Innovation. Entreprenørskab og intraprenørskab

Transkript

1 2 Innovation. Entreprenørskab og intraprenørskab 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Heidi Kølle Andersen, Omslag: Charlotte Eltang Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Charlotte Eltang og Dorthe Møller Tak for lån af billeder og tilladelser i øvrigt til Baisikeli, Den Fynske Landsby, Just Eat, LEGO Koncern, Quilts of Denmark ISBN: (e-bog) ISBN: (e-bog, særudgave) Bogens hjemmeside: Bogen er sat med Minion Pro og Futura Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må ikke finde sted. Nyt Teknisk Forlag Vigerslev Allé Valby info@nyttf.dk Ekspedition: Erhvervsskolernes Forlag,

2 FORORD 3 Forord Formålet med denne bog har været at skrive en lærebog til fagområderne innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. Bogen er skrevet med henblik på faget Innovation B i gymnasiet, men kan med sin karakter af en grundbog også anvendes på andre studier inden for disse fagområder, fx bachelorstudier, professionsbachelorstudier eller markedsføringsøkonomuddannelser. Bogen var ikke blevet til uden hjælp fra en lang række personer. Først og fremmest en tak til min kone Britt og vores børn Ditte og Thomas for tålmodigt at have set bogen tage form, mens jeg har siddet mange timer med fingrene på tastaturet og næsen begravet i bøger og artikler. Startskuddet til bogens tilblivelse faldt en dag i efteråret 2003, hvor jeg blev kontaktet af Undervisningsministeriets dengang helt nye fagkonsulent for innovation, Anette Lind. Anledningen var et ønske om at etablere en læreplansgruppe for det nye fag innovation C i forbindelse med gymnasiereformen. Det endte med, at jeg ikke blot deltog i læreplansgruppen for innovation C, men også kom til at stå for tilrettelæggelsen og afholdelsen af efteruddannelsen i faget til undervisere fra handelsgymnasier, tekniske gymnasier og almene gymnasier. Gennem mit arbejde som lektor på Syddansk Universitet, Campus Kolding, har jeg haft rig lejlighed til at afprøve en hel del teorier og øvelser fra bogen qua min undervisning i fag om innovation og entreprenørskab. Det gælder på bacheloruddannelsen HA i entreprenørskab og innovation, kandidatuddannelsen Designledelse, cand. merc.-linjerne Styring og ledelse og International virksomhedsudvikling samt bachelorstudiet Design- og kulturøkonomi. En stor tak til alle, studerende som gymnasieundervisere, for tålmodigt at have deltaget i afprøvningen af en lang række teorier, cases og værktøjer og for gode diskussioner og feedback. I 2009 besluttede Undervisningsministeriet at nedsætte et læreplansudvalg for innovation B, dvs. et mere omfattende fag end innovation C. Jeg var så heldig også at blive involveret i dette læreplansarbejde, og i forlængelse heraf besluttede jeg at skrive en grundig lærebog, som integrerede væsentlige faglige elementer fra fagområderne innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En række kolleger fra det institut, hvor jeg er ansat Institut for Entreprenørskab og relationsledelse har kommenteret på bogen undervejs en stor tak til jer alle.

3 4 INNOVATION Entreprenørskab og Intraprenørskab Selvom jeg har anstrengt mig for at få det faglige indhold til at hænge ordentligt sammen, og redaktøren på bogen ihærdigt har forsøgt at få sproget gjort læsbart, kan bogen uden tvivl forbedres. Ris, ros og forslag til forbedringer er meget velkomne kære læser; jeg kan kontaktes gennem forlaget. Der er udarbejdet opgaver til hvert kapitel. Du finder dem på: Mange af bogens teorier og modeller er desuden direkte anvendelige i praksis. God læselyst! Jeg håber, bogen vil vise sig velegnet i undervisningen og give inspiration og lyst til at arbejde videre med innovation og entreprenørskab. Kristian Philipsen Ribe, nov. 2011

4 Læsevejledning 5 læsevejledning Den bog, du nu sidder med i hånden, er skrevet, så den kan læses på mange forskellige måder. Jeg vil naturligvis foreslå, at du læser bogen kronologisk for at få det fulde udbytte og en god og sammenhængende indsigt i indholdet i de enkelte kapitler. Men jeg ved også, at det er en stor og omfattende bog, og måske har du ikke tid til eller brug for at læse det hele. Du kan derfor også læse bogen på andre måder: Du kan læse kapitel 2 om bogens hovedmodel, pentathlon-modellen. For hvert kapitel, du derpå læser, kan du tænke over, hvor og hvordan det bidrager til forståelse af hovedmodellen. Penthathlon-modellen finder du som piktogram øverst i højre hjørne i hvert kapitel. Prikken viser hvilken del af modellen, det pågældende kapitel handler om. Du kan læse indholdsfortegnelsen og få et overblik over bogen. Du kan læse den indledende boks og opsummeringen i hvert kapitel. Det giver dig et hurtigt overblik over, hvad kapitlet handler om. Du kan læse nogle af hovedbudskaberne i bogen ved kun at læse figurerne og tabellerne. Drop alle ordene. Rigtig mange af de centrale budskaber kan du læse ud fra figurer og tabeller. Du kan læse casene og eksemplerne. Casene er med, fordi de ofte gør, at man kan huske teorierne bedre. Du kan læse casene som illustrationer af teori og derigennem få en bedre forståelse af både teori og cases. Har du problemer med at forstå noget af teorien, kan det være en fordel først at læse en case eller et eksempel og derefter den tilhørende teori. Du kan løse opgaverne til hvert kapitel og derigennem få tænkt over nogle væsentlige begreber og få et billede af, hvad der er vigtigt i hvert kapitel. Du kan læse litteraturhenvisningen ved teorier, figurer og modeller, fordi du gerne selv vil læse originalkilden. Du kan slå særlige ord og begreber op i stikordsregistret og målrettet lære om deres definition og anvendelse. Du er innovativ og finder din helt egen måde at læse og tilegne dig det faglige stof på...

5 6 INDHOLD Forord... 3 Læsevejledning Del 1 introduktion til innovation og entreprenørskab Kapitel 1 Introduktion til innovationsbogen Intro til begreberne innovation og entreprenørskab Eksempler på forskellige former for innovation Eksempler på produkt-, service- og procesinnovationer Entreprenør og intraprenør Kapitel 2 Bogens hovedmodeller Casen Quilts of Denmark Innovationstragten og penthatlon-modellen former for entreprenørskab forklaringer på innovation Bagsiden af medaljen Del 2 grundbegreber Kapitel 3 Usikkerhed som grundvilkår for innovation og entreprenørskab.. 45 Usikkerhed og risiko Faser i et innovationsprojekt former for usikkerhed Intern og ekstern usikkerhed Ressourcebinding Sorte svaner og genuin usikkerhed Middelland og Ekstremland Håndtering af usikkerhed 3 strategier Kapitel 4 Grundbegreber om innovation Schumpeter Invention, innovation og diffusion Radikale og inkrementelle innovationer Grader af innovationshøjde P innovationsmodel Innovationscyklus Systemiske og autonome innovationer Henderson og Clark Kapitel 5 Entreprenører og entreprenante processer Forskellige definitioner på entreprenørskab Entreprenørskab som proces Forskellen på iværksætteren og entreprenøren Forskellige betegnelser for entreprenører arketyper Entreprenørskab som organisationsdannelsesproces Entreprenørskab og netværk Path dependency og netværks lock in Kapitel 6 Socialt entreprenørskab Socialt entreprenørskab Årsager til socialt entreprenørskab former for socialt entreprenørskab

6 INDHOLD 7 Del 3 udvikling og evaluering af forretningsidder Kapitel 7 Pain, value proposition og jury B-2-C og B-2-B Pain (behov, ønske, problem) Value proposition (produkt, service) Jury Pain, value proposition og jury ved B-2-C Købsadfærd hos forbrugere, herunder køberoller Pain, value proposition og jury ved B-2-B Forsyningskæde og købsmodel ved B-2-B Om at skabe værdi for kunde og virksomhed Kapitel 8 Kilder til forretningsideer Systematisk og kreativ tilgang til ideudvikling Drivkraft bag ideudvikling Kreativitet som mønsterbryder Divergens og konvergens Druckers 8 kilder til nye ideer til innovation Anomali og skabelse af nye ideer De Bonos 6 tænkehatte Kapitel 9 Metoder og teknikker til udvikling af forretningsideer Hvordan nye ideer findes eller skabes Udvikling af ideer outside in Udvikling af ideer inside out Udvikling af ideer gennem samspil Kapitel 10 Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Brugertest Udforskning af brugerne Brugerinnovation Brugerdeltagelse Kapitel 11 Metoder til vurdering af forretningsideer Forretningsideer og harmonikamodel Vurdering af forretningsideer Metoder til vurdering af forretningsmetoder Skalering af forretningside Kvantificering af fordele ved forretningside Exitstrategi Del 4 udvikling af processer koncepter produkter services og oplevelser Kapitel 12 Innovationsprocessen Udgifter i et innovationsprojekt Push-modellen Pull-modellen Stage-gate-modellen Åben innovation Kapitel 13 Udvikling af forretningskoncepter og produkter Forretningskoncepter Produktniveauer og konkurrenter Blå Ocean-tankegang FNOS-matrix

7 8 INDHOLD Strategilærredet Gittermodel for købernytte Kapitel 14 Udvikling af service Samfundsmæssig betydning af service Forskellen på fysiske produkter og service GAP-servicemodellen og serviceinnovation Blueprint Kapitel 15 Innovation og oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi typer af oplevelser Del 5 diffusion. Kapitel 16 Diffusion i brancher Diffusion Hvad er en adoptant? Hvad fremmer og hæmmer diffusion? Teknologiske S-kurver Gæringsmodellen Kapitel 17 At krydse kløften Diffusion af radikalt nye teknologiske produkter Salg til Det Tidlige Marked Kløften og Bowlingbanen Salg til Tornadoen Salg til Hovedgaden Diffusionsstrategier i introduktionsfasen Del 6 innovationsstrategier Kapitel 18 Strategi Virksomhedens strategiske arbejde Planlagt strategi og fremvoksende strategi SWOT Inside out-strategi og VRIO-ramme Outside in-strategi og Porters konkurrencekræfter Konkurrencestrategier Værdikæden Kapitel 19 Innovationsstrategi Vinduesmetaforen Kortere produktlivscyklus og udviklingscyklus Virksomhedens evne til innovation Tilegnelse af økonomisk udbytte fra innovation Teknologileder- og follower-strategier Outside in-innovationsstrategier Hvem får udbytte af innovationen? Kapitel 20 Forretningsmodeller Forretningsmodeller Forretningsmodellens elementer Eksempler på forretningsmodeller Kapitel 21 Immaterielle rettigheder Beskyttelse af innovation Patent Brugsmodel

8 INDHOLD 9 Varemærker Design Ophavsret Strategisk beskyttelse af patenter Kapitel 22 Forretningsplan Formålet med en forretningsplan Indholdet i en forretningsplan At udarbejde en forretningsplan Driftsbudget Etableringsbudget Likviditetsbudget Likviditetsbehov Finansieringsplan Ledelsesteam Del 7 mennesker og organisation Kapitel 23 Intraprenørskab Top down og bottom up-processer Udforskning og udnyttelse Forretningsudvikling Administrativ og entreprenant ledelse Greiners fasemodel Kapitel 24 Ændring af organisationer Forandring af organisationer At fremme innovative aktiviteter Ideskabelse Opbygning af koalitioner Realisering af ideer Transfer og diffusion Organisatorisk inerti Forandring af organisationer Fortalere og modstandere af forandring Kapitel 25 Team og teamroller Team Roller og kompetencer i et team Teamroller i et innovationsprojektforløb Ledelsesroller i et innovationsprojektforløb Kompetencer i team og teamets netværk Konflikttrappe og konfliktløsning i team Del 8 nationale omgivelser for innovation Kapitel 26 Økonomisk velstand, innovation og entreprenørskab Økonomisk velstand i et historisk perspektiv Kondratievs bølger Økonomisk velstand i et globalt perspektiv Økonomisk velstand og betydningen af innovation og entreprenørskab Afrunding på bogen Litteraturliste Stikord

9 KAPITEL 2 BOGENS HOVED- MODELLER DEL 1 EKSEMPLER PÅ TIONER INTRODUKTION TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB EKSEMPLER PÅ TIONER KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL INNOVATIONSBOGEN EKSEMPLER PÅ SERVICEINNOVA- PRODUKTINNOVA- PROCESINNOVA- TIONER FORSKELLIGE FORMER FOR INNOVATION

10 DEL 1 Introduktion til innovation og entreprenørskab 11 KAPITEL 1 Introduktion til innovationsbogen Hvad skal jeg lære i dette kapitel? Når du har læst dette kapitel, har du opnået viden om: Intro til begreberne innovation og entreprenørskab. Eksempler på forskellige former for innovation. Eksempler på produkt-, service og procesinnovationer. Entreprenør og intraprenør. resume 1.1 Intro til begreberne innovation og entreprenørskab Vi møder dagligt ord som innovation, entreprenørskab og intraprenørskab i aviser, radio, tv og på internettet. Der bliver talt om, at medarbejderne i danske virksomheder og offentlige organisationer skal være mere kreative og innovative. Man hører også tit udtalelser om, at antallet af entreprenører, dvs. personer, som starter egen virksomhed, skal øges, så Danmark kan klare sig økonomisk fremover. Eller at antallet af entreprenører i eksisterende virksomheder, intraprenører, skal øges. Der bliver også talt meget om, hvor de næste vækstvirksomheder, som kan supplere Lego, Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk, JYSK, ISS osv., skal komme fra. Innovation og entreprenørskab er nogle af tidens buzzwords i den forstand, at det lyder bedre og mere positivt at blive kaldt innovativ og entreprenant, end at en virksomhed eller organisation holder sig til det, den plejer at gøre. Men hvad dækker ordene innovation og entreprenørskab egentlig over? Hvordan kan en virksomhed eller entreprenør være innovativ? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt at være innovativ og entreprenant? Formålet med denne bog er at klæde læseren på til bedre at forstå, hvad ordene inno-

11 12 INNOVATION Entreprenørskab og Intraprenørskab vation, entreprenørskab og intraprenørskab betyder. At forklare, hvordan virksomheder, organisationer og entreprenører kan være innovative og entreprenante, og hvorfor og hvornår det er vigtigt, at de er det. I det følgende er der en række eksempler på innovationer og entreprenørskab samt introduktion til nogle overordnede teoretiske begreber. Undervejs i bogen vil du blive introduceret til mange flere relevante teorier og begreber om bogens temaer samt et væld af eksempler, der kan hjælpe dig med at forstå innovation og entreprenørskab. 1.2 Eksempler på innovation Når du åbner denne bog og begynder at læse i den, sidder du formentlig hjemme. Prøv at gå ud i køkkenet og se dig omkring. ALLE de ting, du er omgivet af, er på et tidspunkt opfundet eller udviklet af en person. Alle tingene i køkkenet er med andre ord ting, som er opfundet og udviklet til at kunne sælges. Det kalder jeg i denne bog innovationer. I køkkenet finder du fx et komfur. Er det et ældre køkken, har komfuret måske kogeplader. Er det et nyere køkken, har det formentlig en keramisk plade og induktionsvarme. Der er også en ovn og måske en mikrobølgeovn. Og en emhætte og en opvaskemaskine, en elektrisk kogekedel og en kaffemaskine. Der er nok også en vask med en vandhane. Vandhanen er forbundet med vandledninger, så der både kan komme koldt og varmt vand ud af hanen. Det varme vand kan komme fra forskellige energikilder, fx et fyr, fjernvarme, solfanger osv. Nogle har også opfundet et kloaksystem, så det brugte vand kan ledes væk og blive renset. Der er et køleskab, som formentlig indeholder en række madvarer såsom agurk, salat, kød, fisk, pålæg, ost, mælk, juice, øl, æg osv. Nu er der ikke umiddelbart nogen, som har opfundet æg. Men der er landmænd, som har indrettet deres produktion på at holde høns og producere æg. Der er virksomheder, som pakker æggene og transporterer dem til supermarkeder, hvor de fleste forbrugere køber deres æg. Nogle foretrækker at købe de billigste æg æg fra burhøns. Andre lægger vægt på at købe økologiske æg, mens andre igen foretrækker at købe æg ved stalddøren hos en bekendt. Der er også elektrisk lys i køkkenet. Der er lys i loftet, lys over køkkenbordet, lys i emhætten og lys i køleskabet. Og der er lys i kaffemaskinen, elkedlen, mikrobølgeovnen og opvaskemaskinen. Og der kan bruges forskellige former for pærer i de elektriske apparater: De gamle glødepærer, nye energisparepærer, spots eller led-pærer. Rykker du den øverste skuffe ud, vil du formentlig finde knive, gafler og skeer,

12 DEL 1 Introduktion til innovation og entreprenørskab KAPITEL 1 Introduktion til innovationsbogen 13 ostehøvl, øloplukker, proptrækker mv. Der findes mange forskellige former for proptrækkere, som alle har det samme formål: At trække en prop op af en flaske vin. Går noget i stykker i køkkenet, er der fx problemer med opvaskemaskinen, kan du kontakte en elektriker. Elektrikeren kan udføre en service for dig. Der er altså også opfundet og udviklet services, som gør, at køkkenet kan fungere igen, hvis noget ikke virker eller går i stykker. Tænder du for radioen, kan du fx høre P3 fra Danmarks Radio, som du har betalt for gennem licensen. Eller du kan skifte til en af de private radiokanaler, som er finansieret af reklamer. Der er opfundet radioapparater og radioprogrammer, som yder en service til dig i form af musik, nyheder, underholdning mv., når du opholder dig i køkkenet. Hvis alle ting i et køkken én gang er opfundet og udviklet af nogle mennesker eller virksomheder, kan man spørge, om alle de nuværende ting i køkkenet nu også er nye innovationer? Svaret er nej. Nogle ting er opfundet eller udviklet for lang tid siden og findes nu i mere eller mindre alle køkkener. Danskeren G.A.L. Thorsen ( ), opfandt fx i slutningen af 1940 erne en stansemaskine, som kunne presse en stålvask ud af en stålplade. Indtil da var køkkenvaske fremstillet i jernstøberier. I dag er næsten alle køkkenvaske fremstillet af rustfrit stål. En del af begreberne, som anvendes inden for innovation og entreprenørskab, kan dateres tilbage til Joseph Schumpeter ( ). Schumpeter var en østrigsk-amerikansk økonom og videnskabsmand, der blev kendt for sine teorier om innovation. Han var en af de første, der forsøgte at beskrive innovations betydning for økonomisk udvikling i samfundet. Et af hans vigtige begreber var kreativ destruktion. Begrebet brugte han i forbindelse med, at når der opstår noget radikalt nyt, så vil der være noget allerede eksisterende, der forgår eller destrueres. Opfindelsen af stålvasken, som kunne stanses ud af en stålplade, ødelagde og erstattede på én og samme tid markedet for støbejernsvaske. Men en ting er at vise, at alt i et køkken engang er blevet opfundet eller udviklet. Noget andet er at vise, at innovation er væsentlig at beskæftige sig med i dag. Hvis man går ind i en butik, som sælger ting til køkkener, vil man opdage, at der findes en lang række produkter inden for alle områder af udstyr til køkkenet. Udbyderne af disse produkter konkurrerer om at kunne tilbyde kunderne det mest attraktive produkt. Nogle har måske et produkt til en lav pris og acceptabel kvalitet. Andre udbydere tilbyder et dyrere produkt med nogle unikke egenskaber, fx design eller særlige funktioner. Der er en konstant og vedvarende konkurrence blandt udbyderne af alle forskellige slags køkkenudstyr og fødevarer

13 14 INNOVATION Entreprenørskab og Intraprenørskab mht. at udbyde nye varianter, så forbrugerne køber netop deres produkter. Selv mindre forbedringer kan være afgørende for, om en udbyder opnår et godt salg. Schumpeter taler om, at en entreprenør eller virksomhed, som opfinder en radikal innovation, efterfølges af en sværm af nye entreprenører, som følger op på den radikale innovation med lignende produkter, men med en lavere grad af nyhed. Denne type innovationer kaldes inkrementelle innovationer. Inkrementelle innovationer ser ud til at være en dækkende beskrivelse for langt de fleste af de innovationer, der foregår i et køkken, og i udviklingen af fødevarer. 1.3 Eksempler på produkt-, service- og procesinnovationer Der findes forskellige typer af innovationer. I det følgende vil jeg gennemgå 3 eksempler på disse. Det er produktinnovation, serviceinnovation og procesinnovation. ipod en produktinnovation Den første ipod fra virksomheden Apple kom på markedet i Var ipod en innovation? Ja, det var den i den forstand, at køberne opfattede ipod en som et nyt produkt, der brød med den måde, musik indtil da var blevet købt, lagret og afspillet på. En musik-cd blev købt i en butik, opbevaret i en cd-reol, og musikken afspillet på en cd- Her ser du billeder af 3 køkkener. Det første er en rekonstruktion af et landkøkken, som det så ud på landet omkring 1900-tallet (billedet er fra Den Fynske Landsby). Det næste billede viser en husmor i sit køkken i midten af 1960 erne, mens det sidste billede viser et moderne køkken anno 2011.

14 DEL 1 Introduktion til innovation og entreprenørskab KAPITEL 1 Introduktion til innovationsbogen 15 afspiller. Dette blev ændret, da ipod en kom på markedet. Ved en ipod bliver musikken købt og downloaded over internettet gennem itunes, opbevaret på en ipod og afspillet på en ipod gennem fx høretelefoner. Nogle brugte også mp3-afspillere, men her var anskaffelsen af musik anderledes end ved ipod. Er den seneste version af ipod også en innovation? Ja, der er nogle egenskaber ved den nye ipod, som er anderledes sammenlignet med den tidligere version. Dog er den ikke nær så nyskabende, som da den første ipod kom på markedet. Man kan derfor tale om forskellige grader af innovation: Stor ved den første ipod og i mindre grad ved den seneste version af ipod (inkrementel innovation). Vil der også være tale om en ny ipod, hvis det fx kun er farven, der bliver ændret? Eller er der i givet fald kun tale om ny emballage? Hvis Apple udbyder ipod i en ny farve, som ikke har en vis indflydelse på salget eller på produktets egenskaber, kan det næppe kaldes en innovation. Det samme med en ny emballage, medmindre emballagen er med til at øge salget, fordi den præsenterer produktet over for køberne på en ny måde. Holbæk Sygehus og behandling af overvægtige børn og unge en serviceinnovation Holbæk Sygehus har de senere år opnået fornemme resultater med behandling af overvægtige børn og unge. Opgørelser viser, at 7 ud af 10 børn og unge i behandling har opnået et varigt vægttab. Det er et resultat i Det er blevet betydeligt nemmere at vaske tøj.

15 16 INNOVATION Entreprenørskab og Intraprenørskab verdensklasse, som er markant bedre, end hvad andre sygehuse med lignende behandlinger har opnået. Hvordan har Holbæk Sygehus skabt disse resultater? Holbæk Sygehus har lagt afgørende vægt på et samarbejde med både barnet/den unge og dennes familie. Behandlingen af overvægtige børn og unge er en service. Mange af elementerne i behandlingen er i sig selv ikke unikke eller nye, men måden, de forskellige elementer er sat sammen og virker på i praksis, er ny. Er der tale om en innovation, når det drejer sig om service? Svaret er ja. Er der tale om noget nyt, når servicen mest består af eksisterende velkendte elementer? Svaret er også ja, for selvom elementerne er de samme, så er de sat sammen på en ny måde, som samlet skaber et bedre resultat. Politiets alkoholtestere en procesinnovation Politiet fik for nogle år siden nogle nye alkoholtestere, som foretager langt mere præcise målinger end tidligere testere. Målingerne blev opfattet som så sikre og stabile, at de kunne anvendes i retssager og dermed i mange tilfælde erstatte den tidligere proces, hvor en læge blev tilkaldt og udtog en blodprøve, hvorefter alkoholprocenten blev målt. Anvendelsen af de nye alkoholtestere har 3 fordele. For det første medfører de en hurtigere arbejdsgang for politiet. For det andet giver de svar med det samme. For det tredje er processen meget billigere for politiet: Tilkaldelse af en vagtlæge til at tage en blodprøve er ikke billig og tager lang tid, som politibetjenten kunne have anvendt til andre gøremål. Er alkoholtesteren en innovation? Ja, der er tale om en innovation, som forbedrer en arbejdsproces. I dette tilfælde en arbejdsproces, der handler om at give en hurtigere service til personer, som testes for alkohol i blodet, og en billigere og enklere arbejdsproces for politiet, som udfører denne service. De 3 eksempler på innovation, som er beskrevet, viser: Produktinnovation (ipod). Serviceinnovation (behandling af overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus). Procesinnovation (ny alkoholtester hos politiet). Eksemplet på produktinnovationen rummer også nogle elementer af service, nemlig at man kan købe og lægge musik ind på ipod en. Endvidere rummer procesinnovationen, alkoholtesteren, også nogle serviceelementer, når det beskrives, hvem der deltager i testen, og hvordan testen gennemføres. Men selvom der er en blanding af innovationstyper, ændrer det ikke ved, at en ipod grundlæggende er en produktin-

16 DEL 1 Introduktion til innovation og entreprenørskab KAPITEL 1 Introduktion til innovationsbogen 17 novation og alkoholtesteren en procesinnovation. Det er i øvrigt ganske normalt, at en innovation sammensættes af forskellige typer af innovationer. 1.4 Entreprenør og intraprenør Det andet hovedtema i denne bog handler om entreprenører. I dette afsnit vil jeg give en beskrivelse af 2 typer af entreprenører: En entreprenør, som får en god ide, og som starter en ny virksomhed op. En intraprenør, dvs. en entreprenør, som er ansat i en eksisterende virksomhed, og som udvikler en ny forretningside. Entreprenør Just Eat Har du bestilt en pizza over internettet, kender du måske virksomheden Just Eat. Just Eat er blevet etableret på ideen om en landsdækkende internetportal. Går du ind på internettet under Just Eat, kan du finde de udbydere af fastfood, som findes i dit lokalområde. Du kan finde menukort og priser og bestille udbringning over nettet. Just Eat får bl.a. sine indtægter ved, at der betales en afgift på 8-10 % af en onlinebestilling gennem Just Eat s internetportal. Just Eat har også haft succes med at etablere sin internetportal i England, Irland, Tyskland, Sverige, Norge og Belgien. Casen om Just Eat beskrives i detaljer i kapitel 20. Jeg har nu beskrevet 2 eksempler på intraprenører ovenfor: Apple, som udviklede ipod, og Holbæk Sygehus, som har udviklet en bedre behandling af overvægtige børn og unge. I begge tilfælde er den nye innovation opfundet og udviklet af ansatte i en eksisterende virksomhed. I næste afsnit skal vi høre om endnu et eksempel på intraprenør. Intraprenør Danfoss Solar Inverters I Danmark tænker de flest på vindmølleproducenter, når talen falder på producenter af vedvarende energi. Men der findes faktisk også andre virksomheder, der producerer vedvarende energi. En af dem er Danfoss Solar Inverters, som til at starte med hed Powerlynx, og som i første omgang blev igangsat af Danfoss i Det skete på baggrund af en henvendelse fra en stor kunde, som ønskede at finde ud af, om Danfoss kunne udvikle og producere en bestemt teknologi til brændselsceller. Danfoss udviklede en prototype sammen med Aalborg Universitet. Det viste sig dog, at markedet for brændelscelleteknologi endnu ikke var udviklet, og at projektet derfor ikke var økonomisk rentabelt. Men den udviklede teknologi viste sig at kunne anvendes til produktion af såkaldte invertere til det attraktive marked for solceller. Invertere omdanner jævnstrøm til vekselstrøm og gør det muligt at producere strøm direkte til elnettet fra solceller. Danfoss ansætter i ingeniører til at arbejde med projektet i deres Danfoss venture-afdeling.