Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012"

Transkript

1 Utterslev Skole Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole

2 Indhold Indledning... 4 Udviklingsplan for profilskole... 4 Fysiske rammer... 5 Kompetenceudvikling... 6 Studierejse... 6 Linjefag og praktikvejledere... 6 Metodelab... 8 Innovativ undervisning... 9 Temadage for pædagoger... 9 Diverse kurser... 9 Undervisningsmidler... 9 It og naturfag...11 Eksterne samarbejdspartnere...11 Samarbejde med lærerseminarier...11 DPU...11 Nørre Gymnasium...12 HTX...12 Samarbejde med partnerskoler og profilskoler...12 Erhvervsliv...13 Udeklasser...14 Lejrskoler og overnatning i naturen...14 Udviklingsprojekter...15 Faglig Læsning...15 Literacy...15 Øresundsprojekt...16 NTS / Experimentarium...17 Portfolio...17 Flerfaglig naturfagsprøve...18 Dansk Naturvidenskabsfestival på Lygten og på Banen...19 Flerfaglig undervisning...21 Grøn flag

3 Udviklingsplan Ekstra Natur/teknik på mellemtrin...22 Scienceundervisning...23 Kurser på Utterslev Skole...23 Åbne kurser/workshops for lærere...23 Kurser med partnerskolerne...25 Konference- og messedeltagelse Dokumentation...25 UFOens naturfaglige profil...26 Pædagogiske mål...26 Metode...27 Arbejdsform...27 TRETRINS-RAKET ift. implementering af naturfaglig profil i UFOen...29 Bilag Bilag Bilag

4 Indledning Denne udviklingsplan er udarbejdet af Leder af læringsmiljøet, Pia Mølholm og Profilskole koordinator, Anette Vestergaard Nielsen. De enkelte afsnit er skrevet på baggrund af tidligere udviklingsplan. Udviklingsplanen er skrevet i marts 2010 i profilskolens første skoleår. Nogle tiltag er således i gangværende, andre påbegyndes i skoleår 10/11 eller 11/12. Udvikling af den naturfaglige profilskole er en iterativ proces, der løbende bliver evalueret med henblik på at udvikle og forandre praksis. Planen vil derfor blive ændret i takt med, at vi som profilskole bliver klogere. Bilag 1 er driftsregnskab for 09. Bilag 2 er halvårsbudget for restens af profilskolens certificeringsperiode. Bilag 3 er en timeoversigt over fordeling af de ca lærertimer, der årligt lægges i projektet, hvilket svarer til ca. en mill.. Styregruppen er ansvarlig for evaluering og opdatering af udviklingsplanen i samarbejde med skolens udviklingsgruppe. Styregruppen består af: Geert Hansen, Skoleleder Aase Hammer, Souschef Pia Mølholm, Leder af læringsmiljøet Jeanette H Larsson, Leder af KKFO Anette Vestergaard Nielsen, Profilskolekoordinator Bjarne List Nissen, Lærer indskoling Gitte Reffelt, Lærer mellemtrin Nina Boertmann, Lærer mellemtrin Else Beider, Lærer udskoling Kim Rasmussen, Pædagog Udviklingsplan for profilskole Idégrundlaget for Utterslev Skole som en naturfagligprofilskole er at udvikle et didaktisk miljø, som kan motivere og udvikle skolens egne elever, samtidig med at skolen på længere sigt virke som dynamo og 4

5 inspirator for udvikling af alle københavnske skolers arbejde i forbindelse med undervisning inden for naturfag i relation til elever, lærere, forældre og eksterne partnere. Børn skal nu og i fremtiden deltage kvalificeret i den etiske debat om f.eks. pesticider, genmanipulation og bæredygtighed, de skal have en grundlæggende naturfaglig viden de kan drage nytte af i deres almindelige hverdag samt forstå, at naturvidenskaben er en af de grundpiller, vores samfund er bygget på. Desuden skal naturfagsundervisningen være medvirkende til, at nogle unge senere vælger naturfaglige erhvervsuddannelser. Naturfagsundervisningen bidrager til denne naturfaglige almendannelse og er et vigtigt bidrag til elevens alsidige personlige udvikling. På Utterslev Skole arbejder lærerne i et tæt forpligtende teamsamarbejde i aldersopdelte afdelinger med fleksible skemaer. Denne organisationsform underbygger, at skolen let kan dreje sig hen i en ny retning, både når det drejer sig om fagligt indhold og når vi taler om strukturer og rammer for den naturfaglige profilskole. Vores daglige morgensamlinger bruger børn og voksne til bl.a. formidling af naturfag og vores projektorienteret undervisningsform giver rig mulighed for at arbejde innovativt med praktisk undersøgende arbejde. Fysiske rammer Utterslev Skoles område til naturfagsundervisningen findes i bygning 3 og består af 3 etablerede lokaler med laboratoriefaciliteter og pt. en interaktiv tavle. I skoleåret 09/10 bliver nuværende billedkunst lokale omdannet til et endnu et naturfagligt lokale, der især skal huse skolens større samling af levende dyr. Dette lokale bliver udstyret med endnu en interaktiv tavle. Det 4. naturfagslokale indrettes med ekstra stikdåser og lign. så der er muligt at mange slags insekter og krybdyr. Der er overvejelser vedr. gulvbelægning. I foråret 2010 skal Hønsehuset stå klar. Evt. et midlertidigt hønsehus med hensyntagen til nybyggeri på grunden. Hønsehuset skal danne grundlag for undervisningen med høns lige fra udrugning til dissekering og lokalisering af indre organer. I sommeren 2010 forventes det at Væksthuset står klart. I dette skal der eksperimenteres med planter og planteforsøg samt på sigt give mulighed for forsøg med og udnyttelse af alternativ energi. Til hver af de tre nye lokaliteter knyttes en superbruger med ansvar for udviklingen af undervisningsmulighederne mm. I skoleåret 09/10 har udviklingsgrupper udarbejdet undervisningsforslag vedr. planter, høns og insekter. 5

6 Kompetenceudvikling Studierejse Utterslev skoles lærere tager i skoleåret 10/11 på en flerdags studierejse til et sted, der kan inspirere til en bedre naturfagsundervisning. Lærerne skal besøge skoler og andre uddannelsesinstitutioner med fokus på naturfaglig undervisning. Derud over skal de opleve storslået natur og i samarbejde definere, hvordan den naturfaglige kultur på egen skole kan styrkes og udvikles i samspil med skolens øvrige fag. Det vil være en ekstra gevinst, hvis der kan etableres relationer med lokale grundskoler, så der på sigt kan udveksles elever. Utterslev Skoles pædagoger tager i skoleåret 11/12 på en flerdags studierejse til et sted, der kan inspirerer til oplevelser i naturen med børn. Pædagogerne skal oplever storslået natur og besøge andre institutioner der har fokus på oplevelser med børn i naturen Linjefag og praktikvejledere I forbindelse med København kommunes satsning Faglighed for alle har en lærer taget et ekstra linjefag i natur/teknik og to lærere og to pædagoger har i skoleåret 9/10 taget uddannelsen som praktikvejledere. Målet er at højne kvaliteten i n/t undervisningen ved at sørge for, at lærere der underviser i n/t er linjefagsuddannede. Det er hensigtsmæssigt at skolen fortsætter med at søge naturfaglige linjeuddannet lærere ved kommende ansættelser. I forbindelse med udviklingen af naturprofilen vil der være et stigende antal praktikanter fra pædagog og læreruddannelsen. Disse praktikanter vil få en mere kvalificeret feedback af uddannede vejledere. Der er i alt 3 uddannede praktikvejledere i skolen og to i KKFOen. Aktionslæring I Utterslev Skoles pædagogiske grundlag står: Organiseringen af undervisningen er fleksibel. I nogle perioder arbejder flere klasser sammen, mens alle elever i en afdeling i andre perioder bliver delt op efter niveau, delt i grupper på tværs eller lign.. Som udgangspunkt tilrettelægges undervisningen så eleven og aktiviteten er i centrum. Undervisningen har som udgangspunkt projektorienterede, eksperimenterende, udfordrende og undersøgende arbejdsformer, der understøtter elevernes nysgerrighed, selvstændighed og samarbejdsevne. 6

7 Denne undervisning skal videreudvikles og dette er blevet gjort ved at udbyde kursus i aktionslæring for alle lærere. I forbindelse med planlægningen af profilskolens første år blev det aftalt, at der skulle udbydes et aktionslæringskursus med vores værdier i baghovedet om at profilskolen skal være for alle faggrupper. Kurset blev startet op i efteråret 2009 med 3 årgange, en fra hver afdeling, 2. årgang, 5. årgang og 8. Årgang, årgangene består af 4 lærere der som udgangspunkt dækker hele fagrækken på årgangen. På 2. årgang var der også 2 samtænkningspædagoger med i kurset. Disse tre årgange startede hver deres aktion op med fokus på praktisk undersøgende arbejde, deres erfaring med deres undervisning delte de så med resten af lærerpersonalet, der derefter gik i gang med deres aktion. Alle klasser har efter dette oplæg udført et undervisningsforløb, som projektlederen Ole Golbech for aktionslæringskurset har været rundt for at vurdere og evaluere. Anden del af aktionslæringskurset havde fokus på faglig læsning, dette kursus stod Ruth Mulvad for. Her var alle klasserne også i gang efter oplæg om aktionslæring og faglig læsning. Forløbene er blevet dokumenteret med fotos. Personalet er enig om, at det er godt med kurser der både er teoretiske og praktiske orienteret og samtidig er målrettet til hele personalegruppen og dermed løfter fælles fremad. Aktionslæring er en af de metoder der vil blive anvendt i den daglige undervisning i både naturfag og humanistiske fag. Aktionslæring vil være implementeret i de fremtidige kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. I skoleåret 10/11 skal lærerne igennem endnu et aktionslæringsforløb i forbindelse med indføring af KIE modellen, et forløb om innovation i undervisningen. 7

8 Udviklingsplan Metodelab Metodelab er det andet af årets tilrettelagte kurser i profilskolens første år. Kurset var tilrettelagt i samarbejde med en af vores partnerskole Brønshøj Skole og Eksperimentarium, sidstnævnte stod for selve kurset. På dette kursus var alle natur og teknik lærere fra klasse tilmeldt. Der var 12 lærere fra Utterslev skole og det samme fra Brønshøj. Selve kurset havde fokus på, hvordan arbejdsformer og tankegangegange implementeres og evalueres i den konkrete natur/teknikundervisning, og hvordan man sikrer en progression fra 1. til 6. klasse. Kurset tog udgangspunkt i en praktisk tilgang, så lærerne på egen krop fik at føle hvordan undervisningen kan være. De forskellige undersøgelsesmetoder i faget blev gennemgået og afprøvet. Det drejer sig om observation, prøv-dig-frem, modeller, spørg, søg og læs og eksperiment. Den sidste metode, eksperiment, var den metode som lærerne anvendte, da Lederen af pædagogisk læringscenter, Pia Moelholm, var på besøg på kurset. Her var de i gang med at finde ud af hvad de skulle undersøge, lave en hypotese, sætte variabler for eksperimentet, teste og samle data ind for til sidst at diskutere resultatet. En meget brugbar erfaring fra dette kursus er den begejstring, lærere kommer tilbage på skolen med, dette at man som faggruppe lærer og oplever ting sammen er guld værd for en organisation. Natur og teknik lærere har af egen drift planlagt en pædagogisk eftermiddag, hvor de vil stå for indholdet og oplæggene så resten af lærerne får glæde af, hvad de har lært. Denne eftermiddag afholdes i foråret, men bliver formentlig endnu en pind til opbygningen af den naturfaglige dannelse blandt personalet og naturligvis også eleverne. Lærerne, der har været på metodelab kursus, vil tilbyde kollegerne på profilskolen et minikursus, desuden vil metoden fra kurset indgå i kommende kurser for kommunens lærere, pædagoger og elever. 8

9 Innovativ undervisning Innovativ undervisning i skolen er et kompetenceudviklingsforløb, der vil blive gennemført for lærerne i skoleåret 10/11 I et samarbejde med Ebbe Kromann Andersen, Metropol, og Irmelin Funch Jensen, Rundsted gymnasium, skal lærerne opnå indsigt i KIE modellen, der kan bruges til at arbejde Kreativ, Innovativt og Entreprenant med eleverne. Kurset forløber over to torsdage á 3 timer. Dertil vil der være en del forberedelse, afprøvning og evaluering af praktiske undervisningsforløb. Temadage for pædagoger Utterslev Skoles pædagoger deltager i en række temadage med henblik på at integrere den naturfaglige profil i fritidsafdelingen kultur. Temadagene bliver planlagt i samarbejde med UCC og Naturfagssatsningen og er planlagt som følger. Forår 2010 Indsigt i udendørspædagogik og Kendskab til naturfaglige arbejdsmetoder og tænkemåder Efterår 2010 Opbygning af naturfaglig kultur og Implementering af naturfaglige aktiviteter i fritidsafdelingens kultur Forår 2011 Drift af naturfaglige aktiviteter og struktur og Evaluering og korrigering ift. organisering, struktur og kultur. Diverse kurser Skolen vil, i det omfang det er økonomisk muligt, tildele lærere og pædagoger kurser der vedrører naturfaglige emner. Undervisningsmidler Pædagogisk Center har løbende indkøbt læringsmidler til naturfagsundervisningen i samarbejde med lærere og den naturfaglige koordinator. Der skal fortsat være fokus på nye undervisningsmidler der underbygger en innovativ naturfaglig undervisning. I forbindelse med opstart af profilskolen er der blevet afholdt møder med flere 9

10 Udviklingsplan firmaer om, hvordan de kan indgå i en aftale i forhold til profilskolen. Vi er fortsat i gang med at få kontakt med firmaer, der i et gensidigt samarbejde med profilskolen vil afprøve og nyudvikle nye materialer. I lighed med Bellahøj Skole, idrætsprofilskole, der har lavet et samarbejde med et firma, hvor begge parter får opfyldt deres interesse, nemlig i samarbejde at udvikle læringsmidler og udbrede kendskabet til det. I arbejdet med It og naturfag har vi en aftale med et It firma om at få deres nye ting ud og afprøve til fælles gavn og udvikling. Vi arbejder på at få mulighed for at afprøve og efterfølgende evt. købe nye undervisningsmidler, der vil medvirke til at, profilskolen kan sprede ideer ud til de københavnske skoler I forbindelse med bogmessen i Roskilde marts 2010 er profilskolen repræsenteret i en stand, hvor det vil være muligt for andre skoler at blive inspireret af skolens undervisningsforløb. Udover at inspirere andre ønsker vi på messen af opbygge og udvikle vores netværk med andre profilskoler, scienceskoler, forlag og lign. 10

11 It og naturfag Utterslev skole udarbejder en handleplan for bedre integration af it i undervisningen. De naturfaglige lokaler bliver udstyret med de værktøjer og hjælpemidler, der er nødvendige. Datalogger udstyr bliver opdateret og opgraderet, der bliver indkøbt diverse sensorer. Dokumentkameraer bliver indkøbt. Der opsættes en engelsk hytte, til vejrregistrering mm. Der arbejdes fortsat på udviklingen vedr. brug af Interaktive tavler samt pædagogiske værktøjer i skoleintra. En stor del af naturfagsundervisningen bliver foreviget på video og/eller stilbilleder til skoleporten og senere dokumentation. I skoleåret 10/11 deltager skolen i First Lego League. Eksterne samarbejdspartnere Samarbejde med lærerseminarier Utterslev skole søger at udvikle et udvidet samarbejde med lærerseminarierne i Københavnsområdet; Blågård/KDAS, Frederiksberg/Metropol og Zahle. I efteråret 09bistod Utterslev Skolen en studerende fra Metropol med vejledning vedr. hendes Bachelor opgave. Til sådanne opgaver står vi fortsat til rådighed. I skoleåret 09/10 samarbejder profilskolekoordinatoren med Peter Jepsen, Zahle, i et projekt vedr. portfolio i naturfagsundervisningen med inddragelse af lærerstuderene med skoleintras værktøj, arbejdsrum, som omdrejningspunkt. Projektet inddrager desuden lærere fra mellemtrinnet og portfolioværktøjet ønskes udbredt til resten af naturfagslærerne i skoleåret 10/11. I skoleåret 10/11 udvikles lærerpraktikken i samarbejde med seminarierne. DPU Efter der er sat fokus på faglig læsning i alle fag i forbindelse med fælles mål indgår Utterslev Skole i et forskningsprojekt om faglig læsning i naturfag i udskolingen. Jesper Bremholm står for forskningsprojektet som forberedes i skoleåret 09/10 og afvikles og evalueres i skoleåret 10/11. 11

12 Nørre Gymnasium I skoleåret 09/10 er der udviklet et udvidet samarbejdet vedr. elevernes besøg på Nørre G. Utterslev Skoles 9. klasses elever har oplevet autentiske undervisnings forløb i flere fag ved at besøge gymnasieklasser. Gymnasieleverne har undervist grundskoleeleverne og de har fået et godt indblik i, hvad det vil sige at gå i gymnasiet. Ordningen bliver udbygget i skoleåret 10/11 hvor der desuden også vil blive forsøgt med talentudvikling i form af at udvalgte elever vil blive undervist af gymnasielærere. Samarbejdet foregår i en iterativ proces, som justeres med løbende evaluering og udvikling. HTX HTX er et af de steder vi som profilskole kan se at en fordel af at have et samarbejde med. På HTX har de en overbevisende læreproces, på HTX foregår den daglige læring som en vekselvirkning mellem oplæg, projektarbejder, undersøgelser i laboratorier, arbejde i værksteder og virtuel undervisning. Mange af lærerne på HTX har ud over deres uddannelse erfaring fra erhvervslivet, hvilket de kan bibringe som ballast i undervisningen. Utterslev Skole tilstræber at udvikle relationer til HTX i skole 10/11. Samarbejde med partnerskoler og profilskoler I løbet af skoleåret 09/10 er der påbegyndt et samarbejde mellem profilskoler, partnerskoler og klimaskoler. Der er ved at være sat struktur omkring netværket med partnerskabsskolerne, der er aftalt 4 årlige møder og der er ved at blive sat datoer på kommende møder, hvor medlemmerne af partnerskolerne kommer rundt hos hinanden. Det første skridt der skal tages i dette samarbejde er en diskussion om, hvem der er repræsentanter fra de enkelte skoler, hidtil har det primært været ledere. Dette skal ændres så der kommer lærere ind i netværket. Uden ildsjæle blandt lærere vil der ikke ske en udvikling med partnerskoler. Der skal sikres et forum hvor deltagernes idéer og opfindsomhed får adgang til de ressourcer som det kræver at føre idéerne ud i livet. I forbindelse med klimakonferencen blev der startet et netværk med klimaskoler og enkelte partnerskoler, dette netværk er stadig i gang. I forbindelse med efter/videreuddannelse arrangerede vi i samarbejde med en af vores partnerskoler Brønshøj et fælles kursus i Metodelab for 12 n/t lærere fra Utterslev skole og for 12 n/t lærere fra vores partnerskole Brønshøj skole. 12

13 De tætteste og mest interessante samarbejdspartnere vil i første omgang være de andre profilskoler, som er i gang med en treårig certificeringsperiode ligesom os. Vi har behov for løbende at være i kontakt. En af de ting, som vi er ved at planlægge, er deltagelsen i den årlige Bogmesse i Roskilde i marts måned, her er der i år givet plads til at man kan leje et område, hvor man kan vise besøgende, hvad de københavnske profilskoler står for. Bogmessen vil være et godt konkret mål hvor to af profilskolerne i samarbejde kan udvikle praksisfælleskab. Skolebogmessen har ladet sig inspirere af den årligt tilbagevende Scottish Learning Festival i Glasgow, hvor skotske og udenlandske undervisere og ledere kommer for at få nye ideer til daglig praksis fra de forskellige dele af landet. I Danmark er der en tilsvarende årlig folkeskolemesse. I forbindelse med kompetenceudvikling for det kommende skoleår 10/11 er det aftalt at der afholdes to kurser med deltagere fra partnerskoler og klimaskoler, der vil være plads til 4 kursister fra hver skole. Kurserne afholdes af lærere på klimaskolen Guldbergskole, et kursus med fokus på klima og det andet kursus afholdes på Utterslev Skole, der har fokus på dataloggere. Der er to formål med disse kurser få mulighed for at lære lærere fra partner og klimaskolerne at kende og danne netværk og blive dygtigere til at undervise i naturfag. Erhvervsliv Utterslev Skole vil udvikle et samarbejde med de dele af erhvervslivet, der dels tilbyder faglige områder, der har vores interesse og dels har mulighed for og lyst til et samarbejde. Vi ønsker et samarbejde på følgende områder; Virksomhedsbesøg. En klasse kommer på besøg og oplever virksomheden. Innovative forløb. Virksomheden udfordrer eleverne med en problemstilling som de arbejder med og kommer med løsningsforslag på. Oplæg på morgensamlingerne. Repræsentanter fra virksomheden præsenterer dele fra produktionen. Projektarbejder. Eleverne tager kontakt med virksomhederne i forbindelse med deres projekter for eks. interview. Andre samarbejdsrelationer kan komme på tale. 13

14 Udeklasser Udeklasser lægger undervisningen udendørs mindst tolv gange om året, det kan både være lokalt, i byrummet eller i naturen. Udeundervisningen foregår på alle årstider. Som udgangspunkt bidrager alle fag til udeundervisningen, men det aftales i teamet ved årsplanlægningen hvilke fag og hvornår udeundervisningen skal foregå i det følgende år. I udeklasserne flytter man timer fra ét eller flere fag ud i uderummet. Grundideen er, at faglig undervisning i uderummet skal supplere undervisningen indendørs, så læseplanens krav til hvad klassen skal lære bliver opfyldt med en mere hel og håndgribelig undervisning. Alle klasser på profilskolen er tilmeldt som udeklasser. Klasserne dokumenterer deres arbejde i form af billeder og film der offentliggøres på skoleporten eller elev-/ forældreintra. Evaluering og målformulering udarbejdes i et samarbejde mellem lærere og elever. Lejrskoler og overnatning i naturen I et skoleforløb fra 0. til 9. klasse kommer eleverne på 3 lejrskoler, 2 overnatningsture i naturen og 1 landbrugspraktik. Som udgangspunkt er 2., 5., og 8. klasse på lejrskole. Alle lejrskoler er i Danmark og har et naturfagligt islæt. 4. og 7. klasse er på en overnatning i naturen. 9. klasse er i landbrugspraktik. Alle ture en del af klassernes undervisning. Hvert forår evalueres omfang, økonomi, tid og indhold af turene. Lejrskoler, overnatning og landbrugspraktik skal videreudvikles. I skoleåret 11/12 etableres internationale relationer der kan udmøntes i elevudveksling. 14

15 Udviklingsprojekter Faglig Læsning Med henvisning til nye fælles mål skal der i alle fag arbejdes med faglig læsning. Derfor sætter Utterselv Skole fokus på dette område af undervisningen. I skoleåret 09/10 har alle lærere gennemført et aktionlæringsforløb i samarbejde med Ruth Mulvad. Dette forløb har resulteret i endnu et forløb for dansklærere i skoleåret 10/11 med to kompetenceudviklingsdage, hvor der bliver fokus på dansklærerens ansvar for faglig læsning med særlig henblik på faglitteraturens genrekendskab. Sideløbende deltager skolens nuværende to 7. klasser og fire lærere i et Ph.d. projekt med Jesper Bremholm, DPU. Se også tidligere. Literacy I den eksterne gruppe er der skabt kontakt til flere områder. I år 10/11 skal profilskolen i gang med et forskningsprojekt om literacy med fokus på det naturfaglige, Københavns Kommune har som opfølgning på Pisa 2007 lavet opdraget overfor DPU. Selve forskningen finansieres af Dansk forskningsråd, DPU og Københavns Kommune. Interessen for begrebet literacy er opstået i forbindelse med, at vi har lagt industrisamfundet bag os og står midt i videns-og informationssamfundet. Der er ikke mange fysiske job tilbage, til gengæld er der kommet mange job, hvor det er vigtigt at kunne sortere og uddrage nyttig viden af skriftligt materiale. Dette ligger godt i tråd med vores fokus på profilskolens udvikling af læringsmetoder. 15

16 Undervisningsministeriet definerer de nye kompetencer vores elever får brug for som, at kunne analysere, vurdere, træffe beslutninger og forholde sig kreativt i forhold til de situationer, som man stilles overfor. Undervisningsministeriet Københavns kommunes tilbud om forskning på literacy området, falder i god jord og passer til vores intention alle lærere på profilskolen skal være en aktiv del af profilskolen. Udover hele profilskolekonceptet er vores indsatsområder i 2010: Høj kvalitet i læseundervisningen herunder faglig læsning Elevmedbestemmelse, herunder evaluering der inddrager elverne Disse to områder kan bl.a. blive tilgodeset ved ovenstående forskningsområde. Øresundsprojekt Projektet er et samarbejde med i alt otte 7. klasser fra København, Lund og Malmø kommuner. Klasserne skal arbejde sammen om bæredygtig udvikling. Projektet omfatter 5 ugentlige undervisningslektioner, 200 lektioner årligt, i skoleårene 2010/11 og 2011/12 Klasserne undervises af to lærere i de involverede lektioner. Der stilles ingen krav vedr. lærernes fagkombinationer, dog skal naturfagene repræsenteres. De deltagende lærere vil indgå i en fælles kompetenceudvikling og samarbejdsseminar. Det forventes at eleverne besøgerne hinanden på tværs af Øresund. Projektet støttes af EU. Deltagende lærere fra Utterslev Skole holder evalueringsmøder mindst en gang i kvartalet med deltagelse af skolens ledelse. Projektet skal integrere undervisningen i en bæredygtig udvikling for at styrke elevernes mulighed for at deltage i demokratiske beslutningsprocesser, på tværs af sprog, kultur og byer og dermed understøtte hverdagsintegrationen i regionen. 2 Projektet er et modelprojekt som ved følgeforskning vil blive udfordret, beskrevet og evalueret med henblik på videndeling og beskrivelse af projektresultaterne. Rent praktisk vil der være et planlægningsseminar for lærerne, her skal diskuteres relevante fag og arbejdsmetoder. Der vil være en opstartscamp, hvor eleverne skal lære hinanden at kende og lave fælles grundlag for fremtidigt samarbejde. Målet er at lave forløb omkring miljø og natur, der er integreret i alle fag og dækker dele af pensummet. De planlagte temaer påbegyndes og man skiftes til at være værter/gæster. På en 1 (Jagten på de nye kompetencer)

17 afslutningscamp mødes eleverne igen og fremlægger og evaluerer. År to vil blive efter samme skabelon, men efter en evaluering og planlægning med et nyt fagligt og metodisk indhold. Projektet vil blive grænseoverskridende ikke kun mellem landene men også mellem kommunale institutioner og skoler.det helt særlige i dette projekt er at Miljøforvaltningen i Sverige og Bæredygtig Udvikling i Danmark skal engagere sig i elevernes og skolernes udvikling på et konkret niveau. I Sverige har man erfaring med forskningscirkler, som lægger vægt på refleksion, mens vi i Danmark har en praksisnær metode aktionslæring, som tidligere beskrevet lægger vægt på eksperimenter og afprøvning i undervisningen. Dette projekt skal kombinere og afprøve disse to metoder på tværs af Øresund. Det er hensigten med projektet at Klasser fra de involverede kommuner i fremtiden skal kunne benytte den kommunikative platform der opbygges under projektet NTS / Experimentarium Skolens lærere deltager i udvikling og evaluering af kurser der skal udbydes af Experimentarium i samarbejde med DPU, Helene Sørensen. Skolen vil støtte op om og samarbejde med Det nationale Center for Natur, Teknik og Sundhed. Portfolio Projektet omhandler brugen og udvikling af et overleverings redskab i form af en portfolio der beskriver hvad og hvordan klassen er blevet undervist i natur/teknik og andre naturfag. Overleveringsredskabet skal sikre at lærere, der senere overtager klassen kan skabe sig et grundigt indblik i tidligere undervisnings- temaer, metoder og elevernes arbejder og danne baggrund for fremtidig undervisning Projektet gennemføres i samarbejde med Peter Jepsen, Zahle seminarium Projektdeltagere er elever og lærere fra mellemtrinnet. Der vil være et opstarts møde i skoleåret 2009/2010 og projektet forløber i skoleåret 2010/2011. Der vil være løbende samarbejdsmøde mellem undervisere fra Zahle seminarium og Utterslev Skole, ligesom underviserne vil deltage som gæstelærere på samarbejdspartnerens undervisningsinstitution. Skoleintras arbejdsrum er valgt til at portfolioredskab. Arbejdsrummet er tilgængeligt på størstedelen af København kommunes skoler og det vil derfor vil det være muligt at eksporterer idegrundlaget til andre 17

18 samarbejdspartnere. I et arbejdsrum kan lærerne lave beskrivelse af undervisningsforløbet samt vedhæfte resurser i for af dokumenter, links, multiple-choirs test og elevernes elektroniske arbejder (billeder film mv.). Projektet evalueres og fremlægges for skolens øvrige naturfagslærere på et fagteam møde foråret Det er hensigten at brugen af portfolio og brugen af arbejdsrum i naturfagsundervisningen skal være en del af Utterslev Skoles naturfaglige kultur fra skoleåret 2011/12 Flerfaglig naturfagsprøve Med den flerfaglige naturfagsprøve ønsker Utterslev Skole at udvikle en flerfaglig naturfagsundervisning med baggrund i Biologi, Fysik/kemi og Geografi. Eleverne skal på 8. og 9. klassetrin arbejde med i alt 7 naturfaglige projekter der repræsenterer fagenes fælles mål. Ved den afsluttende 24 timers prøve trækker eleverne mellem spørgsmål, der tager udgangspunkt deres egne projekter. Til besvarelse af det trukne spørgsmål får eleverne 24 timers forberedelse. Prøven skal indeholde en praktisk del og en teoretisk del. Prøven skal afspejle den daglige undervisning. Forsøgsarbejde med fokus på flerfaglig naturfagsprøve er et projekt som udskolingslærerne i naturfag på egen hånd har taget initiativ til at søge Undervisningsministeriets om deltagelse. Dette indebærer en nytænkning inden for arbejdet med naturfag i udskolingen. Lærerne i biologi, geografi og fysik/kemi skal i dagligdagen samarbejde, de skal blive enige om emner/temaer der kan belyses på tværs af fagene og eleverne skal oplæres til at blive gode til at se verden ud fra forskellige indfaldsvinkler. Flerfaglighed er karakteriseret af et samarbejde mellem fagene. Fagene trækker på viden fra hinanden men integreres men bevarer deres faglige identitet. Undersøgelser viser at det først er i den egentlige integration mellem fagene, der for alvor finder nytænkning sted, der hvor emnet er vigtigere end fagene. Ofte sker den største nytænkning i skæringspunkterne mellem forskellige fagligheder og videnfelter. Denne fokus på nytænkning i stedet for kun reproduktion af viden giver eleverne og lærerne mulighed for at fremme deres indre motivation. Den flerfaglige undervisning og efterfølgende prøve skal gerne være kronen på værket i forhold til den form for undervisning eleverne har været vant til siden skolestart. Undervisningsministeriet afholder løbende netværkskonferencer for de skoler i Danmark som er med til dette forskningsprojekt. Desuden er der også en virtuel netværkskonference. Projektet skal evalueres første gang om 1½ år. 18

19 Dansk Naturvidenskabsfestival på Lygten og på Banen Utterslev Skole er hvert år i september arrangør og initiativtager til Naturvidenskab på Banen og Naturvidenskab på Lygten, to arrangementer hvor børn formidler naturvidenskab. Skolen har opbygget en tradition, hvor der er en drejebog for, hvad der skal gøres op til arrangementet: pressemeddelelse i lærernes fagblad, plakat sendt ud til alle københavnske skoler og andre grupper vi på forhånd ved har interesse, fast aftale med skolens kor, der starter arrangementet op, aftaler med teknisk administrativt personale om praktisk og logistisk hjælp, Der er et nyt tema hvert år. Målgruppen for DNF på lygten og Banen er udskoling, mellemtrin og indskoling fra Utterslev Skole, alle interesserede klasser fra københavnske skoler, samt nysgerrige forbipasserende børn og voksne. På Lygten er det primært for de lokale skoler på Bispebjerg og Nørrebro og som en ekstra gevinst en nem adgang for forældre til at opleve elevernes formidling af naturfag. De lokale skoler ligger i gå afstand, hvilket betyder at økonomien til transport ikke er en hindring. 19

20 Alle skolens lærere og pædagoger deltager i projektet, dog er det naturfagslærerne, der sørger for fagligheden i de enkelte grupper. Som noget særligt kan forældrene og de lokale beboere komme på skolen om lørdagen, hvor de er en del af projektet, da lærerne og eleverne giver plads og rum. Dansk Naturvidenskabsfestival finder hvert år sted i uge 39. Utterslev Skole forsøger at inddrage andre skole til at deltage i projektet ved at lade deres elever formidle naturfag for andre. God omtale i pressen højner stoltheden over udført arbejde og udbredelsen af den naturfaglige profil til andre skoler. På billedet ses københavnske læreres fagforeningsblad med forside fra projektet På Lygten, inde i bladet er der en artikel med interviews og omtale fra både På Lygten og På Banen. Det forventes at de gode erfaringer med de to årlige arrangementer fortsætter, så profilskolen fortsat får mulighed for at videndele med andre institutioner, at sparre med virksomheder og at være åben og udadvendt. Det er vigtigt hele tiden at tage gode erfaringer med fra forrige projekter, og derfor evalueres og dokumenteres DNF projektet hvert år. 20

21 Flerfaglig undervisning Med den flerfaglige undervisning ønsker skolen at fremme undervisning der integrerer naturfag med andre fag. Eks. idræt, matematik, hjemkundskab, sløjd m.v. Lærere kan i team ansøge om ekstra tid til forberedelse at flerfaglige undervisningsforløb. Blandt andet er det planen at forberede og producere en musik CD med børnevenlige naturfagssange Grøn flag I efteråret 2009 fik Utterslev Skole det grønne flag for første gang. Det Grønne Flag er et symbol på at skole arbejder ansvarligt med naturen og miljøet i undervisningen. Det Grønne Flag uddeles af Friluftsrådet efter at skolen har indsendt en rapport indeholdende elevernes arbejde indenfor et givent område. Utterslev Skole har udviklet en grøn flag læseplan, så arbejdet med grøn flag indgår i den naturfaglige progression. Skolen tilstræber at så mange elever som muligt bidrager til årets Grøn Flag rapport. 21

22 Udviklingsplan Ekstra Natur/teknik på mellemtrin Profilskolen tildeler mellemtrinnet to ekstra naturfagstimer om ugen. Denne ekstra time skal bruges til at sætte fokus på forbedring af kvaliteten i naturfagsundervisningen, udvikling af flerfaglig undervisning hvor naturfag indgår og sætte fokus på evalueringsformer i forbindelse med naturfagsundervisningen. Udviklingsprojektet forløber i skoleåret 10/11: 3. og 6. klassetrin afsluttes med en obligatorisk evaluering indenfor Natur/Teknik indenfor fagets trinmål; Den nære verden, Den fjerne verden og/eller Menneskets samspil med naturen, evt. i form af en projektlignede opgave. 3. årgang afslutter indskolingen og 6. Årgang afslutter faget natur/teknik Den ekstra time til evaluering og projektlignende opgave dokumenteres, beskrives og evalueres af eleverne og lærerne i samarbejde med profilskolens evalueringsvejleder i naturfag. 22

23 Scienceundervisning Utterslev Skole udbyder hvert år frivillig scienceundervisning for skolens elever. Sciencehold er undervisning i naturfag på mange måder efter almindelig skoletid. Målgruppen er elever fra 4. Til 9. klasse I skoleåret 9/10 er der gennemført kurser i køkkenkemi der satte fokus på at mad også er kemi. Zoom ind et kursus hvor der zoomes ind på naturen med billedkunst som redskab Hvad er sten i grunden? Her lærte børnene bl.a. at kende forskel på forskellige stenarter og fik en viden om hvordan stenene er kommet til Danmark. På opdagelse i kroppen : Her blev der arbejdet med sanser, kredsløb, bevægeapparatet, organer og deres funktioner. Luft under armhulerne : Her opførte børnene teater og der tog udgangspunkt i naturfagstemaet. I skoleåret 10/11 udbydes undervisningen både for skolens elever og for elever i Bispebjerg og Brønshøj distrikt. Kurserne udbydes bl.a. i samarbejde med Ungdomsskolen. Kurser på Utterslev Skole Åbne kurser/workshops for lærere Utterslev Skole udbyder i skoleåret 10/11 nedenstående kurser 1. Inspiration til en naturfaglig årsplan i Natur/teknik 2. Ups jeg har fået naturfag kursus i samarbejde med Jens Prom 3. Dataloggere 4. Kryb i klasselokalet 5. Botanik i undervisningen 6. Høns på skemaet Årsplan til naturfag 23

24 Kursusdagen giver mulighed for inspiration til en naturfaglig årsplan især med henblik på flerfaglige forløb med temaer hvor biologi, geografi og fysik/kemi har fælles faglige mål. 18/ Ups! Jeg har fået natur/teknik Kursusdagen giver inspiration til hvordan faget natur/teknik kan gøres til praktisk undersøgende arbejde i undervisningen, på en måde så det både er sjovt for lærere og elever. Du bliver præsenteret for undersøgelsesmetoder, der er lige til at tage med hjem til brug i din undervisning. 25/ Dataloggere i naturfagsundervisningen Kursusdagen giver inspiration til hvordan dataloggere kan bruges i naturfagsundervisningen. Vi undersøger forskellige apparater og forsøgsopstillinger. Der lægges vægt på at kursisterne får hands on og afprøver forskellige sensorer. 26/ Kryb i klasselokalet Kryb i klasselokalet vil give dig didaktiske værktøjer til brug af forskellige undersøgelsesmetoder sammen med eleverne. Du skal røre, beskrive, kategorisere nogle af de forskellige kryb vi har på skolen, samt diskutere hvordan vi sjovest og bedst bruger dem i undervisningen. 9/ Botanik Botanik i klasserummet giver kursisterne indblik i og hands on på hvordan planter kan bruges i undervisningen. Der præsenteres en faglig progression og flere eksperimentelle undervisningsforløb, hvor der bl.a. indgår brug af dataloggere 23/ Høns på skemaet Høns på skemaet giver et præsentation af hvordan skolens hønsegård bruges i undervisningen og de didaktiske overvejelser der ligger bag. Der bliver mulighed for at opleve hvad der findes under fjer og hud ved at kursisterne får hands on på døde dyr. 6/ Kurserne evalueres med henblik på udbud af kurser i skoleåret 11/12 24

25 Kurser med partnerskolerne Samarbejdet med partnerskoler, der har samme interesse for udvikling af naturfagsundervisninger som Utterslev Skole, har foreløbigt resulteret i aftale om nedenstående kurser i skoleåret 10/11. Herefter skal det evalueres, hvorledes samarbejdes kan/skal udvikle sig. 1. Kom på kursus med dine elever, aktionslæringskursus efter aftale 2. Klima i undervisningen Tove Ditlevsen og/eller Guldbergskolen 3. Dataloggere i undervisningen, Utterslev Skolen dækker diverse udgifter i forbindelse med afholdelse af kurser Konference- og messedeltagelse. Det er vigtige at Utterslev Skole deltager i den offentlige debat vedr. udvikling af naturfagsundervisningen. Derfor tilstræbes det at ledere, lærer og pædagoger deltager i konferencer og messe, hvor det er relevant. Utterslev Skole har pt. været repræsenteret ved følgende arrangementer; Skolebogmesse Uddannelsesforum NTS konference DNF kick start Skoleintra træf Konference om overgangsproblematikker Konference om fællesfaglig naturfagsprøve Konference om rekruttering af naturfagslærere Dokumentation Utterslev Skole ønsker at indgå et samarbejde med København kommunes øvrige profilskoler om at udvikle dokumentation for udviklingen af og arbejdet med profilskolekonceptet. 25

26 UFOens naturfaglige profil UFOen ønsker at aktiviteter er spændende, sjove, lærerige og giver mange fællesskabsoplevelser. Gennem aktiviteterne ønskes at vække børnenes undren og nysgerrighed bl.a. overfor naturen således, at de opbygger en viden, en respekt og en glæde ved at være i samspil med naturen. Pædagogiske mål UFOen inddrager naturen aktivt i hverdagen, så børnene bruger naturen som et rum til leg. Leg der både består af fri leg og voksenstyret bevægelse- og sanselege. Børnene introduceres for naturen til fri udfoldelse og som rum til fordybelse/rolige aktiviteter. Her arbejdes med at udforske og eksperimentere med naturens elementer. Børnene skal opleve naturen med alle sanser og bruge naturen som et rum for leg, fantasi, eksperimenter og læring. Børnene præsenteres for faglig viden indenfor natur og naturfænomener, således at de får en forståelse for samspillet mellem dem selv og miljøet. Børnene skal have kendskab til dyr og planter. Børnene skal turde færdes udendørs i alt slags vejr. Pædagogisk målsætning er At øge børnenes ansvar for naturen samt værne om/passe på naturen - at være en del af noget større - at bidrage til fællesskabet. At øge børnenes opmærksomhed og stimulere deres sanser - føle, dufte, lytte og se. At øge børnenes motoriske færdigheder - styrke deres koncentrationsevne. At øge børnenes kropsfornemmelse - at mærke sig selv, varmt koldt - at tage ansvar for sig selv. At øge børnenes nysgerrighed - gå på opdagelse i naturen og opnå ny viden. At øge børnenes robusthed - overvinde små og store udfordringer i naturen - det giver selvtillid. 26

27 Metode UFOen bruger naturen i de pædagogiske aktiviteter. Det foregår på ture til naturværkstedet Streyf, hvor børnene får kendskab til og erfaringer med natur og dyr. Der arrangeres udendørs aktiviteter med eksempelvis bål. Der arbejdes med nyttehaver, hvor børnene har deres egne urter som bruges i te eller til madlavning. Ved de fleste naturoplevelser er der knyttet en social dimension. Det betyder at børnene opnår en fællesskabsfølelse, når de er sammen om en vellykket aktivitet hvor de afhængige af hinandens indsats og kompetencer. Arbejdsform Vores arbejdsform giver børnene muligheder for at være eksperter på egne oplevelser og selvforståelse. Aktiviteterne tager udgangspunkt i ægte situationer dvs. aktiviteterne er autentiske eller så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. På den måde oplever børnene aktiviteterne i naturlige og trygge rammer og går ind i aktiviteten med åbenhed. Gennem den åbenhed, som det pædagogiske personale viser børnene, er der plads til at eksperimentere, tid til fordybelse, afprøve det der ikke dur og lære at være åbne overfor utænkelige løsninger. Vores aktiviteter er opbygget ud fra 3 faser som børnene gennemløber i løbet af en aktivitet: En oplevelsesfase En undersøgelsesfase En refleksionsfase Der forventes at alle teams i deres årsplan inddrager naturfaglige aktiviteter. Det er en FÆLLES opgave at implementerer naturfaglige aktiviteter og projekter. Legen er i centrum. I UFO en sættes fokus på legen - det legende element. Legene øger udviklingen og børnenes lyst og glæde ved at skabe noget nyt f.eks. gennem: 27

28 Storm P- aktiviteter Opdagelser på legepladsen og lokalområdet f.eks. Utterslev Mose og kirkegården. Ekskursioner til f.eks. landbrug, bondegårde, Zoologisk have, Eksperimentarium m.v. Aktiviteter og projekter hvor der eksperimenteres med naturens elementer f.eks. hvorfor er bladene grønne, hvorfor er himlen blå osv. Dyrke urtebede, grøntsager, plante blomster og træer, som også benyttes i vores bålmad. Børnene involveres i praktiske opgaver på udearealet f.eks. omkring vores kanalmiljø eller omkring vores grønne beplantning. 28

29 TRETRINS-RAKET ift. implementering af naturfaglig profil i UFOen 1. trin Opkvalificering af faglige kompetencer i personalegruppen: Hvordan opstilles rammer for hvordan børnene bedst muligt kan tilegne sig viden om naturen og dens fænomener samtidig med at det foregår på en motiverende måde. Hvordan gør vi børnenes tidligere oplevelser og erfaring aktive i det vi tror på at den nye viden og de nye oplevelser i større grad forankres bedre hos børnene. Hvilke faktorer kan være med til at motivere børnene til at beskæftige sig med natur og på sigt være med til at etablere længevarende interesser. Hvordan gør vi aktiviteterne relevante og meningsfyldte i forhold til hvor børnene er i deres personlige udvikling. Hvordan skaber vi progression i vores aktiviteter. Organisering af naturfaglige aktiviteter i det daglige. Opbygning af naturfaglig kultur blandt børn/forældre og medarbejdere. Temadage: Indsigt i udendørspædagogik. Kendskab til naturfaglige arbejdsmetoder og tænkemåder. 2. trin Temadage fortsætter: Indsigt og viden om økologi/tilsætningsstoffer o.lign.. Introduktion til didaktisk viden ift. planlægning, gennemførelse og evaluering. Implementering af naturfaglige aktiviteter i det daglige. Opbygning af naturfaglig kultur i det daglige. 3. trin Drift af naturfaglige aktiviteter og struktur. Evaluering/korrigering ift. organisering, struktur, kultur. Studietur med fokus på: Kompetence og færdighed i at arbejde med naturen og de fænomener der optræder i de sammenhænge. Naturfaglige arbejdsmåder og tænkemåder. 29

30 Bilag 1 Driftsregnskab for Naturfaglig profilskole 2009 Regnskab 09 Konto Budget Forbrug 09 IT varekøb Varekøb Elevprojekter Sciencehold Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer 1.halvår Landbrugspraktik Væksthus 1.halvår Inventar Årskort Deltagerbetaling Transport UUC kurser Kurser og konferencer Pædagogisk weekend Profilskolestart Time- og dagpenge, rejseudgifter Annoncer Lægeerklæringer DNF Grønflag PR Profilskole Kompetenceudvikling UCC mm Kompetenceudvikling UCC Aktionslæring mm Citrix adgang profilskolekoordinator Div. kontorartikler Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

31 Bilag 2 Budget for Naturfaglig profilskole 2010 (5/12) Konto Budget 10 Forbrug Rest IT varekøb Varekøb Elevprojekter Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer 1.halvår Indspilning af CD 2. halvår Væksthus 1.halvår Inventar Årskort Transport Deltagerbetaling Kurser og konferencer Øresundsprojekt? Time- og dagpenge, rejseudgifter Annoncer Lægeerklæringer PR Profilskole Diverse kontorartikler Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

32 Budget for Naturfaglig profilskole 2010 (7/12) Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb Varekøb Elevprojekter Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer Indspilning af CD 2. halvår Væksthus Inventar Studietur 39 lærere 3 ledere Årskort Transport Deltagerbetaling Kursus for pædagoger Innovations kursus Kurser og konferencer Time- og dagpenge, rejseudgifter Afholdelse af kurser DNF Annoncer Lægeerklæringer Udvikling af kanaal til læringsmiljø Alternative energikilder Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

33 Budget for Naturfaglig profilskole 2011 (5/12) Konto Forbrug Budget 11 IT varekøb Varekøb Elevprojekter Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer Diverse projekt Væksthus Inventar Studietur 39 lærere 3 ledere Årskort Deltagerbetaling Kursus for pædagoger Innovations kursus Kurser og konferencer Time- og dagpenge, rejseudgifter PR profilskole Afholdelse af kurser Annoncer DNF Lægeerklæringer Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

34 Budget for Naturfaglig profilskole halvår Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb Varekøb Elevprojekter Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer Indspilning af CD 2. halvår Væksthus Inventar Studietur Pædagoger og ledelse Årskort Transport Deltagerbetaling Kursus for pædagoger Innovations kursus Kurser og konferencer Time- og dagpenge, rejseudgifter Afholdelse af kurser DNF Annoncer Lægeerklæringer Udvikling af kanaal til læringsmiljø Alternative energikilder Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

35 Budget for Naturfaglig profilskole halvår Konto Forbrug Budget 10 IT varekøb Varekøb Elevprojekter Naturfaglige profilskoleudgifter ( bøger) Hønsehus og udearealer Indspilning af CD 2. halvår Væksthus Inventar Studietur Pædagoger og ledere Årskort Transport Deltagerbetaling Kursus for pædagoger Innovations kursus Kurser og konferencer Time- og dagpenge, rejseudgifter Afholdelse af kurser DNF Annoncer Lægeerklæringer Udvikling af kanaal til læringsmiljø Alternative energikilder Mødeaktiviteter (forplejning, bl.a. til kurser) Naturfaglig profilskole i alt

36 Bilag 3 Time regnskab 09/10 Profilskolekoordinator Hønsehus ansvarlig 3 lærer a Væksthus 3 lærere a Ekstern 3 lærere af Praktik 30 Styregruppe 4 lærere a Aktionslæring alle 38 lærere a Kursus Aktionslæring 2., 5., Landbrugspraktik 4 lærer a Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a

37 Timebudget 2010/11 Profilskolekoordinator Hønsehus ansvarlig 2 lærer a Væksthus og tarium ansvarlig 2 lærere a Ekstern 3 lærere af Praktik 30 Styregruppe (3 afdelinger*20 timer) 60 Faglig læsning Jesper Bremholm 2 forløb af 10 timer pr lærer 4 lærere 80 Kursus innovativ undervisning alle 37 lærer a 6 timer 240 Landbrugspraktik 4 lærer a Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Kursusafholdelse 60 Flerfaglig undervisning 50 Øresundsprojekt kommende Musiks kreativ profilering af profilskolen cd, video og lign. 150 Portfolio i naturfagsundervisning 20 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Klimaambassadører kk 0 Faglig læsning kursus m Ruth Mulvad 120 Flerfaglig naturfagsprøve 80 Ekstra n/t lektion 80 lektioner 0 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a

38 Timebudget Skoleår 11/12 Profilskolekoordinator Hønsehus ansvarlig 2 lærer a Væksthus og tarium ansvarlig 2 lærere a Ekstern 3 lærere af Praktik 30 Styregruppe (3 afdelinger*20 timer) 60 Kursus udvalgte lærere 80 Kursus alle lærere 240 Landbrugspraktik 4 lærer a Valgfri scienceundervisning Mellemtrin 65 Kursusafholdelse 60 Flerfaglig undervisning 50 Musiks kreativ profilering af profilskolen cd, video og lign. 150 Diverse projekter 20 Evalueringsvejleder (Nina) 50 Klimaambassadører kk 0 Kursus (metodelap) 120 Flerfaglig naturfagsprøve 80 Ekstra n/t lektion 80 lektioner 0 Studietur pædagogisk weekend 38 lærere a

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012

Utterslev Skole. Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Utterslev Skole Naturfaglig udviklingsplan for Den naturfaglige profilskole 2009-2012 Indhold Indledning... 4 Udviklingsplan for profilskole... 4 Eksterne samarbejdspartnere... 5 Dansk Naturvidenskabs

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Linjeklasser

Linjeklasser Linjeklasser 2017-2018 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International sprog og kultur Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.

INDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018

Go ON! årgang. Introduktion af linjer 2018 6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen Profilskole Nærhed Innovation Globalt udsyn Vision for profilen Nærhed Innovation Globalt udsyn Søndervangskolen i Hammel Hvert år sender vi unge mennesker fra Søndervangskolen ud i den

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Udviklingsplan for profilskole 2012 15. Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik

Udviklingsplan for profilskole 2012 15. Utterslev Skole en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik Udviklingsplan for profilskole 2012 15 en naturfaglig kommunal profilskole Natur og teknik for fuld musik INDHOLD Indledning... 4 Styregruppen... 4 Udviklingsplan for kommunal naturfaglig profilskole...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE 18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design

Fra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG 4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole Skole-hjem kommunikation Udskoling på Malling Skole Skolen ønsker en tæt og åben dialog med forældrene. Derfor inviterer vi til samtaler og forældremøder i løbet af skoleåret. Kommunikationen foregår fortrinsvist

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere