Kommunestyret i Danmark

Transkript

1

2 Kommunestyret i Danmark 1

3 Kommunestyret i Danmark KL 1. udgave, 1. oplag, 2003 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Peter Jakobsen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: narayana press Produktion: Kommuneinformation A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne pjece eller dele heraf er uden KL s skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. 2

4 Forord Kommunestyret er en vigtig del af det danske folkestyre. Kommunerne har hovedparten af de offentlige serviceopgaver. Herunder de opgaver, der er tættest på borgernes hverdag fx børnepasning, folkeskolen, socialområdet og ældreomsorgen. Det danske kommunestyre befinder sig i en brydningstid. Økonomien er stram; de små årgange gør rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft til en central udfordring. Den nye informationsteknologi skaber forventning om en mere fleksibel service, hvor borgeren kan komme i kontakt med sin kommune 24 timer i døgnet når som helst og hvor som helst. Udfordringerne får stadig flere kommuner til at indgå i et tættere samarbejde og har sat gang i en debat om den fremtidige indretning af den offentlige sektor. Denne pjece fortæller både om nogle af de nye udfordringer, kommunerne står overfor, og om de grundlæggende principper, det danske kommunestyre nu som før er bygget op omkring. 3

5 4

6 Indhold 7 1. Kommunerne og det danske folkestyre 7 Demokrati på tre niveauer 9 2. Kommunestyret i udvikling 9 Nye udfordringer 10 Samarbejde på tværs af kommunegrænser Danske kommuner i internationalt perspektiv Fakta om kommunerne 13 Kommunevalg Statens, amters og kommuners opgaver 15 Statens opgaver 15 Amternes opgaver 15 Kommunernes opgaver 18 Kommunalfuldmagten 18 Tilsyn Kommunernes politiske organisation 19 Kommunalbestyrelsen 19 Udvalg 20 Økonomiudvalget 20 Borgmesteren 20 Magistratsordninger og udvalgsstyre 21 Aflønning 21 Brugerbestyrelser 5

7 22 7. Kommunernes administration Kommunernes økonomi 24 Kommunerne og samfundsøkonomien 24 Indtægter og udgifter 26 Budgetsamarbejdet 26 Kommunal udligning 6

8 1. Kommunerne og det danske folkestyre Kommunestyret er en vigtig del af det danske folkestyre. Kommunen danner rammen om det lokale demokrati, der giver borgerne mulighed for at øve indflydelse på lokale forhold og beslutninger. Det kan bl.a. ske ved, at man deltager i kommunevalgene og i den brede politiske debat i lokalsamfundet. Kommunen er den offentlige myndighed, der er tættest på borgerne. Kommunen er ansvarlig for hovedparten af de offentlige serviceopgaver, og derfor er det kommunen, den enkelte borger oftest har kontakt med. Kommunerne er ansvarlige for cirka halvdelen af de samlede offentlige udgifter i Danmark. Kommunestyret i Danmark bygger på fire bærende søjler: Nærhedsprincippet: En offentlig opgave skal administreres så tæt på de berørte borgere som muligt. Lokalpolitisk beslutningsrum: De folkevalgte i den enkelte kommune kan selvstændigt fastsætte målene for den kommunale opgaveløsning inden for de grænser, den specifikke lovgivning sætter. Vidtgående lokalpolitisk frihed til at fastlægge de kommunale opgavers organisering og udførelse. Beslutningskompetence og økonomisk ansvar placeres hos den samme folkevalgte myndighed. Demokrati på tre niveauer Det danske folkestyre er bygget op omkring tre selvstændige politiske og administrative niveauer: Det nationale niveau er repræsenteret af Folketing, regering og statsadministration. Det regionale niveau er amter. Det lokale niveau er kommuner. 7

9 82 i grundloven er udgangspunktet for det kommunale selvstyre. Bestemmelsen siger, at kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Bestemmelsen udtrykker, at kommunerne er underlagt lovgivningsmagten og ikke er stater i staten. Den fordrer tillige, at der skal være et statsligt tilsyn med kommunernes virksomhed, og at kommunerne skal have en vis frihed og selvstændighed i styringen af deres opgaver. Bestemmelsen beskytter ikke mod selv vidtgående lovregulering af kommunernes forhold. Det beror således hovedsagelig på de herskende politiske strømninger, hvor stor frihed kommunerne skal have. I praksis har kommunerne betydelige frihedsgrader vedrørende løsningen af en stor del af deres opgaver. Grundlaget for det lokale selvstyre er i høj grad kommunernes og amternes ret til at udskrive skat til at drive deres virksomhed med. Da kommunernes udgifter udgør cirka 23 pct. af bruttonationalproduktet, har de et betydeligt ansvar for samfundsøkonomien, og derfor eksisterer der et tæt samarbejde mellem staten og kommunerne om budgetterne og skatteprocenten i kommunerne. 8

10 2. Kommunestyret i udvikling Kommunernes og amternes nuværende struktur har eksisteret siden kommunalreformen fra 1970, der havde til formål at oprette mere økonomisk og administrativt bæredygtige kommuner kommuner blev reduceret til 275, og 25 amtskommuner blev reduceret til 14. Kommunalreformen byggede på, at opgaverne skulle løses så tæt på borgerne som muligt. Dette har resulteret i, at kommunerne har fået stadig flere opgaver og et stadigt større politisk og økonomisk ansvar. Nye udfordringer Udviklingen siden 1970 har betydet, at kommunerne efterhånden har fået et stort ansvar for den politiske styring af den offentlige sektor. Det stiller krav til den enkelte kommune, der i stigende grad arbejder med effektivitetskontrol og målstyring i produktionen af service til borgerne. Kommunerne arbejder med en bred vifte af forskellige styreformer og redskaber, fx udbud, udlicitering og kontraktstyring. Samtidig er der sket en større grad af decentralisering inden for den enkelte kommune, og der er oprettet brugerbestyrelser, som giver brugerne direkte indflydelse på kommunens serviceydelser. I mange kommuner er der på forskellige områder skabt mulighed for, at borgerne kan vælge mellem, om de vil modtage en ydelse fra det offentlige eller fra en privat leverandør. Samtidig er der på flere områder skabt mulighed for, at borgerne kan overskride de kommunale grænser og fx vælge et plejehjem eller en folkeskole til deres børn, der ligger i nabokommunen, hvis de ønsker dette. Udviklingen af en mere fleksibel, borgervendt service understøttes af den nye informationsteknologi. Visionen er, at borgeren skal have mulighed for at komme i kontakt med sin kommune 24 timer i døgnet, og at det ikke behøver at ske ved at møde op på rådhuset. Dette kræver, at der gøres op med en række 9

11 barrierer, både af teknisk karakter og i form af lovgivning, der spænder ben for udviklingen af digital forvaltning. Samarbejde på tværs af kommunegrænser Danske kommuner har en lang tradition for at samarbejde. Det styrker kommunernes løsning af opgaver og muligheden for en effektiv drift af institutioner m.v. Samarbejdet er traditionelt blevet udmøntet i bl.a. udveksling af erfaring og viden, samarbejde om materiel og personale, dannelse af kommunale fællesskaber og fælles drift af tekniske anlæg og institutioner. At dømme efter udviklingen siden slutningen af 1990 erne vil mange flere opgaver fremover blive løst i et samarbejde mellem flere kommuner. Rundt om i landet diskuterer kommunalbestyrelserne mulighederne for at indgå langsigtede samarbejdsaftaler, der dækker en bred vifte af opgaver. Aftalerne om samarbejde er i stor udstrækning en reaktion på store udfordringer, som kommunerne står overfor. Det kommunale samarbejde kan bl.a. bidrage til at løse følgende problemer: Presset på økonomien: Der samarbejdes på områder, hvor der kan hentes stordriftsgevinster eller skabes rationaliseringer ved fælles drift. Problemer med rekrutteringen: Samarbejderne bidrager til at opbygge attraktive faglige miljøer, der kan ruste kommunerne til den skærpede kamp om den kvalificerede arbejdskraft. Problemer ved it-omstillingen: Samarbejderne kan smidiggøre og rationalisere digitaliseringen af kommunernes drift og borgerbetjening. Det kommunale samarbejde kan foregå på forskellige niveauer. Nogle kommunegrupper vælger at indgå meget forpligtende samarbejder på enkeltområder i form af fælles forvaltninger og fælles drift af institutioner. Andre kommunegrupper videreudvikler samarbejdet. De indgår samarbejdsaftaler, der udgør rammen om en bredere vifte af opgaver, og samarbejdet med andre kommuner bliver således en central del af kommunernes styringstænkning. Siden slutningen af 1990 erne er der kommuner, som er gået et skridt videre. Pr. 1. januar 2003 blev sammenlægningen mellem de fem kommuner og amtet på Bornholm gennemført. Flere andre danske kommuner er blevet enige om at 10

12 igangsætte analyseprojekter, som skal belyse perspektiverne ved en sammenlægning. Regeringen nedsatte 1. oktober 2002 en strukturkommission, der skal komme med anbefalinger til den fremtidige indretning af hele den offentlige sektor. KL har budt Strukturkommissionen velkommen og deltager aktivt i dens arbejde. Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af

13 3. Danske kommuner i internationalt perspektiv De danske kommuner er meget orienterede mod det, der sker internationalt. Det gælder ikke mindst det europæiske samarbejde, da den europæiske integration påvirker en række nationale forhold. EU har fået stigende beføjelser til lovgivningsmæssigt at gribe ind på områder, der i Danmark styres af kommunerne. Det gælder bl.a. reglerne for offentlige udbud, miljøpolitikken, regionalpolitikken og dele af arbejdsmarkedspolitikken. De danske kommuners interesser i forhold til EU varetages bl.a. gennem KL s repræsentation i EU s Regionsudvalg, der skal høres, inden der vedtages ny EUlovgivning på de områder, der berører lokale og regionale myndigheder i medlemslandene. Set i international sammenhæng er det danske kommunestyre enestående. Kun meget få lande har gennemført den samme decentralisering til lokale myndigheder. I 2000 udgjorde de kommunale udgifter 44 pct. af de samlede offentlige udgifter. Da kommunerne i Danmark har en relativt høj andel af landets skatteudskrivning, er de i høj grad selvfinansierende. Det kommunale skatteprovenu udgør cirka 33 pct. af det samlede offentlige skatteprovenu. 12

14 4. Fakta om kommunerne Danmark består af 271 kommuner og 13 amter. Københavns og Frederiksberg Kommune samt Bornholms Regionskommune er som de eneste både primærkommuner og amtskommuner. Indtil 1. januar 2003 var der fem primærkommuner på Bornholm, men indbyggerne på Bornholm besluttede ved en folkeafstemning i 2001 at slå sig sammen til én samlet regionskommune, der varetager såvel primær- som amtskommunale opgaver. Indbyggertallet i kommunerne varierer meget, som det fremgår af tabellen (eksklusive København og Frederiksberg). Indbyggere Kommuner Over Kommunevalg Kommunevalget finder sted hvert 4. år. Danskere, EU-borgere og borgere fra Norge og Island, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme og stille op til kommunalbestyrelserne. For borgere fra andre lande gælder, at de i tre år skal have haft fast ophold i Danmark for at kunne stemme eller stille op. 13

15 For at stille op til en kommunalbestyrelse skal man typisk udvælges som kandidat gennem et politisk parti eller en borger-/lokalliste. I figurerne nedenfor er vist stemmefordelingen ved sidste kommune- og folketingsvalg. Kommunalvalg 20. november 2001 A Socialdemokraterne 32,4% B Det Radikale Venstre 3,9% C Det Konservative Folkeparti 11,3% D Centrum-Demokraterne 0,4% F Socialistisk Folkeparti 7,5% O Dansk Folkeparti 5,4% Q Kristeligt Folkeparti 1,1% V Venstre 28,3% Z Fremskridtspartiet 0,3% Ø Enhedslisten 1,7% Andre inkl. Slesvigsk Parti 7,5% Folketingsvalg 20. november 2001 A Socialdemokraterne 29,1% B Det Radikale Venstre 5,2% C Det Konservative Folkeparti 9,1% D Centrum-Demokraterne 1,8% F Socialistisk Folkeparti 6,4% O Dansk Folkeparti 12,0% Q Kristeligt Folkeparti 2,3% V Venstre 31,2% Z Fremskridtspartiet 0,6% Ø Enhedslisten 2,4% 14

16 5. Statens, amters og kommuners opgaver Det er Folketinget og regeringen, der bestemmer, hvilke opgaver henholdsvis staten, amterne og kommunerne skal løse. Folketinget og regeringen regulerer amternes og kommunernes virksomhed gennem lovgivning og bekendtgørelser og via reguleringer af de fastsatte økonomiske rammer. Statens opgaver Blandt statens mange opgaver kan nævnes politi, domstole og fængselsvæsen, hele udenrigstjenesten inklusive den danske udviklingsbistand samt forsvaret. På uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet har staten ansvaret for de videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne, arbejdsløshedsforsikringen, (der dog administreres af a-kasserne), arbejdsformidlingen og arbejdstilsynet. Af øvrige statslige opgaver kan nævnes landbrugs-, fiskeri- og fødevarekontrol, told- og skatteadministration samt den overordnede trafikplanlægning og miljøregulering. Amternes opgaver Amternes vigtigste opgaver er sygehusvæsenet, den offentlige sygesikring, gymnasier og hf-skoler, voksenuddannelsescentre, specialundervisning af svært handicappede, drift af specialinstitutioner for handicappede samt en række opgaver inden for natur- og miljøbeskyttelse, trafikplanlægning, erhvervspolitik og regional planlægning. Kommunernes opgaver Kommunerne har de opgaver, der er tættest på borgernes dagligdag, og som bedst løses lokalt på grund af den nære, daglige kontakt. De største serviceområder er socialområdet, børnepasningsområdet, skole- og fritidsområdet samt ældreområdet. 15

17 Stort set alle sociale ydelser udbetales via det kommunale system. Staten betaler nogle af de sociale sikringsydelser, fx den udgiftstunge folkepension, men den administreres af kommunerne. Andre sociale ydelser, bl.a. sygedagpenge og boligstøtte, betales delvist af staten. Endelig er der en række sociale ydelser, kommunerne selv dækker udgifterne til. Børn, unge og kultur Kommunen sørger for pasningstilbud til børn op til seksårsalderen. 86 pct. af de 1-5-årige børn i Danmark passes i et af de kommunale pasningstilbud dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Folkeskolen er en af kommunernes helt store opgaver. Den omfatter også skolepsykologisk rådgivning, mulighed for specialundervisning og skolefritidsordninger. Kommunerne skal sørge for forebyggende sundhedsordninger for børn og børnetandpleje. Kommunerne er desuden ansvarlige for ungdomsskolen og for at give tilskud til fritidsundervisning for børn og voksne. En af de største opgaver på kulturområdet er folkebibliotekerne. Derudover yder kommunen tilskud til idrætsorganisationer og kulturelle arrangementer. Kommunerne bygger og driver endvidere idrætshaller, kulturhuse, museer m.v. Kontanthjælp og aktivering Kommunerne har ansvaret for kontanthjælpssystemet, det vil sige udbetaling af kontante ydelser til personer, der ikke er forsikrede gennem en arbejdsløshedskasse. Kommunerne står for aktiveringen af kontanthjælpsmodtagere, bl.a. gennem beskæftigelsesordninger. Det er også kommunerne, der sørger for revalideringsindsatsen til personer, der har brug for særlig støtte til uddannelse eller til at klare et job. Integration Kommunerne har det samlede ansvar for integrationen af flygtninge og indvandrere. Kommunerne skal bl.a. tilbyde nyankomne udlændinge et introduktionsprogram på op til tre år og sørge for boligplacering, danskundervisning, udbetaling af økonomisk hjælp m.v. 16

18 Ældreområdet Kommunerne har hele ansvaret for ældreomsorgen. Kommunerne sørger for hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, dagcentre for ældre, madudbringning samt ældreboliger og plejehjemspladser. Miljø og forsyning På miljøområdet skal kommunerne føre tilsyn med landbrugets og virksomhedernes miljøforhold. Kommunerne sørger for afledning og rensning af spildevand og for at bortskaffe affald fra husholdninger og erhverv. Kommunerne har ansvaret for driften af lossepladser og forbrændingsanlæg, hvilket der ofte samarbejdes om, bl.a. gennem oprettelsen af fælleskommunale affaldsselskaber. Kommunerne er ansvarlige for planlægningen af drikkevandsforsyningen, og det meste vand leveres i dag af kommunale vandværker. Kommunerne sørger for varmeforsyningen. Det sker gennem kommunale fjernvarmeværker, elforsyninger og naturgasselskaber. Bolig- og trafikområdet Kommunerne står med ansvaret for, at borgerne har et tag over hovedet. Derfor er det kommunerne, der står for den offentlige boligforsyning, skal beslutte byfornyelse og give byggetilladelse ved ombygninger. Kommunerne har anvisningsret til hver fjerde offentligt støttede bolig og kan også indgå aftaler med private om anvisning af boliger til boligsøgende. Kommunerne sørger for drift og vedligeholdelse af de kommunale veje, der i Danmark udgør godt 80 pct. af vejnettet. Kommuneplaner, regional- og erhvervspolitik Kommunerne laver kommuneplaner år frem i tiden. Kommuneplanen skal stemme overens med regionalplanen og angive placering af boliger, institutioner, erhverv m.v. Kommunerne medvirker til en del udviklingsaktiviteter inden for erhvervspolitikken. Mange kommuner samarbejder både med hinanden, med lokale virksomheder og med amtet om den regionale erhvervsudvikling. Det sker for at styrke den lokale og regionale indsats for at skabe øget vækst og beskæftigelse. 17

19 Ligningsarbejde Kommunerne varetager personligningen, som er grundlaget for opkrævning af de direkte skatter hos A-indkomstmodtagerne og personligt erhvervsdrivende. Som en konsekvens af, at ansvaret for selskabsligningen i 1998 blev overført fra kommunerne til staten, blev udførelsen af selskabsligningsopgaven delt mellem Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne og kommunerne. Kommunalfuldmagten Kommunernes opgaver er ikke altid bestemt ved lov. De opgaver, der ikke er fastlagt ved lov, bliver styret gennem de såkaldte kommunalfuldmagtsregler. Reglerne er uskrevne retsgrundsætninger om, at kommunerne må bruge af deres ressourcer til at tilbyde lokalbefolkningen en række forskellige servicefaciliteter, fx grønne områder, kultur- og fritidsfaciliteter, forskellige former for erhvervsinfrastruktur, forsamlingsfaciliteter m.m. Tilbuddene skal være af lokalt almennyttigt præg, og de må ikke gives på områder, hvor opgaverne skal løses af andre myndigheder eller af den private sektor. Heraf følger, at kommuner ikke i almindelighed kan drive industri, handel og håndværk m.v. Kommunerne må heller ikke forvride konkurrencen ved at give tilskud til lokale erhvervsvirksomheder. Tilsyn Kommunalfuldmagtsreglerne er ikke altid klare, og der kan opstå tvivlsspørgsmål. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og 14 tilsynsråd fører tilsynet med kommunerne og sørger herved for, at kommunalfuldmagtsreglerne overholdes. Hvert tilsynsråd dækker kommunerne i et amt og består af statsamtmanden og fire medlemmer af amtsrådet. Tilsynsrådet fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen. Folketingets Ombudsmand kan også tage stilling til lovligheden af kommunernes beslutninger og eventuelt til, om de følger god forvaltningsskik. Tilsynsrådets afgørelser kan ankes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I sidste ende er det de almindelige domstole, der afgør, om kommunernes beslutninger er lovlige. 18

20 6. Kommunernes politiske organisation Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen er den øverste politiske ledelse i en kommune. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer de overordnede politiske beslutninger om kommunens opgaveløsning. Styrelsesvedtægten i den enkelte kommune bestemmer, hvor mange medlemmer der skal vælges til kommunalbestyrelsen. Ifølge den kommunale styrelseslov skal antallet være ulige og mellem ni og 31 personer. Kommunalbestyrelsens vigtigste opgave er at skabe helhed i forhold til kommunens ansvarsområder og opgaver. Der skal foretages en koordination mellem de enkelte kommunale sektorer, og der skal samarbejdes på tværs af stående udvalg og fagforvaltninger. Det er kommunens budget, der er kernen i kommunalbestyrelsens styring af de kommunale opgaver og prioritering. Det er gennem budgettet, at kommunalbestyrelsen har ret til at bruge kommunens midler, og det årlige budget er bindende for kommunens dispositioner. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige, og tidspunkt og sted for møderne skal offentliggøres. Dagsordener og beslutninger skal fremlægges for borgerne, så de har mulighed for at se de sager, der behandles. Fortrolige sager skal dog behandles for lukkede døre. Udvalg Kommunalbestyrelsen nedsætter et økonomiudvalg og et eller flere såkaldt stående udvalg, i alt normalt fire til seks udvalg. Udvalgene varetager forvaltningen af kommunens anliggender på kommunalbestyrelsens vegne. Udvalgene er ansvarlige for hver deres fagområde. Udvalgssystemet betyder, at udvalgene i praksis får det direkte ansvar for forberedelsen og udførelsen af kommunalbestyrelsens beslutninger. 19

21 Kommunerne bestemmer selv, hvilke udvalg der skal nedsættes, og hvordan opgavefordelingen imellem dem skal være. Der skal dog være et udvalg, der tager sig af konkrete personsager inden for det sociale område. Økonomiudvalget Økonomiudvalget har en central betydning i kommunerne. Dets opgaver er hovedsageligt fastlagt i den kommunale styrelseslov og kan derfor ikke varetages af andre udvalg. Borgmesteren er født formand for udvalget. Økonomiudvalgets mest centrale opgave er at lave et forslag til det kommende års budget, der er udarbejdet på baggrund af de øvrige udvalgs budgetforslag. Kommunalbestyrelsen skal derefter tage endelig stilling til økonomiudvalgets forslag. Herudover står udvalget for kommunens forvaltning på det økonomiske og personalemæssige område. Det indebærer, at udvalget skal udtale sig om alle sager om kommunens økonomiske og administrative forhold, før de forelægges i kommunalbestyrelsen. Borgmesteren Borgmesteren er formand for kommunalbestyrelsen og forbereder og leder kommunalbestyrelsens møder. Borgmesteren har den øverste ledelse af hele kommunens administration. Der skal desuden vælges en eller to næstformænd, også kaldet viceborgmestre. Magistratsordninger og udvalgsstyre I en kommune med magistratsstyre vælger kommunalbestyrelsen en magistrat bestående af en borgmester og en række rådmænd, der tilsammen udgør magistraten. Magistratsmedlemmerne tager sig af de opgaver, der i andre kommuner hører under de stående udvalg. De opgaver, der normalt hører under økonomiudvalget, varetages i magistratsstyrede kommuner dels af den samlede magistrat, dels af borgmesterens afdeling. I dag er Århus den eneste magistratskommune. København, Odense og Aalborg anvender en styreform, der kaldes udvalgsstyre med delt administrativ ledelse. Her er udvalgsformændene heltidsbeskæftigede og har den administrative ledelse af hvert sit forvaltningsområde. 20

22 Aflønning Borgmestre og rådmænd modtager vederlag af en størrelse, der gør, at de ikke behøver at have almindeligt arbejde ved siden af. Udvalgsformænd modtager vederlag svarende til deltidsbeskæftigelse. De øvrige medlemmer får et årligt vederlag, hvis størrelse afhænger af kommunens størrelse og det enkelte medlems udvalgspladser. Børnefamilier får derudover et mindre økonomisk tilskud. Brugerbestyrelser Der er fastsat regler for oprettelse af bruger- og forældrebestyrelser i folkeskoler og daginstitutioner. Brugerbestyrelser skal ses som et supplement til det repræsentative demokrati i kommunalbestyrelsen. Brugerbestyrelserne giver brugerne mulighed for at få direkte indflydelse på kommunens serviceydelser. 21

23 7. Kommunernes administration Kommunalbestyrelsen har et stort ansvar. Ud over at styre kommunens politiske og økonomiske dispositioner har kommunalbestyrelsen også ansvaret for den kommunale forvaltning og administration. Som formand for kommunalbestyrelsen er borgmesteren politisk leder og den øverste ansvarlige for administrationen. Kommunaldirektøren er den øverste administrative embedsmand og har borgmesteren som chef. Kommunaldirektøren har mange jobfunktioner som bl.a. at være rådgiver for diverse udvalg og for kommunalbestyrelsen. Derudover har kommunaldirektøren som regel personaleansvaret for alle kommunens ansatte. Den kommunale styrelseslov og andre love slår fast, at visse beslutninger af stor, generel betydning, bl.a. budgettet og kommuneplanen, skal træffes af kommunalbestyrelsen selv. Herudover er kommunalbestyrelsen dog frit stillet med hensyn til, hvilke beslutninger der kan træffes af de ansatte (delegation). Kommunerne har ansvaret for opbygningen af administrationen. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvilke forvaltninger der skal være, opbygningen af disse og opgavefordelingen forvaltningerne imellem. 22

24 Figuren nedenfor er et eksempel på den politiske og administrative organisering af en kommune. 23

25 8. Kommunernes økonomi Kommunerne og samfundsøkonomien Da de kommunale udgifter udgør en stor del af det samlede bruttonationalprodukt, påvirker kommunernes økonomi samfundsøkonomien betydeligt. Derfor indgår regeringen og de kommunale organisationer (KL og Amtsrådsforeningen) samt Københavns og Frederiksberg Kommune aftaler om rammerne for kommunernes økonomi. Indtægter og udgifter Kommunernes primære indtægt kommer fra indkomst- og ejendomsskat. Indtægterne er forskellige fra kommune til kommune. Herudover yder staten bloktilskud til kommunerne, som ikke er øremærket til bestemte formål. Endelig får kommunerne refusioner fra staten på enkelte opgaveområder, især inden for socialområdet. Afhængig af opgavens art refunderer staten en vis andel af de udgifter, kommunen har haft. Over halvdelen af de samlede kommunale udgifter går til social- og sundhedsområdet. Udgifterne til administration udgør ca. 18 pct. af de samlede kommunale udgifter. Kommunerne beskæftiger cirka Omregnet til fuldtidsbeskæftigede svarer det til cirka Heraf er cirka 12 pct. beskæftiget i administrationen. De resterende 88 pct. arbejder på kommunale institutioner. 24

26 Diagrammet nedenfor viser kommunernes udgifter og indtægter i budgetåret

27 Budgetsamarbejdet Det er en meget stor sum penge, der passerer gennem de kommunale kasser hvert år til serviceydelser og overførselsindkomster til borgerne. Derfor må den kommunale økonomi inddrages i den samlede økonomiske politik, der styres af regeringen og Folketinget. Denne koordination finder sted i budgetsamarbejdet mellem staten og kommunerne. Budgetsamarbejdet er ikke vedtaget ved lov, men er udviklet gennem en lang tradition for brede kompromisløsninger. Budgetsamarbejdet fungerer således, at der årligt forhandles om en aftale mellem KL og Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg Kommune og regeringen. Der vedtager man rammerne for kommunernes økonomi. Aftalen mellem KL og regeringen forhandles på vegne af alle KL's medlemskommuner og indeholder henstillinger og anbefalinger til kommunerne. Aftalerne er ikke retligt bindende for den enkelte kommune, men det er afgørende, at såvel kommunerne som staten føler sig forpligtede til at overholde indgåede aftaler. Derudover mødes staten og de kommunale organisationer et par gange årligt for gensidigt at orientere hinanden om forhold, der har relevans for den økonomiske aftale. Som et yderligere led i budgetsamarbejdet forhandler KL og regeringen løbende om de økonomiske konsekvenser af ny og ændret lovgivning og regulering, der påvirker kommunerne. Når kommunerne påføres nye udgifter, øges det statslige bloktilskud. Når kommunernes udgifter bliver mindsket, reduceres bloktilskuddet. Kommunal udligning Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men der er som udgangspunkt store forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov. Nogle kommuner har et lavere skattegrundlag end gennemsnittet. Andre har et højere. Nogle kommuner har en større andel af befolkningen i de udgiftskrævende aldersgrupper end gennemsnittet. Andre har en lavere andel. Det kommunale udligningssystem har til formål at udligne alle kommunernes økonomiske vilkår indbyrdes. Formålet er at give kommunerne et mere ensartet 26

28 udgangspunkt, så forskelle i kommunernes skatteprocenter afspejler det lokalt fastlagte serviceniveau. Udligningen sker på grundlag af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Beskatningsgrundlaget opgøres pr. indbygger. Udgiftsbehovet opgøres dels ud fra sammensætningen i kommunen, dels ud fra sociale kriterier. Udligningsordningerne flytter meget store beløb rundt kommunerne imellem. 27

29 KL Weidekampsgade København S Tlf Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf