Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole"

Transkript

1 Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole Virksomhedsplanen er gældende for året 2014 Udarbejdet/senest revideret den 4. februar 2014 af André Gremaud, forstander

2 Navn Odder Produktionsskole Adresse Rønhøjvej Odder Telefon Fax Hjemmeside Kommune Odder SE Nr Skolekode Odder Produktionsskole er en selvejende undervisningsinstitution jfr. lov om produktionsskoler nr. 785 af Odder Produktionsskole blev oprettet af Odder Kommune i 1987 Indhold 1 Målsætninger Årselever 4 3 Formål og virksomhed 4 4 Vejledende inddeling af målgruppen 5 5 Undervisning og produktion 5 6 Almen undervisning og ekskursioner 6 7 Værkstedsundervisning 6 8 Lærlinge 7 9 Sikkerhed, arbejdsmiljø 7 10 Undervisningsmiljø 8 11 Værkstederne 8 12 Optag, vejledning og udslusning Praktik EGU Kombinationsforløb Projekter Fysiske rammer Energi (vand, varme, el) Regler Madordning Organisation og ledelse Uddannelse Samarbejdspartnere Organisationer Økonomien Lovgrundlaget 16 Side 2

3 1 Målsætninger 2014 Hvert år formulerer skolens ansatte, lederen og bestyrelsen specifikke områder, der søges kvalificeret ved en særlig indsats. I forbindelse med medarbejdersamtaler kan der formuleres målsætninger for de enkelte værksteder eller for hele skolen. I skoleåret 2014 fokuserer vi særligt på følgende: 1.1 Erhvervsskolereform og produktionsskoler I løbet af foråret 2014 agter regeringen at fremsætte en stor reform af erhvervsuddannelserne og en ny fleksibel ungdomsuddannelse. Disse to initiativer forventes også at påvirke den rolle, som produktionsskolerne spiller i uddannelsesverdenen. Produktionsskoleforeningen, PSF, er i løbende dialog med undervisningsministeriet og partiernes uddannelsespolitikere. Regeringens udspil er kendt og anviser retningen af en kommende lov. 1.2 Fleksuddannelse Det er fortsat en del usikkerhed knyttet til den længe bebudede fleksible ungdomsuddannelse. I skrivende stund står det uklart hvordan regeringens udmeldinger vil blive udmøntet. Det forventes at en sådan ny uddannelse vil involvere produktionsskolerne og at den først vil blive realiseret med virkning fra august Øge kvaliteten I de seneste to år har vi fokuseret på øget synlighed bl.a. gennem kampagnen Den kloge start. I 2014 vil vi fokusere på opkvalificering af kompetencebeviset og det arbejde, der fører frem til udstedelsen: hvordan registrerer vi de færdigheder, som deltagerne opnår på skolens værksteder? Udstedelse af kompetencebeviset er siden august 2012 et lovkrav for elever med en opholdstid på mere end tre måneder. Kvantitet er udtryk for antal af årselever Efter et dyk i antal årselever i 2012 har skolen i 2013 opnået 47 årselevtal, et niveau der ligger noget over sidste år. Forventningerne til 2014 er uændrede i forhold til 2013, dvs. mellem årselever. Produktionen Produktion til eksterne kunder er et af de stærkeste virkemidler på en produktionsskole. Den omfattende og langvarige, økonomiske krise har sat sine spor på omfanget af produktioner på værkstederne. Særligt indenfor håndværk er det blevet svært at udfylde arbejdstiden med gode, eksterne opgaver. Der skal derfor opfindes relevante alternativer og gøres en ekstraordinær indsats for at skaffe nye kunder og nye opgaver i Side 3

4 2 Årselever Året 2010 var det år, hvor skolen nåede op på i alt 54 årselever, det højeste antal i skolens 25 årige historie. Siden har årselevtallet ligget mellem 40 og 47. Gennemsnittet over 14 år er Årselever Gennemsnit: , Formål og virksomhed Produktionsskolen tilbyder kombinerede undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Der kan optages personer som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Produktionsskolen kan indgå aftaler med en kommune eller andre om indtægtsdækket virksomhed. Deltagerne skal have dansk statsborgerskab eller være bosat i Danmark (have opholdstilladelse og være tilmeldt folkeregistret) for at tælle med som årselever, og dermed udløse statstilskud. Deltagere kan kun optages med statstilskud efter forudgående afklaring hos en sektoruafhængig vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, herefter kaldet UU (1). Der kan for den enkelte deltager højst medregnes 1 års produktionsskoleophold. Indenfor en kvote, der udgør 10 % af skolens samlede årselevtal i det forudgående finansår, kan der i særlige tilfælde medregnes ophold af længere varighed. Alle tidligere forløb på en produktionsskole, dog ikke som aktiveret deltager, skal medregnes. 4 Vejledende inddeling af målgruppen Skolens målgruppe udgøres af unge op til 25 år, der har opfyldt undervisningspligten. Der må ikke hjemtages statstilskud, hvis en ung allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Unge 1 UU-vejlederens opgave er at sikre, at kun unge, der tilhører produktionsskolernes målgruppe, optages på en produktionsskole. UU vejlederen udsteder en målgruppevurdering, som eleven skal aflevere på produktionsskolen Side 4

5 optages som led i deres afklaring mht. valg af uddannelse eller arbejde og med det formål, at de kan erkende egne styrker og muligheder. Skolen kan ikke bruges som tvangsforanstaltning. Det er alene skolens ledelse og ansatte, der kan afgøre om en ung optages eller får mulighed for at fortsætte på skolen. Før optaget skal en vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, gennem sin vurdering sikre, at alle unge, der ønsker optag på produktionsskolen, tilhører målgruppen. Unge, der er præget af vidtgående personlige og/eller sociale problemer, hvor det primært er terapeutisk behandling der er nødvendig, er ikke umiddelbar indenfor skolens målgruppe. Skolen vil dog fortsat kunne optage unge med omfattende problemstillinger. Så længe de ikke udgør flertallet, vil de øvrige elever kunne danne et stabilt fællesskab, hvori disse unge kan finde et trygt ståsted. Produktionsskolen er primært et uddannelses- og erhvervsrettet afklarings- og kvalificeringstilbud. Skolens målgruppe forventes ikke at ændre sig i løbet af En gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne forventes at træde i kraft til august 2015; til den tid formodes også en fleksibel ungdomsuddannelse at træde i kraft. Begge dele forventes at påvirke sammensætningen af skolens målgruppe. I hvilket omfang og karakteren af ændringerne er ikke til at forudse, før reform og uddannelse er endelig besluttet. UU underrettes løbende mht. ændringer i uddannelsesplaner for unge under 18 år. Der udbetales skoleydelse til: Unge under 25 år, der optages under frit optag eller som led i aktivering i op til et år. Og unge, der efter 12 mdr. skønnes at have gavn af et forlænget ophold, hvortil skolen kan gøre brug af en særlig kvote. Denne kvote beregnes hvert år som 10 % af det foregående års elevtal (antal deltagere, der udløser statstilskud). Der udbetales ikke skoleydelse til: Unge i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik og til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik (kan medregnes i årselevopgørelsen). Med henblik på refusion af statens udgifter indberetter skolen de aktiverende myndigheder kvartalsvis om aktiviteten. Deltagere, der er optaget som led i EGU 2 og som modtager løn i hht. lov om EGU. 5 Den kombinerede undervisning og produktionsvirksomhed Produktionsskolens undervisnings- og produktionsaktiviteter skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs styrker, forudsætninger og personlige mål. Produktionen i værkstederne er det centrale omdrejningspunkt for produktionsskolens virke. Produktionen er såvel middel som mål. Produktion kan kun virke som et effektivt pædagogisk middel, hvis den samtidig er et mål for skolens virke. Værkstederne danner rammen omkring produktive arbejdsfællesskaber. Antallet af unge i hvert værksted (normeringen) giver mulighed for, at løsning af konkrete opgaver tilrettelægges som et individuelt kvalificerende forløb, hvor personlig udvikling, faglige kvalifikationer og almene færdigheder styrkes. Produktionen kan have form af varer eller tjenesteydelser, der sælges på ikke konkurrenceforvridende vilkår. Produktionsskoleforløbet er især kendetegnet ved at tage udgangspunkt i det praktiske arbejde. Deltagerne indgår i et forpligtende praksisfællesskab i 2 EGU, Erhvervs-Grund-Uddannelse Side 5

6 værkstedet med det formål at udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Den teoretiske undervisning bygger på deltagernes praktiske erfaringer og foregår hovedsageligt i tilknytning til arbejdet i værkstedet. Løsning af praktiske opgaver, og det dertil knyttede praktiske arbejde, skal styrke den enkelte elevs personlige udviklingsproces. Eleven skal inddrages i udformningen af sin uddannelsesplan og tilskyndes til aktivt at arbejde for at nå de mål, der er udstukket i planen. Almen dannelse, demokratiske værdier med rettigheder, pligter og ansvar skal være en naturlig del af denne proces. Produktionsskolens deltagere skal i hverdagen kunne møde et bredt spektrum af synspunkter, holdninger og udfordringer med det formål, at gøre dem åbne overfor nye ideer og anderledes tanker, der kan få positiv indflydelse på deres nuværende situation og fremtid. Produktionsskoledeltagerne gives medbestemmelse og medansvar i dagligdagen i anliggender, som de berøres af, og hvor der reelt kan gives dem et råderum (i henhold til love og vedtægter mm). 6 Almen undervisning og ekskursioner Skolen tilbyder undervisning i fagene dansk og matematik på skolen. Der er ansat en underviser på deltid til denne opgave. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at emner og opgaver i størst mulig omfang tager udgangspunkt i de produktioner deltagerne beskæftiger sig med i værkstederne. I samarbejde med Odder Ungdomsskole kan produktionsskolens elever gå op til afgangseksamen på hhv. 9. eller 10. klasses niveau. Det er dog en forudsætning at en elev følger undervisningen over længere tid og kan tilmeldes rettidigt til eksamen. Deltagelse i almen undervisning og fysisk træning er frivillig. Vi forventer, at nye elever deltager i dansk og matematikundervisningen i mindst to lektioner, således at hver enkelt får mulighed for at stifte bekendtskab med en anden form for undervisning end den, de har været vant til fra folkeskolen. Ekskursioner og ture kan arrangeres for deltagerne. Der er oftest tale om endags ture med et fagligt indhold, fx en fagmesse, besøg på en uddannelsesinstitution etc. Højskoleaktiviteter er integreret i skolens hverdag og gennemføres efter ideer og fælles drøftelser mellem deltagere og lærere; f.eks. kulturelle arrangementer, temadage, foredrag, idræt, ekskursioner m.v. 7 Værkstedsundervisning Det centrale omdrejningspunkt for den enkelte deltager er det praktiske arbejde og opgaveløsning i et af produktionsskolens værksteder. Lærerne skal stille relevante krav til deltagerne ud fra de tilbud og muligheder, der kan skabes. En kundeorienteret produktion er det primære pædagogiske middel og udgør et selvstændigt mål (jfr. pkt. 5). Produktionen er skoleformens helt særlige kendetegn og kan kun virke hensigtsmæssigt, hvis den samtidig er såvel middel som mål. Med udgangspunkt i deltagerens valg af værksted, tilrettelægger produktionsskolelæreren rammerne således, at deltageren kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt i den retning, som er mest hensigtsmæssigt i forhold til den unges fremtid. Elementer fra den praktiske undervisning og opgaveløsning kan beskrives i deltagerens forløbsplan. Såfremt en deltager har opholdt sig på skolen i mindst tre måneder, skal skolen udstede et kompetencebevis. Kompetencebeviset er siden august 2012 lovpligtigt (se pkt. 12.5). Side 6

7 Læreren drager omsorg for, at de teoretiske læringsmuligheder bruges i forbindelse med det praktiske arbejde. Det praktiske arbejde, med læring som vigtigste formål, skal fremmes mest muligt, fx gennem opgaver med varierende indhold og sværhedsgrad. Tilbud og muligheder skal stå i forhold til relevante krav, der udfordrer den enkelte deltager. Omgangsformen i værkstederne skal være fremmende for arbejdslyst, faglig glæde og ansvarsbevidsthed. Deltageren kan efter aftale med skolens ansatte skifte mellem flere værksteder. De enkelte værksteder kan samarbejde på tværs af faggrænser, fx i fælles projekter. Afsætning af produkter i form af varer eller serviceydelse kan for alle værksteders vedkommende ske på normale betingelser til private kunder såvel som til institutioner, virksomheder og foreninger. Produktionen må ikke give urimelig konkurrence til erhvervsdrivende. Det er et mål for skolen, at værkstedernes indtægter fra produktionen kan dække de direkte omkostninger i værkstederne. Når produktionen opleves som nødvendighed i hverdagen, virker den som et befordrende pædagogisk redskab. Produktionen er skolens vigtigste pædagogiske drivkraft. Det tilstræbes, at en evt. manglende egen motivation kompenseres af værkstedets og produktionens nødvendighed. Det er faglærerens ansvar at tydeliggøre denne nødvendighed, så den opleves umiddelbart af hver enkelt deltager. Skoleydelsen reguleres efter den enkelte elevs tilstedeværen og indsats. Eleven trækkes i lønnen, når vedkommende ikke yder det, der kan forventes, fx ved manglende deltagelse i arbejdsopgavernes løsning. Målet om balance mellem indtægter og udgifter kan erstattes af andre mål indenfor visse fagområder, fx uddannelsesmæssig kvalificering indenfor musik eller det pædagogiske område, hvor det er svært at skabe salgbare ydelser i tilstrækkeligt omfang. Det skal dog altid tilstræbes at skabe salgbare produktioner, også på disse områder. 8 Lærlinge, erhvervsuddannelsen PBE Odder Produktionsskole har mulighed for at tilbyde lærlingeuddannelser som led i den Produktionsskolebaserede Erhvervsuddannelse, PBE. En forudsætning er, at værkstedet er godkendt af det faglige udvalg. Indtil nu er køkkenet godkendt til to pladser indenfor cater- eller ernærings- og køkkenassistent uddannelsen. Det er fortsat et mål, at flere andre værksteder kan blive godkendt som uddannelsesansvarlige for lærlinge i erhvervsuddannelser. Vi har hidtil igangsat nogle få unge i den Produktionsskolebaserede Erhvervsuddannelse; de under forløbet overgået til ordinære uddannelsesforløb med uddannelsesaftaler i en virksomhed. Skolen har i 2013 indgået en ny uddannelsesaftale for en elev. Ernæringsmedhjælperuddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med en erhvervsskole. 9 Sikkerhed og arbejdsmiljø Forstanderen og sikkerhedsrepræsentanten har det overordnede ansvar for sikkerheden. Alle ansatte og deltagere skal overholde sikkerhedsbestemmelserne. På de enkelte værksteder er det lærerens opgave at sørge for den nødvendige instruktion i sikker brug af maskiner og redskaber samt anvendelse af sikkerhedsudstyr. Det er den enkelte Side 7

8 værkstedslærers ansvar at gøre sikkerhedsrepræsentanten eller skolens leder opmærksom på sikkerhedsmæssige problemer. Odder Produktionsskole har i 2012 modtaget godkendelser fra Arbejdstilsynet, således at unge under 18 år fortsat kan bruge værkstedernes maskiner og eldrevne værktøj. 10 Undervisningsmiljøet Produktions- og undervisningsvirksomhed skal foregå på en sådan måde, at et godt undervisningsmiljø sikres. Der skal jfr. lov nr. 166 af udarbejdes en vurdering af undervisningsmiljøet på skolen, det sker i samarbejde mellem skolens ansatte og deltagere. Undervisningsmiljøvurderingen er første gang udarbejdet i efteråret I 2006, 2008 og senest i 2011 er der lavet en undersøgelse, som er offentlig tilgængeligt på skolens hjemmeside. I 2014 skal der igen udarbejdes en vurdering. 11 Værkstederne 11.1 Grafisk værksted Værkstedets omdrejningspunkt er opgaver for eksterne kunder. Værkstedet har kunder, der kommer og får lavet alt fra logo og layout til færdig tryk. Dvs. der bliver produceret tryksager som f.eks. visitkort, flyers, brochurer, plakater, medlemsblade og mindre bogproduktioner. Vi tilbyder også foto til tryksager i mindre omfang. Kundeopgaverne vil ofte afspejle både det at være kreativ og finde på, men også det at arbejde systematisk og vedholdende med tingene, idet der arbejdes ud fra et fagligt omdrejningspunkt, så eleven kan se, at bag det at arbejde på computer ligger der også en faglighed, som f.eks. normer og sprogbrug. Værkstedet færdiggør det meste på en printer, men sender også til tryk. Gennem produktionen og oplevelser med kunder, møder eleven de krav, der stilles til tryksager, f.eks. at der skal rettes tekster til (også kunder kan stave forkert), og processen med at rette til, så kunden er tilfreds. Eleverne får et kendskab til professionelle programmer, der benyttes indenfor både kontor og grafiske virksomheder, da vi bruger Adobe-pakken med fokus på programmer som InDesign, Illustrator og Photoshop. Værkstedet arbejder også med skæreplot til vinduer, skilte og tekstil. Værkstedet er velegnet for unge, der gerne vil forberede sig til f.eks. handel og kontor, HF, HTX, men de fleste elever vil have god brug for at få arbejdsrutine på en computer. Typiske situationer fra hverdagen: fotografering af nye elever til opslagstavlen, fremstille indbydelse til et arrangement, lave en PowerPoint for en ekstern kunde, opsætte et foreningsblad med fotoredigering og tekstredigering, lave tekst til et skæreplot til vinduer eller T-shirt. Værkstedet tager også på ture i løbet af året, som f.eks. besøg på uddannelsessteder, kunstudstillinger eller hvad der nu kan passe ind Musiklinjen Musiklinjen tilbyder undervisning i enkelte instrumenter og sammenspil. Der undervises i guitar, bas, trommer, keyboard, sang, hørelære og musikteori. Formålet er at fremme den enkelte deltagers individuelle evner og færdigheder til at spille sammen med andre. Skolens orkester tilstræber at kunne tilbyde optræden ved offentlige og private arrangementer. Afhængig af sammensætningen af elever spiller holdet typisk til børnearrangementer eller optræder i anledning af sidste skoledag eller andre arrangementer. Side 8

9 Musiklinjen kan tilbyde forløb, der kvalificerer til at opnå færdigheder, der retter sig imod de kompetencegivende uddannelser indenfor musikområdet. At være elev på musikværkstedet kræver et vidst grundlæggende kendskab og færdigheder i mindst et instrument eller til det at synge. Hvis man er helt nybegynder bliver det for svært at følge med de andre. Vi har som et vigtigt mål at komme ud at spille for publikum Køkkenet Køkkenet et selvstændigt værksted, der primært tilbyder unge undervisning i madlavning. Skolens køkken fremstiller den daglige kost for skolens deltagere og personale. Desuden leveres mad ud af huset afstemt efter deltagernes formåen. Der indgår undervisning i hygiejne og behandling af madvarer og sikkerhed i omgang med redskaber og maskiner, i overensstemmelse med kravene herom. Køkkenet er underlagt løbende tilsyn af levnedsmiddelkontrollen ( Smiley ordning ). Egenkontrol er indført som sikring af gode standarter mht. hygiejne og sund kost. Odder Produktionsskole har siden 2009 opretholdt sin Elite smiley status for god køkkenhygiejne Metal Metalværkstedet udfører en bred vifte af kundeopgaver indenfor metalområdet. Den primære produktion retter sig mod private kunder eller som underleverandør til lokale virksomheder. Deltagerne oplæres i sikker betjening af værktøj og maskiner, der anvendes i de grundlæggende bearbejdningsteknikker indenfor metalfagene, fx skære, bukke, slibe, file, svejse etc. Produkter, der fremstilles orienterer sig efter kundernes behov. Der fremstilles typisk trapper, altaner, gitterlåger, grille, stålborde etc. Eleverne kan tilegne sig et svejsecertifikat hos skolens faglærer. Deltagerne instrueres i sikker brug af maskiner, der forefindes i værkstedet og i at forstå og overholde de arbejdsmiljøkrav, der stilles. Metalværkstedet er i 2011/12 flyttet ind i totalrenoverede lokaler. Den tidligere lagerbygning blev revet ned i 2011 og et nyt værksted blev opført i 2011/ Træværkstedet På træværkstedet produceres hovedsageligt efter kundernes ønsker. Til de faste opgaver hører rammer til sandkasser, bord- bænke sæt, lege- og redskabshuse og reparation af institutioners legeredskaber og inventar. Værkstedet fremstiller og leverer desuden typiske produkter for tømrer- snedkerfaget, som fx døre, diske, hylder, borde og reoler. Alle produkter fremstilles efter kundens specifikke ønsker. Der arbejdes også udenfor værkstedet med kundeopgaver. Opførelse og reparation af gavle, carporte, tage og øvrige trækonstruktioner, som er typiske for faget. Deltagerne kan i mindre omfang fremstille produkter til sig selv. Materialeudgifter dertil skal dækkes af eleven. Deltagerne instrueres i sikker brug af maskiner, der forefindes i værkstedet og i at forstå og overholde de arbejdsmiljøkrav, der stilles. Side 9

10 Efter metalværkstedets flytning til nye lokaler, råder træværkstedet over mere end det dobbelte areal. I 2012 blev værkstedet renoveret: loftet blev isoleret med yderligere 200 mm og der blev opsat nye, lyse loftsplader og lysarmaturer Det pædagogiske værksted Pædagogik/social- og sundhed blev etableret som et tilbud i efteråret Formålet med dette værksted er, at unge kan stifte bekendtskab med fagretningerne pædagog og social- og sundhed. Største vægt lægges på pædagog faget, hvorimod SOSU delen mest foregår som en praktikdel. Det er af stor betydning, at der, sammen med de unge, skabes handlemuligheder og at hverdagen præges af aktivitet. Der foregår aktiviteter med børn her på skolen, ude på institutioner eller andre steder fx i naturen. Skolens deltagere kommer i praktikforløb på institutioner og i skolefritidsordninger, hvor de skal arbejde med børn i alle aldre. Der laves projekter for og med børnene, fx det at male ansigter, lave teater, håndarbejde, syning etc. I sommerhalvåret bruges udearealerne på skolen og de nærliggende naturområder. Et par gange om ugen indgår fitnesstræning i værkstedets aktiviteter. 12 Optag, vejledning og udslusning 12.1 Optagelse. Siden 2005 har landets UU-centre kompetencen til at vurdere og afgøre, hvorvidt en ung tilhører målgruppen for produktionsskolen eller ej. Alle unge skal ved optagelse igennem en samtale på et UU-center i deres bopælskommune. UU-vejlederne skal forud for optaget udfylde og underskrive et målgruppevurderingsskema. Skemaet tilsendes produktionsskolen. Kriterierne for optagelse på produktionsskolerne blev ændret i forbindelse med Ungepakke II med ikrafttræden fra 1. januar 2011 se under Vejledende inddeling af målgruppen. For unge under 18 gælder, at ændringer i deres uddannelsesplaner skal meddeles UU Den primære, situationsbestemte vejledning af den enkelte deltager foregår i sammenhæng med arbejde og undervisning i hverdagen Den planlagte vejledning sker typisk ved periodiske samtaler, hvor der bl.a. aftales delmål for den kommende periode. Der er afsat fire hele dage i løbet af året udelukkende til individuelle vejledningssamtaler. For hver deltager udarbejdes en skriftlig plan for forløbet. Denne plan indeholder delelementer som revideres i forbindelse med de periodiske samtaler (mindst hver 3. måned). Forløbsplanen består af tre dele: 1. samtale / fortsættelse... / afslutning. I sidste delen registreres, hvortil deltageren udsluses (uddannelse, arbejde, andet). Der sendes meddelelse til en vejleder i den respektive kommunes UU-center med oplysninger om, hvor den unge fortsætter efter produktionsskolen. Vejledning foregår i et samarbejde mellem den enkelte faglærer og skolens vejleder. Vejledningen af den enkelte elev skal rette sig mod realistiske mål, både erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Med baggrund i bekendtgørelsen om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (kapitel 5) udvides kontakten og samarbejdet med UU. Al vejledning skal ske under hensyntagen til god etik og respekt for kravene om fortrolighed mht. udveksling af personfølsomme oplysninger. Alle unge, der indskrives på skolen, bedes godkende en aftale om at skolen må udveksle relevante oplysninger med andre myndigheder, UU, kommune, andre institutioner etc. Side 10

11 Den enkelte elev forventes at være aktiv i planlægningen af sit eget videre forløb i forlængelse af produktionsskoleopholdet. I det omfang det er muligt, bør den vejledningsansvarlige lærer eller vejlederen følge eleven i opstartsfasen af det efterfølgende forløb. For unge under 18 år, kan forældre inddrages, såfremt det skønnes at være gavnligt. Forældre til unge over 18 år kan inddrages med samtykke fra den unge. Skolens vejleder understøtter faglærerne og varetager kontakten til UU, uddannelsesinstitutioner og andre aktører Udslusningsstrategi Jfr. Lovbestemmelse af 27. december 2003 er en strategi for udslusning af deltagerne formuleret og godkendt af bestyrelsen (bilag til virksomhedsplan). Udslusningsstrategien fornys løbende efter behov Kompetencebevis Siden marts 2012 skal produktionsskolerne udstede kompetencebeviser til deltagere, der har været på skolen i mindst 3 måneder. Jfr. lov nr. 270 af 27. marts Kompetencebeviset skal dokumentere varighed og indhold af det konkrete forløb og dokumentere de faglige kompetencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet. Det forventes, at kompetencebeviset vil kunne forbedre de unges chancer for efterfølgende at opnå merit i forbindelse med påbegyndelse af en erhvervsuddannelse eller for eventuelt at indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed, fordi beviset dokumenterer, hvad eleven har lært på produktionsskolen. Kompetencebeviset udarbejdes med baggrund i værkstedernes kompetencetavler og de samtaler, der holdes med hver enkelt deltager. 13 Praktik I forbindelse med vejledningen oplyses deltagerne om mulighed for praktik i private virksomheder eller offentlige institutioner, samt tilbud om evt. supplerende anden undervisning. Vi bruger praktikmuligheden i stort omfang, da den bidrager væsentligt til elevernes afklaring mht. valg af uddannelse. Skolen tilsender praktikstedet et skema til vurdering af praktikantens indsats under opholdet. Udtalelser fra praktiksteder kan vedlægges kompetencebeviset. 14 Erhvervsgrunduddannelse, EGU Det er aftalt med Odder Kommunes jobcenter, at visiteringen til EGU foregår via et visitationsudvalg, der mødes efter behov. Deltagere med bopæl i Århus Kommune visiteres til EGU Århus; det sker efter aftale med den unges UU vejleder. Der er behov for at iværksætte flere EGU forløb, men adgangen begrænses af manglen på pladser i private virksomheder. Der er en betydelig udgift for en virksomhed forbundet med en EGU elev, idet elevlønnen skal afholdes af praktikvirksomheden. De aftaler, der indgås er næsten udelukkende baseret på offentlige institutioner. Side 11

12 15 Kombinationsforløb Almindeligvis skal unge tilbydes et kombinationsforløb på en erhvervsskole indenfor tre måneder fra start. Et kombinationsforløb aftales med en erhvervsskole (teknisk skole, handelsskole, SOSU etc.), varigheden er mindst to og højst fem uger. De timer, der anvendes til kombinationsforløb, skal medregnes i 1/3 regel (max. 1/3 af den ugentlige undervisningstid må anvendes til undervisning efter anden lovgivning). Et evt. fravalg af kombinationsforløb skal begrundes (særligt skema skal udfyldes) Samarbejdsaftaler om kombinationsforløb Vi har et formaliseret samarbejde med flertallet af erhvervsskoler i området, særligt med henblik på kombinationsforløb. Der er indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med alle erhvervsskoler, der er relevante; herunder Aarhus Tech, Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder, Aarhus Social- og Sundhedsskole. 16 Projekter, jobtræning, praktiksteder, konsortiet Der kan igangsættes nye projekter der er forenelige med deltagernes behov, skolens udvikling i øvrigt, samt lokale interesser. Kursusaktiviteter kan i projektform udbydes som indtægtsdækket virksomhed. Produktionsskolen tilbyder jobtræningsforløb, praktikforløb for elever fra 9. eller 10. klasse og praktikforløb for studerende. Produktionsskolen tilbyder ansættelse i job på særlige vilkår m.v. (socialt kapitel). Der er indgået en formel samarbejdsaftale med Sansestormerne, Risskov, om erhvervsuddannelsen indenfor ernæring. Skolen har i 2013 indgået en 2 årig uddannelsesaftale med en lærling Særlige projekter. Siden 2010 samarbejder vi med den tyske WerkstattSchule i Hannover om et udvekslingsprogram, IDA 3. Formålet er at give især tyske deltagere mulighed for et fire ugers ophold hos os. I 2013 har vi haft et hold på besøg i 4 uger i regi af et nyt EU støttet program kaldet PANAMA. Vi forventer at projektet fortsætter i Odder Produktionsskole er medansøger (som medlem af Konsortiet af danske Produktionsskoler, jfr. pkt. 16.2) til et EU-udviklingsprojekt med det formål at etablere en model-produktionsskole på Sicilien. Den syditalienske ø er kendetegnet ved stor ungdomsarbejdsløshed og generel mangel på beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for unge. Den danske konsul i Palermo er initiativtager til projektansøgningen. Det forventes at ansøgningen behandles i første halvår Ny nordisk Skole, NNS. Odder Produktionsskole deltager sammen med Odder Ungdomsskole og HG Odder i et projekt i regi af NNS. Projektet har som formål at øge kendskabet institutionerne indbyrdes. Det sker gennem fælles møder og arrangementer for medarbejdere og elever. Projektet har desuden som formål at lette overgangen for elever mellem institutionerne. NNS projektet fortsætter i Konsortiet af danske Produktionsskoler. Odder Produktionsskoler har i 2009 indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i en egentlig samarbejdsaftale for de fem skoler, der 3 Integration durch Austausch Side 12

13 tilsammen danner Konsortiet af Danske Produktionsskoler. Disse skoler er Korsør, Randers, Kalundborg, Nykøbing-Falster og Odder. Odder Produktionsskole kan som medlem af Konsortiet indgå i projekter, der omhandler skoleudvikling, international udveksling mm. Projekterne gennemføres i samarbejde med andre danske og udenlandske produktionsskoler. 17 De fysiske rammer og infrastrukturen Odder Produktionsskole har til huse i egne bygninger: Rønhøjvej 26 og 28. Odder Produktionsskole købte 1. april 2003 bygningerne af Odder Kommune. Indtil da lejede skolen de samme bygninger af kommunen. Postadressen er Rønhøjvej 28, 8300 Odder. Bygningerne er velegnede til produktionsskoleformål. Bygningerne renoveres løbende og tilpasses til evt. nye formål. Det tidligere tekstilværksted blev i 2008 indrettet til grafisk værksted. I blev den tidligere lagerbygning (vinkel på hovedbygningen) brudt ned til sokkel og genopbygget som nyt metalværksted. På den måde er det samlede værkstedsareal forøget med 145 m2. I 2013 har skolen investeret i et nyt, tidssvarende telefonsystem, der gør den centrale omstilling overflødig. Al telefoni er digital og baseret på mobiltelefoni. Skolen er blevet opkoblet på det fiberoptiske datanet i efteråret Energi (vand, varme, el) Skolen bestræber sig på at spare på el, vand og varme. Varme: Der spares på varmen ved at sænke rumtemperaturen i weekender og ferier. El: Der spares på el ved at overvåge tørretiden på vasketøjet og ved at slukke unødvendig belysning og udsugninger. Almindelige glødepærer er blevet erstattet af lavenergipærer, hvor det er muligt. Ældre armaturer med lysstofrør er udskiftet indenfor de seneste på grafisk, metal og pædagog/sosu værkstederne. Senest er konventionelle lysarmaturer på kontorerne erstattet med højfrekvente lysstofrør. I sommeren 2012 har skolen etableret et 6 KW solcelleanlæg på den nye, sydvendte tagflade på metalværkstedet. Samtidig blev et større energirenoveringsarbejde sat i gang: træværkstedets loft på 236 m2 isoleres med yderligere 200 mm og er blevet beklædt med lyddæmpende loftsplader og nye lysarmaturer. Ejendommen Rønhøjvej 26 blev i efteråret 2010 tilsluttet til fjernvarmenettet. Alle bygninger er herefter tilsluttet fjernvarme. 19 Regler på skolen Skolen har et dagligt regelsæt, der løbende debatteres og justeres (senest i marts 2011). Dette regelsæt omhandler bestemmelser om god opførsel, orden, sikkerhed, pauser, spisetider, udlån af skolens lokaler og udstyr, fredagscafé etc. I skolens velkomstpjece er de vigtigste regler formuleret. Alle deltagere får udleveret en sådan pjece forud for optagelse på skolen. Det er skolens politik at regler dannes i et forpligtende samvær mellem deltagere og skolens personale Produktionsskolens ryge-, alkohol- og narkotikapolitik Rygepolitik: rygning tillades kun udendørs og kun i forbindelse med de to pauser hhv. kl :15 og 12: Side 13

14 Alkoholpolitik: det er ikke tilladt at indtage alkohol på skolen. Ved festlige anledninger udmelder skolens leder og ansatte i hvilket omfang og i hvilken form alkohol kan indtages. På ture og ekskursioner ud af huset er al konsum af alkoholiske drikke forbudt Narkotikapolitik: Skolen har et nul tolerance i forhold til narkotika. Det betyder: hvis vi har en mistanke om misbrugsproblemer hos en ung, henviser vi den unge til en misbrugskonsulent. Såfremt en ung har et erkendt misbrugsproblem eller vi vurderer at vedkommende har et, så skal han/hun deltage i et behandlingsprogram. Opbevaring, handel med eller konsum af narkotiske stoffer nogen steds på skolen medfører bortvisning fra skolen. 20 Madordning Alle deltagere og medarbejdere er med i skolens madordning. Betalingen reguleres i forhold til omkostninger og prisstigninger. Ordningen reguleres således, at den balancerer økonomisk. Ansatte og deltagere over 18 år betaler fuld pris, deltagere under 18 år betaler en reduceret pris, der gradueres efter om en ung er ude- eller hjemmeboende. Der lægges vægt på ernæringsrigtig og alsidig kost. 21 Organisation og ledelse Bestyrelsen er produktionsskolens øverste myndighed. Der henvises til skolens vedtægter og forretningsorden Bestyrelsen Bestyrelsen blev konstituerer sig efter hvert kommunevalg, dvs. hvert 4. år. Efter det seneste kommunalvalg, den 19. november 2013, er skolens bestyrelse sammensat på følgende vis: Rie Ramsdal Jensen Hans Hammann Elsebeth Bertelsen Ole Stounbjerg Anette Pedersen Bent Jochumsen Uffe Beck Christensen Gitte Soelberg formand, udpeget af Odder Kommune næstformand, udpeget af Odder Kommune udpeget af LO Leder, Jobcenter Odder, udpeget af skolens bestyrelse udpeget af Odder Kommune udpeget af DA Medarbejderrepræsentant UU og Odder Ungdomsskole, udpeget af skolens bestyrelse som medlem uden stemmeret 21.2 Skolens ansatte Uffe Beck Christensen Faglærer metal og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen Bente Asbjørn Jørgensen Faglærer IT/grafisk Jakob J. Nielsen Faglærer musik (20 timer/uge) Jeppe W. Christensen Faglærer musik (20 timer/uge) Rikke Kring Faglærer pædagog/sosu Kirsten Dahl Administrativ medarbejder, bogholder Mette H. Rasmussen Faglærer køkken Kent Vestergaard Faglærer træ Kurt Rohde Vejleder, deltid Pernille Andersen Underviser, deltid Side 14

15 Skolen har pr. 1. april 1997 indgået organisationsaftale med LC/DPL og finansministeriet. Uffe Beck Christensen er sikkerhedsrepræsentant. Der er ikke valgt nogen tillidsrepræsentant Skolens ledelse André Gremaud er skolens leder siden Uddannelse af medarbejdere De ansatte kan efter forudgående aftale med forstanderen og under hensyntagen til skolens budget deltage i relevante efteruddannelseskurser af faglig og pædagogisk art. Skolens ansatte bør i videst mulig omgang deltage i de faglige kursustilbud, som udbydes af skoleforeningen, PSF. Det er fx introduktionskursus for nye medarbejdere, grundkurser i pædagogik, vejledning og psykologi. Deltagelse i disse og andre kurser aftales med skolens forstander og under hensyntagen til skolen drift. 23 Samarbejdspartnere Produktionsskolen tilstræber et godt og aktivt samarbejde med relevante lokale myndigheder og instanser; særligt med henblik på unge indenfor skolens målgruppe. Odder Kommunes sagsbehandlere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Odder/Skanderborg og vejlederne fra de tilstødende kommuners UU, Aarhus, Skanderborg, Samsø og Horsens er vigtige samarbejdspartnere. SSP er rammen om det kommunale samarbejde mellem de sociale myndigheder, skolerne og politiet. Odder Produktionsskole er i løbende kontakt med SSP konsulenten, som deltager i udvalgte møder sammen med skolens ansatte. Formålet er at skabe en tæt kontakt mellem de ansatte og konsulenten, der bl.a. har som opgave at koordinere det kriminalpræventive arbejde. Medarbejderne fra Ungdomsskolen og Produktionsskolen er repræsenteret i hinandens bestyrelser (som bisiddere). Vi samarbejder med SSP koordinatoren og misbrugscentret i Odder Kommune. Kalundborgegnens Produktionsskole, Korsør Produktionshøjskole, Randers Produktionsskole, Multi-Center Syd i Nykøbing Falster og Odder Produktionsskole har tilsammen dannet Konsortiet af Danske Produktionsskoler, jfr. pkt Der er indgået en formel samarbejdsaftale med Sansestormerne, Risskov, om erhvervsuddannelsen indenfor ernæring. Skolen har i 2013 indgået en 2 årig uddannelsesaftale med en lærling, jfr. pkt Odder Produktionsskole samarbejder med Odder Ungdomsskole og HG Odder om et projekt i regi af Ny nordisk Skole jfr. pkt Produktionsskolernes organisationer i Danmark: Produktionsskoleforeningen, PSF Uddannelsesforbundet, sektionen for ansatte ved produktionsskoler Forstanderkredsen, FK Ledernes organisation for produktionsskoler, LP Side 15

16 25 Økonomien Odder kommune yder et årligt grundtilskud (lovbestemt jfr. finansloven). Grundtilskuddet udbetales hvert år i januar måned. Staten yder taxametertilskud til de deltagere, der ikke har mere end 12 måneders produktionsskoleophold bag sig (frit optag). Undtagen er de deltagere, der indgår i 10 % kvoten efter særlige regler herfor. Desuden medregnes ikke ophold, hvor eleven er aktiveret (i henhold til Lov om aktiv social- eller arbejdsmarkedspolitik) i optællingen. En årselev beregnes som en deltager med 30 timer pr. uge i 40 uger, dvs timer. Finansieringsomlægningen betyder at produktionsskolen hvert år skal underrette deltagernes bopælskommune pr om varigheden af opholdet for de unge, der på skæringsdagen havde bopæl i kommunen. Kommunerne skal orientere produktionsskolen forud for optagelsen om en elev er aktiveret. Revisionsfirma: Dansk Revision, v/per Laursen, reg.revisor, Viby J. Bank forbindelse: NORDEA BANK, Odder afdeling. For at sikre skolens kontante indestående bedst muligt (statsgaranti for indskud) har skolen desuden indeståender i Spar Nord Bank og Jyske Bank i form af rentegarantikonti med en fast løbetid på 3 år (aftalerne udløber i september 2015). Realkreditinstitut: Nordea Kredit Skolen udbetaler skoleydelse til deltagerne. Undtaget er de i bekendtgørelse om statstilskud, skoleydelse m.v. 13 nævnte deltagere. Skoleydelsen refunderes med 100 % af staten. 26 Lovgrundlaget LBK nr. 456 af om produktionsskoler LBK nr. 298 af om vejledning om valg af uddannelse og erhverv LBK nr. 166 af om elevers og studerendes undervisningsmiljø LBK nr. 737 af om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering mm. LBK nr. 270 af 27. marts 2012 om udstedelse af kompetencebeviser 26.1 Bekendtgørelser Nr om sociale klausuler Nr om revision og tilskudskontrol Nr om regnskab Nr om kommunalt bidrag Nr om statstilskud Nr. 12 om ophævelse af BEK om kommunale bidrag for deltagere Nr. 545 om ophævelse af BEK om indtægtsdækket virksomhed Nr. 725 om deltagerråd Nr. 683 om indhold og tilrettelæggelse 26.2 Skrivelser SKR nr om ændring af reglerne for ekskursioner og udvekslingsophold i BEK 683 Side 16

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole

Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Virksomhedsplanen er gældende for året 2015 Udarbejdet og senest revideret den 18. februar 2015 af André Gremaud, forstander Side

Læs mere

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. BEK nr 1162 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde

Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde 2016 Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Produktionsskolen Varde - Hammeren 3 6800 Varde Virksomhedsplan 2016 for Produktionsskolen Varde Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler,

Læs mere

Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole

Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole Virksomhedsplan for Odder Produktionsskole 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Virksomhedsplanen er gældende for året 2016 Udarbejdet og senest revideret den 10.2.2016 af André Gremaud, forstander Side 1 Navn

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune.

Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. Virksomhedsplan for Produktionsskolen i Herning Kommune. 2013 Navn Adresse Produktionsskolen i Herning Kommune Sebbesandevej 2b, Tjørring, 7400 Herning. Telefon 97 26 70 11 Fax 97 26 90 48 E-mail admin@ph-herning.dk

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Formandens beretning 2010

Formandens beretning 2010 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan,

Læs mere

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2

Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Må lrettede forløb hen imod grundforløb 2 Om erhvervsuddannelsesreformen og dens konsekvenser for produktionsskolerne 1. BAGGRUND: Centrale dele af erhvervsuddannelsesreformen set fra produktionsskolernes

Læs mere

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme

Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse. Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Målrettede forløb hen imod erhvervsuddannelse Fælles forståelsesramme Forord På produktionsskolerne

Læs mere

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE

GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE GRIBSKOV PRODUKTIONSSKOLE VIRKSOMHEDSPLAN 2015 Virksomhedsplan 2015 Gribskov Produktionsskole Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Formål... side 2 Økonomi... side 3 Organisering af produktionsskolen...

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Introduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige.

Introduktion. Hvad enten du vælger Dronningelund eller Brønderslev, så sættes der fokus på det sociale, faglige og personlige. Introduktion Alle har et talent på produktionsskolen kan du finde og styrke det, du måske ikke kunne, da du gik i folkeskolen. På produktionsskolen vil du opleve, at du får højere selvtillid og suger mere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 987 af 16/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 16. februar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 059.19G.121 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN. Mødedeltagere: Lennarts Damsbo-Andersen, Anne Knudsen, Fritze Tillisch, Martin Taarup, Gert Møller, Oluf Brandt, André Gremaud

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse

Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse Vejle, den 4. april 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Produktionsskoleforeningens høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Februar 2014 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Forslag. Lov om ændring af lov om produktionsskoler 2011/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 087.63K.391 Fremsat den 11. januar

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. LBK nr 738 af 20/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling,

Læs mere

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen... VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Fællesadministrationen

Fællesadministrationen NOTAT Fællesadministrationen 05-12-2011 Procedurebeskrivelse for unge-koordineringsmøder mellem jobcentret (JC) og Ungdommens uddannelsesvejledning Vestegnen (UU) Baggrund Der er et stadigt stigende behov

Læs mere

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :..

KOP\ Samarbejdsaftale. Korinth Efterskole - Spejderskolen. Gældende for perioden 2009 til 2011. Side l af S . :.. KOP\. :.. Samarbejdsaftale for Korinth Efterskole - Spejderskolen Gældende for perioden 2009 til 2011 Side l af S SAMARBEJDSAFTALE FOR 1 KORINTH EFTERSKOLE - SPEJDERSKOLEN 1 FORMÅL 3 BESTYRELSENS ANSVAR

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.

Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem

Læs mere

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen.

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen. Mellem Frederikshavn Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn - i det følgende benævnt Kommunen og Den selvejende institution Frederikshavn Produktionsskole Tuenvej 20 og

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4

Referat. 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse til pkt. 4 2. Godkendelse af referat fra mødet den 12. maj 2014 Referatet blev godkendt. 3. Orientering siden sidst Møde med de

Læs mere

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse

Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Workshop 5: Et tilbud om kombineret ungdomsuddannelse Forhistorie Fri Ungdomsuddannelse Fleksuddannelse Kombineret Ungdomsuddannelse Et Danmark, der står sammen Til unge, der ikke har forudsætninger for

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

nyborgungdomsskole.dk

nyborgungdomsskole.dk nyborgungdomsskole.dk Erhvervsfaglig Grunduddannelse er en toårig erhvervsuddannelse for unge under 29, som lærer bedst gennem praktiske aktiviteter og individuelt tilrettelagte forløb Praktiske oplysninger

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

DOF s Uddannelsespolitik

DOF s Uddannelsespolitik Dansk Orienterings-Forbund Eliteudvalget DOF s Uddannelsespolitik Målgruppe DOF s uddannelsespolitik omfatter dels løbere under 20 år: - løbere i forbundets Talentkraftcentre (TKC) - løbere i Junioreliten

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. BEK nr 1753 af 23/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 16/08601 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides: Oktober 2015 Produktionsskolernes forslag i forbindelse med finanslovsforhandlinger 2016: Der skal gives bedre mulighed for at unge der deltager i et målrettet forløb på produktionsskolen kan gå på produktionsskolen

Læs mere

Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015

Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015 Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015 Indhold Regelgrundlag:... 2 Kultur og omgangsformer... 3 Mødepligt... 3 Studieaktivitet... 3 Fravær... 3 Rygning... 4 Misbrug... 4 Anvendelse af

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse 13-25 år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc. Kontor v. Skive Kommune, Torvegade 10 Tilknytning til alle

Læs mere