Danmark herfra til år 2032
|
|
- Magnus Kristiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark i Europa Danmark herfra til år 2032 Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer og arbejder hårdt for at gøre det fælles regeringsgrundlag til virkelighed. Men der er også brug for at løfte blikket og se længere frem, end man gør i årlige finanslove og 2020-planer. Hvordan skal Danmark se ud om 20 år i 2032 hvis det står til Socialdemokraterne? Hvordan løser vi vores samfunds langsigtede udfordringer? Hvad er vores mål for Danmark i 2032, og hvordan skal vi nå dem? Debatten skydes i gang med tre oplæg, som behandler tre centrale temaer. Oplæggene indeholder ikke svar eller ny politik, men opridser problemerne og stiller nogle vigtige spørgsmål. Det første oplæg handler om, hvordan vi sikrer vækst og beskæftigelse i Danmark. Det andet oplæg handler om de nødvendige og svære prioriteringer, der skal foretages på velfærdsområdet. Det tredje oplæg, som du sidder med i hånden, handler om Danmark i Europa. Det er et EU i problemer, som Danmark dette første halvår af 2012 er formand for. Vores kontinent er fanget i en dyb og alvorlig økonomisk krise. Lav vækst, stor arbejdsløshed og meget høj gæld præger landene, særligt i Sydeuropa. EU-samarbejdet er dybt påvirket af krisen og sammenholdet mellem EU-landene er blevet udfordret. Men krisen kan ikke skygge for, at EU grundlæggende er en succes. Projektet blev oprindelig sat i søen for at hele sårene fra 2. Verdenskrig og bygge bro mellem de tidligere fjender. Det lykkedes. Da turen kom til at hele sårene fra den Kolde Krig og bygge bro mellem øst og vest var EU også parat. Ikke med en blankocheck, men med kontante krav om demokrati og reformer til gengæld for medlemskab. Det virkede. De tidligere diktaturer blev til demokratier og den seneste tid har vist, at der fortsat er behov for EU for at holde alle medlemslandene fast på de demokratiske idealer. Danmark har snart været medlem i 40 år. Vi har bidraget til EU s udvikling, til at EU er vokset i størrelse og vokset i betydning. Som socialdemokrater har vi kæmpet for, at EU ikke kun skal tjene markedskræfterne, men skal være rammen om en social og miljømæssig forsvarlig markedsøkonomi. Det er på mange måder lykkedes, selvom det er en kamp, der aldrig slutter. Vores forhold til EU har også været præget af skepsis i forhold til, om det gik for langt og for stærkt. Men der sættes ikke længere spørgsmålstegn ved selve medlemskabet af unionen. Vi er som folk og som land en del af det europæiske fællesskab. Det vil vi også være i Og meget tyder på, at EU vil spille en mindst lige så stor rolle i dansk politik til den tid, som unionen gør i dag. For nok er EU i krise i disse år. Men de løsninger, der arbejdes med i Europas hovedstæder, går alle i retning af et endnu tættere samarbejde. EU-landene har indset, at vi hænger så tæt sammen økonomisk, at vi er en del af et skæbnefællesskab. Bortset fra Storbritannien har EU-landene accepteret, at vejen ud af krisen og vejen til at genoprette tilliden til euroen går via mere integration. Selvom EU i disse måneder er kriseramt, kan unionen meget vel stå styrket tilbage efter krisen. Derfor må en diskussion af Danmarks fremtid også omfatte en diskussion af Danmarks rolle i EU og EU s rolle i Danmark. Dette oplæg rejser fem spørgsmål: hvordan styrker vi EU s demokrati og den folkelige deltagelse? hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? Skal EU føre Danmarks udenrigspolitik? 1
2 Hvordan styrker vi EU s demokrati og den folkelige deltagelse? Fyrre år efter at Danmark stemte sig ind i Fællesmarkedet er der solid folkelig opbakning til Danmarks medlemskab af EU men den folkelige begejstring er til at overse. Under 60 pct. af danskerne stemte ved sidste Europa-Parlamentsvalg, selvom valget faldt sammen med folkeafstemningen om tronfølgerloven. Og den danske valgdeltagelse var oven i købet meget høj sammenlignet med andre medlemslande. I de fleste lande valgte under halvdelen af vælgerne at stemme, og i nogle af de nye medlemslande var valgdeltagelsen helt nede omkring 20 pct. Det parlament, som europæerne sammensætter hvert femte år, er ellers blevet stadig mere magtfuldt og betydningsfuldt. Med Lissabon-traktaten burde enhver snak om, at Europa-Parlamentet ikke er et rigtigt parlament, være manet i jorden. Parlamentet har nu medindflydelse på stort set al lovgivning og har stor indflydelse på prioriteringen af EU s budget. Det giver de europæiske borgere en mere direkte indflydelse på EU s beslutninger end tidligere. Samtidig er de nationale parlamenters rolle blevet tydeliggjort. De har i dag mulighed for at gribe ind, hvis de mener, at EU tager beslutninger, som burde ligge på nationalt plan (det såkaldte nærhedsprincip). I den nuværende krise har fokus dog ikke været på hverken Kommissionen eller Parlamentet, men derimod på topmøderne mellem stats- og regeringscheferne fra de 27 lande. Selvom EU er et overnationalt samarbejde, er det i det mellemstatslige samarbejde mellem de 27 forskellige regeringer, at de store beslutninger bliver taget, når krisen kradser. - hvordan bør EU s demokrati fungere i 2032? - er der den rigtige balance mellem EU s institutioner, særligt Rådet, Kommissionen og Parlamentet, eller er der behov for nye reformer frem mod 2032? - kan vi skabe en fælleseuropæisk offentlighed i 2032? - hvordan skal de nationale parlamenters rolle være i 2032? 2
3 Hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? Det er ikke sjovt at være sydeuropæer i disse år. I Grækenland er ungdomsarbejdsløsheden nu over 40 pct., landets økonomi skrumper, og det står klart, at man ikke er i stand til at betale hele sin statsgæld. Der er mange årsager til problemerne i Sydeuropa. Men en af grundene er ganske enkelt, at en række lande i Sydeuropa levede over evne. Indførslen af euroen gav lave renter, men de blev ikke i tilstrækkelig grad brugt til at investere i fremtiden og nedbringe gælden. Et andet problem er ungdomsarbejdsløsheden (se boks). I Danmark har vi været gode til at gøre noget ved problemerne i tide og har gennemført vigtige reformer, der gør, at vi ikke har de samme problemer som Sydeuropa (det er nærmere beskrevet i det første oplæg Ungdomsarbejdsløshed (15-24-årige) i Kilde: AIA baseret på OECD ,9 om vækst og beskæftigelse). Men alligevel påvirker krisen også os. I dag går ca. 2/3 af al vores eksport til andre EU-lande. Selvom vi satser på at eksportere mere til de nye markeder, særligt Kina, vil EU-landene i 2032 fortsat være vores vigtigste eksportmarked. Man kan derfor ikke forestille sig et Danmark i økonomisk topform i 2032, hvis ikke der er styr på økonomien i resten af Europa. Da man designede euroen, havde man forsøgt at tage højde for det problem, der kan opstå, når pengepolitikken er fælles, men finanspolitikken er national. Den såkaldte stabilitets- og vækstpagt skulle forhindre, at landene førte en uansvarlig finanspolitik. Desværre blev den pagt ikke overholdt, hvilket har været medvirkende til de nuværende problemer. Derfor mener især Tyskland, 41,6 - hvordan sikrer vi vækst og beskæftigelse i et gældsplaget Europa? - hvordan skal Europa løse det grundlæggende problem med ungdomsarbejdsløshed, så de børn der fødes i dag, ikke er arbejdsløse i 2032? - hvordan undgår vi, at Europa igen havner i en krise som den, vi nu er vidne til? at det vigtigste lige nu er at sikre, at der ikke igen kan føres en uansvarlig gældsstiftende finanspolitik i EU-landene. Hvis det ikke lykkes, bringes hele euroen i fare, og det vil få helt uoverskuelige konsekvenser for Europas økonomi. Der er derfor ved at blive defineret nye standarder for ansvarlig økonomisk politik i eurozonen. Det er standarder, som ikke kun påvirker eurolandene, men hele Europas finanspolitik. Fordi Danmark har fastkurspolitik, vil vi i særlig grad blive målt på, om vores politik er lige så ansvarlig som i eurozonen ,0 27,9 Det åbenlyse behov for ikke at oparbejde 24,0 25 mere gæld betyder, at der er snævre rammer 22,5 20,3 19,7 20,0 for, hvad man kan gøre for at stimulere økonomien nogle rammer, der vel at mærke 20 16,5 13,8 15 i sidste ende sættes af de finansmarkeder, 10 8,6 der finansierer staternes gæld. Derfor er der behov for at tænke kreativt for at stimulere 5 væksten og arbejdsløsheden i Europa uden at øge gældssætningen. Der er behov for at 0 løse de grundlæggende problemer, som allerede eksisterede i Europa før krisen. Danmark Frankrig Grækenland Italien Spanien EU15 Ungdomsarbejdsløsheden var høj før krisen nu er den ekstrem Kommissionsformand Manuel Barosso kunne i januar fremlægge nye, skræmmende tal for ungdomsarbejdsløsheden i Europa. I Grækenland og Spanien er den ved at nærme sig 50 pct. De officielle OECD-tal nedenfor fra 2010 er knap så dramatiske, men viser alligevel med stor tydelighed, at det er de unge i Sydeuropa, der betaler prisen for den øjeblikkelige krise. 3 Men det er værd at bemærke, at problemet med ungdomsarbejdsløshed eksisterede før krisen. I 2005, hvor der ikke var skyggen af verdensøkonomisk krise, havde Grækenland, Spanien, Italien og Frankrig alle en ungdomsarbejdsløshed på 20 pct. eller derover. Finanskrisen har blot gjort et eksisterende problem akut. Ungdomsarbejdsløsheden forsvinder derfor heller ikke med krisen. Det kræver mere grundlæggende reformer, først og fremmest at det ufleksible arbejdsmarked ændres, så det er nemmere for de unge at få en fod indenfor.
4 Hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? EU s indre marked er bygget op om fire friheder, nemlig fri bevægelighed for varer, serviceydelser, kapital og ikke mindst arbejdskraft. EU er derfor ved at udvikle sig til et stort sammenhængende arbejdsmarked. Det så vi under højkonjunkturen, hvor tusindvis af EU-borgere fra andre lande fik arbejde i Danmark. Arbejdskraftens fri bevægelighed kommer på mange måder Danmark til gode. - hvordan sikrer vi ordentlige arbejdsbetingelser på et fælleseuropæisk arbejdsmarked? - hvordan bør EU s fælles arbejdsmarked se ud i 2032? - hvad kan vi gøre for at forhindre social dumping? Danskerne kan nemt rejse til udlandet for at få job og kommer hjem med værdifuld erfaring. Danske virksomheder får et større udvalg af kvalificeret arbejdskraft, når de nemt kan ansætte folk fra hele Europa. Og den udenlandske arbejdskraft medvirkede til at undgå en overophedning på det danske arbejdsmarked under opsvinget udlændinge fra især Østeuropa kom og tog de mange ledige jobs, og rejste som oftest hjem igen, da opsvinget blev til krise. Men det fælles arbejdsmarked har absolut også en bagside. Når vi henter udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder, og når udenlandske virksomheder i stigende grad opererer i Danmark, risikerer vi også at importere udenlandske standarder for løn og arbejdsvilkår, som ligger langt under dansk niveau. Det kaldes social dumping og er i dag nok den største trussel mod den særlige danske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter med begrænset statslig indblanding. Det er en model, der gennem mange år har sikret en fornuftig og ansvarlig udvikling i løn- og arbejdsvilkår i Danmark. Men den risikerer at komme under pres, efterhånden som det danske arbejdsmarked smelter sammen med EU s. 4
5 Er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? EU er gået forrest i den globale kamp mod klimaforandringerne. Af verdens rige lande er EU-landene stort set ene om fortsat at støtte op om de juridisk bindende mål for reduktion i CO 2 -udslip i Kyoto-aftalen. USA har aldrig tilsluttet sig Kyoto, Canada har trukket sig ud, og en række andre rige lande har afvist at forpligte sig ud over 2012, hvor den nuværende aftale udløber. Også internt har EU taget konkrete skridt. EU s stats- og regeringschefer har sat som mål, at CO 2 -udslippet i 2050 skal være reduceret med pct., og der er oprettet et fælles marked for handel med kvoter, der som noget nyt også omfatter flytrafik. Hvis det ambitiøse mål for 2050 skal opnås, skal der ske markante ændringer i de næste 20 år. EU skal i 2032 være langt mere bæredygtigt, bruge langt mindre energi og producere langt mere vedvarende energi. Spørgsmålet er, om det går for langsomt. EU har f.eks. trods lang debat ikke hævet sit reduktionsmål for 2020 fra 20 pct. til 30 pct. ift niveau, selvom den økonomiske krise har gjort det meget nemt at nå 20 pct.-målsætningen. Mange medlemslande er skeptiske over for bindende mål for energieffektivisering. Og bilindustrien har også formået at få udvandet krav til energieffektive biler flere gange. I en vanskelig økonomisk tid er der både på EU-plan og på nationalt plan en udfordring i at få overgangen til vedvarende energi til at gå hånd i hånd med kampen for at skabe vækst og arbejdspladser i Europa. - er EU på vej mod et bæredygtigt samfund i 2032? - Skal EU også i fremtiden være en foregangsregion? - hvordan kan det indre marked bruges til at fremme klimavenlige løsninger og teknologier? - kan vi bruge EU til at opbygge fremtidens infrastruktur bedre elnet til at fragte el fra de mange vindmøller, et fælleseuropæisk system for ladestationer til elbiler eller tankstationer til brintbiler, et fælleseuropæisk net af højhastighedsjernbaner? Og hvordan skal vi finansiere det? 5
6 Skal EU føre Danmarks udenrigspolitik? Den globale magtbalance rykker sig med hastige skridt østpå i disse år. I 2032 vil den se helt anderledes ud end i dag. Om 20 år vil Kina have været verdens største økonomi i flere år ifølge nogle beregninger vil Kina allerede indtage førstepladsen inden EU og USA, der i dag kæmper om at være verdens største økonomi, må i 2032 i stedet slås om andenpladsen hvis ikke andre af de såkaldte BRIK-lande (udover Kina udgøres de af Brasilien, Rusland og Indien) puster os i nakken. Hvis EU skal tages alvorligt i 2032, skal det være et EU, der optræder samlet. Hvis EU er splittet, forsvinder indflydelsen. Det så man tydeligt på Klimatopmødet i København i 2009, hvor EU kæmpede internt, mens Kina og USA til sidst slog de afgørende sværdslag. Danmarks vej til indflydelse på den nye verdensorden går gennem Europa. Vores befolkning udgør under 0,1 pct. af hele verdens befolkning, og vi har et bruttonationalprodukt, der er lavere end Applekoncernens markedsværdi. Derfor kan vi ikke forvente, at Kina automatisk lytter, når vi taler. Men Kina lytter, når EU taler. Og Danmark kan pga. vores medlemskab være med til at bestemme, hvad EU siger til Kina. Danmarks indflydelse på EU s udenrigspolitiske kurs har været begrænset af det danske forsvarsforbehold, som betyder, at Danmark ikke må deltage i EU-ledede missioner. Der er dog bred politisk enighed om, at dette forbehold bør afskaffes, hvilket forhåbentligt er sket inden EU-landene har tilsyneladende erkendt, at det kun er et samlet EU, der har reel indflydelse. EU har derfor taget flere skridt for at styrke sammenholdet i udenrigspolitikken. Der er blevet udnævnt en Høj Repræsentant for udenrigspolitik en slags udenrigsminister og EU har fået sin egen udenrigstjeneste, altså EU-diplomater, som repræsenterer hele unionen. Det har imidlertid knebet med det udenrigspolitiske sammenhold. Gang på gang har spørgsmål som Irak-krigen, indsatsen for at beskytte civilbefolkningen i Libyen og anerkendelse af Palæstina splittet Europa på kryds og tværs og gjort det umuligt at fremvise en samlet linje. Hvis det også er tilfældet i 2032, er det tvivlsomt, om EU kan bevare en position som magtfaktor i fremtidens verdensorden. Kina bliver verdens største økonomi (Købekraftskorrigeret BNP i pct. af hele verdens BNP) Kilde: AIA baseret på IMF s World Economic Outlook 30,0 EU Kina USA 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Skal Danmark overlade noget af udenrigspolitikken til EU til gengæld for at få indflydelse på EU s linje? - Hvilken rolle skal EU spille på den globale scene i 2032? - Skal vi lade EU-diplomater overtage nogle af danske diplomaters arbejdsopgaver? Har du lyst til at deltage i debatten om fremtidens udfordringer? Så skriv til 2032@partikontoret.dk Se mere på danmark2032.dk Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C. socialdemokraterne.dk
Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen
02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro
Læs mereFremskridt med den økonomiske situation
#EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereTyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003
Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?
Læs mereEuropa taber terræn til
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereEuropæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU
Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereEU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten
EU kan understøtte vækst og beskæftigelse hele vejen ud til kajkanten Danske Rederiers europapolitiske forslag 2019 og Kina lægger arm om handelspolitikken? Hvad betyder det for Danmark og Europa, når
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereDANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST
NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere
Læs mereJapan rummer muligheder for dansk eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste
Læs mereMarie-Louise Knuppert 1. maj 2014
Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU
NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereMarkedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!
Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereBilag Journalnummer Kontor EUK 04. juli 2014 SKRIFTLIG AFRAPPORTERING
Europaudvalget 2014 Det Europæiske Råd 26-27/6-14 Bilag 11 Offentligt Udenrigsministeriet Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Kopi: UPN Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00
Læs mereEn aktiv og ansvarlig europapolitik. Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF
En aktiv og ansvarlig europapolitik Europapolitisk udspil fra Socialdemokraterne og SF November 2010 1 En aktiv og ansvarlig europapolitik En ny regering skal ikke blot finde fair løsninger på Danmarks
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereBig Picture 1. kvartal 2015
Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive
Læs mere08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise
08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereEuro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012
Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereMFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018
MFRs tale til Tænketanken Europas Årskonference 2018 1. Indledning: Europa for folket Tak for invitationen. 2018 bliver et vigtigt år for EU: Vi skal hav styr på Brexit. Finde en holdbar løsning på migrantstrømmene.
Læs mereJobskabelsen er dybt afhængig af eksporten
Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereIt s the final countdown.
It s the final countdown. Sådan sang Europe i midten af 80 erne. Det er jo i virkeligheden meget rammende for den situation vi står i nu. Brexit-forhandlingerne spidser i dén grad til. Nu ved jeg ikke
Læs mereOUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00
OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereSkiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen
Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereRadikale tanker om Europa
Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereGældskrisen og Fremtidens EU
Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereINVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER
12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereKirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus
Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen
Læs mereGRÆKENLAND. ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras ANDEL AF DET SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL I DE 10 LANDE I SPILLET
ROLLEKORT: Premierminister Alexis Tsipras Jeg er 43 år og blev premierminister i Grækenland i 2015. Jeg er formand for det venstreorienterede parti Syriza, som fik 36 procent af stemmerne og 149 ud af
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereNulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne
DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereDen økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereOverraskende høj dansk vækst i 4. kvartal
NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom Danmarks Statistik med
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mere