Innovativ evaluering. - at evaluere er at intervenere. Organisationskonsulent Tom Mårup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovativ evaluering. - at evaluere er at intervenere. Organisationskonsulent Tom Mårup"

Transkript

1 Innovativ evaluering - at evaluere er at intervenere Organisationskonsulent Tom Mårup

2 Evalueringsbølgen er over os Evaluering af bl.a. ledelse og trivsel er kommet meget i fokus de sidste 5-10 år. Med rette. Ledelse og trivsel gør en stor forskel for organisationen. Trivsel og effektivitet afhænger i høj grad af hvad lederen gør og hvordan hun gør det. Derfor meget rimeligt og fornuftigt at spørge medarbejderne, hvordan de synes lederen håndterer rollen. Men det er også en meget følsom proces, hvor det ikke blot gælder om at få en masse udsagn frem. Man kan drukne i data. Og værre: lederen kan risikere at sidde lidt overvældet, lidt usikker, lidt stødt over en række medarbejdervurderinger. Som kan være svære at følge op på. Hvorefter medarbejderne tænker: nu har jeg givet min mening til kende, men der sker jo som sædvanlig - ikke noget. I den netop udkomne bog Resultatorienterede medarbejderundersøgelser fremlægges evidens for, at hvis ikke man i rimeligt omfang følger op på sådanne undersøgelser, skal man hellere helt lade være at gå i gang: m Medarbejdertilfredsheden risikerer at være direkte faldende. Man taler i den nyeste evalueringsforskning om at gå fra proving til improving. At forlade den fristende, men illusoriske ambition om at måle præcis hvor godt den enkelte gør det. Det er ikke blot svært, det virker ofte mod hensigten. Det synes mere konstruktivt at fokusere på forbedringer. Jeg er fortaler for integreret evaluering: at man ikke går efter at dokumentere hvordan det har været i fortiden, men kobler undersøgelse og udvikling her og nu: ledere og medarbejdere bør sammen via konstruktiv (og krævende) dialog undersøge, drøfte, forhandle hvad der skal fastholdes og hvad der skal udvikles. Af hvem, hvorfor, hvordan og hvornår. evaluering implementering evaluering implementering Kun en meget moden gruppe kan selv håndtere denne proces optimalt. Men en intern eller ekstern organisationskonsulent kan ofte ret nemt hjælpe parterne til en målrettet og konstruktiv dialog. Udgifterne til konsulenten er mindre end den megen tid organisationen ofte bruger på selv at drøfte, designe, datahåndtere, opfølge mm. Og hvis dialogen undervejs i processen er svær eller langsom har man spottet et kerneproblem, som skal håndteres for at forbedre organisationen, en hindring som ville gøre at nok så mange målinger ville være temmelig spildt. Organisationskonsulent Tom Mårup 2

3 Hvad skal man ikke gøre Jeg har medvirket til flere hundrede ledelsesevalueringer, som næsten alle resulterer i, at medarbejderne synes de informeres for lidt, at de inddrages for lidt og at lederens kommunikation og konflikthåndterings evner bør forbedres. Fint nok at konstatere det, men lidt spild af alles tid og penge hvis det er så forudsigeligt og værre: det skaber ikke i sig selv udvikling. Der mangler dybde, konkretiseringer og dialog: hvad mener medarbejderne konkret og hvordan ser de deres egen andel i problemet/løsningen? Mange medarbejdere orker ikke at læse alt det, der kommer men savner samtidig mere information - hvordan skal det forstås? Lederen risikerer jo at forværre situationen ved blot at informere mere. Medarbejderne vil gerne inddrages mere, men der mangler ofte opbakning til TR, SR og MED rollen - hvordan skal det forstås? Medarbejderne synes at møderne er præget af for meget envejskommunikation, men har ikke engang læst dagsordenen så hvad er mere konkret forventningerne til lederen og hvordan hænget det sammen med hvad medarbejderne ser som deres egen andel? Ledelsesevaluering handler ikke om lederpersonen, men om ledelsesopgaverne og ledelsesprocessen. Og medarbejdernes billede af eget bidrag til processen er vigtigt at have med. Lederen er hovedansvarlig for ledelsesprocessen, men ledelse er et dynamisk forhold, hvor medarbejdernes medspil og konstruktive modspil er en del af den vellykkede ledelsesproces. Spild af tid og penge blot at konstatere, at lederen burde kommunikere mere og bedre. En ekstern facilitator kan (langt bedre end lederen) spørge undersøgende og udfordrende: Hvordan kan I medvirke til at bidrage til at muliggøre det, I gerne vil have mere af fra jeres leder? Organisationskonsulent Tom Mårup 3

4 Hvordan Der er rigtig god gratis hjælp at hente på lederweb.dk. Sobert, velskrevet, dækkende, afbalanceret, no-nonsense. Der er 10 gode råd kogt ned til én side og der en længere beskrivelser, bl.a. Væksthus For Ledelses fremragende 40 siders guide. I det følgende vil jeg supplere med mine erfaringer og give nogle praktiske tips. Det mest kontroversielle spørgsmål i evaluerings sammenhæng angår anonymitet, så det vil jeg kommentere mest. Dilemmaet om anonymitet En anonym spørgeskemaundersøgelse vil som oftest give den mest ærlige feedback til lederen. Derfor anbefales det som udgangspunkt, at ledelsesevalueringen foretages som en anonym spørgeskemaundersøgelse. Personalestyrelsen I konceptet for 360 graders lederevaluering i Svendborg Kommune er det valgt, at spørgeskemaer ikke skal være anonyme, idet vi har en ledelsespolitik og en ledelsesform, som er baseret på værdier, dialog, åbenhed og tillid. Med en dialogbaseret ledelsesform forventes det derfor, at alle medarbejdere deltager i undersøgelsen og bidrager med åbne og ærlige svar. Dette modsvares af en tilsvarende forventning om, at lederne også er åbne i forhold til at indgå i en dialog om de udviklingspotentialer, som vil blive fremhævet i undersøgelsen. Svendborg kommune Ja, anonymitetsspørgsmålet forekommer at være et dilemma. Der kan siges for og imod både åbenhed og retten til at være anonym. Væksthuset angiver 3 fordele ved h.h.v. åbenhed og anonymitet som princip: Lettere at fortolke et udsagn, når man kender afsenderen. Mulighed for at følge op på besvarelserne via personlig dialog. Alle tager ansvar for deres udsagn, så den enkelte leder beskyttes imod anonym kritik. Medarbejderne kan svare mere umiddelbart - uden at spekulere over, hvordan deres svar bliver opfattet og brugt af lederen. Fokus fastholdes på det samlede resultat - ikke på enkeltbesvarelser. Den enkelte medarbejder beskyttes imod lederens reaktion på evalueringen. Jeg er enig i fordelene ved åbenhed. Men ikke i fordel 1 og 2 ved anonymitet. Jeg mener ikke det er en fordel, at medarbejderne ikke skal spekulere over, hvordan deres svar bliver opfattet af lederen. Jeg mener at ledelse må ses som et delvis relationelt forhold. Lederens handlinger kan (bør) ikke ses absolut. Det skal vurderes ud fra konteksten: hvilke rammer har lederen for ledelsesudøvelsen, ikke blot i forhold til ressourcer, men alene i forhold til medarbejdernes med- Organisationskonsulent Tom Mårup 4

5 og modspil i den samarbejdsproces, som ledelse er en del af. Ledelse er uhyre vigtigt, men det er følgeskab også. Følgeskab forstået som aktiv konstruktiv forholden sig. At man ikke kun er kritisk men også kan se muligheder. At man formulerer sig sobert, når man er kritisk. At man ikke kun kan pege på svagheder hos lederen men også styrker. At man ikke kun kan se egne fortræffeligheder, men også udviklingsmuligheder eller ligefrem nødvendigheder. At en god leder ikke kun er en god leder for mig, men at jeg kan tage et lidt større perspektiv og i min lederevaluering kan medinddrage, hvad lederen gør for helheden. Udsagn er ikke blot beskrivelser af virkeligheden. Udsagn former, skaber i sig selv virkeligheder. Anonyme udsagn kan være en fribillet til at afgive unuancerede, grove, udokumenterede, gratis krænkelser af lederen. Hvorfor jeg heller ikke er enig i fordel 2 ved anonymitet: at fokus bliver det samlede resultat. Min erfaring er, at anonymitet undertiden medfører afgivelse af nogle få grove enkeltudsagn, som mentalt fylder lige så meget eller endda mere for lederen, end et generelt vældig positivt resultat. Man kan indvende, at det hører med til lederens job, at kunne tåle mosten og at man må lære at abstrahere fra sådanne sårende enkeltudsagn. Jeg mener der er et gran af sandhed i dette, men grundlæggende er det min erfaring, at det er en ikke blot urimelig men også usandsynlig ej til udvikling. Jeg har oplevet særdeles robuste ledere, som er blevet så negativt forstyrret over sårende, uforståelige, ikke-responderbare enkeltudsagn, at de har nægtet at stille op til flere anonyme undersøgelser. Jamen skal sandheden da ikke frem, kunne man igen spørge. Pointen er nok, at der ingen Sandhed er her. Hvorfor målet ikke er at få Sandheden frem, men at skabe udvikling, hvilket kræver forståelse, hvilket igen kræver respekt, tillid, lydhørhed. Der eksisterer uomtvisteligt en række sommetider meget forskellige oplevelser, som er meget vigtige at få frem. Men modtagelsen er afgørende for om oplevelserne (som medarbejderen opfatter som Sandhed) kan anvendes af lederen. Jamen skal lederen så - via sit lige så subjektive verdensbillede - afgøre hvad der er passende at lægge øre? Nej det ville være lige så urimeligt og uproduktivt, som hvis medarbejderen kunne tage monopol på Sandheden. Der ER ingen sandhed, men et hav af oplevede sandheder hos nogle parter, som via processen kan blive bedre til at formulere kritik (ønsker) og at blive bedre til at lytte til kritik (høre ønskerne bag kritikken, fremfor at fortrænge eller forsvare). Jeg betragter hele opfølgningen som en central læreproces for alle parter. Undersøgelse ja, men først og fremmest undersøgelse af hvordan dette system evner og orker at gå i dialog om organisationens kernespørgsmål: hvordan går det her? Når jeg også siger orker er det fordi jeg i en del tilfælde har oplevet, at medarbejderne end ikke har rapporten med til dialogseancen eller på andre måder udviser en påfaldende disinteresse for processen, som for lederen er særdeles følsom. Der er så meget på spil i denne proces, at man ofte vil have gavn af en erfaren proceskonsulent. Som ud fra en neutral position kan lytte til alle, hjælpe alle med at blive hørt, forstået og respekteret. Som kan pege på konstruktive og mindre konstruktive elementer i processen, som kan guide hele organisationen videre, så undersøgelsen ikke blot har kostet tid og penge og givet uro og bekymring, men også giver chancer for forbedringer. Med et overskueligt ressourceforbrug. Jeg har været konsulent på mere end 100 ledelsesevalueringsforløb og har i samtlige tilfælde oplevet, at medarbejderne synes ledelsen skulle være bedre til at lytte, inddrage medarbejderne og bedre til at håndtere konflikter. Disse temaer er direkte i spil i opfølgningsprocessen! Det bliver derfor til en vis grad sandhedens time i organisations liv. Nytter det noget at vove pelsen og sige Organisationskonsulent Tom Mårup 5

6 sin mening (medarbejderperspektivet) eller at lægge paraderne lidt og lytte og så også turde formulere ønsker/krav den anden vej (ledelsesperspektivet)? En erfaren proceskonsulent bør ud fra sit eksterne perspektiv kunne hjælpe organisationen gennem dette urolige farvand. Erfaringsmæssigt er usikkerheden omkring ledelsesevaluering størst, første gang den gennemføres. I det lys kunne man overveje at lade den første evaluering være anonym, men sigte imod at gøre de følgende evalueringer åbne. Lederweb.dk Enig i at usikkerheden er størst første gang man gennemfører ledelsesevaluering. Men netop derfor mener jeg generelt ikke, at den skal være anonym. Man kunne hævde, at lederens øgede usikkerhed ved en anonym undersøgelse opvejes af medarbejdernes fordele ved anonymiteten. Men jeg mener anonymiteten er en blindgyde. Den krænker enhver udviklingsproces grundprincipper: åbenhed, dialog, respekt. Stadig kan man med en vis ret hævde, at medarbejderne (og andre interessenter f.eks. lederens leder/bestyrelsen) har krav på, at de uden overdreven frygt for repressalier, kan udtrykke deres mening, herunder en evt. frygt for lederen. Det er bestemt en væsentlig pointe. Det er ud fra etiske og politiske hensyn rimeligt, at man trygt kan sige sin mening. Ikke tilfældigt at det er kernen i grundloven og menneskerettighederne: første middel mod magtmisbrug, forhånelse, ydmygelse, chikane mm. er at man kan protestere uden frygt for at straffen for at udtale sig er endnu værre end de problemer, man havde allerede med magthaveren. Lederweb peger på en god vej ud af dilemmaet: En anden metode kan være, at fx interne konsulenter som led i dataindsamlingen interviewer udvalgte medarbejdere på baggrund af deres besvarelse af spørgeskemaet. Enig bortset fra at jeg mener interne konsulenter ud fra deres position ofte har vanskeligt ved at tage/få en tilstrækkelig neutral position. En konsulent kan lægge øre til den ucensurerede kritik, frygt mm. Først lytte og udvise forståelse. Derefter undersøge om medarbejderen har mod og vilje til at bringe tingene videre til TR, leder, bestyrelse. Eventuelt med konsulenten som mediator. Hvis ikke medarbejderen har tillid til lederen og det er bestemt delvis tilfældet i mange situationer, kan det foreslås at være punkt nr. 1 i et forsøg på en bedre dialog med lederen. Med konsulenten som mediator, som har pligt til og erfaring i at hjælpe parterne med at formulere sig konstruktivt og lytte så godt som muligt. Konsulenten aflaster dermed organisationen. Sikrer at alle trygt kan sige alt, at man får luft. Konsulenten hjælper med at rumme. Det er dog langt fra tilstrækkeligt. Der er en betydelig faldgrube i, at konsulenten på skift lægger øre til h.h.v. ledelsens og medarbejdernes utilfredshed med den anden part. Det fører ikke til ret meget. Målet er hele tiden at hjælpe parterne til bedst muligt at bringe de svære ting direkte frem. Når det lykkes, er rigtig meget nået. Tilliden øges og parternes evne og mod til fremover at gå bedre i dialog er øget. Organisationskonsulent Tom Mårup 6

7 Metodik Der er både fordele og ulemper ved såvel kvantitative som kvalitative metoder. Det er fint beskrevet i Væksthusets guide. Jeg anbefaler kvalitative metoder til de første undersøgelser. Hvor ressourcerne bruges på at selve opfølgningsprocessen bliver god. Brug ressourcerne på en erfaren ekstern konsulent, som hjælper med at designe og følge op, fremfor at komme i detaljer med hvad alle synes om alt. På længere sigt og især for større virksomheder er der meget at hente i IT baserede redskaber, som kan være: Frit format: rummer de spørgsmål organisationen selv beslutter at sætte fokus på (en rigtig sund læreproces, som kan sætte mindst lige så megen refleksion i gang som selve besvarelserne) Erfaringsbaserede: rumme de kernespørgsmål som erfaringsmæssigt er centrale at tage stilling i enhver organisation (man sparer tid og får ting med man ikke så selv eller turde spørge til). Det åbne design kan evt. tage udgangspunkt i et afgrænset koncept. Gallup mener ud fra interviews i 400 organisationer fundet de 12 kernespørgsmål, der afgør trivsel og effektivitet i en organisation, se bilag 1. En stor dansk undersøgelse Ledere der lykkes, hvad er det de kan udpeger 5 centrale lederkompetencer, som illustreres konkret m.h.p. at medarbejderen kan spotte præcis hvad man oplever at få eller savne: relationel forståelse tillidsvækkende sparring konfronterende intervention insisterende delegering rodfæstet under pres Styrken ved dette koncept er bl.a at man ikke blot opererer med en skala, hvor det ofte er noget tilfældigt hvad det betyder, at medarbejderen har givet f.eks. 4. Niveauerne er angivet med præcise sproglige beskrivelser, som giver en god chance for at vurdere, hvor man synes lederen er og samtidig bliver klogere alene ved at læse spørgsmålene: ja det er præcis det hun er god til/bør udvikle. Organisationskonsulent Tom Mårup 7

8 Kontekst, konsekvens, opfølgning Ledelsesevaluering er et kerneelement i enhver sund organisation. Mulighederne er mange og der er god chance for at blive klogere, men også risiko for at spilde ting, penge og skabe tvivl og uro hos såvel ledere som medarbejdere, hvis ikke det gribes fornuftigt an. En af udfordringerne med evalueringer er, at mange er delvis trætte af evalueringer. Man får næppe en svarprocent på 100, hvor engagerede medarbejdere har forholdt sig engageret til alle spørgsmål! Igen et argument for at satse mere på direkte dialog (hvor det er svært at udeblive og svært at indtage en lidt lad attitude). Og så kan det være en god ide, sommetider at kombinere ledelsesevaluering med den obligatoriske APV og mere omfattende trivselsmålinger. Øvelsen bliver så at skille tingene ad i forhold til hvad man spørger om og hvad der svares på. Trivslen afhænger jo af mange andre ting end hvad lederen gør, f.eks. kollegerne, omverdenens syn på organisationen, ressourcerne, arbejdspladsens indretning, ydre vilkår mm. Vigtigst at skabe tillid til og via ledelsesevalueringsprocessen, ellers er det værre end ikke at have begyndt. Det gøres ved at være tydelig på hvad formål og mål er 1. Hvordan tvivl og usikkerhed håndteres og stille en fornuftig opfølgning i udsigt. Hvad gør man f.eks. hvis kun godt halvdelen har svaret i et kvantitativt setup? Skyldes det at mange er så tilfredse, at de ikke synes det er nødvendigt at bruge tid på undersøgelsen? Eller at de er mere eller mindre utilfredse og har opgivet at påvirke forholdene? Det gør pokker til forskel. Uanset hvad er det ubehageligt for ledelse, TR og SR ikke at vide, hvad den manglende besvarelse dækker over. Et hyppigt tema, som må bringes tilbage i den styregruppe, som bør nedsættes med ledelses og medarbejderrepræsentanter. Overvej at inddrage TR, SR og MED-repræsentanterne i processen fra starten. Jeg har ikke set et værdigrundlag, der ikke indeholder noget i retning af dialog, åbenhed og respekt. Afgørende er jo at praktisere det. Ledelsen bør gå foran f.eks. ved at gøre ledelsesevalueringsprocessen dialogisk. Inddrage centrale aktører i planlægningen af ikke blot hvordan men også hvorfor? Og i øvrigt selv gå foran som det gode eksempel: starte evalueringen fra toppen! Hvis det er så vigtigt og der ikke er noget særligt at frygte, så tager topledelsen vel selv medicinen som de første? Jeg er bevidst ironisk fordi jeg har set mange topledelser beordre undersøgelserne startet nedefra og så har det knebet med tid da undersøgelserne skulle foretages i de øvre lag Naturligvis et dårligt forbillede og ikke medskabende for den åbenhed og det mod, som topledelsen ønsker i systemet. Udover symbolværdien af at topledelsen går først bliver man måske opmærksom på justeringer og supplementer til evalueringsdesignet, eksempelvis vedrørende opfølgningen. Processen afdækker altid noget ledelsen ifølge medarbejderne kan/bør/skal gøre bedre. Spørgsmålet er derfor, hvordan følges der så op på det? Hvis ikke man sætter ressourcer af til opfølgning, skal man overveje om man overhovedet skal starte processen op! Mit bud på minimumsdesign er, at der foreligger en plan, hvor alle mødes med egen leder og meget gerne den ledergruppe de er medlem af. Hvor man får støtte, inspiration og udfordring til at fastholde styrker og håndtere opmærksomhedspunkter. Og hvor lederens ledelsesomgivelser bliver klogere på hvad der rører sig i fokuspersonens afdeling. Ikke blot for at kunne hjælpe lederen, men også for selv at blive klogere på hvad der rører sig organisationen og hvordan 1 Ikke så enkelt som man skulle tro, se bilag 2 Organisationskonsulent Tom Mårup 8

9 lederne kan støtte og udvikle hinanden fremover. Man kan lære af hinanden og hinandens afdelinger. Bruge ledernes forskelligheder som styrke. Ikke blot fokusere på lederen, men også på ledelse. Ikke blot se på ledelseskompetencer, altså det personbårne, men også på ledelsesvilkår, altså det systemmæssige. Måske skal noget fordeles anderledes i ledergruppen? Måske skal man mødes oftere eller i en anden form? For at lære af hinanden, udvikle tilfredshed og effektivitet. Ledelsesevaluering handler ikke om hvad medarbejderne synes om lederen, mere om hvad de synes om den ledelse de udsættes for og bidrager til og nok allermest om hvad organisationen stiller om med de indkomne synspunkter, ideer, forbehold, bekymringer, forhåbninger, dilemmaer, styrker og svagheder i organisationen. De kompetencer medarbejdere og ledere udviser i og via processen er meget illustrative for organisationens kernekompetencer. Et rigtigt godt argument for at lave ledelsesevaluering og for at gøre det ordentligt, d.v.s. sobert, grundigt, operationelt, effektivt, fremadrettet. Ekstern hjælp er ofte en stor fordel, det er komplicerede processer og alle aktører er selv i spil både professionelt og personligt. Det vigtigste i evaluering er ikke måleaspektet, men udvikling af et fælles sprog, en fælles opmærksomhed og udvikling af de dialogiske kompetencer hos alle parter. Organisationens sammenhængskraft og omdømme er på spil. Kvaliteten af en ledelsesevaluering siger rigtig meget om organisationens generelle kvalitet. Hvis ikke organisationen kan blive enige om et evalueringskoncept siger det formentlig noget om dagligdagen. Ligeledes hvis opfølgningen er tilfældig eller mangelfuld. Forbavsende mange organisationer har mistet fremdriften i processen, når konceptet er afklaret. Der er hverken tid, penge eller kvalificeret dialog om opfølgningen. En ansvarlig leder der arbejder 50, 60,70 timer om ugen scorer så 7,6 på en skala fra Uden at vide hvad det nærmere handler om eller hvad hun skal stille op med den utilfredshed. Resultatet er ofte en lidt frustreret leder og nogle medarbejdere som fik lidt luft da de satte deres krydser for så at blive lige så frustrerede som lederen, da de ikke oplever at deres bidrag til processen har ændret noget. At stille spørgsmål er ingen kunst. Men det er en kunst at evaluere. Det kan være svært, anstrengende, følsomt, irriterende at skulle evaluere og det er kontroversielt hvad der skal evalueres og hvorfor! Christian Moldt fra CBS har spurgt 99 ledere og undervisere hvad de associerer på evaluering. Der er mere end 3 gange så mange negative associationer som positive! Det er kun i teorien, at alle er enige om at vi har et fælles mål: at blive klogere på vores indsats og så justere. Hvis der var så stor målkongruens og verden var så rationel og enkel, ville alle evalueringsrapporter være de rene spændingsromaner, som Dinesen og De Wit siger. Det er de ikke, vejen frem er at tage tyrene ved hornene, anerkende de forskellige positioner og så bringe dem sammen inden man går i gang, undervejs og bagefter. Man kunne sætte som metamål for processen, at der associeres mindre negativt på evaluering fremover. Organisationskonsulent Tom Mårup 9

10 Forskellige positioners forskellige legitimitet Når evaluering er kompliceret skyldes det bl.a. at interessenterne har lidt forskellige behov, der er ikke eet vi (Dinesen og De Wit). Direktionen vil gerne vide/demonstrere, at der er styr på tingene. Der foreligger måske en Trepartsaftale, man vil gerne overbevise, tilfredsstille omverdenens krav og forventninger. Internt vil DIR gerne sammenligne forvaltningsområder, hvor trykker skoene, er der fremgang fra år til år. Disse ønsker trækker i retning af et kvantitativt, homogent design. HR-afdelingen har evalueringen som én blandt mange opgaver. Man vil gerne have et overkommeligt design. Og man vil gerne koble evalueringen med de mange andre HR tiltag. Der er fokus på udvikling, opfølgning, replicerbarhed. Lederne skal bruge tid og kræfter og det skal deres medarbejdere også. Lederne er affektivt optaget af evalueringen, de fleste er følsomme overfor kritik. De har behov for meningsfuld evaluering der kobler til, hvor organisationen er lige nu. Hvad kan der spørges til og hvordan, hvad er godt og skidt at hvirvle op i. Det kalder på fleksibel, respektfuld og kontekstnær evaluering. Alle disse behov er legitime, men delvis modstridende. Kunsten er at anerkende hinandens behov og finde et meningsfuldt og håndterbart kompromis. Det kræver dialog og forhandling, ofte nemmest via ekstern konsultation, fokuseret omkring følgende spørgsmål: Målrettet evalueringsproces: 1. Hvad er det vi vil vide? 2. Hvordan skal denne viden anvendes? 3. Hvordan skaffer vi denne viden? 4. Hvordan maksimeres chancerne for at evalueringen bliver anvendt? Man kan ikke undersøge hvad som helst. Langt de fleste er for ambitiøse i undersøgelsesfasen og undervurderer til gengæld opfølgningsfasen. Man overser organisationens evalueringskapacitet, som både handler om tid, penge, kompetencer og mod. Jo mere overblik samlet i organisationen inden man går i gang, jo bedre chance for at de forskellige parter oplever processen som en succes. Dinesen og De Witt supplerer de 4 spørgsmål ovenstående med en model, som peger på både fortid/fremtids dimensionen og afklarings/udviklingsdimensionen, se bilag 5. Jeg har personligt gode erfaringer med en særlig måde at spørge på, jeg kalder det intervision. Formen kan anvendes både før, under og efter evalueringsprocessen og i sig selv være en del af evalueringen, se bilag 3 Kommentarer til dette notat af enhver art er meget velkomne på Organisationskonsulent Tom Mårup 10

11 Bilag 1 Gallups bud på 12 kernespørgsmål i forhold til trivsel Ved jeg hvad der forventes af mig på arbejdspladsen? Har jeg de redskaber jeg har brug for at gøre mit arbejde rigtigt? Har jeg mulighed for at gøre det, jeg er bedst til hver dag? Har jeg indenfor den seneste uge modtaget anerkendelse eller ros for at gøre et godt stykke arbejde? Synes min leder eller andre at bekymre sig om mig som person? Er der nogen på arbejdspladsen, der fremmer min udvikling? Respekteres mine meninger? Tæller de? Får min organisations mål mig til at føle at mit job er vigtigt? Er mine kolleger forpligtet på kvalitetsarbejde? Har jeg en bedste ven på arbejdspladsen? I de sidste seks måneder har nogen på arbejdet talt med mig om mine fremskridt? Har jeg haft muligheder indenfor det sidste år for at lære og vokse? Gode spørgsmål, som ofte ligger udover hvad man i Danmark typisk kigger på i en trivselsmåling. Men det er lukkede ja/nej spørgsmål, og for så vidt ret ubrugelige for lederen. Der skal dialog til for at det bliver rigtig brugbart. Organisationskonsulent Tom Mårup 11

12 Bilag 2 Forskellige, delvis konkurrerende formål med ledelsesevaluering At forbedre organisationens resultater At få overblik over ledelseskvaliteten At identificere temaer til ledelsesudvikling At benchmarke lederne med hinanden eller andre til inspiration eller for at inducere konkurrence At identificere og belønne særlig god ledelse At få kendskab til dårlig ledelse At foretage ledelsesrokader eller andre omstruktureringer At udvikle bedre ydelser At skabe større arbejdsglæde At profilere organisationen som en attraktiv arbejdsplads, der tager ledelse og ledelsesudvikling alvorligt Fordi det er moderne, alle andre gør det, vi er nødt til at gøre det også Udfra Væksthus For Ledelse Den sidste grund duer naturligvis ikke Organisationskonsulent Tom Mårup 12

13 Bilag 3 Intervision udviklende undersøgelse i og af en gruppe Blandt de kvalitative evalueringsmetoder peges der sommetider på fokusgruppeinterviews. Jeg er helt enig i at fokusgruppeinterviews er en rigtig god metode og at den har sin store berettigelse også i evalueringssammenhæng. Imidlertid mener jeg ikke at man kan/bør begrænse sig til interviewformens mål og midler og jeg mener heller ikke det i praksis er det en erfaren organisationskonsulent gør. I et klassisk interview kan formålet vel siges at være, at intervieweren bliver klogere på hvad den interviewede mener m.h.p. at viderebringe resultatet til tredjepart. Ideen med fokusgruppeinterviewet er bl.a. at de interviewede selv bliver klogere undervejs, fordi de kan spejle sig i de andres meninger, synspunkter, argumenter ja det synes jeg da for resten også eller jeg kan se at jeg her har et markant synspunkt, som er anderledes end gruppens og derfor vigtigt at få frem. Inter-visionen har samme mål: deltagere spejler sig i hinandens meninger: inter = mellem og vision = syn. Men intervision anvender supervisionens mål og midler: der stilles ikke blot faktuelle spørgsmål, der spørges støttende, inspirerende, udfordrende ud fra præmissen om at fokuspersonerne ligesom i supervision ikke på forhånd ved, hvad der er problemet. At en dybere forståelse og gerne en udvikling er mulig, endda ønskelig. Fordi et enkelt udsagn kan vække mange tanker og følelser hos andre i gruppen. Jeg mener ikke min leder er særlig god til dialog. At det foregår i gruppe betyder at alle hele tiden bliver klogere på hvordan et givet tema ser ud for de andre aktører. Det er en meget dynamisk proces, hvor den eksterne langtfra kan nøjes med at interviewe, og ikke engang kun supervisere, da der ikke er én men mange fokuspersoner på én gang. Opfølgningen på jeg mener ikke min leder er særlig god til dialog skal på den ene side gerne muliggøre, at lederen forstår hvorfor og at man kan lytte uden at gå i forsvar/angreb. På den anden side må konsulenten ikke udvande eller problematisere udtalelsen så meget, at medarbejderen mister lysten/modet til at udtrykke sine synspunkter. Hvor hurtigt der skal følges op, hvor længe, om parterne skal i direkte dialog osv osv er et helt afgørende spørgsmål, som er langt mere påtrængende end i interviewets eller enkeltpersons supervisionens langt roligere farvande. Det er direkte intervention. Måske får lederen en mere direkte tilkendegivelse end nogensinde før. Og medarbejderen udtaler sig mere direkte end nogensinde før (overfor lederen naturligvis, det er meget meget nemt at brokke sig over lederen til tredjepart). Det er sandhedens øjeblik for alle, også konsulenten, som skal forsøge, men ikke kan garantere, at der kommer mest muligt vigtigt stof frem på så anvendelig en måde som muligt. Organisationskonsulent Tom Mårup 13

14 Bilag 4 Forløbsskitse Formøde styregruppe og konsulent Lederseminar 1 Intervision Gruppe 1 Intervision Gruppe 2 Intervision Gruppe 3 Intervision Gruppe 4 LUS LUS LUS LUS TUS 1 TUS 2 Coaching Coaching Coaching Coaching Møde 2 styregruppe og konsulent Lederseminar 2 Fælles seminar Organisationskonsulent Tom Mårup 14

15 Forklaringer til forløbsskitse: Styregruppen: overvej at lade TR, SR og MED medvirke i (dele af) processen Lederseminar 1: fastlæg formål og mål hvad skal det bruges til? hvad er normen for god ledelse? hvad er der tvivl om? hvad håber og frygter man? hvordan skal der følges op, evt. v.h.a. makkerpar ordning? Hvad er forbindelsen til LUS, TUS, MUS? LUS: Hvad kan man få støtte til af sin leder i LedelsesUdviklingsSamtalen og hvordan i forhold til det der kommer ud af evalueringen? TUS: TeamUdviklingsSamtaler Hvad vil være godt at drøfte på tværs i ledergrupperne? Ansvar, muligheder og perspektiver: Hvad gør lederen selv h.h.v. gruppen h.h.v. gruppelederen? Møde 2 i styregruppen: Planlægning af lederseminar 2 Lederseminar 2: Hvad ligger der af læring på tværs udfra foreløbigt indhold og proces? Hvad skal der følges op på af hvem, hvordan og hvornår? Evt. fælles seminar med alle medarbejdere: Hvad ligger der af læring på tværs udfra foreløbigt indhold og proces? Hvad skal der følges op på af hvem, hvordan og hvornår? Organisationskonsulent Tom Mårup 15

16 Bilag 5 Dinesen og De Witts spørgsmålafklaringsværktøj afklare Situationsafklaring Hvilke spørgsmål skal E besvare? Hvem er interessenterne? Formelle krav? Hvem skal bruge den genererede viden? fortid/nutid Initiativafklaring Hvem skal involveres i E? Metoder? Hvem skal varetage hvilke opgaver? Hvilket design kan generere ideer og integrere de ønskede effekter? fremtid Perspektiveringer Hvad ville x tilføje som vigtigt opmærksomhedspunkt? Hvordan bliver E maksimal meningsfuld for x? Hvem vil bemærke at E har gjort en positiv forskel? Hvordan sikres, at E skaber udvikling af praksis? Generering Hvilken indflydelse skal E have? Hvilken værdi skal E tilføre organisationen? Hvad skal interessent x,y,z, bidrage med, for at E får den ønskede indflydelse? Hvilke kompetencer (værdier) skal sættes i spil (udvikles) for at få de bedst mulige resultater af E? udvikle Bearbejdning af Hornstrups model, som er en bearbejdning af Karl Tomm Organisationskonsulent Tom Mårup 16

17 Litteratur Dinesen og De Wit: Innovativ evaluering, 2010 Krevi: Evaluering i de danske kommuner, Moldt: Fra meningsløs til meningsfuld evaluering, Storch m-fl.: Resultatorienterede medarbejderundersøgelser, 2010 Væksthus for ledelse: Guide til ledelsesevaluering, 2008 Organisationskonsulent Tom Mårup 17

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger

Indhold. Hvorfor ledervurderinger? Processen. Vejledning til lederne om ledervurderinger Vejledning til lederne om ledervurderinger Indhold Hvorfor ledervurderinger?... 1 Processen... 1 Baggrund... 2 Spørgeskemaundersøgelser... 2 Dialogmøde... 3 Udviklingssamtalen... 4 Uddannelsesforløb...

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010

Veje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010 Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES

NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES NÅR LEDEREVALUERINGER LYKKES SUMMIT Thomas Lehman Jensen og tvj@ramboll.com Per Møller Janniche prmj@rambol.com VORES FOKUS I DAG Ledelse gør en forskel og lederevalueringer er med til at konstruere denne

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kodeks for god politisk ledelse

Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse Kodeks for god politisk ledelse I arbejdet med attraktive arbejdspladser har byrådet og MED- Hovedudvalget på to dialogmøder i 2008 bearbejdet 14 faktorer om, hvad der skaber

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 9 2008 Tema: MUS kom dybere i samtalen Redskab og spørgeteknik til bedre udbytte af MUS Vi har tidligere peget på Medarbejder- Udviklings-Samtaler (MUS) som et dynamisk og kreativt redskab

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret Medarbejder udvikling og øget effektivitet i Borgerservice centret God borgerservice er god forretning! Undersøgelse viser en direkte sammenhæng mellem oplevelsen af jeres Borgerservice, og borgernes vilje

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere