AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
|
|
- Ulrik Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3
4 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
5 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
6 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
7 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
8 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
9 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
10 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
11 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
12 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
13 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
14 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
15 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
16 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
17 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
18 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
19 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
20 AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
21 Madspild i storkøkkener Mængden af madaffald afhænger af forhold ml. andel friske råvarer og halvfabrikata 40-75% af madaffaldet er madspild Skøn: min tons madspild AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
22 Madspild i husholdningerne
23 Madspild i husholdningerne 2001: 89 kg madaffald/person/år 50% heraf er madspild (dvs. 45 kg madspild) Skøn: tons madspild (økonomiske analyse) AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
24 Madspild i husholdningerne UK opgørelse af madspild i forhold til indkøbt mængde: Salat: 45 % Brød: 31% Frugt 26% Grøntsager 19% Kød og fisk 13% Mejeriprodukter 3% Dk indtag: 496 kg fødevarer kg drikkevarer Skøn: 103 kg madspild/pers./år AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø
25 Madspildets betydning for klimaet Fødevareindtag kg CO 2 /voksen/år Spild husholdninger 14% fra madspild 1684 Spild forarbejning Spild detail I alt Fødevareforbrug
26 Økonomiske tab som følge af madspild Seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 26
27 Opgørelse af den økonomiske værdi af madspild Mængder for forskellige kategorier af madspild (egentligt madspild, skjult madspild, uudnyttede biprodukter) Prisfastsættelse på madspildet: - Principper for opgørelse af beregningspriser på madvarer - Hvilken pris kunne varen ellers have indbragt ved alternative anvendelse? - Værdien af de ressourcer, der er anvendt for at bringe varen til det pågældende sted i kæden - Ressourcer + værdi af eksterne effekter på miljø mv. - Eksklusiv afgifter - Beregningspriser på skjult madspild og biprodukter - Skjult madspild: 50% af prisen på færdigvarer - Uudnyttede biprodukter: 25% af prisen på færdigvarer - Akkumulering af priser og ressourceforbrug op gennem kæden Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 27
28 kr/kg Fødevarepriser op gennem udbudskæden (markedspris, excl. moms) 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Detail Korn, mel, brød mv. Mælk, æg og mejeriprodukter Frugt, grønt og kartofler Kød og kødprodukter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 28
29 mio.kr Samfundsøkonomiske omkostninger ved madspild ( markedspriser, ex moms) Korn, mel, brød, mv. Frugt og grønt Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Skjult Biprodukter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 29
30 mio.kr Samfundsøkonomiske omkostninger ved madspild ( markedspriser, ex moms) Korn, mel, brød, mv. Frugt og grønt Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Skjult Biprodukter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 30
31 mio.kr Samfundsøkonomiske omkostninger ved madspild ( markedspriser, ex moms) Korn, mel, brød, mv. Frugt og grønt Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Skjult Biprodukter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 31
32 mio.kr Samfundsøkonomiske omkostninger ved madspild ( markedspriser, ex moms) Korn, mel, brød, mv. Frugt og grønt Mælk, æg og mejeriprodukter Kød og kødprodukter Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Skjult Biprodukter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 32
33 Samlet værdi af madspild, opgjort med forskellige prisfastsættelsesprincipper Primær sektor Forarbejdning Engros/ transport Stor køkkener Detail Husholdn Opgjort til markedspriser Opgjort til gns. direkte produktionsomkostninger Opgjort til gns. Produktionsomkostninger + klima-effekter Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 33
34 Diskussion Usikkerhed om mængder Usikkerhed om prisfastsættelse i kædens forskellige led - Gennemsnitstal, på grundlag af aggregerede nationale tal for primær produktion og endeligt forbrug - Begrænsede data til rådighed vedrørende forarbejdning, engros- og detail-handel, samt storkøkkener - År-til-år variation i priser Hvor meget af de 8-9 mia. kr. årligt kunne spares ved at begrænse madspildet? Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 34
35 Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 35
36 fdb.dk Forbrugere: Vi smider ikke mad ud! Signe D. Frese, FDB.
37 fdb.dk Metode Deltagerobservation Dagbøger Interviews Fotos 37
38 fdb.dk Det bevidste madspild UTILBEREDTE FØDEVARER Direkte fra fryser, køleskab eller anden opbevaring: Uåbnede eller rester af åbnede pakker kød, ris, pasta, kartofler, frugt og grønt, konserves og mejeriprodukter TILBEREDTE FØDEVARER Rester fra et måltid, der ikke har været serveret på tallerken Kød, ris, pasta og kartofler, grønt 38
39 fdb.dk og det ubevidste madspild Oplevet madspild Ikke-oplevet /ubevidst madspild Utilberedte fødevarer Uåbnede eller rester af åbnede fødevarer direkte fra opbevaring Store rester af måltider som ikke har været på tallerken 39 Frasorterede eller dårlige fødevarer under tilberedning eller mellem måltider Tallerkenrester og levninger af serveret mad fra alle måltidstyper f.eks. hos børn Rester der har været gemt det har fået en chance til
40 fdb.dk Selvforståelse: Madspild er svineri Det er lidt ligesom at hælde penge ud i skraldespanden.. Steffen, 38 år Jeg synes da det er lidt fråds, lidt svineri, hvis man bare sådan ukritisk hælder mad ud. Eva, 65 år Systemer for at undgå madspild: 40
41 fdb.dk Årsager til madspild 41
42 fdb.dk Aftensmåltidet som kærlighedserklæring 42 Vi tager udgangspunkt i kødet Tilbehøret har lav status gør det nemmere at smide ud Vi køber ind til aftensmaden en ret ad gangen Pakningsstørrelser er uhensigtsmæssige Emballage kan ikke genlukkes Så finder jeg ud af, hvad for noget kød vi har eller skal have og så finder jeg på resten. Lisbeth, 30 år.
43 fdb.dk Tidens tand - opfattelser af friskhed Tid, status og værdi (Pr. definition frisk) Supermarked FDB Analyse: Mere end halvdelen af danskerne kender ikke forskel på mindst holdbar til og sidste anvendelses dato. Hjemme uåbnet Hjemme åbnet Hjemme tilberedt Rester, spild, affald Stor forandring = Stor forargelse 43
44 fdb.dk Konklusioner Ingen forbrugere opfatter sig som madsvin! Det ses som moralsk forkert af smide mad ud men mad ændrer status, og det, der smides ud, er ikke længere opfattet som mad. Forbrugerne er meget motiverede for at reducere madspild, men forbinder det ikke med klimaforandringer 44
45 fdb.dk Konklusioner Dagligdagens uforudsigelighed genererer madspild, men også strukturelle og kulturelle barrierer: Aftensmåltidet er udgangspunktet for indkøb, uforudsigelige spisemønstre, forskelligt antal mennesker skal mættes, ansvaret er delt i husstanden, opfattelser af friskhed, pakningsstørrelser passer ikke til vores indkøb 45
46 fdb.dk Anbefalinger Direkte kampagne rettet mod forbrugernes samvittighed virker ikke! At gøre det acceptable madspild uacceptabelt er svært 46 Alternativer: Gør det usynlige madspild synligt Uddan forbrugerne om holdbarhed brug sanserne og kend mærkningen Prisstruktur og mængderabatter Emballager, der reducerer spild Opskrifter, der bruger op Flere forskellige pakkestørrelser på kød, mejeri og grønt
47 fdb.dk Tak for opmærksomheden 47
48 Det skjulte madspild, 12. maj 2011 Dias 48
49 Det skjulte madspild Hvorfor er madspild interessant? Hvordan har vi gjort? Hvad har vi fundet ud af? Michael Minter Projektleder i CONCITO
50 Hvorfor: Madspild er en klimaslyngel 31,7 13,5 Transport, inkl. biler, busser, tog, fly og skibe Landbrug inkl. skovrydning Andel af verdens drivhusgasudledning i procent
51 Hvorfor: Madspild er en klimaslyngel 31,7 Madspild >> 13,5 Transport, inkl. biler, busser, tog, fly og skibe Landbrug inkl. skovrydning Andel af verdens drivhusgasudledning i procent
52 Hvordan: Definition af det skjulte madspild Planter og dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproducent til detailhandel. Madspild som er skjult for den almindelige forbruger, fra primærproduktion til butik og storkøkken.
53 Hvordan: God dialog med fødevarebranchen Litteraturstudier Interviews Workshops Dagens konference
54 Hvad: Betydeligt skjult madspild Primærproduktion Betydeligt (udsmid af fisk, dyredødelighed, frugt og grønt) Fødevareindustri Begrænset (proces) Detailhandel Betydeligt (ferskvarer) Storkøkkener Betydeligt (udsmid fra tallerkner og bufféer)
55
56 Produktion og afsætning af frugt og grønt Problemer Kvalitetskrav Loyalitet mellem gartner og butik eller mangel på samme Overproduktion hos gartnerne Løsninger Butikkerne sælger små æbler og store hvidkålshoveder Kontrakter overholdes Gartnerne markedsfører deres produkter: snack-gulerødder til børn og store gulerødder til kantiner SmartFresh og polstrede emballager
57 Emballering og datomærkning af fødevarer Problemer Emballage: for lidt er skidt Mindst holdbar til -datoen Ægge-reglen Kassering af produkter før dato-udløb Tilbagekaldelse Løsninger Bedre emballage Information om mindst holdbar til vs. sidste anvendelsesdato Bedst før? Ophæve forbuddet mod salg af mad der overskrider mindst holdbar til Automatisk prisnedsættelse på varer tæt på udløb Mindre rigid tolkning af tilbagekaldelsesregler Arbejde for ændring af EU regler om æg
58
59
60 Miljøstyrelsens arbejde med madspild Claus Torp, Vicedirektør, Miljøstyrelsen
61 AFFALDSFOREBYGGELSE Miljøministeren fremlagde i sommeren 2010 Affaldsstrategi 10 Indsatserne tager udgangspunk i affaldshierarkiet 1. Forebyggelse 2. Forberedelse med henblik på genbrug 3. Genanvendelse 4. Anden nyttiggørelse, fx energiudnyttelse 5. Bortskaffelse Affaldsforebyggelse udpeget som særligt indsatsområde
62 BRUG MERE SPILD MINDRE Miljøministeriet har i 2. halvdel af 2010 gennemført affaldsforebyggelseskampagnen Brug mere spild mindre Kampagnen henvender sig til forbrugerne Kampagnen indeholder nemme og enkle anvisninger til, hvorledes du i dagligdagen kan begrænse din affaldsproduktion Kampagnen har særligt fokus på madspild, genbrug og danskernes forbrug i forbindelse med julen Kampagnen er opbygget som en netværkskampagne Der vil ske en opfølgning på kampagnen i
63 GODE RÅD OM MADSPILD Kampagnens 5 veje til mindre madspild Køb kun den mad, der er behov for Opbevar maden korrekt Tilbered kun den mad, der vil blive spist Gem madrester, og brug dem senere Vær opmærksom på holdbarhedsmærkningen
64 KORTLÆGNING AF MÆNGDEN AF MADSPILD FASE 1 Miljøstyrelsen er ved at kortlægge mængden af madspild i de private husstande Der indsamles og sorteres affald fra parcelhuse i Helsingør, Kolding, Gladsaxe og Viborg Kommune I alt 800 husstande, som alle har givet deres samtykke til at deltage i undersøgelsen I forbindelse med sorteringen opdeles madaffaldet i 6 fraktioner Resultatet af undersøgelsen forventes klar i juni/juli 2011
65 KORTLÆGNING AF MÆNGDEN AF MADSPILD - FASE 2 Yderligere kortlægning af mængden af madaffald forventes gennemført i i: Dagligvarehandlen Restauranter Storkøkkener Etageejendomme (hvis muligt)
66 MILJØMINISTERENS INITIATIVGRUPPE IMOD MADSPILD Miljøministeren har i marts 2011 nedsat en initiativgruppe imod madspild Gruppen har til formål at drøfte mulige tiltag til at begrænse madspild Gruppen har repræsentanter fra hele værdikæden for fødevarer Gruppen holder i alt 3 møder sidste og afsluttende møde holdes inden sommerferien 2011
67
68 Københavns Madhus Madspild i offentlige køkkener Anne-Birgitte Agger Københavns Madhus 12 Maj 2011 Anne-Birgitte Agger, Københavns Madhus
69 Københavns Madhus Er sat i verden for at højne kvaliteten i de måltider, kommunerne tilbyder til sine borgere. Vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum. Vil afskaffe affodringskulturen Anne-Birgitte Agger
70 Maden i Københavns Kommune (10 procent af DKs offentlige mad): Ca daglige måltider kg fødevarer årligt kg ugentligt køkkener i 900 institutioner Ca medarbejdere i køkkenerne Mindst måltidsværter 300 mio. kroner i årligt indkøb. 75 procent økologisk fødevareforbrug i 2011 Anne-Birgitte Agger
71 Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens køkkener og institutioner skal omlægges til : 60 % økologi ved udgangen af % økologi ved udgangen af % økologi ved udgangen af 2015 Anne Birgitte Agger, Københavns Madhus
72 Økologiresultater % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% % 0% Anne Birgitte Agger, Københavns Madhus
73 Økologisk omlægning af hoveder og gryder - en strategi med indbygget spildreduktion. Københavns økologiske strategi bygger på en omlægning, hvor den økologiske merpris undgås ved at institutionerne indkøber, producerer og serverer noget andet mad end de plejer. Der er en sammenhæng mellem at jagte prisen og jagte økologien. En stram kostøkonomi befordrer nytænkning. Spildreduktion har medvirket til et økonomisk råderum for økologisk indkøb inden for budgettet. Anne Birgitte Agger, Københavns Madhus
74 ØKOLOGI = at holde hus på græsk At smide væk er uøkologisk og dårlig husførelse Spild af mad er spild af penge Anne-Birgitte Agger
75 Spildet er en sladrerhank - om dårlig madkvalitet eller dårlige måltider - om dårlig styring - om gratister der jo kun spiser rester - om manglende faglighed eller samarbejde - om overflod Anne-Birgitte Agger
76 Før økologi skal de spisende have mad nok. Det er ikke forsvarligt blot at fjerne den del af maden der smides ud. Mange steder burde den være spist af de ældre eller børnene da de har brug for maden. Før spildreduktion skal der ske en analyse og måske sættes en forandringsdagsorden af såvel kulinarisk som omsorgsgivende art. Anne-Birgitte Agger
77 Forskelle mellem køkkentyper og madmodeller - Madspildet kan gøres mindst med lokale produktionskøkkener tæt på de spisende. - Centralkøkkener med decentrale modtagere vil altid producere mest madspild (der langt til de spisende). Køkkenspildet kan begrænses. - Portions- og bakkeservering vil typisk have større tallerkenspild, men her undgår man buffet eller bulkspild. - Køkkener med dagligt salg og svingende kunder har større svind end de steder der har faste spisende. Tomme hylder sælger ikke. - Køkkens madaffald ved brug af råvarer er naturligt større end ved anvendelse af hel- og halvfabrikata. Omvendt kan større del af råvaren anvendes ved bevidst indsats. - Hel- og halvfabrikatas madaffald før køkkendøren er større end det køkkenet ville producere ( særligt mht. til grøntanvendelse)
78 Hvad taler vi om? Der er ikke lavet samlede opgørelse på spildarbejdet i Københavns Kommune, men rapporter til de enkelte institutioner. Spildet er meget forskelligt fra sted til sted, køkkentyperne spiller en rolle, ligesom samarbejdet gør det. Tendensen før en omlægning viser anslået: at spildet som rationale omfatter procent af institutionerne.
79 Madspild som et økologisk potentiale 20 % madspild i København svarer til 60 mio. kroner årligt. En halvering kan betyde 35-40% mere økologi Anne-Birgitte Agger
80 Anslået spild før økologi Daginstitutioner % Plejehjem og døgninstitutioner: % Kantiner % Centralkøkkener: %
81 Hvor og hvorfor madspild? Tallerkenspild/portionspild: Måltidspild: % Portionssørrelse, Forkert mad, Madkvalitet, pisemiæliljø, bestllingssystem Bulk/gryde/buffetspild: Madspild Overrbestilling, portionsstørrelser, fødevaresikkerhed., plannorm og kalkulering Køkkenspild: 3-15 % Fejlproduktion Lagerstyring/indkøb Produktionsstyring Råvarekendskab/respekt Rensesvind og processvind Anne-Birgitte Agger
82 TALLERKENSPILDET Råvarer og retter med dårlig kvalitet spises ikke Dårligt værtskab kan ses på spildet For store portioner som dårlig vane Mulighed for mindre spild end ved buffet. Kvaliteten skal i orden før spildet kan begrænses
83 SPILD FRA BULK, FADE OG GRYDER : - Afslører overbestilling og fejldisponering - Afslører forkerte portionsstørrelser - Afslører dårlig køkkenlogistik.
84 KØKKENSPILDET VISER Om menuplanlægning og indkøb hænger sammen Om køkkenet har obs på spildet og respekt for råvarerne Om der er fleksibilitet og mulighed for at lade maden vandrer
85 Køkkenet som aktør mod madspild i fødevarekæden før køkkendøren Aftager af ukurante grøntsagstørrelser Aftager af restproduktioner Aftager af sæsonvarer Aftager af produkter med skønhedsfejl Aftager af det marken og markedet byder. Kræver prisdifferentiering og fleksibilitet hos leverandøren Kræver adfærdsændring i køkkenet. Anne-Birgitte Agger
86
87 Tilbudsvarer, pakningsstørrelser og vægt vs. stykafregning Problemer Salg af frugt og grønt efter stykpris, ikke efter vægt Håndtering af frugt og grønt i butikken Pakningsstørrelser Løsninger Drop stykpris-afregningen Bedre håndtering af frugt og grønt i butikkerne Salg af måltidskassser Færre slagtilbud med 2 kg pølser Flere emballagestørrelser også til singler
88 Minimering og udnyttelse af overskudsmad Problemer Storkøkkener Madspildet fra detailhandlen går til forbrænding: vi brænder skummetmælk Løsninger Fokus på madspild i storkøkkener økologi? Dobbelt udnyttelse af det skjulte madspild fra butikkerne 1. Videregivelse til forbrug 2. Biogas i stedet for forbrænding Befri butikkerne for ansvaret for maden til videregivelse Se på forudsætningerne for affaldsstrategien om forbrænding
89
90
Guide til reduktion af madspild
Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk
Læs mereMADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv
EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører
Læs mereMad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012
Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereKøbenhavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune
Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereIdentificerede barrierer 6. maj 2015
Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereKøbenhavn og Bornholm hvad kan vi sammen?
København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereCentralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem
Læs mereVi handler Det forpligter!
Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen
Læs mereSPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen
SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild
Læs mereKatalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild
Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke
Læs mereOslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus
Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns
Læs mereEksempel på et omlægningstjek
Eksempel på et omlægningstjek December 2017 Dette omlægningstjek er til: Institutionens navn: Unavngivet Plejehjem Kontaktperson: Skriv her Telefonnummer: Skriv her E-mail: Skriv her Dette omlægningstjek
Læs mereFORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne
FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne Indhold 03 Forord 04 Læsevejledning 05 Resumé 07 Indledning 09 Måltidets mange meninger
Læs mereKONFERENCE 4. OKTOBER 2016
KONFERENCE 4. OKTOBER 2016 2011 Projektet er skabt ud fra økologiresultaterne i København, fordi mere jord i DK skulle gøres økologisk. På baggrund af prognose på sammenhæng mellem kilo & hektar. Investering
Læs mereRådgiverens guide til omlægningstjek
Rådgiverens guide til omlægningstjek Koncept Rådgiveren har på forhånd modtaget kundens menuplaner, samt kostpolitik. Inden besøget skal rådgiveren bearbejde materialet, og indsætte kommentarer i omlægningstjekket
Læs mereDet skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog
10. juni 2011 Det skjulte madspild Kortlægning og handlingskatalog 1. Indledning Madspild er spild af ressourcer og bidrager unødigt til udledningen af drivhusgasser. Siden januar 2011 har Danmarks grønne
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereLÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD
LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs meremadspild kræver en fælles indsats
madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt
Læs mereFORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne
FORBRUGERE: VI SMIDER IKKE MAD UD! En antropologisk undersøgelse af, hvordan madspild opstår og opleves af forbrugerne Indhold 03 Forord 04 Læsevejledning 05 Resumé 07 Indledning 09 Måltidets mange meninger
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereV elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013
Velkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013 Repræsentantskabsmøde, Københavns Madhus, April 2013 2012 blev et år, hvor København for alvor viste, at anstændige måltider og kvalitetsfuld mad både er et politisk
Læs mereØkologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011
Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011 Indhold: Økologi og kvalitet i Københavns Kommune Sortiment og spørgsmål Københavns Madhus fokus i fødevareudbud Visioner for fremtidens
Læs meretlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:
Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til
Læs mereAfsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?
Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen? v/ Jens Nannerup, Gasa Odense Frugt Grønt Kort introduktion Direktør i GASA Odense siden foråret 2013 Hvad er GASA Odense i dag? En af landets 6 salgsforeninger
Læs mereKøbenhavn som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?
København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner!
Læs mereBørnefamilier: Svært at undgå madspild
Børnefamilier: Svært at undgå madspild Juni 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 25. juni 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk
Læs mereØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION
ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen
Læs mereSpar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen
Side 1 af 8 Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 2 af 8 Side 3 af 8 Madspild i turistbranchen Hvad er madspild? Hvorfor skal det nedbringes? Hvor mange penge kan
Læs mere21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi
Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs merehttp://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche
http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html
Læs mereDer smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud
Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,
Læs mereUdnyttelse af ressourcerne i det organiske affald
Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereØkologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder
Økologiomlægning: Forandring i hoveder & gryder Mad Københavns Kommunes målsætning er, at alle institutioner tilsammen skal være omlagt til 90 % økologi inden udgangen af 2015. Københavns Madhus er af
Læs mereDaka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD
FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereKANTINE & PERSONALERESTAURANT
KANTINE & PERSONALERESTAURANT SUBSTANS startede oprindelig med at drive kantinen på Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi i nogle år, før vi så valgte at starte et nyt køkken op med vores frokosttilbud. I
Læs mereFoodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
Læs mereKøbenhavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen
Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereIndkøbslisten flytter over på mobiltelefonen
Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141
Læs mereUdkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift
Udkast Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift I medfør af 6, stk. 1-2, 14 og 24, stk. 2 i lov nr. 463 af 17. juni 2008, økologilov, fastsættes: Kapitel 1 Område og definitioner 1. Denne bekendtgørelse
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereVi mangler respekt for maden
Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereMåltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen
Sundere mad i skolen Måltidsmærket Sunde Børn inspirationsmøde v. Landbrug & Fødevarer 22. og 23. maj 2017 Iben Humble Kristensen Hvorfor en ny guide til skoler? Hvorfor et nyt Måltidsmærke? Marts-April
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Nøgletal Hektar jord øko hektar i alt hektar Sjællands ha (inkl Bornholm) 605.000 25.000 Lejre ha 15.160 1.796 Bornholms ha 33.000 1.392 Samlet Lejre og
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereAppetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm
Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereIdékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild. Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut
Idékatalog om design af fødevareemballage som kan mindske madspild Søren Rahbek Østergaard Teknologisk Institut Formål Projektet skal med afsæt i forbrugeradfærd iht. madspild udvikle et idekatalog over
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereAffaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund. Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS
Affaldsenergi i fremtidens ressourcesamfund Affaldsdage Dansk Affaldsforening 9. oktober 2015 Claus Petersen, Econet AS Ved kilden Hus Hvordan kan information og instrukser blive mere entydige og klare?
Læs mereNotat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien
Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad
Læs mere1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereHvad er vi optaget af i forhold til madspild?
Hvad er vi optaget af i forhold til madspild? VI HAR STAFETTET OM DET: STAFETTEN GAV DIG MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM DU ER ALLERMEST OPTAGET AF I RELATION TIL REDUKTION
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM 2015 De kommende sider giver et overblik over økologiprojektets sidste fase, januar 2015 til juli 2015. Her beskrives hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Bo- og dagtilbud, handicapområdet De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereFORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika
Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereØkonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder
Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs merePå disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark
ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereSTOP SPILD AF S T O P SPILD AF
STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi
Læs mereHåndtering af madaffald muligheder og udfordringer
Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018
MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018 Høje-Taastrup Kommune tilbyder mad og drikke til alle børn under 3 år. Det betyder, at alle børn i kommunens dagplejer og vuggestuer
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereKolde facts for friskere fødevarer.
2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere
Læs mereEn ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
Læs mere