Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse"

Transkript

1 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 10. klasse

2 Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 7 Kommunikation 8 It og medier 10 Innovation og entreprenørskab 11 Uddannelsesafklaring 12

3 Indledning Faget fysik/kemi er et tilbudsfag i 10. klasse. I faget tages udgangspunkt i elevernes allerede op nåede kompetencer, færdigheder og viden fra undervisningen i fysik/ kemi i klasse. Fagets omdrejningspunkt er elevernes fortsatte udvikling af deres naturfaglige kompetencer gennem arbejdet i fysik/kemi. I fysik/kemi i 10. klasse arbejdes der ligesom i naturfagene tidligere i skoleforløbet og naturfag i 10. klasse med kompetenceområderne undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation. Hvert kompetenceområde består af et kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensområder, og der arbejdes inden for disse med en række problemstillinger, der formuleres i samarbejde mellem lærer og elever. I fysik/kemi arbejdes med to typer mål: Naturfaglige mål beskriver de arbejdsmetoder og processer, som er fælles for fysik/kemi og naturfag i 10. klasse. De naturfaglige mål er udfoldet i et færdigheds- og vidensområde, og i et undervisningsforløb kan flere af de naturfaglige mål blive inddraget. Der er progression i de naturfaglige mål fra 1. klasse i natur/teknologi til 10. klasse i fysik/kemi og naturfag. De fagspecifikke mål beskriver det særskilte stofindhold i fysik/kemi, og de er udfoldet i fem færdigheds- og vidensområder. Ved planlægningen af undervisningen skal begge typer af mål inddrages således, at kompetencerne udvikles i et samspil mellem de naturfaglige og de fagspecifikke mål. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde, herunder med fælles naturfaglige problemstillinger i det omfang, klassen eller enkelte elever har andre naturfaglige valgfag. Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 3

4 Trinforløb for 10. klassetrin I faget fysik/kemi skal eleverne lære om fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi samt sammenhænge i og anvendelse af denne viden. I samarbejdet med de naturfaglige valgfag i 10. klasse skal eleverne bygge videre på natur/teknologi og fysik/ kemi i klasse og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende, formulere og tage stilling til problemstillinger med fysisk og kemisk indhold. Undersøgelse Kompetenceområdet undersøgelse omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Undersøgelser i naturfag er naturfaglige mål i fortsættelse af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi på klassetrin og fokuserer på formulering, undersøgelse og evaluering af naturfaglige problemstillinger ud fra elevernes egne hypoteser. Stof og stofkredsløb fokuserer på undersøgelser af stofkredsløb ud fra kemiske analysemetoder, som eleverne selv er med til at udvælge og anvende. Partikler, bølger og stråling fokuserer på elevernes undersøgelser af kosmisk stråling og det elektromagnetiske spektrum. Energiomsætning fokuserer på undersøgelser af energiteknologi. Jorden og universet fokuserer på undersøgelser af Jordens ressourcer. Produktion og teknologi fokuserer på undersøgelser af en produktionsvirksomhed og elevernes kendskab til delprocesser i en produktion. Undersøgelser i naturfag Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i klasse til egnet sig en stadig mere systematisk tilgang til arbejdet med undersøgelser i naturfag. I 10. klasse er der fokus på, at eleverne formulerer egne hypoteser ud fra naturfaglige problemstillinger, som undersøges med fx indsamling og analyse af data eller analyse af naturfaglige modeller. I forbindelse med dataopsamling anvender eleverne it-baserede værktøjer som fx dataloggere eller simuleringer. Eleverne skal forholde sig kildekritisk til de indsamlede data og have fokus på eventuelle fejlkilder, når de skal analysere undersøgelsesproces og data. På baggrund af analysen skal eleverne kunne bekræfte, omformulere eller forkaste deres hypoteser og dermed vurdere, om undersøgelsen giver basis for en konklusion, der eventuelt kan generaliseres, fx ved sammenligning med andre foreliggende undersøgelsesresultater. Eleverne formidler resultaterne af deres undersøgelser ved hjælp af selvvalgte, egnede formidlingsformer. Stof og stofkredsløb Forløbet skal gøre eleverne i stand til at udvælge og anvende kemiske analysemetoder i deres egne undersøgelser af stofkredsløb. Der er et øget fokus på forståelsen af stofkredsløb både set som en helhed og som en række delprocesser, der kan undersøges særskilt. Derfor skal eleverne anvende flere forskellige analysemetoder, og de skal arbejde med både kvalitativ analyse, som fx påvisning af ioner, elektrokemisk analyse som fx elektrolyse, og kvantitativ analyse som fx titrering. Partikler, bølger og stråling I forløbet skal eleverne undersøge den kosmiske stråling, som rammer Jorden, både den lavfrekvente stråling, fx uv-stråling og det synlige lys, samt den højfrekvente stråling, fx gammastråling. Under søgelserne vil i nogen grad være teoretiske, og der bør være 4 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi

5 en naturlig kobling til det elektromagnetiske spektrums opbygning og energiniveauer. Energiomsætning I forløbet undersøges og vurderes en række forskellige energiteknologier med henblik på at finde bæredygtige løsninger til at nedbringe udledningen af stoffer til omgivelserne og at opretholde forsyningssikkerhed lokalt og globalt. Der fokuseres på sammenhænge mellem forsyningssikkerhed, energiudnyttelse og energibesparelse, og undervisningen inddrager et globalt perspektiv på energi- og klimaproblematikker. Jorden og universet Undervisningen i forløbet skal gøre eleverne i stand til selv at undersøge Jordens ressourcer, fx salte, organiske forbindelser eller metaller. Der er fokus på ressourceindvinding, produktion, anvendelse og miljømæssige forhold. Undersøgelserne tager så vidt muligt afsæt i ressourcer, der findes i elevernes nærområde. Produktion og teknologi Forløbet skal give eleverne mulighed for at undersøge delprocesser i forbindelse med produktion af et eller flere produkter, herunder de forskellige teknikker og/eller teknologier, der anvendes under produktionen. Forløbet kan lægge op til et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere som fx lokale virksomheder eller erhvervs skoler. Produktionen kan undersøges både konkret og virtuelt. Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 5

6 Modellering Kompetenceområdet modellering består af seks færdigheds- og vidensområder: Modellering i naturfag er naturfaglige mål, og her fokuseres på, at eleverne kritisk og kvalificeret kan anvende eller vurdere modeller til forklaring på naturfaglige sammenhænge og problemstillinger. Stof og stofkredsløb fokuserer på modeller af og sammenhænge i naturlige stofkredsløb. Partikler, bølger og stråling fokuserer på bølge- og partikelmodeller. Energiomsætning fokuserer på energikæder i naturen og i samfundet. Jorden og universet fokuserer på modeller, astronomiske objekter og fænomener. Produktion og teknologi fokuserer på programmering af simple digitale løsninger ved hjælp af programmeringssprog og -platforme. Modellering i naturfag Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i klasse til egnet sig viden om sammenhænge mellem modeller og virkelighed, herunder at modeller forenkler og kun repræsenterer udvalgte aspekter af virkeligheden. Eleverne har lært at anvende, vurdere og ændre modeller på baggrund af vurderingskriterier for naturfaglige modeller. I 10. klasse er elevernes vurdering af de naturfaglige modeller i fokus, og eleverne diskuterer i mange sammenhænge givne og selvvalgte modellers anvendelighed og begrænsninger i forhold til de formål, modellerne er udviklet til. Eleverne opstiller selv og i samarbejde med andre vurderingskriterier for de enkelte modeller. Det kan føre til, at eleverne videreudvikler og tilpasser eksisterende modeller. Modellerne omfatter bl.a. diagrammer, grafer, rumlige modeller, analogier, matematiske sammenhænge, tegninger, animationer og computersimuleringer. Stof og stofkredsløb I forløbet arbejdes med de generelle kendetegn ved et stofkredsløb, fx stofbevarelse og energistrømme samt de ydre fysiske og kemiske faktorer, der kan få indflydelse på stofkredsløbets naturlige balance. Partikler, bølger og stråling Forløbet bygger videre på elevernes viden om partikler og stråling, og der er fokus på, at eleverne lærer, at stråling alt efter omstændighederne bedst kan forklares ved hjælp af enten en partikel model (fotoner) eller en bølgemodel. Energiomsætning Forløbet fokuserer på energiomsætning og energikæder i naturen og i samfundet. Centralt står energibevarelse, energioverførsel, energikvalitet og nyttevirkning. Jorden og universet Undervisningen skal gennem bl.a. fysiske og digitale modeller give eleverne viden om astronomiske objekter og fænomener, fx kometer, asteroider, exoplaneter, stjerner, solvinde og supernovaeksplosioner. Undervisningen skal desuden give eleverne et indblik i, at udforskningen af rummet har haft afgørende betydning for forståelsen af vores egen planet og livets opståen. Produktion og teknologi Forløbet skal give mulighed for, at eleverne programmerer små scripts som løsning på mindre udfordringer. Samtidig skal forløbet give eleverne en øget forståelse for den digitale og teknologiske virkelighed, som omgiver dem, samt viden om anvendelsesmuligheder inden for programmering. 6 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi

7 Perspektivering Kompetenceområdet perspektivering omfatter seks færdigheds- og vidensområder: Perspektivering i naturfag er naturfaglige mål og er enslydende for fysik/kemi og naturfag i 10. klasse. Disse fokuserer på elevernes forklaringer af sammenhænge mellem naturfag og udviklingen i samfundet. Stof og stofkredsløb fokuserer på naturgivne og samfundsskabte forandringer i stofkredsløb. Partikler, bølger og stråling fokuserer på anvendelsen af lyd og lys, naturlig og menneskeskabt stråling samt kernekraft. Energiomsætning fokuserer på elevernes beskrivelser af virkninger og konsekvenser af elektromagnetisk stråling. Jorden og universet fokuserer på de faktorer, der har betydning for valg af energiteknologier, både samfundsmæssige og naturgivne. Produktion og teknologi fokuserer på elevernes vurderinger af teknologiers bæredygtighed og deres effekt på naturgrundlaget. Perspektivering i naturfag Eleverne har igennem arbejdet med fysik/kemi og de fællesfaglige fokusområder i klasse tilegnet sig viden om og færdigheder i at arbejde med relevante problem stillinger med naturfagligt indhold, herunder større teknologiske, økonomiske eller samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder. I 10. klasse skal eleverne fortsat arbejde med at opnå viden om, hvordan naturvidenskabelige erkendelser opnås, altså hvordan viden udvikles, konsolideres og udbygges. Elevernes eget arbejde med at undersøge, modellere og kommunikere afspejler mange af de processer, der foregår i videnskabelig forskning. Derfor skal eleverne opleve, hvordan det kræver kreativitet og fantasi at formulere en ny videnskabelig idé, og at nye videnskabelige konklusioner ofte udsættes for tvivl og kritik, samt at de løbende forsvares og kan revideres. Endvidere skal eleverne opnå tillid til, at fysik og kemi er fag, der kan give dem muligheder for uddannelse og job i fremtiden, og at fagene har potentiale til at bidrage til at løse en del af samfundets problemer samt skabe nye muligheder. Stof og stofkredsløb I forløbet arbejdes med stofkredsløb med fokus på forhold, som skyldes henholdsvis naturlige processer og påvirkninger, der er begrundet i menneskelig aktivitet. Der skal være særligt fokus på elevernes og samfundets handlemuligheder i et bæredygtigt perspektiv. Partikler, bølger og stråling I forløbet skal eleverne arbejde med det elektromagnetiske spektrum med fokus på de konsekvenser, som de forskellige strålingstyper har. Det er centralt, at eleverne kan argumentere for forebyggende tiltag eller nye anvendelsesmuligheder for stråling. Energiomsætning I forløbet fokuserer undervisningen på, hvilke energiteknologier der har potentiale til at løse globale udfordringer i forhold til forsynings sikkerhed og udledning af stoffer til omgivelserne. Det er komplekse problemstillinger, hvor også hensynet til en bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget inddrages og perspektiveres til den generelle udvikling i samfundet. Jorden og universet I forløbet skal eleverne relatere rumforskning til erkendelser inden for naturvidenskaben. Der er fokus på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder og nye erkendelser med betyd ning for hverdag og samfund. Forløbet skal inddrage nyere rumforskning, fx forskning i mørkt stof, opdagelse af exoplaneter og rumteknologi. Produktion og teknologi I forløbet skal eleverne vurdere teknologiers bæredygtighed og deres effekt på naturgrundlaget. I vurderingen inddrages forsyningssikkerhed, energiperspektiver og miljøaspekter. Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 7

8 Kommunikation Færdigheds- og vidensmål i kompetenceområdet kommunikation omfatter fire færdigheds- og videns områder og er enslydende for fysik/kemi og naturfag i 10. klasse: Formidling fokuserer på egnede metoder til formidling og vurdering af naturfaglige forhold. Argumentation fokuserer på formulering og vurdering af naturfaglige begrundelser og påstande. Ordkendskab fokuserer på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene. Faglig læsning og skrivning fokuserer på tilegnelsen af naturfaglig viden gennem læsning og skrivning. Sproglig udvikling skal indgå i arbejdet med alle mål i kompetenceområderne. Mål for sproglig udvikling indgår primært i færdigheds- og vidensområderne ordkendskab og faglig læsning og skrivning, og der er fokus på de fire dimensioner af det talte og det skrevne sprog: samtale, lytte, læse og skrive. Formidling Undervisningen fokuserer på, at eleverne skal kunne kommunikere om naturfagligt indhold i et relevant fagligt sprog. Eleverne skal kunne udvælge egnede medier, herunder skal eleverne kunne vurdere, hvilke medier der er egnede til kommunikation af naturfaglige forhold til forskellige målgrupper. Eleverne skal desuden forholde sig kritisk til deres egen og andres naturfaglige kommunikation samt være kildekritiske, herunder benytte sig af korrekte citater og korrekt fagsprog. Eleverne skal kunne kommunikere mundtligt og skriftligt om naturfaglige problemstillinger med en stadig stigende præcision og nuancering. Der lægges vægt på, at eleverne anvender relevante fagord og begreber mundtligt og skriftligt, individuelt og i grupper, samt at eleverne kan forholde sig til konstruktiv feedback på deres formidling. Argumentation Eleverne skal i et undervisningsforløb kunne indgå i naturfaglige diskussioner og kunne begrunde deres argumenter ved brug af naturfaglig viden og indsigt. Eleverne skal opnå kendskab til og erfaringer med naturfaglig argumentation, herunder forskel på begrundelser og påstande, samt holdnings- og værdibaserede argumenter. Eleverne skal i et vist omfang kunne bruge analogier. Desuden skal eleverne opnå kendskab til, hvilke kriterier der har betydning for den faglige kvalitet af forskellige typer argumenter. På den baggrund skal eleverne kunne vurdere gyldigheden af natur faglig argumentation og kunne identificere fejlslutninger. Ordkendskab Eleverne skal udvikle deres sprog i relation til faget med særlig fokus på deres ordforråd. Eleverne skal lære at benytte centrale naturfaglige begreber fra hverdagen, fx energi, bæredygtighed, klima og økologi, samt begreber, som eleverne måske først stifter bekendtskab med i naturfagsundervisningen, fx energistrømme, demografi og succession.undervisningen skal have fokus på, at eleverne skal kunne adskille hverdagssprog fra fagsprog, herunder have fokus på forskellen på hverdagsbegreber og fagbegreber, som fx bølger, svamp eller tunneldal. Eleverne skal også arbejde med ordforståelsesstrategier til selvstændig tilegnelse af nye ord, udnyttelse af konteksten til forståelse af ord samt opslag i fysiske og digitale opslagsværker. Eleverne udbygger deres ordkendskab ved faglig læsning og formidling i både mundtlige og skriftlige opgaver. Faglig læsning og skrivning I fysik/kemi skal eleverne have viden om naturfagenes særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, herunder kende til forskellige teksttyper, bl.a. multi modale tekster og sproglige kende tegn ved naturfagstekster, bl.a. nominaliseringer, som fx befrugtning og fordampning. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, herunder naturfagligt objektivt beskrivende, argumenterende, instruerende og/eller forklarende skriftlige tekster. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur og objektivitetskrav kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Dette gælder bl.a. hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning og informationsbearbejdning. 8 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi

9 Eleverne skal ved hjælp af relevante skrive- og læsestrategier kunne søge informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, der læses og skrives. Eleverne skal kunne be arbejde og forstå naturfaglig viden, herunder kunne aflæse og benytte sig af grafer, illustrationer, kort, billeder, tabeller over data og andre repræsentationer med stigende grad af kompleksitet. Eleverne skal ligeledes kende til særtræk ved såvel digitale som fysiske informerende kilder, bl.a. forskelligheden af korttyper, diagrammer og bestemmelsesnøgler. Eleverne skal kunne stille spørgsmål til fagligt indhold og drage følgeslutninger heraf. Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 9

10 It og medier Udvikling og brug af digitale kompetencer er centrale i faget fysik/kemi. Særligt er anvendelse af digitale redskaber vigtig, herunder digitale informationskilder samt digitale repræsentationer i form af animationer og simuleringer, der anskueliggør processer i naturen og i samfundet på lokalt og globalt plan. It- og mediekompetencerne kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Eleverne som kritiske undersøgere Eleverne skal som en del af bl.a. kompetenceområdet undersøgelse udvikle kompetencer som kritiske undersøgere. Eleverne skal anvende digital dataopsamling og målrettede strategier til internetsøgning i arbejdet med praktiske og teoretiske undersøgelser af teknologiske og kemiske forhold. Eleverne skal tilegne sig kompetencer til at identificere og udvælge information til bestemte formål inden for fysikken og kemien og kunne forholde sig kritisk til anvendelse, brugbarhed og begrænsninger af digitale medier og informationskilder. Eleverne som analyserende modtagere Eleverne skal som del af kompetenceområdet undersøgelse, model lering og perspektivering opnå færdigheder som analyserende modtagere. Eleverne skal have kompetencer til at analysere og vurdere digitale me diers og informationers måder at repræsentere den fysiske verden på. Eleverne skal reflektere over, hvilke digitale repræsentationer der er mest anvendelige i arbejdet med et undervisningsforløb, og hvilke indbyrdes og gensidige relationer repræsentationen fremstiller. Eleverne som målrettede og kreative producenter Eleverne skal have kompetencer som målrettede og kreative producenter og skal anvende it og digitale platforme til at formidle og kommunikere den tilegnede fysiske og kemiske viden. Eleverne skal reflektere over valg af præsentationsform, bl.a. grafisk præsentation, præsentationsprogram, video og billeder, og de skal kunne afpasse budskab og formål i forhold til forskellige målgrupper. Eleverne skal kunne arbejde undersøgende og vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative og multimodale løsninger. Eleverne skal desuden anvende programmer til digital styring af fx robotter og andre digitale kredsløb. Eleverne som ansvarlige deltagere Eleverne skal også opnå kompetencer som ansvarlige deltagere. Eleverne skal bl.a. i kompetenceområdet kommunikation opnå færdigheder til at kommunikere, vidensdele og samarbejde om forhold inden for fysikken og kemien ved anvendelse af digital teknologi, sociale medier og online under visnings- og læringsplatforme. Eleverne skal reflektere over etik forbundet med digital adfærd og digitale rettigheder i forhold til deling og genbrug af digitalt materiale. Endelig skal eleverne kunne forholde sig til naturfaglige problem stillinger i samfundsdebatten ved hjælp af sociale medier og andre it-platforme. 10 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi

11 Innovation og entreprenørskab Eleverne skal have kompetencer i at arbejde og tænke innovativt og entreprenant i henhold til fysik/kemi. De gensidige relationer mellem mennesket, teknologi, natur og samfund og de tilhørende konflikter og problematikker er centrale at arbejde med. Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I arbejdet med kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering skal eleverne kunne demonstrere handling og kreativitet. Dette sker bl.a. gennem arbejdet med at gennemføre problemorienteret projektarbejde i samarbejde med andre, at kunne give konstruktiv feedback samt gennem belysning af problemstillinger ved at designe relevante undersøgelser i fysik og/eller kemi. Eleverne skal kunne udpege og formulere relevante problemstillinger inden for hvert af de fagspecifikke stofområder. Hertil skal eleverne have kompetencer til at udvikle og designe løsningsforslag for handlemuligheder såvel lokalt som globalt. I arbejdet med bl.a. kompetenceområderne perspektivering og kommunikation skal eleverne kunne vise deres personlige indstillinger og omverdensforståelse. Eleverne skal inddrage relevant viden, begreber og undersøgelser til at dokumentere og begrunde tanker undervejs i arbejdsprocessen og i en efterfølgende præsentation af et produkt, løsningsforslag eller en idé. Desuden skal eleverne kunne argumentere sagligt for egne valg og fravalg i udarbejdelse og formidling af handleforslaget. Eleverne skal lære af egne og andres fejl, men det primære fokus bør være på elevernes succeser. Eleverne skal ligeledes kunne foretage etiske vurderinger. Endelig skal eleverne anvende alle fire dimensioner, når de arbejder med kompetenceområderne undersøgelse og modellering, hvor eleverne selv skal designe løsninger på enkle problemstillinger. Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 11

12 Uddannelsesafklaring Eleverne skal i 10. klasse arbejde med deres uddannelsesafklaring, herunder forestilling om job og karriere. Eleverne skal arbejde med afklaring af egne ønsker og mulig heder i forhold til uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for fagområdet. Eleverne skal have fokus på udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. I arbejdet hermed skal der være fokus på, at eleverne får indsigt i de kompetencer, der efterspørges inden for området. Eleverne skal opnå viden om de uddannelses- og erhvervsmulig heder, der er inden for fagområdet, og kunne vurdere uddannelses- og erhvervsmulighederne. Eleverne skal kunne indsamle viden om området og kunne udforske og diskutere eksempler på faglige, personlige og sociale kompetencer, som kræves inden for fagområdet. Eleverne skal som led i undervisningen også opnå afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Eleverne arbejder med at forstå sammenhængen mellem de faglige kompetencer inden for faget og de efterfølgende valg af ungdomsuddannelser og job. 12 Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Læseplan for tilbudsfaget fransk. 10. klasse

Læseplan for tilbudsfaget fransk. 10. klasse Læseplan for tilbudsfaget fransk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 It og medier 7 Innovation og entreprenørskab

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Læseplan for matematik. 10. klasse

Læseplan for matematik. 10. klasse Læseplan for matematik 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Matematiske kompetencer 4 Tal og algebra 6 Geometri og måling 7 Statistik og måling 8 Tværgående emner Sproglig udvikling

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse

Læseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse Læseplan for tilbudsfaget tysk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 Tværgående temaer It og medier 7 Innovation

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl. BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget serviceværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget serviceværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Markedsføring 5 Kundebetjening 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget serviceværksted er et valgfag

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Naturfag med udfordringer

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Naturfag med udfordringer Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Naturfag med udfordringer November 2014 Fælles mål Naturfag med udfordringer Målsætning Naturfag med udfordringer bygger videre på elevernes arbejde

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Læseplan for faget fysik/kemi

Læseplan for faget fysik/kemi Læseplan for faget fysik/kemi Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 8 Kommunikation 11 It og medier 12 Innovation og entreprenørskab 13 Indledning

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse

Læseplan for valgfaget jordbrug. 10. klasse Læseplan for valgfaget jordbrug 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Konventionel produktion 5 Økologisk produktion 6 Natur og miljø 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning Faget

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 Bilag 18 Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faggruppen omfatter fagene biologi, geografi og kemi. Faggruppen benytter sig af naturvidenskabelige metoder,

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Perspektivering Naturgrundlag og Uge 22 46 Eleven kan levevilkår perspektivere geografi Eleven kan

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)

Læseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg) Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Uge 35-37 samt uge 41 Stofområde og materialer Alkohol basis kemi Eget kompendie Mål beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 32-36 Samlet 12 lektioner Svingninger - Med særligt fokus på naturvidenskabelige

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse 9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse

Læseplan for valgfaget iværksætter. 10. klasse Læseplan for valgfaget iværksætter 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Idéprocesser 5 Produkt- og konceptudvikling 6 Salg og markedsføring 7 Uddannelsesafklaring 8 Indledning

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014 Forenklede Fælles Mål Bjerringbro d. 26. november 2014 Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygjge, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social

Læs mere

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI

FRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget FYSIK/KEMI FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget FYSIK/KEMI Indholdsfortegnelse: Fysik/kemi 1. Generelt for faget fysik/kemi.... 3 2. Formål for faget fysik/kemi... 4 3. Slutmål..

Læs mere

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen

FÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere