AFKØLING Forsøgskompendium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFKØLING Forsøgskompendium"

Transkript

1 AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb

2 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad sker der efter ca. 40 sekunders dataoptagelse? Hvad er den laveste temperatur? Datalogger (Spark eller XPlorer) Temperatursensor Salt, is, bægerglas Vand Hvorfor hjælper det at strø salt på en glat vej? Du kan også bruge termometer i stedet for datalogger med temperatursensor. Start med at blande is og salt i et bægerglas. Tilslut en temperatursensor til dataloggeren og sæt programmet til at måle temperatur. Start dataopsamlingen og læg mærke til temperaturudviklingen. Indsæt i dette skema nogle af de målte temperaturer og tidspunkter: Tid Start (is uden salt) Temperatur Lav nu en ny kuldeblanding, hvor du i stedet for at blande salt og is, blander is og sprit. Udfør forsøget på samme måde som før. Hvad kan du observere? Skriv nogle af dine observationer ind i skemaet her: Tid Temperatur Start (is uden sprit) Slut (sidste måling) Slut (sidste måling) 2

3 Anbring nu reagensglas med forskellige væsker ned i kuldeblandingen. Brug dette til at finde frysepunktet for forskellige væsker, f.eks. ferskvand, saltvand og vand-sprit-blandinger. Væske Ferskvand Saltvand Frysepunkt Sammenlign med disse frysepunkter: Sprit (ethanol) Acetone - 95 Terpentin - 55 Benzin - 57 Olivenolie - 6 Rapsolie - 10 Palmeolie (Palmin) + 35 Tegn forsøgsopstillingen herunder: 3

4 FORDAMPNING Prøv nu at dyppe en tot vat i vand. Udfør samme forsøg og noter resultaterne: Tid Start Temperatur Formålet med forsøget er at undersøge temperaturen, når forskellige stoffer fordamper. Datalogger (Spark eller XPlorer) Temperatursensor Vat Stativ med holder Sprit, vand og acetone Slut (sidste måling) Prøv nu med acetone. Du kan også bruge termometer i stedet for datalogger med temperatursensor. Vigtigt: Sørg for udsugning og vis forsigtighed ved brandfarlige væsker! Tilslut en temperatursensor til dataloggeren og få programmet til at måle temperatur. HUSK udsugning! Noter nogle resultater her: Tid Temperatur Start Dyp en tot vat i sprit og fastgør den omkring sensorspidsen, som ophænges frit i luften i stativet. Start dataoptagelse og skriv nogle af målingerne i skemaet herunder: Slut (sidste måling) Tid Start Temperatur Hvad sker der med væsken på vattotten? Slut (sidste måling) Hvad er forskellen mellem fordampningen af de forskellige stoffer? Hvad sker der med temperaturen? 4

5 FRA IS TIL DAMP Skriv dine resultater her i skemaet: Tid Temperatur Start Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan temperaturen ændrer sig, når is opvarmes til kogepunktet. Datalogger (Spark eller XPlorer) Temperatursensor Isterninger Trefod med keramisk net Bunsenbrænder Tændstikker Bægerglas Du kan også bruge termometer i stedet for datalogger med temperatursensor. Tilslut en temperatursensor til dataloggeren og få programmet til at måle temperatur. Sæt målingshyppigheden til omkring 15 sekunder. Sæt det keramiske net på trefoden, og stil bægerglasset med is på nettet. Placer temperatursensoren i stativets holder og sæt føleren midt i isen i bægerglasset. Den må ikke røre glassets bund. Tænd for bunsenbrænderen og start dataloggerens målinger. Fortsæt målingerne indtil vandet har kogt et par minutter. Slut (sidste måling) Hvor lang tid er isen om at smelte? Hvad sker der med temperaturen, mens isen smelter? 5

6 Hvad bruges energien til, når isen smelter? Hvad sker der med temperaturen, når isen er smeltet? Ved hvilken temperatur koger vandet? Hvad bruges energien til, når vandet koger? Tegn forsøgsopstillingen herunder: 6

7 VAND I VACUUM Formålet med forsøget er at vise at en væskes kogepunkt er afhængigt af omgivelsernes tryk. Plastiksprøjte Lunkent vand Tag en plastiksprøjte og fyld den ca. 1/5 med vand fra den varme hane (det skal være omkring 50 ). Sæt fingeren for enden af kanylens udløb og træk stemplet tilbage. Hvad sker der med kogepunktet, hvis trykket falder? Hvad sker der med kogepunktet, hvis trykket stiger? Tegn forsøget her: Observer, hvad der sker med vandet i sprøjten. Hvad sker der med vandet i sprøjten? Hvad sker der med trykket inde i sprøjten? Hvad er vandets kogepunkt i dette forsøg? 7

8 VARME- KAPACITET Formålet med forsøget er at undersøge vands varmekapacitet og fordampningsvarme. Materiale: Elkedel Måleglas Digital vægt Stopur Energimåler (eller watt-meter) Termometer Lommeregner Start med at veje kedlen (uden vand i). Kedlens vægt (TOM) Du skal nu udføre et forsøg, som gentages nogle gange med forskellige mængder vand. Du skal skrive resultaterne ind i skemaet til højre. Afmål vandet i et måleglas. Brug vand fra den KOLDE hane hver gang. Hæld det afmålte vand i den tomme kedel. Vej nu kedlen (med vand) og skriv resultatet i skemaet. Tag et termometer og rør rundt i vandet i elkedlen. Mål vandets temperatur og skriv resultatet i skemaet. Find et stopur. Sæt elkedlens stik i energimeteret og sæt det i stikkontakten. Tænd stopur og elkedel samtidigt. Hold el-kedlens sikkerhedsafbryder inde, så den ikke slukker af sig selv. Du skal slukke for el-kedlen, når tiden er gået (se tiderne i skemaet). Rør rundt i vandet med termometeret igen og afmål temperaturen. Skriv resultatet i skemaet. Når du har alle dine afmålinger, kan du beregne de sidste tal i skemaet. De røde tal i skemaet skal du regne ud ved at bruge de andre tal i skemaet. Der er lidt udregningshjælp på næste side. Forsøg Vandmængde 400 ml 700 ml 1000 ml 1300 ml 1600 ml Vægt af den fulde kedel Vandets vægt Tid 20 s 35 s 50 s 65 s 80 s Start-temperatur Slut-temperatur Temperatur-stigning Energiforbrug Den specifikke varmekapacitet 8

9 Sådan finder du dine tal til skemaet: Vandets vægt regner du ud ved at veje den fulde kedel og trække den tomme kedels vægt fra. Temperaturstigning regner du ud ved at trække start-temperaturen fra slut-temperaturen. Den specifikke varmekapacitet regner du ud ved at gange energiforbrug med temperaturstigningen. Dette tal dividerer du med vandets vægt. Her er en oversigt over nogle udvalgte stoffers specifikke varmekapacitet. Stof Vand 5,2 Sprit 2,46 Luft 1,005 Jern 0,444 Guld 0,129 Stoffets specifikke varmekapacitet Formlen for den specifikke varmekapacitet ser sådan ud: Hvilken slags energi bruger en el-kedel? Hvad omsætter en el-kedel den tilførte energi til? Sammenlign varmekapaciteten fra de fem forsøg. Hvordan passer din udregnede vamekapacitet med den, der står i skemaet? Vands specifikke varmekapacitet betyder den energimængde, der skal bruges for at varme 1 kg vand 1 op. Enheden for specifik varmekapacitet er: = J = Joule (enhed for energi) kj = kilojoule (tusind Joule) g = gram kg = kilogram (tusind gram) T = temperatur 9

10 FORDAMPNINGS- VARME Formålet med forsøget er at finde vands specifikke fordampningsvarme. Når vandet har kogt i 100 sekunder skal strømmen slukkes og energiforbruget skal afmåles og noteres i skemaet. Vej nu kedlen igen (slutvægt) og beregn, hvor meget vand, der er fordampet. Lav et kontrolforsøg, hvor du gentager ovenstående trin. Formlen for den specifikke fordampningsvarme er energiforbrug divideret med vægttab. En el-kedel Digital vægt Stopur Energimåler Når du har beregnet fordampningsvarmen i begge forsøg, skal du sammenligne tallene. Er de ens? Er de forskellige? Passer dit tal med tallet fra oversigten? Afmål 500 ml vand fra den kolde hane. Hæld det i el-kedlen og sæt kedlen i gang med at opvarme vandet. Når vandet koger, skal du slukke for el-kedlen. Noter elkedlens vægt (startvægt). Tag hurtigt kedlen ned af vægten. Sæt straks kedlen til at koge igen husk, at kedlen skal sættes til strømmen gennem energimåleren. Lad vandet koge i 100 sekunder hold kedlens sikkerhedsafbryder inde ved at trykke på den, så den ikke slukker af sig selv før tid. Fordamningsvarme betyder den varme, der skal tilføres for at få et stof, der allerede er opvarmet til kogepunktet, til at fordampe. Enheden for fordampningsvarme er kj/kg. Udvalgte stoffers fordampningsvarme: Vand 2257 kj/kg Pas godt på under forsøget du arbejder med kogende vand! Benzin Sprit Acetone 209 kj/kg 840 kj/kg 510 kj/kg Forsøg Forsøg nr. 1 Forsøg nr. 2 (kontrol) Startvægt Slutvægt Vægttab Energiforbrug Fordampnings-varme = energiforbrug / vægttab 10

11 AFKØLING OG ISOLERING Formålet med forsøget er at undersøge, hvor effektiv en termokande er. Temperatur Termokande Glaskande Start Datalogger (Spark eller XPlorer) 2 temperatursensorer Termokande Uisoleret kande/flaske Varmt vand Sæt de to temperatursensorer til dataloggeren og sæt programmet til at måle temperatur. Sæt målehyppigheden til omkring 2 sekunder. Sæt de to kander på bordet og fyld dem begge med varmt vand. Placer en temperatursensor i hver kande og start dataopsamlingen. Få dataloggeren til at vise udviklingen i begge kander samtidigt, så du kan se om der er forskel. Noter dine resultater her eller i skemaet: Slut Hvad viser forsøget? Kunne man udføre samme forsøg med isvand, hvor man måler temperaturstigningen? Hvad tror du forsøget så vil vise? 11

12 FRA VÆSKE TIL FAST STOF Formålet med forsøget er at undersøge, hvad der sker, når et stof går fra væskeform til fast form. Flaske med natriumacetatopløsning 1 temperatursensor og datalogger En natriumacetatkrystal Begynd med at tænde dataloggeren og sæt den til at måle temperatur med temperatursensoren. Tryk på start og sæt sensoren ned i flasken med natriumacetatopløsningen. (Det kan være, at reaktionen allerede sker nu, men det gør ingenting. Du skal bare springe over krystallet, hvis det allerede er sket.) Nu skal du tilsætte et krystal af natriumacetat og se, hvad der sker på dataloggeren. Når temperaturen ikke ændrer sig længere, skal du trykke på stop. Noter dine resultater her: Starttemperatur: Sluttemperatur: Tegn grafen fra dataloggeren her: Hvad viser forsøget? Hvad sker der med temperaturen, når et stof skifter tilstandsform fra flydende til fast? Hvad tror du, der sker med temperaturen, når et stof går fra fast form til flydende form? Farv rød, hvis tilstandsændringen får temperaturen til at stige. Farv blå, hvis tilstandsændringen får temperaturen til at falde. fra fast form til flydende form (smelte) fra flydende form til gasform (fordampe) fra gasform til flydende form (fortætte) fra flydende form til fast form (fryse) fra fast form til gasform (sublimere) Fortæl, hvordan energi og tilstandsændringer hænger sammen: 12

13 TEORETISK LÆSESTOF Tilstandsformer: Stoffer har forskellige tilstandsformer: gas, væske og fast. Et fast stof kan man kende på at det har en fast form. Formen ændrer sig ikke. Faste stoffer har den laveste energi. Atomerne bevæger sig ikke. En væske kan man kende på at det ikke har nogen fast form, men det tilpasser sig den beholder, det er i. Det vil lægge sig i bunden og få form efter beholderen. Væsker har lidt energi. Atomerne glider rundt mellem hinanden. En gas kan man kende på at det fylder hele beholderen ud. Luft og damp er på gasform. Gasser har meget energi. Atomerne flyver rundt mellem hinanden. Gasser fylder derfor mere end faste stoffer og væsker. Overgange mellem tilstandsformer: Når et fast stof bliver en væske, kalder man det smeltning. Når en væske bliver til en gas, kalder man det fordampning. Når en gas bliver til en væske, kalder man det fortætning. Når en væske bliver til et fast stof, kalder man det størkning eller frysning. Når stoffer går fra en tilstandsform til en anden tilstandform, kalder man det faseovergang eller faseskift. Det kræver energi for at få et stof til at smelte eller fordampe. Stoffet kan tage energien fra omgivelserne eller man kan tilføre energi, f.eks. varme det op. Kogepunkt For at få væsker over i dampform skal de varmes op til deres kogepunkt. Kogepunktet er den temperatur, en væske går fra væskeform til dampform. Kogepunkter afhænger af omgivelserne tryk. Væskers fordampning Når væsker koger, går de fra væskeform til dampform. Det kræver ekstra energi (varme) får at få dem til at fordampe. Den varmemængde, der skal tilføres ekstra, kaldes for væskens fordampningsvarme. Vands kogepunkt er 100 ved normalt tryk. Hvis man sætter vand under vacuum, mens det bliver opvarmet, vil det koge allerede ved temperaturer under 100. Hvis man sætter vand under tryk, vil det først koge ved højere temperaturer end 100. Det gør man f.eks. i trykkogere, hvor vandet kan blive meget varmere end 100. Fortætning Hvis man afkøler vanddampe, vil de blive til væske igen. Man siger at vanddampene fortætter, eller at der sker en kondensation. Man kender f.eks. kondens fra vinduerne, som kan have små dråber, når man vågner om morgenen. Kondensvand er vanddamp, der er blevet til dråber, fordi de har ramt en kold vinduesrude. Når vanddamp fortætter, bliver der frigivet energi til omgivelserne. 13

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.

Dette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt. Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

vand, varme & energi

vand, varme & energi vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

1. Varme og termisk energi

1. Varme og termisk energi 1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger

Læs mere

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com

Frederik Franklin Eriksen Klasse 1.4 5/11-2012 Frederik Bagger Jonatan Geysner Hvidberg. Kilde: www.office.com Fysik rapport Kaffebrygning Indledning Kilde: www.office.com Siden kolonitidens begyndelse har kaffebrygning været en udbredt kunst, såvel som en populær drik blandt en stor gruppe mennesker. Da kaffebønnerne

Læs mere

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien

Skoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Vand Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer...

Fysik- kalorimetri Roskilde Tekniske Gymnasium 30. oktober Flammetemperatur. Klasse 1.5 Filip Olsen. Indledning Materialer... Flammetemperatur Klasse 1.5 Filip Olsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Materialer... 3 Metode... 3 Resultater... 4 Diskussion... 4 Konklusion... 5 Kilder... Error! Bookmark not defined. 1 Indledning

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Indhold. Indledning...3. Hurtigt i gang med Xplorer GLX...3

Indhold. Indledning...3. Hurtigt i gang med Xplorer GLX...3 Indhold Indledning...........................3 Hurtigt i gang med Xplorer GLX..............3 Øvelserne: 1. Kuldeblanding......................5 2. Fordampning ved stuetemperatur...........6 3. Afkøling

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L) Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

FESTIVALPAKKEN 2006 GYMNASIET COOL - HVORDAN?

FESTIVALPAKKEN 2006 GYMNASIET COOL - HVORDAN? COOL - HVORDAN? Udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Danfoss Universe som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2006 Indholdsfortegnelse Festivalpakken 2006........................

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3

Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3 Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................

Læs mere

1 ISMASKINE OXIRIA Sikkerhed og generel beskrivelse VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Ved brug af elektriske apparater, må der altid tages sikkerhedsforanstaltninger: 1. Læs denne vejledning omhyggeligt,

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Elementær termodynamik og kalorimetri

Elementær termodynamik og kalorimetri Elementær termodynamik og kalorimetri 1/14 Elementær termodynamik og kalorimetri Indhold 1. Indre og ydre energi...2 2. Varmeteoriens (termodynamikkens) 1. hovedsætning...2 3. Stempelarbejde...4 4. Isoterm

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE

Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Lærervejledning. Af Erland Andersen og Christian Petresch. Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Lærervejledning Af Erland Andersen og Christian Petresch Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Udgave: 25.10.2006 Det Store energikørekort Det store energikørekort er fortsættelsen af

Læs mere

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle

Læs mere

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11

Respiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Journalark. Varmekapacitet

Journalark. Varmekapacitet Journalark Varmekapacitet 1 Formål Formålet med dette eksperiment er at undersøge ændringer i temperatur og energimængder ved opvarmning af vand med en elkedel og med varme metalklodser. Til at opfylde

Læs mere

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009

Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009 Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Molekyler fra olie A1.1

Molekyler fra olie A1.1 Molekyler fra olie A1.1 Til opgave 2 o molekylebyggesæt ryl\ {\\ o\y"*t"?s I skal bruge de sorte kugler (C-atomer), som har fire huller, og de hvide kugler (H-atomer), som har 6t hul. w Husk, når du bygger

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner"

Forsøg til Bakterier i iltfattige zoner Forsøg til "Bakterier i iltfattige zoner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Bakterier i iltfattige zoner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...

Læs mere

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk Brugervejledning Bærbar Helios system www.medical.dk Flydende ilt til stationær og bærbar Helios-systemet består af en stationær beholder, der kan benyttes i hjemmet, og en tilhørende bærbar beholder,

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal

Læs mere

Bilag 2. Varmebehovet i en gennemsnitshusstand

Bilag 2. Varmebehovet i en gennemsnitshusstand Bilag 2 Følgende beskrivelse belyser virkemåde og opbygning af en vanddampkompressionsvarmepumpe til et typisk parcelhus. På sigt ønskes en eftervisning af at opvarmning af et hus med denne teknologi er

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"

Hvad sker der med isterningen i min sodavand? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific

Læs mere

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.

Pandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10. Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden

Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Baggrund for indsats ved gasudslip

Baggrund for indsats ved gasudslip Baggrund for indsats ved gasudslip Tilstandsformer Det er alene kombinationen af temperatur og tryk, der bestemmer, om et givent stof er en gas, en væske eller et fast stof. Ved at sænke temperaturen og/eller

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve

FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve FYSIK 3 / TERMODYNAMIK Københavns Universitet, 13. april, 2016, Skriftlig prøve Benyttelse af medbragt litteratur, noter, lommeregner og computer uden internetadgang er tilladt. Der må skrives med blyant.

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Quahwa.dk. Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super

Quahwa.dk. Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super 1 2 3 4 11 I II 5 6 7 8 9 10 1. Lampe 2. Manometer til tryk i kedel 3. Damp, hane til damp 4. Filterholder/portafilter 5. Termostat lampe 6. Manometer

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

KOSMOS KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN. GYLDENDAL Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole

KOSMOS KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN. GYLDENDAL Gyldendal Dette materiale må kun anvendes på Skovbo Efterskole KOPIMAPPE A ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN NINA TROELSGAARD JENSEN GYLDENDAL FYSIK OG KEMI Kopimappe A 1. udgave 1. oplag 2007 2007 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Forlagsredaktion:

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER

VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER BRUG ALTID DEMINERALISERET VAND! Strygestationen må ikke bruges som legetøj. Lad ikke børn komme tæt på apparatet når det er tændt. Brug aldrig strygestationen hvis el-kabel

Læs mere

Infrarød byggesæt med karbonpaneler

Infrarød byggesæt med karbonpaneler Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

SALG VPGAS Nefit Auris

SALG VPGAS Nefit Auris NEFIT VARMEPUMPE SALG VPGAS Nefit Auris Kombinerer varmepumpeteknologi med kondenserende kedel Design i neutralt hvidt kabinet 60 * 60 * 200 cm Nem opstillingsprocedure N10 Loganova GVP 102 - modeller

Læs mere

TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE

TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før ibrugtagning af ismaskinen. Gem brugervejledningen til senere brug. BESKRIVELSE AF ISMASKINEN 1. Øverste kappe 2.

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

LONO Glas-Wasserkocher 1,7 l

LONO Glas-Wasserkocher 1,7 l LONO Glas-Wasserkocher 1,7 l da Brugsanvisning 38 Brugsanvisning Vigtige sikkerhedsanvisninger Dette apparat kan benyttes af børn fra 8 år og personer med indskrænkede fysiske, berøringsmæssige eller sjælelige

Læs mere

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere

Læs mere