PROFESSIONALISME CLOU AP Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONALISME CLOU AP2014-001. Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen"

Transkript

1 CLOU AP PROFESSIONALISME MED INNOVATIVT POTENTIALE EN TEORETISK INDRAMNING FOR ET BEDRE OG MERE INNOVATIVT SAMFUND Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen CLOU, Center for Ledelse og Organisationsudvikling, er et videncenter i VIA University College. Centret etablerer udviklingsprogrammer og udviklingsprojekter - og medvirker til at igangsætte og bistå konkrete udviklingsinitiativer. Centret indgår i udviklingsforløb med ledelser og organisationer, og centret skaber på denne måde indsigt og erfaringer med henblik på at kunne formidle viden om praksis, for praksis. 1

2 PROFESSIONALISME MED INNOVATIVT POTENTIALE EN TEORETISK INDRAMNING FOR ET BEDRE OG MERE INNOVATIVT SAMFUND AF INGER MARIE LARSEN-NIELSEN I eventyret ligger fortryllelsen i hensigten bag giverens kys. Er det heksen der kysser, bliver forvandlingen deprivation med afsavn i menneskelig henseende. Er det prinsessen får forvandlingen menneskelig og skabende kraft. Professionel ledelse og professionelle medarbejdere hvorfor taler vi om det? Informations- og vidensparadigmet blev i Danmark politisk italesat i 2005 gennem skriftet Uddannelse i verdensklasse. Et fokus der for alvor slog igennem på efter- og videreuddannelsesområdet via Kvalitetsreformen og den affødte trepartsaftale i , og som har bevirket, at de fleste offentlige mellemledere enten har en lederuddannelse eller er ved at tage en 2. Professionaliseringen af ledere er interessant, fordi dens sigte, i lyset af trepartsaftalen, skal understøtte kompetenceudvikling, nytænkning og medarbejderinddragelse gennem generel opkvalificering. Den offentlige sektor skal være dynamisk og være med til at præge udviklingen i samfundet. Det forudsætter gode rammer for medarbejdernes kompetenceudvikling. Og det forudsætter dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, som opkvalificerer sig i løbet af hele arbejdslivet, og som med deres kunnen og viden bidrager til udviklingen af den offentlige service (Trepartsaftalen s. 6). Siden er KTO forliget 2013 fremkommet med KL s krav om partssamarbejde omkring udvikling af kerneydelserne i kommunerne, hvilket, udover faglige krav til medarbejderne, også stiller krav om tværfaglige samarbejdskompetencer og kompetencer til medinddragelse af borgere og 1 Trepartsaftalen indgået 1. juli 2007 (der henvises til 1 og side 8f.) 2 2

3 brugere. Indenfor folkeskole- og daginstitutionsområdet 3 tales der i dag om professionel ledelse og professionelle medarbejdere. Siden 2007 kan formålet for efteruddannelse siges at have bevæget sig fra kompetenceudvikling, effektivisering og kvalitetsudvikling af de offentlige ydelser hen imod professionalisme og nytænkning af kerneopgaver, hvor faglighed sættes i spil i partssamarbejde med andre herunder borgere og brugere. Man kan sige, at det har bevirket, at efteruddannelsesfokusset flyttes fra udvikling af den offentligt ansattes kompetencer til den offentligt ansattes udøvelse af kompetencer. Et fokus der imidlertid udfordrer uddannelsesmæssigt. Hver anden lærer og hver tredje pædagog mener ifølge EVA-rapporten Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling, at de ikke får den nødvendige kompetenceudvikling. Samtidig oplever hver femte lærer og hver 10. pædagog, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan bruge den kompetenceudvikling, de har fået, og yderligere omkring 40 % af både lærere og pædagoger bruger kun i nogen grad deres nye kompetencer. Det er derfor nærliggende at se på, hvordan udbyttet af de kurser, uddannelser, pædagogiske dage mv., som lærere og pædagoger deltager i, kan styrkes. 4 På den baggrund virker det ikke underligt, at en professionshøjskole som VIA, i sin strategi for for videreuddannelses- og kompetenceudviklingsområdet, signalerer en tydelig velvilje til at innovere med praksis, sådan, at efteruddannelse sættes mere direkte i sammenhæng til at give samfundsmæssige resultater i praksis. Vi vil skabe værdi og resultater i tæt og ligeværdigt samspil med praksis. Med afsæt i vores interessenter og deltageres ambitioner vil vi udvikle ny viden gennem bæredygtig innovation. Vi vil sikre en højere integration af forskning og udvikling i vores aktiviteter. Vi vil arbejde med nye roller og læringsrum og de krav og behov, det stiller i forhold til videreuddannelse og kompetenceudvikling. Vores mål er en 3 Nordisk-Skole 4 3

4 organisation, der integrerer forskning, innovation og forretningsudvikling og fortsat skaber solide resultater i samspil med praksis. 5 Når uddannelsesfokusset flyttes fra uddannelsesinstitution til de studerendes praksis, flytter professionsforståelsens fokus fra den studerendes tilegnelse af viden til den studerendes anvendelse af viden i praksis. Det har den konsekvens, at der bliver brug for en teoretisk forståelsesramme, der vil kunne indfange og begrebsliggøre de professionelle studerendes handlinger, når de anvender uddannelsesmæssig viden til løsning af problemstillinger i praksis. Indenfor den offentlige kontekst møder vi imidlertid et komplekst udøvende professionsfelt, da der udover forskellige fagprofessionsgrupper også er tale om en ledelsesprofessionel gruppe. Kigger vi nærmere på begreberne knyttet til disse to grupper, ser vi, at der for begge gruppers vedkommende i relation til udøvelse vil kunne tales om fag med professionalisme på, således at forstå, at når det faglige udgøres af ledelse, sygepleje, undervisning, pædagogik mv., vil professionalisme henvise til den faglige aktørs udførelse af faget. Anskuet på denne måde vil professionalisme kunne forstås i en bredere sammenhæng, dvs. knyttet til den faglighed der kommer til udtryk, når den professionelle person møder forskellige problemstillinger i sit praksisfelt. Herved stilles den professionelle aktørs handlinger i forgrunden og de faglige optikker i baggrunden, hvor sidstnævnte da bliver at se som koblet til aktørernes forudsætning for handling. En videnskabsteoretisk platform med et innovativt potentiale for professionel udøvelse Den danske ledelsesteoretiker fra Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen har igennem en årrække beskæftiget sig med professionalisering af offentlig ledelse og forbinder professionaliseringen til en skjult ledelsesreform og et fælles ledelsessprog, der sigter mod at bruge de professionelle medarbejdere til at løse de opgaver, de er bedst egnede til at løse (Klausen 2008: 238). Når ledelse bliver en profession, ændres også forestillingerne om, hvad det vil sige at gøre karriere. Det bliver noget mindre forudsigeligt og noget mere fleksibelt, og det både for den enkelte leder, som vælger ledervejen, og for arbejdsgiverne, 5 4

5 som nu kan benytte sig af de professionelle ledere, ligesom ledere benytter sig af professionelle medarbejdere, nemlig til det, som de har vist sig særlig duelige til. (Klausen 2008:246). Som vi ser, skriver Klausens teoretiske forståelse sig ind i en gængs funktionalistisk professionsforståelse, ved at han anlægger et arbejdsgiverperspektiv. Den anke der da kan stilles er, at en klassisk funktionalistisk sociologisk professionsforståelse som kriterium har, at professionsuddannelser skal hvile på et videnskabeligt homogent fundament (Hjort 2005). Hvilket er umuligt, da de nævnte professioners praksis er gennemsyret af praktiske synteser (Molander og Terum 2008). Således vil det ikke kunne lade sig gøre at finde et videnskabeligt homogent fundament, der vil kunne indfange de wicked problems, som Klausen beskriver, kendetegner den offentlige kontekst (Klausen 2006). En funktionalistisk professionsteoretisk forståelsesramme vil således kunne kritiseres for ikke at lægge op til et innovativt problemløsningsperspektiv og et dynamisk udøvelsesperspektiv. Anderledes vil det forholde sig, hvis vi anskuer de professionelles udøvelse med et videnskabsteoretisk afsæt i kompleksitetsteorien (Willert 2013) 6. Med denne som indramningsplatform vil fokus nemlig kunne sættes på de professionelles kompetencer til at handle proaktivt i den ontologi, der repræsenteres i forudsigeligheden af et bevægeligt mønster af uforudsigelighed. Sagt på en mere jordnær måde vil det strukturende rammeværk omkring den professionelle udøvelse kunne betragtes som bevægeligt, hvilket lægger op til professionelle handlingskompetencer, der vil kunne løsne op og skabe innovationer ud af problemstillinger i praksis. Den strukturerende ramme, de styringsmæssige udfordringer og den teoretiske fordring I det professionelle udøvelsesrum kan der for tiden observeres to diskurser i det nationale ledelsesteoretiske felt italesat som incitamentsplanlægning og demokratisk fællesskabelse. Hvor førstnævnte kobles til en styringshybrid mellem New Public Management og New Public Governance (Pedersen 2011; Torfing 2013) og sidstnævnte til et normativt opråb omkring behovet for en demokratiserende lederskabsreformation (Melander 2012). At en funktionalistisk professionsforståelse ikke holder vand teoretisk hindrer ikke, at en sådan kan have symbolsk betydning, når den knyttes til den incitamentsplanlæggende diskurs, hvil- 6 Den interesserede læser henvises til kapitel 4 i Molly-Søholm T. m.fl. (2013) 5

6 ket vi får at se, når vi går til den danske ledelsesteoretiker fra Copenhagen Business School Ove Kai Pedersen (2011). Professionernes særlige stilling hviler på deres faktiske funktionalitet: De kan noget, der er brug for, og de kan det bedre end andre (Fibæk, Moos m.fl., 2005:21). Hos Kai Ove Pedersen (2011) møder vi den politologiske forestilling om en samfundsmæssig værdiændring fra velfærdsstatstænkning om frihed, lighed og broderskab til konkurrencestatstænkning med baggrund i den samfundsøkonomiske model, nationens konkurrenceevne og den neoliberale styringsmekanisme New Public Managements nytteetik. Så når der ovenfor skrives, at der kan observeres en incitamentsplanlæggende diskurs, er det med afsæt i Ove Kai Pedersens beskrivelse af det nationale fællesskabsprojekt, hvor incitamentsledelse skal tilskynde til, at der gives lige deltagelsesmuligheder i forhold til at bidrage til vores nationale samfunds beståen i en global hård konkurrence på økonomi og levestandard. Når han beskriver, at der i disse år gennem incitamentsstyret planlægning re-centraliseres i de tidligere årtiers decentralisering gennem incitamentsledelse via de decentrale ledere, handler det om, at de er udset til at bære projektet igennem, da de er dem, som står i første linje og skal organisere og administrere i de yderste led af den parlamentariske styringskæde. Opgaven de har, gælder det dobbelte effektivitets- og deltagelseskrav, at få den professionelle udøvelse til at agere effektivt og kompetent, så den lykkes med tilskyndelsen af borgeren til aktiv deltagelse. Styringsrammen formuleres gennem den overordnede incitamentsstyrende planlægning (reformerne). Og de professionelle udøveres spillerum bliver at finde i den flydende organisering gennem den netværksbaserede styringsform, som skal bryde med silo-tænkning og åbne for netværks- og partnerskabstænkning, så kvalitet og effektivitet kan gå op i en højere enhed indenfor den udmeldte økonomiske ramme. Det betyder, at de administrative siloer skal nedbrydes, og at der skal skabes interorganisatorisk samarbejde med fokus på gode og konstruktive samarbejdsprocesser og skabelse af innovative løsninger. Borgernes ressourcer skal mobiliseres, og de skal involveres i samarbejdsdreven innovation, både som brugere og frivillige. Det skal udnyttes, at det offentlige ikke, som New Public Management påstod, producerer varer, men serviceydelser (Torfing, 2013:208). 6

7 New Public Governance-tankegangen vil således i den incitamentsplanlæggende diskurs fungere som en doceret afgivelse af beslutningsmagt, hvilket gør den til et blødt styringsvirkemiddel 7 med en hård målsætning. En styring af selvstyring der strategisk sigter mod at indfri NPM-styringens målsætning om effektivitet gennem brugerdreven innovation, der vil kunne nytænke de offentlige serviceydelser gerne for færre økonomiske midler. De offentlige ledere skal skabe de organisatoriske og kulturelle betingelser for samarbejdsdrevet innovation, sætte innovation på dagsordenen og bringe de relevante parter sammen, men de skal ikke selv komme med ideerne. De skal skabe rum til innovation uden for, men tæt på driften, og de skal katalysere innovation ved at skabe passende forstyrrelser, der får parterne i innovationssamarbejdet til at tænke ud af boksen. Succeskriteriet er, at lederne bidrager til at mobilisere samfundets ressourcer og fremmer samarbejdsdrevet innovation, der gør det muligt at få mere og bedre for mindre (Torfing, 2013:210). Den kritik der her kan rettes gælder den funktionalistiske grundforståelse, hvormed de professionelles udøvelse i de interaktive styringsrum underlægges meta-styring. Det har som konsekvens, at de forskellige fagprofessionelles udøvelsesrum bliver meget afhængige af den overordnede ledelses professionalisme i forhold til at kunne balancere sin ledelse i feltet mellem under -og overstyring (Damgaard, 2013). Offentlige ledere skal kunne jonglere rundt med mange forskellige ledelsesroller, og kravene er nogle gange modstridende. For eksempel kan bureaukratisk regelstyring og intens kontrol med medarbejdernes indsats være i modstrid med ambitionen om at mobilisere medarbejdernes energi og ideer i skabelsen af innovative løsninger. Dilemmaer og paradokser er der nok af, og opgaven er derfor at lære at håndtere dem og blive god til at læse situationen for at finde ud af, hvilken ledelsesform der er passende. Det er en personlig opgave at udvikle strategier for at håndtere ledelsesdilemmaer, men vi skal huske, at offentlig ledelse ikke står og falder med de individuelle lederes formåen og bedrifter (Torfing, 2013:211). 7 Om Styring som selvstyring; redskaber og virkemidler henvises til Damgaard B. (2013). 7

8 Torfing 8 forbinder offentlig ledelse til en kollektiv og institutionaliseret indsats. Klausen forbinder ledelse til professionel ledelse. Ove Kai Pedersen peger på, at offentlige ledere har fået udvidet deres ledelsesansvar, og at staten står i et legitimeringsunderskud, for, spørger han, hvordan skal man træffe beslutninger, der finder almen accept og respekt, når afgørelser bliver skræddersyet gennem diverse reformer, samfundet bliver todelt, og politik ligesom administrative afgørelser i stigende grad retter sig mod konkurrence frem for velfærd? (Pedersen, 2011: 285). Svaret giver han ikke, men han stiller forslag om etiske kodekser og moralske læresætninger for god embedsførelse: Jeg stiller forslag om, hvad der kan gøres for at bringe konkurrencestaten under offentligt opsyn og at gøre det etiske øjeblik gennemskueligt, så det kan kontrollers (ibid:288). Auraen af et funktionalistisk grundsyn lægger sig omkring den professionelle udøvelse, hvor strukturen (incitamentsplanlægningen) foreskriver, hvad der skal administreres, og hvordan der selvstyres, mens de etiske kodekser foreskriver, hvilke moralske overvejelser aktøren har at gøre sig, hvis hun eller han skulle komme i tvivl. Det vil sige, at professionel udøvelse bliver lig med at gøre, hvad foreskrevet står, selvom det kan se ud, som om styringen er sat fri gennem New Public Governance. Men kan det så ikke ske at gå med den professionelle udøvelse som med Pinnochio i eventyret, der efterlades med en lang næse pga. løgnen omkring egen selvstændige udfoldelse? At der er brug for selvstændige innovative kræfter, bliver der imidlertid ikke lagt skjul på i det samfundsdebatterende og toneangivende tidskrift MandagMorgen, hvor der fornylig blev bragt en artikel med overskriften Den innovative klasse driver fremtidens samfundsmodel 9. Social innovation er ofte et svar på utilfredsstillende behov, som bunder i markedsfejl og regeringsmangler. De nye innovatører lukker hullerne mellem, hvad markedet og det offentlige tilbyder, og hvad borgerne efterspørger. Den tilgang giver ganske enkelt bedre løsninger (side 11 i omtalte artikel). Forskningen indenfor offentlig velfærdsinnovation 10 peger imidlertid på, at innovatørernes innovative kræfter løber imod barrierer knyttet til det strukturende og bureaukratiske regel- og 8 Jacob Torfing er professor ved Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering 9 MandagMorgen, 2. december

9 rammeværk. Problemet kan her knyttes til udfordringen i at finde en egnet styringsmodel, der inddrager fagprofessionerne og civilsamfundet uden at den offentlige sektor sættes tilbage til den ineffektivitet og kvalitetsmæssige uensartethed, som NPM-styringen skulle rette op på jf. Klausen (2006) og Pedersen (2011). På den baggrund må vi forstå, at der søges inspiration bl.a. fra USA, hvor der er flere samfundsmæssige problemer sluppet fri end os hos, og hvor konkurrence bruges som styringsvirkemiddel til at sætte skub i innovationerne 11. En mulighed som artiklen imidlertid modificerer, idet det fremhæves, at de nordiske landes samfundsmodel i The Economist for nylig er blevet udnævnt som de mest velfungerende samfund i verden. Eksemplerne nævnes her, fordi de tydeliggør, at der til den incitamentsplanlæggende diskurs knytter sig en bekymring, vi kan vælge at stille os lydhøre overfor. I senmoderniteten skete der et teoretisk nybrud omkring det sociologiske dualismeproblem: omhandlende det determinerende forhold mellem struktur og aktør. Og i dag vil vi nok sige, at vi teoretisk langt hen ad vejen henholder os til en socialkonstruktivistisk tankegang, hvor sproget viderebringer og muliggør emergens i forholdet stuktur og aktør, når disse ses i et samskabende forhold frem for som hhv. over- og underordnede. Socialkonstruktivismen sigter imidlertid på, at vi ikke må gøre os blinde for, at denne samskabende mulighed kan gå os af hænde, idet strukturerne omkring os har det med at blive objektiveret igennem vores socialisering og uddannelse (Schulz, 2005). I organisationer har det den betydning, at man som leder og medarbejder dels er bærere af og indskrevet i et socialt rum, der er strukturelt rammesat, men at man igennem social praksis levnes mulighed for at påvirke og forandre den strukturende rammesætning. Forudsætningen er blot, at aktørerne erkendelsesmæssigt kan se, hvordan den sociale konstruktion gør sig gældende (Berger og Luckman, 2004). Hannah Arendt (2010) som var en af det 20. århundredes store tænkere, beskæftigede sig med totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik. Om retssagen mod Eichmann og hans forbrydelser under 2. verdenskrig skriver hun: Det var ikke dumhed, men en besynderlig, autentisk manglende evne til at tænke. Han fungerede, ligesom han havde fungeret under det nazistiske styre, i rollen MandagMorgen, 2. december

10 som prominent krigsforbryder; han havde ikke den mindste vanskelighed ved at acceptere et fuldstændigt andet regelsæt. Han vidste, at det, han engang havde betragtet som sin pligt, nu blev kaldt for en forbrydelse, og han accepterede denne nye orden, som om den blot var en ny sprogregel (Arendt 2010:107). Med andre ord, Eichmann tilpassede sig de rammesættende strukturer og gældende doktriner. Hvis 2. verdenskrigs grufuldheder langt hen ad vejen kan tilskrives almindelige menneskers personlige overfladiskhed i forhold til at indordne sig den tids gældende doktriner, tyder noget på, at det vil kunne få uheldige konsekvenser, hvis vi ikke forholder os og handler aktivt i vores handlerum og blot indordner os under de betingende omstændigheder og den gældende doktrin. Som modvægt til den incitamentsplanlæggende diskurs står den diskurs som professor ved Copenhagen Business School Preben Melander og projektet SLIP (Strategic Leadership Research in Public Sector) repræsenterer. I denne gør et normativt perspektiv sig gældende, hvormed vores samfund ses i lyset af en lederskabsreformation, der sigter på et mere demokratiserende fællesskab, hvilket skal ske gennem en modernisering af den offentlige styring. Lederskabet har derfor en vigtig oplysnings-, lærings- og dannelsesopgave, som synliggør og skaber forståelse for de bagvedliggende ofte skjulte mulighedsrum og barrierer. En proces, som gennem dialog og engagement styrker menneskers kollektive visdom, relationer og fælles dømmekraft. Vort grundlæggende valg i denne situation er, om vi vil lade os kolonisere af megaregimets materialistiske udemokratiske spilleregler og give afkald på vore basale sociale og kulturelle værdier, som frihed, menneskesyn, solidaritet, identitet. Eller om vi vil kæmpe for at bevare vores demokrati, kultur og humanisme, selvom det måske på det korte sigt vil koste os afsavn i form af mindre vækst og tab (af) 12 materiel velstand og tilvante velfærdsgoder (Melander, 2012:17f.). I sin bog Lederskabsreformationen (2012) kalder Melander sin tænkning konstruktiv realisme, dvs. at hans ærinde ikke kun angår at afgive styring til folket, og at alle bureaukratiske forord- 12 Min tilføjelse 10

11 ninger skal afskaffes, da det demokratiserende projekt også knyttes til udviklingen af myndige borgere. Lederskab udøves af både individer, grupper og samfund. Lederevne er resultat af en livslang, grænseløs og uforudsigelig opdagelses- og dannelsesrejse, hvor alle må navigere med både intellekt og intuition, fordi der hverken findes en lige vej eller et overskueligt landkort. Vore eneste pejlemærker på rejsen er kampen for det gode menneskeliv og idealet om det bæredygtige sociale fællesskab (Melander, 2012:17). Hos Melander får vi således en demokratisk vision og et dannelsesprojekt for nå den, imidlertid får vi ingen teoretisk indramning. At en vision ikke gør det alene, giver Zola Christensen (2013) os eksempler på, idet vi mennesker ikke implicit handler som myndige personer i en demokratiserende ånd. Således står vi nu med en teoretisk fordring, der går på at finde teori, hvormed vi kan tage højde for de fremførte aspekter omkring den styringsmæssige udfordring. En ting er imidlertid at konstruere en forståelsesramme, en anden ting er at få tænkningen i forståelsesrammen gjort aktiv. Fra det socialkonstruktivistiske bagland lyder da røster om, at uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig styringsmæssig rolle, hvilket giver dem mulighed for at sætte en uddannelsesdiskurs, der tager hensyn til de fremførte aspekter, og som får konsekvens for social praksis i vores samfund. Den institutionelle orden omfatter totaliteten af det sociale liv, som minder om en løbende udøvelse af en kompleks og højst stiliseret liturgi. Der er ingen eller næsten ingen rollespecifik vidensfordeling, fordi alle roller udøves inden for situationer, som er lige relevante for alle udøvere. Denne pædagogiske arbejdsmodel over et totalt institutionaliseret samfund (som i øvrigt ville være noget af et mareridtsscenario) kan modificeres en smule gennem den tilføjelse, at alle sociale handlinger er institutionaliserede, men ikke kun omkring fælles problemer (..). En række liturgier ville så at sige være under udøvelse på samme tid (Berger og Luckmann, 2004: 118f.) 11

12 Uddannelsesinstitutioner vil således kunne betragtes som leveringsdygtige i fortryllende kys (jf. den indledende vignet), men som i eventyret vil fortryllesen kunne siges at afhænge af hensigten bag kysset. Men da uddannelsesinstitutioner netop virker som (ud)dannelsesinstitutioner, har de muligheden få at hæve deres fokus over kysse-niveau ved at sigte mod, at prinsen (læs den studerende) får forudsætninger for selv at kunne få øje på og tage handling i forhold til de betingende styresystemer. Måske det netop er på dette område, vi i Norden adskiller os bemærkelsesværdigt fra resten af verden? Inden det kommer dertil, hvor vi kunne ønske at gøre os konkurrencedygtige på det område, må vi hellere lige se efter, om der kan være noget, der går imod en uddannelsesdiskurs med fokus på dannelse. Udviklingsbegrebet kan i dag ses som befriet for de samfundsmæssige visioner, som det tidligere var knyttet til (.) udvikling kan nu friktionsløst fungere som indadvendt præstationskrav, uden at det bliver de-legitimerende for de grundlæggende rammer og vilkår (Krause-Jensen 2011:84). Dannelse igennem personlig udvikling kan da blive en cocktail af indre udviklingstrang og ydrestyret udviklingstvang. I konkurrencestatsprojektet kan der siges at være skabt risiko for en sådan forførelse gennem kompetencebegrebets byggen bro mellem virksomhedsøkonomiens og humanitetens principper 13. Et alment samfundskrav om livslang læring og kompetenceudvikling kan derfor være vanskeligt at se som en modsætning til individets eget ønske om selvudvikling. Men netop i kompetencebegrebets brobygning risikerer individet at blive forført, da der er tale om, at udviklingsstræbet målrettes konkurrencestatens projekt om økonomisk vækst og materiel velstand og netop derfor søges speedet op. På den baggrund bliver den amerikanske psykolog Cushmanns tanker om det tomme selv (Cushmann, 1990) og den franske sociologis Ehrenbergs tanker om det udmattede selv (Ehrenberg 2010) tankevækkende. Tanker som den danske forsker Kirsten Marie Bovbjerg har koblet til ledelse og management (Bovbjerg, 2001), hvormed personlig udvikling sættes i forbindelse med formning af psykisk gearing til succes gennem diverse soft-teknologier som coaching, NLP-terapi og spiritualitet. 13 Der henvises til det nationale kompetenceråd 12

13 I Danmark er kompetenceudvikling en efterspurgt vare, samtidig er praksisfeltet indenfor den offentlige kontekst styringsmæssigt og økonomisk udfordret, hvilket kan bevirke en efterspørgsel og et udbud af how-to-do koncepter, der lover færdigdesignede modeller for samarbejde og professionel udøvelse på over-drive. Professionalisme i praksis Ledelsesteoretisk beskrives det, hvordan mellemledere står i en samtidighed af situationer, hvor krydspres (Klausen 2006), modsætningsfyldte styringsparadigmer (Lerborg 2011), styringsmæssige paradokser (Majgaard 2012) og kakofoniske styringsstemmer (Pedersen 2011) stiller krav om helhedssyn, analytiske og refleksive evner og innovativ handlekraft. Studerende på Diplom i ledelse giver praksisbilleder her på f.eks. igennem de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres eksamensopgaver og afgangsprojekter. Her kan nævnes en ledende lægesekretær, der også skal lede en gruppe serviceassistenter. En daginstitutionsleder der danner partnerskab med en musikskole omkring udvikling af pædagogikken. En skoleleder der skal implementere skolereformen. En ledende pædagog hos PPR der skal understøtte PPR pædagogernes samarbejde med daginstitutionspersonalet. En chefkonsulent på en erhvervsuddannelsesinstitution som skal bygge bro mellem undervisning og virksomheders praksisbehov. Alle ud fra målsatte intentioner om læring, inklusion eller rehabilitering og målsatte krav om dokumentation og effektivitet. Disse ledere er eksempler på tidens store udfordring, at kunne lede professionelt i situationer, hvor de ikke på forhånd kender den mest hensigtsmæssige løsning og heller ikke på forhånd vil kunne regne sig frem til den. Det er gennem deres konkrete handlinger, at deres professionalisme vil komme til udtryk. Men det er også her, dilemmaerne kan opstå og personen på egen krop vil kunne mærke beslutningspresset og tvivlens nagen om, hvorvidt egen professionalisme slår til i forhold til udfordringen. Eksempelvis som Simon, der som leder af en Hjemmevejledning, har søsat et netværk kaldet faglig platform. Et forum hvor pædagoger mødes omkring et fagligt indhold, og som skal tjene til videndeling og faglig udvikling i forhold til den pædagogiske støtte, medarbejderne skal udvirke overfor borgere, så de får den hjælp, som kan hjælpe dem til selvhjælp. Som faglige prismer har ledelse og medarbejdere i fællesskab valgt nogle teoretiske forståelsesrammer at anlægge deres faglige drøftelser ud fra. Netværkene har nu eksisteret i 2 år, og rammen omkring indhold og form er løbende blevet justeret i takt med behov, der er opstået undervejs. Man kan sige, at projektet nu er i en fase, 13

14 hvor Simon finder det naturligt at have en forventning om, at der er frugter, der nu er klar til at blive høstet. En forventning der imidlertid stiller Simon i en tvivlssituation omkring hele projektets set-up, da ikke alle medarbejdere præsterer den faglige indsats, der er lagt op til, og derfor ikke bidrager aktivt til at skabe nogen frugter. Situationen nager ham, da han hverken kan frasige sig kravet om faglig udvikling relateret til udvikling af kerneopgaven, og heller ikke umiddelbart kan legitimere, at han har brug for yderlig at prioritere timeressourcer på aktiviteten. Oplagt er det derfor for Simon at stille sig undersøgende i sit afgangsprojekt på diplom i ledelse for at finde frem til, hvilke nye initiativer forskellige optikker på læring vil kunne bidrage med, sådan, at intentionen bag projektet om øget faglighed får ny næring. Det Simon i sit afgangsprojekt finder frem til, er, at han igennem sin ledelse må skabe rammer for, at det lærende fællesskab kan udvikle sig. Den vej hans teoretiske belysning anviser, er gennem inddragelse af praksisproblemstillinger fra medarbejdernes egen praksis at skabe grobund for og forpligtethed for deres deltagelse. Rammerne ser han mulige at skabe gennem en iscenesættelse af netværksmøderne efter metoder og principper for Aktionslæring (Madsen m.fl., 2010 ). Men med reference til sine tidligere erfaringer med netværket er Simon klar over, at rammesætning ikke gør det alene. Således ser han, at en konsekvens af valget på aktionslæringskonceptet frembyder en mulighed for at latente psykologiske aspekter kan bryde igennem overfladen, når alle udstilles i en lærende position. Simon vælger derfor en synliggørende strategi, hvor han overfor medarbejderne præsenterer sine tanker knyttet til en skitseret organisatorisk læreplan. I denne fremgår koblingen mellem de nye kompetenceudviklingsmæssige initiativer til udvikling af kerneopgaven tydeligt, og det begrundes hvorfor medarbejderne skal undervises i metoden, før den tages i brug. Ligeledes gives der mulighed for individuelle faglige dialogiske udviklingssamtaler med lederen. Hvis vi som afsæt for den videre teoretiske konstruktion anskuer problematiske situationer som et vilkår for det professionelle virke, hvor finder vi da en teoretisk forståelsesramme, der vil kunne indramme og begrebsliggøre, hvori en leder som Simons professionalisme kan siges at bestå? Professionalisme hvordan kan det forstås? Professio kommer fra det latinske verbum profiteor, der betyder: jeg bekender. Den professionelle har et højere formål med sit virke (Hjort 2005: 96). 14

15 Den amerikanske filosof, psykolog og pædagog John Dewey ( ) har i disse år internationalt fået en renæssance, måske fordi hans hovedspørgsmål beskæftiger sig med aktuelle tematikker som: Hvordan lever vi fornuftigt sammen i en verden, der konstant forandrer sig? Hvordan kan videnskab hjælpe os? Hvordan kan menneskets psykologi vores eksistens som tænkende, følende og handlende væsen forstås i den foranderlige verden? Kan vi have en etik uden uforanderlige etiske principper? Og hvordan bør vi foranstalte uddannelse og opdragelse i en foranderlig verden? (Brinkman, 2006:13f.) Når valget falder på Dewey s (2005; 2009) pragmatisme til konstruktionen af en teoretisk forståelsesramme omkring professionalisme, er det fordi, vi igennem denne får det aktive og handlende menneske frem. Et menneske der ikke passivt modtager tilskyndelser udefra men som gennem sin egen nysgerrighed og aktive samspil med omgivelserne, ser de aktuelle problemstillinger som læringsanledninger. Helt centralt i Deweys tænkning kobles nemlig menneskets handlinger til bevidsthed om verden. Det vil sige, at der i samspillet ligger en samskabende indstilling om, at vores samspil med omverden forandrer os, og at vi i samspillet forandrer verden omkring os. Som mennesker dannes vi hele tiden igennem de kontinuerlige læreprocesser, vi igennem livet indgår i, hvor vores erfaringer på en og samme gang er et led i dannelsesprocessen og samtidig også et resultat af denne dannelsesproces. Erfaring reduceres således ikke til et indre personligt reservoir af tidligere tiders handlinger og oplevelser, men skal forstås som knyttet til et bredere kulturelt begreb, hvilket gør det muligt at tale om lærende fællesskaber, da kultur hos Dewey er baseret på de føromtalte samskabende elementer. Læring opnås således hverken gennem forberedende planlægning, eller gennem udfoldelse af et reservoir af indre ophobet læring. Overført på professionalisme får vi det frem, at professionalisme da både udleves og udvikles gennem refleksionsbefordrende tænkning i forbindelse med handling i praksis. Forudsætningen for at den refleksionsbefordrende tænkning resulterer i professionalisme er, at vi befinder os i en tvetydig situation, som ikke umiddelbart kan gennemskues og overvindes, og som kræver tænkning og handling. Det er nemlig først, når vores vaner i handling møder det overraskende og ukendte, at den refleksive udforskning sætter i gang. Forudsætningen for denne igangsætning er imidlertid, at vores tænkevaner ikke må virke blokerende for selve udforskningsprocessen, hvilket kræver, at vi kan anlægge et kritisk blik på måden vi tænker på, 15

16 sådan, at vores tænkning på hensigtsmæssig vis følger en fremadskridende telos efter en processuel logik. Enhver specifik tænkeproces kommer naturligt til sin afslutning, når den situation, bevidstheden står over for, er løst, afgjort, ordnet, klar, for så er der ikke noget, der fremkalder refleksionen, før en ny problemfyldt situation, præget af tvivl, opstår. Den refleksive tænknings funktion er derfor at transformere en situation, hvor der opleves dunkelhed, tvivl, konflikt eller forstyrrelse af en eller anden art, til en situation, der er klar, sammenhængende, afgjort, harmonisk. Den fremsatte konklusion, den konklusion der fremstilles som en påstand, er ikke den endelige konklusion, men nøglen til dens dannelse (Dewey, 1933/2009:89). Med Dewey findes der altså ingen vej til professionalisme udenom læring dvs. menneskets egen aktive og kritiske udforskning og tænkning relateret til et aktuelt uforløst handlingsvalg. Det er således ikke uden grund, at Dewey s læringsbegreb forbindes til sætningen learning by doing, som ikke er at sidestille med sætningen trial and error. Med Dewey stilles professionalisme således ikke i et lys, hvor det blot handler om at gribe til handling, og så se hvad der sker. Derimod stilles professionalisme i relief til en tænkeproces, hvor graden af professionalisme vil afhænge af, hvorvidt den lærende aktør retter et kritisk og korrigerende blik på sine tænkevaner, hvilke er dem, der afgør hvorvidt, der bliver tale om professionel handling. Forudsætningen herfor er at kunne tænke rigtigt. Hvor sidstnævnte henviser til at dvæle ved besværligheden, stille hypoteser, fremkomme med ideer til mulige løsninger, undersøge disse for deres gyldighed og betydning og gennem eksperimenter gøre sig observationer i forhold til, om de stillede hypoteser skal revideres, og om der eventuelt skal fødes andre ideer. Læreprocessen er herved at forstå som en mulighed for kontinuerlig udfoldelse af professionalismens potentiale, hvor hvert skridt er en forberedelse til det næste, men hvor de fremtidige mål ikke er kendte på forhånd, i det mindste ikke i deres endelige form. Man nærmer sig dem eksperimentelt og former dem ved at afprøve konsekvenserne i forestilling og handling. Med andre ord skinnerne lægges imens toget kører. I realiteten er enhver intellektuel tanke eller idé en foregribelse eller en forudsigelse af en mulig fremtidig erfaring, mens den endelige løsning bestemt forsøger 16

17 at påvirke fremtiden. Den er både en redegørelse for noget, der er opstået, og en fastsættelse af en fremtidig metode. Den er med til at sikre en vedvarende metodisk vane (ibid.:102). At tænke rigtigt vil altså sige at tænke rundt om problemstillingen for i en vekselvirkning mellem udforskning og tænkning at nå frem til de mest hensigtsmæssige handlinger. Visionen for Dewey er et demokratisk samfund, hvor menneskelig dannelse og vækst både er hensigten og midlet. Samfund kan således ses som bestående af kulturelle læringsfællesskaber 14 båret af menneskers evne til at tænke rigtigt og samskabende deltagelse, hvor praksisproblemstillinger ses som potentielle læringsanledninger. Da det pragmatiske læringsblik sætter fokus på læring omkring arbejdslivets praksisproblemstillinger og forbinder læring til transaktionen mellem den lærende og kulturen (kan også læses som lærende fællesskaber), ser vi, at læringen både vil kunne få konsekvenser i forhold til udvikling af den professionelles professionalisme og i forhold til udvikling af lærende fællesskaber. Der er altså her tale om en samskabende proces, hvilket sætter en socialkonstruktivistisk erkendelsesramme i et pragmatisk handlingsperspektiv. Et perspektiv der bliver innovationsorienteret i det kompleksitetsteoretiske lys, hvor virkeligheden erkendes som bevægelse, der ændrer karakter afhængig af vores handlinger. Om dette perspektiv kommer problemstillinger i praksis til gode vil afhænge af, hvor lærende de professionelle er i stand til at stille sig. Et menneske er dumt eller blindt eller uintelligent mangler bevidsthed i nøjagtig den udstrækning, det ikke ved, hvad det er i færd med, dvs. ikke kender sine handlingers sandsynlige konsekvenser. Et menneske er ikke i tilstrækkelig grad intelligent, hvis det stiller sig tilfreds med løsere gæt på resultatet, end der er behov for, og tror på sit held, eller når det udtænker planer løsrevet fra studiet af de aktuelle betingelser, inklusive dets egne evner. Et sådant relativt fravær af be- 14 I en organisatorisk kontekst vil vi kunne tale om sådanne lærende fællesskaber, når de knyttes til en processuel organisationsforståelse som eksempelvis repræsenteret af Ralph Stacey (2001). 17

18 vidsthed er ensbetydende med, at vi gør vores følelser til målestok for, hvad der skal ske. For at være forstandige må vi stoppe op, se os omkring og koncentrere os om at udtænke en plan for vores handlinger (Dewey 1916/2005:120). Dewey s pragmatiske læringsforståelse hviler således på vores bevidstheds evne til at anvende abstrakt tænkning som middel til hypotese og idégenereringen i den refleksive tankeproces forbundet til diverse praksisproblemstillinger. Dewey fortæller os i den forbindelse, at vi i praksis ikke anvender teori som ideal, men at vi bruger teorier og begreber som tools to think with. Videnskabelig viden præsenterer sig således kun som midlertidig og skal bruges og udvikles gennem anvendelse med en overordnet vision om et bedre samfund for mennesker. De professionelles læreproces vil således være kendetegnet af såvel instrumentel som eksperimentel tænkning. Det vil sige, at den intelligent professionel tænkende i praksis ikke tager udgangspunkt i en bestemt teori, når hun eller han står i en problematisk situation. Derimod vil denne afsøge i sine erfaringer og udforske i sine omgivelser, hvilke begreber og teorier, der vil være velegnede for den videre tænkning og vurdering i forhold til den aktuelle situation. Det vil med andre ord sige, at der i en Dewey optik ikke er noget i vejen med diverse metodiske evidensbaserede teknologier, blot de anvendes som middel til løsning af praksisproblemstillinger og ikke som implementeringsmål. Uddannelsesinstitutioner spiller en stor rolle i Deweys tænkning, da de er at betragte som laboratorier, hvor teoretiske forståelser, begreber, metoder og koncepter præsenteres og øves med henblik på at kunne indgå i den intelligente tænkning, når praksisproblemstillinger stiller krav herom. Hvorvidt de tjener til en sådan middeltænkning vil imidlertid afhænge af de mål uddannelsesinstitutionen sigter efter. Et virkeligt mål står derfor på alle måder i modsætning til et mål, der pålægges en aktivitetsproces udefra. Det sidstnævnte er givet og rigidt, og det stimulerer ikke forstanden i den givne situation, men er en eksternt dikteret ordre til at gøre sådan og sådan. I stedet for direkte at være forbundet med de igangværende aktiviteter er målet fjernt og adskilt fra de midler, hvormed det nås. I stedet for at muliggøre en friere og mere harmonisk aktivitet begrænser målet denne. Inden for uddannelsessystemet er udbredelsen af disse eksternt pålagte mål ansvarlig for, 18

19 at der bliver lagt vægt på ideen om en forberedelse til en fjern fremtid, og for at gøre både lærens og elevens arbejde mekanisk og slavisk (ibid.:126f.). Med Deweys bidrag til en teoretisk forståelse af professionalisme kan vi nu sige, at bekendelsen for den professionelles virke er at tjene en fælleskabets vision, hvor det at udføre sit fag professionelt henviser til intelligent tænkning og handling med henblik på at kunne handle hensigtsmæssigt i samspil med situationen og de andre. Således fremtræder den professionelle som en intelligent og visionær person, der bidrager med sin tænkning og sine handlinger til det lærende fællesskab. Hvilket der tematisk skulle være rig mulighed for indenfor tematikker som: læring, inklusion og rehabilitering. Det vi er kommet til nu, i vores afsøgning af teori, er at finde et bidrag, der vil kunne fortælle os noget om, hvordan vi nærmere bestemt vil kunne forstå den intelligens, hvorigennem professionalisme udøves, udvikles og kan sætte innovative spor. Professionalisme og innovativ momentum 15 Georg Herbert Mead var amerikansk filosof og socialpsykolog, og angives som inspirationskilde for symbolsk interaktionisme. Mead og Dewey var inspireret af hinandens arbejde, så deres grundsyn på menneskelig udvikling harmonerer og deres vinkler supplerer hinanden, hvilket er begrundelsen for at sætte de to gamle venner stævne her. Væsentligt, i Meads (1934/2005) forståelse af menneskelig udvikling, står menneskets bevidsthedsfunktion og relationelle forbundethed med andre. Mennesket opfattes hos Mead både som et socialt og biologisk væsen. Som sociale væsener udvikler vi vores evne til at tænke og opleve i samspil med andre, hvilket betinger vores handle repertoire. Det relationelle fokus betyder imidlertid ikke, at vores tænkning ikke hører os til som individuelle mennesker, da den skal knyttes til centralnervesystemets fysiologiske processer. Når vi beskæftiger os med selvet, er det værd at betone tænkningens centrale placering. Selvbevidstheden, snarere end følelsesbetonede oplevelsesformer med 15 Momentum kommer fra engelsk og betyder fremdrift. 19

20 tilhørende motoriske udtryksformer, udgør selvets primære kernestruktur; grundlæggende bliver selvet således et kognitivt snarere end et emotionelt fænomen. Tankeprocessen eller den intellektuelle proces det vil sige individets internalisering og indre dramatiske fremstilling af de ydre, betydningsbærende gestuskonversationer, der udgør det vigtigste medium for hans udspil med (mod?) andre enkeltindivider, der tilhører det samme samfund udgør i oplevelses- og erfaringsmæssig henseende første fase i selvets tilblivelse og udvikling (Mead 2005: 199f.) I citatet henvises der til, at det er igennem de sociale samspil, vi indgår i, at vi henter stof til vores tænkning. Tænkningens form udvikles først som et ydre anliggende gennem eksempelvis barnets ydre samtale med den imaginære legekammerat, og bliver siden til et indre dialogisk anliggende mellem Mig-figuren, som spejler den handlende Jeg-figur. I denne samtale fremgår det, at vi aldrig kan siges at være alene, idet vores Me er skabt i billedet af de andre, som viser sig i rollen som vores norm- værdi- og forestillingssættere, da de andres synspunkter igennem vores levede liv er blevet internaliseret i vores tænkning som generaliserede andre. Og som i voksenlivet kommer til udtryk gennem vores handlende eksternalisering. Således er vi indre-styrede på baggrund af vores internaliserede ydre-styring og implicit et spejl af de andre herunder gældende kulturelle forskrifter strukturelt betingede fra vores samfund. Som biologiske væsener sættes vi i verden med et biologisk udstyr, der gør os i stand til at overleve. Mead var inspireret af Darwins evolutionslære, men tog samtidig afstand fra den, da han, når det gjaldt mennesket som biologisk art ikke var enig i den passivitet, der ligger i Darwins syn på, at overlevelsesevnen er betinget af vores tilpasningsevne til vekslende omgivelses betingelser. Meads evolutionære syn er aktivistisk, da menneskets formål ses, som værende, at udvikle sig og sine omgivelser i et samspil med sine omgivelser (Willert 2013). Det vil sige, at mennesket biologisk og ontologisk er givet et skabende udviklings-drive med henblik på overlevelse og forandring af omgivelserne. Jeg ets reaktioner er tilpasningsorienterede, men det er en form for tilpasning, som ikke kun påvirker selvet, men også de sociale omgivelser, der leverer bidrag 20

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Epilepsikonference 2016

Epilepsikonference 2016 Epilepsikonference 2016 Inklusion eller tålt ophold? Jesper Thor Olsen Leder af Neuropsykologisk afdeling og Børneskolen Emner Generelle problemstillinger Det relative handicapbegreb Inklusion Vanskeligheder

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere