Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde. Rapport om. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde. Rapport om. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt"

Transkript

1 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt Forår 2001

2 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Pantheonsgade 5, 3. sal Postboks Odense C Telefon Telefax ktu@frivillighed.dk Redaktion: Martina Oligschläger Evaluering af støtteform B (kapitel 3): Ann Brixen Evaluering af støtteform C (kapitel 4): Henrik Frostholm April

3 Indhold 1 Indledning 5 2 Støtteform A Grundlag for evalueringen af støtteform A Geografisk fordeling Målgrupper og organisationstyper Aktiviteter Arbejdsformer Økonomi Organisationernes kommentarer til puljens formelle ramme og procedure 14 3 Støtteform B Overordnede erfaringer Kursisternes kursusevalueringer Erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af organisationerne Ønsker til fremtidig kursusaktivitet Undervisernes kursusevalueringer Samspil med støtteform A og C 21 3

4 4 Støtteform C Konsulentbistandens indhold Efterspørgslen efter planlægnings- og udviklingsstøtte Aktivitetsniveau Geografisk fordeling Aktuelle emner og arbejdsformer Evaluering 27 5 Vurdering af uddannelsespuljens betydning 28 Bilag: Støtteform A Skema til erfaringsopsamling 32 Støtteform B Skema til kursusvurdering 36 4

5 1 Indledning Socialministeren afsatte i x 10 mill. kr. af satspuljemidlerne til uddannelse, kurser m.v. for frivillige på det sociale felt. De første 10 mill. kr. blev omsat i kurser i Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde overtog 1999 administrationen af midlerne, den såkaldte uddannelsespulje. Puljen udløber 2002, hvor de sidste 10 mill. kr. udmøntes. Den frivillige indsats inden for det sociale felt rummer mange forskellige opgaver og udfordringer. Derfor er det vigtigt at give de frivillige mulighed for at kunne øge deres personlige kompetencer, for på den måde at sikre kvaliteten i opgavevaretagelsen. Læring er således et nøglebegreb i udviklingen af det frivillige sociale arbejde. Det har vist sig, at de forskellige problemstillinger i den frivillige indsats medfører forskellige behov og dermed behov for forskellige typer af kvalificeringsaktiviteter. I retningslinierne for uddannelsespuljen har man derfor valgt at skelne mellem følgende aktiviteter: aktiviteter, der øger de frivilliges forudsætninger for at fungere som frivillige i mødet med mennesker med forskellige behov, aktiviteter, der støtter udviklingen af samarbejdsrelationer mellem frivillige og ansatte medarbejdere i organisationerne, aktiviteter, der udvikler og fremmer erfarings- og vidensformidling på tværs af frivillige, ansatte og på tværs af de frivillige sociale organisationer, aktiviteter, der støtter organisatoriske og faglige behov specielt i forbindelse med nye foreningers og organisationers etablering og udvikling, herunder øger kvaliteten i og interessen for det frivillige sociale arbejde med henblik på fortsat at tiltrække nye frivillige. Der er fastlagt følgende organisatoriske struktur for Kontaktudvalgets administration af puljen: Hele Kontaktudvalget fungerer som Uddannelsesråd med den opgave at formulere retningslinier og kriterier for udmøntning af uddannelsespuljen samt at opsamle erfaringer fra udmøntningen. Endvidere er der nedsat et uafhængigt bevillingsnævn, som tager stilling til de frivillige sociale organisationers ansøgninger om økonomisk støtte til egne uddannelsesaktiviteter. For at imødekomme de meget forskellige behov har Kontaktudvalget udviklet en fleksibel model, der giver mulighed for at dække kvalificeringsbehovene i alle typer frivillige sociale organisationer. Uddannelsesmidlerne bliver således udmøntet via tre støtteformer A, B og C, som er åbne for alle organisationer, foreninger og grupperinger inden for det frivillige sociale felt: Støtteform A Støtteform B Økonomisk støtte til de frivillige organisationers egne uddannelsesaktiviteter Åbent kursustilbud til frivillige 5

6 Støtteform C Bistand til planlægning af kurser og konsulentbistand til nye kvalificeringsmetoder Kontaktudvalget varetager selv udmøntningen af støtteform A. Kontaktudvalgets sekretariat er blevet udvidet for at kunne varetage sagsbehandlingen af ansøgninger til støtteform A samt forberedelsen af arbejdet i Uddannelsesrådet. Støtteform B og C er overdraget til Center for frivilligt socialt arbejde. Der er løbende samarbejde mellem medarbejderne på de tre støtteformer. Uddannelsesrådet fastlægger retningslinierne for puljen og valgte at lægge særlig vægt på to områder i 2000: Årets tema : Som optakt til det internationale frivillighedsår 2001 prioriteres det at støtte kurser m.v., som inddrager drøftelser af værdigrundlag, menneskesyn og udviklingsmuligheder for den frivillige sociale indsats. Formålet er at fremme viden om det frivillige sociale arbejde som en del af velfærdssamfundet og dets udvikling. Mødet med fremmede kulturer : For at styrke det frivillige sociale arbejde i forhold til brugere fra fremmede kulturer blev det i 2000 blive prioriteret at fremme uddannelse og kurser, der ruster de frivillige til mødet med brugere fra fremmede kulturer ( Årets brugergruppe ). Målsætningen med de prioriterede formål var at give inspiration og samtidig fokusere på områder med problemstillinger, der kræver en særlig indsats. Uddannelsesrådet besluttede følgende fordeling i 2000: 6,1 mill. kr. til udbetaling af økonomisk støtte gennem støtteform A, 2,8 mill. kr. til planlægning og udmelding af kurser gennem støtteform B og 1,0 mill. kr. til konsulentbistand i forbindelse med støtteform C. Retningslinier og støtteformer blev meldt ud til organisationerne i november Formålet med denne evaluering er at få et overblik over aktiviteterne i de forskellige støtteformer og belyse følgende spørgsmål: Hvilke målgrupper har benyttet sig af tilbudene fra uddannelsespuljen? Hvordan vurderes de frivilliges behov for kvalificeringsaktiviteter også i nye organisationer at være opfyldt? Hvordan vurderes virkningen af de prioriterede formål? Hvilke virkninger har puljen i øvrigt haft, f. eks. med hensyn til det lokale samarbejde? Hvordan vurderes bæredygtigheden af modellen med de tre støtteformer? I denne rapport beskrives resultater, erfaringer og konklusioner med udmøntningen af uddannelsespuljen i år 2000, delt op i de tre støtteformer og en efterfølgende fælles vurdering af udmøntningen i

7 2 Støtteform A 2.1 Grundlag for evalueringen af støtteform A De frivillige sociale organisationer, der ønsker at arrangere egne uddannelsesaktiviteter til deres frivillige, kan søge økonomisk støtte under støtteform A. For at komme i betragtning skal organisationerne inden for en bestemt ansøgningsfrist indsende et ansøgningsskema, vedlagt en aktivitetsbeskrivelse og et budget, til Kontaktudvalgets sekretariat. Sekretariatet prøver at indhente flere informationer, hvis en ansøgning er mangelfuld. På baggrund af sekretariatets sagsbehandling behandles ansøgningerne i bevillingsnævnet, hvorefter der bliver udsendt bevillings- eller afslagsbreve til organisationerne. Evalueringen af støtteform A bygger for det første på ansøgninger fra 2000 og den database, der blev oprettet i forbindelse med sagsbehandlingen. Her er der især tale om statistiske oplysninger mht. fordeling af midlerne. For det andet har organisationerne skullet udfylde et skema til erfaringsopsamling. 60 % af skemaerne blev udfyldt og sendt tilbage. Selv om det ville have været ønskeligt med et højere svarprocent, viser der sig en del ret entydige tendenser i skemaerne. Da puljen i 2000 var i en indkøringsfase for organisationerne, blev den opdelt i to ansøgningsrunder. I den første runde blev der af de 6,1 mill. kr. fordelt ca. 3,2 mill. kr., i den anden runde 2,9 mill. kr. Der var 186 ansøgninger til ansøgningsfristen den 10. januar 2000 og 167 til fristen den 1. maj I maj var der 99 ansøgninger fra organisationer, der ikke havde søgt i januar. 68 ansøgninger var fra organisationer, der søgte for anden gang, heraf havde 29 fået afslag i første runde. Hvis ikke andet er nævnt, er tallene m.v. fra støtteform A for hele puljen 2000 for at give et samlet billede af udmøntningen under støtteform A. 2.2 Geografisk fordeling Det har været en målsætning ved fordeling af midlerne fra uddannelsespuljen, at der skulle tilsigtes geografisk bredde i fordelingen. Ikke overraskende kom der mange ansøgninger fra Københavnsområdet. Bortset fra det høje indbyggertal, som betyder et større behov for frivillige organisationer, hænger det selvfølgelig sammen med, at København ofte er hovedsædet for landsdækkende organisationer. Der er ofte flere ansøgninger fra de større byer, men alt i alt lykkedes det, at foretage en jævn geografisk fordeling af bevillingerne ud fra de ansøgninger, der forelå i

8 Fordeling på landsdele (undtagen ikke frivillige sociale organisationer): Jylland Fyn Lolland/Falster Sjælland Antal ansøgninger Samlet ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. ansøgningsbeløb Antal bevillinger Samlet bevillingsbeløb % af hele det bevilgede beløb i støtteform A ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. 34,5 % 10,0 % 3,2 % 52,3 % 2.3 Målgrupper og organisationstyper Antallet af ansøgninger fra de enkelte organisationstyper har været meget forskelligt. Det er beklageligt, at der kom så få ansøgninger fra etniske minoriteter i betragtning af, at det frivillige sociale arbejde i forhold til brugere fra fremmede kulturer har været et prioriteret formål. Alle organisationstyper har fået bevillinger til mere end halvdelen af deres ansøgninger med undtagelse af gruppen Sygdomme og handicaps, som ligger lidt under 50%. Når man ser på det samlede bevillingsbeløb for denne gruppe vil man dog konstatere, at netop denne gruppe har fået de fleste midler. En forklaring er, at mange sygdoms- og handicaporganisationer har brug for kursussteder, der opfylder bestemte betingelser f. eks. med hensyn til udstyr og tilgængelighed. Samtidig med at langt fra alle kursussteder er handicapvenlige, er et ophold på dem, der kan bruges, ofte dyrere. Som konsekvens er ansøgningsbeløbene fra denne målgruppe tit højere end fra de andre grupper og dermed også bevillingsbeløbene i den grad som det er muligt. 8

9 Fordeling på organisationstype (undtagen ikke frivillige sociale organisationer): Børn, unge og familier Etniske minoriteter Humanitært og kirkeligt socialt arbejde Misbrug Antal ansøgninger Samlet ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. ansøgningsbeløb Antal bevillinger Samlet bevillingsbeløb % af hele det bevilgede beløb i støtteform A ,- kr ,- kr ,- kr ,- kr. 16,8 % 3,6 % 14,7 % 7,0 % Oplysnings- og Pensionister/ Sygdomme og rådgivningsorg. Ældre handicaps Antal ansøgninger Samlet ,- kr ,- kr ,- kr. ansøgningsbeløb Antal bevillinger Samlet bevillingsbeløb % af hele det bevilgede beløb i støtteform A ,- kr ,- kr ,- kr. 19,3 % 8,2 % 30,4 % Antallet af bevillinger for landsorganisationer og lokale organisationer ligger ikke langt fra hinanden. Det er dog en betydelig forskel vedr. det samlede bevillingsbeløb, som er langt højere for de landsdækkende organisationer. Disse tilbyder kurser for deres frivillige fra hele landet. Kurserne varer mindst en hel dag, helst længere, således at rejsen kan betale sig for de frivillige. Omkostningerne (og dermed ansøgningsbeløbene), bl.a. til ophold er derfor højere for de landsdækkende organisationer end for de lokale organisationer. Her kan de frivillige hurtigere komme hjem efter kurserne, overnatning er ikke en nødvendighed. Lokalafdelinger af landsorganisationer får lidt færre bevillinger end de to andre grupper. Dette skyldes, at antallet af mangelfulde ansøgninger og ansøgninger med aktiviteter uden for puljens formål var højere i denne gruppe end i de to andre grupper. Der er ikke en umiddelbar forklaring på dette fænomen. 9

10 Fordeling på landsorganisationer/lokalafdelinger/lokale organisationer (undtagen ikke frivillige sociale organisationer): Landsorganisationer Lokalafdelinger af Lokale organisationer landsorganisationer Antal ansøgninger Samlet ,- kr ,- kr ,- kr. ansøgningsbeløb Antal bevillinger Samlet bevillingsbeløb % af hele det bevilgede beløb i støtteform A ,- kr ,- kr ,- kr. 65,7 % 9,0 % 25,2 % 2.4 Aktiviteter I 2000 blev der støttet ca. 300 aktiviteter via uddannelsespuljen. Alene til de 60 % af aktiviteterne, hvor erfaringsopsamlingsskemaet blev returneret efter kursets afholdelse, var der næsten 5000 deltagere, som giver et gennemsnit på ca. 29 deltagere pr. aktivitet. 73 % af deltagerne har været kvinder. Fordelingen mellem frivillige og ansatte viser, at 88 % af deltagerne har været frivillige og færre end 10 % ansatte. Samlet deltagerantal: (= 100 %) Heraf kvinder: (= 73 %) mænd: (= 27 %) Frivillige: (= 88 %) Ansatte: 410 (= 8 %) Andre*: 171 (= 4 %) *Kursusledere, undervisere, gæster, potentielle nye frivillige Ser man på aktiviteternes varighed har organisationerne overvejende valgt at afholde 1-dags-kurser. Alt taget i betragtning er det et ganske imponerende resultat, at der i 2000 har været frivillige på kurser på mere end 300 dage. 10

11 Aktiviteternes varighed: antal: 2 timer (uden pause) 58 ½ dag 16 1 dag døgn uden overnatning 7 1 døgn med overnatning 26 1 weekend (2 døgn) eller længere 45 Aktivitetsemnerne viser et bredt spektrum af behov og interesser. Emnerne kan inddeles i tre grupper: 1) emner, som dækker grundbehov for de frivillige i forhold til det brugerrettede arbejde, f. eks. kommunikation, aktiv lytning, (telefon-)rådgivning, sorg og krise osv. 2) emner inden for bestyrelsesarbejdet og samarbejde generelt 3) emner, som tager nye udfordringer op og/eller emner, som skal føre til afprøvning af nye idéer. Heraf er den første gruppe den største og den tredje gruppe den mindste. Mange organisationer påpeger, at aktiviteterne har givet dem ny indsigt både generelt og i forhold til deres praktiske arbejde. Det bliver anset for meget værdifuldt at kunne arrangere skræddersyede kurser til de frivillige i organisationen. Derudover understreger en del, at de frivillige på kurserne kunne skabe en fælles forståelse og strategi for deres arbejde. Ca. 78 % skriver, at de på selve kurset allerede har fået inspiration til en ny aktivitet. Inden for de prioriterede formål var der 135 bevillinger til såkaldte brugerrettede videns- og redskabskurser, som har vist sig at være en meget bred formulering og som dækker over en stor del af det ovennævnte grundbehov. De to øvrige prioriterede formål blev ikke valgt i så høj grad, som man måske havde forventet eller i hvert fald ønsket sig. Der er givet 23 bevillinger til aktiviteter med årets brugergruppe i fokus (brugere fra fremmede kulturer) og ligeledes 23 bevillinger til aktiviteter i forbindelse med årets tema (værdigrundlag, menneskesyn og udviklingsmuligheder for den frivillige sociale indsats). I retningslinierne påpeges det, at der gerne ses ansøgninger, som er blevet til i et samarbejde på tværs af organisationerne. Der er givet 11 bevillinger til ansøgninger i denne kategori og 22 bevillinger til frivilligcentraler, som arrangerede en aktivitet på tværs af foreningerne. I den sammenhæng er det interessant, at 67 % af organisationerne efter eget udsagn godt kunne tænke sig at arrangere en aktivitet sammen med en anden frivillig social organisation, men de fleste har ikke gjort det, fordi det ville koste endnu mere tid til planlægning osv. 11

12 end det gør nu. Samtidig skriver nogle organisationer i deres kommentarer, at de synes godt om, at uddannelsespuljen støtter aktiviteter på tværs af organisationerne. Det er altså ikke viljen, der mangler, men snarere tid og arbejdskraft. En tydelig gevinst ved afholdelse af aktiviteterne er den store erfaringsudveksling mellem frivillige, der finder sted og som er en del af læreprocessen. Det bliver også nævnt flere gange i organisationernes kommentarer til kurserne. Selv om erfaringsudvekslingen ikke fremstår som en speciel arbejdsform i forløbet, er den altid med i en ellen anden form og er højt værdsat af de frivillige. 2.5 Arbejdsformer I erfaringsopsamlingsskemaet blev organisationerne spurgt, hvilke arbejdsformer der indgik i undervisningen, hvilke arbejdsformer der savnedes i undervisningsforløbet og hvilke der fungerede godt. Det er selvfølgelig afgørende for brug af arbejdsformer, om der er tale om en kort eller en længerevarende aktivitet. For korte kurser af 2-3 timers varighed er der for det meste kun planlagt et foredrag med efterfølgende debat, mens der i mange af de kurser, der mindst varer en dag, indgår gruppearbejde eller flere forskellige arbejdsformer. Gruppearbejde er også en arbejdsform, som for det første fungerer meget godt og for det andet er savnet, når den ikke er indgået i undervisningen. Der er også en del aktiviteter, hvor der indgår rollespil og case-analyser. Derudover kan man allerede nu se, at idéer fra B- og C-kataloget bliver i 2001 taget op i ansøgninger til støtteform A, f. eks. caféseminaret som ny kursusform. Afgørende for et godt forløb er, som flere har påpeget, at der skiftes mellem arbejdsformerne: Jeg kan ikke pointere nok, hvor givende vekselvirkningen i programmet er. Arbejdsdelingen mellem organisationen og underviseren er meget ofte således, at de frivillige vælger et tema, men typisk ikke lægger de pædagogiske rammer for aktiviteten. Mange organisationer sender underviserens program for aktiviteten som bilag til ansøgningen. Erfaringsopsamlingen viser, at underviseren for det meste er god til at ramme de frivilliges behov. 12

13 2.6 Økonomi Det skulle under almindelige omstændigheder være muligt at afholde et kursus til 20 personer, som varer en dag med en ekstern underviser, til ca ,- kr. inkl. materiale (kopier osv.), men det er selvfølgelig kun et teoretisk regnestykke. Det viser sig, at det er meget forskelligt, hvordan et budget for en aktivitet ser ud. Nogle organisationer kan gennemføre et kursus for omkring ,- kr., mens andre bruger 4-5 gange så meget. Én forklaring kunne være, at især små lokale organisationers idé med en aktivitet er at styrke sammenholdet mellem de frivillige, og der skal kun et beskedent beløb til for at dette lykkes ( bare vi kan være der alle sammen omkring et tema, der er vigtigt for os og udveksle erfaringer om det ). Som allerede nævnt er en anden forklaring, at det for landsdækkende organisationer ofte er nødvendigt at regne med mindst én overnatning. Der er givet det fulde ansøgningsbeløb til 57 organisationer, mens 136 har fået bevilliget et tilskud. Det mindste bevillingsbeløb ligger på 2.310,- kr. og det højeste på ,- kr. De høje bevillingsbeløb er til flere aktiviteter, til landsdækkende kurser med mange deltagere eller til samarbejdsaktiviteter på tværs af organisationerne. Antallet af bevillinger i forhold til bevillingsbeløbene fordeler sig således: 82 bevillinger har et bevillingsbeløb op til ,- kr. 76 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. 27 bevillinger har et bevillingsbeløb mellem ,- kr. og ,- kr. og 8 bevillinger er højere end ,- kr. I skemaet til erfaringsopsamling blev organisationerne spurgt, om de selv måtte bidrage økonomisk til aktiviteten. Her har ca. 1/3-del svaret nej. De 2/3-del, der har svaret ja, har i alt betalt ca ,- kr. selv. 78 organisationer har selv betalt et beløb op til 9.900,- kr., 14 organisationer har betalt mellem ,- kr. og ,- kr. og 12 organisationer mellem ,- kr. og ,- kr. De hyppigste poster i dette regnskab er deltagernes transport, materiale og tilskud til forplejning o.l., fordelt på følgende måde: 62,2 % af organisationerne har bidraget til transport*, 48,7 % til materiale og 24,5 % til forplejning o.l. De økonomiske oplysninger viser, hvor vigtigt kvalificeringsaktiviteterne er, også efter organisationernes mening, således at der er vilje til at bidrage økonomisk for at gennemføre aktiviteterne for de frivillige. * Der kunne ikke søges om støtte til deltagernes transport. 13

14 2.7 Organisationernes kommentarer til puljens formelle ramme og procedure En del af organisationerne har brugt erfaringsopsamlingsskemaet til at fremføre kommentarer om puljen generelt og om proceduren i støtteform A. Bortset fra en bemærkning, hvor organisationen beklager, at ikke alt bliver betalt via uddannelsespuljen, er de generelle kommentarer meget positive. Organisationerne udtrykker glæde over, at der findes en uddannelsespulje til frivillige og nogle synes desuden godt om, at Kontaktudvalget har overtaget administrationen af puljen. Med hensyn til proceduren skriver en del organisationer om deres egne problemer med at sende en ansøgning til støtteform A, f. eks. at de skal planlægge aktiviteterne lang tid i forvejen, og det derfor er uforudsigeligt, hvor mange der til sidst deltager i aktiviteten. Der er også kommentarer til de gældende regler for fordeling af puljemidler, f. eks. at midlerne ikke kan bruges med tilbagevirkende kraft og at de er bundet til et bestemt tidsrum. Flere organisationer synes, at der er forbundet meget administrativt arbejde med en ansøgning og efterlyser en forenkling af de administrative krav, ikke mindst i forbindelse med regnskabet. Til gengæld fremhæver nogle, at der gives relativt hurtigt svar på ansøgningen. Med hensyn til evalueringen er der positive meldinger om skemaet til erfaringsopsamling, som anses for ukompliceret samtidig med at man værdsætter, at der foretages erfaringsopsamling. 3 Støtteform B 3.1 Overordnede erfaringer I forbindelse med Kontaktudvalgets administration af uddannelsespuljen har Center for frivilligt socialt arbejde fået til opgave at planlægge og gennemføre et åbent kursusudbud for frivillige inden for det sociale felt. Emner i forhold til retningslinier: I år 2000 har Centret udbudt i alt 81 kurser og temadage. Kurserne er blevet tilrettelagt på baggrund af Kontaktudvalgets retningslinier. Således er der blevet udbudt kurser i forenings- og organisationsarbejde, kurser med fokus på de frivilliges personlige udvikling og grænser samt videns- og redskabskurser i det brugerrettede arbejde. Gældende for år 2000 har der været særlige tilbud, der har taget udgangspunkt i årets tema vedrørende værdigrundlag, menneskesyn og udviklingsmuligheder for 14

15 den frivillige sociale indsats. Samtidig har der været udbudt kurser vedrørende det prioriterede område Mødet med fremmede kulturer. I foråret har der således været udbudt 5 temadage om værdier i det frivillige sociale arbejde og to kurser om Interkulturel kompetence. I efteråret har der været udbudt to caféseminarer om udviklingsmulighederne for den frivillige sociale indsats lokalt og en inspirationsdag om frivilligt arbejde blandt flygtninge. Gennemførte/aflyste kurser: Samlet har Centret i løbet af år 2000 udbudt 11 temadage og 70 kurser. Heraf er gennemført 5 temadage og 54 kurser. Der har deltaget i alt 954 kursister. Centret var i foråret nødsaget til at aflyse 4 temadage og 10 kurser. Som væsentlig årsag til aflysning af kurserne ses tidsperspektivet, idet 8 af de 10 aflyste kurser var planlagt til gennemførelse i marts måned, hvilket var kort tid i forhold til, at Centrets kursuskatalog blev udsendt i begyndelsen af januar. Ud fra tilbagemeldingerne kan vi se, at det tager forholdsvis lang tid for organisationerne at få formidlet budskabet til henholdsvis de frivillige og lokalafdelingerne i organisationerne. For efteråret måtte der kun aflyses 2 temadage og 6 kurser. Geografisk fordeling: Geografisk har kurserne været placeret med udgangspunkt i fem kursusområder på DSBs hovedtrafikåre: Ålborg, Skanderborg, Fredericia, Odense og København for at sikre ligelig spredning ud over landet. Vi har ikke kunnet konstatere forskelligt pres på de forskellige kurser efter geografi. Folk vælger tilsyneladende hovedsageligt efter emne og er villige til at rejse langt efter kurserne. Belægningsprocent, ventelister, afbud og blacklistning : Belægningsprocenten på Centrets kurser (antal kursister i forhold til kursuspladser) har samlet været på 78,6 % på de gennemførte kurser. Belægningsprocenten bør ses i sammenhæng med det antal kursister, Centret har måttet afvise i form af henvisning til ventelisteplads. Samlet stod der ved årets udgang 202 personer på venteliste, dvs. de ikke fik plads på det ønskede kursus, inden det blev gennemført. Ses der på ventelisterne til de enkelte kurser, var der i foråret flest på venteliste til: Fundraising, Bestyrelsens ansvar og opgaver, Kommunikation aktiv lytning og Konfliktløsning (ca til hvert emne). I efteråret var der flest på venteliste til: Fundraising, Bisidderkursus, Bestyrelsens ansvar og opgaver og Egen omsorg/positiv tænkning (ca til hvert kursus). Når belægningsprocenten kun er på 78,6 på trods af, at der er folk på venteliste til en række kurser, skyldes det dels, at der er meget stor variation i efterspørgslen på de forskellige kurser, dels at der er mange afbud til kurserne i form af, at folk melder sig til og så melder fra i sidste øjeblik. Samlet har der således været

16 afbud til de gennemførte kurser. Det giver et gennemsnit på 5,6 afbud pr. kursus. Der er dog meget stor variation i antallet af afbud til de enkelte kurser. Det svinger fra 0 til 18 afbud til et kursus med 20 kursuspladser. Da afbuddene typisk kommer i ugen op til kursets gennemførelse, har det været svært at få pladserne besat med personer fra ventelisten. Det store antal afbud ses som den største hindring for en optimal udnyttelse af såvel økonomiske som arbejdsmæssige ressourcer. Til gengæld er der kun tale om et meget lille antal deltagere, der bliver væk fra de kurser, de har tilmeldt sig, uden at melde afbud. Pr. brev bliver kursisterne orienteret om, at de bliver blacklistet fra Centrets kurser i et år, hvis de udebliver uden at give besked. I 2000 er der kun blevet blacklistet i alt 6 personer. Visitering til kurser: Med hensyn til visitering til Centrets kurser har der kun været et mindre antal tilmeldte, der har måttet afvises med begrundelse om, at deres organisation ikke var en frivillig social organisation eller de ikke var frivillige/ledere eller koordinatorer i det frivillige sociale arbejde. Anslået drejer det sig om under 50 personer. Centret får dog mange henvendelser fra ansatte i de frivillige sociale organisationer med forespørgsel om mulighed for deltage på kurserne eller få oprettet kurser specielt for de ansatte med frivillig-opgaver i organisationerne. Målgruppe: Ud fra kursisternes evalueringsskemaer ses, at 66 % af deltagerne på kurserne er frivillige, 15 % er frivillige ledere, 32 % er bestyrelsesmedlemmer og 13 % er ansatte (Obs: flere svarmuligheder). Deltagernes baggrund: Langt den overvejende del af deltagerne på Centrets kurser er kvinder. Således har 76,6 % af kursisterne været kvinder og 21,4 % har været mænd (2 % har ikke svaret på spørgsmålet). Fordeling på mænd og kvinder: Antal % Mand ,4 Kvinder ,6 Samlede antal ,0 Ikke svaret 17 2,0 I alt ,0 16

17 Med hensyn til alder er deltagerne spredt, men den største gruppe af deltagere er i alderen fra 40 til 59 år (51,4 %). Aldersfordeling: Antal % Under 29 år 96 11, år , år , år , år ,0 70 år og ældre 29 3,4 Samlede antal ,4 Ikke svaret 31 3,6 I alt ,0 Med hensyn til hvor længe deltagerne har været frivillige har 42, 7 % været frivillige under to år, 27,8 % har været frivillige i mellem 2 og 5 år og 20,3 % har været frivillige i mere end 5 år (9,2 % har ikke besvaret spørgsmålet). Langt den største del af de frivillige har således været frivillige i en forholdsvis kort årrække. Antal år som frivillig: Antal % Under ½ år 94 11,0 ½-1 år ,7 1-2 år ,0 2-5 år , år , år 26 3,1 Mere end 15 år 18 2,1 Samlede antal ,8 Ikke svaret 78 9,2 I alt ,0 17

18 3.2 Kursisternes kursusevalueringer På alle Centrets kurser bliver kursisterne bedt om at udfylde evalueringsskemaer. Ud af de 954 kursister, der har deltaget på Centrets kurser i år 2000, har 852 afleveret evalueringsskema. Vi har således en svarprocent på hele 89,3 %. Deltagernes vurdering af kurserne: Med hensyn til deltagernes vurdering af kurserne ses, at langt den største del - 46,7 % - angiver, at de har noget kendskab til kursusemnet. Forudgående kendskab til kursusemne: Antal % Indgående 37 4,3 Godt ,4 Noget ,7 Næsten intet ,4 Intet 73 8,6 Samlede antal ,4 Ikke svaret 5 0,6 I alt ,0 På spørgsmålet, om kurset har givet ny indsigt i emnet, svarer hele 70,2 % i rimelig høj grad eller i høj grad. Kun 3,3 % svarer i ringe grad. Det kan tyde på, at vi generelt rammer niveauet ved tilrettelæggelsen af kursusindholdet. Ny indsigt i emnet: Antal % I høj grad ,4 I rimelig høj grad ,8 I nogen grad ,1 I ringe grad 28 3,3 Slet ikke 2 0,2 Samlede antal ,8 Ikke svaret 2 0,2 I alt ,0 18

19 På spørgsmålet om, hvordan underviseren var til at formidle stoffet, svarer hele 92,7 % god eller særdeles god. Kun 1,2 % svarer under middel. I deltagernes kommentarer til kurserne er der meget ros til undervisernes engagement og måde at formidle på. Underviserens formidlingsevne: Antal % Særdeles god ,9 God ,8 Acceptabel 46 5,4 Under middel 10 1,2 Utilfredsstillende 1 0,1 Samlede antal ,4 Ikke svaret 5 0,6 I alt ,0 På spørgsmålet, om kurset er anvendelig i forhold til det praktiske arbejde i den organisation, deltageren kommer fra, svarer hele 73,4 % i rimelig høj grad eller i høj grad. Kun 2,1 % svarer i ringe grad eller slet ikke. Kursets anvendelighed i forhold til det praktiske arbejde: Antal % I høj grad ,4 I rimelig høj grad ,0 I nogen grad ,7 I ringe grad 14 1,6 Slet ikke 4 0,5 Samlede antal ,2 Ikke svaret 15 1,8 I alt ,0 På spørgsmålet om, hvordan deltagerne vil vurdere udbyttet af kurset som helhed, svarer hele 84,3 % godt eller særdeles godt. Kun 3,1 % svarer under middel eller utilfredsstillende. 19

20 Udbytte af kurset som helhed: Antal % Særdeles godt ,0 Godt ,3 Acceptabelt ,0 Under middel 22 2,6 Utilfredsstillende 4 0,5 Samlede antal ,4 Ikke svaret 5 0,6 I alt ,0 I deltagernes kommentarer til kurserne er der under rubrikken jeg synes godt om. især meget ros til underviserne. I rubrikken derimod var det knapt så godt. er der en del kommentarer vedrørende mangler i forhold til de fysiske forhold på kursusstedet og ønsker om mere tid på kurserne. Dette ønske går igen under rubrikken jeg kunne godt tænke mig. hvor der er mange ønsker om længere kurser og ønsker om opfølgningskurser, der giver deltagerne lejlighed til at mødes igen og arbejde videre med forskellige problemstillinger. 3.3 Erfaringsudveksling og samarbejde på tværs af organisationerne Erfaringsudvekslingen mellem de frivillige på tværs af organisationerne søges sikret via visiteringen til kurserne, hvor der max. medtages 3 deltagere fra hver organisation. I evalueringsskemaet spørges deltagerne, om der var tilstrækkelig mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere. 76,6 % svarer ja, 20,7 % svarer nej. Tilstrækkelig mulighed for erfaringsudveksling: Antal % Ja ,6 Nej ,7 Samlede antal ,3 Ikke svaret 23 2,7 I alt ,0 Ud fra undervisernes tilbagemeldinger ses, at underviserne på kurserne registrerer flittig udveksling af telefonnumre samt kontakter på tværs af deltagerne. 20

21 3.4 Ønsker til fremtidig kursusaktivitet I evalueringsskemaet bliver kursisterne spurgt, om de har idéer til fremtidige kursusemner eller forslag til undervisere. Der er hovedsageligt tale om forslag til opfølgningskurser på gennemførte kurser, idet kursisterne ønsker at vende tilbage og bygge mere på samt møde medkursister igen. 3.5 Undervisernes kursusevalueringer Ligesom kursisterne bliver bedt om at udfylde evalueringsskemaer, bliver underviserne bedt om at give tilbagemelding på særskilte skemaer. Evalueringsskemaerne bruges hovedsageligt til en snak med den enkelte underviser om forløb og justeringer af kurserne. Men den gennemgående tilbagemelding fra underviserne er, at det er dejligt at mærke den iver og det engagement, der præger deltagerne i kursussituationen. Flere undervisere giver dog samtidig udtryk for, at det til tider kan være svært at rumme forskellighederne på de enkelte hold. 3.6 Samspil med støtteform A og C Det tilstræbes at opnå synergieffekter ved samspil mellem de tre støtteformer. Samspil med støtteform A: Ud over at varetage Centrets egne kurser har Centret fået et meget stort antal henvendelser fra enkeltorganisationer, der for en dels vedkommende har modtaget midler fra støtteform A. Inspireret af Centrets katalog ringer de og ønsker råd og vejledning om tilrettelæggelse af egne kurser og navne på relevante undervisere. Det anslås, at Centret har hjulpet ca foreninger i foråret og ca. 100 foreninger i efteråret. Samspil med støtteform C: Der er et tiltagende samarbejde mellem støtteform C og støtteform B om såvel planlægning som udmelding af aktiviteter. 21

22 4 Støtteform C 4.1 Konsulentbistandens indhold Efter omstruktureringen af uddannelsespuljens støtteformer i efteråret 1999 varetages støtteform C "Konsulentbistand til nye kursusinitiativer" af Center for frivilligt socialt arbejde. Støtten blev første gang detaljeret meldt ud i januar 2000 i kursuskataloget "Læring i det frivillige sociale arbejde". Støtteform C fungerer som en dialogbaseret konsulentbistand, der har to særlige indsatsområder: for det første en planlægningsstøtte til kursusaktiviteter for relativt nystartede foreninger/projekter og for det andet en udviklingsstøtte, der skal fremme det pædagogiske udviklingsarbejde i forbindelse med kurser for frivillige. Tidsmæssigt var foråret 2000 en indkøringsfase for støtteform C, idet organisationerne først skulle have kendskab og tillid til den nye støtteform i puljen. Det er endvidere karakteristisk for konsulentbistanden, at planlægningsog udviklingsprocessen har et langsigtet perspektiv - også tidsmæssigt. Eksempel: En aktivitet under støtteform følger typisk nedenstående forløb: indledende henvendelse om konsulentbistand per telefon, e- mail eller brev afklarende møde mellem konsulenten på støtteform C og den pågældende organisation eksterne samarbejdspartnere/undervisere og/eller konsulenten på støtteform C udarbejder aktivitetsplan sammen med organisationen (program/indhold, pædagogik, tidsplan, arbejdsdeling, økonomi, evaluering m.v.) aktiviteten prøvekøres/testes eventuelt aktiviteten gennemføres ofte over en længere tidsperiode eller via flere moduler med mellemliggende hjemmearbejde eventuel midtvejsevaluering slutevaluering. Denne type proces har generelt betinget, at afviklingen af de fleste aktiviteter under støtteform C i år 2000 har fundet sted i efteråret. Der tilstræbes på længere sigt en synergieffekt mellem de tre støtteformer under uddannelsespuljen. Støtteform C s pædagogiske udviklingsarbejde spillede i den nye struktur for puljen år 2000 primært sammen med støtteform B. Der har således været et fagligt samarbejde, som bl.a. har givet udslag i flere aktiviteter, der er koordineret og meldt ud i fællesskab. Endvidere formidles erfaringerne fra støtteform C til puljens faglige koordinator. 22

23 4.2 Efterspørgslen efter planlægnings- og udviklingsstøtte I år 2000 har stort set samtlige henvendelser fra foreningernes side i udgangspunktet drejet sig om planlægningsstøtte og underviserbistand. Efter nærmere drøftelser mellem den enkelte forening og støtteform C har en række foreninger også vist stor interesse for at indarbejde nye pædagogiske arbejdsformer i den ønskede aktivitet, hvilket konsulentbistanden har været dem behjælpelig med. Generelt har henvendelser til støtteform C vist, at foreningerne primært er optaget af kursustemaer og tilegnelsen af konkret(e) viden/redskaber frem for varierende arbejdsformer og pædagogiske udviklingsmuligheder. Støtteform C har derfor supplerende taget initiativ til at iværksætte egentligt pædagogisk udviklingsarbejde med deltagelse af frivillige fra forskellige frivillige sociale organisationer. For at kunne understøtte dette udviklingsarbejde på et teoretisk og forskningsmæssigt grundlag bliver der også udarbejdet analyser og afhandlinger om de frivilliges forudsætninger for læring og forventninger til kvalificeringen af frivillige under uddannelsespuljen. Hovedvægten i analysearbejdet ligger dog på mulighederne for pædagogisk udviklingsarbejde og virkeliggørelsen af konkrete didaktiske overvejelser. 4.3 Aktivitetsniveau a) Henvendelser fra foreningerne I år 2000 har støtteform C modtaget 44 henvendelser om konsulentbistand. 36 af disse henvendelser kom fra frivillige sociale organisationer inden for uddannelsespuljens målgruppe, og 8 henvendelser kom fra kommuner eller projekter, som ikke falder inden for målgruppen og bistand til disse blev derfor afslået. Der er i visitationsfasen afholdt ca. 25 planlægningsmøder ude i landet mellem støtteform C og de interesserede foreninger. Ud af de 36 støtteberettigede henvendelser er der som resultat af visitationsfasen arbejdet videre med ca. 20 af de ønskede aktiviteter. Heraf er 12 afviklet i efteråret 2000 og de resterende 8 afvikles primo Der har deltaget ca. 420 frivillige på de 20 afviklede aktiviteter, der er foregået hos en meget bred vifte af organisationer, som udgøres af 6 sygdoms- og handicaporganisationer, 6 støtte-, rådgivnings- og forebyggelsescentre, 2 frivilligcentraler, 2 ældre- og pensionistforeninger, 2 børn- og ungeorganisationer og 2 flygtninge- og indvandrerprojekter. 23

24 At ikke alle indledende 36 henvendelser har resulteret i aktiviteter skyldes følgende forhold: En del foreninger kan selv forstå aktiviteten og er blevet henvist til støtteform A. Flere af disse foreninger har rettet henvendelse til støtteform C, fordi de ikke nåede at indsende en ansøgning til støtteform A før ansøgningsfristens udløb. Enkelte henvendelser falder efter nærmere afklaring uden for uddannelsespuljens ramme, idet der er tale om medlems- eller brugeraktiviteter, om konkret organisationsudvikling eller at den aktuelle problemstilling ikke kan gribes forsvarligt an via kvalificering/kursusaktivitet. Enkelte foreninger afstår fra at indgå i den fælles planlægningsproces og dialogbaserede tilgang, og støtteform C kan ikke imødekomme deres forventning om en "færdig kursuspakke". Et par organisationer har på afgørende vis skiftet ledelse/bestyrelse eller er delvist blevet opløst, således at deres henvendelse til støtteform C ikke har kunnet følges ordentligt op. For at imødegå misforståelser og præcisere støtteformens præmisser blev formidlingen af støtteformen i efterårskataloget 2000 om "Læring i det frivillige sociale arbejde" revideret og gjort mere tydelig. b) Aktiviteter iværksat af støtteform C Støtteform C har blandt andet via udmeldinger i forårs- og efterårskataloget 2000 "Læring i det frivillige sociale arbejde" gennemført følgende udviklingsprojekter med repræsentation af frivillige fra forskellige foreninger. Sammenlagt har der deltaget omkring 100 frivillige på disse aktiviteter. På baggrund af den nye folkeoplysningslov (hvori nye bestemmelser bl.a. muliggør finansiering af debatskabende aktiviteter og fremmer alternative arbejdsformer) gennemførte støtteform C i samarbejde med et landsdækkende oplysningsforbund et projekt i fire udvalgte kommuner. Formålet med projektet var at diskutere mulighederne for samarbejde på tværs af frivillige sociale organisationer og oplysningsforbund. Her deltog yderligere ca. 60 frivillige fra næsten lige så mange foreninger samt repræsentanter fra diverse aftenskoler/oplysningsforbund. Via et åbent kursusforløb i efteråret 2000 kaldet Frivillig lærer frivillig har 15 frivillige beskæftiget sig intensivt med personlig formidling af organisationernes virke og interessevaretagelse, og disse frivillige fungerer i dag som instruktører i egen organisation. Endelig har støtteform C i efteråret 2000 startet et projekt om De frivilliges teater bygget op omkring Augusto Boals forumteater-metode. Den praktiske gennemførelse af projektet finder sted i begyndelsen af 2001, og projektet afvikles p.t. med fuld belægning. 24

25 4.4 Geografisk fordeling Fem ud af de 20 aktiviteter, foreningerne selv har taget initiativ til, har været landsdækkende aktiviteter/fora og er blevet holdt på centralt placerede kursusfaciliteter primært midt i landet. De resterende 15 aktiviteter har fundet sted på de involverede foreningers hjemsted, som har været jævnt fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland. Aktiviteterne iværksat af støtteform C har fundet sted som landsdækkende aktiviteter, og afviklingen af aktiviteterne har fundet sted på kursusfaciliteter fordelt ud over hele landet. 4.5 Aktuelle emner og arbejdsformer En del henvendelser til støtteform C har taget udgangspunkt i årets tema, som ønsker at fremme kvalificeringsaktiviteter omkring værdigrundlag, interessevaretagelse og udviklingsmuligheder for den frivillige sociale indsats. Foreningerne har været optaget af værdiafklaring og formulering af indsatsområder i forbindelse med deres indsats overfor brugere og samarbejdspartnere. Eksempel: Eksempel: En kirkelig organisation ønskede at revidere deres arbejds- og værdigrundlag og få bevidstgjort og udtrykt i ord, hvad de står for både internt og eksternt. Støtteform C tilrettelagde sammen med foreningens hoved- og lokalbestyrelser et værdiafklaringsforløb i form af en debatdag, som tilvejebragte et formuleret værdigrundlag. En handicaporganisation med en svært kommunikationshandicappet bestyrelse ønskede et kvalificeringsforløb, som skulle fremme mulighederne for frivilligt socialt arbejde på særlige vilkår og fastholde organisationens værdigrundlag om, at det er de handicappede selv, - og ikke de professionelt ansatte -, som sætter dagsordenen for organisationens interessevaretagelse og udvikling. Støtteform C tilrettelægger under særlig praktisk og pædagogisk hensyntagen p.t. et sådant kvalificeringsforløb. Mange foreninger har også ønsket bistand til at udfærdige særlige afklaringsforløb, som sætter fokus på de frivilliges motiver og forudsætninger for at indgå i specielt følsomme rådgivnings- og støtteopgaver. Eksempel: På baggrund af en ny lovbestemmelse, som forpligter amt/kommuner til at tilbyde støttepersoner til familier, der får tvangsfjernet et barn, planlagde og gennemførte støtteform C i samarbejde med en interesseorganisation et tre moduls afklaringsog udviklingsforløb for potentielle frivillige støttepersoner. De frivillige havde alle personlige erfaringer med problemstillingen. 25

26 Forløbet klædte en del af deltagerne på til at varetage relevante rådgivnings- og bisidderfunktioner og afklarede andre deltagerne om, at de ikke var de rette til opgaven. Det emne, som har fyldt mest i henvendelserne fra foreningerne, er erfaringsudveksling blandt frivillige i egen organisation om forskellige problemstillinger i det daglige arbejde og dannelsen af netværk imellem disse. Eksempel: En gruppe af 10 ældreprojekter i samme geografiske region ønskede at mødes og udveksle erfaringer om aktiviteter og praktiske arbejdsgange i projekterne. Støtteform C har været dem praktisk og pædagogisk behjælpelig med at udvikle et forløb med to inspirations- og motivationsdage, hvor de frivillige i den mellemliggende periode har arbejdet med de ideer, de har fået fra hinanden. Støtteform C har emnemæssigt kun modtaget to henvendelser om/fra den i år 2000 prioriterede fokusgruppe flygtninge- og indvandrer. Der er i efteråret blevet samarbejdet med de pågældende organisationer om gennemførelsen af en fælles aktivitet i løbet af Flere af de afviklede aktiviteter har trukket på arbejdsformer fra erfaringspædagogikken og tilrettelagt konkrete learning-by-doing forløb, der blev afviklet arbejdende værksteder på selve kurserne, og i flere forløb har der været indlagt en praktikperiode til konkret afprøvning af idéer og arbejdsmetoder. Eksempel: Eksempel: Et støttecenter for handicapfamilier ønskede at oprette og kvalificere et netværk af ressourcepersoner til at fungere som igangsættere/tovholdere for aktiviteter i deres respektive hjemegne. Støtteform C planlagde og gennemførte i samarbejde med støttecentret et modulforløb, hvor de frivillige på baggrund af erfaringsudveksling og en drøftelse af igangsætterrollen skulle udvikle og gennemføre handleplaner/aktiviteter lokalt. Midtvejs i forløbet var indlagt en fire-måneders praktikperiode med mulighed for individuel konsulentsparring i forhold til eventuelt opståede problemstillinger. Projektet Frivillig lærer frivillig, som støtteform C selv har taget initiativ til, har i løbet af vinteren 2000 kvalificeret 15 frivillige som instruktører i personlig formidling. Gennem praktisk afprøvning af kommunikationsmetoder, dramaturgiske øvelser og praktik undervejs i forløbet har deltagerne samlet erfaring og fået feedback på deres egen måde at kommunikere med omverdenen (professionelle, politikere, medlemmer/frivillige m.fl.) på. Instruktørerne er i efteråret 2001 blevet tilbudt muligheden for konkret at udvikle og undervise på kurser for frivillige under uddannelsespuljen. 26

27 Inden for den praktisk-musiske dimension, som i høj grad inddrager kroppen og sanserne i læringen og forsøger at knytte an til de frivilliges tavse viden, har der været arbejdet med bl.a. teaterformen, aktive rolle-/handlingsspil, og der er også indgået arbejdsformer ude i naturen og skattejagt. Eksempel: Eksempel: Eksempel: I et konkret projekt om samarbejde i en nyetableret frivilliggruppe har støtteform C med hjælp fra bl.a. en naturvejleder gennemført teambuildings-øvelser ude i naturen og anvendt walk and talk, hvor de frivillige går en tur sammen to og to og lærer hinanden at kende. I de aktiviteter med teater og kommunikation, som støtteform C har taget initiativ til, har der bl.a. været inddraget tryghedsskabende fysiske øvelser, øvelser omkring kropssprog og stemmetræning, brug af og læring via videooptagelser og via fortællinger/minder og vittigheder. Til brug for erfaringsudvekslingen om emnet frivilligpolitik har støtteform C udarbejdet et holdningsspil, som de frivillige kan bruge som udgangspunkt for nogle konkrete drøftelser om den måde de omgås hinanden på og den frivilligånd, de ønsker skal være tilstede i deres foreninger/projekter. Derudover har støtteform C i forbindelse med folkeoplysningsprojektet drøftet alternative arbejdsformer så som debatteater, arbejdende studiekredse, caféseminarer, kreative værksteder med digte, maleri og dans m.v. med de involverede frivillige sociale foreninger. 4.6 Evaluering Hovedparten af de evalueringer støtteform C gennemfører har karakter af kvalitative evalueringer som f. eks.: konsulenten på støtteform C deltager som observatør på kurser og deltager i den afsluttende mundtlige evaluering konsulenten gennemfører telefoniske samtaler med et par kursister efter afslutning af en aktivitet eller et forløb konsulenten afholder evalueringsmøder med kontaktpersonerne i foreningerne, som har henvendt sig med foreningens ønske. Herudover skal involverede undervisere og eksterne konsulenter altid udfærdige en skriftlig evaluering for en afholdt aktivitet til støtteform C. På kurser, som har karakter af mere traditionel undervisning under planlægningsstøtten, beder støtteform C afsluttende deltagerne udfylde spørgeskemaer identiske med dem, som støtteform B anvender. 27

28 Generelt er der fra de enkelte deltageres og foreningernes side stor tilfredshed med de afholdte aktiviteter. Dette skyldes nok primært, at de selv har været involveret i indholdsdiskussionerne og den praktiske planlægning af disse. Enkelte aktiviteter, som løber over længere tid eller er opbygget i moduler, er efter deltagernes midtvejsevalueringer sammen med underviserne også justeret undervejs. Foreningerne er generelt kommet med mange positive tilkendegivelser om muligheden for løbende og uden faste tidsfrister at kunne efterspørge konsulentbistanden til planlægnings- eller udviklingsarbejde. Foreningerne opfatter generelt, at støtteformen har en smidig struktur og administration. 5 Vurdering af uddannelsespuljens betydning Der har været knyttet mange forberedelser og forventninger til uddannelsespuljen for frivillige, og efter godt et år kan de første vurderinger nu foretages. De mere generelle målsætninger med støtten til kvalificering af frivillige er at styrke de enkelte frivilliges personlige kompetencer og give dem ny motivation til arbejdet som frivillig. Dermed håber man samtidig, at uddannelsesaktiviteter kan være med til at bevare engagementet og fastholde de frivillige i deres arbejde. På den måde kan kvalificering af frivillige i højere grad blive en del af frivilligplejen. Med en økonomisk støtte til de frivilliges kvalificeringsaktiviteter vil man gerne vise anerkendelsen af deres store indsats og styrke kvaliteten i det frivillige sociale arbejde. I det følgende skal der ses på, hvordan de generelle målsætninger er blevet omsat på de konkrete områder. Ud fra de beskrevne resultater fra alle tre støtteformer er der ingen tvivl om, at de frivillige sociale organisationer har taget uddannelsespuljen til sig. Puljen er nået bredt ud til små og store organisationer såvel som til forskellige målgrupper. For nye eller mht. uddannelsesaktiviteter uerfarne organisationer er puljen en stor hjælp til at komme i gang med kvalificering af deres frivillige. For det første er en del af støtteform C rettet specielt mod dem, men også de to andre støtteformer har vist sig som udmærket hjælp til at få en god start med det frivillige arbejde. Der sættes også uddannelsesaktiviteter i gang, hvor der af en eller anden grund ikke har været nogen før. Det fremgår f. eks. af henvendelserne i forbindelse med støtteform A. Det er interessant at se, hvor organisationernes fokus mht. aktiviteterne har været i Der har været meget opmærksomhed på det brugerrettede arbejde, da en kvalificering her øger organisationens kvalitet i det hele taget. Dette gælder især kommunikations- og rådgivningskurser. Derudover har der været stor interesse for personlige udviklingskurser, der beskæftiger sig med frivilligrolle, personlige grænser o.l. 28

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2001

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2001 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2001 - Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt Kontaktudvalget til det frivillige sociale

Læs mere

Rapport om Uddannelsespuljen 2004. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område.

Rapport om Uddannelsespuljen 2004. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område. Rapport om Uddannelsespuljen 2004 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område. Rapporten er udgivet i april 2005 af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3

Læs mere

Bilagsrapport til midtvejsevaluering

Bilagsrapport til midtvejsevaluering Bilagsrapport til midtvejsevaluering Evaluering af Uddannelsespuljen 2008-2011 Februar 2010 Center for frivilligt socialt arbejde Indholdsfortegnelse Indledning 1 Støtteform A 2 Kursusdeltagere 1... 2

Læs mere

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2002

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2002 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2002 - Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt 2 Indhold 1 Indledning 4 2 Støtteform

Læs mere

Kolofon. Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Kolofon. Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Kolofon Rapport om Uddannelsespuljen 2008 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Udgiver Center for frivilligt socialt arbejde www. frivillighed.dk Redaktion Tekst

Læs mere

Ansøgningsskema for støtteform A år 2008 Ansøgningsfrist 1. november 2007

Ansøgningsskema for støtteform A år 2008 Ansøgningsfrist 1. november 2007 UDD - Uddannelsespuljen Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2008 Ansøgningsfrist 1. november 2007 Der et knyttet en vejledning til ansøgningsskemaet, som bør læses

Læs mere

15.13.28.30. Ansøgningsfrist 20. august 2010

15.13.28.30. Ansøgningsfrist 20. august 2010 Uddannelsespuljen; UDD Socialministeriet Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Vejledning til ansøgningsskemaet for støtteform A år 2011 Økonomisk støtte til organisationernes egne kursusaktiviteter

Læs mere

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010. Ansøgningsfrist 20. august 2009

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010. Ansøgningsfrist 20. august 2009 Uddannelsespuljen, UDD Frivilligrådet Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2010 15.13.28.30 Ansøgningsfrist 20. august 2009 Der et knyttet en vejledning

Læs mere

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2003

Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2003 Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2003 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige på det sociale felt Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Støtteform

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Rapport om Uddannelsespuljen 2006. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde

Rapport om Uddannelsespuljen 2006. Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Rapport om Uddannelsespuljen 2006 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3. sal 1450 København K Telefon: 33 93 52

Læs mere

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke

I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Evaluering af kursus Kære deltager Tak fordi du tager dig tid til at besvare dette spørgeskema. Din besvarelse vil indgå i evalueringen af kurset og den samlede kursussæson for Uddannelsespuljen. For nemhedens

Læs mere

Indhold. Generelle vilkår for distriktspuljerne... 2 Distriktspuljen for it... 5 Distriktspuljen for Socialt humanitært område og motion...

Indhold. Generelle vilkår for distriktspuljerne... 2 Distriktspuljen for it... 5 Distriktspuljen for Socialt humanitært område og motion... Indhold Generelle vilkår for distriktspuljerne... 2 Distriktspuljen for it... 5 Distriktspuljen for Socialt humanitært område og motion... 7 1 Puljer i 2019 - Beskrivelse af vilkår for distriktspuljerne

Læs mere

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år Ansøgningsfrist 20.

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år Ansøgningsfrist 20. Uddannelsespuljen, UDD Rådet for frivilligt socialt arbejde Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ansøgningsskema for støtteform A år 2009 15.13.28.30 Ansøgningsfrist 20. august 2008 Der et

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde Vejledning til ansøgningsskemaet for støtteform A år 2015 Økonomisk støtte til organisationer

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler

Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Vejledning til ansøgning om tilskud til forsøgs- & udviklingsarbejde på efterskoler Forår 2019 Efterskoleforeningen administrerer på vegne af Undervisningsministeriet en årlig pulje til forsøgsog udviklingsarbejde

Læs mere

Rapport om Uddannelsespuljen 2010 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Rapport om Uddannelsespuljen 2010 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Rapport om Uddannelsespuljen 2010 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Udgiver Center for frivilligt socialt arbejde Redaktion Vibeke Bundgård Sif Reinemo Layout

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 Punkt 3. Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015 2014-34040 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender at foreninger m.v. der har ansøgt om økonomisk

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

Støtteform A. Tilskudsmodtagere. Total. Hvem tilrettelagde uddannelsesaktiviteten? Procent Antal. Underviseren alene 4% 5

Støtteform A. Tilskudsmodtagere. Total. Hvem tilrettelagde uddannelsesaktiviteten? Procent Antal. Underviseren alene 4% 5 Bilag Indhold Støtteform A... 1 Tilskudsmodtagere... 1 Støtteform B... 9 Kurser... 9 C kurser... 20 Fyraftensmøder... 30 Netværk... 33 Støtteform C... 44 Uddannelseskonferencen... 44 Støtteform A Tilskudsmodtagere

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015. Sidst revideret marts 2018 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Rapport om Uddannelsespuljen 2009 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område

Rapport om Uddannelsespuljen 2009 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Rapport om Uddannelsespuljen 2009 Støtte til uddannelse, kurser mv. for frivillige inden for det sociale område Udgiver Center for frivilligt socialt arbejde Redaktion Lea Holst Spenceley Sif Reinemo Layout

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori

Læs mere

Evalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling

Evalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling Evalueringsstrategi Pædagogisk Udvikling Formål Formålet med denne evalueringsstrategi er at sikre at PU evaluerer og dokumenter sit arbejde med henblik på at kvalificere og synliggøre det. Det vil sige

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Retningslinjer for tildeling af 18 midler i Struer Kommune Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og frivillige foreninger Udskrevet: 2017 Indhold Sådan laver I en samarbejdsaftale mellem kommuner og frivillige foreninger.............. 3 2 Guide

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Evaluering af undervisning Folkeuniversitetet i København Foråret 2018

Evaluering af undervisning Folkeuniversitetet i København Foråret 2018 Evaluering af undervisning Folkeuniversitetet i København Foråret 2018 Svarprocent Ud af 694 kursister fra 22 forskellige hold, har 337 valgt at deltage i evalueringen. Det giver en svarprocent på 49.

Læs mere

Kompetenceudvikling i AU IT og procedurer

Kompetenceudvikling i AU IT og procedurer Modtager(e): AU IT, LSU Notat Kompetenceudvikling i AU IT og procedurer Baggrund Universitetsledelsen har d. 27. maj 2015 godkendt en rapport fra et projekt om TAPkarriereveje. Projektet konkluderer, at

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område

Rapport om Uddannelsespuljen Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område Rapport om Uddannelsespuljen 2005 Støtte til uddannelse, kurser m.v. for frivillige indenfor det sociale område Kolofon Udgiver: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Rapporten kan downloades fra: www.frivilligraadet.dk

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Indhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl

Indhold. Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl Vejledning til ansøgning om støtte til puljen efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl. 14.62.07.10 Indhold 1. Indledning... 1 2. Puljens formål... 2 3. Puljens prioriterede temaer i

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk

Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2015 GENNEMFØRTE KURSISTER VEJEN KOMMUNE Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister, der har gennemført (dvs. deltaget på 4

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato:

Slutrapport. Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13. for. VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus. Foråret Ref.: MSNI og MHOL Dato: Slutrapport Evaluering af modul 1, 3, 8, 9, 11 og 13 for VIA Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Foråret 2016 Ref.: MSNI og MHOL Dato: 03.05.17 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metodiske overvejelser...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

INDLEDNING KORT OM DISTRIKTERNE IT-KOORDINATORERNES ROLLE OG OPGAVER ØKONOMI

INDLEDNING KORT OM DISTRIKTERNE IT-KOORDINATORERNES ROLLE OG OPGAVER ØKONOMI 2018 1 2 INDHOLD INDLEDNING... 4 KORT OM DISTRIKTERNE... 4 IT-KOORDINATORERNES ROLLE OG OPGAVER... 6 ØKONOMI... 6 It-distriktspuljen... 6 Økonomi i distrikterne... 8 DET GODE ARRANGEMENT... 8 SAMARBEJDE

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Uddannelsespuljen 2012

Uddannelsespuljen 2012 Uddannelsespuljen 2012 Evalueringsrapport Marts 2013 Center for frivilligt socialt arbejde 0 Uddannelsespuljen 2012 Evalueringsrapport Marts 2013 Udarbejdet og udgivet af Center for frivilligt socialt

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7 Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017

Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kursuskalender. Årshjul

Kursuskalender. Årshjul Kursuskalender 2016-2017 Kursuskalenderen tilbyder foreninger og frivillige kurser/temamøder som kan gøre det lettere at være frivillig leder. Kurserne er sat ind i nedenstående årshjul. 9. Temamøde: pressemeddelelse

Læs mere

GUIDE. Øvelse: Lav en interessentanalyse

GUIDE. Øvelse: Lav en interessentanalyse GUIDE Øvelse: Lav en interessentanalyse Udskrevet: 2017 Indhold Øvelse: Lav en interessentanalyse.................................................. 3 2 Guide Øvelse: Lav en interessentanalyse Med en interessentanalyse

Læs mere

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde)

Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Frivillighedspolitik i Esbjerg Kommune (Politik for frivilligt socialt arbejde) Godkendt af: Økonomiudvalget den 1. december 2008 Byrådet den 15. december 2008 Borger- & Sundhedsudvalget den. 17. november

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

Alle kurser gennemføres uden omkostning for afdelingen, dog skal afdelingen betale for udgifter til lokaler og forplejning.

Alle kurser gennemføres uden omkostning for afdelingen, dog skal afdelingen betale for udgifter til lokaler og forplejning. UDDANNELSESKATALOG INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...3 Praktiske oplysninger...4 Bestyrelseskursus I og II...5 Foreningsøkonomi...6 Medlemshvervning...7 Kommunikation og medier...8 Tværgående lederuddannelse...9

Læs mere

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København.

I 2013 har vi startet to fuldt tegnet byggeøkonomhold. Det vil sige 2x 24 studerende. Der er venteliste både i Aarhus og København. Årsberetning 2013-2014, for foreningen Danske Byggeøkonomer INDLEDNING: September 2014 Denne årsberetning er den første som dækker et helt år efter vi har flyttet regnskabsåret til at starte 1.juli. Overordnet

Læs mere

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart

Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Dato: 24.april 2012 Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Projekt Håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere med fokus på de langtidsfriske Ansøgere: AOF Center Fyn i samarbejde

Læs mere

Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II)

Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Resultater fra undersøgelse blandt plejefamilier (Del II) Side 1 af 10 INDHOLD INTRODUKTION OG METODE...3 VARDE KOMMUNES VIGTIGSTE OPGAVER IFØLGE

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere