Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1
|
|
- Gunnar Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 DK-8600 Silkeborg 2 Ribe Amt Sorsigvej Ribe ISBN: DFU-rapport
2 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Laksen i Varde Å Vandkraftssøer og laksefisk Metoder Lokalitetsbeskrivelse...3 Varde Å og kanalerne...3 Karlsgårde Sø Radiomærkning og telemetri...5 Udstyr...5 Mærkning- og udsætningsprocedure...5 Pejleprocedure Beregninger Statistik Resultater Mærkning Passage og dødeligheder...8 Karlsgårde Kanalen...8 Karlsgårde Sø...8 Fisketrappen ved Karlsgårdeværket...9 Nedstrøms Karlsgårdeværket...9 Smoltoverlevelse Diskussion Smoltadfærd kontra radiomærkning Kongeå-smolt vs. DCV-smolt Karlsgårde Kanalen Karlsgårde Sø Fisketrappen ved Karlsgårdeværket Nedstrøms Karlsgårdeværket Smoltdødeligheden i forsøgsområdet i relation til laksebestanden i Varde Å Konklusion...15 Referencer...16 Bilag
3 Resumé Indtil 1999 var det den almene antagelse, at laksebestanden i Varde Å var udryddet som følge af omfattende forurening og regulering af vandløbet gennem det 20 ene århundrede. Nye genetiske undersøgelser i år 2000 viste, at dette ikke var tilfældet. Der findes stadig en rest af den oprindelige laksebestand i Varde Å, men bestanden er karakteriseret ved at være lille og truet. En undersøgelse af vandringsadfærden hos gydemodne laks i Varde Å systemet i 2002 viste bl.a., at der var store passageproblemer ved Karlsgårdeværket og dambruget Sig Fiskeri, samt at en meget lille del af laksene, nåede op til egnede gydeområder. Resultaterne af denne undersøgelse skulle først og fremmest bruges til at identificere de største problemer for opvandrende gydelaks, samt til at finde de vigtigste gydeområder så indsatsen for at hjælpe den tilbageværende bestand kunne målrettes. For at skaffe yderligere viden om hvor flaskehalsene for laksen er i Varde Å, blev nærværende undersøgelse af smoltdødeligheden i Karlsgårde Sø og ved Karlsgårdeværket iværksat i foråret I alt blev 71 laksesmolt radiomærket i april 2004 og udsat i Karlsgårde Kanalen opstrøms Karlsgårde Sø. Resultaterne viste, at smoltdødeligheden i Karlsgårde Sø var ca. 30 %. Gedde var den primære dødelighedsårsag i Karlsgårde Sø. I fisketrappen ved Karlsgårdeværket var smoltdødeligheden overraskende høj (24 %). Undersøgelsen gav en stærk indikation på, at dødeligheden skyldes prædation i fisketrappen, primært fra regnbue- og bækørreder. Nedstrøms Karlsgårdeværket var der også en forholdsvis høj smoltdødelighed på 18 %. Dødelighedsårsagerne hér er ikke fastslået, men ligesom i fisketrappen skyldes det formentlig rovfisk, der ophobes nedenfor kraftværket pga. dårlige passageforhold. Dette fænomen er også observeret nedstrøms vandkraftværker andre steder. Den samlede smoltdødelighed i det af Karlsgårdeværket påvirkede forsøgsområde (Karlsgårde Kanalen, Karlsgårde Sø, fisketrappen og nedstrøms Karlsgårdeværket) var 59 %. Dødelighederne i Ansager-, Holme- og den øvre del af Karlsgårde Kanalen blev ikke undersøgt, og værdien kan derfor betragtes som en minimumsdødelighed. Dette er i sig selv en kritisk høj dødelighed for laksebestanden, og kan muligvis alene betyde, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde Å systemet opstrøms Karlsgårde Sø. Under alle omstændigheder er dette konsekvensen, når passageproblemerne for gydelaks ved Karlsgårdeværket og Sig Fiskeri tages med i betragtning. 1
4 1. Indledning Undersøgelsen der afrapporteres her er gennemført i perioden april juni 2004 og finansieret af Fiskeplejemidlerne, projekt nr Laksen i Varde Å Indtil 1999 var det den almene antagelse, at den oprindelige laksebestand i Varde Å var uddød. Men med Status for laksehandlingsplanen (Koed et al. 1999) blev det sandsynliggjort, at den oprindelige laksebestand stadig eksisterede i Varde Å. Den endelige afklaring af dette spørgsmål kom med en undersøgelse, hvor DNA fra laks fanget under el-fiskeri blev sammenlignet med DNA fra gamle skæl, der stammer fra oprindelige Varde Å laks (Nielsen & Koed 2000, Nielsen et al. 2001). Sammenligningen viste, at der med stor sandsynlighed stadig findes en rest af den oprindelige laksebestand i Varde Å. Umiddelbart foranledigede opdagelsen, at der blev indgået en frivillig fredning af laksen i Varde Å fra sportsfiskerforeningernes side, samt at udsætningen af fremmede laks (svenske, irske og skotske laks) ophørte, og at der nu udelukkende udsættes laks af vestjysk oprindelse i Varde Å. For at beskytte og forbedre forholdene for Varde Å laksen iværksatte DFU og Ribe Amt en undersøgelse af laksens vandringsadfærd i å-systemet generelt og i særdeleshed i forbindelse med passage af opstemninger (Jepsen et al. 2003). Resultaterne af denne undersøgelse skulle først og fremmest bruges til at identificere de største problemer for opvandrende gydelaks, samt til at finde de vigtigste gydeområder, så at indsatsen for at hjælpe den tilbageværende bestand kan målrettes. Undersøgelsen viste bl.a., at der var passageproblemer ved Karlsgårdeværket, og at en meget lille del af laksene, nåede op til egnede gydeområder. 1.2 Vandkraftssøer og laksefisk Generelt udgør vandkraftssøer et alvorlig problem for nedvandrende laksefisk. Ved i alt seks undersøgelser af dødeligheder på nedvandrende lakse- og ørredsmolt gennemført i fire danske vandkraftssøer, Bygholm Sø (Carl & Larsen, 1994), Vestbirksøerne Plesner 1994), Holstebro-vandkraft Sø (Jørgensen et al 1996) og Tange Sø (Jepsen et al. 1997), blev der fundet smoltdødeligheder mellem % (øjeblikkelig dødelighed: 1,15 2,73, se formel (2) for beregning af øjeblikkelig dødelighed), med et overordnet gennemsnit på 84 % (øjeblikkelig dødelighed: 1,83). Dødelighederne angives bedre som dødeligheden pr. km, da dette giver et direkte sammenligningsgrundlag. Vandringslængden i en given sø er defineret som den kortest mulige trækrute for en smolt mellem ind og udløb. For de nævnte vandkraftssøer ligger dødelighederne pr. km mellem 16 og 56 % pr. km (øjeblikkelig dødelighed pr. km: 0,29 0,83) med et gennemsnit på 31 % (øjeblikkelig dødelighed pr. km: 0,38). Smoltdødeligheden i vandkraftssøer kan generelt relateres til prædation fra især fugle og gedde samt afsmoltificering. I Danmark er der foretaget to undersøgelser af smoltadfærd ved hjælp af radiotelemetri i vandkraftssøer. I Bygholm Sø ved Horsens blev adfærden af 13 radiomærkede ørredsmolt undersøgt (Carl & Larsen, 1994) og i Tange Sø blev adfærden af henholdsvis 24 ørredsmolt og 50 laksesmolt undersøgt (Jepsen et al., 1997). I Tange Sø opholdt ørred- og laksesmolt sig generelt mere end 25 m fra bredden og over relativt dybt vand i de frie vandmasser (Jepsen et al. 1997). I 2
5 Bygholm Sø fandt én smolt gennem søen og videre nedstrøms, mens fem smolt i Tange Sø fandt gennem søen og videre nedstrøms. I begge søer var der en del af de smolt, som overlevede de første dage i søen, der mere eller mindre målrettet søgte mod den anden ende af søen og udløbet. Men undervejs mistede de fleste smolt antagelig orienteringen og svømmede tilbage opstrøms i søerne. Smoltene havde tilsyneladende vanskeligt ved at finde vej til og igennem udløbene. Grunden til dette kendes ikke, men kan være betinget af de kunstige udløbs- og gennemstrømningsforhold i opstemmede søer. Der findes dog ingen undersøgelser i vandløb som løber gennem naturlige søer, der kan bruges som sammenlignings grundlag. I forlængelse af at man konstaterede, at der findes rester af den oprindelige laksebestand i Varde Å (Nielsen & Koed 2000), og i forbindelse med udarbejdelsen af Forvaltningsplan for laks (Skov- og Naturstyrelsen 2004), har der været stor fokus på laksen i Varde Å. I denne forbindelse var det oplagt, at få endeligt afklaret om Karlsgårde Sø har tilsvarende negativ effekt på smoltudtrækket, som det er observeret i andre vandkraftssøer. Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge størrelsen af en evt. smoltdødelighed i Karlsgaarde Sø direkte ved hjælp af radiotelemetri, samt at undersøge om der er specielle forhold i Karlsgaarde Sø, der skulle bevirke, at dødeligheden på nedvandrende smolt er mindre hér end i forhold til andre vandkraftsøer. 2. Metoder 2.1 Lokalitetsbeskrivelse Varde Å og kanalerne Varde Å-systemet afvander et areal på 1090 km 2 (Figur 1), hvoraf ca. 75 % anvendes til landbrugsdrift. Døgnmiddel-vandføringen i Varde Å ved Janderup var på l/s i 2002 (se Figur 2). Varde Å dannes ved sammenløbet af Grindsted Å og Ansager Å (Figur 1). Umiddelbart efter sammenløbet er vandløbet opstemmet ved Ansager Stemmeværk, og den overvejende del af vandføringen ledes via Ansager Kanal til Karlsgårde Sø. Det medfører, at vandføringen i det gamle å-leje, Gl. Varde Å, er væsentligt reduceret på en ca. 22 km lang strækning fra Ansager Stemmeværk til Karlsgårdeværket. Det største og mest vandførende tilløb til Varde Å er Holme Å. Holme Å er opstemmet ved Hostrup Stemmeværk, hvorfra vandet via Holme Kanal ledes til Karlsgårde Sø. Det resulterer i, at vandføringen er reduceret væsentligt på de nederste 11 km af Holme Å. Fra Ansager Stemmeværk til sammenløbet med Holme Kanalen er der 8,8 km, og fra Hostrup Stemmeværk til sammenløbet er der 5,2 km. Fra sammenløbet af de to kanaler, der udgør Karlsgårde Kanalen, er der 1,3 km til Karlsgårde Sø. Andre væsentlige tilløb, der kan fungere som gyde- og yngelopvækstområde for laks er Frisvad Møllebæk, Linding Å og Alslev Å. Langt den overvejende del af de større tilløb til Varde Å er uregulerede med gode fysiske forhold. Selve Varde Å er delvis reguleret på strækningen fra Karlsgårdeværket til Ho Bugt. På den nedre del er vandløbet langsomt flydende med flodkarakter. Foruden de tre centrale opstemninger i forbindelse med Karlsgårdeværket, findes yderligere 33 større opstemninger i Varde Å- systemet. Ved 23 af opstemningerne er der etableret fiskepassager. Passagemulighederne til store dele af gydeområderne er ikke tilfredsstillende, da funktionen af fiskepassagerne ved flere af de centrale opstemninger vurderes til at være 3
6 tvivlsomme (Skov- og Naturstyrelsen 2004). Med hensyn til vandkvalitet er forholdene af Ribe Amt vurderet som tilfredsstillende i størstedelen af de potentielle laksevandløb, bortset fra strækninger i Ansager Å, Holme Å og Alslev Å, der er forurenede pga. dambrugsdrift. Okker udgør et problem i den nedre del af Holme Å, øvre del af Linding Å samt i den øvre del af Alslev Å (Jepsen et al. 2003). Karlsgårde Sø Karlsgårde Sø er beliggende nordøst for Varde på grænsen mellem Varde og Helle kommuner. Søen, hvis samlede areal er på 85,7 ha, består af et østligt og et vestligt bassin på hhv. 13,9 og 71,8 ha (Figur 1). Søen er dannet ved opstemning af Nørrebæk, Holme Å og Varde Å. I 1919 gav Ministeriet for offentlige arbejder bevilling til opførsel af et vandkraftværk i Varde Å. I 1921 var anlægget etableret og søen og kraftværket blev forsynet med vand fra Holme Å. Det medførte, at vandføringen i de nederste 12 km af Holme Å blev stærkt reduceret, og samtidig forsvandt grundlaget for Holme Å s laksebestand. Under Anden verdenskrig blev værket udvidet til sin nuværende form, hvor næsten al vandet fra Varde Å-systemet ledes gennem et 17 km langt kanalsystem til Karlsgårde Sø og derfra gennem turbinerne. En mindre vandmængde (200 l/s) passerer hele året gennem fisketrappen. Fra 1920 og frem til udvidelsen af værket i 1945 var der ingen passagemulighed ved vandkraftværket, men i forbindelse med udvidelsen blev der bygget en kammertrappe, der skulle sikre en hvis fiskepassage. I 1992 blev trappen ændret, så den nu er i drift hele døgnet hele året rundt (Jepsen et al. 2003). Figur 1. Kort over Varde Å systemet. 4
7 2.2 Radiomærkning og telemetri I alt 71 laksesmolt fik 20. og 30. april indopereret miniature radiosendere (Tabel 1), hvorefter de blev udsat 650 m opstrøms Karlsgårde Sø i Karlsgårde Kanalen, ved nederste vejbro (Bredmosevej) inden søen. Deres vandring gennem Karlsgårde Sø blev fulgt. Der blev brugt to grupper af fisk: 46 laksesmolt fanget i en smoltfælde i Kongeåen ved Jedsted Mølle Dambrug og 25 laksesmolt af Varde Å stammen opdrættet af Dansk Center for Vildlaks (DCV). Laksesmoltene fra DCV, der alle var 1 års fisk (1+) med totallængder mellem 14,4 og 16,2 cm (Bilag 1), blev taget direkte fra bassinerne hos DCV-Skjern, og transporteret til udsætningsstedet hvor de blev bedøvet og senderne indopereret. Laksesmoltene fra Kongeåen er opdrættet på DCV og er af vestjysk oprindelse (Skjern Å). De udsættes i Kongeåen som 1 års fisk. På fangsttidspunktet var de mellem 16,6 og 22,2 cm (totallængde) (Bilag 1) og 2 eller 3 år gamle, og har altså været i Kongeåen 1 eller 2 år før de trak ud som smolt. Disse fisk blev transporteret til udsætningsstedet, hvor de blev bedøvet og senderne indopereret. Udstyr Senderne var af typen ATS int. smolt Model F1420. Senderne vejede 1.3 gram og har en fabriksgaranteret levetid på henholdsvis 20 og 33 dage afhængig af pulsrate (Bilag 1). Hver sender har forskellig kombination af frekvens/pulsrate og hver mærket fisk er således individuelt genkendelig på sit signal. Alle sendernes frekvenser ligger i området fra til MHz. Sendernes rækkevidde på land er 1-3 km, i vand dog væsentlig kortere ( meter) og afhængig af vanddybden senderen befinder sig på. Til den manuelle pejling benyttedes en transportabel modtager (R2100, Advanced Telemetry Systems Inc.) koblet med en 4-elements Yagi antenne. De automatiske lyttestationer bestod af en datalogger (SRX_400, Lotek Inc.) og en 9- elements Yagi antenne. Mærkning- og udsætningsprocedure Senderne blev alle indopereret i bughulen. Før implanteringen af radiosenderne blev smoltene bedøvet. Til bedøvelsen blev anvendt 2-phenoxyethanol i en opløsning på 0,2 promille. Fiskene forblev i opløsningen indtil de roligt lagde sig om på siden. Operationen foregår ved at en fisk bedøves, tages op og placeres med bugen opad i et dertil fremstillet mærkerør foret med våd køkkenrulle. Bughulen åbnes med et lille (8-10mm) snit, hvorefter senderen forsigtigt lægges ind. Herefter føres antennen ud gennem et lille hul, lavet med en kanyle i siden af bugen. Såret lukkes med et til to sting og fisken er klar til opvågning og udsætning. Alle laksesmolt blev udsat umiddelbart efter, at de var vågnet op og udviste normal adfærd. Pejleprocedure Efter udsætning af første gruppe af fisk 20. april, sporedes de mærkede fisk ved hjælp af manuel pejling og positionering fra båd. I perioden 23. april 25. maj blev der pejlet manuelt fra land langs kanalen og nedstrøms Karlsgårde Sø og fra båd i Karlsgårde Sø, i alt otte gange begge dage inklusive. Desuden blev fiskene registreret af automatiske lyttestationer to steder; 1. ved grødeopsamleren i Karlsgårde Kanalen ca. 300 m opstrøms Karlsgårde Sø 2. Nedstrøms Karlsgårde Sø, ved Karlsgårdeværket 5
8 Lyttestationerne var i drift og scannede kontinuert igennem undersøgelsesperioden, undtaget de første fem dage hvor begge var ude af funktion. De seks smolt som ikke blev registreret i denne periode og som var forsvundet ved senere pejlinger, blev betragtet som værende i live og at have passeret søen. Lyttestationerne blev nedtaget først i juni. Når et signal hørtes, bestemtes fiskens GPS position. Ud fra disse pejlinger og registreringerne fra lyttestationerne dannedes et detaljeret billede af den enkelte smolts vandring. Når der på baggrund af en smolts adfærd (f.eks. ophold på lavt vand/vegetation) var mistanke om, at den var blevet ædt, blev der elfisket, og prædatoren forsøgtes opfanget og maveundersøgt. Der blev elfisket i fisketrappen ved Karlsgårdeværket to gange i undersøgelsesperioden, 13. maj og 19. maj. Inden elektrofiskeriet startede blev et skot nedsat i indløbet af trappen, hvorved vandstanden i trappen faldt til ca. 50 cm dybde. To personer kunne herefter kravle ned i de enkelte kamre og elfiske. Sendere der lå på bunden af fisketrappen blev ved samme lejlighed opsamlet hvis dette var muligt. Den sidste gang der blev elfisket, 19. maj, blev der taget stikprøver af regnbueørreder og bækørred til maveundersøgelse, for at undersøge om de havde ædt smolt. Billede 1. Elfiskeri og pejling af smolt i det øverste kammer i fisketrappen ved Karlsgårdeværket (Foto: Michael Deacon). På grundlag af de manuelle og de automatiske pejlinger samt elfiskeri fik alle smolt tildelt en skæbne (Tabel 1). Der var usikkerhed om tre smolts skæbne (Tabel 1, Bilag 1). Disse er derfor udeladt af beregningerne. 6
9 2.3 Beregninger Årsagfordelingen til smolttabet kan beregnes som (modificeret efter Koed 1995): (1) M tab = S tot Stab S mor Hvor: M tab = størrelsen af smolttabet som følge af specifik årsag S tab = antal radiomærkede smolt mistet som følge af specifik årsag S tot = totalt antal mærkede radiomærkede smolt S mor = antal radiomærkede smolt mistede eller døde af andre årsager forinden Den øjeblikkelige smoltdødelighed pr. km i Karlsgårde Sø beregnes som: (2) Z km = (ln(1/s))/l Hvor: Z km = øjeblikkelige dødelighed pr. km S = andel overlevende L = længden mellem ind- og udløb i km, dvs. kortest mulige trækrute mellem de to punkter for smoltene. 2.4 Statistik Smoltenes chance for at overleve og finde igennem systemet i relation til stamme (Kongeå/DCV), udsætningsdato (20. eller 30. april), smoltvægt (g) og sender/smolt ratio (%) blev analyseret med en logistisk regression. 7
10 3. Resultater 3.1 Mærkning Implanteringen af senderne forløb problemfrit og alle smolt udviste normal svømmeadfærd inden de blev udsat i Karlsgårde Kanalen. 3.2 Passage og dødeligheder Karlsgårde Kanalen Fire smolt forsvandt i Karlsgårde Kanalen. Én blev fundet i en geddemave og én blev samlet op fra bunden ca. 150 m opstrøms udsætningsområdet. De to resterende lå på bunden ved forsøgets afslutning. Sendere der lå på bunden kan være døde som følge af implanteringen, eller de kan være blevet ædt af gedde eller fiskehejre og senere udskilt. Billede 2. Gedde fra Karlsgårde Sø med radiomærket smolt i maven (Foto: Michael Deacon). Karlsgårde Sø Femogfyrre af de 67 mærkede smolt der gik ind i Karlsgårde Sø passerede søen. Sytten af de smolt der passerede søen døde nedstrøms værket, henholdsvis 11 i fisketrappen og seks nedstrøms værket. Passagen tog mellem 1 og 27 døgn, med en gennemsnitlig passagetid på 11 døgn og en median passagetid på 8 døgn. Nitten smolt døde i Karlsgårde Sø, hvilket svarer til en dødelighed på 30 % eller en øjeblikkelig dødelighed på 0,188 pr. km (17 % pr. km). Elleve blev genfundet i geddemaver, heraf to i samme gedde. De resterende lå enten på bunden eller forsvandt fra søen. Sendere der lå på bunden er formentlig blevet ædt af gedder, og senere udskilt når smolten var fordøjet. Ved to lejligheder blev gedder, der havde ædt smolt, forsøgt elektrofisket. På trods af visuel kontakt lykkedes det ikke at fange gedderne. Senere var begge sendere blevet udskilt og lå på bunden af søen. Sendere der forsvandt fra søen 8
11 blev formentligt ædt af fugle, f.eks. skarv eller hejre. Ved flere lejligheder blev der observeret fiskende skarv i søen i undersøgelsesperioden. En del af gedderne, der havde ædt smolt, blev fanget i den sydvestlige afsnøring af søen, altså modsat udløbet. Flere af gedderne havde, foruden rester af de radiomærkede smolt, rester af andre umærkede vilde smolt i maven (se Billede 3). Billede 3. Gedde fra Karlsgårde Sø med en radiomærket smolt og to andre umærkede smolt i maven (Foto: Hans-Jørn Christensen). Fisketrappen ved Karlsgårdeværket Et stort antal smolt, 11 ud af de 45 mærkede smolt (24 %) der fandt gennem søen, døde i fisketrappen. Syv af de 11 sendere blev samlet op i forbindelse med, at vandstanden i trappen blev sænket, når der skulle elfiskes. Elektrofiskeri i fisketrappen og visuelle observationer viste, at denne i hele undersøgelsesperioden var tæt besat af regnbueørreder i alle kamre (>1.500, cm). Desuden fandtes der et større antal bækørreder (> 100, cm). Ved en maveundersøgelse af ca. 30 regnbueørreder og 6 bækørreder fanget 19. maj, efter at størstedelen af smoltudtrækket var ovre, blev der fundet smoltrester i én bækørred (34 cm) og én regnbueørred (42 cm). Dette indikerer, at de mærkede smolt blev ædt i trappen af bækørred og regnbueørred. Flere af de mærkede smolt blev fanget levende ved elektrofiskeriet i fisketrappen, efter at have opholdt sig dér i adskillige dage. Én af disse smolt havde tydelige tand- og bidemærker og suturen var revet over af tænder efter angreb fra en bækørred eller regnbueørred (Se Billede 4 og 5). Nedstrøms Karlsgårdeværket Seks af de 28 smolt der passerede søen og fisketrappen døde umiddelbart nedstrøms værket. Årsagen til dette er ikke kendt, med skyldes formentligt at de er blevet ædt af rovfisk hér (bækørred, regnbueørred eller gedde). 9
12 Tabel 1. Smolt dødeligheder i Karlsgårde Kanal, Karlsgårde Sø, Fisketrappen v. Karlsgårdeværket og nedstrøms Karlsgårdeværket undersøgt ved radiotelemetri foråret Smolttab årsag Antal smolt Totalt antal mærkede smolt 71 - Usikre 3 - S tot 68 - Dødelighed (beregning) Død i Kanal 4 6 % (4/68) Død i søen % (19/(68-4)) Død i fisketrappe % (11/( )) Død nedstrøms værket 6 18 % (6/( )) Samlet dødelighed (kanal + sø + fisketrappe + nedstrøms værket) % (40/68) Smoltoverlevelse Der var en svag ikke-signifikant tendens til, at smoltoverlevelsen var størrelsesafhængig, således at større smolt havde en højere overlevelse end mindre smolt (logistisk regression, p=0.074). Der var ingen forskel på smoltenes overlevelse i relation til stamme (K/DCV), smoltvægt (g) eller sender/smolt ratio (%) (logistisk regression, p>0,611). 10
13 4. Diskussion 4.1 Smoltadfærd kontra radiomærkning Implantering af sendere i smolt og andre fisk, har været brugt i en årrække i udlandet og herhjemme, som regel med gode resultater. Der er lavet undersøgelser, hvor man over længere perioder har fulgt implanterede fisk og registreret evt. virkninger af operationen (Lucas 1989, Moore et al 1990, Koed & Thorstad 2000). Fælles for resultaterne er en overraskende god overlevelse (100 %) og meget få eller ingen langtidseffekter mht. overlevelse, adfærd og vækst (McCleave & Stred 1975, Mellas & Haynes 1985). Det anbefales generelt, at senderen ikke udgør mere end 2 % af fiskens vægt (Winter 1983). Flere undersøgelser af radiomærkning af laksefisk viser dog, at man kan gå betydeligt højere op i vægt (6-12 %) uden at der forekommer nogle betydelige påvirkninger af de mærkede fisk (Brown et al. 1999). Herhjemme har metoden været anvendt til at undersøge smoltdødeligheder i vandløb og søer (Carl og Larsen 1994, Koed 1995, Jepsen et al. 1997, Baktoft 2003, Rasmussen & Koed 2004). I nærværende undersøgelse udgjorde senderne i gennemsnit 3,2 % af fiskenes vægt, og det antages derfor, at senderne ikke har påvirket smoltenes adfærd nævneværdigt. Dette understøttes af, at den logistiske regression ikke viste nogen afhængighed mellem smoltenes overlevelse og sender/smolt vægtratio. 4.2 Kongeå-smolt vs. DCV-smolt Selvom mærkning og sendere ikke påvirker fiskenes adfærd nævneværdigt, så vil transport og håndtering givetvis ændre på smoltenes adfærd i det første stykke tid efter udsætningen. Hos Kongeå smoltene blev migrationen som minimum afbrudt i det antal timer, der går fra en given smolt går i fælden i Kongeåen til den genudsættes i Karlsgårde Kanalen. Der var ingen forskel på overlevelsen hos Kongeå smoltene og DCV smoltene på trods af deres meget forskellige ophav. Umiddelbart var det forventeligt, at DCV smoltene ville have ringere overlevelse i kraft af deres manglende naturtilpasning. Andre undersøgelser har vist indikationer på, at vilde smolt klare sig bedre end dambrugsopdrættede (Rasmussen 1994, Jepsen et al. 1997). Smoltoverlevelsen var svagt (men ikke-signifikant) positivt korreleret med smoltstørrelsen. Størsteparten af smoltdødeligheden skyldes prædation. Det er sandsynligt, at forskellen opstår, fordi de mindste smolt præderes i højere grad, som det også er set andre steder (Bohlin et al. 1993, Jepsen et al. 1997). 4.3 Karlsgårde Kanalen I Karlsgårde Kanalen døde fire smolt, to i nærheden af udsætningsstedet og to mellem dette og indløbet i søen. Heraf kunne én med sikkerhed relateres til geddeprædation. Umiddelbart virker dette tal beskedent, men set i lyset af, at afstanden fra udsætningsstedet til indløbet er ca. 650 m, er der en reel risiko at smoltudtrækket reduceres betydeligt ved passage af Ansager-, Holme- og Karlsgårde kanalerne, der sammenlagt har en længde på 15,3 km. Langsomt strømmende vand, som i de tre kanaler, giver gode livsbetingelser for gedde. Ved undersøgelsen blev der da også observeret en del gedder under elfiskeri i kanalen. Desuden kan forsinkelsen for smoltene, som den relativt lave strømhastighed automatisk medfører, resultere i afsmoltifikation og øget risiko for at blive ædt. Samlet kan dette forøge dødeligheden 11
14 væsentligt i forhold til et naturligt vandløb med god vandstrøm. En undersøgelse af ørredsmoltudtrækket fra Odense Å viste, at dette var væsentligt mindre end forventet. Dette tilskrives bl.a. de kanalagtige forhold og dermed høje smoltdødeligheder i den nedre del af åen (Koed et al. 1997). Smoltudtrækket fra Varde Å systemet reduceres formentligt i en betydelig grad som følge af Karlsgårde Kanalen. 4.4 Karlsgårde Sø Smoltdødeligheden i Karlsgårde Sø ligger inden for værdierne fundet i andre danske vandkraftssøer, om end dødeligheden pr. km ligger i den lave ende (se afsnit 1.2 Vandkraftssøer og laksefisk). Generelt forekommer der en forhøjet smoltdødelighed i søer i forhold til vandløb. De største dødeligheder ses ofte i menneskeskabte søer eksempelvis vandkraftssøer, hvor smoltene har svært ved at finde udløbet (Carl & Larsen 1994, Jørgensen 1996, Jepsen et al. 1997). Men også naturlige søer kan påføre de trækkende smolt store dødeligheder (Nielsen 1997). Ved en sammenligning af smoltdødeligheden pr. kilometer i otte søer og i otte åer ligger dødeligheden for søerne over 36 %, mens den for åerne ligger på 1,4 % (Aarestrup & Koed, upubliserede data). Det viste sig også, at smoltdødeligheden er positivt korreleret med vandets opholdstid og kortest mulige migrationsafstand mellem ind- og udløb (R 2 = 0,52, P<0,05). Med andre ord, så vil enhver form for sø i et givent vandløbssystem have en negativ indflydelse på smoltoverlevelsen. 4.5 Fisketrappen ved Karlsgårdeværket Smoltdødeligheden på 24 % i fisketrappen var umiddelbart overraskende høj. Årsagen var formentlig prædation i fisketrappen, primært fra regnbue- og bækørreder. Dette understøttes af en efterfølgende undersøgelse, hvor der blev fundet smoltrester i henholdsvis en bækørred og en regnbueørred fanget i fisketrappen sent i smoltudtræksperioden. Desuden blev der genfanget en radiomærket smolt i fisketrappen, som havde tydelige bide- og tandmærker efter angreb fra en bækørred eller regnbueørred. Efterfølgende, set i lyset af det meget store antal potentielle smoltprædatorer i fisketrappen - især regnbueørreder, er det knapt så overraskende, at dødeligheden i fisketrappen var så høj. De fleste af senderne fra smoltene der var døde, blev fundet på bunden af trappen i forskellige kamre. Senderne er formentlig udskilt få dage efter, at smoltene er blevet ædt. De mange regnbueørreder i fisketrappen er formentlig undsluppet fra dambrug i Varde Å systemet. Ved tidligere undersøgelsesområder, hvor der var mange regnbueørreder, f.eks. i indløbskanaler ved dambrug, er der tilsvarende observeret høje smoltdødeligheder forårsaget af regnbueørred (Larsen et al. 2000). Som en konsekvens af fisketrappens udformning samles der mange potentielle rovfisk hér. Om disse har vanskeligt ved at passere igennem trappen eller blot bruger den som fourageringsområde vides ikke. Under alle omstændigheder er konsekvensen at smoltdødeligheden er høj i fisketrappen. 12
15 Billede 4 og 5. Radiomærket smolt fanget i øverste kammer i fisketrappen ved Karlsgårdeværket. Bide/tandmærker stammer formentlig efter angreb fra en regnbueeller bækørred. Bemærk (th.) at suturen er revet over af en tand (Foto: Henrik Baktoft). 4.6 Nedstrøms Karlsgårdeværket Nedstrøms Karlsgårdeværket var der en forholdsvis høj dødelighed på 18 %. Dødelighedsårsagerne er ikke fastslået, men ligesom i fisketrappen skyldes det formentlig rovfisk. Med nærværende metode kan det ikke afgøres, om smoltene er blevet ædt i fisketrappen, af f.eks. regnbueørred, hvorefter prædatoren har bevæget sig til området nedstrøms værket, hvor senderen er blevet udskilt. Forskellige undersøgelser nedstrøms andre kraftværker har påvist høje smoltdødeligheder hvilket primært skyldes, at rovfisk ophobes hér, da kraftværker udgør spærringer i vandløbene, som de har svært ved at passere opstrøms (Rieman et al. 1991, Ward et al. 1995, Koed 2000, Koed et al. 2002) 4.7 Smoltdødeligheden i forsøgsområdet i relation til laksebestanden i Varde Å Den samlede smoltdødelighed, i det af Karlsgårdeværket påvirkede forsøgsområde (Karlsgårde Kanalen, Karlsgårde Sø, fisketrappen og nedstrøms Karlsgårdeværket) var 59 %. Dødelighederne i Ansager-, Holme- og den øvre del af Karlsgårde Kanalen er ikke undersøgt, og værdien kan derfor betragtes som en minimumsdødelighed. Dette er i sig selv en kritisk høj dødelighed for laksebestanden, og kan muligvis alene betyde, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde Å systemet opstrøms Karlsgårdeværket. Under alle omstændigheder er dette konsekvensen, når passageproblemerne for gydelaks ved Karlsgårdeværket og Sig Fiskeri (Jepsen et al. 2003) tages med i betragtning. Derfor er det vigtigt, at der nu er taget initiativ til at løse passageproblemerne for laks ved Karlsgårdeværket ( således at laks kan opnå gunstig bevaringsstatus i Varde Å systemet (se Skov- og Naturstyrelsen 2004). 13
16 14 Billede 6. Fem gedder fra Karlsgårde Sø med tilsammen seks radiomærkede laksesmolt i maverne (Foto: Hans-Jørn Christensen).
17 5. Konklusion I nærværende undersøgelse blev 71 laksesmolt radiomærket i april 2004 og udsat i Karlsgårde Kanalen opstrøms Karlsgårde Sø, for at undersøge smoltdødeligheden i Karlsgårde Sø. Der blev brugt to grupper af fisk: 46 laksesmolt fanget i en smoltfælde i Kongeåen og 25 laksesmolt af Varde Å stammen opdrættet af Dansk Center for Vildlaks (DCV). Der var ingen forskel i overlevelsen mellem Kongeå smoltene og DCV smoltene på trods af deres meget forskellige ophav. Størsteparten af den observerede dødelighed skyldes prædation. Smoltdødeligheden i Karlsgårde Sø var 30 % og ligger inden for værdierne fundet i andre danske vandkraftssøer. Gedde var den primære dødelighedsårsag i Karlsgårde Sø. Smoltdødeligheden i fisketrappen ved Karlsgårdeværket var på 24 %. Dette var umiddelbart overraskende højt. Undersøgelsen gav en stærk indikation på, at dødeligheden skyldes prædation i fisketrappen, primært fra regnbue- og bækørreder. Nedstrøms Karlsgårdeværket var der en forholdsvis høj dødelighed på 18 %. Dødelighedsårsagerne er ikke fastslået, men ligesom i fisketrappen skyldes det formentlig rovfisk, som det er observeret nedstrøms vandkraftværker andre steder. Den samlede smoltdødelighed i det af Karlsgårdeværket påvirkede forsøgsområde (Karlsgårde Kanalen, Karlsgårde Sø, fisketrappen og nedstrøms Karlsgårdeværket) var 59 %. Dødelighederne i Ansager-, Holme- og den øvre del af Karlsgårde Kanalen er ikke undersøgt, og værdien kan derfor betragtes som en minimumsdødelighed. Dette er i sig selv en kritisk høj dødelighed for laksebestanden, og kan muligvis alene betyde, at laks ikke kan opretholde en selvreproducerende bestand i Varde Å systemet opstrøms Karlsgårde Sø. Under alle omstændigheder er dette konsekvensen, når passageproblemerne for gydelaks ved Karlsgårdeværket og Sig Fiskeri tages med i betragtning. Der er taget initiativ til at løse passageproblemerne for laks ved Karlsgårdeværket ( 15
18 Referencer Baktoft, H Udvandring af ørred- (Salmo trutta) og laksesmolt (Salmo salar) fra Skjern Å Specialerapport, Århus Universitet. Bohlin, T., Dellefors, C. & Faremo, U Timing of sea-run brown trout (Salmo trutta L.) smolt migration: Effects of climatic variation. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Science 50, Brown, R.S., Cooke, S.J., Anderson, W.G. & McKinley, R.S Evidence to challenge the 2 % rule for biotelemetry. North American Journal of Fisheries Management 19, Carl, J. & Larsen, M Betydning af gedde (Esox lucius L.) og sandart (Stizostedion lucioperca L.) som predatorer på havørred (Salmo trutta L.) smolt under udtrækket fra Bygholm Å og Sø, Specialerapport, Biologisk Institut, Afdeling for Zoologi, Aarhus Universitet. Jepsen, N., Aarestrup, K. & Rasmussen, G Smoltdødeligheder i Tange Sø. Undersøgt i foråret DFU-rapport Jepsen, N., Deacon, M. & Ejbye-Ernst, M Laksens gydevandring i Varde Å systemet. DFU-rapport Jørgensen, J., Bisgaard, J., Holdensgaard, G. & Rasmussen, G Foreløbig rapportering: Nedstrøms smoltpassage gennem Holstebro Vandkraftsø 1992 og Teknisk notat, DFU, FFI. Koed, A, Status over fiskebestanden i Skjern Å's hovedløb med hovedvægt på ørred og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å. IFF-rapport nr. 35. Koed, A. & Thorstad, E.B Long-term effect of radio tagging on the swimming performance of pikeperch. Journal of Fish Biology 58, Koed, A River dwelling piscivorous pikeperch Stizostedion lucioperca (L.): some biological characteristics and their ecological consequences. Ph.D.-afhandling, Københavns Universitet. Koed, A., Jepsen, N., Aarestrup, K. & Nielsen, C Initial mortality of radio-tagged Atlantic salmon (Salmo salar L.) smolts following release downstream a hydropower station. Hydrobiologicia 483, Koed, A., Rasmussen, G. & Rasmussen E.B Havørredbestandene i Odense Å og Stavids å systemerne i relation til Fynsværket. DFU-rapport nr Koed, A., Aarestrup, K., Nielsen, E.E. & Glüsing, H Status for laksehandlingsplanen. DFU-rapport nr Larsen, F., Christensen, H-J. & Aarestrup, K Smolttab ved opstemninger. Miljø- & Vandpleje 26,
19 Lucas, M.C Effects of implanted dummy transmitters on mortality, growth and tissue reaction on rainbow trout (Salmo gairdneri). Journal of Fish biology 35, McCleave, J.D. & Stred, K.A Effect of dummy telemetry transmitters on stamina of Atlantic salmon (Salmo salar) smolts. Journal of the Fisheries Research Board of Canada 32, Mellas, E. & Haynes, J.M Swimming performance and behavior of rainbow trout (Salmo gairdneri) and white perch (Morone americane): Effects of attaching telemetry transmitters. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences 42, Moore A., Russell, I.C. & Potter E.C.E The Effects of intraperitoneally implanted dummy acoustic transmitters on the behavior and physiology of juvenile Atlantic salmon, Salmo salar L. Journal of Fish Biology 37(5), Nielsen, E.E. & Koed, A En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande. Miljø & Vandpleje 25, Nielsen, E.E., Hansen, M.M. & Bach, L Looking for a needle in a haystack: Discovery of indigenous salmon in heavily stocked populations. Conservation Genetics 2, Nielsen, J Smoltvandringer hos laks (Salmo salar) og havørred (Salmo trutta) i vandløb og søer. Som arbejdsgrundlag for Skjern Å Naturprojektet. Rekvirent: Cowi, Lyngby. Plesner, T Udtræk af ørredsmolt (Salmo trutta L.) og nedstrømspassage af fisk ved Vestbirk Vandkraftsanlæg på Gudenåen. Specialerapport. Biologisk Institut, Afdelingen for Zoologi, Aarhus Universitet. Rasmussen G Hvad bliver der af smoltene. IFF årsberetning Rasmussen, K. & Koed, A Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II-sø, og Brabrand Sø i foråret DFU-rapport nr.???? Rieman, B.E., Beamesderfer, R.C., Vigg, S. & Poe, T.P Estimated loss of juvenile salmonids to predation by northern squawfish, walleyes, and smallmouth bass in John Day Reservoir, Colombia River. Trans. Am. Fish. Soc. 120, Skov- og Naturstyrelsen Forvaltningsplan for laks Ward, D.L., Petersen, J.H. & Loch, J, Index of predation on juvenile salmonids by northern squawfish in the lower and middle Columbia River and the lower Snake River. Trans. Am. Fish. Soc. 124, Winter, J.D Underwater biotelemetry. I: Fisheries techniques (Nielsen, L. A. & Johnson, D.L., eds.), pp Bethesda, Maryland, American Fisheries Society. 17
20 Bilag 1 Radiomærkede smolt. Forkortelser: DCV = Varde Å laks fra Dansk Center for Vildlaks, K = Laks fra Kongeåen, D1 = Datalogger 1, D = Datalogger 2, N og G betegner sendere der bruges henholdsvis 1. og 2. gang. Frekvenspuls Dato Stamme længde vægt Skæbne Kommentar /04 DCV Passeret Pejlet 23/4 ved uds. sted. Ikke registreret siden. Kan have passeret datalogger inden 27/4 da den ikke var indstillet korrekt /04 DCV Død i sø Passeret D1 om aftenen 19/5 kl. ca. 10. Pejlet i søen. Ligger på bunden G 20/04 DCV Død i sø Gedde (38 cm) opfisket d. 30/ /04 DCV Død i kanal Sidst hørt i kanal ved uds. sted 13/5. Ikke hørt 19/5 eller 25/5. Sender ss. løbet ud /04 DCV Død i Bund øv hvile 13/5. Først reg. D2 28/4. fisketrappe /04 DCV Død i kanal Gedde (33,5 cm han) opfisket 100 m opstr. grødeopsamler 3/ /04 DCV Død i Ligger på bunden ved D1. kanal G 20/04 DCV Død i sø Elfisket gedde (34,5 cm) 30/ /04 DCV Død i sø Elfisket gedde (51cm) 6/5 (forsøgt elfisket allerede 30/4 men undslap hér) /04 DCV Død i sø Pejlet fra elværk 13/5. Ligger på bunden /04 DCV Død nedstr. værket Elfisket levende ved udsætningssted 3/5. Pejlet nedenfor elværk 13/5. 19/4 ligger død på bunden nedstrøms værket /04 DCV Passeret Øv. hvile 6/5. 6 kammer nedstr. øv. Hvilebassin 13/5. Passeret datalogger 14/ /04 DCV Død i sø Pejlet på i søen på dybt vand 30/4/04. Ligger på bunden /04 DCV Passeret Elfisket levende i øv. hvilebassin 13/5. Ikke reg. siden /04 DCV Passeret Passeret D2 6/ /04 DCV Passeret Pejlet i sø 6/5. Pejlet nedenfor elværk d. 13/ /04 DCV Død i sø Forsøgt elfisket 30/4. Gedde jagtet. Ikke hørt siden /04 DCV Passeret Nedstr. uds. sted 23/4. Ikke hørt siden /04 DCV Død i sø Passeret D1 2/5. Ikke registreret siden. Måske ædt af fugl /04 DCV Passeret Elfisket øv. hvilebassin 13/5 og genudsat /04 DCV Passeret Øv hvilebassin 23/4. Ikke reg. siden G 20/04 DCV Død i sø Elfisket gedde (59 cm) 30/ /04 DCV Død i fisketrappe /04 DCV Død nedstr. værket 3 kammmer nedstr. øv. hvilebassin 19/5-25/5. Død i trappen. Nedenfor elværk 13/5. Passeret D2 mellem 8/5 og 13/5. 19/5 sender ligger på bunden nedstr. værket. 18
21 Frekvenspuls Dato Stamme længde vægt Skæbne Kommentar N 30/04 K Passeret Passeret D2 1/ N 30/04 K Død i sø Elfisket gedde (36,5 cm, han) 6/ N 30/04 K Passeret Passeret 6/ /04 K Passeret Passeret 30/ /04 K Passeret Passeret 1/ /04 K Passeret Passeret 28/ N 30/04 K Død i 4 kammer neds. øv. Hvilebassin. fisketrappe N 30/04 K Død i fisketrappe Første gang D2 1/5. Bund øv. hvilebassin 13/ /04 K Død i kanal Sender fundet på bunden 3/5 150 m opstr. uds. sted /04 K Død i sø Karlsgaarde Sø, dybt vand 6/5. Forsøgt elektrofisket. Ligger på bunden /04 K ? Karlsgaarde Sø 23/4. Ikke registreret siden. Måske ædt af fugl /04 K ? Pejlet nedstr. værket 23/4. Hørt på D1 19/5 om morgenen og om aftenen. Ikke hørt på D2. Måske Fiskehejre /04 K Passeret Ikke registreret overhovedet /04 K Død i fisketrappe Første gang på D2 27/4. Død i fisketrappe omkring 10/5 (her stabiliserede Power Rate sig) /04 K Passeret Øv. i fisketrappe 27/4. Passeret D2 30/ /04 K Død i sø Dybt vand 6/5. Forsøgt elektrofisket. Ligger på bunden G 20/04 K Død i sø Fundet død i skraldespand med to andre umærkede smolt 23/4/ /04 K Passeret Passeret D2 17/ /04 K ? Opstr. hvilebassin 27/4. Passeret datalogger 30/4. Hørt på D2 9/5. Fiskehejre eller rovfisk? /04 K Passeret Ikke registreret. Kan have passeret dataloggeren inden 23/4 da den ikke var indstillet korrekt G 20/04 K Død i sø Elfisket gedde (78 cm) 30/ /04 K Død i sø I gedde (55 cm) elfisket 30/ /04 K Passeret Passeret D2 6/ /04 K Død i Død i 10 ns kammer i fisketrappe. fisketrappe /04 K Passeret Ikke reg. overhovedet /04 K Passeret Passeret D2 29/ /04 K Passeret 2. nederste kammer i fisketrappen 23/4. Passeret siden G 20/04 DCV Død i sø Elfisket gedde (35 cm) 30/ N 30/04 K Passeret Passeret D2 3/ /04 K Død i sø Forsøgt elektrofisket 6/5. Gedde set og jagtet /04 K Passeret Øv. hvilebassin i fisketrappen 23/4. Forsvundet nedstrøms umiddelbart efter. 19
22 Frekvenspuls Dato Stamme længde vægt Skæbne Kommentar G 20/04 K Død i sø Elfisket gedde (78 cm) 30/ N 30/04 K Død i fisketrappe Elfisket i øv hvile 13/5 halvdød m. bidmærker (se billede 4 og 5) /04 K Død nedstr. Åen nedstrøms elværk 6/5. Forsøgt elfisket 19/5. Ligger på bunden. værket /04 K Passeret Øv. kammer i fisketrappen 3/5. Passeret D2 5/ /04 K Død i sø Elfisket gedde (40 cm) v. grødeopsamler 6/ /04 K Passeret Passeret D2 3/ /04 K Død nedstr. værket Åen umiddelbart nedst. elværk 6/5. Forsøgt elfisket 19/5. Ligger på bunden /04 K Passeret Passeret D2 1/ /04 K Død i Bund øv. hvilebassin 13/5 fisketrappe /04 K Passeret Nederste hvilebassin 6/5. Passeret D2 7/ /04 K Død nedstr. værket Åen nedstr. elværk 6/5. Forsøgt elfisket 19/5. Ligger på bunden /04 K Død nedstr. værket Åen nedstr. elværk 6/5. Forsøgt elfisket 19/5. Ligger på bunden /04 K Passeret Øv. Hvilebassin 6/5. Passeret D2 10/ /04 K Død i fisketrappe Opstr. øv. hvilebassin 6/5 og 13/5. Ligger på bunden /04 K Død i Sender fundet i øv. Hvilebassin 13/5. fisketrappe /04 K Død i fisketrappe Sender fundet i mid. Hvilebassin 13/5. 20
23 DFU rapporter index Denne liste dækker rapporter udgivet i indeværende år samt de foregående to kalenderår. Hele listen kan ses på DFU s hjemmeside hvor de fleste nyere rapporter også findes som PDF filer. Nr Danmarks Fiskeriundersøgelser. Ramme og aktivitetsplan Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Genudlagte blåmuslinger (Mytilus edulis L.) på vækstbanker i Limfjorden Per Sand Kristensen og Nina Holm Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) i Århus Bugt Forekomster og fiskeri. (fiskerizonerne 24, 25, 26, 30, 31 og 34). Per Sand Kristensen Forebyggelse af YDS (yngeldødelighedssyndrom) og begrænsning af medicinforbrug i æg og yngelopdræt i danske dambrug. Per Aarup Jensen, Niels Henrik Henriksen, Kaare Michelsen, Dansk Dambrugerforening og Lone Madsen, Inger Dalsgaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fiskepatologisk Laboratorium Laksens gydevandring i Varde Å systemet. Radiotelemetri undersøgelse. Niels Jepsen, Michael Deacon og Mads Ejby Ernst DFUʹs standardtrawl: Konstruktion og sammenlignende fiskeri. Ole Ritzau Eigaard, Josianne Støttrup, Erik Hoffmann, Holger Hovgård og Søren Poulsen Status and Plans. DIFRES November Tine Kjær Hassager (Ed.) Udsætninger af pighvar ved Nordsjællands kyst fra Claus R. Sparrevohn og Josianne Støttrup Fiskebestande og fiskeri i Sten Munch Petersen Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden 1993 til Per Sand Kristensen og Erik Hoffmann. Udsætningsforsøg med ørred (Salmo trutta) i Gudenåen og Randers Fjord, gennemført i , og Stig Pedersen og Gorm Rasmussen En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug. Lars M. Svendsen og Per Bovbjerg Pedersen Nr Udnyttelse af strandkrabber. Knud Fischer, Ole S. Rasmussen, Ulrik Cold og Erling P. Larsen Nr Skjern Å s lampretter. Nicolaj Ørskov Olsen og Anders Koed
24 Nr Nr. 135a 04 Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Nr Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. Lars Flemming Pedersen, Ole Sortkjær, Morten Sichlau Bruun, Inger Dalsgaard & Per Bovbjerg Pedersen Supplerende teknisk rapport (Anneks 1 8) til DFU rapport nr Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel. Lars Flemming Pedersen, Ole Sortkjær, Morten Sichlau Bruun, Inger Dalsgaard og Per Bovbjerg Pedersen Østersfiskeri i Limfjorden sammenligning af redskaber. Per Dolmer og Erik Hoffmann Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Blåmuslinger (Mytilus edulis L.) og molboøsters (Arctica islandica L.) i det nordlige Lillebælt i 2004 (fiskerizone 37 og 39). Forekomster og fiskeri. Per Sand Kristensen Smoltdødeligheder i Årslev Engsø, en nydannet Vandmiljøplan II sø, og Brabrand Sø i foråret Kasper Rasmussen og Anders Koed Omplantede blåmuslinger fra Horns Rev på bankerne i Jørgens Lo og Ribe Strøm Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Blåmuslingebestanden i det danske Vadehav efteråret Per Sand Kristensen, Niels Jørgen Pihl og Rasmus Borgstrøm Fiskebestande og fiskeri i Sten Munch Petersen Opdræt af torskeyngel til udsætning i Østersøen (forprojekt). Josianne G. Støttrup, Julia L. Overton, Christian Möllmann, Helge Paulsen, Per Bovbjerg Pedersen og Peter Lauesen Skrubbeundersøgelser i Limfjorden Hanne Nicolajsen Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret Anders Koed, Michael Deacon, Kim Aarestrup og Gorm Rasmussen
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereAfdeling for Ferskvandsfiskeri
Spærringer Vandløbenes svøbe? Afdeling for Ferskvandsfiskeri Kim Aarestrup & Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser Aftenens program Hvad kræver fisk? Hvor er problemerne i vandløb? Nedstrøms vandring
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereSkarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen?
Skarv og sæler i fjorden Hvad betyder prædationen? NIELS JEPSEN Foto: Helge Sørensen Limfjorden i balance - 2018 Rovdyr byttedyr - mennesker Undersøgelser af prædation på fisk Hvilken betydning har denne
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereI Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af
Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereNedstrøms vandring og opstemninger
Nedstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs mereUndersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005
Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg
Læs merePROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen Smoltens passage forbi Tange 2005 G U D E N Å C E N T R A L E N Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs merePROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenåcentralen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenåcentralen 1 Smoltens passage forbi Tange, 2005 GUDENÅCENTRALEN Smoltens passage forbi Tange, 2005 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereSkarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande
Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereFiske-prædation, konflikter og forvaltning NIELS JEPSEN
Fiske-prædation, konflikter og forvaltning NIELS JEPSEN Skarv-møte Lillehammer 2018 1: Dokumentation af omfanget af prædationen - I vandløb - I søer 2: Den danske skarv-forvaltning Konflikt: Antallet af
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereSmoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereSmoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996
------------------------------------------------------------------------------------ Smoltdødeligheder i Tange Sø Undersøgt i foråret 1996 af Niels Jepsen, Kim Aarestrup og Gorm Rasmussen Danmarks Fiskeriundersøgelser
Læs mereOpgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereLaksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse
Laksens gydevandring i Varde Å systemet Radiotelemetri-undersøgelse Niels Jepsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for ferskvandsfiskeri Michael Deacon & Mads Ejby-Ernst, Ribe Amt Radiomærket hanlaks
Læs mereNotat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016
Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereLaksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet
Laksefiskene og fiskeriet i vadehavsområdet -Bilagsrapport Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereSkjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
Læs mereUdtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 og 2017
Udtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 og 2017 Af Anders Koed, Søren Larsen, Niels Jepsen, Kim Aarestrup, Kim Iversen og Hugo de Moura
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereFiskepassage i Gudenåen ved Tange
R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereUndersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:
Læs mereNOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup
NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereUndersøgelse af fisk i ferskvand
Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,
Læs mereOpstrøms vandring og opstemninger
Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereFiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb
Til Arbejdsgruppen Havørreden tilbage til Gudenåen m.fl. Vedr. Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb Fra Jan Nielsen 25. juni 2019 janie De seneste ca. 20 år har lystfiskerne
Læs mereForundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune
Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,
Læs mereFisks vandring forbi opstemninger i vandløb
Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereLaks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm
Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,
Læs mereOmplantede blåmuslinger fra Horns Rev på bankerne i Jørgens Lo og Ribe Strøm
Omplantede blåmuslinger fra Horns Rev på bankerne i Jørgens Lo og Ribe Strøm 2002-2004 af Per Sand Kristensen & Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Havfiskeri, 2920 Charlottenlund
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereHjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2004
Hjertemuslinger (Cerastoderma edule) på fiskebankerne omkring Grådyb i Vadehavet, 2004 af Per Sand Kristensen Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereBilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune
Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune Høringssvar fra Friluftsrådet Aalborg-Himmerland: Høringssvar
Læs mereOpstemninger forarmelse af vandløbene
KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger
Læs mereStatus for Fiskeplejen pr. 1/3 2007
Status for Fiskeplejen pr. 1/3 2007 Generelt Det økonomiske ansvar for Fiskeplejen ligger hos Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansvaret
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereLaksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet
Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereDemonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand
EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,
Læs mereVedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev Elværk
NOTAT Dato: 05. maj 2019 Projektnavn: Bindslev Elværk Projekt nr.: 1180793 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen Modtager: Hjørring Kommune Side: 1 af 8 Vedr. Skitsescenarier for faunapassage ved Bindslev
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereProjektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk
Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mereGudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006
Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereLaks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm
Regler og kortmaterialer gældende for: GSF Junior, senior og familie årskort Generelle regler for fiskeri på zone 2-5 samt zone 6 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster
Læs mereFiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mere45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt
45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask
Læs mere45. årgang - nr.2 April 2015
45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask
Læs mereGENERALFORSAMLING FOR ÅR 2001 I VARDE SPORTSFISKERFORENING. ONSDAG DEN 28. FEBRUAR 2002 KL (VI MØDES KL.18.00) ARNBJERG.
Jan Porsgaard 27. februar 2002 GENERALFORSAMLING FOR ÅR 2001 I VARDE SPORTSFISKERFORENING. ONSDAG DEN 28. FEBRUAR 2002 KL 19.00. (VI MØDES KL.18.00) ARNBJERG. BERETNING: Så gik år 2001 Det blev også et
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mere(Lotteri) DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Formål kan have flere formål, f.eks. undersøgelse af: Alder og Vækst Dødelighed Bestandsstørrelse Adfærd Vandringer Døgn/sæson/års rytme Habitatvalg Gydning Fødesøgning
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs merePopulationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å
Michael M. Hansen og Einar Eg Nielsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Populationsgenetik i fiskeplejen: Erfaringer fra Karup Å Resultater fra den populationsgenetiske forskning
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereProjekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø
Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion
Læs mereAfgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning af ørred
Gudenaacentralen A.m.b.a Bjerringbrovej 54 Tange 8850 Bjerringbro Vandmiljø og Friluftsliv Ref. DESTH J. nr. MST-004-01538 Den 7. januar 2018 Afgørelse efter vandløbsloven om Gudenaacentralens pligtudsætning
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mere