PROFESSIONALISME CLOU AP Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROFESSIONALISME CLOU AP2014-001. Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen"

Transkript

1 CLOU AP PROFESSIONALISME MED INNOVATIVT POTENTIALE EN TEORETISK INDRAMNING FOR ET BEDRE OG MERE INNOVATIVT SAMFUND Forfatter(e): Inger Marie Larsen-Nielsen CLOU, Center for Ledelse og Organisationsudvikling, er et videncenter i VIA University College. Centret etablerer udviklingsprogrammer og udviklingsprojekter - og medvirker til at igangsætte og bistå konkrete udviklingsinitiativer. Centret indgår i udviklingsforløb med ledelser og organisationer, og centret skaber på denne måde indsigt og erfaringer med henblik på at kunne formidle viden om praksis, for praksis. 1

2 PROFESSIONALISME MED INNOVATIVT POTENTIALE EN TEORETISK INDRAMNING FOR ET BEDRE OG MERE INNOVATIVT SAMFUND AF INGER MARIE LARSEN-NIELSEN I eventyret ligger fortryllelsen i hensigten bag giverens kys. Er det heksen der kysser, bliver forvandlingen deprivation med afsavn i menneskelig henseende. Er det prinsessen får forvandlingen menneskelig og skabende kraft. Professionel ledelse og professionelle medarbejdere hvorfor taler vi om det? Informations- og vidensparadigmet blev i Danmark politisk italesat i 2005 gennem skriftet Uddannelse i verdensklasse. Et fokus der for alvor slog igennem på efter- og videreuddannelsesområdet via Kvalitetsreformen og den affødte trepartsaftale i , og som har bevirket, at de fleste offentlige mellemledere enten har en lederuddannelse eller er ved at tage en 2. Professionaliseringen af ledere er interessant, fordi dens sigte, i lyset af trepartsaftalen, skal understøtte kompetenceudvikling, nytænkning og medarbejderinddragelse gennem generel opkvalificering. Den offentlige sektor skal være dynamisk og være med til at præge udviklingen i samfundet. Det forudsætter gode rammer for medarbejdernes kompetenceudvikling. Og det forudsætter dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, som opkvalificerer sig i løbet af hele arbejdslivet, og som med deres kunnen og viden bidrager til udviklingen af den offentlige service (Trepartsaftalen s. 6). Siden er KTO forliget 2013 fremkommet med KL s krav om partssamarbejde omkring udvikling af kerneydelserne i kommunerne, hvilket, udover faglige krav til medarbejderne, også stiller krav om tværfaglige samarbejdskompetencer og kompetencer til medinddragelse af borgere og 1 Trepartsaftalen indgået 1. juli 2007 (der henvises til 1 og side 8f.) 2 2

3 brugere. Indenfor folkeskole- og daginstitutionsområdet 3 tales der i dag om professionel ledelse og professionelle medarbejdere. Siden 2007 kan formålet for efteruddannelse siges at have bevæget sig fra kompetenceudvikling, effektivisering og kvalitetsudvikling af de offentlige ydelser hen imod professionalisme og nytænkning af kerneopgaver, hvor faglighed sættes i spil i partssamarbejde med andre herunder borgere og brugere. Man kan sige, at det har bevirket, at efteruddannelsesfokusset flyttes fra udvikling af den offentligt ansattes kompetencer til den offentligt ansattes udøvelse af kompetencer. Et fokus der imidlertid udfordrer uddannelsesmæssigt. Hver anden lærer og hver tredje pædagog mener ifølge EVA-rapporten Strategier for læreres og pædagogers kompetenceudvikling, at de ikke får den nødvendige kompetenceudvikling. Samtidig oplever hver femte lærer og hver 10. pædagog, at de kun i mindre grad eller slet ikke kan bruge den kompetenceudvikling, de har fået, og yderligere omkring 40 % af både lærere og pædagoger bruger kun i nogen grad deres nye kompetencer. Det er derfor nærliggende at se på, hvordan udbyttet af de kurser, uddannelser, pædagogiske dage mv., som lærere og pædagoger deltager i, kan styrkes. 4 På den baggrund virker det ikke underligt, at en professionshøjskole som VIA, i sin strategi for for videreuddannelses- og kompetenceudviklingsområdet, signalerer en tydelig velvilje til at innovere med praksis, sådan, at efteruddannelse sættes mere direkte i sammenhæng til at give samfundsmæssige resultater i praksis. Vi vil skabe værdi og resultater i tæt og ligeværdigt samspil med praksis. Med afsæt i vores interessenter og deltageres ambitioner vil vi udvikle ny viden gennem bæredygtig innovation. Vi vil sikre en højere integration af forskning og udvikling i vores aktiviteter. Vi vil arbejde med nye roller og læringsrum og de krav og behov, det stiller i forhold til videreuddannelse og kompetenceudvikling. Vores mål er en 3 Nordisk-Skole 4 3

4 organisation, der integrerer forskning, innovation og forretningsudvikling og fortsat skaber solide resultater i samspil med praksis. 5 Når uddannelsesfokusset flyttes fra uddannelsesinstitution til de studerendes praksis, flytter professionsforståelsens fokus fra den studerendes tilegnelse af viden til den studerendes anvendelse af viden i praksis. Det har den konsekvens, at der bliver brug for en teoretisk forståelsesramme, der vil kunne indfange og begrebsliggøre de professionelle studerendes handlinger, når de anvender uddannelsesmæssig viden til løsning af problemstillinger i praksis. Indenfor den offentlige kontekst møder vi imidlertid et komplekst udøvende professionsfelt, da der udover forskellige fagprofessionsgrupper også er tale om en ledelsesprofessionel gruppe. Kigger vi nærmere på begreberne knyttet til disse to grupper, ser vi, at der for begge gruppers vedkommende i relation til udøvelse vil kunne tales om fag med professionalisme på, således at forstå, at når det faglige udgøres af ledelse, sygepleje, undervisning, pædagogik mv., vil professionalisme henvise til den faglige aktørs udførelse af faget. Anskuet på denne måde vil professionalisme kunne forstås i en bredere sammenhæng, dvs. knyttet til den faglighed der kommer til udtryk, når den professionelle person møder forskellige problemstillinger i sit praksisfelt. Herved stilles den professionelle aktørs handlinger i forgrunden og de faglige optikker i baggrunden, hvor sidstnævnte da bliver at se som koblet til aktørernes forudsætning for handling. En videnskabsteoretisk platform med et innovativt potentiale for professionel udøvelse Den danske ledelsesteoretiker fra Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen har igennem en årrække beskæftiget sig med professionalisering af offentlig ledelse og forbinder professionaliseringen til en skjult ledelsesreform og et fælles ledelsessprog, der sigter mod at bruge de professionelle medarbejdere til at løse de opgaver, de er bedst egnede til at løse (Klausen 2008: 238). Når ledelse bliver en profession, ændres også forestillingerne om, hvad det vil sige at gøre karriere. Det bliver noget mindre forudsigeligt og noget mere fleksibelt, og det både for den enkelte leder, som vælger ledervejen, og for arbejdsgiverne, 5 4

5 som nu kan benytte sig af de professionelle ledere, ligesom ledere benytter sig af professionelle medarbejdere, nemlig til det, som de har vist sig særlig duelige til. (Klausen 2008:246). Som vi ser, skriver Klausens teoretiske forståelse sig ind i en gængs funktionalistisk professionsforståelse, ved at han anlægger et arbejdsgiverperspektiv. Den anke der da kan stilles er, at en klassisk funktionalistisk sociologisk professionsforståelse som kriterium har, at professionsuddannelser skal hvile på et videnskabeligt homogent fundament (Hjort 2005). Hvilket er umuligt, da de nævnte professioners praksis er gennemsyret af praktiske synteser (Molander og Terum 2008). Således vil det ikke kunne lade sig gøre at finde et videnskabeligt homogent fundament, der vil kunne indfange de wicked problems, som Klausen beskriver, kendetegner den offentlige kontekst (Klausen 2006). En funktionalistisk professionsteoretisk forståelsesramme vil således kunne kritiseres for ikke at lægge op til et innovativt problemløsningsperspektiv og et dynamisk udøvelsesperspektiv. Anderledes vil det forholde sig, hvis vi anskuer de professionelles udøvelse med et videnskabsteoretisk afsæt i kompleksitetsteorien (Willert 2013) 6. Med denne som indramningsplatform vil fokus nemlig kunne sættes på de professionelles kompetencer til at handle proaktivt i den ontologi, der repræsenteres i forudsigeligheden af et bevægeligt mønster af uforudsigelighed. Sagt på en mere jordnær måde vil det strukturende rammeværk omkring den professionelle udøvelse kunne betragtes som bevægeligt, hvilket lægger op til professionelle handlingskompetencer, der vil kunne løsne op og skabe innovationer ud af problemstillinger i praksis. Den strukturerende ramme, de styringsmæssige udfordringer og den teoretiske fordring I det professionelle udøvelsesrum kan der for tiden observeres to diskurser i det nationale ledelsesteoretiske felt italesat som incitamentsplanlægning og demokratisk fællesskabelse. Hvor førstnævnte kobles til en styringshybrid mellem New Public Management og New Public Governance (Pedersen 2011; Torfing 2013) og sidstnævnte til et normativt opråb omkring behovet for en demokratiserende lederskabsreformation (Melander 2012). At en funktionalistisk professionsforståelse ikke holder vand teoretisk hindrer ikke, at en sådan kan have symbolsk betydning, når den knyttes til den incitamentsplanlæggende diskurs, hvil- 6 Den interesserede læser henvises til kapitel 4 i Molly-Søholm T. m.fl. (2013) 5

6 ket vi får at se, når vi går til den danske ledelsesteoretiker fra Copenhagen Business School Ove Kai Pedersen (2011). Professionernes særlige stilling hviler på deres faktiske funktionalitet: De kan noget, der er brug for, og de kan det bedre end andre (Fibæk, Moos m.fl., 2005:21). Hos Kai Ove Pedersen (2011) møder vi den politologiske forestilling om en samfundsmæssig værdiændring fra velfærdsstatstænkning om frihed, lighed og broderskab til konkurrencestatstænkning med baggrund i den samfundsøkonomiske model, nationens konkurrenceevne og den neoliberale styringsmekanisme New Public Managements nytteetik. Så når der ovenfor skrives, at der kan observeres en incitamentsplanlæggende diskurs, er det med afsæt i Ove Kai Pedersens beskrivelse af det nationale fællesskabsprojekt, hvor incitamentsledelse skal tilskynde til, at der gives lige deltagelsesmuligheder i forhold til at bidrage til vores nationale samfunds beståen i en global hård konkurrence på økonomi og levestandard. Når han beskriver, at der i disse år gennem incitamentsstyret planlægning re-centraliseres i de tidligere årtiers decentralisering gennem incitamentsledelse via de decentrale ledere, handler det om, at de er udset til at bære projektet igennem, da de er dem, som står i første linje og skal organisere og administrere i de yderste led af den parlamentariske styringskæde. Opgaven de har, gælder det dobbelte effektivitets- og deltagelseskrav, at få den professionelle udøvelse til at agere effektivt og kompetent, så den lykkes med tilskyndelsen af borgeren til aktiv deltagelse. Styringsrammen formuleres gennem den overordnede incitamentsstyrende planlægning (reformerne). Og de professionelle udøveres spillerum bliver at finde i den flydende organisering gennem den netværksbaserede styringsform, som skal bryde med silo-tænkning og åbne for netværks- og partnerskabstænkning, så kvalitet og effektivitet kan gå op i en højere enhed indenfor den udmeldte økonomiske ramme. Det betyder, at de administrative siloer skal nedbrydes, og at der skal skabes interorganisatorisk samarbejde med fokus på gode og konstruktive samarbejdsprocesser og skabelse af innovative løsninger. Borgernes ressourcer skal mobiliseres, og de skal involveres i samarbejdsdreven innovation, både som brugere og frivillige. Det skal udnyttes, at det offentlige ikke, som New Public Management påstod, producerer varer, men serviceydelser (Torfing, 2013:208). 6

7 New Public Governance-tankegangen vil således i den incitamentsplanlæggende diskurs fungere som en doceret afgivelse af beslutningsmagt, hvilket gør den til et blødt styringsvirkemiddel 7 med en hård målsætning. En styring af selvstyring der strategisk sigter mod at indfri NPM-styringens målsætning om effektivitet gennem brugerdreven innovation, der vil kunne nytænke de offentlige serviceydelser gerne for færre økonomiske midler. De offentlige ledere skal skabe de organisatoriske og kulturelle betingelser for samarbejdsdrevet innovation, sætte innovation på dagsordenen og bringe de relevante parter sammen, men de skal ikke selv komme med ideerne. De skal skabe rum til innovation uden for, men tæt på driften, og de skal katalysere innovation ved at skabe passende forstyrrelser, der får parterne i innovationssamarbejdet til at tænke ud af boksen. Succeskriteriet er, at lederne bidrager til at mobilisere samfundets ressourcer og fremmer samarbejdsdrevet innovation, der gør det muligt at få mere og bedre for mindre (Torfing, 2013:210). Den kritik der her kan rettes gælder den funktionalistiske grundforståelse, hvormed de professionelles udøvelse i de interaktive styringsrum underlægges meta-styring. Det har som konsekvens, at de forskellige fagprofessionelles udøvelsesrum bliver meget afhængige af den overordnede ledelses professionalisme i forhold til at kunne balancere sin ledelse i feltet mellem under -og overstyring (Damgaard, 2013). Offentlige ledere skal kunne jonglere rundt med mange forskellige ledelsesroller, og kravene er nogle gange modstridende. For eksempel kan bureaukratisk regelstyring og intens kontrol med medarbejdernes indsats være i modstrid med ambitionen om at mobilisere medarbejdernes energi og ideer i skabelsen af innovative løsninger. Dilemmaer og paradokser er der nok af, og opgaven er derfor at lære at håndtere dem og blive god til at læse situationen for at finde ud af, hvilken ledelsesform der er passende. Det er en personlig opgave at udvikle strategier for at håndtere ledelsesdilemmaer, men vi skal huske, at offentlig ledelse ikke står og falder med de individuelle lederes formåen og bedrifter (Torfing, 2013:211). 7 Om Styring som selvstyring; redskaber og virkemidler henvises til Damgaard B. (2013). 7

8 Torfing 8 forbinder offentlig ledelse til en kollektiv og institutionaliseret indsats. Klausen forbinder ledelse til professionel ledelse. Ove Kai Pedersen peger på, at offentlige ledere har fået udvidet deres ledelsesansvar, og at staten står i et legitimeringsunderskud, for, spørger han, hvordan skal man træffe beslutninger, der finder almen accept og respekt, når afgørelser bliver skræddersyet gennem diverse reformer, samfundet bliver todelt, og politik ligesom administrative afgørelser i stigende grad retter sig mod konkurrence frem for velfærd? (Pedersen, 2011: 285). Svaret giver han ikke, men han stiller forslag om etiske kodekser og moralske læresætninger for god embedsførelse: Jeg stiller forslag om, hvad der kan gøres for at bringe konkurrencestaten under offentligt opsyn og at gøre det etiske øjeblik gennemskueligt, så det kan kontrollers (ibid:288). Auraen af et funktionalistisk grundsyn lægger sig omkring den professionelle udøvelse, hvor strukturen (incitamentsplanlægningen) foreskriver, hvad der skal administreres, og hvordan der selvstyres, mens de etiske kodekser foreskriver, hvilke moralske overvejelser aktøren har at gøre sig, hvis hun eller han skulle komme i tvivl. Det vil sige, at professionel udøvelse bliver lig med at gøre, hvad foreskrevet står, selvom det kan se ud, som om styringen er sat fri gennem New Public Governance. Men kan det så ikke ske at gå med den professionelle udøvelse som med Pinnochio i eventyret, der efterlades med en lang næse pga. løgnen omkring egen selvstændige udfoldelse? At der er brug for selvstændige innovative kræfter, bliver der imidlertid ikke lagt skjul på i det samfundsdebatterende og toneangivende tidskrift MandagMorgen, hvor der fornylig blev bragt en artikel med overskriften Den innovative klasse driver fremtidens samfundsmodel 9. Social innovation er ofte et svar på utilfredsstillende behov, som bunder i markedsfejl og regeringsmangler. De nye innovatører lukker hullerne mellem, hvad markedet og det offentlige tilbyder, og hvad borgerne efterspørger. Den tilgang giver ganske enkelt bedre løsninger (side 11 i omtalte artikel). Forskningen indenfor offentlig velfærdsinnovation 10 peger imidlertid på, at innovatørernes innovative kræfter løber imod barrierer knyttet til det strukturende og bureaukratiske regel- og 8 Jacob Torfing er professor ved Roskilde Universitet, Institut for Samfund og Globalisering 9 MandagMorgen, 2. december

9 rammeværk. Problemet kan her knyttes til udfordringen i at finde en egnet styringsmodel, der inddrager fagprofessionerne og civilsamfundet uden at den offentlige sektor sættes tilbage til den ineffektivitet og kvalitetsmæssige uensartethed, som NPM-styringen skulle rette op på jf. Klausen (2006) og Pedersen (2011). På den baggrund må vi forstå, at der søges inspiration bl.a. fra USA, hvor der er flere samfundsmæssige problemer sluppet fri end os hos, og hvor konkurrence bruges som styringsvirkemiddel til at sætte skub i innovationerne 11. En mulighed som artiklen imidlertid modificerer, idet det fremhæves, at de nordiske landes samfundsmodel i The Economist for nylig er blevet udnævnt som de mest velfungerende samfund i verden. Eksemplerne nævnes her, fordi de tydeliggør, at der til den incitamentsplanlæggende diskurs knytter sig en bekymring, vi kan vælge at stille os lydhøre overfor. I senmoderniteten skete der et teoretisk nybrud omkring det sociologiske dualismeproblem: omhandlende det determinerende forhold mellem struktur og aktør. Og i dag vil vi nok sige, at vi teoretisk langt hen ad vejen henholder os til en socialkonstruktivistisk tankegang, hvor sproget viderebringer og muliggør emergens i forholdet stuktur og aktør, når disse ses i et samskabende forhold frem for som hhv. over- og underordnede. Socialkonstruktivismen sigter imidlertid på, at vi ikke må gøre os blinde for, at denne samskabende mulighed kan gå os af hænde, idet strukturerne omkring os har det med at blive objektiveret igennem vores socialisering og uddannelse (Schulz, 2005). I organisationer har det den betydning, at man som leder og medarbejder dels er bærere af og indskrevet i et socialt rum, der er strukturelt rammesat, men at man igennem social praksis levnes mulighed for at påvirke og forandre den strukturende rammesætning. Forudsætningen er blot, at aktørerne erkendelsesmæssigt kan se, hvordan den sociale konstruktion gør sig gældende (Berger og Luckman, 2004). Hannah Arendt (2010) som var en af det 20. århundredes store tænkere, beskæftigede sig med totalitarisme, kærlighed, erkendelse, moral, filosofi og politik. Om retssagen mod Eichmann og hans forbrydelser under 2. verdenskrig skriver hun: Det var ikke dumhed, men en besynderlig, autentisk manglende evne til at tænke. Han fungerede, ligesom han havde fungeret under det nazistiske styre, i rollen MandagMorgen, 2. december

10 som prominent krigsforbryder; han havde ikke den mindste vanskelighed ved at acceptere et fuldstændigt andet regelsæt. Han vidste, at det, han engang havde betragtet som sin pligt, nu blev kaldt for en forbrydelse, og han accepterede denne nye orden, som om den blot var en ny sprogregel (Arendt 2010:107). Med andre ord, Eichmann tilpassede sig de rammesættende strukturer og gældende doktriner. Hvis 2. verdenskrigs grufuldheder langt hen ad vejen kan tilskrives almindelige menneskers personlige overfladiskhed i forhold til at indordne sig den tids gældende doktriner, tyder noget på, at det vil kunne få uheldige konsekvenser, hvis vi ikke forholder os og handler aktivt i vores handlerum og blot indordner os under de betingende omstændigheder og den gældende doktrin. Som modvægt til den incitamentsplanlæggende diskurs står den diskurs som professor ved Copenhagen Business School Preben Melander og projektet SLIP (Strategic Leadership Research in Public Sector) repræsenterer. I denne gør et normativt perspektiv sig gældende, hvormed vores samfund ses i lyset af en lederskabsreformation, der sigter på et mere demokratiserende fællesskab, hvilket skal ske gennem en modernisering af den offentlige styring. Lederskabet har derfor en vigtig oplysnings-, lærings- og dannelsesopgave, som synliggør og skaber forståelse for de bagvedliggende ofte skjulte mulighedsrum og barrierer. En proces, som gennem dialog og engagement styrker menneskers kollektive visdom, relationer og fælles dømmekraft. Vort grundlæggende valg i denne situation er, om vi vil lade os kolonisere af megaregimets materialistiske udemokratiske spilleregler og give afkald på vore basale sociale og kulturelle værdier, som frihed, menneskesyn, solidaritet, identitet. Eller om vi vil kæmpe for at bevare vores demokrati, kultur og humanisme, selvom det måske på det korte sigt vil koste os afsavn i form af mindre vækst og tab (af) 12 materiel velstand og tilvante velfærdsgoder (Melander, 2012:17f.). I sin bog Lederskabsreformationen (2012) kalder Melander sin tænkning konstruktiv realisme, dvs. at hans ærinde ikke kun angår at afgive styring til folket, og at alle bureaukratiske forord- 12 Min tilføjelse 10

11 ninger skal afskaffes, da det demokratiserende projekt også knyttes til udviklingen af myndige borgere. Lederskab udøves af både individer, grupper og samfund. Lederevne er resultat af en livslang, grænseløs og uforudsigelig opdagelses- og dannelsesrejse, hvor alle må navigere med både intellekt og intuition, fordi der hverken findes en lige vej eller et overskueligt landkort. Vore eneste pejlemærker på rejsen er kampen for det gode menneskeliv og idealet om det bæredygtige sociale fællesskab (Melander, 2012:17). Hos Melander får vi således en demokratisk vision og et dannelsesprojekt for nå den, imidlertid får vi ingen teoretisk indramning. At en vision ikke gør det alene, giver Zola Christensen (2013) os eksempler på, idet vi mennesker ikke implicit handler som myndige personer i en demokratiserende ånd. Således står vi nu med en teoretisk fordring, der går på at finde teori, hvormed vi kan tage højde for de fremførte aspekter omkring den styringsmæssige udfordring. En ting er imidlertid at konstruere en forståelsesramme, en anden ting er at få tænkningen i forståelsesrammen gjort aktiv. Fra det socialkonstruktivistiske bagland lyder da røster om, at uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig styringsmæssig rolle, hvilket giver dem mulighed for at sætte en uddannelsesdiskurs, der tager hensyn til de fremførte aspekter, og som får konsekvens for social praksis i vores samfund. Den institutionelle orden omfatter totaliteten af det sociale liv, som minder om en løbende udøvelse af en kompleks og højst stiliseret liturgi. Der er ingen eller næsten ingen rollespecifik vidensfordeling, fordi alle roller udøves inden for situationer, som er lige relevante for alle udøvere. Denne pædagogiske arbejdsmodel over et totalt institutionaliseret samfund (som i øvrigt ville være noget af et mareridtsscenario) kan modificeres en smule gennem den tilføjelse, at alle sociale handlinger er institutionaliserede, men ikke kun omkring fælles problemer (..). En række liturgier ville så at sige være under udøvelse på samme tid (Berger og Luckmann, 2004: 118f.) 11

12 Uddannelsesinstitutioner vil således kunne betragtes som leveringsdygtige i fortryllende kys (jf. den indledende vignet), men som i eventyret vil fortryllesen kunne siges at afhænge af hensigten bag kysset. Men da uddannelsesinstitutioner netop virker som (ud)dannelsesinstitutioner, har de muligheden få at hæve deres fokus over kysse-niveau ved at sigte mod, at prinsen (læs den studerende) får forudsætninger for selv at kunne få øje på og tage handling i forhold til de betingende styresystemer. Måske det netop er på dette område, vi i Norden adskiller os bemærkelsesværdigt fra resten af verden? Inden det kommer dertil, hvor vi kunne ønske at gøre os konkurrencedygtige på det område, må vi hellere lige se efter, om der kan være noget, der går imod en uddannelsesdiskurs med fokus på dannelse. Udviklingsbegrebet kan i dag ses som befriet for de samfundsmæssige visioner, som det tidligere var knyttet til (.) udvikling kan nu friktionsløst fungere som indadvendt præstationskrav, uden at det bliver de-legitimerende for de grundlæggende rammer og vilkår (Krause-Jensen 2011:84). Dannelse igennem personlig udvikling kan da blive en cocktail af indre udviklingstrang og ydrestyret udviklingstvang. I konkurrencestatsprojektet kan der siges at være skabt risiko for en sådan forførelse gennem kompetencebegrebets byggen bro mellem virksomhedsøkonomiens og humanitetens principper 13. Et alment samfundskrav om livslang læring og kompetenceudvikling kan derfor være vanskeligt at se som en modsætning til individets eget ønske om selvudvikling. Men netop i kompetencebegrebets brobygning risikerer individet at blive forført, da der er tale om, at udviklingsstræbet målrettes konkurrencestatens projekt om økonomisk vækst og materiel velstand og netop derfor søges speedet op. På den baggrund bliver den amerikanske psykolog Cushmanns tanker om det tomme selv (Cushmann, 1990) og den franske sociologis Ehrenbergs tanker om det udmattede selv (Ehrenberg 2010) tankevækkende. Tanker som den danske forsker Kirsten Marie Bovbjerg har koblet til ledelse og management (Bovbjerg, 2001), hvormed personlig udvikling sættes i forbindelse med formning af psykisk gearing til succes gennem diverse soft-teknologier som coaching, NLP-terapi og spiritualitet. 13 Der henvises til det nationale kompetenceråd 12

13 I Danmark er kompetenceudvikling en efterspurgt vare, samtidig er praksisfeltet indenfor den offentlige kontekst styringsmæssigt og økonomisk udfordret, hvilket kan bevirke en efterspørgsel og et udbud af how-to-do koncepter, der lover færdigdesignede modeller for samarbejde og professionel udøvelse på over-drive. Professionalisme i praksis Ledelsesteoretisk beskrives det, hvordan mellemledere står i en samtidighed af situationer, hvor krydspres (Klausen 2006), modsætningsfyldte styringsparadigmer (Lerborg 2011), styringsmæssige paradokser (Majgaard 2012) og kakofoniske styringsstemmer (Pedersen 2011) stiller krav om helhedssyn, analytiske og refleksive evner og innovativ handlekraft. Studerende på Diplom i ledelse giver praksisbilleder her på f.eks. igennem de problemstillinger, de beskæftiger sig med i deres eksamensopgaver og afgangsprojekter. Her kan nævnes en ledende lægesekretær, der også skal lede en gruppe serviceassistenter. En daginstitutionsleder der danner partnerskab med en musikskole omkring udvikling af pædagogikken. En skoleleder der skal implementere skolereformen. En ledende pædagog hos PPR der skal understøtte PPR pædagogernes samarbejde med daginstitutionspersonalet. En chefkonsulent på en erhvervsuddannelsesinstitution som skal bygge bro mellem undervisning og virksomheders praksisbehov. Alle ud fra målsatte intentioner om læring, inklusion eller rehabilitering og målsatte krav om dokumentation og effektivitet. Disse ledere er eksempler på tidens store udfordring, at kunne lede professionelt i situationer, hvor de ikke på forhånd kender den mest hensigtsmæssige løsning og heller ikke på forhånd vil kunne regne sig frem til den. Det er gennem deres konkrete handlinger, at deres professionalisme vil komme til udtryk. Men det er også her, dilemmaerne kan opstå og personen på egen krop vil kunne mærke beslutningspresset og tvivlens nagen om, hvorvidt egen professionalisme slår til i forhold til udfordringen. Eksempelvis som Simon, der som leder af en Hjemmevejledning, har søsat et netværk kaldet faglig platform. Et forum hvor pædagoger mødes omkring et fagligt indhold, og som skal tjene til videndeling og faglig udvikling i forhold til den pædagogiske støtte, medarbejderne skal udvirke overfor borgere, så de får den hjælp, som kan hjælpe dem til selvhjælp. Som faglige prismer har ledelse og medarbejdere i fællesskab valgt nogle teoretiske forståelsesrammer at anlægge deres faglige drøftelser ud fra. Netværkene har nu eksisteret i 2 år, og rammen omkring indhold og form er løbende blevet justeret i takt med behov, der er opstået undervejs. Man kan sige, at projektet nu er i en fase, 13

14 hvor Simon finder det naturligt at have en forventning om, at der er frugter, der nu er klar til at blive høstet. En forventning der imidlertid stiller Simon i en tvivlssituation omkring hele projektets set-up, da ikke alle medarbejdere præsterer den faglige indsats, der er lagt op til, og derfor ikke bidrager aktivt til at skabe nogen frugter. Situationen nager ham, da han hverken kan frasige sig kravet om faglig udvikling relateret til udvikling af kerneopgaven, og heller ikke umiddelbart kan legitimere, at han har brug for yderlig at prioritere timeressourcer på aktiviteten. Oplagt er det derfor for Simon at stille sig undersøgende i sit afgangsprojekt på diplom i ledelse for at finde frem til, hvilke nye initiativer forskellige optikker på læring vil kunne bidrage med, sådan, at intentionen bag projektet om øget faglighed får ny næring. Det Simon i sit afgangsprojekt finder frem til, er, at han igennem sin ledelse må skabe rammer for, at det lærende fællesskab kan udvikle sig. Den vej hans teoretiske belysning anviser, er gennem inddragelse af praksisproblemstillinger fra medarbejdernes egen praksis at skabe grobund for og forpligtethed for deres deltagelse. Rammerne ser han mulige at skabe gennem en iscenesættelse af netværksmøderne efter metoder og principper for Aktionslæring (Madsen m.fl., 2010 ). Men med reference til sine tidligere erfaringer med netværket er Simon klar over, at rammesætning ikke gør det alene. Således ser han, at en konsekvens af valget på aktionslæringskonceptet frembyder en mulighed for at latente psykologiske aspekter kan bryde igennem overfladen, når alle udstilles i en lærende position. Simon vælger derfor en synliggørende strategi, hvor han overfor medarbejderne præsenterer sine tanker knyttet til en skitseret organisatorisk læreplan. I denne fremgår koblingen mellem de nye kompetenceudviklingsmæssige initiativer til udvikling af kerneopgaven tydeligt, og det begrundes hvorfor medarbejderne skal undervises i metoden, før den tages i brug. Ligeledes gives der mulighed for individuelle faglige dialogiske udviklingssamtaler med lederen. Hvis vi som afsæt for den videre teoretiske konstruktion anskuer problematiske situationer som et vilkår for det professionelle virke, hvor finder vi da en teoretisk forståelsesramme, der vil kunne indramme og begrebsliggøre, hvori en leder som Simons professionalisme kan siges at bestå? Professionalisme hvordan kan det forstås? Professio kommer fra det latinske verbum profiteor, der betyder: jeg bekender. Den professionelle har et højere formål med sit virke (Hjort 2005: 96). 14

15 Den amerikanske filosof, psykolog og pædagog John Dewey ( ) har i disse år internationalt fået en renæssance, måske fordi hans hovedspørgsmål beskæftiger sig med aktuelle tematikker som: Hvordan lever vi fornuftigt sammen i en verden, der konstant forandrer sig? Hvordan kan videnskab hjælpe os? Hvordan kan menneskets psykologi vores eksistens som tænkende, følende og handlende væsen forstås i den foranderlige verden? Kan vi have en etik uden uforanderlige etiske principper? Og hvordan bør vi foranstalte uddannelse og opdragelse i en foranderlig verden? (Brinkman, 2006:13f.) Når valget falder på Dewey s (2005; 2009) pragmatisme til konstruktionen af en teoretisk forståelsesramme omkring professionalisme, er det fordi, vi igennem denne får det aktive og handlende menneske frem. Et menneske der ikke passivt modtager tilskyndelser udefra men som gennem sin egen nysgerrighed og aktive samspil med omgivelserne, ser de aktuelle problemstillinger som læringsanledninger. Helt centralt i Deweys tænkning kobles nemlig menneskets handlinger til bevidsthed om verden. Det vil sige, at der i samspillet ligger en samskabende indstilling om, at vores samspil med omverden forandrer os, og at vi i samspillet forandrer verden omkring os. Som mennesker dannes vi hele tiden igennem de kontinuerlige læreprocesser, vi igennem livet indgår i, hvor vores erfaringer på en og samme gang er et led i dannelsesprocessen og samtidig også et resultat af denne dannelsesproces. Erfaring reduceres således ikke til et indre personligt reservoir af tidligere tiders handlinger og oplevelser, men skal forstås som knyttet til et bredere kulturelt begreb, hvilket gør det muligt at tale om lærende fællesskaber, da kultur hos Dewey er baseret på de føromtalte samskabende elementer. Læring opnås således hverken gennem forberedende planlægning, eller gennem udfoldelse af et reservoir af indre ophobet læring. Overført på professionalisme får vi det frem, at professionalisme da både udleves og udvikles gennem refleksionsbefordrende tænkning i forbindelse med handling i praksis. Forudsætningen for at den refleksionsbefordrende tænkning resulterer i professionalisme er, at vi befinder os i en tvetydig situation, som ikke umiddelbart kan gennemskues og overvindes, og som kræver tænkning og handling. Det er nemlig først, når vores vaner i handling møder det overraskende og ukendte, at den refleksive udforskning sætter i gang. Forudsætningen for denne igangsætning er imidlertid, at vores tænkevaner ikke må virke blokerende for selve udforskningsprocessen, hvilket kræver, at vi kan anlægge et kritisk blik på måden vi tænker på, 15

16 sådan, at vores tænkning på hensigtsmæssig vis følger en fremadskridende telos efter en processuel logik. Enhver specifik tænkeproces kommer naturligt til sin afslutning, når den situation, bevidstheden står over for, er løst, afgjort, ordnet, klar, for så er der ikke noget, der fremkalder refleksionen, før en ny problemfyldt situation, præget af tvivl, opstår. Den refleksive tænknings funktion er derfor at transformere en situation, hvor der opleves dunkelhed, tvivl, konflikt eller forstyrrelse af en eller anden art, til en situation, der er klar, sammenhængende, afgjort, harmonisk. Den fremsatte konklusion, den konklusion der fremstilles som en påstand, er ikke den endelige konklusion, men nøglen til dens dannelse (Dewey, 1933/2009:89). Med Dewey findes der altså ingen vej til professionalisme udenom læring dvs. menneskets egen aktive og kritiske udforskning og tænkning relateret til et aktuelt uforløst handlingsvalg. Det er således ikke uden grund, at Dewey s læringsbegreb forbindes til sætningen learning by doing, som ikke er at sidestille med sætningen trial and error. Med Dewey stilles professionalisme således ikke i et lys, hvor det blot handler om at gribe til handling, og så se hvad der sker. Derimod stilles professionalisme i relief til en tænkeproces, hvor graden af professionalisme vil afhænge af, hvorvidt den lærende aktør retter et kritisk og korrigerende blik på sine tænkevaner, hvilke er dem, der afgør hvorvidt, der bliver tale om professionel handling. Forudsætningen herfor er at kunne tænke rigtigt. Hvor sidstnævnte henviser til at dvæle ved besværligheden, stille hypoteser, fremkomme med ideer til mulige løsninger, undersøge disse for deres gyldighed og betydning og gennem eksperimenter gøre sig observationer i forhold til, om de stillede hypoteser skal revideres, og om der eventuelt skal fødes andre ideer. Læreprocessen er herved at forstå som en mulighed for kontinuerlig udfoldelse af professionalismens potentiale, hvor hvert skridt er en forberedelse til det næste, men hvor de fremtidige mål ikke er kendte på forhånd, i det mindste ikke i deres endelige form. Man nærmer sig dem eksperimentelt og former dem ved at afprøve konsekvenserne i forestilling og handling. Med andre ord skinnerne lægges imens toget kører. I realiteten er enhver intellektuel tanke eller idé en foregribelse eller en forudsigelse af en mulig fremtidig erfaring, mens den endelige løsning bestemt forsøger 16

17 at påvirke fremtiden. Den er både en redegørelse for noget, der er opstået, og en fastsættelse af en fremtidig metode. Den er med til at sikre en vedvarende metodisk vane (ibid.:102). At tænke rigtigt vil altså sige at tænke rundt om problemstillingen for i en vekselvirkning mellem udforskning og tænkning at nå frem til de mest hensigtsmæssige handlinger. Visionen for Dewey er et demokratisk samfund, hvor menneskelig dannelse og vækst både er hensigten og midlet. Samfund kan således ses som bestående af kulturelle læringsfællesskaber 14 båret af menneskers evne til at tænke rigtigt og samskabende deltagelse, hvor praksisproblemstillinger ses som potentielle læringsanledninger. Da det pragmatiske læringsblik sætter fokus på læring omkring arbejdslivets praksisproblemstillinger og forbinder læring til transaktionen mellem den lærende og kulturen (kan også læses som lærende fællesskaber), ser vi, at læringen både vil kunne få konsekvenser i forhold til udvikling af den professionelles professionalisme og i forhold til udvikling af lærende fællesskaber. Der er altså her tale om en samskabende proces, hvilket sætter en socialkonstruktivistisk erkendelsesramme i et pragmatisk handlingsperspektiv. Et perspektiv der bliver innovationsorienteret i det kompleksitetsteoretiske lys, hvor virkeligheden erkendes som bevægelse, der ændrer karakter afhængig af vores handlinger. Om dette perspektiv kommer problemstillinger i praksis til gode vil afhænge af, hvor lærende de professionelle er i stand til at stille sig. Et menneske er dumt eller blindt eller uintelligent mangler bevidsthed i nøjagtig den udstrækning, det ikke ved, hvad det er i færd med, dvs. ikke kender sine handlingers sandsynlige konsekvenser. Et menneske er ikke i tilstrækkelig grad intelligent, hvis det stiller sig tilfreds med løsere gæt på resultatet, end der er behov for, og tror på sit held, eller når det udtænker planer løsrevet fra studiet af de aktuelle betingelser, inklusive dets egne evner. Et sådant relativt fravær af be- 14 I en organisatorisk kontekst vil vi kunne tale om sådanne lærende fællesskaber, når de knyttes til en processuel organisationsforståelse som eksempelvis repræsenteret af Ralph Stacey (2001). 17

18 vidsthed er ensbetydende med, at vi gør vores følelser til målestok for, hvad der skal ske. For at være forstandige må vi stoppe op, se os omkring og koncentrere os om at udtænke en plan for vores handlinger (Dewey 1916/2005:120). Dewey s pragmatiske læringsforståelse hviler således på vores bevidstheds evne til at anvende abstrakt tænkning som middel til hypotese og idégenereringen i den refleksive tankeproces forbundet til diverse praksisproblemstillinger. Dewey fortæller os i den forbindelse, at vi i praksis ikke anvender teori som ideal, men at vi bruger teorier og begreber som tools to think with. Videnskabelig viden præsenterer sig således kun som midlertidig og skal bruges og udvikles gennem anvendelse med en overordnet vision om et bedre samfund for mennesker. De professionelles læreproces vil således være kendetegnet af såvel instrumentel som eksperimentel tænkning. Det vil sige, at den intelligent professionel tænkende i praksis ikke tager udgangspunkt i en bestemt teori, når hun eller han står i en problematisk situation. Derimod vil denne afsøge i sine erfaringer og udforske i sine omgivelser, hvilke begreber og teorier, der vil være velegnede for den videre tænkning og vurdering i forhold til den aktuelle situation. Det vil med andre ord sige, at der i en Dewey optik ikke er noget i vejen med diverse metodiske evidensbaserede teknologier, blot de anvendes som middel til løsning af praksisproblemstillinger og ikke som implementeringsmål. Uddannelsesinstitutioner spiller en stor rolle i Deweys tænkning, da de er at betragte som laboratorier, hvor teoretiske forståelser, begreber, metoder og koncepter præsenteres og øves med henblik på at kunne indgå i den intelligente tænkning, når praksisproblemstillinger stiller krav herom. Hvorvidt de tjener til en sådan middeltænkning vil imidlertid afhænge af de mål uddannelsesinstitutionen sigter efter. Et virkeligt mål står derfor på alle måder i modsætning til et mål, der pålægges en aktivitetsproces udefra. Det sidstnævnte er givet og rigidt, og det stimulerer ikke forstanden i den givne situation, men er en eksternt dikteret ordre til at gøre sådan og sådan. I stedet for direkte at være forbundet med de igangværende aktiviteter er målet fjernt og adskilt fra de midler, hvormed det nås. I stedet for at muliggøre en friere og mere harmonisk aktivitet begrænser målet denne. Inden for uddannelsessystemet er udbredelsen af disse eksternt pålagte mål ansvarlig for, 18

19 at der bliver lagt vægt på ideen om en forberedelse til en fjern fremtid, og for at gøre både lærens og elevens arbejde mekanisk og slavisk (ibid.:126f.). Med Deweys bidrag til en teoretisk forståelse af professionalisme kan vi nu sige, at bekendelsen for den professionelles virke er at tjene en fælleskabets vision, hvor det at udføre sit fag professionelt henviser til intelligent tænkning og handling med henblik på at kunne handle hensigtsmæssigt i samspil med situationen og de andre. Således fremtræder den professionelle som en intelligent og visionær person, der bidrager med sin tænkning og sine handlinger til det lærende fællesskab. Hvilket der tematisk skulle være rig mulighed for indenfor tematikker som: læring, inklusion og rehabilitering. Det vi er kommet til nu, i vores afsøgning af teori, er at finde et bidrag, der vil kunne fortælle os noget om, hvordan vi nærmere bestemt vil kunne forstå den intelligens, hvorigennem professionalisme udøves, udvikles og kan sætte innovative spor. Professionalisme og innovativ momentum 15 Georg Herbert Mead var amerikansk filosof og socialpsykolog, og angives som inspirationskilde for symbolsk interaktionisme. Mead og Dewey var inspireret af hinandens arbejde, så deres grundsyn på menneskelig udvikling harmonerer og deres vinkler supplerer hinanden, hvilket er begrundelsen for at sætte de to gamle venner stævne her. Væsentligt, i Meads (1934/2005) forståelse af menneskelig udvikling, står menneskets bevidsthedsfunktion og relationelle forbundethed med andre. Mennesket opfattes hos Mead både som et socialt og biologisk væsen. Som sociale væsener udvikler vi vores evne til at tænke og opleve i samspil med andre, hvilket betinger vores handle repertoire. Det relationelle fokus betyder imidlertid ikke, at vores tænkning ikke hører os til som individuelle mennesker, da den skal knyttes til centralnervesystemets fysiologiske processer. Når vi beskæftiger os med selvet, er det værd at betone tænkningens centrale placering. Selvbevidstheden, snarere end følelsesbetonede oplevelsesformer med 15 Momentum kommer fra engelsk og betyder fremdrift. 19

20 tilhørende motoriske udtryksformer, udgør selvets primære kernestruktur; grundlæggende bliver selvet således et kognitivt snarere end et emotionelt fænomen. Tankeprocessen eller den intellektuelle proces det vil sige individets internalisering og indre dramatiske fremstilling af de ydre, betydningsbærende gestuskonversationer, der udgør det vigtigste medium for hans udspil med (mod?) andre enkeltindivider, der tilhører det samme samfund udgør i oplevelses- og erfaringsmæssig henseende første fase i selvets tilblivelse og udvikling (Mead 2005: 199f.) I citatet henvises der til, at det er igennem de sociale samspil, vi indgår i, at vi henter stof til vores tænkning. Tænkningens form udvikles først som et ydre anliggende gennem eksempelvis barnets ydre samtale med den imaginære legekammerat, og bliver siden til et indre dialogisk anliggende mellem Mig-figuren, som spejler den handlende Jeg-figur. I denne samtale fremgår det, at vi aldrig kan siges at være alene, idet vores Me er skabt i billedet af de andre, som viser sig i rollen som vores norm- værdi- og forestillingssættere, da de andres synspunkter igennem vores levede liv er blevet internaliseret i vores tænkning som generaliserede andre. Og som i voksenlivet kommer til udtryk gennem vores handlende eksternalisering. Således er vi indre-styrede på baggrund af vores internaliserede ydre-styring og implicit et spejl af de andre herunder gældende kulturelle forskrifter strukturelt betingede fra vores samfund. Som biologiske væsener sættes vi i verden med et biologisk udstyr, der gør os i stand til at overleve. Mead var inspireret af Darwins evolutionslære, men tog samtidig afstand fra den, da han, når det gjaldt mennesket som biologisk art ikke var enig i den passivitet, der ligger i Darwins syn på, at overlevelsesevnen er betinget af vores tilpasningsevne til vekslende omgivelses betingelser. Meads evolutionære syn er aktivistisk, da menneskets formål ses, som værende, at udvikle sig og sine omgivelser i et samspil med sine omgivelser (Willert 2013). Det vil sige, at mennesket biologisk og ontologisk er givet et skabende udviklings-drive med henblik på overlevelse og forandring af omgivelserne. Jeg ets reaktioner er tilpasningsorienterede, men det er en form for tilpasning, som ikke kun påvirker selvet, men også de sociale omgivelser, der leverer bidrag 20

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Lederskabelse i Børn og Unge 2014

Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Lederskabelse i Børn og Unge 2014 Et fælles ledelsesgrundlag I Varde Kommune har vi store forventninger til lederne. Vi skal som ledere kunne arbejde relationelt, strategisk og kunne skabe resultater for

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs

v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs v/professor Janne Seemann Aalborg Universitet Samarbejde i sundhedsvæsenet succeskriterier implementering implikationer for ledelse på tværs KRAKA Store udfordringer i 00 erne og frem Vi ser, hører om

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009

Bente Elkjær Institut for Læring, DPU, AU. Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 Læring mellem viden og handling Institut for Læring, DPU, AU Deweys 150 års dag Dewey Konference 20.10. 2009 2 1 3 4 2 5 6 3 7 Interesse og spørgsmål Læring knyttet til det levede (arbejds & hverdags)liv

Læs mere