ADIOGRAFEN TAKT & TONE SIDE 18 RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - OKTOBER 2013 I DETTE NUMMER:

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - OKTOBER 2013 TAKT & TONE SIDE I DETTE NUMMER: 6 PATIENTOPLYSNING OM HYDRERING 12 LANDSKURSUS STUDIEOPHOLD I ISLAND

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på IND HOLD FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. sal 1879 Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag HYDRERING VED INDGIFT AF KONTRAST....SIDE 6 De Danske sygehuse har forskellige retningslinjer om hydrering ved indgift af jodholdigt kontraststof. Her kan du læse mere om, hvad det betyder for dig som radiograf. SAMARBEJDE MED PATIENTFORENINGER....SIDE 10 Foreningen har indtil videre holdt møde med to patientforeninger. Læs om de gode erfaringer. LK14....SIDE 12 Landskursus i januar Læs programmet her. ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. FORÅR I ISLAND....SIDE 16 En artikel om en udenlandspraktik på billeddiagnostisk afdeling på Landspíta linn í Reykjavík. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt TAKT & TONE....SIDE 18 Radiologisk Klinik på Rigshospitalet har fået Region Hovedstadens arbejdsmiljøpris for deres fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det hele begyndte med TrivselOP. DEADLINES ONLINE KURSUS....SIDE 21 Radiograf Rådet har indgået en aftale med FTF, så vi nu kan tilbyde dig kurser via FTF s onlineskole. Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen Udkommer ca ÅRGANG November December I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4-5 Januar Ingen udgivelse STUDIESIDEN 22 KURSUSKALENDEREN 23 2 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

3 FORMANDEN HAR ORDET VORES DEMOKRATI Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand Radiograf Rådet er en demokratisk forening. Det fortæller vi gerne vidt og bredt, og det er en del af vores selvopfattelse. Men hvad indebærer det egentligt? Der er mange opfattelser af, hvad der er demokratisk, og måske nok især af, hvad der er udemokratisk. Demokrati er meget mere end at møde op på generalforsamling hvert tredje år men hvad er de andre elementer, der er nødt til at være til stede i Radiograf Rådet, for at vi kan sige, at vi er en demokratisk forening? Hvad kræver demokratiet af medlemmerne for at kunne fungere, trives og udvikle sig. Det demokratiske kerneprincip er, at vi alle har individuelle behov, præferencer og interessefelter. Og på den baggrund har vi fundet et interessefællesskab, som kan rumme disse, med radiografien som den overordnede fællesnævner. Og på den baggrund mødes vi i fællesskabet, for at diskutere vilkårene for at få vores interessefællesskab til at blomstre og udvikle sig. Det er vi nødvendigvis ikke enige om, hvordan vi gør, selv om vi alle har det samme overordnede mål. Vi kan hurtigt komme til at fastholde fokus på netop vores egne behov, og så ellers sidde andres overhørigt. Og det er også alt sammen i demokratiets ånd, så længe det foregår på fredelig vis, og vi har aftalt med hinanden, hvad vore individuelle friheder, rettigheder og muligheder skal være. Jeg synes at vi har en forening, hvor vi i høj grad lader alle, med hver deres individuelle behov, komme til og få lov til at byde ind. Men er det nok at døren er åben, hvis der ikke kommer nogen ind ad den. Heldigvis synes jeg vi har set en udvikling, efter en del magre år, hvor medlemsdeltagelsen stiger, hvor der er flere og flere lokale arrangementer, der bliver udsolgte og hvor vi har et godt og stabilt deltagertal til vores generalforsamlinger. Men er åbningen i døren stor nok? Skal døren stå åben på en anden måde? Det debatterer Hovedbestyrelsen i øjeblikket i demokratiets rammer. Om et år har vi på ny kongres, og stemningen, spændingen og energien på sidste kongres tænker jeg stadig tilbage på med stor glæde. Jeg synes at det lykkedes at få de delegerede motiverede til at give deres mening til kende, og til at få dem i mæle. Lige nu forbereder Hovedbestyrelsen næste og de kommende kongressers form, logistik og indhold. På sidste kongres havde de delegerede en god oplevelse af, at Radiograf Rådet var i stand til, ved nytænkning, at levere en spændende og innovativ ramme for kongressen. Det resulterede i, at Hovedbestyrelsen virkelig fik et klart mandat med hjem til at arbejde videre efter. Det gjorde vi fordi formen gav liv til demokratiet og demokratiet derved blomstrede flere end vanligt talte og fik givet deres meninger til kende på forskellige niveauer Det vil vi gerne have meget mere af. Det er derfor vi i øjeblikket drøfter hvordan vi får alle de delegerede til at deltage i kongressen og sætter fokus på, at det jo er alle medlemmers ret at deltage, også selv om man ikke er delegeret. Det er vores ønske at signalere kraftigt, at døren ikke blot står åben. Der er faktisk tale om en ladeport. Der er plads til alle og vi råber: Bare kom ind det er lige præcis dine synspunkter, vi gerne vil høre! OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 3

4 It is my privilege and great pleasure as President-elect of ESTRO and Chair of the congress, to invite you to ESTRO 33 that will take place in Vienna from 4 to 8 April ESTRO 33 is the premier European event in Radiation Oncology and will focus on new and emerging developments in the field. Since the foundation of ESTRO, more than 30 years ago, Radiation Oncology has fortunately seen continuous change with virtually every aspect of the basic science of our discipline and of the clinical treatment drastically improving for the benefit of patient care. In this context, ESTRO 33 will assist ESTRO s recent Vision for 2020 statement that: Every cancer patient in Europe will have access to state of the art radiation therapy, as part of a multidisciplinary approach where treatment is individualised for the specific patient s cancer, taking account of the patient s personal circumstances. In line with the ESTRO Vision document, the ESTRO 33 Scientific Programme will aim to cover mainly the following scientific topics. The integration of new clinical and preclinical evidence from biology, molecular/ functional and anatomic imaging in Radiation Oncology The physical and biological optimisation of radiation therapy The use of new systemic agents together with the delivery of high precision radiation therapy in a safety aware environment Combined-modality treatment using radiation and either cytotoxic and/or targeted therapeutics The use of high-precision radiotherapy used with curative intent in patients with metastatic and locally recurrent disease New developments in radiation oncology that further improve the safety of highprecision radiotherapy New approaches to adaptive radiotherapy integrating novel developments in biology, imaging, technology, and the assessment of tumour response and patient outcome The potential future use of novel biological modifiers of tumour and normal tissue response The development of validated predictive models of treatment outcome based on complex databases comprising clinical, biologic, genetic, imaging, dosimetric and population data Quality programmes, including clinical audit and comprehensive safety systems in radiation and clinical oncology that maintain the principles of providing the highest quality of patient care and treatment in a safety-aware environment Health services research in radiotherapy and oncology, including the long term analysis of changes in specialist staffing in the discipline, the level of equipment, the appropriate implementation of new technology, patient access to new treatment approaches; together with the critical analysis of these strategic developments using cost-benefit, cost-utility and other means of health economic review and health technology assessment Clinical trials (phase 0, I, II, and III) in radiotherapy and combined modality Together, in sharing this patient-centered objective, we will move the ESTRO Vision forward and build what promises to be an event looking at the challenges of the future. We look forward to welcoming you in Vienna. Donal Hollywood President-elect of ESTRO Chairperson of ESTRO 33 KORT NYT ÅBENT FOR ABSTRACTS OG TILMELDING TIL ESTRO 33 Nu er der åbnet for indsendelse ESTRO 33 af abstracts til ESTRO 33, der foregår den april 2014 i Wien. Deadline for indsendelse er den 14. november Tilmelding til selve konferencen er også åben. Der er rabat på tilmeldingsgebyret frem til den november 2013, så det betaler sig at være hurtig. Der er mere information tilmelding og kriterier for abstracts på OG ECR 4-8 April 2014 Vienna, Austria Der er også åbent indsendelse af abstracts til ECR, der også foregår i Wien men det ved du vist allerede den marts Her kan du også allerede tilmelde dig, og også her er der rabat for de hurtige. ConferenCe secretariat Der er mere information tilmelding og kriterier for abstracts på Design: Daneel Bogaerts ESTRO office Rue Martin V, Brussels Belgium Tel.: Fax: events@estro.org April 2014 Vienna, Austria first announcement ER DU NYT MEDLEM I PKA? SÅ KOM OG FÅ MERE AT VIDE OM DIN PENSION Er du nyt medlem i PKA, og vil du vide mere om, hvad din pensionsordning indeholder? Så har du mulighed for at få et større overblik på et af PKA s velkomstmøder for nye medlemmer. Mødet varer ca. 3 timer. Du hører, at din pensionsordning indeholder meget mere end alderspensionen. Du hører om dækninger ved sygdom og børnepension, og der vil desuden blive fortalt om dine muligheder for supplerende opsparing. estro TID OG STED Odense, Scandic Odense (Hvidkærvej 25) den 13. november 2013, kl Aarhus, Scandic Aarhus City (Østergade 8-10) den 25. november 2013, kl DANSKERNE MISTER MILLIARDER I 'GLEMTE' PENSIONER Danskerne har klatpension for 40 milliarder til at stå på glemte konti. Danskerne har op mod 40 milliarder kroner til at stå på glemte konti rundt omkring i landets pensionsselskaber. De mange glemte konti er i sin tid blevet oprettet, når danskerne har haft korterevarende ansættelser som for eksempel et studiejob, hvor de har sparet mindre beløb op til pensionen. Når de så er rykket videre i systemet, glemmer de alt om pengene i gennemsnit Ifølge Berlingske er den gennemsnitlige glemte pension på kroner. I nogle tilfælde forrentes pengene af selskaberne, mens de i andre tilfælde bliver til mindre og mindre beløb i takt med prisudviklingen og pensionsselskabernes gebyrer. Den gradvise udhulning sker for omkring halvdelen af de 40 milliarder kroner, der står spredt ud i depoter under kroner.»mange er ikke opmærksomme på, at de har klatpensioner. Det er lidt vores holdning, at når pension er et lavinteresseområde for forbrugerne, er det en god idé at tage folk mere i hånden og sørge for, at samlingen af pensionerne sker«, siger forbrugerøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet. FØRST TIL MØLLE Du kan tilmelde dig på pka.dk > Din pension > Møder. Du skal logge dig på med NemID for at tilmelde dig. Antallet af ledige pladser er begrænset og tildeles efter først til mølle princippet. Hellerup, Forca (Tuborg Boulevard 3) den 26. november 2013, kl RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

5 4 4 SYGEHUSE HAR PROBLEMER MED ARBEJDSMILJØET Arbejdstilsynet har i flere end 200 tilfælde kritiseret arbejdsmiljøet på en række danske sygehuse siden juni Det langt hyppigste kritikpunkt er stor arbejdsmængde og tidspres. Det kniber med sikkerheden på flere danske sygehuse, hvor de ansatte arbejder med risiko for at komme til skade, og andre steder er tids- og arbejdspresset så stort, at de ansatte risikerer at udvikle stress. Sådan lyder Arbejdstilsynets kritik af 44 danske sygehuse, privathospitaler og psykiatriske behand- lingssteder, der har haft besøg i løbet af det seneste år. I alt har tilsynet fundet flere end 200 eksempler på kritisabelt arbejdsmiljø under besøgene, viser et udtræk fra Arbejdstilsynets database. Flere steder skyldes problemerne det psykiske arbejdsmiljø, hvor personalet lever med blandt andet vold og trusler på arbejdspladsen, høje følelsesmæssige krav eller decideret mobning. Og så er der den psykiske belastning ved simpelthen ikke at kunne nå den arbejdsmængde og produktion der stilles krav om. FLERE BLIVER DØMT FOR ULOVLIGE OPSLAG I REGISTRE Fire til fem personer bliver hvert år politianmeldt og dømt for uberettiget at søge oplysninger om personers sygdom og medicinforbrug i elektroniske registre. Offentlige registre med oplysninger om danskernes sundhed og sygdom bliver i et stigende omfang brugt til ulovlige opslag. Hver år bliver fire til fem personer politianmeldt og dømt for uberettiget at have foretaget opslag i systemer som e-journal og Fælles Medicinkort, skriver Berlingske på baggrund af et svar fra Statens Serum Institut til Folketingets sundhedsudvalg. Siden 2009 har Statens Serum Institut politianmeldt fem sundhedspersoner for ulovlige opslag i FMK, og hertil kommer tre-fire politianmeldelser om året fra privatpersoner. Ifølge Berlingske er de uberettigede opslag en blanding af decideret misbrug af adgangen til systemerne og uvidenhed om reglerne blandt andet i form af opslag for at søge oplysninger om, hvem der er en ny patients læge eller under træning i brugen af systemet. Region Midtjylland fyrede sidste år en ansat, efter en stikprøvekontrol af opslag i e- journal havde afsløret misbrug af adgangen til de elektroniske patientoplysninger. Så husk at holde jer fra lige at skulle se en bekendts, et familiemedlems eller en kedis journal. Det er strengt forbudt. ONLINERÅDGIVNING - ET NYT TILBUD FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kræftens Bekæmpelse arbejder målrettet på at give brugerne af foreningens patientstøttetilbud de bedste betingelser. Sidste nye skud på stammen er rådgivning online med en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftlinjen. Vi ved, at der er mennesker, som ikke er i stand til at tale i telefon på grund af deres sygdom eller behandling, for eksempel hoved-halskræftpatienter. Unge er også vores målgruppe, og de er jo flasket op med at chatte online frem for at skulle ringe op på telefonen, siger Chris Donkin, chef på Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning, Kræftlinjen. OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 5

6 PATIENTOPLYSNING OM HYDRERING Det har vist sig, at der på de danske sygehuse ikke findes ens retningslinjer om hydrering ved indgift af jodholdigt kontraststof. Af: Hulia S. Omar, radiograf Problemstillingen omkring emnet, hydrering i forbindelse med indgift af kontraststof ved CT-skanning, har jeg undersøgt, da andelen af CT-skanninger i forhold til andre modaliteter er stigende i Danmark. Ifølge sundhedsstyrelsen er der sket mere end en fordobling i antallet af CT-skanninger fra 2003 til Ifølge artiklen Epidemiology and prognostic implications of contrast-induced nephropathy 2 er jodholdige røntgenkontraststoffer årsagen til hvert tredje tilfælde af nyresvigt på sygehusene. Men nyresvigt grundet indgift af jodholdige kontraststof kan helt åbenbart begrænses, og dermed kan tilfældene af nyresvigt minimeres og patientsikkerheden forbedres. Ifølge artiklen Epidemiology of Contrast Material-Induced Nephrophathy in the Era of Hydration 3, er det videnskabelig bevist, at hydrering minimerer nefropati, defineret som nyresvigt ved indgift af jodholdige kontraststoffer. Definition, incidens og klink af KIN Kontrast inducerede nefropati (KIN) er defineret som en stigning i serumkreatinin på omkring 25% over udgangsværdien inden for 3 dage, efter indgift af kontraststoffet. Udtrykket serumkreatinin, står for mængden af urinstof, affaldsstof fra musklerne og metabolismen, i blodet. Ved nedsat nyre-funktion stiger koncentrationen af urinstof og dermed får man en højere serumkreatinin-tal 4. I dag er de fleste CT-kontraststoffer nonioniske og har en betydelig lavere osmolaritet end de ioniske man tidligere har anvendt. Dog er de stadigvæk jodholdige og derfor, i henhold til guidelines udarbejdet af ESUR, er alle CT- kontraststoffer nefrotoksiske i et vist omfang. Derfor tages 6 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013 der nogle forholdsregler i forbindelse med indgivelse af dette 5. Forskningen indenfor området KIN er stadigvæk ufærdig, og derfor er det også stadig uklart, hvad der helt præcist sker i nyrerne, og hvad der helt præcist forårsager KIN. Risikoen for at få KIN er proportional med forhøjet serumkreatinin, men forhøjet serumkreatinin-niveau kan også skyldes andre primære nyresygdomme, anvendelse af nyretoksiske farmaka som Metformin eller en alder på over 70år. KIN når som regel sit maksimum inden for 3-4 dage efter indgift af kontraststof, og når at blive reguleret igen inden for 1-2 uger. Dog afhænger remitteringen af nyrefunktionen ved udgangspunktet også af andre risikofaktorer såsom dehydrering, kontrastdosis og hvor lang tid der går, før det opdages, at patientens nyrefunktion er blevet svækket. Jo højere kontrastdosis 1) Bilag1. Statens institut for strålebeskyttelse. Antal radiologiske undersøgelser, udvikling fra Patientvejledninger 2) McCullough AP, Adam A, Becker CR, Davidson C, Lameire N, Stacul F, Tumlin J. 2006, Epidemiology and prognostic implications of contrast-induced nephropathy, CIN Consensus Working Panel, The American Journal of Cardiology. Vol 98, A6. der gives, jo højere risiko vil der være for at få KIN. Ligeledes, jo længere tid der går, før der bemærkes ændringer i nyrefunktion og disse f.eks. stoppes med nyretoksiske farmaka, jo lavere bliver muligheden for at undgå en nyreskade 6. Ifølge artiklen, Jodholdig røntgenkontraststof og nefropati forholder det sig sådan, at hvis patientens nyrefunktion af en eller anden grund ikke er optimal, er det nødvendigt med grundig hydrering inden indgift af kontraststof. Hos patienter med forhøjet serumkreatinin og dårlig nyrefunktion, er der en risiko på 50 % for at de kan få KIN. Hos patienter med nedsat nyrefunktion er der en risiko på op til 30 %. Desuden er der også en risiko for, at patienter med normal nyrefunktion kan få KIN ved IV indgift af kontraststof. Risikoen er ikke så stor, op til 5 % men den er der! De videnskabelige artikler angiver forskellige teorier om, hvad der sker i kroppen, når vi indtager væske forud for indgift af Patientvejledninger der kun anbefaler væskindtag efter indgift af kontraststof Patientvejledninger der anbefaler væskeindtag forud for og efter indgift af kontraststof Jeg sendte 27 efterspørgsel og modtog datamateriale fra 26 afdelinger. Dette svarer til 96,3% hvilket vurderes som en høj svareprocent og gør min undersøgelse repræsentativ, da høj svareprocent svarer til repræsentativitet i en proffessionel undersøgelse(19). Dog er det sjældent, at en undersøgelse kan opnå en svarprocent på 100%(19). Da borfaldet er så lavt, 3,7 %, i denne undersøgelse, vurderer jeg, at en analyse af dette vil være unødvendig og uden betydning i dette tilfælde, da der ikke kan tegnes en tendens udfra den enkelt tilfælde. 8.2 Vurdering af svarprocent i undersøgelsen 3) Balemans C, Reichert L., Schelven B, Wetzels J. 2012, Epidemiology of Contrast Material-Induced Nephrophaty in the Era of Hydratin, Radilology. Vol 263, nom.3.

7 BEFORE THE EXAMINATION ELECTIVE EXAMINATION Afdelingsinstrukser Consider an alternative imaging method not using iodine-based contrast media. Discuss the need to stop nephrotoxic drugs with the referring physician. Start volume expansion. A suitable protocol is intravenous normal saline, ml/kg/h, for at least 6 h before and after contrast medium. An alternative protocol is intravenous sodium bicarbonate (154 meq/l in dextrose 5% water), 3 ml/kg/h for 1 h before contrast medium and 1 ml/kg/h for 6 h after contrast medium. 78% Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de 23 billeddiagnostiske afdelinger, der følger ESUR- guidelines mht. hydrering af risikopatienter og hvor mange der ikke gør. Ud af de 23 billeddiagnostiske billeddiagno-stiske afdelinger i regionen, jodholdigt kontraststof. Ifølge bogen, Lovgivning, patientsikkerhed og hvor de har været med IV kontraststof. Dette svarer til 57 %. Det kan Contrast-Induced Nephrophaty, skriftelig information til patienterne. øges den modulær perfusion i nyrerne, Ifølge retningslinjer for patientsikkerhed Patientvejledning derfor være relevant at undersøge emnet når der tilføjes væske inden indgift af kontraststof. Desuden reduceres tiden, og medicinering, har vi radiografer et medansvar når vi administrerer kontraststof omkring mangelende ensretning på danske syge-huse om hydrering i forbin- til patienterne 7. Det vil sige, at delse med IV indgift af kontraststof. hvor kontraststoffet er i kontakt med 35% Angiver information om nyrerene, da mængden af urinen stiger vi også har et medansvar for at vejlede ved indtagelse af væske, og hermed patienterne før, under og efter medicinering. Derfor skal patienterne være eller information om dette i indkaldelses- 65% værskeindtag Ikke mindste fordi hydrering af patienterne, Angiver ikke information udskilles kontrasten hurtigere end hvis om værskeindtag patienten var dehydreret. Hermed sagt, velinformerede omkring forberedelse/ brevene, ville gøre patienterne opmærksomme at såfremt patienten ikke drikker væske inden indgift af kontraststof, stiger koncentra-tionen efterbehandling ved indgift af kontraststof og ikke mindst omkring risici ved dette. på væskeindtaget i dagene op til undersøgelsen. Hermed ville følgeskader af kontraststoffet i blodet, Den tilsendte skriftlige patientvejledning/ af en undersøgelse på billeddiagnostiske fordi det ikke bliver udskilt hurtigt nok. indkaldelsesbreve er især væsentligt at afdelinger kunne mindskes. lægge vægt på, i tilfældet af, den ambu- lante patient skal forberede sig hjemme- Dette ville også kunne spare sundheds- Derudover fortyndes koncentrationen af kontraststoffet i cellerne når væskebalancen fra flere timer før undersøgelsen, f.eks. sektoren for dialyseomkostninger som i tubulær systemet i forvejen er hvis patienten skal møde op hydreret. efterbehandling for denne type nyresvigt god inden indgift af kontraststof, og hermed hos patienterne. minimeres skaden, som kan tilføjes Det, der vækker min undren er, at de billed- nyrecellerene med et højt koncentreret diagnostiske afdelinger angiver forskellige Ydermere er dette emne især relevant kontraststof men som før skrevet, så er informationer i deres patientvejledning angående med hensyn til indlagte patienter, som væskeindtag til deres patienter. skal undersøges fastende. Denne gruppe mekanismen omkring, hvad der sker i nyrerne stadig ikke helt klarlagt. Diagrammet nededunder viser, en fordeling af patienter kunne få intravenøs hydre- over, hvilket informationer gives i de ring inden IV indgift af kontraststof, for at Ligeledes bliver udtrykket hydrering tolket tilsendte patientvejledninger. nedsætte risikoen for KIN. I disse tilfælde på mange forskellige måder i viden- bør de billeddiagnostiske afdelinger skabelige artikler. Der er flere måder for, For at give et billede af, hvor omfattende udarbejde vejled-ninger til henvisende hvordan patienterne kan blive hydreret på når det gælder sammensætningen af væsken, mængde og tidspunktet for, hvornår patienten skal have væsken samt hvorvidt det indgives oralt eller ved IV. problemet er, angives antallet af udførte undersøgelser med IV kontraststof for en enkelt region. Ifølge region Nordjylland, blev der i 2012 udført undersøgelser på offentlige afdelinger om hydrering af patienter inden deres besøg på billeddiagnostisk afdelinger. Patienter som kommer til gentagene undersøgelse med jodholdig kontraststof 22% Afdelingsinstrukser som følger ESUR-guidelines Afdelingsinstrukser som ikke følger ESURguidelines afdelinger følger 21,73 %, (22%) ESUR-guidelines og 78,26% (78%) følger ikke ESUR-guidelines. 4) Bartorelli AL., Marenzi G. Contrast-Induced Nephrophaty. Taylor & Francis Group; ) Bartorelli AL., Marenzi G. Contrast-Induced Nephrophaty. Taylor & Francis Group; ) Nyman U, 2004, Jodholdig røntgenkontraststof og nefropati. Ugeskrift for læger166/ ) Sundhedsloven 2001, Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed; Om medicine-ring. Lokaliseret [ ] på: OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 7

8 inden for 1 måned, også en af de patientgrupper med stort risiko for at få følgeskaden KIN a serumkreatinin-tallet må være en måned gammelt hos ambulante patienter. Disse patienter kan mellemtiden have indtaget mindre væske og derfor deres nyrefunktion være nedsat i forhold til den tidligere undersøgelse, hvor deres serumkreatinintallet blev målt. Kvalitetssikring, patientsikkerhed European Society of Urogenital Radiology (ESUR) omfatter en komité som har fokus på sikkerhed indenfor anvendelsen kontraststoffer på billeddiagnostiske afdelinger og som udarbejder europæiske guidelines omkring kontrastsikkerhed på basis af videnskabelige undersøgelser. Der er ikke noget i standarderne i Den Danske Kvalitets Model (DDKM), som siger noget konkret om implementering af ESUR- guidelines og jodholdig kontraststof på hospitalerne. Til gengæld skal det enkelte sygehus sikre sikkerheden for patien- ter og beskrive retningslinjer for diagnosticering og behandling. Disse retningslinjer skal følge gældende lovgivning, cirkulærer og nationale vejledninger. Derfor må man have som forudsætning, at specielt ESURguidelines, som vedrører patientsikker-heden bliver implementeret på billeddiagnostiske afdelinger. Nedunder, i tabellen 9, ses guidelines fra ESUR. Guidelinen angiver, at ved en pt. med en egfr på mindre end 45ml/ min/1.73m2 (MDRD), er det væsentligt med hydrering før IV indgift af kontraststof. Med dette projekt er jeg nået frem til, at kun 22% af alle de deltagende billeddiagnostiske afdelinger følger ESUR-guidelines mht. hydrering af risikopatienter. Disse tal er fremkommet ved en granskning af afdelingens retningslinjer. Det kan være, at resultatet af denne undersøgelse ville se anderledes ud, hvis alle offentlige sygehuse i Danmark var medtaget i undersøgelsen, men 78 % ud af 23 billeddiagnostiske afdelinger er stadigvæk en stor andel. Dette kan betyde, at patienterne ikke kan blive forberedt hensigtsmæssigt i forhold til ESUR-guidelines, og i sidste ende kan det medføre, at patienterne kan erhverve sig føl-geskader, såsom KIN, af den behandling de får på billeddiagnostiske afdelinger. Dette vil være i strid med sundhedsloven og World Health Organisations (WHO) nationale strategi 10 for kvalitetssikring og udvikling, herunder minimal patientrisiko og højt kvalitet i ydelserne i sundhedsvæsnet. Desuden er det, for at øge patientsikkerheden, nødvendigt at sikre en ensartethed i kvaliteten af sundhedsvæsnets ydelser i alle regioner. Hulia S. Omars bachelorprojekt, som er baggrunden for artiklen, kan læses på radiograf.dk HYDRERING AF PATIENTER VED CT-SKANNING MED INDGIFT AF JODHOLDIGE KONTRASTSTOFFER ABSTRACT Resumé af projektets problemstillinger: På billeddiagnostiske afdelinger er der en udbredt divergens blandt radiograferne om, i hvor høj grad, hydrering kan minimere risikoen for kon-trast induceret nefropati (KIN) hos patienterne. Denne divergens kommer især til udtryk i de tilsendte patientvejledninger, da patienterne bliver informeret i forskellig grad mht. væskeind-tag i forbindelse med Computed Tomography (CT)-skanninger med jodholdige kontraststof-fer. Dette emne er nødvendigt at undersøge fra en patientsikkerheds tilgang. Især, da vi radio-grafer, som fagpersoner og som en del af sundhedsvæsnet, med vores autorisation og gennem vores delegation, har et medansvar for medicin ordination og varetagelse af denne, herunder kontraststoffer. Ikke mindst fordi andelen af CT-skanninger er stigende i forhold til andre modaliteter her i Danmark. Ifølge sundhedsstyrelsen, er der sket mere end en fordobling i antallet af CT-skanninger fra 2003 til METODE: For at undersøge emnet blev der taget udgangspunkt i videnskabelig litteratursøg-ning som byggede på kvantitative forskning. Derudover blev der indsamlet empiri, for arkiv-forskning omkring emnet. Arkivforskningen indebar indsamling og granskning af afdelingsinstrukser og patientvejledninger for 23 afdelinger, fordelt over alle fem regioner i Danmark. Resultatet af empirien blev sat op imod teori og artikler, for at validere undersøgelsen viden-skabeligt. RESULTAT/KONKLUSION: De forskellige teorier ser hydrering nødvendigt ved indgift af kontrast-stof hos patienter med nedsat nyrefunktion. Administrationen heraf skal forgå mindst 6 timer forud for og 6 timer efter indgift af kontraststof. Derudover ses intravenøs indgift af NaCl (0.9 %) som værende 10 gange mere effektivt i for-hold til peroral væskeindtag. Ud fra empirien, kan det konkluderes, at 43 % af de 23 afdelinger angiver at patienterne skal indtage væske peroralt forud for og efter indgift af kontraststof, hvor 22 % angiver at der skal indtages væske peroralt, kun efter indgift af kontraststof. 35 % af afdelingerne angiver ingen oplysninger om væskeindtag i indkaldelsesbrevene. Ingen af de ovennævnte metoder stemmer overens med guidelines fra European 8) Undersøgelser fra Region Nordjylland fordelt på tillægskode for kontrast. Alder 16 år eller ældre. 10) Sundhedsstyrelsen, WHO s definition på kvalitet. Lokaliseret [ ] på: 9) ESUR Guidelines on Contrast Media. European society of Urogenital Radiology, version 8.0, Lokaliseret [ ] på: 8 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

9 Online registration is now open Call for papers is open till Helsinki - Daughter of the Baltic, Society of Radiographers in Finland and ISRRT invites all the radiographers, radiological technologists, nuclear medicine technologist, sonographers and radiation therapists to the 18th World Congress OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 9

10 MØDE MED PATIENTFORENINGER Udelukkende positive erfaringer fra de første kaffemøder patientforeningerne kan se det fornuftige i et samarbejde. I Radiografens septemberleder skrev formand Charlotte Graungaard Falkvard om det politiske arbejde med at opbygge relationer til en bred vifte af patientforeninger. På det tidspunkt havde vi allerede inviteret en række patientorganisationer, med relevans for os som faggruppe, og nu har vi haft møde med to af dem. Begge har været åbne og positive over for vores invitation, men ingen af dem var opmærksomme på de udfordringer vi ser angående ioniserende stråling. De kunne dog begge se det umiddelbart fornuftige i at opbygge en god relation imellem vores foreninger der hvor det giver mening og fordele for begge parter. For Radiograf Rådet er det især et øget fokus på at minimere, og i sidste ende eliminere, unødig stråling. For begge patientforeninger handler det om at forbedre vilkårene for deres patientgruppe på områder, som i første omgang ikke er direkte relateret til mødet mellem radiograf/patient. Fælles for alle er en forståelse for, at vi hver især har hver vores tilgang til det danske sundhedsvæsen, og at denne diversitet med tiden kan blive vores fordel. Herunder får du en kort præsentation af de to foreninger Radiograf Rådet har haft på kaffe. OM HJERNESKADEFORENINGEN Hjerneskadeforeningen er en landsdækkende, uafhængig, brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. Hjerneskadeforeningen har lokalforeninger over hele landet, og er repræsenteret i samtlige kommuner. OM COLITIS-CROHN FORENINGEN Colitis-Crohn Foreningen er en dansk patientforening, der bekæmper colitis ulcerosa, Crohns sygdom og andre relaterede tarmsygdomme. I dag er der næsten danskere, der lider af tarmsygdommene Crohns sygdom og colitis ulcerosa, og mere end har irritabel tyktarm. FORMÅL: At skabe og opretholde kontakt mellem pårørende til patienter med pludseligt opstået hjerneskade. At virke for, at patienter og pårørende får den bedst mulige sociale støtte, og at støttearbejdet sker i samarbejde med professionelle. At arbejde med indsamling og udbredelse af oplysning om hjerneskadernes natur, patienternes særlige problemer, behandlings og genoptræningsmuligheder, hjælpemidler samt at støtte forebyggende arbejde Stiftet: 1985 Hovedkontor: Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby Hjemmeside: Formand: Niels-Anton Svendsen Medlemmer: Ca familier, svarende til ca mennesker. [Mantra: Liv der redes skal også leves [ FORMÅL: At bekæmpe COLITIS ULCEROSA, CROHNS SYGDOM og andre relaterede tarmsygdomme. Dette formål søges nået ved: - at støtte videnskabelig forskning, - at søge COLITIS-CROHN ramtes forhold forbedret i alle henseender. Dette gælder også for andre relaterede tarmsygdomme. - at udbrede kendskab til sygdommene og derved skabe forståelse for COLITIS-CROHN ramtes kår, samt kårene for andre relaterede tarmsygdomsramte. - at støtte en landsdækkende opbygning af foreningens virke, - at deltage i nordisk og andet internationalt samarbejde.. [ Stiftet: Den 15. marts 1989 Hovedkontor: Klingenberg 15, 2.th., 5000 Odense C Hjemmeside: Formand: Bente Buus Nielsen Medlemmer: Ca [ hjerneskadeforeningen 10 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

11 Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som medlem af Radiograf Rådet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bund solid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Radiograf Rådet, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring: Ring til os på online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Er du studerende? Tjek studiekonto.dk

12 » RADIOGRAF RÅDETS LANDSKURSUS 2014 Torsdag den 30. og fredag den 31. januar 2014 afholder Radiograf Rådet Landskursus. Landskurset foregår på University College Lillebælt, Odense PRISEN INKLUDERER: Torsdag: Morgenkaffe/te inklusive brød, frokost inkl. 1 øl eller 1 vand samt eftermiddagskaffe. Øl/vin/vand samt chips til socialt samvær. Fredag: Morgenkaffe/te, formiddagskaffe m/brød samt madpakke til hjemtur.»»»»»» Fredag aften arrangeres der fællesspisning på Restaurant Birk og Conrad, Karen Brahes vej 3, 5000 Odense C DELTAGERE: Radiografer, røntgensygeplejersker og bioanalytikere, der arbejder med røntgen kan deltage. PRIS FOR DELTAGELSE: Almindelig pris kr ,00 Aktive medlemmer af Radiograf Rådet, DSR eller dbio kr ,00 Radiografstuderende og efterlønsmodtagere/pensionister kr. 900,00 Studie- eller efterløn/pensionist medlemmer af Radiograf Rådet kr. 600,00 Fællesspisning fredag aften (eksklusive drikkevarer) kr. 240,00 TILMELDINGS- OG BETALINGSFRIST: Tilmeldingsfrist er den 7. januar Betaling skal væres Radiograf Rådet i hænde senest den 28. januar NB: VIGTIGT: Hvis Radiograf Rådet skal fremsende en elektronisk faktura, SKAL der oplyses et EAN-nummer SAMT en kontaktperson til dit arbejdssted. HVORDAN TILMELDER JEG MIG OG BETALER: Tilmelding kan ske ved enten at sende tilmeldingsblanketten pr. brev, maile til Jeanette på jeanette@radiograf.dk eller ved at benytte tilmeldingskuponen på Radiograf Rådets hjemmeside under Møder/kurser, Kursus tilmelding. Hvis du sender en mail, skal du huske at oplyse, om du ønsker at deltage i spisningen fredag aften. Betaling kan ske enten til Radiograf Rådets giro eller til Radiograf Rådets konto i Danske Bank, reg. nr konto Husk at anføre hvem og hvad betalingen omfatter. POSTERFREMVISNING Programmet kan ses på radiograf.dk/kurser-moeder VED FÆRRE END 80 TILMELDINGER TIL LANDSKURSET, SER VI OS DESVÆRRE NØDSAGET TIL AT AFLYSE KURSET. Vi gerne invitere radiografer til at fremvise deres posters på Landskursus 14. Den bedste poster vil bliver bragt i Radiografen i forbindelse med artiklen fra LK14. Hvordan kreerer man lige en poster? Spørger du måske. Til hjælp med den øvelse har vi lagt en kogebog op på kursusbeskrivelsen på hjemmesiden. Så det er bare at gå i gang. 12 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

13 LANDSKURSUS 2014 PROGRAM TORSDAG DEN 30. JANUAR Morgenkaffe m/rundstykke og indskrivning Velkomst v/radiograf Rådets formand Charlotte Graungaard Dual Energy CT af hofter Progressivt knogletab anses for at være en prædiktor for løsning af hofteproteser. Knogletab kan overvåges med DXA eller konventionel CT, men begge modaliteter har begrænsninger som Dual Energy CT formentlig kan mindske. En præsentation af et delstudie i et Ph.d.- forløb. Foredragsholder: Forskningsradiograf Bo Mussmann, OUH Abstract (7 min.): 1. Hvad er EOS og STEREOS. Foredragsholder: Stud. Nada og Najwa Hajjaj, UC Lillebælt 2. EOS dosis til gonader ved scoliose. Sammenligningsstudie DR og EOS. Foredragsholder: Stud. Nada og Najwa Hajjaj, UC Lillebælt 3. Projekt i MR. Foredragsholder: Radiograf Kristoffer Bach Nielsen, OUH Pause Diagnosticering af periprosthetiske knoglecyster i patienter med et kunstigt ankelled Flere små case-præsentationer af 3D patienter, heriblandt STAR. Foredragsholder: Radiograferne Janni Jensen og Lise Ludvigsen, OUH Abstract (7 min.): 1. Hvor der handles, der spildes. Foredragsholder: Tina Ørnsholt Trine Vinther Michael Willumsen, BDA Randers. 2. Casepræsentation af venetrombelyse behandling. Foredragsholder: Radiograf Mette Irlov Groes, Kolding Sygehus Frokost Abstract (7 min.): 1. Nefrostomi skift foretaget af radiografer. Foredragsholder: Heidi Hansen, OUH 2. Beskrivelse af knogler. Foredragsholder: Beskrivende radiograf Preben Birk, Middelfart Sygehus. 3.En hverdag som beskrivende radiograf i Colon CT. Foredragsholder: Mette Stove, Herlev Hospital Juridisk Ansvar. Hvem tar det hvem har det v/jurist Arnfrid Joensen Kromann, Sundhedsstyrelsen Kaffepause CT i FAM. Foredragsholder: Radiograf Kristine Skov Hansen Implementation of a Radiology Department as an integral part of an Emergency Department. Foredragsholder: Radiograf Kristian Fog Farsø Blessing, OUH Postergennemgang og socialt samvær Middag på Restaurant Birk & Conrad FREDAG DEN 31. JANUAR Morgenkaffe Learning by Developement (LBD). Udviklingsprojekt mellem skole og klinik. Foredragsholder: Rektor Marianne Gellert UCL Afdelingsradiograf Pica Andersen, Kolding Sygehus Studerende Gonadeafdækning i CT. Foredragsholder: Radiograf- og CT-konsulent Morten Bruun, SVS Esbjerg Kaffepause med brød Oplyses senere Anvendelse af CT og MR skanninger på Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, som led i de retsmedicinske obduktioner og kliniske undersøgelser. I foredraget vil der blive gennemgået lidt om baggrunden for de ovennævnte modaliteters anvendelse og på forskellene i problemstillingerne, der skal besvares i retsmedicinen i forhold til den kliniske radiologi. Der gennemgås udvalgte cases fra både obduktioner men også undersøgelser af levende voldsofre, hvor de klinisk udførte skanninger i stigende grad medinddrages Af hensyn til anonymitet og etik må der ikke tages billeder af de viste slides. Foredragsholder: Nikolaj Friis Hansen, 1. reservelæge Patologisk Afdeling, RH OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 13

14 RADIOGRAFIEN Radiographers Optimise Radiation Dose World Radiography Day November 8, Designed for the ISRRT by Kate Slean, Canadian Association of Medical Radiation Technologists, RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

15 S DAG Radiografiens dag 8. november CXDI-701C Trådløs detektor Oplev friheden Så er der kun kort tid til Radiografiens dag og der skulle nu være foldere på vej til alle tillidsrepræsentanterne. Dagen markeres igen i år ved, at tillidsrepræsentanterne lægger de populære foldere ud, som beskriver hvad en radiograf laver. Folderne lægges ud i venteværelserne (der sendes en stak til alle tillidsrepræsentanter) måske kommer der også bolsjer. Gør I noget særligt ud af Radiografiens dag? På redaktionen modtager vi meget gerne et billede eller en beskrivelse af hvordan I markere Radiografiens dag. Så hiv telefonen op og snup et billede af dine kolleger imens de spiser morgenbrød eller af folderne i venteværelset. Morgenbrød den 8. november Radiograf Rådets hovedbestyrelse besluttede på mødet den 5. september, at der bliver givet et tilskud på 10 kr. pr. medlem i afdelingen til morgenbrød. Vil du gerne have at der bliver købt ind til afdelingen den dag, så henvend dig til din tillidsrepræsentant (TR). Skulle du arbejde på en afdeling uden tillidsrepræsentant (måske i det private?), og kunne du godt tænke dig enten foldere, bolsjer eller morgenbrød? Så skal du henvende dig til din regionsformand. Mailadressen kan ses på bagsiden af bladet. Maximum fleksibilitet Hurtig og effektiv arbejds-/patientflow Høj billedkvalitet og -opløsning Lav dosis Pålidelig og nem at betjene For yderligere information kontakt din lokale Santax Medico repræsentant. Mød Santax Medico på RSNA 2013 i Chicago Santax Medico A/S Santax Medico A/S Bredskifte Allé 11 Produktionsvej Århus V 2600 Glostrup Tel: Tel: aagaard.se OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 15

16 FORÅR I ISLAND Det havde altid været mit ønske at tage et modul i udveksling på radiografuddannelsen. Så da jeg fik muligheden for at tage af sted på modul 12, greb jeg chancen og tog til Island. Af Lilja Dögg Vignisdóttir Mit ophold var dels taget af faglige årsager, og dels personlige årsager. Jeg var meget nysgerrig for at vide, hvordan radiograffaget har udviklet sig i Island, og udover dette ville jeg gerne tilbringe tid sammen med min familie, som bor i Island. Da jeg kom til Island, blev der taget godt imod mig af Díana, uddannelseslederen på radiografuddannelsen på Islands Universitet. Hun fortalte mig kort om studieforløbet, og satte mig i kontakt med andre radiografstuderende, som var meget imødekommende. 16 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

17 Under opholdet var jeg på 4 forskellige afdelinger. Billeddiagnostisk afdeling på Landspítalinn í Reykjavík er opdelt på to steder, Hringbraut og Fossvogur. Jeg var 4 uger på på Hringbraut og 5 uger på på Fossvogur. Jeg har stor interesse indenfor nuklearmedicin, så jeg fik 2 uger på Nuklearmedicinsk afdeling. Udover dette fik jeg mulighed for at rejse nord på til Akureyri og tilbringe én uge på røntgenafdelingen på Sjúkrahúsið á Akureyri. Der delte jeg gratis et hus med en tysk medicinstuderende, som også var i udveksling. De to afdelinger på Landspítalinn er ret forskellige. I Fossvogur er der akutmodtagelse, så der fik jeg oplevet mange forskellige akutte patienter i almindelig røntgen, CT og MR. På Hringbraut er der ingen akutmodtagelse, så der er hovedparten af vores patienter indlagte og kræftpatienter. Jeg fik lov til selv at bestemme, hvor jeg helst ville være. Jeg valgte nuklearmedicinsk studieretning, da jeg har lidt mangel på praktisk erfaring i MR. For at få erfaring med denne modalitet, brugte jeg derfor en god del af den tid, hvor jeg var i Island i MR. Fagkamp Afdelingerne er ret små set med dansk skala. Hver afdeling har kun én CT skanner og én MR skanner. Til hverdag kører radiograferne ca patienter igennem CT skanneren, og det er kun i dagtimerne. I perioden jeg var på Landspítalinn, havde radiograferne holdt op med at tage ekstra vagter og fra den 1. august ville 2 ud af 3 radiografer opsige deres stillinger for at kæmpe for bedre overenskomster. Det betød, at vi var i underskud hele tiden og mangel på personale var hverdag. Men selvom arbejdsbetingelserne var langt fra, at være acceptable og radiograferne var trætte af situationen, så var de utrolig gode til at holde moralen oppe. Vi mødtes flere gange efter arbejde for at spise sammen eller tage en kop kaffe og hygge. (1.august vandt de kampen for en bedre overenskomst og arbejder nu hen imod en bedre vagtplan og bedre arbejdsbetingelser). Islandske radiografer arbejder meget selvstændigt, og det er ikke tit, de drøfter undersøgelserne med radiologerne. Fritid Selvom der tit var rigtig travlt og kollegerne var langtrætte, var der altid tid til, at jeg kunne prøve mig frem, og jeg fik arbejdet rigtig meget selvstændigt. Islandske radiografer arbejder meget selvstændigt, og det er ikke tit, de drøfter undersøgelserne med radiologerne. Sjov og ballade var der også tid til under forløbet, hvor jeg fik nydt den islandske natur til det yderste. Jeg vandrede i bjerge, vadede over floder, svømmede i varme kilder og tilbragte meget tid med min familie. Jeg nåede at fejre min søsters studentereksamen, min mors 50 års fødselsdag og flere glædelige oplevelser. Jeg vil gerne takke Line Wedfall (International Coordinator, Metropol) for hjælpen ved hele forløbet. Udover at hjælpe med ansøgning af Erasmus stipendium, hjælp ved modul 12 opgaven og at svare alle mine mails, selvom hun var på ferie, oprettede hun simpelhen en samarbejdesaftale mellem Metropol og Universitetet i Island, da den ikke var til stede på forhånd! Jeg takker min familie for den vidunderlige tid vi tilbragte sammen. Og selvfølgelig Radiograf Rådets studiefond for støtten til mit ophold. OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 17

18 TAKT TONE &Radiologisk Klinik på Rigshospitalet har fået Region Hovedstadens arbejdsmiljøpris. Det har de, fordi de har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Radiologisk klinik er Danmarks største røntgenafdeling med 300 medarbejdere ansat. Ud over at være en tætbefolket arbejdsplads er afdelingen også et multikulturelt miljø, hvor personalegruppen er udgjort af 24 forskellige nationaliteter. Af Michael Dreyer Det begyndte med Region Hovedstadens TrivselOP undersøgelse (en fælles regional trivselsmåling, red.), som indikerede, at vi havde problemer med mobning. Ikke hele afdelingen, men der var nogle teams, der bonede ud. udtaler arbejdsmiljørepræsentant (og tillidsrepræsentant) Søren Brogaard. Vi i arbejdsmiljøgruppen var lidt forundrede over resultatet af TrivselOP, så vi lavede en lille ekstra miniundersøgelse, hvor spørgsmålene var lidt mere specifikke end i TrivselOP. Det resulterede i, at den mobning som personalet havde oplevet i TrivselOP, faktisk viste sig at være en hård omgangstone. Vi var glade for at finde ud af, at det dog ikke var mobning, der var det store problem. Rå, men kærlig? Det er jo et interessant aspekt, at der i undersøgelsen af mobning blandt deltagerne blev givet en definition på mobning, som bundede i en rå omgangstone. Ofte opleves mobning som personrettet chikane, men en rå omgangstone opleves af mange som en stor belastning af det psykiske arbejdsmiljø og som mobning. Det er jo sådan, at der hvor man siger, at vi har en rå men kærlig tone her, så er den ofte mere rå, end den er kærlig. Arbejdsmiljøgrupperne gik derefter i gang med at se på, hvad der kunne gøres ved det problem. Der blev arrangeret to temadage på afdelingen, hvor alle faggrupper og ledere var repræsenteret. På temadagen blev personalet opdelt i grupper, og så skulle 18 RADIOGRAFEN OKTOBER 2013

19 de diskutere, hvad de mener, er god omgangstone og hvilke anbefalinger, de ville komme med til at bevare en positiv omgangsform. De to temadage endte ud med 6 bud på god omgangstone fra personalet selv, som der så kunne arbejdes videre ud fra. Det har i processen været vigtigt, at hele personalegruppen har været involveret. De 6 bud har igen været omdrejningspunkt for små events, som de forskellige teams/personalegrupper har fået til opgave at gøre reklame for. Det har været med til at sætte fokus på omgangstonen, og det er i dag mere legalt at gøre opmærksom på hvis "tonen er ude af takt." Det er blandt andet lykkes at få omtale af nogle af projekterne, nemlig morgensang og fælles gymnastik, omtalt i Dagens Medicin. Ikke færdig Det skal dog siges, at vi stadig mangler en spørgeskemaundersøgelse, der skal følge op på de mange tiltag, der er gjort. Vi venter på den næste trivselop, som forhåbentlig vil dokumentere en forbedring i omgangstonen. Desuden er det et fortløbende arbejde, når man skal forsøge at lave en kulturændring, så det er noget, der skal blive ved med at være fokus på, fortsætter Søren Brogaard. Jeg vil dog også lige sige, at vi også inden undersøgelsen havde en god ar- bejdsplads. Der er altså ikke tale om en radikal ændring af arbejdspladskulturen, men jeg synes, det er rigtig positivt, at alle medarbejdere og ledere er med på at gøre en indsats for at gøre det endnu bedre. Psykisk arbejdsmiljø er noget man skal gøre noget ved MENS det fungerer. Hvis man først har rigtig store problemer med alvorlige ting som f.eks. mobning, så tror jeg, det er svært at vende skuden. Endelig skal man heller ikke være blind for, at der selv på den bedste arbejdsplads kan gemme sig medarbejdere som på grund af arbejdsklimaet oplever, at det er svært at komme på arbejde. BUD PÅ GOD OMGANGSTONE De seks bud om god adfærd, som både læger, radiografer, sygeplejersker, sekretærer og portører har været med til at udarbejde, er slået op i plakatformat alle steder på afdelingen. Plakaterne forestiller store vindmøller i alle regnbuens farver. På møllernes vinger står: 1. Vi hilser på hinanden. 2. Jeg skal være den bedste udgave af mig selv i enhver situation. 3. Har du grint med dine kolleger i dag?. 4. Mit udgangspunkt er, at alle gør deres bedste. 5. Jeg har ansvar for at stoppe sladder. 6. Jeg respekterer og viser forståelse for andres forskellighed. OKTOBER 2013 RADIOGRAFEN 19

20 DET KAN DU FÅ MEDLEMSFORDELE Radiograferne er en lille gruppe, så vi har brug for alle i fællesskabet - også dig! Radiograf Råd et sikrer dine rettigheder og hjælper dig, når du har brug for det. V i gør vores yderste for at forbedre dine løn- og arbejdsforhold. Vi yder bistand, hvis du kommer ud for en arbejdsskade. Vi forsikrer dig også imod ubehag elige overraskelser fra patient-forsikringen. Vi sørger for uddannelse af alle vores tillidsvalgte, og arbejder for faglig udvikling af radiografer. Vi giver dig et spændende fagb lad og mulighed for støtte til at komme på kurser og kongress er - også i udlandet. FORBRUGSFORENINGEN Er det kontante fordele du er ude efter, så er forbrugsforeningen lige sagen. Som medlem af Radiograf Rådet kan du få et forbrugsforeningenkort som give r kontante rabatter i en lang række forretningen. Som medlem af forbrugsforening en kan du også få et METRO kort, så du kan handle stort ind til lave priser med rabat. Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening og i dag også Danmarks næststørste betalingskort. Vi har siden begyndelsen i 1886 arbejdet for at give danskerne en bedre privatøkonomi. KONTANTE FORDELE Desuden har Radiograf Rådet indg ået en række aftaler som kan give dig kontante fordele af dit med lemskab her er et udpluk. BANKFORDELE MED RADIOGRAF BANK Som medlem af har du mulighed for at indgå særligt god aftale hos Lån & Spar Bank. Dette kald er vi Radiograf Bank. Lån & Spar Bank har vi fokus på dig. Det betyder blandt andet, at du får personlig rådgivning og gode råd om, hvordan din økonomi kan blive så god som mul ig. På deres hjemmeside kan du se hvad de kan tilbyde af ford ele for din økonomi. BILLIG FORSIKRING IGENNEM BAUTA Du har også adgang til at få billig e forsikringer igennem Bauta forsikring. Bauta Forsikring blev stifte t i Formålet var at tilbyde sygeplejersker og andre grup per inden for sundhedssektoren attraktive privatforsikrin ger. Den målsætning arbejder vi stadig efter. Bauta Forsikring er i dag en del af LB Forsikring (Lærestadens Brandforsikring), som bygger på gensidighed. Det betyder, at man har forsikring i et fællesskab, hvor fordele og forpligtelser følges ad. Forsikringer skal have en fornuftig pris og en god dækning. BAU TA FOR SIK RIN G en del af LB Forsikring Er du studerende? De studerende er fagets fremtid og som studerende kan du også få en lang række fordel af dit medlemskab. 20 RADIOGRAFEN OKTOBER KONTANTE FORDELE : Samme mu- lighed for medlemskab af forbrugsforeningen, radiografbank og billige forsikringer, samt en klækkelig rabat på CT-bogen. gelse i råd på skolerne. Desuden varetager Radiograf Rådet dine interesser som studerende, og søger samarbejde mellem de tre studiesteder. + INDFLYDELSE : dels gennem + HJÆLP : Alle studerende kan til Radiograf Rådets uddannelsespolitiske arbejde, dels gennem RSD's egen delta- enhver tid søge hjælp og assistance hos Radiograf Rådet.