Dokumentationsrapport Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsrapport Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser"

Transkript

1 Dokumentationsrapport Undersøgelse af medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser Udarbejdet af Rambøll Management for LO

2 Forord Hvad skal Danmark leve af i fremtiden, og hvor skal vi sætte ind for at matche globaliseringens udfordringer? Svaret er ofte mere forskning, mere højteknologi, og mere innovation. Det er et langt stykke hen af vejen korrekt men ofte er tænkningen bag alt for snæver og fokus kun på de hvide kitler i forskningsafdelingerne. Realiteten er imidlertid, at medarbejdere på alle niveauer i organisationen også de medarbejdere, LO-fagbevægelsen repræsenterer spiller en væsentlig rolle for fornyelse og innovation. Derfor skal der i den danske innovationsdebat sættes langt større fokus på medarbejderdreven innovation. I LO s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg Innovation på alle niveauer (november 2005) giver LO et bud på en samlet innovationsstrategi for Danmark. Formålet er at pege på de rammer, der skal til for, at danske arbejdspladser kan tackle de høje krav til omstilling og nytænkning i den globale tidsalder. Det fordrer en helhedsorienteret innovationspolitik, der sikrer optimale rammer for kreativitet og ideskabelse i hele innovationskæden fra ideen undfanges til den bringes til konkret anvendelse. Ingredienserne er ikke mindst ambitiøse og langsigtede investeringer i forskning og innovation men også en grundlæggende forståelse af medarbejdernes afgørende rolle for innovation. Som led i arbejdet med Innovation på alle niveauer iværksatte LO derfor en undersøgelse af medarbejderdreven innovation på typiske LO-arbejdspladser. Resultaterne foreligger nu i nærværende rapport. Analysen peger på, at medarbejderdreven innovation har en positiv effekt for virksomhedens samlede resultat, og at inddragelse af faglærte og ufaglærte medarbejdere kan stimulere og understøtte virksomhedens udvikling af nye produkter og processer. Analysen består af en casesamling, en værktøjspjece og denne dokumentationsrapport. Der skal lyde en stor tak til de virksomheder og arbejdspladser, der har deltaget i undersøgelsen og givet deres perspektiv på medarbejderdreven innovation. Det er LO s håb og anbefaling, at medarbejderne i langt større grad end nu vil blive inddraget i innovation på danske arbejdspladser. Både til gavn for medarbejdernes arbejdsmotivation, og virksomhedernes udvikling. Og i sidste ende Danmarks fremtidige velfærd og vækst. Marie-Louise Knuppert LO-sekretær Der ligger store potentialer i at udvikle den medarbejderdrevne innovation, og Danmark har særlige forudsætninger for at være førende på dette område. Arbejdskulturen i Danmark er karakteriseret ved en stor villighed til at involvere sig i arbejdet, en tradition for samarbejde, gensidighed og demokrati.

3 LO Landsorganisationen i Danmark og Ugebrevet A4 Medarbejderdreven innovation på private og offentlige arbejdspladser Dokumentationsrapport Februar 2006 Udarbejdet af Rambøll Management for LO og Ugebrevet A4

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1 1. Indledning 7 2. Formål og metode Formål Undersøgelsens metode 9 3. Hvad er medarbejderdreven innovation Medarbejderdreven innovation definition Medarbejderdreven innovation teoretisk fundament Potentialet for bred medarbejderinddragelse af alle faggrupper i forhold til kilder til innovation Status for medarbejderdreven innovation i praksis Medarbejderdreven innovation: styrker og svagheder Undersøgelsens analyseramme Omfanget af ufaglærtes og faglærtes involvering i innovationsprocessen Lavest strategisk fokus på medarbejderinvolvering i innovationsprocesser i industrisektoren Ufaglærte er meget lidt involveret i produktinnovation Faglærte og ufaglærte inddrages mere i procesinnovation end i produktinnovation Der er ikke markant fokus på øget inddragelse af faglærte og ufaglærte i innovationsprocessen Opsummering Hvordan foregår medarbejderdreven innovation i den private og offentlige sektor Inddragelse af faglærte/ufaglærte i produktinnovation Inddragelse af faglærte/ufaglærte i procesinnovation Inddragelse af faglærte/ufaglærte i kombinationen af produkt- og 5.4 procesinnovation Potentialet for medarbejderdreven innovation i forhold til 35 innovationsprocessens 4 faser Hvilke typer virksomheder arbejder med medarbejderdreven innovation Beskrivelse af de fem typer af arbejdspladser Antal virksomheder blandt de fem segmenter De fem typer fordelt på antal medarbejdere og medarbejdersammensætning De fem typer fordelt på tilgang til innovation Organisations- og aflønningsformer fordelt på de fem typer af arbejdspladser 52

5 6.6 Konklusion Effekter af medarbejderdreven innovation Hårde effekter Bløde effekter Delkonklusion Hvordan sikres et højt udbytte af innovationsprocessen? Konklusion 68 Bilag 1: Innovationskraften i danske virksomheder 70 Bilag 2: Logistisk regressionsanalyse af datasættet 79 Bilag 3: Undersøgelsens metode 81 Bilag 4: Litteraturliste 83

6 Sammenfatning I denne rapport stiller Rambøll Management fokus på omfanget af medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser samt gevinsterne ved medarbejderdreven innovation. Rapporten er udarbejdet for LO Landsorganisationen i Danmark og Ugebrevet A4. Med medarbejderdreven innovation forstås, at medarbejderstaben bredt set bidrager aktivt og systematisk i innovationsprocessen. Fokus er især på, hvordan og i hvilket omfang ufaglærte og faglærte medarbejdere også bidrager i innovationsprocessen inden for tre udvalgte sektorer industri, service og offentlige arbejdspladser. Undersøgelsen er primært baseret på (i) en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 500 virksomheder, hvor der er indsamlet parrede besvarelser, dvs. både ledelse og tillidsrepræsentant fra samme virksomhed interviewes om de samme spørgsmål (giver i alt ca besvarelser), så besvarelserne derved bliver gensidigt validerende 1, samt (ii) 9 casestudier baseret på kvalitative interview med ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Desuden er der gennemført et litteraturstudie af eksisterende viden på området. Undersøgelsen er mundet ud i tre produkter: En dokumentationsrapport, hvor surveyresultaterne integreres med resultater fra casestudierne (nærværende rapport) En casesamling med analyse af 9 udvalgte private og offentlige organisationer, som anvender medarbejderdreven innovation En værktøjspjece til danske virksomheder og politiske beslutningstagere med eksempler på konkrete innovationsværktøjer. I det følgende gennemgås hovedresultaterne af undersøgelsen. Begrænset viden på området Medarbejderdreven innovation er ikke velbelyst hverken teoretisk eller empirisk. Der er således et behov for mere viden om systematisk inddragelse af medarbejderstaben bredt set i innovationsprocessen. Eksisterende viden om medarbejderdreven innovation afgrænses til en række studier om ledelsesfilosofier, som ikke specifikt fokuserer på medarbejderdreven innovation, men kan siges at udgøre det teoretiske fundament, som medarbejderdreven innovation er inspireret af (Den lærende organisation, Værdibaseret ledelse, LEAN manufacturing etc.). Studierne viser, at virksomheder, som formår at kombinere produktudvikling og medarbejderinddragelse, har en række vækstrelaterede komparative fordele i relation til virksomheder, som ikke gør. Først og fremmest er de mere produktive, og er karakteriseret ved en hurtigere beskæftigelsesvækst. Derudover oplever disse virksomheder en bedre fastholdelse af medarbejdere, faglærte såvel som ufaglærte. Nedbringelse af sygefravær kan også være et resultat af øget medarbejderinddragelse. 1 Ledelsens besvarelser blev indsamlet først. I det omfang tillidsrepræsentanten fra samme virksomhed ikke ønskede at besvare, blev der indhentet besvarelser fra tillidsrepræsentanter fra andre virksomheder. I praksis blev ca. 70 % af besvarelserne parrede besvarelser fra samme virksomhed. 1

7 Eksisterende undersøgelser viser imidlertid også, at medarbejderinddragelse er en potentiel stressfaktor. Uudnyttet potentiale for at forbedre de nuværende innovationsprocesser Spørgeskemaundersøgelsen gennemført af Rambøll Management viser, at innovation er sat på dagsordenen i langt de fleste virksomheder. Der er et strategisk fokus på innovation især i det offentlige og både inden for den offentlige og den private sektor udvikles jævnligt nye produkter og processer. Især industrivirksomheder er stærke på produktinnovation. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid også, at der er et relativt stort uudnyttet potentiale for at forbedre de nuværende innovationsprocesser i danske virksomheder og organisationer dette gælder både inden for industri, servicesektoren og den offentlige sektor. Bred inddragelse af medarbejderne inklusive de ufaglærte og faglærte kan være en af løsningerne til større udbytte af innovationsinitiativer Medarbejderdreven innovation med inddragelse af faglærte/ufaglærte er ikke markant 41 % af de adspurgte virksomheder involverer både ufaglærte og faglærte i udviklingen af nye produkter, løsninger og services i høj eller i nogen grad. Inddragelsen af de ufaglærte og faglærte i udviklingen af nye arbejdsprocesser er en anelse højere; her involverer ca. 50 % af virksomhederne de ufaglærte og faglærte i innovationsprocessen. Den ikke markante involvering af ufaglærte og faglærte er karakteristisk i alle tre sektorer (industrien, servicesektoren og det offentlige), som indgår i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen peger også på, at faglærte er mere involveret i både produkt- og procesinnovation end ufaglærte (eksempelvis er der 35 % af virksomhederne, som i høj eller i nogen grad involverer faglærte medarbejdere, men ikke deres ufaglærte medarbejdere, i forbindelse med produktinnovation). En hypotese kunne være, at de faglærte involveres mere i innovationsprocessen, da de har mere teknisk viden set i forhold til de ufaglærte. Dette er dog ikke umiddelbart genkendeligt i casestudierne, hvor der ikke laves et sådant skel mellem inddragelse af ufaglærte og faglærte. Casestudierne viser derimod, at de ufaglærte også kan bidrage til innovation, især med viden om arbejdsprocesser fx hvordan en ide kan implementeres bedst muligt i produktionssystemet. Når de ufaglærte/faglærte involveres, sker det oftest ved tværfaglige møder eller i arbejdsgrupper. Der fokuseres på disse medarbejderes viden om de processer, den enkelte personligt er involveret i samt den viden, den enkelte har om netop den del af produktionen, de selv arbejder med. Derudover er der flere, der peger på medarbejdernes viden om kunders ønsker, krav og ideer til produktudvikling som vigtigt i inddragelsen af faglærte/ufaglærte i innovationsprocessen hermed er medarbejderne med til at styrke den brugerdrevne produktinnovation i virksomhederne. Derudover er der flere virksomheder, der peger på, at medarbejderstaben bredt set i hverdagen opsamler værdifuld viden om kunders ønsker, krav og ideer til produktudvikling, og at denne viden med fordel kan bringes til udnyttelse i innovationsprocessen via bred tværfaglig inddragelse. Det kan være medarbejderne i call centeret, kundeservicen, ekspeditionen, i salgsledet osv, som i det daglige er i direkte kontakt med virksomhedernes kunder, og dermed opbygger strategisk viden om kundernes efterspørgsel. Virksomhederne ser med andre 2

8 ord inddragelse af medarbejderstaben bredt set som en måde at styrke den brugerdrevne produktinnovation i virksomhederne på, da der vurderes at være synergi mellem brugerdreven og medarbejderdreven innovation. Sammenholdes den ikke markante udbredelse af medarbejderdreven innovation med, at mange af virksomhederne ikke er fuldt ud tilfredse med udbyttet af deres innovationsproces (kun 40 % af de adspurgte ledere er i høj grad tilfredse med udbyttet af innovationsprocessen; tilsvarende er 31 % af tillidsrepræsentanterne i høj grad tilfredse med udbyttet), kunne dette tyde på et uudnyttet potentiale for inddragelse af faglærte og ufaglærte i både produkt- og måske især procesinnovation. Undersøgelsen viser i lighed med andre undersøgelser, at produkt- og procesinnovation er tæt forbundet. Her ligger en mulig vej til større udbytte af innovationsbestræbelserne i de danske virksomheder, da produktinnovation forudsætter nye produktionsprocesser, samarbejdsprocesser, salgsprocesser etc. Her har medarbejderstaben bredt set en værdifuld viden. Bred resultatorienteret inddragelse af medarbejdere giver størst udbytte af innovationsprocessen Undersøgelsen viser endvidere, at det største udbytte af innovationsprocessen fås via følgende 6 faktorer: Bred resultatorienteret inddragelse af medarbejderne i innovationsprocessen Ledelsen er lydhør over for medarbejdernes ideer Rum til at eksperimentere og plads til at fejle Kompetenceudvikling og efteruddannelse Systematisk inddragelse af feedback fra kunder Udarbejdelse af strategi for innovation. Disse faktorer er ikke afhængige af sektor eller virksomhedsstørrelse. Med udbytte menes en bredere vurdering, som ikke kun inkluderer bundlinjeresultat af innovationen, men også mulige sidegevinster som højere medarbejdertilfredshed, bedre arbejdspladskultur, bedre branding, bedre position på markedet, større kundetilfredshed etc. Analysen peger på, at to af faktorerne er særligt vigtige i forhold til at få størst muligt udbytte af innovationsprocessen - nemlig bred resultatorienteret inddragelse af medarbejderne i innovationsprocessen samt en ledelse, der er lydhør over for medarbejdernes ideer. Det er altså arbejdspladsernes vurdering, at det betaler sig at involvere medarbejderne i udviklingen af nye produkter og arbejdsprocesser. Medarbejderdreven innovation forudsætter dog, at ledelsen synliggør, at medarbejdernes ideer og forslag bliver omsat til konkrete initiativer, og at ledelsen viser, at de tager medarbejdernes ideer alvorligt. Medarbejderne skal opleve, at de gør en forskel så kommer de også gerne med værdifulde forslag og ideer. Oplever medarbejderne derimod, at deres ideer ikke får nogen indflydelse, eller at medarbejderne blot inddrages proforma, så kvæles initiativlysten og kreativiteten hos medarbejderne. Sammenfattende for de 6 faktorer kan siges, at det er arbejdspladskulturen, som er afgørende for størst udbytte af innovationsprocessen. Vigtige elementer i en innovativ arbejdspladskultur er, at medarbejderne har rum til at være nytænkende og komme med ideer, at medarbejdernes ideer omsættes af en lydhør ledelse, og at medarbejderne er klædt på til at reflektere over, hvordan processer og produkter kan forbedres osv. 3

9 Forskellige organisationsformer kan være med til at understøtte en innovativ arbejdspladskultur, men en bestemt organiseringsform er ikke en forudsætning for at kunne skabe en innovativ arbejdsplads. Ligeledes er det største incitament for medarbejderne til at komme med nye ideer, at de kan se, at de er med til at skabe værdi for virksomheden og/eller en nemmere hverdag for de ansatte. Medarbejderdreven innovation har positive effekter på medarbejdertilfredshed og på bundlinjen Både survey og casestudier indikerer, at medarbejderdreven innovation har en positiv effekt for virksomhedens samlede resultat. Inddragelse af faglærte og ufaglærte medarbejdere kan stimulere og understøtte virksomhedens udvikling af nye produkter og processer. Denne konklusion er baseret på en sammenligning af subjektive vurderinger af innovationsprocessens betydning for bundlinjeresultatet blandt virksomheder, som inddrager ufaglærte/faglærte og virksomheder, som ikke inddrager ufaglærte/faglærte i innovationsprocessen (58 % af lederne på arbejdspladser, hvor ufaglærte og faglærte er involveret i innovationsprocessen, vurderer, at de har fået bedre økonomiske resultater på bundlinjen som en konsekvens af deres tilgang til innovation. Dette skal sammenlignes med, at 41 % af lederne på arbejdspladser, hvor ufaglærte og faglærte ikke er involveret i innovationsprocessen, vurderer, at de har fået bedre økonomiske resultater, som en konsekvens af deres centralistiske tilgang til innovation). Fordelen ved en subjektiv vurdering er, at der tages højde for, at innovation kan give afkast på både kort og langt sigt. Sammenligninger af en objektiv indikator for bundlinjeeffekt (virksomhedernes overskudsgrad) viser, at der også findes et segment af traditionelt organiserede virksomheder med en mere centralistisk organiseret innovationsproces, som også performer økonomisk godt. Dette kan skyldes, at der blandt de traditionelt organiserede virksomheder kan være virksomheder, som foretager en så teknologibaseret innovation, at det ikke giver mening at inddrage ufaglærte og faglærte i udstrakt grad. I disse tilfælde skabes innovationen primært af højtuddannede. Surveyen viser endvidere, at medarbejderdreven innovation giver glade og tilfredse medarbejdere. Det er tydeligt, at virksomheder, der aktivt involverer medarbejderne bredt set i udvikling af værdiskabende produkter og processer, opererer med en højere medarbejdertilfredshed end virksomheder med traditionelle innovationsprocesser. Det er endvidere interessant at bemærke, at krav om at være innovative medarbejdere både kan føre til et lavere og et højere niveau af stress på arbejdspladsen. Casestudierne indikerer dog, at der findes både god og dårlig stress. Som en medarbejder forklarer det: God stress er, når man kan nå sine arbejdsopgaver og løser opgaverne med engagement dårlig stress er, når man ikke kan nå at løse opgaverne. Medarbejderne ønsker ikke at bytte god stress med mindre indflydelse og ansvar. Medarbejderinddragelse i innovationsprocessen er ikke lige oplagt for alle typer af virksomheder Undersøgelsen har også identificeret, hvilke typer af virksomheder og organisationer, der arbejder med medarbejderdreven innovation, hvor faglærte/ufaglærte inddrages. Herunder hvilke tilgange virksomheder og organisationer har til innovation, og hvad der karakteriserer de virksomheder, som arbejder med medarbejderdreven innovation. 4

10 Analysen viser, at der er fem segmenter. Den private sektor: De medarbejderinddragende innovatører, som medinddrager medarbejderstaben bredt inklusive de ufaglærte og faglærte i innovationsprocessen. Dette segment vurderer, at de får størst udbytte af innovationsprocessen, og målt på det outputbaserede innovationsmål (antal nye produkter og processer inden for de seneste 3 år) scorer de også højest. De traditionelt organiserede innovatører. Disse virksomheder har en centralistisk tilgang til innovation, hvor innovation skabes af en kreds af højtuddannede som har ansvar for udvikling og/eller forskning inden for nye produkt-/servicemuligheder. Der er typisk tale om store virksomheder inden for fx industri. Virksomhederne er gode til at produktinnovere, men ikke så gode til at procesinnovere som de medarbejderinddragende innovatører. De skeptiske små og mellemstore virksomheder, som er mindst innovative og mest skeptiske over for værdien af at fokusere på innovation. Dette kan skyldes manglende økonomisk råderum eller manglende ledelsesfokus til at igangsætte en sund innovationsproces. Den offentlige sektor: De medarbejderinddragende serviceinstitutioner, som ligesom de medarbejderinddragende innovatører i den private sektor medinddrager medarbejderstaben bredt inklusive de ufaglærte og faglærte i innovationsprocessen. De traditionelt organiserede arbejdspladser, hvor der, sat på spidsen eksisterer en nul-fejlskultur, som sikrer service/forvaltning i overensstemmelse med gældende lovgivning, men hvor der ikke gives plads til markant innovation. De virksomheder og offentlige arbejdspladser, som inddrager faglærte og ufaglærte i innovationsprocessen, har typisk en forholdsvis flad organisationsstruktur, en høj grad af tværfagligt samarbejde, er projektorganiseret, samt arbejder strategisk med medarbejderinddragelse. Sammenlignes de fem segmenter er der indikationer på, at der ved større medarbejderinvolvering kan hentes en ekstra gevinst. Inddrages medarbejdernes erfaringsbaserede viden i større grad, er der således mulighed for at få større udbytte af innovationsprocessen enten i form af bedre økonomiske resultater eller i form af sidegevinster som øget medarbejdertilfredshed etc. Dog skal man være opmærksom på, at visse virksomheder blandt de traditionelt organiserede innovatører laver så forskningsdrevet innovation, at det ikke er relevant at inddrage ufaglærte og faglærte i denne første del af processen. I de fleste tilfælde vil ufaglærte og faglærte imidlertid kunne bidrage i de senere dele af innovationsprocessen. Casestudierne viser, at den initierende ideudvikling kan være baseret på så høj grad af teknisk viden, at faglærte/ufaglærte ikke er relevante at inddrage i denne del af processen, men faglærte/ufaglærte kan spille en central rolle, når ideskitserne skal implementeres. 5

11 Endvidere er det i et samfundsøkonomisk perspektiv interessant at bemærke, at der i Danmark findes en lang række skeptiske små og mellemstore virksomheder, som ikke råder over de fornødne ressourcer eller ikke har det fornødne ledelsesfokus med hensyn til at igangsætte en innovationsproces og muligvis har behov for ekstern assistance. Små og mellemstore virksomheder udgør grundstammen i dansk erhvervsliv, og netop innovation i disse virksomheder er vigtigt for Danmarks økonomi. Her kunne øget fokus på medarbejderdreven innovation være en oplagt mulighed. Medarbejderdreven innovation kræver ikke store forkromede organisationsændringer for at få medarbejderne mere på banen. I stedet kræver det først og fremmest, at virksomheden arbejder med arbejdspladskulturen. 6

12 1. Indledning I denne rapport stiller Rambøll Management fokus på omfanget af medarbejderdreven innovation på danske arbejdspladser samt gevinsterne ved medarbejderdreven innovation. Rapporten er udarbejdet for LO Landsorganisationen i Danmark og Ugebrevet A4. Innovation er på dagsordenen i mange sammenhænge, når talen går på Danmarks og danske firmaers konkurrenceevne på et globalt marked. Der er således bred enighed blandt politikere, erhvervslivet og de faglige organisationer om, at man for at sikre Danmarks fremtidige arbejdspladser må udnytte og videreudvikle innovationskraften i de danske virksomheder. Samtidig er innovation kommet på dagsordenen i den offentlige sektor. Offentlige organisationer oplever et pres for at skulle producere bedre service mere effektivt, hvilket forudsætter innovation. Ofte er interessen og fokus rettet mod den vidensbaserede, forskningsdrevne innovation, der skal sikre teknologiske fremskridt og landvindinger på det globale marked. Men den forskningsdrevne innovation er ikke den eneste centrale faktor, hvis danske arbejdspladser skal sikres. Faktisk er Danmark ikke i front hvad angår forskningsdrevet innovation. Det skyldes blandt andet, at den danske virksomhedsstruktur er præget af små og mellemstore virksomheder, hvor mange ikke har råd til omkostningstunge forskningsprogrammer. Desuden kan de danske økonomiske og uddannelsesmæssige satsninger ikke altid måle sig med lande som eksempelvis USA, Kina og Indien, som satser målrettet på uddannelse og forskning. Danmark og Vestens forspring på velfærd og viden bliver i stigende grad udfordret. Det sætter fokus på udvikling af innovationsmodeller, der kan bidrage til vedvarende at sikre Danmark de kompetencer, som kan give danske produkter en kvalitet i verdensklasse. Den såkaldte medarbejderdrevne innovation er derfor en model, som i stigende grad vinder interesse i moderne ledelsesfilosofier og innovationsstrategier, idet medarbejderdreven innovation sætter fokus på mulighederne i og nødvendigheden af at udvikle og gøre brug af de innovative ressourcer, som medarbejderstaben bredt set besidder. En central pointe i denne forbindelse er, at Danmark netop henter en væsentlig styrke i en lang tradition for at uddelegere ansvar og inddrage medarbejderne, og Danmark har derfor et godt udgangspunkt for at skabe medarbejderdreven innovation. Danmark kan dog blive bedre til systematisk at inddrage medarbejderstaben bredt set i innovationsprocesserne. Skabelsen af innovative medarbejdere er en lang proces, som kræver bearbejdning af arbejdsgivers og arbejdstagers holdninger. Denne bearbejdning tager tid, men de gode traditioner i Danmark fremmer denne proces. Af den grund vil skabelse af unikke og innovative medarbejdere i Danmark, være en central konkurrenceparameter for private og offentlige arbejdspladser. Specielt da den er svær at kopiere for andre lande. Innovative medarbejdere er samtidig et alternativ til outsourcing-problematikken, da danske medarbejderes erfaringsbaserede viden udgør en ressource, som ikke i samme grad findes i lavtlønsområderne. Denne rapport sætter derfor medarbejderdreven innovation i Danmark under lup. Fokus er på, hvordan og i hvilket omfang ufaglærte og faglærte medar- 7

13 bejdere også inddrages i innovationsprocessen inden for tre udvalgte sektorer industri, service og offentlige arbejdspladser. Rapportens struktur Rapporten tæller i alt 5 kapitler foruden en sammenfatning af undersøgelsens konklusioner samt denne indledning: Kapitel 2 skitserer kort formålet med undersøgelsen samt undersøgelsens metode. Kapitel 3 gør status for omfanget af medarbejderdreven innovation med inddragelse af ufaglærte/faglærte inden for hhv. industri (fremstillingsvirksomheder bredt set, herunder fx fødevare-, tekstil-, træ- og jern- og metalindustri), service (fx handel, hotel, restauration, transport, forretningsservice samt bygge og anlæg 2 ) og den offentlige sektor (undervisning, sundhed, social institutioner mv.). Kapitel 4 sammenfatter på baggrund af casestudierne, hvordan inddragelsen af ufaglærte og faglærte i innovationsprocessen foregår i praksis. Kapitel 5 analyserer, hvilke typer af virksomheder og organisationer der arbejder med medarbejderdreven innovation, hvor faglærte/ufaglærte inddrages. Mens kapitel 6 belyser effekterne af medarbejderdreven innovation. Rapporten indeholder desuden følgende bilag: Bilag 1 giver et overblik over innovationskraften blandt de adspurgte virksomheder. Bilag 2 indeholder den tekniske del af en avanceret statistisk analyse af datasættet. Bilag 3 uddyber undersøgelsens metode. Bilag 4 indeholder litteraturliste. 2 Man kunne også placere bygge/anlæg i industrisektoren eller som selvstændig sektor. Her er der dog valgt at placere bygge/anlæg i den relative heterogene gruppe af servicevirksomheder med henblik på både at bevare en meget mere homogen gruppe af industrivirksomheder og nøjes med tre grupper. 8

14 2. Formål og metode Dette kapitel beskriver kort undersøgelsens formål og metode. 2.1 Formål Undersøgelsen sætter fokus på omfanget af medarbejderdreven innovation. Formålet med analysen er at tilvejebringe fakta og øget viden om: Hvad er medarbejderdreven innovation med inddragelse af faglærte/ufaglærte, o herunder hvad ved man fra eksisterende analyser om omfang og effekter af medarbejderdreven innovation? I hvilket omfang sker inddragelse af ufaglærte og faglærte i innovationsprocessen, o herunder hvilke typer af innovation genereres af ufaglærte/faglærte medarbejdere? Hvordan foregår medarbejderdreven innovation med inddragelse af faglærte/ufaglærte i den private og offentlige sektor i dag? Hvilke typer af virksomheder og organisationer arbejder med medarbejderdreven innovation, hvor faglærte/ufaglærte inddrages, o herunder hvilke tilgange har virksomheder og organisationer til innovation? o og hvad karakteriserer de virksomheder der arbejder med medarbejderdreven innovation? Hvad er effekterne af medarbejderdreven innovation med inddragelse af faglærte/ufaglærte, o herunder hvordan opnås generelt størst muligt udbytte af innovationsprocessen? Da analysens omdrejningspunkt er den medarbejderdrevne innovation, herunder især inddragelsen af faglærte/ufaglærte i innovationsprocesserne, afgrænses analysen til at fokusere på tre hovedsektorer: industri, service og den offentlige sektor. Dette betyder samtidig et fravalg af fokus på vidensvirksomheder, der primært ansætter højtuddannede Undersøgelsens metode Undersøgelsen er primært baseret på (i) en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 500 virksomheder, hvor der er indsamlet parrede besvarelser, dvs. både ledelse og tillidsrepræsentant fra samme virksomhed interviewes om de samme spørgsmål (giver i alt ca besvarelser), så besvarelserne derved bliver gensidigt validerende, samt (ii) 9 casestudier baseret på kvalitative interview med ledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere. Desuden er der gennemført et litteraturstudie af eksisterende viden på området. 3 Vidensvirksomheder er kendetegnet ved at have en høj andel af ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse der er en høj koncentration af vidensvirksomheder inden for fx bioteknologi, pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed, og IT. 9

15 For en uddybelse af undersøgelsens metode henvises til bilag 3. Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management i samarbejde med adjunkt Anker Lund Vinding, Ålborg Universitet. 10

16 3. Hvad er medarbejderdreven innovation I dette kapitel defineres de centrale begreber i rapporten ud fra eksisterende teorier, der berører medarbejderdreven innovation. Kapitlet fokuserer altså på undersøgelsens første spørgsmål: Hvad er medarbejderdreven innovation, herunder hvad ved man fra eksisterende analyser om omfang og effekter af medarbejderdreven innovation. Kapitlet skitserer endvidere til sidst den analyseramme, som har struktureret vores dataindsamlings- og analysestrategi. 3.1 Medarbejderdreven innovation definition Dette afsnit har til formål at definere, hvad der forstås ved henholdsvis innovation og medarbejderdreven innovation Begrebet innovation Innovation kan defineres som: Innovation er en ny ide, der, når den er gennemført, skaber værdi. Der er tre vigtige elementer i definitionen af innovation, som man bør hæfte sig ved: 1. Der skal være tale om en ny ide det kan både være ideen til nye produkter/serviceydelser, eller nye processer i organisationen 2. Ideen skal realiseres 3. Ideen skal give værdi, dvs. tilvejebringe en forbedret tilstand for en eller flere interessenter (virksomheden, dens kunder etc.). Værdien for virksomheden kan både være hårde værdier som fx øget omsætning, bedre bundlinjeresultat, merbeskæftigelse etc. eller bløde værdier som fx højere jobtilfredshed, mindre stres, bedre fastholdelse af medarbejdere etc. Begreberne værdiskabelse og gennemførelse er altså helt centrale, og det, der adskiller eksempelvis nytænkning eller opfindelser fra innovation. Opfindelser, der ikke gennemføres og skaber et forbedret output, er ikke innovation. Kreative nye ideer, der ikke gennemføres, skaber heller ingen værdi, og er således heller ikke innovation. Der findes forskellige typer af innovation. Overordnet opdeler man dem typisk i produktinnovation og procesinnovation. Produktinnovation handler om at tilvejebringe et nyt produkt. Med produkter menes både konkrete produkter og løsninger og/eller serviceydelser, der leveres til en kunde eller bruger. Procesinnovation har til formål at forbedre og optimere processerne i en organisation, så der enten kan spares penge, udføres mere arbejde, eller skabes bedre resultater for brugerne eller kunderne. Man kan eksempelvis procesinnovere inden for blandt andet produktionsprocessen, salgsprocessen, indkøbsprocessen, eller kommunikationsprocessen. 11

17 Samtidig kan innovationen være radikalt ny, eller den kan være inkrementel, dvs. en mindre forandring af det eksisterende. Radikal innovation forekommer eksempelvis, når en teknologi anvendes på en helt ny måde i et helt nyt marked. Radikal innovation handler med andre ord om fundamentalt nye måder at anvende viden på i nye markeder. Den slags innovation er meget tids- og ressourcekrævende, og opstår derfor meget sjældent. Man kan sammenligne det med et puslespil, hvor man selv skal opfinde sine puslespilsbrikker for at lægge puslespillet. Det tager lang tid, og man ved måske ikke, hvilken type billede, man ender op med. Anderledes forholder det sig med inkrementel innovation, hvor det handler om trinvis eller løbende forbedring i eksisterende markeder. Selv om det også er ressourcekrævende, er processen med at videreudvikle nye produkter eller processer noget mere overskuelig. Til forskel fra radikal innovation, hvor man selv skal skabe brikkerne for at danne et nyt puslespil, handler inkrementel innovation om at finde nye måder at sætte brikkerne sammen på Begrebet medarbejderdreven innovation Medarbejderne spiller en central rolle i innovationsprocessen. Inddragelsen af medarbejderne kan dog ske på forskellige måder: Nogle organisationer anvender en centralistisk tilgang til innovation. Her er bidrag til innovationsprocessen koncentreret til en række nøglemedarbejdere med ansvar for udviklings- og/eller forskningsrettede aktiviteter i tæt samarbejde med topledelsen. Men der er også organisationer, som anvender en bred tilgang til innovation, hvor medarbejderne bredt set involveres i udviklingen af nye produkter og/eller arbejdsprocesser. Medarbejderstaben bredt set kan udgøre en vigtig rolle i frembringelse af innovation, bl.a. fordi de har en erfaringsbaseret viden fx ny viden om forskellige kunders behov, nye ideer genereret af medarbejderen ved produktionsanlægget osv. som er central i forhold til at skabe merværdi i produkter og løsninger. Medarbejderdreven innovation henviser til, at medarbejderstaben bredt set bidrager aktivt og systematisk i innovationsprocessen. Man kan sige, at ved medarbejderdreven innovation kommer innovation fra neden i stedet fra oven. Gensidig ideudveksling og læring på tværs af faggrænser er et centralt element. Ved medarbejderdreven innovation er generering af ideer, gennemførelse af ideer og værdiskabelsen af ideer ikke koncentreret til et snævert team af fx ingeniører og andre højtuddannede, men baseret på en systematisk inddragelse af alle faggrupper inklusive de ufaglærte og de faglærte i virksomheden, som hver især bidrager til innovationsprocessen. 3.2 Medarbejderdreven innovation teoretisk fundament Der eksisterer endnu ikke en egentlig teoretisering af medarbejderdreven innovation. Inden for de teoretiske tilgange til arbejdsorganisering har man imidlertid i en årrække set forskellige bud på moderne ledelsesfilosofier, som med hvert deres udgangspunkt sætter fokus på uddelegering af ansvar til 12

18 medarbejderne. Disse ledelsesfilosofier berører medarbejderdreven innovation uden at have det som selvstændigt fokus. Skal man søge efter et teoretisk fundament for medarbejderdreven innovation, skal man derfor inddrage disse ledelsesfilosofier. Som det fremgår af figuren nedenfor, kan Den Lærende Organisation, Det Udviklende Arbejde, Værdibaseret ledelse, LEAN Manufacturing, intrapreneurship fremhæves som udvalgte eksempler på eksisterende ledelsesfilosofier, som berører medarbejderdreven innovation. Figur 3.1: Eksempler på teoretiske tilgange til medarbejderdreven innovation Værdibaseret ledelse Intrapreneurship Den lærende organisation Medarbejderdreven innovation LEAN Manufacturing Det udviklende arbejde I det følgende beskrives kort disse eksempler på eksisterende ledelsesfilosofier, der forholder sig til inddragelse af medarbejderne som en faktor for virksomhedens udvikling Den Lærende Organisation Arbejdsmarkedets parter har spillet en væsentlig rolle i lanceringen af modeller for arbejdsorganisering, der ideelt set samtænker virksomhedens behov for innovation og muligheden for at skabe attraktive og udviklende jobs til medarbejderne. Den Lærende Organisation er et internationalt koncept, der sætter fokus på de muligheder, som ligger i at præge virksomhedens uformelle normer og tankegange. Idealtilstanden er daglig, kontinuerlig læring i alle organisationens niveauer med henblik på at sikre virksomhedens innovationsevne (Bottrup 2001). I Danmark gjorde eksempelvis Dansk Industri (DI) Den Lærende Organisation til et særligt indsatsområde i 1990erne, hvor de i samarbejde med COindustri tilbød kurser, vejledning og udviklingsprojekter til medlemsvirksomheder. 13

19 Den Lærende Organisation er et forsøg på at skabe rutiner og procedurer, som sikrer forankring af viden og udviklingsinitiativer i organisationen. Antagelsen er, at viden risikerer at gå tabt, når den primært er knyttet til enkelte medarbejdere. Grundholdningen i en lærende organisation er, at lederne skal inspirere og motivere medarbejderne. Derudover indgår følgende kendetegn i forståelsen af Den Lærende Organisation (Bottrup 2001): 1. Plads til refleksion og analyse i det daglige arbejde 2. Involvering af alle personalegrupper og afdelinger 3. Fokus både på individ- og organisationsniveau 4. Arbejdet anses som en løbende kontinuerlig proces 5. Fokus på læring frem for træning. Ifølge teorier om Den Lærende Organisation skal medarbejderne ikke kontrolleres, men vaner skal brydes, og der skal sikres plads til innovation og læring, som ideelt set gør virksomheden i stand til løbende at tilpasse sig skiftende markedsvilkår (Bottrup 2001). På denne måde kan man tale om, at Den Lærende Organisation bygger på principper for medarbejderdreven innovation Det Udviklende Arbejde Fagbevægelsen har i 1980erne på sin side lanceret begrebet Det Udviklende Arbejde i samarbejde med arbejdslivsforskere. Begrebet bunder i et fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og er et forsøg på at sikre inddragelse af medarbejderne i virksomhedens udvikling. Arbejdet betragtes ikke kun ud fra selve indholdet af arbejdet, men snarere ud fra arbejdets kvalitet (Bottrup 1992). Udgangspunktet er en overgang til mere fleksible organisationsformer og øgede krav til medarbejdernes kvalifikationer med teknologiens udvikling og indflydelse på arbejdet. Samtidig antages et udviklende arbejde at kunne tiltrække især yngre arbejdskraft til industrien. Det Udviklende Arbejde omhandler faktorer som (Bottrup 1992): 1. Sikkerhed og tryghed i ansættelsen 2. Demokratisering af arbejdslivet 3. Autonomi og mening i arbejdets indhold 4. Uddelegering af ansvar og kontinuerlig feedback 5. Stadig udvikling af kvalifikationer og kompetencer 6. Sociale hensyn i tilrettelæggelsen af arbejdstiden 7. Indflydelse på produkter. Selv om innovation ikke har været hovedfokus for koncepterne Den Lærende Organisation og Det Udviklende Arbejde, kan arbejdsmarkedets parter med hvert deres udgangspunkt siges at have været fortalere for at mødes i en fælles bestræbelse på at øge den medarbejderdrevne innovation Værdibaseret ledelse Værdibaseret ledelse blev introduceret herhjemme fra midten af 1990erne og har været med til at sætte en ny dagsorden for ledelse og organisering. Med det moderne samfunds kompleksitet har virksomheden brug for at medarbejderne i højere grad handler og tænker i selvstændige, individualiserede løsninger. Grundtanken i værdibaseret ledelse er, at medarbejdernes engagement og identifikation med organisationen kræver medansvar og involvering. 14

20 Arbejdsopgaverne skal derfor ikke kontrolleres og ensrettes, som man kender det fra mere bureaukratiske organisationsformer. Ved at introducere fælles værdier og nedtone strukturer og fintmaskede styringssystemer, er det tanken, at man skaber fælles forståelse og referencerammer, som medarbejderne selvstændigt kan handle ud fra. Værdierne tjener således som pejlemærker, som både ledelse, medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere ideelt set genkender og identificerer sig med (Schultz 1999). Værdibaseret ledelse er et eksempel på, at man inden for organisationsteorien slækker på den top-down-prægede tilgang til arbejdsorganiseringen med henblik på at opmuntre til medarbejdernes deltagelse i udvikling og forbedring af virksomhedens processer, produkter og ydelser. Ideelt set er medarbejderne ligeledes med til at formulere værdierne og får dermed et vist ejerskab til virksomhedens mål LEAN manufacturing Et andet eksempel på en ledelsesstrategi, som kan siges at medtænke medarbejderne i innovationsprocessen, er produktionsfilosofien LEAN manufacturing. LEAN manufacturing, der er opfundet og raffineret gennem snart 55 år af bilfabrikanten Toyota, er et eksempel på en ekstrem involvering af medarbejderne i optimering af proces og produktion. Fra Toyota spredte LEAN sig med stormskridt til særligt amerikanske bilproducenter, der ville kopiere japanernes enorme succes. I de senere år er LEAN med rimelig succes forsøgt overført til en lang række andre organisationstyper, private såvel som offentlige. Det er kendetegnende for LEAN, at medarbejderne løbende tager aktivt del i forbedring af produktionen. Formålet er at sikre, at spild reduceres i størst muligt omfang. Hvert år indløber der på hver af Toyotas fabrikker flere tusinde forbedringsforslag, hvoraf stort set alle implementeres umiddelbart. Medarbejderne ser sig som problemløsere. Problemløsningskulturen er så klart institutionaliseret, så medarbejderne skal stoppe samlebåndet, hvis de opdager den mindste fejl, frem for at arbejde rundt om problemet. Det betaler sig på langt sigt at tage fat i problemet med det samme. Hos Toyota er det ikke tilladt at sende en defekt del videre på samlebåndet. Når båndet er stoppet, træder alle involverede i den pågældende arbejdsproces frem (inklusive chefen) og sammen løser de problemet, inden båndet sættes i gang igen. Alle medarbejdere har pligt til at stoppe båndet, hvis de opdager selv den mindste uregelmæssighed. Ingen løser et problem, uden at de andre teammedlemmer er vidende om, hvad problemet drejede sig om, og hvad løsningen viste sig at være. LEAN manufacturing har dermed fokus på alles læring som fundament for kontinuerlig forbedring. Læring er med andre ord ikke blot noget, der tilgodeser ledelsen eller forsknings- og udviklingsafdelingens ansatte. Det er kendetegnet for LEAN-virksomheder, at medarbejderne løser problemer og kommer med forbedringsforslag så tæt som muligt på arbejdsstedet og arbejdsopgaven. Der er tale om en daglig foreteelse, som ikke finder sted en gang om måneden, når der er virksomhedsseminar, men i stedet som en konstant og indarbejdet del af det at være medarbejder. Virksomheden er afhængig af kontinuerlig forbedring, og det er medarbejderne, der driver denne proces. 15

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010 DI s Mangfoldighedsundersøgelse Undersøgelsesrapport Hvordan står det til med mangfoldighedsindsatsen? December 1 Forord Danmark står overfor en vækstudfordring nu og i fremtiden. Vækst skabes gennem produktivitetsudvikling,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Produktivitet DI, marts 2009 1 DI s undersøgelse 435 ledende medarbejdere fra medlemmer af DI har deltaget i en undersøgelse

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer

Team Optimering. Ledergrupper og teams på alle niveauer Team Optimering Ledergrupper og teams på alle niveauer Teamoptimering hvordan kommer dit team til at præstere på topniveau. Uddannelsen handler om at optimere et team til at yde det bedste, skabe bevidsthed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere