikke Europa-Kommissionens synspunkter, men alene forfatternes. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Executive Summary...4 Indledning...13 Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger...13 Tilfredshed med tilværelsen...13 Den økonomiske situation...13 De vigtigste emner i Danmark lige nu...18 Konklusioner...20 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU...21 Holdning til Danmarks medlemskab af EU...21 Tillid til institutioner i Danmark, EU og globalt...22 Europæisk integration og demokrati...24 EU, verden og globalisering...27 Konklusioner...31 Kapitel 3 Den finansielle og økonomiske krise...32 Status på den finansielle krise...32 EU's rolle i den finansielle krise...33 Konklusioner...38 Kapitel 4 Værdier...39 Begrebsassociation...39 Konklusioner...42 Kapitel 5 Innovation...43 Holdninger til innovation...43 Konklusioner...45 Kapitel 6 Europa-Kommissionen prioriteringsområder...46 Udfordringer i de kommende år...46 Konklusioner...51 Kapitel 7 Holdninger til EU's samarbejde med resten af verden...52 Globale trusler og udfordringer...52 Konklusioner...54 Tekniske specifikationer...55 Spørgeskema

3 Forord I efteråret 2009 blev specielt kommunalvalget og klima dækket bredt i medierne. Connie Hedegaard er blevet udnævnt til EU's klimakommissær, og alle verdens øjne var rettet mod Bella Centeret i december, hvor FN holdt klimatopmøde d. 7. til 18. december. Denne rapport præsenterer resultaterne fra den seneste danske meningsmåling, der indgår i EU s Eurobarometer-undersøgelser. Mindst to gange om året gennemføres der nationale undersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af borgerne i de 27 EU-lande får stillet en række enslydende spørgsmål. Eurobarometer-undersøgelserne gennemføres under ledelse af analyseinstituttet Taylor Nelson Sofres. Taylor Nelson Sofres er overordnet koordinator for Eurobarometer og har kontakt til deres nationale afdelinger, som indsamler data i hvert EU-land. Herudover udformes en rapport med de samlede resultater på tværs af EU. Den rapport kan findes via følgende link: Svarene til denne rapport blev indsamlet efteråret 2009 fra 24. oktober til 17. november blandt personer på 15 år eller derover. Rapporten præsenterer de centrale konklusioner på følgende områder. Danskernes tilfredshed og forventninger Danskernes holdning til EU i relation til verden og den stigende globalisering Den finansielle og økonomiske krise Værdier I det omfang det er relevant, bliver materialet nedbrudt på socio-demografiske variabler, sammenlignet med tidligere undersøgelser eller præsenteret med resultater på tværs af. Det er håbet, at informationerne i rapporten vil udgøre et supplerende informationsmateriale for de mange diskussioner om danskernes forhold til EU og det europæiske samarbejde. Rapporten kan bidrage til at basere diskussionerne på et solidt grundlag. Denne rapport repræsenterer ikke Europa-Kommissionens holdninger. De fortolkninger og synspunkter, der bliver udtrykt i rapporten, repræsenterer alene forfatterens synspunkter. TNS Gallup A/S Synne A. Nygård Research Executive 3

4 Executive Summary This report represents the findings of the Eurobarometer survey conducted in the period from 24 October to 17 November The report sheds light on the Danes attitudes to the situation in Denmark as well as their attitude to and relation with the EU. Despite the fact that the situation in Denmark is generally stable, the international financial crisis has had an impact on the Danish economy. In general, Denmark is perceived to be experiencing a recession of an as of yet unknown size and duration. So far, a consequence of this recession has been an increase in the number of layoffs. Thus, unemployment in Denmark is on the rise, yet it is still at a fairly low level. Also, the housing market has been affected by the financial development and an increasing number of people find selling their real estate hard. The Danes Satisfaction and Expectations The Danes are the most content with their lives The Danes continue to be well content with their lives, as 98 % say they are very content or rather content and practically no one says they are discontented. This picture confirms the findings from previous studies and thus, satisfaction hasn t dropped despite the financial crisis. Global pessimism, personal optimism Despite the fact that the financial crisis hasn t had that much influence on the individual Dane s overall satisfaction, the Danes evaluation of the present and future situation in Denmark is however somewhat tainted by the crisis. The Danes are rather worried about the global economy, even though they are fairly optimistic with regard to the Danish economy, and even more so with regard to their household economy. Like in previous studies, we see a tendency to be pessimistic when it comes to matters remote, yet optimistic when it comes to matters close to home. Increased focus on crime Crime has taken first priority as the one major problem which the Danish society is facing, whereas the financial situation is regarded as the biggest issue on the personal level. In the EU as a whole, unemployment is the greatest worry on society level whereas increasing prices/inflation takes top priority on the personal agenda. 4

5 The Danes attitude to the EU More than average enthusiasm for the EU Compared to the EU average, the Danish population show an overall positive attitude to the EU. The Danes tend to appreciate the membership of the European Union and show more trust in the European institutions than the EU citizens on average. The Danes are satisfied in the way democracy works in Denmark and fairly satisfied with the workings of democracy in the EU. Paradoxically, more than one in two Danes at the same time state they have no understanding of how the EU works. The EU is characterised by financial strength and political influence. The Danes ideas for areas which may help strengthen the EU in future are the fight against crime, environmental issues, as well as the fight against climate changes. Confidence in bodies and authorities In general, the majority of Danes have confidence in the various bodies and authorities in society from the media to elected politicians and international players. The Danes confidence is stable compared to one year ago, with the exception of the military which has suffered a drop of 20 percentage points and the political parties who are down by 8 percentage points. The most significant difference between the Danes and the collective EU is related to the national parliament, as the Danes have a higher level of confidence in the Folketinget than the average European has in his or her national parliament. European integration and democracy There are pronounced differences when comparing what Danes and Europeans in general feel ought to be given priority in the European bodies as a substantially larger proportion of the Danish population feel that the fight against crime as well as the fight for the environment and against climate change are important in order to strengthen the EU in future. The Europeans satisfaction with the democracy in their own country is quite close to their satisfaction of how democracy is working in the EU, yet the number of Europeans who are outright dissatisfied with the way democracy works in the EU is smaller than the share who have a similar view on democracy in the own country. Among Danes, the degree of satisfaction with the Danish democracy is very high, and at a higher level than the Danes satisfaction with democracy in the EU. However, the latter figure is still above the average of the entire EU. 5

6 Globalisation is an opportunity for Danish businesses To a large extent the Danes do not see globalisation as threatening, but more as an opportunity for Danish companies and the Danish economy and the Danes in general enjoy a high degree of self-confidence when it comes to national economy. Compared to the total European population, the Danes stand out as they focus on other issues, both when it comes to economy and integration. The Danes have a relatively stronger focus on the environment and protection of the climate compared to the average EU citizen. The financial and economic crises The crisis has peaked Most Danes feel that the financial crisis has peaked, yet a significant share feel that the worst is yet to come. Opinions are more divided as to who will best succeed in overcoming the consequences of the crisis putting the USA in the lead followed by the G20 and the EU. Disagreement as to the influence of the Euro on the crisis The Danes don t feel that a membership of the Euro-zone, if so, would necessarily have helped Denmark better through the crisis. Yet at the same time, the Danes have a positive attitude towards a strengthening of the economic and financial cooperation in the EU. Furthermore, the Danes feel that investments should be made in education, support for small and medium businesses as well as energy and the environment to overcome the consequences of the crisis. Values Safety, solidarity and flexibility Overall, these findings state which values are important to the Danes and how they would like parts of society changed or not. Safety, solidarity and flexibility are pro words in the Danish society. Peace, human rights and democracy are the most important values for Danes, and these values are incidentally the same values which they feel are represented by the EU. The Danes and the EU agree that free competition is the best warrant for economic wealth. The largest difference between the Danes and the EU as a whole is the priority given to the protection of the environment despite the potential negative influence on the economic growth, where the Danes environmental profile in a European context is again accentuated. The Danes, like the EU in general, want a society with less focus on money and material goods and at the same time more focus on the development of new technology. 6

7 Innovation Innovation crucial for a positive development Overall, the Danes see innovation as a necessity in order to see a positive development of their society. Moreover, the EU is regarded as being ahead of the USA when it comes to the protection of the environment, the health care system as well as the fight against social inequality. The Danes perceive the USA as being in the forefront or on the same level as the EU with regard to entrepreneurship, innovation technology and scientific research. When the Danes are asked to state where decisions ought to be made, the Danish opinion in 12 of 20 cases is that decisions ought to be made together with the EU. The Danes feel that matters which are tangible and close to the citizens lives should be handled by the government. This includes pensions, tax issues, the education system, the fight against unemployment and immigration. When it comes to defence and foreign matters, the fight against crime, the protection of the environment and the fight against terrorism, the Danes seem to agree that these efforts should be made in joint cooperation with the EU. The priorities of the European Commission The majority: Give priority to restoration of the economy Overall, there is agreement between the Danes and the collective EU s priorities. The findings show that the Danes, similar to the collective EU, want the EU to focus on the restoration of the economy. Secondly, the Danes want the EU to combat climate change. Education of improved quality and a stronger system for supervising the financial markets and the financial institutions need to be given priority in the restoration process of the economy. The combat against climate change should be handled by reducing the emission of CO2 from transport and electricity as well as by developing environmentally friendly industries, services and technologies. The Danes suggestion for creating progress on the civil rights area is making it easier for young people to live and work in other EU-countries. As for solutions for how the EU may contribute to stability in the world, the Danes primarily focus on furthering the development in the world s poor countries. Attitudes to the EU s cooperation with the rest of the world The EU and the UN working together for human rights and democracy The Danes have been asked about their attitudes to the EU and other actors on the global arena. Whereas they think that the EU ought to limit climate changes and poverty, they see peacekeeping and the fight against terrorism as the most important roles of the UN. 7

8 From a Danish standpoint, climate change is listed as number nine on the list of important tasks for the UN, which is interesting considering the very recent COP 15 in Denmark. The UN is regarded as the organisation which best contributes to finding solutions in relation to global treats and challenges. Increased cooperation between the EU and the UN would benefit the peace keeping process as well as democracy with climate change on fifth place. 8

9 Hovedkonklusioner Denne rapport præsenterer resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen gennemført mellem den 24. oktober til den 17. november. Rapporten belyser danskernes holdning til situationen i Danmark samt deres holdning og forhold til Den Europæiske Union. Selvom den danske situation generelt er stabil, har den internationale finanskrise haft konsekvenser også for den danske økonomi. Den generelle opfattelse er, at Danmark befinder sig i en lavkonjunktur af endnu ukendt størrelse og varighed. Betydningen af denne lavkonjunktur kan mærkes i Danmark ved et øget antal fyringer. Arbejdsløsheden i Danmark er således stigende, men ligger dog stadig på et relativt lavt niveau. Også boligmarkedet er påvirket af den økonomiske udvikling, idet flere og flere har problemer med at sælge deres boliger. Danskernes tilfredshed og forventninger Danskerne mest tilfreds med tilværelsen Danskerne er generelt stadig meget tilfredse med deres tilværelse, idet 98 % svarer, at de er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse, og stort set ingen erklærer sig utilfredse. Dette billede bekræfter resultaterne fra de foregående undersøgelser. Tilfredsheden er således ikke faldet på trods af den økonomiske krise. Global pessimisme, personlig optimisme Selvom den økonomiske krise altså ikke har haft den store betydning for den enkeltes overordnede tilfredshed, præges vurderingen af den nutidige og fremtidige situation i Danmark alligevel af krisen. Danskerne er ganske bekymrede for den globale økonomi, selvom de er nogenlunde optimistiske hvad angår Danmarks økonomi, og i endnu højere grad hvad angår deres husholdnings økonomi. Der kan altså, som i de foregående undersøgelser, spores en tendens til henholdsvis optimisme med hensyn til det nære og pessimisme med hensyn til det fjerne. Øget fokus på kriminalitet Kriminalitet har erobret førstepladsen som den største problemstilling Danmark står over for, mens det på det personlige plan er den økonomiske situation, der opfattes som det største problem. I det samlede EU er der størst bekymring for arbejdsløsheden på samfundsniveau, og stigende priser/inflation på det personlige plan. Danskernes holdninger til EU Mere positive end gennemsnittet i EU Der er en positiv holdning til EU i den danske befolkning sammenlignet med EU-gennemsnittet. Danskerne er generelt glade for EU-medlemskabet og har højere tillid til de europæiske institutioner end den samlede europæiske befolkning har. Det er stor tilfredshed med, hvordan demokratiet fungerer i Danmark, og rimelig tilfredshed med demokratiets tilstand i EU. Det er derfor paradoksalt, at mere end halvparten af danskerne samtidig mener, at de ikke forstår, hvordan EU fungerer. 9

10 EU karakteriseres ved økonomisk styrke og politisk indflydelse. Danskernes bud på hvilke områder, der kan være med til at styrke EU i fremtiden, er kampen mod kriminalitet, miljøspørgsmål samt kampen mod klimaforandringer. Tillid til institutioner Generelt har størsteparten af danskere tillid til de forskellige institutioner i samfundet, fra medierne til de folkevalgte og til internationale aktører. Danskernes tillid er stabil sammenlignet med for et år siden, dog med undtagelse af tilliden til militæret, med et fald på 20 procentpoints, og til de politiske partier, med et fald på 8 procentpoints. Den største forskel i tillid mellem danskerne og det samlede EU findes for så vidt angår det nationale parlament, hvor danskerne har lagt større tillid til Folketinget, end den gennemsnitlige Europæer har til sit nationale parlament. Europæisk integration og demokrati Der er markante forskelle på, hvad danskerne vis a vis europæerne mener, der skal lægges vægt på i de europæiske institutioner. En væsentligt større andele af danskerne mener, at kampen mod kriminalitet, miljøspørgsmål og kampen imod klimaforandringer er vigtige for at styrke EU i fremtiden. Europæernes tilfredshed med demokratiet i eget land ligger tæt op mod deres tilfredshed med måden demokratiet fungerer på i EU, idet der dog er færre i det samlede EU, der decideret er utilfredse med måden demokratiet fungerer på i EU, sammenlignet med deres eget land. Blandt danskerne er tilfredsheden med eget demokrati meget høj, hvorimod tilfredsheden med demokratiet i EU er lavere, men dog stadig højere end tilfredsheden i det samlede EU. Globalisering er en mulighed for danske virksomheder Danskerne opfatter for en stor dels vedkommende ikke globaliseringen som truende, men snarere som en mulighed for danske virksomheder og for den danske økonomi, og samtidig har danskerne generelt en høj grad af nationaløkonomisk selvtillid. Sammenlignet med den samlede europæiske befolkning skiller danskerne sig ud ved at fokusere på andre emner, både i økonomisk og integrations sammenhæng. Danskerne fokuserer relativt mere på miljø og klimabeskyttelse end de samlede europæiske borgere. Den finansielle og økonomiske krise Krisen er toppet De fleste danskere tror, at den finansielle krise er toppet, samtidig med at en betydelig andel tror, at det bliver værre endnu. Der er mere spredte meninger med hensyn til hvem, der bedst kan afhjælpe de konsekvenser, som krisen har affødt, med USA i føringen efterfulgt af G20 og EU. 10

11 Uenighed om Euroens indvirkning på krisen Danskerne tror ikke nødvendigvis på, at medlemskab i Euro-zonen i givet fald ville have hjulpet Danmark bedre gennem krisen. Samtidig spores der en positiv holdning til et stærkere økonomiog finanspolitisk samarbejde i EU. Herudover mener danskerne, at der bør satses på uddannelse, støtte til små og mellemstore virksomheder samt investeres i energi og miljø for at overvinde følgerne af krisen. Værdier Sikkerhed, solidaritet og fleksibilitet Resultaterne besvarer overordnet hvilke værdier, der er vigtige for danskerne, og hvordan de kunne tænke sig at ændre dele af samfundet eller ej. Sikkerhed, solidaritet og fleksibilitet er plusord i det danske samfund. Fred, menneskerettigheder og demokrati er de vigtigste værdier for danskerne, og det er de samme værdier, som danskerne mener, er de værdier, EU repræsenterer. Danskere og det samlede EU er enige om, at den fri konkurrence er den bedste garanti for økonomisk velstand. Der er størst forskel mellem danskerne og det samlede EU, hvad angår beskyttelse af miljøet som prioritet, også selvom det måtte påvirke den økonomiske vækst, hvor danskernes miljøprofil i europæisk sammenhæng igen kommer klart til udtryk. Danskerne ønsker i lighed med det samlede EU et samfund med mindre fokus på penge og materielle goder, og samtidig med mere fokus på udvikling af ny teknologi. Innovation Innovation nødvendig for en positiv udvikling Overordnet ser danskere innovation som nødvendig for en positiv udvikling af samfundet. Videre er det danskernes opfattelse, at EU er foran USA hvad gælder miljøbeskyttelse, sundhedssystemet, samt bekæmpelse af social ulighed. Danskerne opfatter USA som foran eller på samme niveau som EU med hensyn til entrepreneurship, innovationsteknologi og videnskabelig forskning. Når danskerne bedes tage stilling til, hvor beslutningerne burde blive truffet inden for en række politiske områder, er holdningen i 12 ud af 20 tilfælde, at beslutningerne burde blive truffet sammen med EU. Danskerne mener, at de borgernære og konkrete emner skal håndteres af regeringen. Dette gælder emner som pension, skattespørgsmål, uddannelsessystemet, bekæmpelse af arbejdsløshed og indvandring. Når det kommer til beskyttelse af forsvars- og udenrigsanliggender, bekæmpelse af kriminalitet, beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af terrorisme er der overordnet en enighed om, at det skal ske i et samarbejde med EU. 11

12 Europa - Kommissionens prioriteringsområder Flertallet: Prioritere økonomisk genopretning Overordnet er der stor enighed om prioriteterne mellem danskerne og det samlede EU. Resultaterne viser, at danskerne, i lighed med det samlede EU, ønsker et EU der fokuserer på økonomisk genopretning. Dernæst ønsker danskere et EU, der bekæmper klimaforandringer. Uddannelse med forbedret kvalitet og et stærkere system til overvågning af de finansielle markeder og de finansielle institutioner skal prioriteres i den økonomiske genopretning. Kampen mod klimaforandringerne skal ske ved at mindske CO 2 -udledningen fra transport og elektricitet, samt ved at udvikle miljøvenlige industrier, serviceydelser og teknologier. Danskernes bud på fremskridt på borgerrettighedsområdet er at gøre det lettere for unge mennesker at bo og arbejde i andre EU-lande. Hvad angår løsninger til, hvordan EU kan bidrage til at skabe stabilitet i verden, fokuserer danskerne primært på at fremme udviklingen i de fattige lande. Holdninger til EU s samarbejde med resten af verden Et samarbejde om menneskerettigheder og demokrati mellem EU og FN Danskerne er blevet spurgt ind til holdningen til EU og andre aktører på den globale arena. Mens danskerne synes, at EU skal begrænse klimaforandringer og fattigdom, ses FN s vigtigste opgave som værende fredsbevarelse og kampen mod terrorisme. Set med danske øjne ender klimaforandringer på en niende plads blandt vigtige opgaver, hvilket er interessant i forhold til det nyligt afholdte COP 15 i Danmark. FN ses som den organisation, som bedst kan bidrage til at finde løsninger for så vidt angår globale trusler og udfordringer. Danskerne mener, at et øget samarbejde mellem EU og FN kunne være til gavn for fredsbevarelse samt menneskerettigheder og demokrati, med klimaforandringer på en femte plads. 12

13 Indledning Selvom den danske situation generelt er stabil, har den internationale finanskrise haft konsekvenser også for den danske økonomi. Den generelle opfattelse er, at Danmark befinder sig i en lavkonjunktur af endnu ukendt størrelse og varighed. Betydningen af denne lavkonjunktur kan mærkes i Danmark ved et øget antal fyringer. Arbejdsløsheden i Danmark er således stigende, men ligger dog stadig på et relativt lavt niveau. Også boligmarkedet er påvirket af den økonomiske udvikling, idet flere og flere har problemer med at sælge deres boliger. Kapitel 1 Danskernes tilfredshed og forventninger I dette kapitel analyseres danskernes generelle tilfredshed med tilværelsen og deres vurdering af den nuværende økonomiske situation i Danmark. Der sættes også fokus på danskernes forventninger til udviklingen i den økonomiske situation samt deres holdning til udviklingen i Danmark og EU generelt. Sidst undersøger kapitlet, hvad danskerne lige nu opfatter som de største problemstillinger både for Danmark kollektivt og for dem selv personligt. Kapitlet danner baggrund for det efterfølgende kapitel, der omhandler danskeres holdning til EU. Tilfredshed med tilværelsen De økonomiske krisetendenser synes ikke at have haft nogen betydning for danskernes tilfredshed med tilværelsen. Figur 1.1 viser, at 98 % er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med deres tilværelse, hvilket er på samme niveau som i sommer (71.3). Den økonomiske krise har ikke påvirket danskernes tilværelse yderligere de seneste måneder, og set i sammenhæng med EU, er andelen af danskerne, der er meget tilfredse med deres tilværelse, mere end tre gange så stor som den tilsvarende andel af det samlede EU s borgere. Figur 1.1 (QA1): I det store hele, er du så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse? Er du...? Danmark 68% 30% 2% 20% 58% 17% 5% Danmark EB % 28% 2% Meget tilfreds Nogenlunde tilfreds Ikke særlig tilfreds Overhovedet ikke tilfreds Ved ikke Den økonomiske situation Dette afsnit beskriver danskernes opfattelse af den nuværende situation på forskellige økonomiske områder samt nogle af deres forventninger til fremtiden. Figur 1.4 viser, at danskerne på alle de inkluderede parametre bedømmer situationen mere positivt end EU s borgere gør i gennemsnit. Mest optimistiske er danskerne med hensyn til deres egen husstands økonomiske situation, idet 84 % her svarer, at denne er god. Den største forskel mellem danskerne og den samlede europæiske befolkning viser sig stadig at gælde den nationale 13

14 økonomiske situation, med en forskel på 35 procentpoints blandt de der vurderer situationen som god. Den mest negative vurdering danskerne giver angår den verdensøkonomiske situation. Den verdensøkonomiske situation er den økonomi der er fjernest fra danskernes hverdag. Her er danskernes vurdering tæt på den EU niveau. Hele 73 % af danskerne vurderer, at den verdensøkonomiske situation er dårlig. Som tidligere set, er de faktorer, der bliver vurderet mest positivt af både danskerne og europæerne deres egen husholdnings situation og deres personlige jobsituation. Især danskerne vurderer den nære situation en smule mere positivt end den fjerne økonomi. Således vurderes husstandens situation mere positivt end Danmarks, som vurderes mere positivt end Europas, som igen vurderes mere positivt end verdens. Figur 1.4 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? [Danmarks] økonomiske situation 58% 40% 2% 23% 75% 2% Europas økonomiske situation 44% 51% 5% 29% 62% 9% Den verdensøkonomiske situation 22% 73% 5% 19% 72% 9% Din personlige jobsituation 76% 13% 11% 54% 27% 19% Din husstands økonomiske situation 84% 15% 1% 64% 34% 2% Beskæftigelsessituationen i [Danmark] 40% 59% 1% 13% 85% 2% Den [danske] miljøsituation 65% 31% 4% 43% 53% 4% God Dårlig Ved ikke Der er sket en ændring i opfattelsen af Danmarks økonomiske situation sammenlignet med for få måneder siden (fig. 1.4). Det er færre der vurderer deres husstands økonomiske situation og beskæftigelsessituationen i Danmark som god, sammenlignet med sidste måling. 14

15 Vurderingen af beskæftigelsessituationen fortsætter dermed det fald vi så i sommer sammenlignet med niveauet i Disse fald i vurderingen som god, har dog ikke haft en direkte indflydelse på danskerens vurdering af deres tilværelse, jf. Figur Danskernes vurdering af verdens og Europas økonomiske situation er ikke ændret. Figur 1.5 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation inden for følgende områder? [Andelen, der svarer god eller meget god ] Din husstands økonomiske situation 84% 89% Din personlige jobsituation 76% 75% Miljøsituationen i Danmark 65% 63% Danmarks økonomiske situation 58% 69% Europas økonomiske situation 44% 45% Beskæftigelsessituationen i Danmark 40% 47% Den verdensøkonomiske situation 22% 23% Efterår 2009 Sommer 2009 Figur 1.6 nedenfor viser andele af mænd og kvinder i Danmark, der opfatter de forskellige situationer som værende dårlig eller meget dårlig. Overordnet giver kvinder en noget mere negativ vurdering end mænd. Der er dog sket en ændring fra i sommer, hvor der nu er lidt flere mænd end kvinder, der vurderer den personlige jobsituation og deres husstands økonomiske situation negativt. Størst forskel mellem kønnene findes for så vidt angår den nationale miljø- og økonomi situation. Figur 1.6 (QA2a): Hvordan vil du bedømme den nuværende situation efter følgende områder? [Andelen, der svarer dårlig eller meget dårlig ] 15

16 Den verdensøkonomiske situation Beskæftigelsessituationen i Danmark Europas økonomiske situation Danmarks økonomiske situation Miljøsituationen i Danmark Din husstands økonomiske situation Din personlige jobsituation 16% 15% 15% 11% Mænd 26% Kvinder 36% 36% 55% 49% 52% 45% 63% 73% 73% Når danskerne bedes sammenligne situationer i Danmark med EU, vurderer halvdelen eller mere at leveomkostningerne og energipriserne er dyrere i Danmark (figur 1.7). De fire øvrige faktorer vurderes overordnet som værende bedre i Danmark. Til sammenligning vurderer det samlede EU livskvaliteten og miljøsituationen i det enkelte land som værende på samme niveau som for gennemsnittet af EU-landene, men er derudover mere optimistiske for gennemsnittet end for eget land. Figur 1.7(QA3a): Inden for hvilke af følgende områder, ville du sige, at situationen i Danmark er bedre eller dårligere end for gennemsnittet af EU-landene? 16

17 [Danmarks] økonomiske situation 88% 9% 3% 33% 59% 8% Beskæftigelsessituationen i [Danmark] 84% 12% 4% 26% 66% 8% Omkostningerne ved at bo i Danmark 47% 50% 3% 26% 67% 7% Energipriserne i Danmark 29% 57% 14% 18% 66% 16% Livskvaliteten i Danmark 92% 5% 3% 50% 45% 5% Miljøet i Danmark 92% 5% 3% 48% 42% 10% Bedre Dårligere Ved ikke Med hensyn til forventningerne for det kommende år, er der størst pessimisme, både blandt danskerne og det samlede EU, vedrørende den nationale beskæftigelsessituation (se figur 1.8). Omkring 30 % af det samlede EU forventer at både verdens, EU's og den nationale økonomis muligheder vil blive bedre næste år. Andelen af optimister i Danmark ligger dog noget højere. 17

18 Figur 1.8 (QA4a): Hvad er dine forventninger til det kommende år? Vil de næste 12 måneder blive bedre, dårligere eller det samme, når det gælder? Din tilværelse i almindelighed 32% 2% 65% 1% 26% 15% 56% 3% [Danmarks] økonomiske situation 45% 15% 39% 1% 28% 31% 37% 4% Beskæftigelsessituationen i [Danmark] 36% 31% 32% 1% 22% 40% 34% 4% Den husstands finansielle situation 26% 6% 68% 21% 19% 57% 3% Din personlige jobsituation 19% 2% 76% 3% 19% 11% 59% 11% EU's økonomiske situation 35% 20% 40% 5% 30% 21% 38% 11% Verdens økonomiske situation 38% 22% 35% 5% 29% 24% 36% 11% Miljøet i Danmark 38% 6% 53% 3% 24% 19% 51% 6% Bedre Dårligere Det samme Ved ikke De vigtigste emner i Danmark lige nu Den økonomiske krises plads i danskernes bevidsthed er aftagende. Den økonomiske krise blev opfattet som Danmarks vigtigste problemstilling i december 2008 (38 %), fik et svagt fald til 36 % sommeren 2009, og er nu på 29 %. Kriminalitet har overtaget pladsen som den vigtigste problemstilling med en andel på 39 %. Dette resultat adskiller sig med 20 procentpoints fra det samlede EU, og er den faktor med størst forskel. Miljøet havner på en fjerde plads blandt danskerne, mens det i det samlede EU havner på en 11. plads blandt de listede faktorer, jf. Figur

19 Figur 1.9 (QA5a): Hvad mener du, er de to vigtigste problemstillinger, [Danmark] står over for lige nu? Kriminalitet Arbejdsløshed Den økonomiske situation Sundhedssystemet Miljøet Indvandring Uddannelsessystemet Terrorisme Stigende priser/inflation Energi Forsvars-/udenrigspolitik Skat Boligforhold Pensioner Andet Ved ikke Ingen 4% 9% 7% 9% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 8% 1% 5% 2% 9% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 19% 14% 16% 15% 14% 19% 24% 29% 36% 39% 40% 51% Danmark EU 27 Sundhedssystemet opfattes af mange som et vigtigt emne. I denne seneste undersøgelse er der dog stadig langt til niveauet fra december 2008 med 36 % til indeværende måling med 24 %. I lyset af de danske styrkers vedvarende indsats i Afghanistan er det interessant at bemærke, at forsvars- og udenrigspolitik af meget få danskere opfattes som et af de vigtigste emner, som Danmark står over for lige nu. Figur 1.10 viser, at mange danskere opfatter kriminalitet som et vigtigt nationalt emne, så er der flere, der opfatter den økonomiske situation som det største personlige problem, de har (fig. 1.10). Kriminaliteten ligger her kun på en delt 4.plads, sammen med arbejdsløshed og andelen der ikke synes, de har noget stort personlig problem i øjeblikket. Den mest bemærkelsesværdige forskel mellem danskere og det samlede EU er opfattelsen af stigende priser/inflation som et stort personligt problem. Hele 38 % af det samlede EU mener dette imod 17 % af danskerne. Inflationen var også i december 2008 det emne, der toppede den fælleseuropæiske liste med hele 50 %. I 2008 toppede inflationen ligeledes også danskernes liste. Der er altså sket et markant fald i andelen af danskere, der mener, at inflation er det største personlige problem, de står over for. 19

20 Det samlede EU's anden og tredjeplads får den økonomiske situation og arbejdsløshed. Det er generelt økonomiske udfordringer, der præger EU borgernes hverdag. Blandt danskerne ligger sundhedssystemet på en anden plads og inflation på en tredje plads. Figur 1.10 (QA6a): Og hvad synes du selv er de to største problemer du står over for i øjeblikket? Den økonomiske situation Sundhedssystemet Stigende priser/inflation Arbejdsløshed Kriminalitet Intet Uddannelsessystemet Miljøet Pensioner Skat Boligforhold Terrorisme Energi Indvandring Forsvars-/udenrigspolitik Andet Ved ikke 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 5% 9% 5% 7% 7% 6% 4% 4% 6% 4% 7% 8% 20% 18% 17% 15% 20% 15% 15% 14% 11% 11% 15% 13% 23% 26% 38% Danmark EU 27 Konklusioner Danskerne er generelt stadig meget tilfredse med deres tilværelse, idet 98 % svarer, at de er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse, og stort set ingen erklærer sig utilfredse. Dette billede bekræfter resultaterne fra de foregående undersøgelser. Tilfredsheden er således ikke faldet på trods af den økonomiske krise. Selvom den økonomiske krise altså ikke har haft den store betydning for den enkeltes overordnede tilfredshed, præges vurderingen af den nutidige og fremtidige situation i Danmark alligevel af krisen. Danskerne er ganske bekymrede for den globale økonomi, selvom de er nogenlunde optimistiske hvad angår Danmarks økonomi, og i endnu højere grad hvad angår deres husholdnings økonomi. Der kan altså, som i de foregående undersøgelser, spores en tendens til optimisme med hensyn til det nære og pessimisme med hensyn til det fjerne. Kriminalitet har erobret førstepladsen som største problemstilling Danmark står over for, mens der på det personlige plan er den økonomiske situation, der opfattes som det største problem. 20

21 Kapitel 2 Danskernes holdning til EU Kapitel 2 belyser danskernes syn på EU på en række områder. Først analyseres holdningen til Danmarks medlemskab af EU og danskernes tillid til de europæiske institutioner. Herefter ses der nærmere på udviklingen i Danmark, EU, USA, og danskernes tillid til samfundsinstitutioner både nationalt, globalt og på EU niveau. Dernæst kigges der på EU's integration i forhold til, hvilke emner der bør prioriteres i integrationen. Endelig analyseres danskernes opfattelse af demokratiet i Danmark og i EU samt EU s fremtid. Holdning til Danmarks medlemskab af EU Danskerne har generelt en meget positiv holdning til EU, idet 65 % mener, at dansk medlemskab er en god ting, og 77 % mener, at Danmark har draget fordel af det, jf. figur 2.1 og 2.2. Disse tal har ikke ændret sig nævneværdigt det sidste år. Figur 2.1 (QA7a): I almindelighed mener du så, at Danmarks medlemskab af EU er? Danmark 65% 13% 20% 2% EU 27 53% 15% 28% 4% En god ting En dårlig ting Hverken/eller Ved ikke Figur 2.2 (QA8a): Alt taget i betragtning mener du så, at Danmark har haft fordel eller ej af sit medlemskab af EU? Danmark 75% 17% 8% EU 27 57% 31% 12% En fordel Ikke en fordel Ved ikke Det er interessant at notere, at danskernes holdning til medlemskab af EU er mere positiv end EUgennemsnittet, og at danskerne også i højere grad, end det er tilfældet i de øvrige medlemslande, mener at landet har fordele af medlemskabet. Figur 2.3 (QA9a): Synes du, at tingene på nuværende tidspunkt, går i den rigtige eller i den forkerte retning i? Danmark 42% 42% 15% 1% EU 41% 34% 19% 6% USA 63% 25% 7% 5% Det går i den rigtige retning Det går i den forkerte retning Ingen af delene Ved ikke Danskerne har en udbredt optimisme med hensyn til USA's udvikling. Det kan være tale om en øget tillid til at Præsident Obama kan stikke en kurs ud der ligger i tråd med europæiske værdier. Til gengæld er danskerne splittet med hensyn til udviklingen i eget land, hvor lige andele mener, at 21

22 det går i hhv. den rigtige og den forkerte retning. Andelen af danskere, der mener at deres land går i den forkerte retning, er dog større end andelen der mener det samme om EU og USA. Tillid til institutioner i Danmark, EU og globalt Generelt har størsteparten af danskere tillid til de forskellige institutioner i samfundet, fra medierne til de folkevalgte og til internationale aktører. Danskernes tillid er stabil sammenlignet med for et år siden, dog med undtagelse af tilliden til militæret, med et fald på 20 procentpoints, og til de politiske partier, med et fald på 8 procentpoints. Det markante fald i danskernes tillid til militæret kan ikke spores i det samlede EU, og noget af forklaringen kan måske ligge i den nationale debat om forsvaret i relation til udgivelsen af bogen Jæger, og forsvarets håndtering af samme. Den største forskel i tillid mellem danskerne og det samlede EU findes for så vidt angår det nationale parlament, med en forskel på hele 44 procentpoints. Figur 2.3 (QA10): Jeg vil gerne spørge dig, hvor meget tillid du har til visse institutioner. Fortæl mig venligst for hver af de følgende institutioner, om du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til den. Pressen 50% 42% 48% 52% 2% 6% Radio 73% 58% 35% 24% 3% 7% TV 49% 67% 46% 31% 2% 5% Internettet 51% 37% 41% 34% 15% 22% Militæret 62% 64% 32% 26% 6% 10% [Danmarks] juridiske system 43% 80% 51% 19% 1% 6% Politiske partier 16% 50% 79% 46% 4% 5% Regeringen 29% 57% 65% 40% 3% 6% Natinonale parlament [Folktinget] 30% 74% 63% 24% 2% 7% EU 60% 48% 40% 35% 5% 12% FN 55% 75% 30% 18% 7% 15% Regionale eller offentlige 50% 74% 43% 23% 3% 7% NATO 48% 73% 33% 18% 9% 19% Tilbøjelig til at have tillid Tilbøjelig til ikke at have tillid Ved ikke 22

23 Den frie bevægelighed til at rejse, studere og arbejde har et godt fæste i den danske bevidsthed, idet 60 % nævner denne kategori på spørgsmålet om hvad EU betyder for dem personligt (fig. 2.4). Den samme kategori får også første pladsen i det samlede EU. Det er interessant at se, at Euroen betyder lige så meget for danskere, som ikke er en del af Euro-zonen, som for det samlede EU. Det er dobbelt så mange danskere som borgere i EU, der forbinder EU med bureaukrati (40 % mod 20 %). Danskerne mener også at EU har betydet en utilstrækkelig kontrol med grænserne mod EU's nabolande. Figur 2.4 QA12 Hvad betyder EU for dig personligt? (Flere svar mulige) Frihed til at rejse, studere og arbejde overalt i EU Fred Bureaukrati Euroen Ikke nok kontrol ved grænserne udadtil Demokrati Mere at skulle have sagt i verden Mere kriminalitet Økonomisk velstand Kulturel mangfoldighed Spild af penge Arbejdsløshed Tab af vores kulturelle identitet Social sikkerhed Andet Ved ikke 1% 1% 2% 4% 46% 41% 28% 40% 20% 39% 37% 38% 14% 35% 26% 31% 25% 30% 14% 28% 18% 26% 22% 21% 21% 14% 14% 14% 11% 12% 11% 60% Danmark EU 27 Figur 2.5 viser danskernes og europæernes tillid til tre forskellige europæiske institutioner. Danskernes tillid er højest til Den Europæiske Centralbank og Europa-Parlamentet, som 64 % er tilbøjelige til at have tillid til. Den Europæiske Unions konsulat er den af institutionerne, som den mindste andel af danskerne har tillid til, nemlig 37 %. Det er også den institution flest danskere ikke har nok kendskab til for at kunne vurdere, om de har tillid til den eller ej (42 %). Det samme gør sig gældende for det samlede EU. 23

24 Figur 2.5 (QA14): Fortæl mig venligst for hver af de følgende, om du er tilbøjelig til at have tillid til eller tilbøjelig til ikke at have tillid til dem. Europa-Parlamentet 50% 64% 33% 26% 10% 17% Europa-Kommissionen 55% 46% 26% 32% 19% 22% Den Europæiske Unions konsulat 37% 41% 21% 31% 42% 28% Den Europæiske Centralbank 44% 64% 33% 15% 21% 23% Tilbøjelig til at have tillid Tilbøjelig til ikke at have tillid Ved ikke Europæisk integration og demokrati Der er markante forskelle på, hvad danskerne og europæerne mener, der skal lægges vægt på i de europæiske institutioner. Som det ses i figur 2.6 er der væsentligt større andele af danskerne som mener, at kampen mod kriminalitet, miljøspørgsmål og kampen imod klimaforandringer er vigtige for at styrke EU i fremtiden. Hvor økonomiske anliggender er det vigtigste for den europæiske befolkning som sådan, kommer dette blandt danskerne kun på en femteplads. Danskerne og Europæerne som sådan er dog enige om at placere indvandringsspørgsmål forholdsvist højt, og om at placere kulturpolitik i bunden af listen. Figur 2.6 (QA16): Europæisk integration har haft fokus på adskillige spørgsmål i løbet af de sidste år. Efter din mening, hvilke aspekter burde der lægges vægt på af de europæiske institutioner i de kommende år for at styrke EU i fremtiden?(op til tre svar.) 24

25 Kampen mod kriminalitet Miljøspørgsmål Kampen mod klimaforandringer Indvandringsspørgsmål Økonimiske anliggender Social- og sundhedsspørgsmål Solidaritet med fattigere regioner Energispørgsmål Europæisk uddannelsespolitik Videnskabelig forskning Europæisk udenrigspolitik Det indre marked Europæisk forsvarspolitik Transport og energi-infrastruktur Kulturpolitik Andet Ingen af disse Ved ikke 0% 1% 0% 1% 2% 4% 4% 24% 21% 17% 28% 24% 25% 23% 26% 19% 18% 16% 19% 14% 14% 13% 11% 11% 12% 10% 13% 9% 8% 7% 8% 6% Danmark EU 27 33% 33% 36% 38% Europæernes tilfredshed med demokratiet i eget land ligger tæt op mod deres tilfredshed med måden demokratiet fungerer på i EU, idet der dog er færre i det samlede EU, der decideret er utilfredse med måden demokratiet fungerer på i EU, sammenlignet med i eget land (figur 2.7 og 2.8). Blandt danskerne er tilfredsheden med eget demokrati meget høj, hvor tilfredsheden med demokratiet i EU er 24 procentpoints lavere, dog stadig 13 procentpoint højere end tilfredsheden i det samlede EU. Figur 2.7 (QA18a): I det store og hele, er du meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds, eller overhovedet ikke tilfreds med den måde, demokratiet fungerer på her i landet? 25

26 Danmark 91% 9% EU 27 53% 45% 2% Tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke Figur 2.8 (QA18b): Og hvad med den måde demokratiet fungerer på i EU? Danmark 67% 27% 6% EU 27 54% 32% 14% Tilfreds Ikke tilfreds Ved ikke Blandt danskerne er der et spring på 23 procentpoint fra tilfredsheden med den måde demokratiet fungerer på i EU i forhold til andelen danskere, der svarer sig enige i, at de forstår hvordan EU fungerer. Over halvdelen af danskerne mener ikke, at de forstår, hvordan EU fungerer. Andelen af den danske og europæiske befolkning, der erklærer sig enige i, at der bliver taget højde for deres lands interesser i EU, stemmer forholdsvis overens med holdningerne til demokratiet i EU. Figur 2.9 (QA19a): Er du tilbøjelig til at være enig eller tilbøjelig til at være uenig i hvert af de følgende udsagn? Jeg forstår hvordan Den Europæiske Unioin fungerer 44% 54% 2% 44% 48% 8% Der bliver taget højde for Danmarks interesser i EU 57% 36% 7% 39% 47% 14% Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til ikke at være enig Ved ikke Andelene af befolkningen der ser optimistisk på EU's fremtid, er større både i Danmark og i EU, end andelene der er tilfreds med demokratiet i EU. Danskerne er også her lidt mere positive end det samlede EU, hvilket er i tråd med danskernes generelt højere tillid og tilfredshed med EU sammenlignet med det samlede EU. 26

27 Figur 2.10 (QA25): Ville du sige, at du er meget optimistisk, forholdsvis optimistisk, forholdsvis pessimistisk eller meget pessimistisk angående EU's fremtid? Danmark 79% 18% 3% EU 27 66% 27% 7% Optimistisk Pessimistisk Ved ikke EU, verden og globalisering Som det ses af figur 2.11 synes danskerne at være rimeligt enige med resten af den europæiske befolkning i, hvad der er vigtigst for, at et land kan opnå magt og indflydelse i verden. Økonomisk styrke opfattes af de fleste, både danskere og europæere, som den faktor, der er mest afgørende, selvom tallet er lidt højere for danskerne alene end for den europæiske befolkning i alt. Kulturel indflydelse opfattes ligeledes hos begge grupper af færrest som det mest afgørende for at opnå magt lige så vel som militær styrke, der også kun af relativt få opfattes som den mest afgørende faktor. Figur 2.11 viser de adspurgtes første svar, det vil sige det, som opfattes som det vigtigste. På spørgsmålet om, hvad der er det vigtigste derefter, ses den samme rangordning som i figur Figur 2.11 (QB1a): Hvilken af følgende faktorer mener du er mest afgørende for et lands eller en gruppe af landes samlede magt og indflydelse i verden? Først? Økonomisk styrke 49% 56% Politisk indflydelse 24% 32% Militær styrke 10% 14% Kulturel indflydelse 4% 5% Andet Ingen Ved ikke 0% 0% 0% 1% 1% 4% Danmark I figur 2.12 vises svarene på, hvilke af de fire faktorer, der karakteriserer EU. Igen er økonomisk styrke den kategori, som flest svarer i det samlede EU, og politisk indflydelse er den faktor, som næst flest opfatter som mest karakteriserende. Blandt danskerne er der sket et skifte fra at vurdere økonomisk styrke, som det der karakteriserer EU, til at være den politiske indflydelse. 27

28 Således opfatter danskerne snarere EU som værende karakteriseret ved politisk indflydelse end ved økonomisk styrke. Det er flere der mener, at EU karakteriseres mere af kulturel indflydelse end af militær indflydelse, selvom militær indflydelse opfattes af flere som en væsentligere magtfaktor end kulturel indflydelse. Figur 2.12 (QB2a): Og hvilke af følgende mener du karakteriserer Den Europæiske Union mest? Først? Økonomisk styrke 42% 47% Politisk indflydelse 31% 48% Militær styrke Kulturel indflydelse 4% 6% 3% 8% Andet Ingen Ved ikke 0% 0% 0% 2% 3% 6% Danmark Af figur 2.13 ses det, at danskerne synes at have tiltro til globaliseringens positive økonomiske potentiale, idet hele 86 % helt eller delvist er enige i, at globaliseringen er en mulighed for økonomisk vækst. På den anden side mener over halvdelen, nemlig 58 %, at globaliseringen øger den sociale ulighed. Det er altså ikke en uforbeholdent positiv holdning til globaliseringen, man finder hos danskerne, hvilket også i nogen grad bekræftes af, at 79 % mener, at globalisering nødvendiggør fælles verdensomspændende regler. Danskerne har væsentligt mere tiltro til globaliseringens økonomiske potentiale end den europæiske befolkning samlet set. 86 % af danskerne erklærer sig som sagt enige eller delvist enige i, at globaliseringen giver mulighed for økonomisk vækst. Det tilsvarende tal for hele EU s befolkning er kun 61 %. Figur 2.13 (QB3): For hvert af følgende udsagn, kan du sige mig om du er fuldstændig enig, delvis enig, delvis uenig eller fuldstændig uenig? 28

29 Globaliseringen er en mulighed for økonomisk vækst 86% 9% 5% Globaliseringen øger den sociale ulighed 58% 36% 6% Globaliseringen nødvendiggør, at man har fælles regler på verdensplan ("worldwide governance") 79% 16% 5% EU og USA har samme interesse i at beskæftige sig med globaliseringen 51% 35% 14% Globaliseringen beskytter os mod prisstininger 32% 62% 6% Globaliseringen hjælper med til at skabe fred i verden 66% 31% 3% Globaliseringen repræsenterer en trussel mod den danske kultur 34% 62% 4% Globaliseringen er profitalbel for store virksomheder - ikke for borgerne 46% 50% 4% Globaliseringen betyder udenlandske investeringer i Danmark 76% 18% 6% Globaliseringen hjælper til med udviklingen af de fattigere lande 68% 27% 5% Globaliseringen hjælper folk til at være mere åbne overfor fremmede kulturer 72% 24% 4% EU har de fornødne redskaber og magt til at forsvare et økonomiske interesser i den globale økonomi 69% 18% 13% Den Europæiske Union bidrager til at beskytte de europæiske borgere mod de negative virkninger af globaliseringen 61% 28% 11% EU hjælper borgerne til nemmere at drage nytte af globaliseringen 70% 18% 12% Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til at være uenig Ved ikke Den samme forskel mellem danskerne og resten af den europæiske befolkning antydes i figur Her er den danske tiltro til globaliseringens økonomiske potentiale meget større end den samlede europæiske tiltro. 70 % af danskerne mener, at globaliseringen er en økonomisk mulighed for danske virksomheder, hvilket udgør et lille fald i forhold til de 75 % i juni Kun 43 29

30 % af den samlede europæiske befolkning deler denne holdning, og en lige så stor andel mener i stedet, at globaliseringen direkte udgør en økonomisk trussel. Figur 2.14 (QB4a): Hvilket af følgende to forslag ligger tættest på din holdning til globaliseringen? Danmark 70% 23% 7% 43% 42% 15% Globalisering er en god mulighed for danske virksomheder fordi der bliver åbnet nye markeder op Globalisering er en trussel mod beskæftigelsen og virksomhederne i Danmark Ved ikke Bevidstheden om krisens udgangspunkt hos danskerne ses tydeligt i figur 2.15, hvor 65 % af danskerne mener, at den europæiske økonomi klarer sig bedre end den amerikanske. Dette tal overgås af den russiske økonomi i nærværende måling, hvor 71 % svarer, at EU klarer sig bedre. 57 % af danskerne svarer, at EU s økonomi klarer sig bedre en den brasilianske. Indtrykket af de kinesiske og japanske økonomier er mere positivt, her svarer henholdsvis 48 % og 25 % at disse økonomier klarer sig bedre end den europæiske. Disse resultater skiller sig noget ud fra de tilsvarende for den samlede europæiske befolkning. Her mener kun 30 %, at den europæiske økonomi klarer sig bedre end den amerikanske, og kun 47 % at den klarer sig bedre end den russiske. Figur 2.15 (QB5): Ville du sige, at den europæiske økonomi klarer sig bedre, klarer sig dårligere eller klarer sig lige så godt som den økonomi? Amerikanske 65% 7% 25% 3% 30% 32% 27% 11% Japanske 33% 25% 25% 17% 24% 41% 17% 18% Kinesiske 22% 48% 15% 15% 27% 43% 13% 17% Indiske 47% 23% 12% 18% 43% 23% 12% 22% Russiske 70% 6% 11% 13% 47% 19% 13% 21% Brasilianske 57% 11% 11% 21% 46% 16% 11% 27% Klarer sig bedre Klarer sig dårligere Klarer sig på samme niveau Ved ikke 30