INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE 2013-2014"

Transkript

1 INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE

2 sfortegnelse 1 INDLEDNING Parat til erhvervsuddannelse Demokrati Selvevalueringer Nathalie og Odense Fagskole s- og årsplan for perioden fra 1. august 2012 til 31. juli SPECIALELINJER ANIMATION Fagene på animationslinjen ÅR TO PÅ ANIMATION BEKLÆDNING Fagene på Beklædningslinjen ÅR TO PÅ BEKLÆDNING INDUSTRIELT DESIGN Fagene på linjen for industrielt design: FORFATTER Fagene på forfatterlinjen KUNST Fagene på kunstlinjen ÅR TO PÅ KUNST INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Emner og temaer på ALLE linjer Fagene på Innovation og entreprenørskab SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST UDTRYKSFÆRDIGHEDER Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder Superkoncentreret billedkunst egne værker SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG Superkoncentreret mediefag klassisk animation, Flash og hjemmesider Superkoncentreret mediefag 3D-animationer SUPERKONCENTRERET DESIGN Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder Superkoncentreret design- præsentationsteknikker ÅR TO PÅ LINJERNE KLASSE Fagene på 10. klasse FAG PÅ HF-NIVEAU Fagene på HF-niveau

3 5 KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER CROQUIS OG KLASSISK TEGNING KUNST- OG KULTURHISTORIE MALERI OPGAVER UD AF HUSET TEMAUGER VALGFAG I FRITIDEN SKIND, LÆDER OG PELS CROQUIS TEKSTILTRYK HJEMMESIDER SAMSPIL SMYKKER TEGNESERIE JAPANSK STUDIEVEJLEDNING MENTORORDNINGEN INKLUSION OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING SAMLING KLASSENS TIME OG BOGRUPPEMØDER KONTAKTRÅD KOSTSKOLEAKTIVITETER EKSKURSIONER UGEPLAN ÅRSPLAN INDLEDNING 3

4 Odense Fagskoles værdigrundlag er, at det er muligt at kende, forstå og udvikle livet gennem håndgribelige og livsnære gøremål. Ud fra dette værdigrundlag tilrettelægger og evaluerer skolen sin virksomhed. De håndgribelige og livsnære gøremål kommer til udtryk i den daglige undervisning og i det daglige kostskoleliv. Når eleverne bruger hænderne, har det en selvstændig livsværdi. For at kunne tænke og idéudvikle, skal eleverne have materialet i hænderne. Man ved først, hvad man kan og er, når man har prøvet det. Vores udgangspunkt er gøremålspædagogikken. 1.1 Parat til erhvervsuddannelse Odense Fagskole er én af de frie fagskoler, og alle elever bliver derfor gjort klar til det fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Som fri fagskole lægger vi særligt vægt på paratheden til erhvervsuddannelse og har direkte aftaler med erhvervsskolerne om merit i forhold til den faglighed, eleverne skal arbejde videre med der. 1.2 Demokrati I foråret 2009 startede vi et udviklingsarbejde med fokus på demokrati. Det skal være med til at gøre lovens hovedsigte livsdueligt i hverdagen. Demokratisk dannelse skal blive en naturlig del af skolelivet på Odense Fagskole. Vi har beskrevet forskellige begivenheder i hverdagen i særlige cases, som dannede udgangspunkt for selvevalueringen i 2009 og Her udvikledes også en ny metode, som er specielt egnet til ikke synlige resultater, som kendes fra kunstnerisk udfoldelse, den såkaldte ønskekvistmodel. I skoleåret er der arbejdet videre med demokratiet i hverdagen. Der er udarbejdet en konkret tidslinje med vægt på de håndarbejds- og håndværksmæssige områder og udviklet en særlig demokratikanon, der værdsætter de livsnære og håndgribelige gøremål, der er kendetegnende for vores skole. I 2010 indgik Odense Fagskole i medborger.net, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner er med i et netværk for at styrke demokratiet. Projektet blev afsluttet i december 2013, hvor Odense Fagskole blev benævnt som den uddannelsesinstitution, der er mest inkluderende. 1.3 Selvevalueringer I var der fokus på studievejledninger og i særlig grad parat til erhvervsuddannelse. Det samme fokus er sat i Vi bruger effektmålingsmetoder og kan nu sammenligne de to kursusår. Der kan læses mere om selvevalueringen på 1.4 Nathalie og Odense Fagskole Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole nu én af de frie fagskoler. Den blev grundlagt i 1910 af Nathalie Hansen. Den var oprindeligt tænkt som et sted, hvor de fattige sypiger kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. Nu handler det om æstetisk dannelse og æstetiske læreprocesser, som kan bruges i livet og i et fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. Igennem årene har skolen udviklet sig til at være en skole, hvor der arbejdes med de nyeste modetendenser inden for beklædning, industrielt design, kunst, forfatter og animation. Der lægges vægt på i overensstemmelse med folkeoplysningens traditioner, at de håndværksmæssige og kulturelle aspekter står centralt i den daglige undervisning, hvor der gives såvel almene, som 4

5 faglige og personlige kvalifikationer. Derudover lægges for alle elever vægt på innovation og entreprenørskab. De almene kvalifikationer er: - at eleven fremmer og udvikler sine evner til kommunikation og formidling - at eleven får en oplevelse ved at hente og bruge oplysning/viden fra forskellige steder, fx bibliotek, museum og udstilling - at eleven får erfaring i at arbejde i et team, gennem fælles problemløsninger af forskellig karakter De faglige kvalifikationer er: - at eleven erhverver sig ny viden og udvikler egne kompetencer inden for 10. klasse og HF og/eller den faglige linje, han/hun har valgt at følge De personlige kvalifikationer er: - at eleven i samvær med andre opnår en personlig udvikling og en større forståelse og respekt (accept) for andres meninger og holdninger - at eleven udvikler ansvarlighed over for sig selv og andre - at eleven udvikler sine kreative evner og opnår selvtillid i forhold hertil. Odense Fagskoles elever er i 2013/2014 mellem 16 og 33 år med en gennemsnitsalder på godt 19. Eleverne kommer fra mange forskellige samfundslag og har vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Eleverne kommer fra hele landet, men især fra Odense og Fyn. Hvert hold har også enkelte udenlandske elever. Nogle elever foretrækker at bo hjemme, fordi de har familiemæssige og forsørger-forpligtelser, mens andre ønsker at bo her og deltager dermed fuldt ud i kostskolelivet. Undervisningen foregår med udgangspunkt i klassedannelsen, fra 3 til 5, alt efter aktuelt elevtal. Der er omkring 15 elever pr. klasse. Den teoretiske undervisning foregår på hele klassen og værkstedsundervisningen på delehold eller med 2 lærere, hvis antallet af elever når op på 24. Det gennemsnitlige årselevtal har de senere år været på omkring 40. Odense Fagskole modtager tilskud i henhold til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, og bekendtgørelse om tilskud nr. 807 af 19. juli 2012 med senere ændringer. 1.5 s- og årsplan for perioden fra 1. august 2013 til 31. juli 2014 er godkendt den 12. juni 2013 af lærermødet, den 19. juni 2013 af medarbejderrådet og den 24. juni af bestyrelsen. Odense Fagskole tilbyder i henhold hertil undervisning og samvær, hvor animation, beklædning, industrielt design, forfatter og kunst har en fremtrædende plads. Alle elever deltager desuden i emner med innovation og entreprenørskab. Odense Fagskole giver almene, faglige og personlige kvalifikationer som baggrund for optagelse på videregående uddannelser fx inden for design, forfatter, kunst, beklædning og animation. Der udstedes kursusbevis og gives en personlig udtalelse ved gennemført kursus. 2. juli 2013 Karen Maigaard, forstander SPECIALELINJER 5

6 Specialelinjerne har til formål at give tværfaglig fordybelse. I kursusåret 2010/2011 tilbydes fra august fem specialelinjer: ANIMATION BEKLÆDNING INDUSTRIELT DESIGN FORFATTER KUNST Disse linjer vil indeholde forskellige perioder og gennemarbejde forskellige emner - se nærmere under de enkelte linjer. De fagskoleelever, der har valgt 10. klasse og fag på HF-niveau, deltager på linjerne på lige fod med de øvrige elever. Når eleverne på 10. klasse og HF har fx dansk, matematik og engelsk, har de øvrige elever almene fag. Se beskrivelsen af disse fag under kunst- og kulturfag og specialelinjer. KURSUS 1 (44 uger fra 4. august 2013 til 28. juni 2014): ANIMATION BEKLÆDNING INDUSTRIELT DESIGN FORFATTER KUNST Kurset er delt op i 2 perioder: - periode er fra 4. august til 21. december (19 uger) - periode er fra 5. januar til 28. juni (25 uger) KURSUS 2 (4 uger fra 4. til 31. august 2013): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST, DESIGN OG MEDIEFAG (Indgår som en del af Design-HF) KURSUS 3 (4 uger fra 5. januar til 1. februar 2014): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST,DESIGN OG MEDIEFAG (Indgår som en del af Design-HF) Der er mulighed for i kursusforløbet at vælge ny linje ved ny periodestart. 1.6 ANIMATION Forord 6

7 På animationslinjen får du mulighed for at arbejde med et spændende kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag. Du vil blive undervist af lærere med branchekundskab, og vil blive støttet hele vejen fra skitse til færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravinkler, billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation. Og om du er til amerikanske superhelte, fantasiverdener med troldmænd og krigere, eller små, blå nisser, om du er til Mickey Mouse eller Spiderman, vil du lære at designe og opbygge dine egne figurer. Og alt sammen startet med en idé, nogle løse streger og en cirkel. At animere er at give liv til noget der ellers blot ville være døde tegninger. En menneskelig figur, et sødt dyr, et uhyggeligt fantasivæsen eller en hverdagsting, er alt sammen ting som en animators pen kan tilføre personlighed og følelser, så overbevisende, at man reagerer på dem som var de levende væsener. De fleste tror at animation er et spørgsmål om tegnefærdigheder, men det er langt fra hele sandheden, for fantasi og fortælleglæde er mindst lige så vigtige. For at citere Walt Disney: In order to create the illusion of life we must FIRST learn about life, study it and all its elements. I løbet af kurset bruger vi derfor tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker, og omsætter disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter. Vi slutter kurset, med i fællesskab at producere en eller flere små film bygget på historier, eleverne selv har forfattet. Ingen film bliver skabt uden samarbejde, og pointen er, at alle får afprøvet de kundskaber de besidder, og får respekt for hinandens talenter. Derigennem får eleven indsigt i, hvordan det er at være på en reel arbejdsplads, og hvordan man bedst udnytter sine almene såvel som faglige kundskaber i det virkelige liv. Nogle bliver tegnere eller assistenter og andre afprøver sig som instruktører, men fælles for alle er tilfredsstillelsen ved at bidrage med netop sin del til skabelsesprocessen. En tanke er blevet til en film, noget alle kan glæde sig over. Parat til erhvervsuddannelse På animationslinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske område på erhvervsuddannelserne, til Visuelt HF og Design-HF og til videregående uddannelse på Mediehøjskolen, Animationsskolen og Filmskolen samt designskolerne Fagene på animationslinjen TEGNING ANIMATION - MANUSKRIPT STORYBOARDING OG KUNST-, KULTUR- OG FILMHISTORIE - EDB. TEGNING 7

8 - at lære eleverne at se og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder - at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. - Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forstå anatomien. Lær proportionerne. Croquistegning efter nøgenmodel. Tegning af naturen: træer, planter, dyr, fisk, fugle og bygninger. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer som måske har andre proportioner og omsætte disse i udformning af modelsheets. Turnarounds, som er figuren set fra alle sider. Og dermed et første indblik i figurens mulige bevægelser. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Elevens egne tegneredskaber: HB og 2B blyanter, lineal, viskelæder og en blyantsspidser. (gerne batteridrevet pris ca. 50,- hos boghandleren ) Desuden vil der blive arbejdet med: kul, kridt, tusch og masser af papir. er Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. ANIMATION - at tilegne sig de grundlæggende teknikker og virkemidler en animator benytter, når et væsen eller en genstand skal levendegøres - at give en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til ambitionsniveau vedrørende de fremtidige muligheder inden for animationsfaget. I faget animation lærer eleven de arbejdsmetoder og teknikker, som danner de grundlæggende principper for animation. Det handler som sagt om at efterligne og karikere virkelighedens bevægelser og få de enkle tegnede linier til at udtrykke menneskelige udtryk og følelser. Og for at nå dertil må man beskæftige sig med skuespilteknik, iscenesættelse, karakteranimation, kropssprog, tid og timing. 8

9 Undervisningen foregår som traditionel klasseundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som efterhånden skal forberede til mere avanceret animation. Papir, blyant, animationsborde, line- tester, film, video og bøger. er Samtale på klassen og individuel vurdering af resultater. MANUSKRIPT - at lære at komponere et manuskript gennem billeder og tekst. - at lære at fortælle en historie på en spændende og dramatisk måde. Vi ser på, hvordan et manuskript er opbygget og vi laver et selv. Vi laver en kort version af manuskriptet, som er nem at fortælle mundtligt. Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform og individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Faglitteratur, tegneredskaber og bøger. er Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. STORYBOARDING - at stifte bekendtskab med forskellige fortælletekniske principper for at give en forståelse af, hvad der kræves for at fortælle en historie i levende billeder. - at åbne øjnene for fortælleuniversets muligheder, både til brug i en fremtidig arbejdssammenhæng, men også i personlighedsudviklende sammenhæng. Det vigtigste ved arbejdet med animation er ikke altid det tekniske eller det tegnemæssige, men derimod selve IDÉEN, som danner baggrund for hele det møjsommelige arbejde, som skal udføres, før man kan vise den færdige film på lærredet. For at få styr på denne idé, er det vigtigt at lære, hvad der skal til for at kunne fortælle en god historie godt. Vi starter med en gennemgang af klassiske tegnefilm, for at præsentere nogle af de måder, som bruges til at levendegøre en fortælling, og dels for at give inspiration ved at se mange forskellige stilarter og typer af tegnefilm. 9

10 Dernæst fortsættes med undervisning i storyboard. Her ligger vægten ikke kun på selve historiens handling, men også på hvordan den fortælles, med temposkift og opbygning af dramatiske spændingsmomenter. Og hvad med selve de medvirkende figurer? Vi arbejder med at opbygge vores personligheder, helte og skurke, venner og modsætninger, og giver dem karaktertræk som passer ind i historien. Undervisningen veksler mellem filmfremvisning og teoretiske oplæg med efterfølgende diskussion og praktiske øvelser både individuelt og som gruppearbejde. Film, bøger, tegneserier, tegneredskaber og papir. er Samtale på klassen og vurdering af den enkelte elevs udtryk og arbejde. KUNST-, KULTUR- OG FILMHISTORIE - at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af animation. De almene fag indeholder elementer fra især filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske filmmediets æstetik og dens særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, kunst og kulturhistorie, musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier i levende billeder. Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinien og foregår ved fortælling, foredrag, debat og ekskursioner. Da linien stræber efter at give så bredt et billede af animationsbranchen som muligt, foretager vi besøg på filmstudier og virksomheder for at se, hvordan animation anvendes indenfor de forskellige medier som film, video, tv og spil. Film, video, bøger, artikler, dias, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Samtale på klassen. IT - at give indblik i it- programmer, som anvendes i branchen 10

11 Vi får indblik i Flash- animation, som ofte er den, der bliver brugt, når man laver hjemmesider. I anden periode er der placeret et fire- fem ugers forløb med undervisning i 3D Studio Max. Denne periode kan forlænges, hvis man ønsker at lave sit afslutningsprojekt i 3D. Undervisningen foregår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinjen og foregår ved oplæg og introduktion til programmet, individuelt undervisning og vejledning. Software på skolens pc ere og undervisningsmateriale udarbejdet i tilknytning hertil. Individuel vurdering af de færdige produkter, fremlæggelse og samtale på klassen ÅR TO PÅ ANIMATION Den første periode vil være fordybelse i bl.a. idéudvikling, storytelling, charakterdesign, styling og baggrund, og den anden periode vil være delt i to linjer: en klassisk linje baseret på tegning og 2 D- animation og en computerlinje baseret på Flash, TVpaint og 3D Studio Max. Begge linjer vil blive afsluttet med et individuelt projekt. Lærerne på animationslinjen: Line Windfeldt Pind Jensen, Tim Watson, Nanna Christensen og Karin Pedersen (10. klasse), Ronnie Vilhelmsen og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 1.7 BEKLÆDNING Forord Kan klæ r skabe folk? Kunsten at kunne se er en meget vigtig del i enhver skabelsesproces, men de andre sanser kan bestemt ikke udelades. Det vil sige, at åbenhed for at samle indtryk af enhver art er betydningsfuld. Det kan være iagttagelse af former, linjer, farver eller oplevelser i form af stemning og tanker fra en film, et stykke musik eller et digt. Inspiration findes overalt. Man kan fx gå en tur i byen og betragte husenes arkitektur, sidde på en bænk og opleve det pulserende liv omkring sig, eller ved en tur til skov og strand og her fornemme stilheden og de forskellige lyde sammen med oplevelsen af farvespillet i trækronerne, skyernes og vandets bevægelse. De forskellige observationer og iagttagelser samles, fastholdes, bearbejdes, udvikles og anvendes i processen fra idé til færdigt produkt. I løbet af processen skal der træffes valg og beslutninger, forskellige teknikker og principper skal afprøves og udvikles i forhold til målet. Hele processen skal planlægges inden for en bestemt tidsramme. 11

12 Det at skabe er for en stor dels vedkommende et spørgsmål om samarbejde, hvor tingene diskuteres igennem på kryds og tværs, der analyseres og efterprøves i fællesskab. Under samarbejdet udveksles der erfaringer, meninger og holdninger af både faglig og almen art. Den enkelte gennemgår en personlig udvikling ved erhvervelse af en bredere viden og en bedre forståelse og respekt for andres synspunkter og kulturbaggrunde. Dette har betydning i enhver samarbejdssituation og er en god ballast at have med i bagagen ved videreuddannelse og job i fremtiden. I den afsluttende fase, hvor fremstilling af selve produktet foregår, opleves glæden og værdien ved at designe og skabe et stykke beklædning, og gennem det udtrykke sin personlige identitet. Jo, klæ r kan skabe folk! Alle skal jo ha tøj på kroppen, men ud over at holde varmen kan det enkelte menneske gennem en individuel påklædning understrege sin personlighed eller udtrykke sit tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Det at skabe og bære tøj er Ej blot til pynt (Erik Mortensen). Klædedragtens udformning er og har altid været en afspejling af samfundets udvikling socialt, kulturelt og kunstnerisk. I løbet af kurset vil der være flere museumsbesøg samt besøg på andre udstillinger og messer af både almen eller faglig karakter. Indtryk fra disse besøg diskuteres og bearbejdes i den daglige undervisning eller anvendes som inspiration for forskellige opgaver. Eleverne vil i løbet af kurset udføre forskellige beklædningsdele dels som selvstændigt arbejde, hvor de udvikler deres personlige kundskaber, og dels ved samarbejde, hvor eleverne får mulighed for at udveksle almen og faglig viden og derved opleve, hvilken betydning et samarbejde har for den personlige udvikling. Eleverne får samtidig et lille indblik i at arbejde i et team, som det ofte sker på en arbejdsplads i virkeligheden. De skal ydermere fremlægge projekter på klassen. Kurset er opdelt i perioder, og hver periodes skema er tilrettelagt ud fra samme overskrift/tema. Med denne fælles reference tilgodeses både den faglige og den brede almene dimension og giver samtidig fornemmelse for de enkelte fags vigtighed i forhold til helheden. Specialelinjen indeholder teoretiske og praktiske dele: opbygning af moodboard og modeillustration, adobe illustrator, farveteori, idéudvikling øvelser i at iagttage, analysemetoder, materialelære, mønsterkonstruktion, syteknik, syvejledning og opsyning, portfolie, fremlæggelse og formidling. Specialelinjen på Beklædning er delt op i perioder og emner. Hver periode indeholder opsyning i et emne, inden for beklædning, som vælges i samråd med eleverne. Kurset består af en efterårsperiode på 19 uger og en forårsperiode på 25 uger. I efterårsperioden er der 3 specialeemner, som fx kan være: nederdel, buks og genbrug/bæredygtigt design. I forårsperioden kan emnerne fx være: frit emne, sommerovertøj og kjole. Ved ét af emnerne stilles en stor opgave med tilhørende udstilling. 12

13 Parat til erhvervsuddannelse På beklædningslinjen bliver du parat til uddannelse inden for produktion og udvikling, specielt beklædningshåndværker, på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og til videregående uddannelser som designteknolog, professionsbachelor i tekstil og formidling samt til uddannelserne på designskolerne i Danmark og udlandet Fagene på Beklædningslinjen BEKLÆDNING/OPSYNING FARVELÆRE MATERIALELÆRE SYTEKNIK MODEILLUSTRATION, TEGNING OG ADOPE ILLUSTRATOR. BEKLÆDNING/OPSYNING - at eleverne på grundlag af den erhvervede teoretiske viden med hensyntagen til person, model, materiale, farve- og stilvalg på en kreativ og håndværksmæssig forsvarlig måde kan udføre forskellige former for beklædning - at eleverne gennemgår en personlig udvikling gennem samarbejde og dialog i forbindelse med forskellige problemstillinger, fx ved prøvning og tilretning af forskellige personlige modeller, hvorved de får en større kropsbevidsthed og dermed styrkes selvstændigt, socialt, fagligt og menneskeligt - at eleverne gennem problemløsning af forskellig karakter udvikler deres evne for kommunikation og samarbejde. - at eleverne erhverver sig den teoretiske viden og den praktiske kunnen, så de kan tilskære og tilrette mønstre til egen personlig model. Herunder lægges vægt på: måltagning, brug af målskema, udkopiering af mønsterdele, tilretning af model i silkepapir og stout, stofberegning, materialevalg, forståelse af syvejledning og diverse prøvninger i processen indtil modellen er færdig forarbejdet. Syning af forskellige modeller for eksempel: nederdel, bukser, kjole, bluse, overtøj og andre aktuelle emner i samråd med eleverne. r Projektarbejde med vejledning, selvstændigt arbejde og individuel vejledning. Der anvendes mønsterpapir, silkepapir, karton, staut og forskellige tegnerekvisitter samt stof og redskaber og relevant historisk og faglig litteratur. Fælles mundtlig og skriftlig evaluering over emnets forløb. Derudover foretages der evaluering med den enkelte elev under forarbejdningsprocessen. FARVELÆRE - at skærpe elevernes evne til at vurdere hvilke virkemidler, der ligger gemt i farvevalget, og give eleverne redskaber til bevidst at udnytte disse muligheder - at udvikle elevernes opfattelse af farver med udgangspunkt i eleven selv - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser. 13

14 Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Goethes farvelære og arbejder med hans farvecirkel. Dernæst gennemgås forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige og formmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse af bl.a. en farvecirkel og dernæst efterprøves forskellige farveblandingssystemer i praksis. Til analyse af hvilke farvemæssige virkemidler, der anvendes, inddrages eksempler fra kunstens og modens verden. Remazolfarver, akvarelpapir, pensler, gamle modeblade, photoshop, kunstbøger og video. Samtale på klassen. MATERIALELÆRE - at give eleverne kendskab til forskellige tekstile fibre og deres egenskaber - at eleverne lærer, hvordan de skal behandle og vedligeholde de forskellige fibre. - at give eleverne forståelse for den økologiske balance i såvel tekstilers fremstilling som anvendelse. Gennemgang af tekstile fibre: naturfibre og kemofibre. Gennemgang af forskellige former for mærkning og vedligeholdelse, samt prøvning og tests af forskellige udvalgte tekstile materialer. r Klasseundervisning med anvendelse af grundbog, plancher, artikler og materialer. Elevudarbejdelse af illustrationsmapper med materialeeksempler. Eksempler på de gennemgåede materialer stilles til elevernes rådighed. Grundbog: "Textil. Brugsegenskaber. Vedligeholdelse", DTI Beklædning og Textil. Evalueringen foregår løbende på klassen. SYTEKNIK - at eleverne erhverver sig en grundlæggende håndværksmæssig og faglig viden - at eleverne bliver i stand til at vurdere og analysere forskellige sytekniske detaljer på en model, samt at fremstille dem i forhold til forskellige stofkvaliteter - at eleverne udvikler deres æstetiske sans. 14

15 Forarbejdning af teknikker i forhold til emner i beklædning. r Klasseundervisning, lærerstyrede demonstrationer, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde. Brug af film, bøger og modeblade. Vælges i forhold til emnerne. Til hvert emne udleveres skolens eget kompendium. Den enkelte elev udarbejder gennem kurset sine egne arbejdsmapper. Brug af historiske og nyere fagbøger på området. Eleverne løser mindre opgaver inden for de enkelte emner. Opgaverne kan fx være hjemmeopgaver, der drøftes på klassen. Fælles mundtlig og skriftlig evaluering på klassen, samt aflevering af pensum til lærerens gennemsyn og vurdering. MODEILLUSTRATION, TEGNING OG KOMPOSITION - at give eleverne et kommunikationsmiddel, der udvikler deres udtryksmuligheder og udvikler deres kreative fantasi - at udvikle selvtillid gennem arbejde med former, linier og farver - at eleverne opøver øjet i at vurdere kroppens form og proportioner - at træne elevernes sans for at vælge beklædning til forskellige kropstyper - at udvikle elevernes evner til at vurdere farver til personens egne farver. Modeltegning: efter levende model samt studietegning af fx sko. Arbejdstegning: nederdele, bukser, bluser, jakker og kjoler. Design: information om de nye tendenser, materialer, farver osv. Designopgaver fra inspiration til færdigt layout. Farvelægning: kopiering af andre tegnere samt tegning af stoflighed, efter levende model samt andre studier. Desuden: klassisk tegning. r Klasseundervisning, samtaleform og gruppearbejde. Mode- og trendblade, faglitteratur, forskellige typer papir og tegneredskaber. Samtale. 15

16 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING Den første periode vil være opsyning af skjorte (fem uger), opsyning af buks (seks uger) og opsyning af frakke (seks uger), og den anden periode vil være opsyning af coursage (otte uger), opsyning af klassisk jakke (otte uger) og opsyning af kjole (fire uger). Emnerne vil komme til at bestå af forskellige sværhedsgrader inden for hvert emne, fx vil skjorten indeholde diverse sømme, flipkrave, bærestykke, påsat lomme, fransk slids og manchet. Ved udarbejdelse af præsentationsmapper vil indholdet være: - indledning, herunder inspirationskilder og dragthistorie - design og arbejdstegning, evt. trendcollage - produktbeskrivelse, herunder hvad skal det bruges til, vinter eller sommer, er det pret-áporter elle houte couture - materialevalg, prøver og beskrivelse af materialet, funktion og tekstilfibre - indlægsmaterialer, prøver og beskrivelse af indlægsmatarialets funktion - tilskæring, metoder og snit - syvejledning - syteknikker - opsyning i stout og beskrivelser af ændringer - opsyning i stof. Lærerne på Beklædningslinjen: Lone Holm, Torben Hjorth, Nanna Christensen og Karin Pedersen (10. klasse) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 1.8 INDUSTRIELT DESIGN Forord Når Arne Jacobsens stol, ægget, endnu engang bliver solgt i stor stil, er det fordi designet er holdbart. Det er et godt design. Men, hvad er et godt design? Hvordan arbejder man med design? Hvordan bruges inspiration? Hvordan skabes idéer? Hvordan udvikles et godt design? Noget design er flygtigt med en kort levetid og kan være skabt med netop det som bagtanke. Her er det indlysende at pege på beklædning, altså tøj. Moden skifter konstant, fra efterår til forår, år efter år og opfordrer os hele tiden til at købe nyt. Altså udskifte gammelt design med nyt. Man ser - med fuldt overlæg - bort fra holdbart design. Men design er ikke bare mode. Det kan også være møbler og lamper, rumindretning og huse og endelig kan det være grafisk design, der handler om kommunikation, grafik og layout, logo og webdesign. Design handler om at sammentænke funktion, form, identitet, kommunikation og produktionsapparat til en samlet designløsning. Mennesket har i alle kulturer, i alle samfundslag, i fortid og nutid brug for at fortælle omverdenen, hvem de er, og hvad de kan. Her spiller designet også en vigtig rolle. Når kunstmaleren maler sit billede, ønsker han at udtrykke en stemning, et synspunkt, en oplevelse. Kort sagt fortælle en historie. Designeren arbejder med samme begreber, og billedet er blevet til fx en stol eller en lampe, der udsender signaler. For at opnå et holdbart design, uanset om man designer til sig selv eller for andre, skal man kende, forstå og udvikle de signaler, man ønsker at udsende. Processer, som er vigtige i ethvert menneskes udvikling. 16

17 Du får mulighed for at afprøve de væsentligste komponenter af designbranchen, du får en idé om, hvad det vil sige at være designer og du får derfor en særdeles god ballast til en designuddannelse. Du prøver muligheden for at arbejde med ledelse, innovation og entreprenørskab. Vi lægger hovedvægten på visualisering: Hvordan ser den genstand ud, som du har tænkt dig til? Det vil give dig en enorm fordel senere hen i din videre uddannelse. Du kommer til at arbejde så tæt på en designers hverdag som muligt, og derfor er undervisningen fordelt sådan: - ¼ idéudvikling: metode- og researchundervisning, materialekendskab, inspirationsmateriale, mind map, mood board, skitsering, målgrupper m.v. - ½ produktrealisering: designløsningerne ender med håndgribelige, fysiske produkter, modelbygning,/mock-ups, udsnit af produkter, 1:1 løsninger, rapid prototyping/3dprint - ¼ præsentation: opsætning i Adobe-programmer, foto, portfolio, salgsmateriale, fremlæggelse m.v. Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og et eller flere selvstændige projekter, fx inden for møbeldesign, arkitektur, industrielt design, grafisk design eller modedesign. Vi vil plukke i de forskellige emner, og hvert enkelt fag vil blive vægtet forskelligt alt efter hvilken indgangsvinkel, der vil blive lagt på opgaverne. Vi vil i hver opgave komme igennem designprocessernes hovedpunkter: - idéudvikling - produktrealisering - præsentation. Parat til erhvervsuddannelse På linjen for industrielt design bliver du parat til uddannelse inden for snedker og tømrer på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til uddannelserne på ingeniør-, arkitektog designskolerne i Danmark og udlandet Fagene på linjen for industrielt design: ARKITEKTUR - IT/LAYOUT - GRAFISK DESIGN FARVELÆRE - IDÉUDVIKLING ENTREPRENØRSKAB - KUNST-, KULTUR- OG DESIGNHISTORIE og DESIGNTEORI -TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING - TEKSTILE TEKNIKKER -DESIGNLEDELSE - PRÆSENTATIONSTEKNIKKER MATERIALER OG PROCESSER - MØBELDESIGN. ARKITEKTUR at give eleverne grundlæggende kendskab til stilarter inden for arkitektur at se på arkitektur som form, farve og funktion at bruge arkitektur som inspirationskilde for idéudvikling af produktdesign. Vi vil se på forskellig arkitektur med henblik på at få en fornemmelse af formsprog i det offentlige 17

18 rum. Tid, sted, kultur og funktion er afgørende for arkitekturens udformning, og vi vil analysere, diskutere og problematisere eksempler på arkitektur fra fortiden, nutiden og fremtiden. Inspirationsoplæg, klasseundervisning, gruppe/individuelt arbejde med opgaver stillet af læreren, designanalyse. Faglitteratur, forskellige materialer, papir og pap. er Der vi løbende være evaluering, både individuelt og på klassen. IT/LAYOUT OG GRAFISK DESIGN - at styrke eleverne til at kunne begå sig i tekno/info-samfundet - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til brugen af it, som et kreativt redskab inden for design og layout - at give eleverne færdigheder til at kunne præsentere deres idéer bedst muligt ved hjælp af it Udgangspunktet i undervisningen er gennemgang af programmernes basale og mere avancerede funktioner. It bruges som et kreativt hjælperedskab til bearbejdelse af skitser, til udarbejdelse af mønstre/prints, til farvekombinationer og billedmanipulation, til indscanning af stof- og billedmateriale samt skitser. It gør det nemmere at visualisere sine kreative idéer, samt at arbejde med layout. Der anvendes p.t. følgende software: Windows, Word, Photoshop, Illustrator og InDesign. Undervisningen er en blanding af lærerstyrede, bundne opgaver og elevernes leg med it-mediet. Stof, arbejds- og modetegninger samt billeder til indscanning, papir m.v. er Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver i klassen. FARVELÆRE - at udvikle elevernes opfattelse af farverne, teoretisk, praktisk og psykologisk - at styrke elevens evne til at arbejde med farver - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser - I faget farveteori vil eleven få en oplevelse af farvernes verden, og derved en bredere forståelse af farvernes samspil. Med udgangspunkt i Goethes farvecirkel vil vi blande farver på forskellig vis. Gennem øvelser og små opgaver vil vi danne nye farvepaletter, så eleven får en personlig indgangsvinkel til farvelæren. 18

19 Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Individuel undervisning og arbejde i små grupper. Pigmentfarver til papir, remazolfarver, papir af forskellige typer. er Fremvisning af produkter med efterfølgende diskussion og evaluering på klassen. IDÉUDVIKLING - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til hvordan designprocessen udvikler sig. - at give eleverne redskaber til at kunne bearbejde inspiration til et givent færdigt produkt, hvad enten dette er en legeplads, møbler, belysning, scenografi, produkter, kollektioner, sengetøj, indkøbsposer, rumudsmykning, rumindretning, smykker eller andet - at eleverne opdager glæden og tilfredsstillelsen ved at gennemføre en sådan arbejdsproces og ser muligheden i at kunne arbejde selvstændigt i projektorienterede forløb. - at eleverne til stadighed provokeres og udvikles til at afprøve nye idéer - at give eleverne sikkerhed til at kunne stå frem og præsentere deres idéer/produkter - at få eleverne til at forholde sig kritisk til deres produkter og præsentationen af dem. Inspirationsbearbejdelse, idéudvikling, design, tegning, arbejde med collage og inspirationssider, opsætning, farvebearbejdning, præsentation. Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Forskellige papirtyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade, pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, modeblade, trendmagasiner m.m. er Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt ved elevens egne fremlæggelser. ENTREPRENØRSKAB Entreprenørskab skal være en kobling til designanalyse og produktudvikling og give forudsætninger for at kunne starte selvstændig virksomhed. Emnerne tager udgangspunkt i den viden, du skal have for at starte din egen virksomhed. Vi starter med designanalyse, idéudvikling og produktudvikling og fortsætter med gæsteundervisere fra erhvervsråd, coach, revision og bank. Desuden tager vi på besøg hos forskellige selvstændige virksomheder og entreprenører. Når der har været input af ny viden, starter udarbejdelsen af egen virksomhedsplan, herunder budget, markedsføringsplan og udarbejdelse af salgsmateriale. 19

20 Produkter, som er fremstillet på designlinjen, kan anvendes som virksomhedens produkter, eller der kan tages udgangspunkt i produkter, som er fremstillet uden for kurset, fx i forbindelse med tidligere erhvervsuddannelse eller i egen virksomhed. Der sluttes med forberedelse og gennemførelse af en salgsmesse, hvor du fremlægger og sælger dit eget produkt. Entreprenørskabsdelen er placeret i forårsperioden med i alt 10 ud af 44 uger på designlinjen. Der indgår også designledelse, selvvalgt projekt og fremlæggelsesteori i perioden. Teoretiske oplæg som ny viden og inspiration, gæstelærere og virksomhedsbesøg, elevens egen opsøgende virksomhed med interviews og analyse, individuel vejledning og klasseundervisning. Præsentationsmateriale fra eksisterende virksomheder, materialer fra bank, revision og markedsføringsbureauer, bøger, tidsskrifter, forskellige medier, grafiske programmer og alverdens materielle kultur- og naturprodukter. er Samtale på klassen, individuelle tilbagemeldinger og feedback fra publikum på salgsmessen. KUNST-, KULTUR-, OG DESIGNHISTORIE og DESIGNTEORI - hensigten er at søge inspiration i tidligere tiders kunst og formgivning og derved skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at give redskaber til, hvordan man kan arbejde anderledes og mere målrettet med sin kreativitet - at kunne forstå hvordan alting er et produkt af samtiden, kulturen m.m. og derved skærpe interessen for, hvordan design opstår - at bruge litteratur, eventyr, historier m.m. som inspiration til de forskellige opgaver - at anspore hver enkelt elev til at søge inspiration i kunst, mode, kultur, historie, natur, at holde sig orienteret og dermed løfte blikket mod omverdenen Emnerne kan være alt fra middelalder til land-art, fra minimalisme til symbolisme, fra Rødhætte til Dr. Dante. Alt efter emnets karakter vil der blive givet en teoretisk baggrund for forståelsen af emnet, som derefter analyseres, diskuteres og problematiseres. Hvis det er muligt suppleres der med besøg on locations, på udstillinger, teatre, virksomheder og hos kunstnere, designere o.l. Undervisningen lægger i sin form op til hele tiden at drage paralleller mellem dengang og nu. Ved at diskutere og problematisere, perspektiveres de forskellige emner og forståelse bliver skabt. Vi vil bruge dias, artikler, diverse litteratur, designobjekter og video som medier til at diskutere ud fra. Andre materialer som maling, papir, klippeblade, skrot etc. vil blive brugt i opgaver undervejs. er På klassen. MØBELDESIGN 20

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE 2015-2016

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE 2015-2016 INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE 2015-2016 sfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 Parat til erhvervsuddannelse... 4 1.2 Demokrati... 4 1.3 Selvevalueringer... 4 1.4 Nathalie og Odense Fagskole... 4

Læs mere

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE 2010-2011

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE 2010-2011 INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE 2010-2011 sfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 Demokrati... 4 1.2 Selvevalueringer... 4 1.3 Nathalie og Odense Fagskole... 4 1.4 s- og årsplan for perioden fra 1.

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2015 HTX Vibenhus

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Design

Læs mere

Tryk, Introduktion i Monotypi

Tryk, Introduktion i Monotypi Tryk, Introduktion i Monotypi Monotypi er den mest enkle trykmetode. Med udgangspunkt i gården, dyrene og dens omgivelser arbejder vi med skitser og tegninger som vi bagefter omsætter til flerfarverige

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 maj 2014 Institution HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Design B Kamilla Ørnstedt

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse.

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Læseplan for faget håndværk og design Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på 4. -7. klasse. Grundlæggende for faget håndværk og design er håndværksmæssig forarbejdning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Fredericia HF Design C Klavs Moltzen

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders 2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for slutmål

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2009-2011 Institution Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Vibenhus Design B Line Høyer Hold 3.a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE

INDHOLDS- OG ÅRSPLAN. for ODENSE FAGSKOLE INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE 2016-2017 sfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 1.1 Parat til erhvervsuddannelse... 4 1.2 Demokrati... 4 1.3 Selvevalueringer... 4 1.4 Nathalie og Odense Fagskole... 5

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Design C TBN og RF Hold

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og

Læs mere

ARABISK. Valgfagsundervisning

ARABISK. Valgfagsundervisning ARABISK Formålet med valgfaget er, at det skal være anvendelsesorienteret, så eleverne opnår forståelse for, hvordan deres sproglige færdigheder umiddelbart kan bruges i en faglig eller social kontekst.

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo Miniprojekt, arkitektur uge, 1 semester - Uge 42 Emne: Tektonik og bionic i arkitekturen Analyse Gennem en uge skal de studerende på 1 semester, international og dansk linje, arbejde sammen i en arkitektur

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Københavns Mode- og Designskole

Københavns Mode- og Designskole Københavns Mode- og Designskole En fremtid som designer Brainstorm Copenhagen Academy of Fashion Design Skolen Københavns Mode- og Designskole er en privat skole grundlagt i 1983 af den daglige leder Marianne

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Undervisningen i håndarbejde og sløjd er tilrettelagt således at året deles i to, hvor det første halve år

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni, skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science HTX Design

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Linda Bendiks Hasselström (LB)

Linda Bendiks Hasselström (LB) Kære selvstuderende i: Design C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 8-16 På mailadressen: LB@kvuc.dk Med venlig hilsen Linda Bendiks

Læs mere

BUSAKTIVITETER efterår 2015

BUSAKTIVITETER efterår 2015 BUSAKTIVITETER efterår 2015 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Aktiviteter på HEART

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2014 Keramik Undervisningen i keramik veksler mellem stillede opgaver og værkstedsarbejde. Gennemgang af de færdige arbejder er en del af undervisningen.

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 08/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejle Handelsskole HHX Design C CRA HH3A-KOM

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Boushra Chami Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2011-2012 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering Fotografi og ramme Billede fra havet Tegne dyr Tage et billede med digitalkamera Printe det ud i farver

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Frisør 2: Klip og kreativitet: 5 uger

Frisør 2: Klip og kreativitet: 5 uger Frisør 2: Klip og kreativitet: 5 uger Formål: Eleven skal kunne arbejde individuelt med klippe- og friseringsteknikker samt kemiske behandlinger på model/øvelseshoved. En valgt model beskrives og præsenteres

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

10. Klasse Centret Årgang 2014/15

10. Klasse Centret Årgang 2014/15 10. Klasse Centret Årgang 2014/15 Dette lille hæfte har til formål at fortælle dig lidt om, hvilke linjer vi udbyder i skoleåret 2014/15. Otte forskellige linjer er meldt ud, og med disse har vi forsøgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 11 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Design

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 1.og 2.klasse 2013/14 Fagligt emne Læringsmål Hvordan Evaluering De fire Udstilling i klassen. årstider Billede fra havet Opleve/tegne de fire årstider kende collage som et billedmæssigt

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 09 Institution Københavns Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Design (C) Jakob

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag

HF KREATIV ER FOR DIG DER: ER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF HFDESIGN - din uddannelse HF KREATIV ER FOR DIG DER: er kreativ er innovativ er selvstændig er holdspiller er målrettet drømmer om en fremtid indenfor et kreativt fag HF KREATIV ER: dit springbræt til

Læs mere

Design B De kunstneriske fags didaktik. Case: Siddemøbel

Design B De kunstneriske fags didaktik. Case: Siddemøbel Design B De kunstneriske fags didaktik Case: Siddemøbel Formål Design B:! Formålet er, at eleverne tilegner sig redskaber til at gennemføre en selvstændig, struktureret designproces, der indeholder identificering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 14/ juni 15 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf2 Design C Mette

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere