Fremstilling af bioethanol

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af bioethanol"

Transkript

1 Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg Linkadresserne fungerer pr Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg kan laves enkeltvis eller samlet som et undervisningsforløb om bioethanol, hvor der fokuseres på sammenhængen mellem substrattype, forbehandling og udbytte. Ethanol-fremstillingsforsøgene kan laves som en udvidelse af forsøg e) Gærcellernes udnyttelse af forskellige carbohydrater fra Bioteknologi 2, tema 3. Teorien bag fremstilling af første- og andengenerations bioethanol fremgår af Bioteknologi 3, side Enzymer til forsøgene kan bestilles på: A Førstegenerations bioethanol af mono- og disaccharider Til dette forsøg anvendes forskellige mono- og disaccharider, fx fructose, glucose, galactose, lactose, saccharose og maltose som udgangspunkt for fermenteringen. Teori se Bioteknologi 3, s Materialer Mono- og disaccharider Bagegær Postevand 1000 ml koniske kolber Glasspatel Gummipropper med gærlås med (kalk)vand Præcisionsvægt Fremgangsmåde Dag 1 1. De rengjorte opstillinger klargøres. 2. Markér kolberne med jeres navn og carbohydrattype. 3. Til hver kolbe tilsættes 25 g gær og 200 ml lunkent postevand. 4. Der omrøres til gæren er helt opløst. 5. Beregn hvor meget carbohydrat der skal tilsættes hver kolbe. Koncentrationen skal være 10 vægt%, og kolberne fyldes op til 400 ml. Der skal tilsættes samme mængde til alle kolber. 6. Til hver kolbe tilsættes carbohydrat, og kolberne efterfyldes med postevand til 400 ml. 7. Propper med gærlås monteres. 8. Gærlåsene fyldes halvt op med (kalk)vand. 9. Vej hele opstillingen og notér vægten for dag Tæl antallet af bobler i et minut til tiden 10, 20, 30, 40, 50, 60 og 70 minutter. 11. Lad opstillingen stå ved stuetemperatur 3-7 dage. Dag 2 (slutdag) 1. Vej hele opstillingen og notér vægten for dag Beregn og notér vægttabet. Figur 1. Fremstilling af førstegenerations bioethanol. Bodil Blem Bidstrup Bioteknologi by Nucleus Forlag ISBN /10

2 3. Beregn bioethanoludbyttet således: g m 46,0688 m ethanol = m co2 ethanol mol m = m co2 = m co2 1,045 co2 g 44,01 mol Ved et vægttab på fx 20,0 g for en kolbe, er det tilsvarende bioethanoludbytte på 20,9 g. 4. Følg vejledningen for destillation. Resultater Vægt af opstilling dag 1 [g] T10 T20 T30 T40 T50 T60 T70 Vægt af opstilling dag 2 Vægttab [g] Carbohydrat 1 Carbohydrat 2 Carbohydrat 3 Carbohydrat 4 Carbohydrat 5 Carbohydrat 6 Kommentarer Beregnet bioethanoludbytte [g] Resultatbearbejdning 1. Afbild resultaterne fra de forskellige kolber i et diagram med tiden som x-akse og antal CO 2 - bobler/minut som y-akse. 2. Forklar kurvernes forløb. Hvorfor er de ikke ens? 3. Er der en sammenhæng mellem kurveforløbet fra dag 1 og vægttabet på dag 2? 4. Hvad er der sket fra dag 1 til dag 2? 5. Kommentér det beregnede bioethanoludbytte fra de forskellige opstillinger. 6. Kan gærcellerne udnytte de forskellige carbohydrater lige godt? Begrund svaret. 7. Gør rede for mulige fejlkilder i forsøget. 8. Hvordan kan dette forsøg varieres? 9. Hvordan kan viden fra dette forsøg udnyttes til planlægning af produktion via fermentering? 2/10

3 I. Destillation Materialer Kolber med færdiggæret opløsning 500 ml måleglas Tragt Rundfilter/kaffefilter Destillationsudstyr: 1000 ml rundkolbe, varmekappe eller bunsenbrænder, termometer, kondenseringsrør med slanger og vandkobling, 25 ml måleglas, kogesten, antiskummiddel Fremgangsmåde 1. Hæld den færdiggærede væske i et måleglas og notér volumen. 2. Filtrer eventuelt væsken gennem et filter i en tragt. 3. Hæld væsken i en rundkolbe, tilsæt 1 tsk. kogesten og 1 dråbe antiskummiddel. 4. Vej og notér den præcise vægt for opsamlingsglas 1 og Tilkobl glasrør, termometer, slanger, vandkøling og måleglas. 6. Skru op på max varme i varmekappen og hold øje med temperaturen i termometret. 7. Når opløsningen begynder at koge, skrues ned for varmen så det småkoger. 8. Destillationen og opsamlingen af ethanol i måleglasset fortsætter så længe damptemperaturen ligger på o C. 9. Når damptemperaturen stiger over 80 o C, skiftes opsamlingsmåleglasset (= destillat 1) til et andet (= destillat 2), og destillationen fortsætter til temperaturen når 98 o C hvorpå opsamlingsmåleglasset fjernes, og destillationen afbrydes. 10. Aflæs det præcise volumen for destillat 1 og Bestem den præcise vægt for destillat 1 og 2. Figur 2. Destillationsapparat. Pilene angiver kølevandets retning. Resultater Carbohydrat 1 Carbohydrat 2 Carbohydrat 3 Carbohydrat 4 Carbohydrat 5 Carbohydrat 6 Beregnet bioethanoludbytte fra forsøg A [g] Præcist volumen af destillat 1 [ml] Præcist volumen af destillat 2 [ml] Præcis vægt af destillat 1 [g] Præcis vægt af destillat 2 [g] Alkoholprocent i destillat 1 (volumenprocent) Alkoholprocent i destillat 2 (volumenprocent) Alkoholprocent i destillat 1 (vægtprocent) Alkoholprocent i destillat 2 (vægtprocent) 3/10

4 Resultatbearbejdning 1. Hvad kan grunden være til at der laves et 1. og 2. destillat fra hver opstilling? 2. Beregn alkoholkoncentrationen i den færdiggærede væske se vejledning. 3. Hvor stærk en alkoholisk væske fik du fremstillet i din oprindelige fermenteringskolbe, med andre ord hvad var alkoholprocenten? 4. Hvorfor er det ikke muligt at opnå en alkoholprocent over 14 selv om der tilsættes mere substrat til gærceller? 5. Er der overensstemmelse mellem det beregnede bioethanoludbytte og den bestemte alkoholprocent for destillaterne hvordan kan afvigelser forklares? 6. Beregn hvor meget substrat der skal til for at danne 1 liter 96 % ethanol. 7. Hvorfor er der forskel på ethanoludbyttet alt efter hvilket substrat der fermenteres? 8. Hvordan kan destillationsforsøget varieres? 9. Hvordan kan viden fra dette forsøg udnyttes til bioethanolproduktion? II. Bestemmelse af alkoholkoncentration Alkoholindholdet i en blanding kan angives på to måder, nemlig som volumenprocent og som vægtprocent, dvs. massebestemmelse. På alkoholiske drikke er alkoholindholdet typisk angivet som volumenprocent, fx 4,6 % for en almindelig pilsner. Vægtprocent af alkohol i en blanding er et udtryk for den relative masse af alkohol i blandingen fx i jeres destillater. Vægtprocent og volumenprocent i en blanding beregnes således: masse af stoffet vægtprocent = 100 % masse af blandingen volumen af stoffet volumenprocent = 100 % volumen af blandingen idet ethanol har en massefylde på 0,789 g/ml. Alkoholkoncentration angivet som volumenprocent giver en højere værdi end angivet som vægtprocent. 4/10

5 B Førstegenerations bioethanol af polysaccharider med og uden enzym Til dette forsøg anvendes forskellige polysaccharider fx amylose i form af majsstivelse, kartoffelstivelse og hvedestivelse, som udgangspunkt for fermenteringen. Fermenteringen udføres med og uden stivelsesspaltende enzymer, amylase og amyloglucosidase. Teori se Bioteknologi 3, s Materialer Mono- og disaccharider Bagegær α-amylase, Termamyl 120 Amyloglucosidase, AMG 300 Ionbyttet vand 1000 ml koniske kolber 1M HCl Måleglas Glasspatel Gummipropper med gærlås med (kalk)vand Præcisionsvægt Fremgangsmåde Dag 1 1. De rengjorte opstillinger klargøres. 2. Markér kolberne med jeres navn, carbohydrattype og +E eller -E for henholdsvis kolber med enzym og uden enzym. 3. Tilsæt 40,0 g carbohydrat til hver kolbe og 300 ml ionbyttet vand. 4. Tilsæt 2 ml Termamyl 120 (α-amylase) og 4 ml AMG 300 (amyloglucosidase) til +E kolberne. 5. Til hver kolbe tilsættes 25 g gær og der omrøres til gæren er helt opløst. 6. Kolberne efterfyldes med ionbyttet vand til 400 ml. 7. ph justeres til 6.0 ved tildrypning af HCl. 8. Propper med gærlås monteres. 9. Gærlåsene fyldes halvt op med (kalk)vand. 10. Hver opstilling placeres på en præcisionsvægt der er koblet til en datalogger. Dataloggeren skal være indstillet til at opsamle opstillingens vægt hver 30. minut over to døgn. Figur 3. Fremstilling af førstegenerations bioethanol på vægt. 5/10

6 Dag 2 (slutdag) Forsøget afsluttes og vejledning for destillation følges. Resultater Carbohydrat 1 Carbohydrat 1 Carbohydrat 2 Carbohydrat 2 Carbohydrat 3 Carbohydrat 3 Startvægt [g] Slutvægt [g] Vægttab [g] Beregnet bioethanol-udbytte [g] Resultatbearbejdning 1. Lav et diagram over vægtudviklingen over to døgn i de forskellige opstillinger, idet x-aksen angiver tiden og y-aksen angiver vægten. 2. Forklar kurveforløbene hvorfor sker vægttabet ikke lige hurtigt og hvordan kan forskelle i vægttab forklares? 3. Beregn de forskellige værdier for vægttab og bioethanoludbytte vha. formlen i forsøg A. 4. Gør rede for mulige fejlkilder i forsøget. 5. Hvordan kan dette forsøg varieres og med hvilke resultater? 6. Hvilke konklusioner kan du drage af forsøget? 6/10

7 C Andengenerations bioethanol af planteaffald med og uden enzym Til dette forsøg anvendes forskellige slags planteaffald fx kartoffelskræller, æbleskræller og græsafklip som udgangspunkt for fermenteringen. Fermenteringen udføres med og uden enzymerne cellulase og amyloglucosidase. Teori se Bioteknologi 3, s Materialer Planteaffald Bagegær Ionbyttet vand 1000 ml koniske kolber Celluclast 1,5 L FG (cellulaseenzymkompleks) AMG 300 (amyloglucosidase) 1M HCl Gummipropper med gærlås med (kalk)vand Præcisionsvægt Diverse glasvarer og pipetter Fremgangsmåde Dag 1 1. De rengjorte opstillinger klargøres. 2. Markér kolberne med jeres navn, carbohydrattype og +E eller -E for henholdsvis kolber med enzym og uden. 3. Tilsæt 40,0 g carbohydrat til hver kolbe og 300 ml ionbyttet vand. 4. Tilsæt 2 ml Celluclast og 4 ml AMG 300 til +E kolberne. 5. Til hver kolbe tilsættes 25 g gær og der omrøres til gæren er helt opløst. 6. Kolberne efterfyldes med ionbyttet vand til 400 ml. 7. ph justeres til 6.0 ved tildrypning af HCl. 8. Propper med gærlås monteres. 9. Gærlåsene fyldes halvt op med (kalk)vand. 10. Hver opstilling placeres på en præcisionsvægt der er koblet til en datalogger. Placer opstillingerne så lunt som muligt. Dataloggeren skal være indstillet til at opsamle opstillingens vægt hver 30. minut over to døgn. Figur 4. Planteaffald i form af kartoffelskræller. Dag 2 Afslut forsøget og følg vejledning for destillation. Resultater Carbohydrat 1 Carbohydrat 1 Carbohydrat 2 Carbohydrat 2 Carbohydrat 3 Carbohydrat 3 Startvægt Slutvægt Vægttab [g] Beregnet bioethanoludbytte [g] 7/10

8 Resultatbearbejdning 1. Lav et diagram over vægtudviklingen over to døgn i de forskellige opstillinger, idet x-aksen angiver tiden og y-aksen angiver vægten. 2. Forklar kurveforløbene hvorfor sker vægttabet ikke lige hurtigt, og hvordan kan forskelle i vægttab forklares? 3. Beregn de forskellige værdier for vægttab og bioethanoludbytte vha. formlen i forsøg A. 4. Gør rede for mulige fejlkilder i forsøget. 5. Hvordan kan dette forsøg varieres og med hvilke resultater? 6. Hvilke konklusioner kan du drage af forsøget? 8/10

9 D Andengenerations bioethanol af halm med og uden autoklavering Til dette forsøg anvendes halm som udgangspunkt for fermenteringen. Fermenteringen udføres med og uden autoklavering og med enzymer til spaltning af celluloseforbindelserne. Teori se Bioteknologi 3, s Materialer Halm 1000 ml koniske kolber Tætsluttende propper Propper med gærlås med (kalk)vand Ionbyttet vand Koncentreret svovlsyre, 98 % H 2 SO 4 2M NaOH 2M HCl 0,1 M citratpuffer lavet af 10 g citronsyre opløst i 1 L demineraliseret vand, ph = 5 Novozym 188 Celluclast 1,5 L FG Bagegær Varmeskab Saks Blender Diverse glasvarer og pipetter Fremgangsmåde Dag 1 (dobbeltmodul) 1. De rengjorte opstillinger klargøres. 2. Markér kolberne med jeres navn, +A eller -A for henholdsvis kolber med og uden autoklavering. 3. Halm klippes fint med en saks og blendes endnu finere i en blender. 4. Afvej 25 g halm-smulder pr. kolbe. 5. Tilsæt 300 ml ionbyttet vand pr. kolbe. 6. I stinkskab og ved brug af sikkerhedsbriller og handsker tilsættes 3 ml koncentreret H 2 SO 4 pr. kolbe. 7. Omrør grundigt med glasspatel og luk kolber med tætsluttende propper. 8. +A kolber autoklaveres i en time. 9. -A kolber placeres i 50 o C varmeskab i en time. 10. Kolberne afkøles til grader. 11. I stinkskab og ved brug af sikkerhedsbriller og handsker justeres ph til 4,8 med 2M NaOH, idet der omrøres grundigt undervejs. 12. Halmmassen hældes i en stor tragt med filterpapir og skylles to gange med 500 ml ionbyttet vand. 13. Den skyllede halmmasse hældes tilbage i den rengjorte koniske kolbe. 14. Tilsæt 500 ml citratpuffer til hver kolbe. a b Figur 5. a. Ikke autoklaveret halm. b. Autoklaveret halm. 9/10

10 15. I stinkskab og ved brug af sikkerhedsbriller og handsker justeres ph til 5 enten ved tildrypning af HCl, hvis ph skal sænkes, eller ved tildrypning af NaOH, hvis ph skal hæves. Grundig omrøring undervejs. 16. Hver kolbe tilsættes 2 ml Novozym 188 og 6 ml Celluclast 1,5 L FG, der omrøres og lukkes med tætsluttende propper. 17. Kolberne placeres i 50 o C varmeskab i en uge. Omrystning i løbet af ugen er en fordel. Dag 2 1. Tag kolberne ud af varmeskab og lad dem afkøle til 30 o C. 2. Tilsæt 15 g bagegær til hver kolbe og monter gærlåse med (kalk)vand. 3. Vej hver opstilling på en præcisionsvægt og notér vægten. 4. Placer opstillingerne i 30 o C varmeskab i to uger. Dag 3 (dobbeltmodul) 1. Tag kolberne ud af varmeskab og vej hver opstilling på en præcisionsvægt, notér vægten. 2. Overfør kolbens indhold til en stor rundkolbe således at rundkolben er ca. halvt fyldt op. 3. Følg vejledningen for destillation. Resultater Startvægt Slutvægt Vægttab [g] Beregnet bioethanoludbytte [g] Halm + Autoklavering Halm - Autoklavering Resultatbearbejdning 1. Forklar udførligt hvad der sker med halmen under de enkelte trin i fremgangsmåden, nemlig findeling, svovlsur hydrolyse, opvarmning, enzymatisk reaktion, fermentering. 2. Beregn vægttab og bioethanoludbytte via forsøg A. 3. Er der overensstemmelse mellem det beregnede ethanoludbytte og det opnåede ethanoludbytte ved destillation? Begrund svaret. 4. Gør rede for mulige fejlkilder i forsøget. 5. Hvordan kan dette forsøg varieres og med hvilke resultater? 6. Hvorledes adskiller fremstilling af 2. generations bioethanol sig fra fremstilling af 1. generations bioethanol? 7. Hvilke konklusioner kan du drage af forsøget? 8. Hvordan kan viden fra dette forsøg udnyttes til planlægning af produktion via fermentering? 10/10

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 www.biotechacademy.dk Christoffer Norn, Simon Guldberg Poulsen. Biotech Academy. Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 Forord Denne øvelsesvejledning er udformet

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.

Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L) Ølbrygning Udarbejdet af Jacob Højgaard Thinggaard, Viborg Gymnasium og Hf for Aktuel Naturvidenskab. Se også artiklen: Ølbrygning avanceret bioteknologi i nr. 5 2016. http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/aktuel_naturvidenskab/nr

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Udbytteberegning ved fermentering

Udbytteberegning ved fermentering Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 6 Udbytteberegning ved fermentering Opgaven bygger videre på Bioteknologi 2, side 11-18. Ved fermenteringsprocesser er det af stor teknisk og økonomisk betydning

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bioethanol. Jonas Fardrup Hennecke. Mathias Brodersen. Annica Maria Offersen. Simon Paw Dam Bodholt

Bioethanol. Jonas Fardrup Hennecke. Mathias Brodersen. Annica Maria Offersen. Simon Paw Dam Bodholt Bioethanol Af: Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Annica Maria Offersen Simon Paw Dam Bodholt 1 Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning Side 3 Projektoplæg Side

Læs mere

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder

Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Forsøgsvejledning til produktion af biogas pa energiafgrøder Efter GRØNVISION, Risø, http://kortlink.dk/risoe/97ft. Tilpasset af Bent Rasmussen, Bjerringbro Gymnasium og Susanne Frydendal Nielsen og Maibritt

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj Oprensning af fructofuranosidase fra gær Formål Øvelsens formål er at demonstrere, hvordan et enzym kan ekstraheres fra gær og groft oprenses via gelfiltrering. Desuden bestemmes enzymets aktivitet og

Læs mere

Opgave 1.1 1 KemiForlaget

Opgave 1.1 1 KemiForlaget Opgave 1.1 Byg et monosaccharid Kulhydrat-molekylerne består af tre forskellige atomer : arbon, (sorte); ydrogen, (hvide), og Oxygen,O (røde). 1. Lav en ring af 5 -atomer og et O-atom. 2. Byg en gruppe

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Bestemmelse af celletal

Bestemmelse af celletal Bioteknologi 2, Tema 3 Forsøg 4 Bestemmelse af celletal Mange klassiske mikrobiologiske metoder har til formål at undersøge hvor mange mikroorganismer man har i sin prøve. Det undersøger man gennem forskellige

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Dialyse og carbamidanalyse

Dialyse og carbamidanalyse C.12.1 Dialyse og carbamidanalyse Formål: Ved dialyse af en vandig opløsning af proteinet albumin og det lavmolekylære stof carbamid trænes forskellige laboratorieprocedurer (afpipettering, tidtagning,

Læs mere

Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys

Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys NEDBRYDNING AF POLYSACCHARIDER VED BRUG AF LYS JULIANE PLAGBORG BAK SØRENSEN UNGE FORSKERE 2016/2017 Bohrskolen afd. Vita 8. klasse Baggrund for projektet:

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Konkurrence mellem to bakteriearter

Konkurrence mellem to bakteriearter 1 Biologi-forsøg: Populationsbiologi/evolution Konkurrence mellem to bakteriearter Forsøget undersøger, hvordan en ydre miljøfaktor (temperatur) påvirker konkurrencen mellem to forskellige arter. I dette

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens. 054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Pilsner til 20 liter, ca. 4,5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en Pilsnerøl. Sættet indeholder følgende: 2½ kg Spraymalt fra Muntons 500 gram valset maltblandning 100 gram

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen Bearbejdning af ØkoFyn gruppens tilsvarende eksperiment og tilpasning af dette til brug af PASCO datafangst nitratelektrode og spektrofotometer Introduktion Når en landmand høster sine afgrøder, fjerner

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:

Læs mere

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager

Koppers. Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark. Plant Manager Koppers Koppers European Operations Carbon Materials & Chemicals Nyborg Works Avernakke 5800 Nyborg Denmark Kontaktperson Dan Baade-Pedersen Plant Manager Tel +45 63 31 31 75 Mobile +45 20 10 89 00 PedersenDB@koppers.eu

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1

Grundskole PRODUKTION AF MOZZARELLA. Lærervejledning SIDE 1 PRODUKTION AF MOZZARELLA SIDE 1 Om forløbet Forløbet er planlagt således, at det i vid udstrækning er elevernes egne iagttagelser, der danner grundlaget for den tilhørende teori. Forløbet kan laves på

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE.

ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. ORGANISK KEMI. UNDERVISNINGSFORLØB I 8. OG 9 KLASSE. Enzym Klavs Ravn Gydesen Præstemoseskolen Hvidovre som Science kommune 2009/2010 1 Indhold Indledning:... 4 Første del vedrørende 8. kl.:... 4 Undervisningsmål

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet

Læs mere

Kemiøvelser (til eleverne)

Kemiøvelser (til eleverne) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til eleverne) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole 1. Eksperiment: Opløselighed af lithiumchlorid Formål: Bestemme

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Algedråber og fotosyntese

Algedråber og fotosyntese Algedråber og fotosyntese Fotosyntesen er en utrolig kompleks proces, som kan være svær at forstå. Heldigvis kan fotosyntesen illustreres på en måde, så alle kan forstå, hvad der helt præcist foregår i

Læs mere

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske

Pressemeddelelse. Mælkebøttevin. Tap solens farve på flaske Pressemeddelelse Mælkebøttevin Tap solens farve på flaske Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) kaldes også Løvetand eller Fandens Mælkebøtte. Den er en to- eller flerårig urt, som danner en grundstillet

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Navn: Forsøgsvejledning Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål med forsøget Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September

Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Provisorisk prøvningsmetode 99-1 Udsendt: Februar 1996 Revideret: September Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998 Vejteknisk Institut Provisorisk prøvningsmetode 99-1 September 1998 Side 2 af 8 Bestemmelse af vanduopløselige stoffer i tøsalt prvi 99-1:1998

Læs mere