Kampen for det sidste F Demokratiske rettigheder i Danmark Holdninger til handicap. Hvad ved vi? Flere veje til forandring...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kampen for det sidste F... 3 Af Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd Demokratiske rettigheder i Danmark... 7 Holdninger til handicap. Hvad ved vi? Flere veje til forandring Det Centrale Handicapråd Program

2 Grundloven af 1915, som er udstillet i Folketinget, beskriver de grundlæggende rettigheder i det danske samfund. Foto: Thorkild Jensen. 2

3 Kampen for det sidste F Af Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd I 2015 fejrer vi 100-året for den grundlovsændring, der gav kvinder og tjenestefolk stemmeret. De, som populært blev kaldt de fem F er, fruentimmere, folkehold, forbrydere, fattige og fjolser, har historisk stået uden for demokratiet. Sidenhen har vi dog lagt betegnelsen de fem F er på hylden. Det vil være åbenlyst nedladende at kalde kvinder for fruentimmere. Vi bruger heller ikke betegnelsen fjolser om mennesker med psykisk sygdom eller udviklingshæmning, som dengang boede på forsorgsinstitutioner, og som, man mente, ikke var egnede til at deltage i det politiske liv. I dag bliver alle F erne stort set betragtet som fuldgyldige demokratiske medborgere. Naturligvis. Mange har op gennem historien kæmpet for at blive inkluderet i demokratiet og for at ændre de holdninger og samfundssyn, som har resulteret i demokratisk eksklusion. Men kampen for det sidste F, fjolserne, er stadig i gang. I Danmark kan man miste stemmeretten, hvis man kommer under 6 værgemål. Uanset om der er en klar forbindelse mellem behovet for at få en værge og evnen til at stemme ved valg og deltage i demokratiet. 3

4 Et historisk blik på udbredelsen af stemmeretten indikerer, at vores holdninger og syn på blandt andet kvinder og fattige, har stor betydning for, hvem der inkluderes i og ekskluderes fra det demokratiske fællesskab. I dag sætter vi ikke længere spørgsmålstegn ved, om kvinder er i stand til at deltage i demokratiet. Vi betragter udelukkelse af kvinder som diskrimination. Men hvorfor accepterer vi, at det for nogen stadigt er muligt at miste stemmeretten, fordi man ikke er i stand til at håndtere sin økonomi? Man kan kalde det et levn fra fortiden, men det er et levn, som udviklingen i holdninger endnu ikke har været stærk nok til at få bugt med. Holdninger og fordomme har konsekvenser. Og når holdningerne til vores medborgere flytter sig, bliver der også skabt større grobund for samfundsmæssig mobilitet. Det viser udviklingen i kvinders demokratiske stemmeret og senere indtræden på arbejdsmarkedet. På den anden side kan holdninger og fordomme forhindre lige muligheder og oplevelsen af ligeværd. Det gælder ikke kun stemmeretten og indretningen af vores demokrati. Andre samfundsområder bliver også påvirket af holdninger til mennesker med handicap. På arbejdsmarkedet er tilknytningen for mennesker med handicap stadig væsentlig ringere end for mennesker uden handicap, selvom forskellige kompensationsordninger er sat i værk. Og tilgængelighed til bygninger, hjemmesider og offentlig transport er eksempler på, at mennesker med handicap ikke per automatik indtænkes i løsningerne. Holdninger og bevidsthed i samfundet påvirker både de formelle regler og ordninger og også i høj grad den måde, de fungerer på i praksis. 4

5 Derfor er det vigtigt at arbejde for en holdningsændring i samfundets syn på mennesker med handicap. Som et led i regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 har Det Centrale Handicap fået til opgave at udforme en strategi for at flytte holdninger og gøre op med fordomme om mennesker med handicap. Strategien, som skal ligge klar ved udgangen af 2015, skal bidrage til en positiv udvikling i retning af et mangfoldigt, ligeværdigt og inkluderende samfund.! Flyt holdninger og gør op med fordomme Regeringen vil udvikle en langsigtet strategi, som skal fremme en positiv holdningsændring i samfundet og forbedre grundlaget for et ligeværdigt møde mellem mennesker med og uden handicap i alle samfundets sfærer. Strategien skal udvikles i tæt samarbejde med centrale, relevante aktører på handicapområdet. Arbejdet forankres derfor hos Det Centrale handicapråd. Regeringens handicappolitiske handlingsplan. Vi har fået opgaven med at udarbejde en holdningsstrategi. Kampen for det sidste F er i gang. For demokratisk ligeværd er helt grundlæggende i et moderne demokrati, og vi er ikke i mål i forhold til sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Men ligeværd hænger også sammen de holdninger til mennesker med handicap, der er med til at bestemme mulighederne på mange andre områder. Det perspektiv træder tydeligt frem, når vi kæder demokrati, holdninger og handicap sammen. Og det må vi ikke glemme, når vi i år fejrer det grundlovsjubilæum, der blev begyndelsen til stemmeret for alle fem F er. 5

6 På Christiansborg mødes de folkevalgte politikere fra hele landet. Det sker blandt andet i Folketinget, hvor lovene bliver diskuteret og vedtaget. 6

7 Demokratiske rettigheder i Danmark I Danmark er vores politiske styreform bygget op omkring demokrati. Men det var først med grundlovsændringen i 1915, at kvinder ( fruentimmere ) og tjenestefolk ( folkehold ) fik stemmeret. I 1933 fik borgere, der modtog fattighjælp, stemmeret, og i 1959 kom turen til det næstsidste af F erne, nemlig forbryderne. Næsten alle borgere i Danmark, der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab og fast bopæl i Danmark, har ret til at stemme ved valg og folkeafstemninger og kommer automatisk på valglisten over stemmeberettigede i Danmark. Det betyder, at man automatisk modtager et valgkort, når der udskrives valg. Derudover har man også ret til at opstille ved valg. Ifølge grundloven er stemmeretten dog betinget af, at man ikke er umyndiggjort. 7

8 Grundlovens 29 29, stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Man kan miste stemmeretten, hvis man er under værgemål. Det sker for borgere, som har behov for støtte i form af en værge i økonomiske anliggender, og som kommer under værgemålslovens 6. Dette fortolker Justitsministeriet som umyndiggørelse. Vi kan bruge vores stemmeret, når der for eksempel bliver udskrevet folketingsvalg. 8

9 Værgemålsloven 5 og 6 5. Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. 6. I forbindelse med værgemål efter 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender. Iværksatte værgemål efter værgemålslovens 6 i perioden : 2008 = = = = = = 119. Kilde: Selvbestemmelse og værgemål i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Tal fra 2012 og 2013 er fra Tinglysningsretten. 9

10 FN S HANDICAPKONVENTION FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 29: Deltagelse i det politiske og offentlige liv Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem på lige fod med andre og forpligter sig til: a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter på lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelige og lette at forstå og anvende, 10

11 ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udføre alle offentlige funktioner på alle niveauer i den offentlige forvaltning, idet det gøres lettere at anvende hjælpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmæssigt, iii) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som vælgere, og med henblik herpå tillade, at de om nødvendigt og efter anmodning kan få bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme, b) aktivt at fremme et miljø, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og på lige fod med andre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, herunder ved: i) at deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskæftiger sig med landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter og administration, ii) at etablere og melde sig ind i organisationer af personer med handicap med henblik på at repræsentere personer med handicap på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. 11

12 12 Helt fra barnsben lærer vi, hvordan vi forholder os til og omgås andre. Også dem, der ikke ligner os selv.

13 Holdninger til handicap. Hvad ved vi? I efteråret 2013 blev der gennemført en meningsmåling i forbindelse med kampagnen Det er ikke et handicap. Den viste, at fordomme og uvidenhed omkring personer med handicap stadig er udbredt i Danmark. Men hvorfor har vi fordomme om handicap? Det Centrale Handicapråd har iværksat en litteraturgennemgang af nationale og internationale undersøgelser om diskrimination og holdninger til personer med handicap fra 15 forskellige lande i perioden Gennemgangen viser blandt andet, at der blandt personer uden handicap mangler viden om handicap, hvilket er med til at fastholde fordomme og stigmatisere personer med handicap. Angst for det anderledes er én af årsagerne til de negative holdninger til handicap. Og mange personer uden handicap undgår kontakt med personer, der har et handicap, på grund af forlegenhed, frygt og/ eller ubehag. Det generelle billede er, at mennesker med handicap ofte vækker følelser af medlidenhed, at man synes, det er synd for dem, eller omvendt overdrevet beundring over, at mennesker med handicap lever det liv, de gør, på trods af deres handicap. 13

14 Der er generelt en positiv stemning for større inklusion af personer med handicap i samfundet, men holdningerne bliver mere forbeholdne, når der spørges til konkrete sociale situationer, hvor den adspurgte og en person med handicap indgår. Samtidig viser gennemgangen, at det personlige møde mellem personer med og uden handicap kan øge de positive holdninger og mindske fordommene. Det personlige møde øger positive holdninger til handicap. Der eksisterer store holdningsforskelle i forhold til forskellige typer af handicap. Der er således flere negative holdninger til psykisk sygdom end andre typer handicap. Medierne spiller en væsentlig rolle i at bestemme holdninger og viden om handicap, og der er derfor brug for en oplyst, ansvarlig og ikke-diskriminerende mediekultur. Det Centrale Handicapråd har taget initiativ til en undersøgelse af repræsentation af mennesker med handicap i medierne. Undersøgelsen, som omfatter DR s nyhedsdækning, viser, at mennesker med handicap ofte illustrerer et bestemt problem og fremstilles ved hjælp af stereotyper, for eksempel som ofre for en situation, praksis eller besparelse. 14

15 Autisme Autisme 76 % Det ville være fint / 76 helt % fintdet ville være fint / helt fint le du have 21 % det Det med vil at jeg helst ikke21 % Det vil jeg helst ikke arbejde 3 % sammen Det vil jeg slet ikke 3 % Det vil jeg slet ikke med en kollega Skizofreni På årsmødet med Autismepræsenteres nogle af hovedresultaterne fra følgende handicap? Skizofreni 47 % en Det ny ville undersøgelse 76 være % Det fint ville / helt være fint af fint holdninger / helt fint 47 % Det ville være fint og / helt fordomme fint inden for e det med 39 at % Det vil 21 jeg % helst Det ikke vil jeg helst ikke 39 % Det vil jeg helst ikke e sammen 14 % kollega med e handicap? Synshandicap 93 % 6 % 2 % 3 % Det vil jeg slet beskæftigelse, Det vil jeg slet ikkeuddannelse 14 % Det vil jeg og slet det ikke sociale liv. Sammen med Antidiskriminationsenheden Skizofreni har rådet tager initiativ Hvor vil til du Synshandicap 47 % Det ville være fint / helt fint sætte dig på en café, undersøgelsen. Det ville 39 være % Det fint vil / jeg 93 helt helst % fintikke Det ville være fint / helt fint Det vil 14 jeg % helst Det ikke vil jeg 6 % slet ikke Det vil jeg helst ikke hvis der sidder en gruppe Det vil jeg slet ikke 2 % Det vil jeg slet ikke personer med følgende handicap? Synshandicap Kørestolsbruger 93 % Det ville Kørestolsbruger være fint / helt fint 6 % Det vil jeg helst ikke 95 % Det ville være fint / 2 % Det vil jeg 95 helt slet % fint Hvor ikke Det ville vil du være fint / helt fint 4 % Det vil jeg helst ikkesætte 4 % dig Det vil på jeg en helst café, ikke 1 % Det vil Kørestolsbruger jeg slet ikkehvis 1 % der sidder Det vil jeg en slet gruppe ikke personer med følgende handicap? 95 % Det ville være fint / helt fint 4 % Det vil jeg helst ikke 1 % Det vil jeg slet ikke café, ruppe handicap? Spastisk lammelse Spastisk lammelse p? 6 % Ved bordet længst væk 6 % Ved bordet længst væk 31 % Ved et Spastisk bord lidt væk lammelse 31 % Ved et bord lidt væk 57 % Vil ikke 6 påvirke % Ved mit bordet valg 57 % af længst bord Vil ikke væk påvirke mit valg af bord 6 % Ved ikke 31 % Ved et 6 bord % lidt Ved væk ikke 57 % Vil ikke påvirke mit valg af bord 6 % Ved ikke Synligt sindslidende Synligt sindslidende 13 % Ved bordet Synligt længst sindslidende væk 13 % Ved bordet længst væk 36 % Ved et 13 bord % lidt Ved væk bordet 36 % længst Ved væk et bord lidt væk 44 % Vil ikke 36 påvirke % Ved mit et valg 44 bord % af lidt bord Vil væk ikke påvirke mit valg af bord 8 % Ved ikke 44 % 8 % Vil ikke 8 påvirke % mit Ved valg ikkeaf bord Ved ikke Kørestolsbruger / Kørestolsbruger / bevægelseshandicap Kørestolsbruger / bevægelseshandicap bevægelseshandicap 2 % Ved bordet længst væk 2 % Ved bordet længst væk 2 % Ved bordet længst væk 8 % Ved et bord lidt væk 8 % Ved et 8 bord % lidt Ved væk et bord lidt væk 87 % Vil ikke 87 påvirke % Vil mit ikke valg 87 påvirke % af bord mit Vil ikke valg af påvirke bord mit valg af bord 3 % Ved ikke 3 % Ved ikke 3 % Ved ikke Kø % Spas 6 % 31 % 57 % 6 % Synli 13 % 36 % 44 % 8 % Køre bevæ 2 % 8 % 87 % 3 % (Summen af tallene kan Kilde: Socialstyrelsen Kilde: Socialstyrelsen (2013) Kilde: (2013) Socialstyrelsen (2013) f tallene (Summen kan være af forskellig tallene kan fra være 100 forskellig pga. afrunding) fra 100 pga. afrunding) (Summen af tallene kan være forskellig fra 100 pga. afrunding) 15

16 Mange veje til at synliggøre samfundets mangfoldighed. 16

17 Flere veje til forandring Holdninger flytter sig over tid, men man kan også hjælpe dem på vej. Der findes mange gode eksempler på kampagner og forskellige brandingstrategier, som har haft til formål at ændre folks holdninger og vaner, eksempelvis i forhold til alkohol, psykisk sygdom og trafikvaner. Vi har valgt at præsentere nogle eksempler på tiltag, som har til formål at ændre folks holdninger. Et eksempel er Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH), som sammen med foreningen LGBT Ungdom, har indledt et samarbejde, som blandt andet i forbindelse med Folkemødet 2014 mundede ud i kampagnen Unge Nuancer. SUMH og LGBT vil sætte fokus på de normer, som vi alle er påvirket af. Normer er usynlige, indtil nogen falder uden for normen. SUMH og LGBT siger selv om samarbejdet, at uanset om man har et handicap eller en anderledes seksualitet, så bliver man mødt med mange af de samme reaktioner fra omverdenen. Det er ikke reaktioner på, at man har et handicap eller en anden seksualitet, det er reaktioner på, at man træder uden for normerne. 17

18 Normkritik er, ifølge SUMH og LGBT, et godt bud på, hvordan man kan arbejde aktivt med at ændre normerne og fremme inklusion og mangfoldighed i forskellige sammenhænge. Mennesker med handicap er også en del af mangfoldigheden. Et andet eksempel er Channel 4 i England, som forud for de Paralympiske Lege i 2012 udarbejdede en strategi for at finde og uddanne journalister og mennesker med handicap. der også har viden om handicapsport, til at dække begivenhederne. Det blev til i alt 500 timers dækning. Efter de Paralympiske Leges afslutning blev der gennemført en undersøgelse af, hvordan dækningen havde påvirket befolkningens opfattelse af mennesker med handicap. 65 procent af seerne oplevede, at dækningen af legene havde en positiv indvirkning på deres opfattelse af mennesker med handicap, og 80 procent af seerne var glade for at se værter og reportere med handicap. Efter engelsk forbillede har Det Centrale Handicapråd opfordret Danmarks Radio til at bruge journalister med handicap og viden om handicapsport til at dække de kommende Paralympiske Lege i 2016 i Brasilien. Det fortæller de selv mere om på årsmødet. 18

19 På BBC har man vedtaget et diversitetsprogram, der skal fremme mangfoldighed både internt i organisationen og i BBC s programmer for i højere grad at afspejle seernes mangfoldighed. Det betyder, at man arbejder med at sikre lige ansættelsesmuligheder for alle i organisationen, også på lederniveau. Derudover går BBC i dialog med seerne for at få input til sendefladen. I erkendelse af, at repræsentation af handicap i medierne betyder noget for, hvordan mennesker med handicap bliver opfattet i samfundet, har engelske National Union of Journalists og Disability Now udarbejdet pjecen Hacked off. A Journalist s Guide to Disability. Her kan man finde gode råd til, hvordan man kan skrive historier med en handicapvinkel uden at bruge stereotyper. Et sidste eksempel fra vores egen verden er kampagnen Forældre Fremmer Fællesskabet, som Det Centrale Handicapråd har gennemført i samarbejde med foreningen Skole og Forældre. Kampagnens formål har været at klæde skolebestyrelserne på til at arbejde med inklusion og inddrage forældrene konstruktivt i arbejdet. Vellykket inklusion kan nemlig også rykke holdninger, fordi det forebygger fordomme at møde mennesker med handicap tidligt i livet. Kampagnen blev gennemført i 2013 og nåede ud til over halvdelen af landets folkeskoler. 19

20 20