Projekt NEPTUNE Fase 1, kortlægning. Seahealth
|
|
- Edvard Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt NEPTUNE Fase 1, kortlægning Seahealth Januar 2012
2 2 Indhold 1. Indledning Læsevejledning Sådan læses undersøgelsesresultaterne i denne rapport Om baggrund, metode og empiri Projekt NEPTUNEs næste skridt Resume: Udfordringer, konsekvenser og anbefalinger Toolbox Baggrund og nøgleinformationer fra projektansøgningen Empiriske aktiviteter Proces og metode Kortlægningsproces Empiriske målgrupper Undersøgelsesresultater Lovmæssigt incitament Økonomisk incitament Sundhedsmæssigt incitament Lovkrav, økonomi og sundhedsfremme hænger sammen Fase 2, orientering og handlingsplan Følgegruppens kommentarer og indstilling undervejs Første følgegruppemøde Andet følgegruppemøde Høring om resume af kortlægning samt toolbox...24 Rapportbilag 1: Analyse af empirisk data...25 Rapportbilag 2: Følgegruppemedlemmer og kommissorium...46 Rapportbilag 3: Referater fra følgegruppemøder...48
3 3 1. Indledning Der er mange myter og følelser knyttet til kosten til søs. I løbet af dette kortlægningsforløb er projektgruppen flere steder stødt på historier om de gode gamle dage, da maden var god og rigelig. Vi har mødt både danske og udenlandske kokke, som hver dag arbejder hårdt i kabyssen for at få det optimale ud af budgetter, råvarer og kompetencer. Og vi har genereret en empirisk viden, som bl.a. viser, at skibsførere har fået en større rolle på kostområdet i takt med, at bemanding, budgetter og kompetenceniveau i kabyssen er rationaliseret. Skibsfører er både administrator og rollemodel for kostkulturen om bord. Hvad er det så for en kostkultur, vi møder? Og hvad betyder det for effektiviteten, sikkerheden og sundheden, at den er orienteret i en ernæringsmæssig velafbalanceret retning? Hvad skal der til, for at en sund kost hænger sammen med et stramt budget? Hvad betyder implementeringen af Maritime Labour Convention 2006,Title 3, Regulation 3.2 (MLC) i den danske lovgivning for rederier og skibe på kostområdet? Dette belyser denne afrapportering af Projekt NEPTUNEs kortlægningsfase. Rapporten repræsenterer holdninger og oplevelser fra medvirkende i den empiriske kortlægning. Mange steder er der ikke store udfordringer på kostområdet. Men da fase 1 af Projekt NEPTUNE har karakter af en kortlægning af udfordringer på området, er det i sagens natur udfordringer og forbedringsmuligheder, vi har fokuseret på. Det står klart efter kortlægningen, at udfordringerne i erhvervet er meget forskellige alt efter skibstype og fart. Fx har offshore og færgefart nogle helt andre vilkår, end fragtskibe 1. Samtidig står det klart, at der er nogle fælles, vigtige træk, nemlig at rederiets, skibsførerens og kokkens indstilling er afgørende for kosten og sundhedstilstanden om bord. Kostområdet er formet af rammer, kompetencer og holdninger, og for at løfte kosten til søs, skal alle tre områder påvirkes og ses som en helhed. Påvirkes det Kompetencer og forudsætninger Kosten om bord Holdning og motivation Rammer og ressourcer 1 Som vi kommer ind på i metodebeskrivelsen, kap. 7, har vi imødekommet forskellighederne ved at arbejde med empiriske personaer.
4 4 ene område, har det direkte eller indirekte indvirkning på de to andre. Trekanten herunder illustrerer, at den ene af trekantens vinkler ikke kan påvirkes, uden det har en effekt på de to øvrige vinkler. Den empirisk genererede viden har i samspil med følgegruppens input og input fra seminarer givet en pejling på, hvilke værktøjer SEAHEALTH skal udvikle til at klæde rederier og sejlende på til at give kosten et løft.
5 5 2. Læsevejledning Denne rapport er tænkt som en formidling af resultater af kortlægningen af kost og kompetencer til søs. Den giver rederier og sejlende mulighed for at lade sig inspirere og tænke udfordringer og mulige løsninger og redskaber ind i egen kontekst. Til grund for undersøgelsesresultaterne ligger en empirisk analyse, rapportbilag 1. Dette rapportbilag kan læses selvstændigt, og her kan man evt. vælge at starte. Her behandler vi de enkelte empiriske målgruppers syn på de økonomiske, lovmæssige, strukturelle, organisatoriske samt holdnings- og adfærdsmæssige faktorer, som påvirker kosten. 2.1 Sådan læses undersøgelsesresultaterne i denne rapport I kap.3, Resume, kommer vi med en kort opsummering af de udfordringer på kostområdet, empirien viser. Kap. 4 skitserer indholdet i den toolbox, der bliver udviklet i projektfase 2. Indholdet i toolboxen hjælper rederier og sejlende med at løfte kostområdet. Resultater af kortlægningen uddybes i kap. 8, hvor vi samler op på de lovmæssige, økonomiske og sundhedsmæssige implikationer af arbejde med sundhed om bord. 2.2 Om baggrund, metode og empiri For at denne rapport kan læses selvstændigt, inddrager vi dele af fondsansøgningen for at redegøre for Projekt NEPTUNEs baggrund og motivation i kap. 5. Kap. 6 redegør for projektets empiriske aktiviteter. Her ses, hvilke informanttyper og -funktioner, der har bidraget til undersøgelsen. I kap. 7 inddrages også en del af projektansøgningen, nemlig i beskrivelsen af empiriske målgrupper. Kapitlet handler i øvrigt om kortlægningens proces og metode. Følgegruppen har bidraget konstruktivt undervejs i projektet, hvilket kap. 10 handler om. 2.3 Projekt NEPTUNEs næste skridt Hvad der kommer til at ske i projektets fase 2, skitserer vi i kap. 9.
6 6 3. Resume: Udfordringer, konsekvenser og anbefalinger Udfordring Konsekvens Anbefaling Empiri viser en konflikt mellem sejlendes oplevelse af leverandører og leverandørers oplevede virkelighed. Konsekvenser af besparelser bliver synlige i forbindelse med leverancer, når leverandørerne leverer proviant iht. det budget, rederiet skitserer. Et løft af kosten til søs kræver en aktiv beslutning og indsats fra rederiet. Nogle sejlende oplever at få leverancer af ringe kvalitet, hvilket ofte resulterer i frustration og manglende tillid til leverandører. Nogle leverandører oplever at komme i klemme mellem rederiers budgetter og sejlendes forventninger. De bliver i nogle sammenhænge syndebuk for konsekvenser af besparelser på kostområdet. Nogle rederier rationaliserer budgetter uden at involvere relevant viden om ernæring, indkøbssystemer, forhold og behov om bord m.m. Desuden oplever nogle rederier, at det er vanskeligt at trænge igennem til leverandører med klager og krav, hvilket vanskeliggør samarbejdet. Uden rederiets opbakning på strategisk og operationelt plan vil det være vanskeligt for skibene at gøre op med problemer omkring kost og uhensigtsmæssige processer i kabyssen. Indkøbsafdelinger i store som små rederier bør opstille realistiske, klare krav og kvalitetsbeskrivelser til leverandører. Rederier, evt. i samarbejde med leverandører, bør tydeliggøre deres organisering af proviantering og så vidt muligt stræbe efter et gennemsigtigt prissystem, hvor det er klart for den, der bestiller proviant, hvad varerne koster forskellige steder i verden. Rederier bør supervisere evt. cateringordninger. Det vil ofte være en god ide at inddrage kokke og skibsførere i evaluering og optimering af processer og aftaler. I den forbindelse bør der tages højde for kokkenes erfaring i brug af de anvendte processer og eksisterende aftaler. I rederiets organisering og systematisering af proviantering bør der tages højde for kokkenes forskellige kompetenceniveau og faglige indsigt. Rederiet bør forholde sig til kosten som en faktor, der påvirker sundhed og derigennem trivsel, sikkerhed og performance. Rederiet kan med fordel gennemgå en proces med fastlæggelse og implementering af en sundheds- og evt. en kostpolitik, der faciliterer sunde valg og rammer for kok og besætning. Rederiet bør desuden afsætte nødvendige ressourcer for at skabe rammer og vilkår, der imødekommer sundhedspolitikken i praksis. Rederier og skibe bør arbejde med sundhedsledelse, sundhed og bedre kost ved at implementere retningslinjer, rammer, krav og egenkontrol af hygiejne m.m. Inspiration til systematisering og implementering kan rederier eksempelvis findes i ISM.
7 7 Nogle kokke har i følge empiri et mangelfuldt uddannelsesniveau og mangler viden om basale forhold vedr. hygiejne, administration af kabys og håndtering og tilberedning af fødevarer. Nogle kokke er ikke motiverede for at højne standarder og udvikle kompetencer. Nogle kokke giver udtryk for et overvældende tidspres i kabyssen. Frustration blandt skibsførere over stigende involvering i administration af kabyssen. Endvidere tilkendegiver flere skibsførere, at de mangler kompetencer til at administrere proviantering optimalt. Ringere råvareudnyttelse, mere madspild, større arbejdsbyrde for skibsføreren, sikkerhedsrisici mht. hygiejne. Ringere variation i menuerne, ringere interesse for udvikling af kompetencer og optimal udnyttelse af rammer og muligheder. Ressourceknaphed i kabyssen kan medføre, at råvarer ikke tjekkes ved levering for kvalitet og holdbarhed, at hviletiden ikke overholdes, at hygiejneniveauet er lavt. Store administrative byrder for skibsfører skaber frustration, især hvis skibsføreren oplever, at mængden af administrative opgaver vokser. Er der ikke de rette kompetencer til stede i provianteringsprocessen, kan det gå ud over budget såvel som planlægning og tilberedning af menuer. Kokke med lavt kompetenceniveau bør opgraderes kompetencemæssigt, så niveauet svarer til de forventninger og standarder, som rederiet gør sig klart og kommunikerer i en sundheds- og kostpolitik. Rederier og skibe bør danne sig et overblik over kritiske punkter i processen med at bestille proviant og planlægge menuer for at kunne vurdere og handle på, om de rette kompetencer er til stede de rette steder i processen. Gap mellem danske forventninger til kompetencer og udenlandske uddannelsessteders standarder kan med fordel undersøges, således at rederier og manning agencies kan stille relevante krav til uddannelsessteder. Om nødvendigt etableres efteruddannelse. Ud over faglige kompetencer bør HR og manning agencies lægge vægt på kokkes motivation ved rekruttering. Det er anbefalelsesværdigt, at kokke får mulighed for at udvikle et fagligt fællesskab med kolleger på andre skibe, evt. via et intranet i rederiet. Det er desuden en anbefaling, at messmen rekrutteres efter relevant faglig baggrund og i mindre grad bruges som entry level til andre funktioner om bord. Rederier bør stræbe efter en balance mellem på den ene side ressourcer og kompetencer og på den anden side forventninger og krav i kabyssen. Sundhedsledelse, herunder evt. flow i proviantering og planlægning i kabyssen, bør beskrives som led i skibsførers funktion og inddrages i uddannelse og efteruddannelse. Rollefordeling og ansvar for sundhed om bord bør afklares mellem rederi og skib. Maritime uddannelsessteder bør indeholde fx 10 timers undervisning målrettet sundhed og kost for at synliggøre muligheder og danne grundlag for nye vaner. Skibsfører bør være opmærksom på sin funktion som rollemodel og sit ansvar for sundhed om bord. I sin introduktion til kokke og evt. skibsførere bør rederiet inkludere beskrivelse af standarder og processer ved proviantering. Om nødvendigt tilbydes desuden oplæring og support i IT-
8 8 Uklarhed over, hvordan lovgivning udmøntes i praksis. Rederier udtrykker usikkerhed omkring, hvordan de opfylder MLC 2006, Reg. 3.2 (MLC) og imødekommer kommende PSCinspektioner i praksis. Der er fx tvivl om, hvilken dokumentation for overholdelse af MLC mht. ernæring og imødekommelse af forskellige kulturelle og religiøse behov, der kræves af rederi og skib. Rund formulering i lovgivning kan medføre, at manning agencies og rederier er uklare i deres forståelse af hvilket reelt kompetenceniveau, der er nødvendigt i kabyssen for at leve op til standarder. I yderste konsekvens kan manglende opfyldelse af krav fra MLC betyde anmærkninger ved PSC-kontrol. systemer og software vedr. proviantering. Rederier (evt. med afsæt i standarder fra klasseselskaber) kan med fordel foretage en gapanalyse af, hvad MLC kræver af procesoptimeringer og forbedringer. Søfartsstyrelsen bør afklare kvalitetssikring af kokkecertifikater fra personer uden dansk bevis som skibskok og evt. beskrive kompetence- og uddannelseskrav for personer, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord (jf. vedtagne ændringer til lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC). MLC kan med fordel bruges som en anledning til at udarbejde en kostpolitik og optimere interne processer i rederiet. MLC samt betydning og konsekvenser af danske bekendtgørelser bør formidles til skibene af rederierne i tide, så disse er forberedt på inspektioner og involveret i implementeringen af de anbefalinger, der er givet i MLC. Tre hovedindsatser Overordnet set peger den empiriske kortlægning pege på tre hovedindsatser: Sundhed prioriteres i rederiet som et naturligt led i sikkerheds- og trivselsindsatser og i samarbejde med sejlende opstilles klare guidelines på området evt. i form af en sundheds- og kostpolitik. Dette indebærer at rederiet afsætter nødvendige ressourcer til at imødekomme kostprioriteringer, og at roller og ansvar for kost om bord afklares mellem rederi, kok og skibsfører. Rederiet sørger for, at nødvendige kompetencer er til stede på bro og i kabys ved proviantering, planlægning, håndtering og tilberedning fødevarer. Klare og realistiske krav og forventninger til leverandører.
9 9 4. Toolbox Her kobles nøgleudfordringer med indholdet i en toolbox, som skal være med til at sikre, at rederi og sejlende bliver klædt på til at arbejde målrettet med kost og sundhed. For at løfte kost og sundhed til søs, skal rammer, kompetencer og holdninger adresseres. Leverandører er en del af rammen omkring kosten, men fordi de udgør en funktion med stor selvstændig betydning, behandles de for sig. Toolboxen rummer redskaber rettet mod alle ledelsesog medarbejdermålgrupper. Rammer Projekt NEPTUNE adresserer rammerne om kostområdet for at styrke rederiet i et systematisk arbejde med kosten til gavn for trivsel, sikkerhed og sundhed og opfyldelse af MLC, Reg Udfordringer Det efterspørges, at rederier aktivt tager stilling til sundhed i organisationen for at kunne facilitere et løft af kompetencer, adfærd og holdninger. Ifølge rederier og manning agencies er der uklarhed om standarder og krav til kokke iht. MLC og lovgivning i øvrigt. Kokke er ofte fagligt isoleret fra kolleger i rederiet og mangler inspirationskilder og viden. Skibsførerens rolle og anpart i kostplanlægning og proviantering er steget i takt med, at tilsvarende kompetencer i kabyssen er svundet ind. Tools Sundheds- og kostpolitik Skabelon og vejledning til udformning af sundheds- og kostpolitik i rederiet. Med i vejledningen indgår evt. en model inspireret af De 8 Sikkerhedsled. Management system System baseret på relevante digitale platforme (fx internet, ISM, Health & Safety program) med samlet adgang til tools og informationer, der hjælper rederier til at opfylde MLC, Reg Indhold og medier skal defineres nærmere, men systemet kunne tænkes at rumme: Katalog med energiberegnede menuplaner, som tager hensyn til kulturforskelle. Oversigter over anbefalet grundproviant, substitutionslister, lokale og årstidsbestemte råvarer i forskellige egne af verden m.m. Hygiejnemodul med vejledning og værktøjer til egenkontrol. Evt. vejledninger til beskrivelse af forventninger og krav til kompetencer. Inspirationskatalog Som inspiration og motivation for kokke udvikles en base med opskrifter i trykte og evt. levende ord og billeder. For at fastholde fokus og motivation, suppleres basen løbende med opskrifter indsendt af kokke og energiberegnet og godkendt af SEAHEALTH.
10 10 Kompetencer Projekt NEPTUNE hjælper rederier med at fastholde og opbygge kompetencer i kabyssen. Udfordringer Der er forskel på formelt tillærte kompetencer og kokkenes reelle kompetencer. Kompetenceniveau i kabyssen er for lavt ift. forventede standarder. Tools Train the trainer temadage SEAHEALTH sammensætter program og tilbyder temadage med træning af undervisere på relevante uddannelsessteder. Herved sikres opdatering af kompetencer og viden der, hvor kokkene uddannes og efteruddannes. Kursusprogram SEAHEALTH sammensætter et katalog af inspirations- og opdateringskurser, herunder: Opdateringskursus for faglærte kokke. Kvalitetssikrende kompetencekurser for kokke uden faglig kokkeuddannelse. Kompetencegivende hygiejnekurser iht. lovgivningen. Alle kurser tager udgangspunkt i praktiske færdigheder og kobles efter behov med viden om fx ernæring, anvendelse af krydderier, optimal råvareudnyttelse, tilberedning af frosne grøntsager, menuplanlægning, flow i kabyssen m.m. Holdning - ansvar og motivation Projekt NEPTUNE støtter rederier i at forankre og sikre implementering af mål og politikker for sundhed og trivsel ved at sætte fokus på holdning til samt ansvar og motivation for sundhed. Udfordringer Nogle kokke er ikke forandringsparate eller fagligt motiverede. Hovmester/kok og skibsfører skal være bevidste om deres indbyrdes roller og selvstændige ansvar for sundheden om bord. Skibsfører involveres mere og mere i proviantering og administration af kabyssen, og denne rolle bør afklares mellem rederi og skib. Tools Undervisningsmateriale og temadag om sundhed og sikkerhed Studerende på maritime uddannelsessteder samt officerer i rederier tilbydes temadag om sundhed og sikkerhed udviklet af SEAHEALTH. Yderligere undervisningsmateriale vil udvikles i samarbejde med skoler og rederier.
11 11 Leverandører Projekt NEPTUNE arbejder for at fremme grundlaget for en rimelig forhandling mellem rederier og leverandører, hvor der tages hensyn til ernæring og sundhed såvel som til budgetter sammenholdt med de endelige leverancer. Udfordringer Leverandørmarkedet fremstår ugennemsigtigt for, især mindre, rederier. Mindre rederier oplever vanskeligheder ved at stille krav til leverandører. Konflikt mellem sejlendes, rederiers og leverandørers oplevelse af leverancer. Tools Model for krav og feedback til leverandører Som led i opkvalificering af hygiejne om bord skitserer SEAHEALTH en model for kravspecifikation til leverandører, således at krav til råvarernes kvalitet er specificeret. Desuden udvikles en best practise beskrivelse af samarbejde med leverandører. Guideline for håndtering af proviant I en guideline sætter SEAHEALTH fokus på sikker håndtering af proviant.
12 12 5. Baggrund og nøgleinformationer fra projektansøgningen Projekt NEPTUNE er støttet af Den Danske Maritime Fond, og i fondsansøgningen blev projektbaggrunden beskrevet således: Ny lovgivning - MLC 2006 stiller krav til sikkerhed og sundhed om bord I 2006 underskrev den danske regering Maritime Labour Convention 2006 (MLC), hvori alle flagstater under International Maritime Organisation (IMO) forpligter sig til at implementere og efterleve nye internationale retningslinjer, der skal højne sikkerhed og sundhed til søs. ( ) Opfyldelse af MLC bliver en del af fremtidige PSC inspektioner og mangler kan resultere i anmærkninger og tilbageholdelse af skibe. Som noget nyt bliver der også nu dokumentationskrav til hygiejnen i kabyssen. Dvs. at det betaler sig have orden i sagerne, fordi risikoprofiler i fremtiden bliver afgørende for, hvilke kontroller skibene bliver underkastet ved PSC inspektioner. Og så bør man notere sig, at MLC indeholder et klagesystem, hvori landene forpligter sig til at behandle alle klager objektivt. Danmark arbejder i øjeblikket på at ratificere konventionen og p.t. afventer Søfartens Arbejdsmiljøråd resultatet af tre udkast til nye bekendtgørelser, der omhandler kost, hygiejne og uddannelse af skibskokke. Udkastene er ikke offentliggjort, men er vigtige, idet ordlyd og indhold kommer til at indgå som baggrund for og elementer i det produkt, dette projekt har til hensigt at udvikle[ 2 ]. Konventionen træder i kraft internationalt, når 33 % af tonnage og 30 % af landene har ratificeret konventionen. Et bud på ikrafttrædelse er derfor 2014, som også afspejler sig i projektets tidshorisont. Udfordringer på sundhedsområdet, herunder kost, miljø og sikkerhed bliver i fremtiden langt mere synlige i de internationale sammensatte besætninger, idet et nyt lovforslag, der netop er vedtaget gør det muligt at 40 % af den registrerede danske DIS flåde fremover kan sejle uden dansk skibsfører om bord. Økonomiske stramninger Danske rederier har en stærk position på det globale marked, men finanskrisen og en lang periode med lavkonjunktur har understreget, hvor presset økonomien kan blive. I de fleste rederier er der arbejdet med at optimere driften hele vejen igennem organisationen, men de ofte omfattende rationaliseringer har medført tilkendegivelser fra søfarende om, at besparelserne har haft indflydelse på den leverede proviant, kosten og hermed også trivslen og sundheden om bord. Utilfredsheden er en vigtig faktor, idet situationen ikke spiller særlig godt sammen med, at rederierne i den internationale konkurrence bliver målt på kundetilfredshed, CSR, miljø og placering på PSC White listen. Sundhed og fremtidsperspektiver Kosten er en vigtig del af trivslen om bord og har indflydelse på det sociale plan, samt den søfarendes fysik og helbred. Samtidig kan overvægt og fedme være en faktor som kan influere på arbejdsevne, sikkerhed og effektivitet. Overvægt er hyppigere forekommende blandt søfarende end til lands. Det er dokumenteret, at søfarende uanset nationalitet har en langt større risiko for at dø tidligt pga. livsstilssygdomme, som reelt kan forebygges ved en 2 Bekendtgørelser kom offentligt i høring i november 2011 og blev inddraget i kortlægningen.
13 13 målrettet indsats (underbygget af BMI-undersøgelser foretaget i hhv og 2010 af Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed i samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd). Derfor er det også værd at bemærke, at der i øjeblikket er fokus på de søfarendes fysiske formåen og tilstand. Internationalt er der igangsat et arbejde omkring udstedelsen af sundhedsbeviser, som også skal ses i lyset af andre sundhedsmæssige problematikker som fx overvægt blandt søfarende gør at kostområdet som en faktor er værd at forholde sig. Projekt NEPTUNEs nøgleinformationer er i ansøgningen beskrevet således: 1. Kerneaktiviteter a. Generering af kvalitativ empiri via informantinterviews, fokusgruppeinterview, observationer, samtaler, dialog, medsejlads, rederibesøg og skibsbesøg. b. Workshop / seminar / konferencer (alt efter behov) i Danmark og i Filippinerne. c. Følgegruppe, som skal sikre projektet retning og anvendelighed i praksis. d. Produktudvikling af toolbox (arbejdstitel: Food and catering management system). e. Afprøvning og implementering af toolbox hos interessent(er). (Eksempelvis praksisnære og kompetenceudviklende forløb, der skræddersys, så det kan anvendes i de daglig ledelsesog driftssystemer alt efter, hvad en kortlægning vil vise af behov). 2. Formål a. At udvikle en toolbox som både kan støtte organisationen med implementeringen af MLC 2006 Reg 3.2 og at alle bliver klædt på til at arbejde målrettet med kost og sundhed. b. Fokus vil være på de økonomiske, strukturelle, organisatoriske, holdnings- og adfærdsmæssige faktorer for at sikre sund og ernæringsrigtig kost og gode rammer for trivsel om bord. 3. Nyhedsværdier a. Projektet vil udvikle forløb til implementering af MLC 2006 Reg 3.2, således at rederierne kan leve op til de fremtidige lovkrav på kost- og sundhedsområdet. b. Produktet udvikles ud fra et helhedsorienteret perspektiv bl.a. ved at inddrage de strukturelle og økonomiske forhold, som en ny måde at højne sundhed og trivsel i søfarten. c. Produktet udvikles ud fra den tese at lovkrav, sundhedsfremme og økonomisk incitament kan gå hånd i hånd. 4. Innovative Den helhedsorienterende tilgang til produktudviklingen i et maritimt sundhedsprojekt er elementer nytænkende. Projektet vil fra start tage alle muligheder og udfordringer (ledelsesmæssige, strukturelle, indkøbsprocedurer, leverandører, sammensatte besætninger, kulturelle, kommunikative, adfærdsmæssige, ernæringsmæssige, kvalifikationer og kompetencer, m.m.) i betragtning, og via kortlægning finde modeller og skræddersyede løsninger til interessent(erne). Desuden er det nyt på sundhedsområdet at involvere en bred gruppe af interessenter og involvere dem for at kortlægge de faktorer, der er styrende for de valg, der træffes overordnet og om bord. 5. Forventede a. Effektiv implementering og forståelse af kravene i MLC 2006 Reg 3.2. resultater b. Med den helhedsorienterede tilgang er det hensigten at spørge bredt i kortlægningen for i udviklingsfasen at have fokus på vores interessenter og derved vise det gode eksempel. Produktet skal målrettes, så det er de rigtige problemstillinger, der bliver adresseret rigtigt. c. En toolbox, som rederierne kan benytte til bedre at afstemme forventninger mellem rederi og søfarende, og derved bidrage til et fælles sprog om kost og sundhed om bord. d. At kosten om bord fremover bliver prioriteret højere, så sundhed i højere grad opfattes som et fælles ansvar. Og kosten på sigt kan bidrage til at forebygge livsstilssygdomme. 6. Betydning for dansk a. Projektet skal være med til at synliggøre i branchen, at det på sundhedsområdet ikke en maritim industri enkeltstående indsats, der skal til, men at der er en palette af valgmuligheder for at fremme sundhed om bord, fx at ændre procedurer, adfærd, vaner, vilkår, kompetenceløft osv. b. Det blå Danmark påtager sig et synligt ansvar for kost og sundhed til søs. c. Styrke danske rederiers konkurrenceevne, HR, HSEQ og CSR profil og rammerne for sundhed, forplejning og kosten om bord. 7. Involvering af andre Projektet inddrager både rederier, skibe, fagpersoner og muligvis de maritime skoler, alt maritime aktiviteter efter hvad projektets kortlægning (fase1) viser. Projektet vil derudover involvere: a. Eksisterende netværk og samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter. b. Den årlige maritime konference MSSM (Maritime Sikkerhed Sundhed Miljø).
14 14 6. Empiriske aktiviteter Kortlægningen har budt på følgende empiriske aktiviteter: Interviews med to rederiers indkøbsafdelinger Interviews med fem rederiers HSEQ og/eller HR-afdelinger Interviews med to danske rederikontorer i Manila Fokusgruppe- og informantinterviews med 15 skibsførere af forskellige nationaliteter Fire fokusgruppeinterviews med i alt 18 filippinske kokke tilknyttet danske skibe Interviews med fire faglærte kokke (en polsk, tre danske) Virksomhedsbesøg og informantinterview med to leverandører Medsejlads og interview med 1 kok Åbent seminar i Danmark med 35 deltagere, som repræsenterer erhvervet bredt Åbent seminar i Manila med 20 deltagere, primært kokke Besøg, observationer og interviews med 3 crewing agencies i Manila Besøg, observationer og interviews med to uddannelsessteder i Manila Oplæg og dialog med 100 skibsførerstuderende (enkelte studerende under omskoling fra hovmestre til skibsførere) Et skibsbesøg på coaster Besøg og dialog hos Sømandskoneforeningen Manila, Filippinerne (SWAPI) To følgegruppemøder. I alt har projektgruppen talt med 48 informanter fra 10 forskellige danske rederier. Interviews er anonymiserede og repræsenterer ikke nødvendigvis rederiets officielle holdninger.
15 15 7. Proces og metode I Projekt NEPTUNE er kvalitative metoder anvendt til systematisk at samle empiri og generere viden. Projektgruppen er trådt ind i kortlægningsfasen med klarhed over egen forforståelse og har hele tiden været opmærksom på at forholde sig mest muligt objektiv. 7.1 Kortlægningsproces Generelt har vi oplevet en stor interesse for projektet, men pga. skibenes ofte uforudsigelige farter og projektets forholdsvise korte periode har vi justeret de empiriske aktiviteter undervejs for at fastholde en bred og repræsentativ kortlægning. De fleste interviews er foregået i land, og mange er blevet involveret via følgegruppe og seminarer. I den empiriske dataindsamling har vi fokuseret på udfordringer i Danmark og Manila. Brasilien og Østeuropa er også repræsenteret i empirien, og i fase 2 søger vi at prioritere involvering af østeuropæiske sejlende. Således søger Projekt NEPTUNE at afdække kostområdet ud fra en repræsentativitet, der afspejles i statistik over forskellige mønstrede nationaliteter på danske skibe. Ifølge en opgørelse fra Søfartsstyrelsen den 30. september 2011 fordeles de 10 bedst repræsenterede nationaliteter påmønstret danske skibe således 3 : Filippinerne 3, % Danmark 2, % Indien % Polen % Storbritannien % Færøerne % Brasilien % Sverige % Ukraine % Letland % 7.2. Empiriske målgrupper Da undersøgelsen er på brancheniveau, har vi måttet favne bredt, og for at have den rette præcision, har vi arbejdet med nøglepersonaer som grundlag for spørgeguides ved interviews. Denne metode har gjort det nemmere at målrette empiriindsamlingen ud fra informanternes kontekster. Det skal understreges, at personaerne ikke er dækkende for alle kokke og skibsførere om bord på danske skibe, men fungerer som et styringsredskab i tilrettelæggelsen af interviews. Vi har eksempelvis taget højde for informanternes uddannelse, forskellige nationaliteter om bord, farttype og skibstype i udarbejdelse af spørgeguides til interviews. 3 Tabellen omfatter alle skibe, der skal indberette mønstringer til Søfartsstyrelsen. Jf. Bekendtgørelse om indberetning af på- og afmønstring af søfarende til Søfartsstyrelsen og om søfartsbøger.
16 16 Ud over målgrupperne illustreret herunder har vi inddraget de maritime skoler og øvrige besætningsmedlemmer i det omfang, det har givet kortlægningsfasen værdi. Empiriske målgrupper: Kok HSEQ, DP person. HR Skibsfører Kostområdet Rederi Indkøbsafdelingen Leverandør I projektansøgning til Den Danske Maritime Fond beskrives målgrupperne således: Fælles for projektets målgrupper er at alle har en rolle i organisationen for at få den daglige drift på kostområdet til at lykkes. Samlet er målgruppen kompleks og udfordringerne er ikke mindre af, at der i projektet vælges en helhedsorienteret tilgang til problemstillingerne og at besætningerne er multikulturelle og derfor svære at få i tale. Men det er vigtigt for projektets kortlægning at få belyst de mange facetter for i udviklingsfasen at kunne tage fat på de rigtige problemstillinger, defineret i samspil med feltet. Dernæst at adressere problemstillingerne og kunne levere de rigtige løsninger. Målgruppen består af alle interessenter der har ansvar for: kost og proviant om bord, kvalitetssikringssystemer, personale, indkøb og driftsøkonomi. Kost og proviant om bord: Danske og udenlandske skibskokke, skibsførere og indkøbsansvarlige Kvalitetssikringssystemer: HSQE ansvarlig, DP ere og skibsførere Personale: HR afdelingen, purchasers, skibsførere
17 17 Driftsøkonomi: Indkøbsafdelingen, HR afdelingen og skibsførere Proviantlevering: Leverandører 8. Undersøgelsesresultater Nøgleudfordringer er skitseret i kap.3, Resume og i kap. 4 Toolbox. Her uddybes kortlægningens hovedkonklusioner i forlængelse af de tre parametre, der var opstillet i projektansøgningen som faktorer, der nu og fremover vil have indflydelse på de valg, der træffes inden for kost og sundhed om bord. Der er tale om et sundhedsmæssigt-, et lovmæssigt- og et økonomisk incitament. MLC 2006 Økonomisk incitament Sundhedsfremme 8.1 Lovmæssigt incitament Det lovmæssige incitament beskrives i projektansøgningen som: Ny lovgivning Maritime Labour Convention 2006, Reg. 3.2 Når kokken i kabyssen, uanset nationalitet, opfylder de gældende betingelser i STCW-konventionen 4 og fremadrettet de gældende krav i MLC og dansk lovgivning, kan han tage job som kok i den danske handelsflåde. Mens MLC er kendt af alle undersøgelsens rederikontorer, kniber det med viden om den kommende lovgivning blandt sejlende. Det gælder for skibsførere såvel som kokke. Uanset om vi taler med rederikontorer eller sejlende, rejses der tvivl om, hvilken indflydelse MLC kommer til at have. Det er problematisk, at kravene i MLC er relativt fri til fortolkning. Hvad menes der eksempelvis med competent authority, om den instans, som skal godkende et uddannelseskursus inden for praktisk madlavning m.m.? 4 THE INTERNATIONAL CONVENTION ON STANDARDS OF TRAINING, CERTIFICATION AND WATCHKEEPING FOR SEAFARERS, 1978, AS AMENDED. Søfartsstyrelsen, 2010.
18 18 Der er ingen nærmere beskrivelse af, hvilke standarder denne competent authority skal lægge til grund for sin kursusgodkendelse 5. Dette blev påtalt som et problem af en af de undervisere, vi talte med i Manila. I de vedtagne ændringer til den danske Lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC, står: ( ) Personer kan gøre tjeneste i foreskrevne stillinger som skibskok, hvis de [bl.a.] kan dokumentere ( ) en tilfredsstillende gennemførelse af en kokkeuddannelse med relevant indhold fra en anerkendt skole ( ). Her mangler der ligeledes nærmere definition af krav og standarder. På projektseminaret i København i november blev det efterlyst, at toolboxen tilgodeser MLC, og at SEAHEALTH hjælper med at operationalisere de krav, der bliver stillet i lovgivningen. Undervejs i projektforløbet kom de varslede danske bekendtgørelser i høring, og det er hensigten, at projektet i fase 2 tager udgangspunkt i at imødekomme disse og udvikle tools, der understøtter rederierne i deres implementering. Bl.a. kan SEAHEALTH allerede nu tilbyde en godkendt hygiejnecertifikatuddannelse. Det bliver et af kravene på skibe for alle kostansvarlige, som ikke har sønæringsbevis som skibskok iht. danske bekendtgørelser relateret til MLC 6. Desuden er der netop udviklet undervisningsmateriale og film om hygiejne og håndtering af kemikalier. Vi opfordrer de enkelte rederier til at udføre gapanalyser og iværksætte handlingsplaner for at imødekomme MLC. Gapanalysen bør efter, hvad denne kortlægning viser, inkludere fokus på: Dokumentation for intern audit/kontrol af hygiejne og vedligehold af faciliteter til madlavning og opbevaring. Dokumentation af kokkekvalifikationer i form af certifikater, der lever op til danske standarder (herunder hygiejnecertifikat for alle kostansvarlige uden sønæringsbevis som skibskok). Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelseskrav for personer, der tilbereder eller hjælper med at tilberede fødevarer om bord på et skib 7. Dokumentation af kost og proviant iht. mængde, ernæringsmæssig sammensætning, kvalitet og variation samt kulturelle og religiøse hensyn. Dokumentation for organisering af kabyssen så besætningen kan tilbydes varierede og ernæringsrigtige måltider tilberedt under hygiejniske forhold. 8.2 Økonomisk incitament Det økonomiske incitament beskrives i projektansøgningen som: Kostøkonomien om bord er stram, og det er ikke let at finde nemme løsninger til forbedringer, når det er vanskeligt at tilføre flere midler til kostområdet Budget og kostøkonomi fylder meget i denne kortlægning. Danske og udenlandske kokke i kortlægningen udtrykker frustration over at skulle drive kabyssen med et stramt budget uden at have det fulde overblik over alle processerne ved proviantering. Leverandører giver udtryk for, at det er dyrere at købe ind til en dansk end til en udenlandsk besætning, og at rederierne får den kvalitet, de er villige til at betale for. 5 MLC 2006, Title 3 Regulation 3.2, Standard A3.2, punkt 4. 6 Iht. Bekendtgørelse om hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib (høringsforslag). 7 Iht. stk. 4 i de vedtagne ændringer til den danske Lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning, som træder i kraft samtidig med MLC.
19 19 Indkøbsafdelingerne fortæller, at det er svært at gennemskue, hvad de reelt får for pengene af leverandørerne, og at det ofte er for bekosteligt at klage og returnere varer. Vi har samtidig set tegn på, at det ikke nødvendigvis behøver at betyde store forhøjelser af kostbudgettet at forbedre sundheden om bord. Sundhedstilstanden og trivslen bliver til i et samspil mellem kompetencer, holdninger og rammer, og her spiller kostbudgettet naturligvis ind. Men det står ikke alene. Prioriteres kompetencer og ressourcer i kabyssen, vil det formentlig vise sig positivt ved at frigive tid til skibsføreren, som kan uddelegere mere af kabysadministrationen til kokken. Samtidig vil kokken med øgede kompetencer være bedre i stand til at udnytte råvarerne og undgå spild. Flere af kortlægningens kokke mener, at leverandører og cateringfirmaer aktivt skal gøre en indsats for at være med til at løfte kosten kvalitetsmæssigt. Men dette kan kun ske i samspil med rederierne, som skal have en føling med, hvor meget de kan presse leverandørerne, uden at det går ud over fødevarekvaliteten i sådan en grad, at madspildet øges, trivslen daler og fødevaresikkerheden kompromitteres. Generelt ser det ud til, at mindre skibe, samt skibe i specialbranchen har lidt mere luft i kostbudgettet, end de øvrige skibe. 8.3 Sundhedsmæssigt incitament Det sundhedsmæssige incitament beskrives i projektansøgningen som: Rederierne har et ansvar for de søfarendes arbejdsvilkår og trivsel, lige som den individuelle søfarende har et ansvar for sit eget helbred inden for de rammer, der er til rådighed Hverken kok, skibsfører eller rederi kan bestemme hvad og hvor meget den enkelte søfarende putter i munden, men ikke desto mindre spiller alle tre ind på de rammer, den søfarende lever i om bord. Rederiet går forrest Kortlægningen viser, at der mange steder er vilje til at prioritere en sundere levevis, men at et større ryk i en sundere retning kun kan ske, hvis rederiet går forrest og opstiller rammer på papir og i praksis. Rederier bør tage stilling til, hvordan de prioriterer sundhed og trivsel om bord, og så skal prioriteringen stadfæstes i en retningsgivende politik. Desuden skal rederiets holdning afspejles i de reelle muligheder og rammer og ressourcer, kok, skibsfører og sejlende har. Der skal tages højde for sundhed og trivsel kompetencemæssigt, i krav til leverandører og i rekruttering af medarbejdere, hvor holdning til sundhed og trivsel som en naturlig del af en effektiv og fornuftig forretning er vigtig. Medarbejdere bør desuden blive inddraget struktureret i udvikling og forankring af et sundhedsløft. Vi er nogle steder stødt på en modstand mod forandring, hvilket tilsyneladende især præger den ældre generation af søfarende. Rederiets synlige opbakning til sundhedsinitiativer kan være med til at bearbejde denne modstand, som grundlæggende hænger sammen med, at måltider om bord fylder meget i det sociale og trivselsmæssige aspekt og er koblet til mange personlige følelser. Et af følgegruppens medlemmer forklarede: Sukker, salt og fedt giver en umiddelbar lykkefølelse, og det kan opleves som ekstra vigtigt om bord, når nu andre goder ikke er mulige om bord. Dobbelt besparelse giver bagslag Kortlægningen tydeliggør en konflikt mellem på den ene side besparelse på uddannelser, kompetencer, ressourcer og lønbudget i kabyssen og på den anden side beskæring af kostbudget og dermed kvaliteten af
20 20 proviant. Denne dobbelte besparelsesprioritering betyder dels, at skibsføreren involveres i højere og højere grad og bruger flere arbejdstimer på proviantering og administration af kabyssen. Og dels betyder det, at kokkene ikke formår at udnytte råvarerne optimalt, hvilket resulterer i spild, og at besætningen finder maden ensformig. Hygiejneproblemer er der også risiko for, idet kokken måske ikke har forudsætninger for at holde hygiejnestandarder. Hygiejneproblemerne er en risiko for besætningens helbred, ligesom de kan få alvorlige konsekvenser for rederiet ved en PSC inspektion. Skibsførers ændrede rolle Skibsførerens rolle har over tid ændret sig fra have fokus på at føre eller sejle et skib til at skulle lede et skib. Denne udvikling omfatter et helt andet perspektiv på ledelsesopgaven, hvor skibsføreren har det overordnede ansvar for alle skibets processer og medarbejdere, herunder udvikling, trivsel, sikkerhed og sundhed. Empirien har budt på en del skibsførere, som er frustrerede over denne udvikling, idet betydningen af skibsførerens udvidede rolle og ansvar ikke opleves at have været italesat af rederier eller uddannelsessteder. 8.4 Lovkrav, økonomi og sundhedsfremme hænger sammen Hvordan lovkrav, økonomi og sundhedsfremme går hånd i hånd, ser vi bl.a. ved, at kvaliteten af forplejningen flere steder er reduceret (grundet besparelse på proviantering, kompetencer m.m.) i sådan et omfang, at det influerer på flere områder af trivsel, performance og sikkerhed. På baggrund af undersøgelsen kan vi pege på, at: Sundhedsniveau påvirker trivsel og effektivitet om bord. Besætningsmedlemmer med bevægelseshæmmende overvægt eller livstilssygdomme udgør ifølge flere af undersøgelsens informanter en sikkerhedsrisiko i akutte nødsituationer. Ved lav hygiejnestandard er der akut fare for besætningens helbred, og en PSC vil kunne komme med anmærkninger. Prioriteres sundhed bevidst i et rederi, vil det højne sundheden og sandsynligvis også trivslen og fastholdelse af medarbejdere. Det vil også kunne anvendes til branding af rederiet i som led i CSRarbejdet. Fødevarespild kan minimeres ved at opruste kompetencer i kabyssen og finde den rette balance mellem forventninger, kvalitet og budget. Alle ovennævnte faktorer formodes at påvirke bundlinjen i større eller mindre grad, hvorfor et økonomisk incitament til at prioritere sundhed er underforstået.
21 21 9. Fase 2, orientering og handlingsplan I fase 2 udvikles de redskaber, som projekt- og følgegruppe peger på på baggrund af den empiriske kortlægning. Fase 2 strækker sig over 12 måneder, og kommer på nogle områder til at lappe ind over fase 3, som fokuserer på implementering af redskaberne. Et tidsestimat for udvikling af toolbox ser således ud: 2012 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Sundheds- og evt. kostpolitik Management system Inspirationskatalog Train the trainer temadage Kursusprogram Undervisningsmateriale og temadag Krav og feedback til leverandører Guideline til håndtering af proviant Udvikling af toolboxen kræver aktiviteter, som mange steder hænger sammen på tværs af redskaber. Eksempelvis inddrages sejlende, rederier, leverandører og øvrige aktører flere steder for fortsat for at sikre relevans og forankring i erhvervet. Hvor det giver mening, indgår samme brugergruppe i udviklingen af flere redskaber. Aktiviteter i fase 2 Planlægning, kommunikation og koordinering. Milepæls- og kommunikationsplaner udvikles og opdateres løbende. 2 3 følgegruppemøder Følgegruppen består af personer, som repræsenterer forskellige funktioner i organisationen (HSEQ, DP, skibsfører, indkøber, kok, underviser og leverandør m.fl.). Formålet med følgegruppen er at sikre relevans og anvendelighed af projektets indsatser. Oprettelse af 2 3 brugergrupper Dialog med 2 maritime skoler (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 2 4 rederier (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 5 10 skibsførere (evt. som led i brugergrupper) Brugergrupper indgår i udvikling af redskaber i toolboxen i de sammenhænge, hvor det giver værdi for produktet, fx i udviklingen af managementsystem og sundhedspolitik. De sammensættes af interessenter og aktører efter relevans. Som element i toolboxen indgår undervisningsmateriale og temadage om sundhed for studerende. Dette udvikles i samarbejde med maritime skoler. Inddragelse af rederier i bl.a. udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, model for krav og feedback til leverandører, udvikling af indhold i managementsystem m.m. Inddragelse af skibsførere bl.a. i udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, udvikling af managementsystem m.m.
22 22 Inddragelse af 5 10 kokke (evt. som led i brugergrupper) Inddragelse af 2 leverandører (evt. som led i brugergrupper) Dialog med 2 udenlandske uddannelsessteder Indsamling af opskrift- og menuforslag fra kokke. Etablering af samarbejde med ekstern teknisk leverandør 2 medsejladser (el. skibsbesøg) Inddragelse af faglærte og ikke-faglærte kokke i bl.a. udvikling af skabelon og vejledning til sundheds- og kostpolitik, udvikling af managementsystem m.m. Inddragelse af leverandører bl.a. i udviklingen af model for krav og feedback til leverandører. Projektgruppen stræber efter at involvere mindst 1 udenlandsk leverandør. 2 udenlandske uddannelsessteder for kokke kontaktes mhp. at undersøge mulighed for samarbejde. SEAHEALTH vil tilbyde inspiration og træning af udenlandske undervisere i danske hygiejne- og kokkestandarder. Uddannelsesstederne kan fx være i Filippinerne eller i Polen. Som fundament til inspirationskatalog og for at fastholde fokus på inspiration og motivation indsamles opskrifter fra skibskokke. Udvalgte opskrifter energiberegnes og indgår i et samlet inspirationskatalog faciliteret af SEAHEALTH. I forbindelse med udvikling af managementsystem iht. toolbox konsulteres en eller flere eksterne tekniske leverandører i forbindelse med valg af teknisk platform og teknisk udvikling. Kvalitetssikring af værktøjers relevans og anvendelighed i skibsmiljø.
23 Følgegruppens kommentarer og indstilling undervejs Et af kriterierne fra Den Danske Maritime Fond er, at projektet bliver fulgt af en følgegruppe, som repræsenterer erhvervet bredt, og især består af praktikere fra skibene. Derfor har projektgruppen sammensat en gruppe af engagerede og fagligt kompetente fagfolk og repræsentanter fra skibe og rederier og øvrige målgrupper 8. Alle personer i følgegruppen har i deres daglige arbejde indflydelse på sundheds-, kost- og kompetenceområdet. Følgegruppen består primært af danske repræsentanter, men undervejs har gruppen fået følgeskab af bl.a. en filippinsk Training Manager. Følgegruppen har på møderne delt deres viden og udvekslet holdninger og erfaringer med projektgruppen. Ligeledes har gruppen budt ind med forslag og input til projektets problemstillinger, nøgleresultater, tools osv. Følgegruppen har været med til at sikre, at projektet møder erhvervets behov, og at tools, der udvikles i fase 2, er relevante for både rederier og søfarende. I fase 1 har der været to møder og en skriftlig høring om resume af kortlægning samt toolbox. Det er ikke nødvendigvis hensigten, at der i følgegruppen skal opnås konsensus om alle problemstillinger, men derimod at der opnås en fælles indsigt i, hvad der rører sig på kostområdet, og at væsentlige elementer bliver belyst, samt at projektets toolbox lever op til erhvervets forventninger i bred forstand. Følgegruppen har haft mulighed for at tilkendegive holdninger og accept af projektets beslutninger til projektgruppen ved overgang til projektets fase 2, udvikling af toolbox. Referater af følgegruppemøder er vedlagt som rapportbilag 3. Her følger en kort beskrivelse af emnerne, som blev drøftet ved hhv. første og andet følgegruppemøde Første følgegruppemøde På første følgegruppemøde d deltog i alt 9 medlemmer, hvoraf der var en overvægt at faglærte kokke/hovmestre fra forskellige skibstyper og farter. Følgegruppedeltagerne kom med forskellige forventninger til projektet. Omdrejningspunktet på det første møde var bl.a. MLC, krav til kompetencer, og om der er behov for værktøjer til at omsætte lovkravene. Kostens kvalitet, planlægning, forskellige kulturelle præferencer og minimering af spild blev ligeledes diskuteret. Uddannelse af skibsførere samt sundhedsledelse og ansvar for sundhed og kost til søs blev også diskuteret. Leverandørernes rolle samt kvalitet og håndtering af proviant er, sammen med uddannelsesniveau af udenlandske kokke, et stort emne Andet følgegruppemøde På følgegruppemødet d deltog 6 følgegruppemedlemmer med forskellig baggrund inden for søfartserhvervet. Projektgruppen præsenterede resultater fra empiriske data fra Manila og seminar i Danmark ud fra et økonomisk, strukturelt, organisatorisk, holdnings- og adfærdsmæssigt perspektiv. Det blev forklaret, hvordan projektgruppen har arbejdet med segmenterede målgrupper og tilpasset designet af interviews og empiriindsamling for at operationalisere projektets brede brancheperspektiv. 8 Jf. rapportbilag 2 om følgegruppens sammensætning og kommissorium.
24 24 Kommentarer til de foreløbige resultater var, at det er problematisk, at MLC er uklar i sin beskrivelse, og at det er uigennemskueligt, hvilke krav der stilles til kokkenes certifikater og kompetencer. Et følgegruppemedlem påpegede, at hvis kokkenes lønniveau stiger, går det ud over konkurrenceevnen. Der blev diskuteret, om det ville give mening at forme et internationalt madrepertoire. En kommentar gik på, at det er vanskeligt at omtale sundhed over for mange af de sejlende, som forbinder sund mad med kedelig mad. Derimod er det en god ide at koble sundhed og sikkerhed og tydeliggøre den virkning, sundhedstilstanden har på sikkerhed. Fatigue er et godt eksempel herpå en sundere kost gør kroppen bedre i stand til at håndtere afbrudt søvn. Sundhedsbeviser blev også diskuteret, nemlig at der er nye guidelines for sundhedsbeviser på vej, som gør, at lægen kan indstille sejlende til en fysisk test, hvis vedkommende har tilstrækkeligt mange faktorer, der tynger sundheden. Følgegruppen støttede op om de foreløbige resultater og oplæg til håndtering af rapport Høring om resume af kortlægning samt toolbox Det viste sig, at en del af følgegruppemedlemmerne var ude at sejle ved afslutningen af kortlægningsfasen. Så på grund af manglende tilmelding fra følgegruppen blev tredje følgegruppemøde erstattet med en skriftlig høring af Projekt NEPTUNEs toolbox og resume. Materialet blev sendt ud til følgegruppen på mail, og der kom 8 tilbagemeldinger. Tilbagemeldingerne omhandlede primært resumeet med udfordringer, konsekvenser og anbefalinger. Toolboxen fik færre bemærkninger, hvilket muligvis skyldes, at den har været præsenteret for følgegruppen i en tidligere form ved følgegruppemødet i december. Alt i alt var det gode og konstruktive kommentarer, som projektgruppen tog til efterretning. Undersøgelsesresultaterne er bygget på empiri, hvorfor følgegruppens kommentarer ikke har påvirket udfaldet af undersøgelsen eller essensen af de anbefalinger, projektgruppen har opstillet. Høringssvarene har primært bidraget med pejlinger til projektgruppen på konkretisering af anbefalinger. Alt i alt har samarbejdet med følgegruppen givet en konstruktiv debat og dialog med stor værdi for projektet. Følgegruppedeltagere har udtrykt, at det har været nogle spændende diskussioner, og at det har givet værdi indbyrdes at få indblik i, hvad andre rederier og skibe arbejder med på området.
Kortlægning af kost og kompetencer til søs
Kortlægning af kost og kompetencer til søs SEAHEALTH, Projekt NEPTUNE Med støtte fra Den Danske Maritime Fond Kortlægning af kost og kompetencer til søs Hvad er der af udfordringer på kostområdet til søs?
Læs mereKOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere
KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere Vejledning til rederier der vil sætte egne rammer for kosten om bord KOSTPOLITIK 4 Indhold Hvad er en kostpolitik? 4 Formål 4 Succeskriterier
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereSikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart
Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereVision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune
Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk
Læs mereKOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereBEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016
BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013004888 Senere ændringer
Læs merePOLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN
STRANDVEJEN 104A DK-2900 TLF. +45 35 29 86 00 VF.DK TELEFON 22913038 POLITIK FOR FREMME AF DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I LEDELSEN 1. POLITIKKENS FORMÅL OG BAGGRUND Det følger af selskabslovens 139a, at
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereKOST OG KOMPETENCER TIL SØS. Projektrapport. til Den Danske Maritime Fond. Ref. nr.: 2011-19, Sundhed til søs
KOST OG KOMPETENCER TIL SØS Projektrapport til Den Danske Maritime Fond Ref. nr.: 2011-19, Sundhed til søs Udviklingsprojekt NEPTUNE om kost og kompetencer til søs set i et helhedsorienteret perspektiv
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereMLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.
MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)
Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereHøringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?
Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelstrategi
Procesplan for udarbejdelse af cykelstrategi Om procesplanen Denne procesplan er udarbejdet til deltagende kommuner i projektet Nordiske Cykelbyer. Procesplanen er udarbejdet i samarbejde med de 11 deltagende
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereSEAHEALTH SEMINAR PÅ SIMAC D 11 OKTOBER 2012
7-11-2012 SEAHEALTH SEMINAR PÅ SIMAC D 11 OKTOBER 2012 Kun skibsfører? Eller skibsfører og sundhedsleder? Indhold 1.Seminar på SIMAC torsdag d. 11. oktober 2012... 2 2. Formål... 2 3. Planlægning... 2
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereLynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene?
Lynkursus i kabyshygiejne på MSSM - Hvordan opfylder vi kravene? Af Carsten Gydahl-Jensen, M.Sc. Søfartens Arbejdsmiljøråd God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre for at
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereIndkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010
Indkaldelse til HB møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der foreligger referat fra HBM 18/02/10 til underskrift 2. Mødeaktivitet og rulledagsorden
Læs mereOplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune
Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereKommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune
Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereHvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret
Læs mereTeamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?
Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare
Læs mereKRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032
KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen
Læs mereOpen Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer
Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereUdkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Vand i Byer Innovationsnetværk for klimatilpasning 2014-2018 Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger
Læs mereEFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring
EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store
Læs mereLedelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet
Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne
Læs mereMålbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Læs mereDEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE
DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,
Læs mereProjektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring
Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring September 2016 Baggrund for projektet: Med en betydelig stigning i antallet af ældre i de kommende år, vil det være væsentligt at fokusere på kost og
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSundhed og omsorg 2012
Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte
Læs mereGuide 7 tips til organisatorisk implementering.
Guide 7 tips til organisatorisk implementering www.infosuite.dk 1 Den organisatoriske forankring er vigtig hvis du skal opnå succes med dit BI-projekt. Organisatorisk forankring af Business Intelligence
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereResultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten
Resultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten 2017 INDHOLD RESULTAT AF MÅLING AF IMPLEMENTERINGSGRADEN AF ISO27001-PRINCIPPER INDLEDNING HOVEDKONKLUSION METODE
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereEvaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sendt til governance@ftnet.dk Evaluering af gældende regler og praksis på fit & proper-området er nødvendigt, før der laves ny regulering Høringssvar Resumé
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mere