Københavns Universitet. Vejen til tryghed Hansen, Birthe; Jensen, Carsten. Publication date: 2006
|
|
- Mathilde Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet Vejen til tryghed Hansen, Birthe; Jensen, Carsten Publication date: 2006 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, B., & Jensen, C. (2006). Vejen til tryghed: sikkerhed og demokrati i Mellemøsten København. Download date: 03. nov
2 Birthe Hansen og Carsten Jensen Vejen til tryghed? Sikkerhed og demokrati i Mellemøsten I de senere år har vi set en række alarmerende udviklinger i Mellemøsten: daglig vold i Irak, fremgang for ekstrem islamisme og afbrændinger af danske flag og ambassader under karikatur-krisen i begyndelsen af Alligevel er det gået bedre i Mellemøsten 1, end man kunne have frygtet efter invasionerne af Afghanistan og Irak. I årene frem til 2006 var der færre åbne konflikter i regionen end nogen sinde før. Samtidig har der aldrig været så mange demokratiske tiltag i regionen. Der er derfor grund til at bevare optimismen og fortsætte det gode arbejde på at udvikle et bedre forhold på tværs af Middelhavet. Vejen til tryghed? beskriver de nye udviklinger i Mellemøsten og peger på morgendagens udfordringer. Vi prøver også at vurdere, hvordan det samlet set er gået i forhold til sikkerhed og demokrati efter invasionerne i Afghanistan og Irak, ligesom vi forsøger at pege på nogle af de nye problemer og udfordringer. Endelig har vi nogle forslag til, hvad Danmark kan gøre i årene fremover. Fra koldkrigstid til invasioner Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1989 udviklede situationen i Mellemøsten sig negativt. Terrorisme, vækst i ekstrem islamisme og manglende økonomisk udvikling, kombineret med stor befolkningstilvækst, blev en farlig politisk cocktail. Invasionerne i 2001 og 2003 har ændret grundlaget for denne blanding men der er store omkostninger og udfordringer forbundet med forandringerne. Derfor er det Med Mellemøsten forstås regionen i henhold til den konventionelle afgrænsning fra Marokko i vest, Yemen i syd, Tyrkiet i nord og Afghanistan i øst. vigtigt, at USA og Europa samarbejder for at støtte de positive udviklinger. Mellemøsten har i årevis været præget af borgerkrige og opstande, krige, masseødelæggelsesvåben, terrorisme og autoritære styreformer. Disse forhold er af afgørende betydning både for mennesker og stater i regionen. De er desuden centrale for resten af verden, herunder Danmark, fordi de skaber utryghed. Derfor fremprovokerer forholdene i regionen indsatser fra verdenssamfundet, der vil sikre sig mod de negative konsekvenser af usikkerheden i Mellemøsten. Det kan være i form af krav om humanitære eller forebyggende militære indsatser, ny politik i forhold til flygtningestrømme, tiltag mod økonomisk afmatning og arbejdsløshed ved oliekriser, udsving i samhandel samt mulighederne for at rejse og ytre sig frit. Endelig så man i januar-februar 2006, at hensynet til respekt for forskellige kulturer og bevarelse af grundlæggende frihedsrettigheder i multikulturelle samfund skal finde en ny balance. Det skete efter, at en dansk avis havde trykt karikaturer af figurer fra koranen. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 tog den amerikanske regering en række beslutninger, der fik stor international betydning. De efterfølgende angreb på det islamistiske Taliban-styre i Afghanistan og Saddam Husseins Irak vakte med rette bekymring i store dele af verden. Der var tale om angrebskrige, og resultatet var usikkert. Derefter har vi set Irak blive forvandlet til et brændpunkt for ikke-statslig vold med gidseltagninger, bombeangreb og uenighed. Samtidig har den irakiske civilbefolkning betalt en høj pris for indsatsen.
3 Siden den 7. oktober 2001, hvor Operation Enduring Freedom begyndte i Afghanistan, er der imidlertid også sket mange positive forandringer i Mellemøsten: l Der er færre igangværende borgerkrige og færre interne opstande end nogensinde før i det moderne Mellemøstens historie; l Der er færre regionale krige i gang; l Der er blevet færre stater med masseødelæggelsesvåben-strategier; l Omfanget af terroren i Mellemøsten er blevet koncentreret på færre stater; l Der har været flere demokratiske tiltag end nogensinde før. Der er dog også undtagelser, herunder som nævnt i Irak, men også i Iran, hvor der har været demokratiske tilbageskridt og fornyet satsning på landets atomprogram. Borgerkrige og interne opgør før 2001 Siden det moderne Mellemøstens fremkomst efter afslutningen på Første og Anden Verdenskrig har regionen været genstand for adskillige borgerkrige og interne opgør i staterne. Libanon, Algeriet, Yemen, Afghanistan og Irak er de stater, der har været hårdest ramt. Borgerkrigen i Libanon ( ) anslås, lige som borgerkrigen i Algeriet i 1990 erne, at have krævet over dræbte. De to borgerkrige var forskellige i intensitet, udstrækning og baggrund, men havde de blodige resultater til fælles. 2 I Yemen (tidligere Nord- og Sydyemen) og Afghanistan har der løbende været mindre borgerkrige og interne opgør. I 1994 udspillede der sig en kort, men heftig borgerkrig i Yemen, hvor der, med udgangspunkt i det tidligere Sydyemen, blev kæmpet for løsrivelse fra den forenede republik. I Afghanistan, hvor brugen af vold mellem de forskellige befolkningsgrupper har været meget udbredt, udspillede der sig en magtkamp i midten af 1990 erne. Resultatet var, at Taliban fik kontrol over størstedelen af landet. Irak har sin helt egen blodige historie. I 1970 erne blev kurdiske oprør nedkæmpet ved tre lejligheder, og der blev iværksat voldsomme kampagner. Også i slutningen af 1980 erne blev kurderne angrebet. Formentlig blev kurdere dræbt i forbindelse med disse kampagner. 2 I kølvandet på Iraks invasion af Kuwait, førte det irakiske nederlag til flere interne opstande. Mest markant nedkæmpede Saddam Hussein-styret et kurdisk løsrivelsesforsøg i 1991 og et efterfølgende shiitisk oprør i den sydlige del af landet samme år. I tillæg til de massive interne opgør med store tab, som anslås til ca dræbte, har der i hele perioden fra 1970 frem til Saddam Hussein-styrets fald været tale om daglige krænkelser af menneskerettighederne, jævnlige henrettelser samt udrensninger i officerskorpset. Hertil kommer Iraks to angrebskrige i og og de sanktioner, der fulgte Iraks angreb på Kuwait. Sanktionerne ramte den irakiske civilbefolkning hårdt, og regimets håndtering af sanktionerne førte til mangel på mad, undervisning og lægehjælp. Resultatet var en forarmelse af den irakiske befolkning ikke mindst af børn og svage voksne. Tilsammen har intern undertrykkelse, 2 Den igangværende retssag mod Saddam Hussein vil forhåbentlig kaste mere lys over udrensningerne.
4 oprør og udenrigspolitiske eventyr, relateret til tiden under Saddam Hussein, kostet over en halv million menneskeliv alene i Irak. Iran tegner sig også for et højt tabstal som følge af interne opgør. I modsætning til i Irak er tallet imidlertid relateret til en enkelt proces, nemlig den iranske revolution. Mindst mennesker menes dræbt under revolutionen og i årene umiddelbart herefter. I 1970 erne var der også større opgør i Oman (Dhofar), Jordan (det palæstinensiske oprør i 1970) og, i mindre grad, i Saudi-Arabien. I 1980 erne var der desuden oprør i Tunesien (Gafsa), i Syrien (hvor islamister blev nedkæmpet i Hama), og i Israel, hvor den første palæstinensiske intifada fandt sted. I 1990 erne og frem til efteråret 2001 var der opgør i FN s sikre zone for kurderne i det nordlige Irak, hvor de to store kurdiske fraktioner KDP og PUK kæmpede mod hinanden. I Israel brød den anden palæstinensiske intifada ud i eftersommeren 2000, og denne intifada blev noget mere blodig end den første. Regionens borgerkrige og interne opgør var i perioden fra 1989 til 2001 geografisk spredt: fra Algeriet i Nordafrika, Yemen på Den Arabiske Halvø og Libanon på Den Frugtbare Halvmåne til Afghanistan i øst. De konkrete, historiske årsager til borgerkrigene var også forskellige: fra den langstrakte borgerkrig mellem muslimer og kristne i Libanon, det irakiske styres nedkæmpelse af kurdiske oprør og løsrivelsesforsøg, og den blodige iranske revolution med både klassemæssige og religiøse elementer, til klanopgør i Afghanistan, irakisk-kurdiske gruppers interne økonomiske opgør og islamisternes kamp mod et socialistisk styre i den algeriske borgerkrig. Endeligt kan man nævne, at intensitet og udstrækning også har varieret meget. Irak under Saddam 3 Hussein var det land, der mest konstant blev plaget af regelmæssige blodsudgydelser med høje tabstal, samtidig med at det led under daglig undertrykkelse og krige. Fra 1970 og frem til de amerikanske invasioner var interne opgør dermed et hyppigt fænomen i regionen. Borgerkrige og interne opgør efter 2001 Fra invasionerne og frem til 2006 har der blot været ét større internt opgør i gang, nemlig i Irak. 3 Dermed er der tale om den mest rolige periode i det moderne Mellemøstens historie, på det område vi har kaldt borgerkrige og interne opgør. Et af de forhold, som bidrog til at mindske forekomsten af borgerkrige og interne opgør i Mellemøsten i årene efter de amerikanskledede invasioner, var USA s massive militære tilstedeværelse, der fungerede som afskrækkelse. Den militære tilstedeværelse var en forudsætning for at kunne afskrække autoritære regimer fra stor voldsanvendelse mod deres egne befolkninger. Et andet forhold var den amerikanske vægt på udbredelse af demokrati og folkelig deltagelse i regionen. I USA s Nationale Sikkerhedsstrategi fra 2002, og senere i løbet af 2003, samlede Præsident George W. Bush op på dele af USA s hidtidige Mellemøstpolitik 3 Vi har medtalt hændelser , der har været koncentreret i tid og rum (dermed ikke fx systematiske forfølgelser og drab), som har kostet mindst 50 mennesker livet, og som har involveret enten de politiske styrer og en/flere befolkningsgrupper eller flere befolkningsgrupper (dermed ikke interne opgør i eliten som fx begrænsede kup eller kupforsøg). Tidsrummet efter invasionerne er kort, og det betyder selvsagt, at en opgørelse ikke kan medtage eventuelle langsigtede konsekvenser.
5 og erklærede, at tiden nu var kommet til at satse konsekvent på udbredelse af demokrati og menneskerettigheder. 4 Desuden begyndte Bush-regeringen direkte at omtale de autoritære styreformer som et selvstændigt sikkerhedsproblem, der kunne medføre terrorisme. Dermed blev der sendt et signal til de mellemøstlige ledere om, at USA holdt øje med dem, og at det var blevet politisk uacceptabelt at sikre intern stabilitet ved hjælp af undertrykkelse. Den amerikanske demokratiseringspolitik for Mellemøsten rummer imidlertid nogle store usikkerheder og problemer. På den ene side har politikken i årene efter 2001 bidraget til en pause i de interne opgør i regionen, og på længere sigt kan en demokratisering af Mellemøsten bidrage til nye og mere fredelige forhold. På den anden side indeholder overgangsprocessen betydelige konfliktrisici og farer for civilbefolkningen. Desuden har alvorlige menneskerettighedskrænkelser mindsket projektets troværdighed og undergravet tilliden til de regeringer, der har stået bag invasionerne. Faren for konflikt blev virkelighed i Irak, da Saddam Hussein-styret blev væltet. Samtidig med at der blev indledt en demokratiseringsproces, blev Irak genstand for et uforsonligt internt opgør. På den ene side kæmpede dele af den tidligere sunni-muslimske magtbase og tilrejsende ekstreme islamister mod det nye, og på den anden side kastede shia-muslimske grupper sig ind i kampen om den nye magtdeling. Hertil kom en række hævnopgør mod den tidligere elite og en generel forråelse, som det ofte ses i samfund i opløsning eller grundlæggende forandring. Generelt kan man tale om tre forskellige risici for nye borgerkrige og interne opgør efter starten på den mellemøstlige transformationsproces. For det første er der risiko for hævnopgør og forråelse. For det andet er der risiko for oprørsforsøg mod de nye magtstrukturer fra repræsentanter fra den tidligere magtelite. For det tredje er der en mere permanent risiko for revolutionslignende opgør i tilfælde af, at reformprocesserne rammer større grupper for hurtigt og for hårdt som det var tilfældet i Iran i slutningen af 1970 erne. Udfordringerne i forhold til at mindske risikoen for nye borgerkrige og interne opgør under den mellemøstlige demokratiseringsproces er derfor: l At fastholde afskrækkelseseffekten gennem fortsat militær tilstedeværelse i regionen; l At bistå en positiv udvikling i Irak og at sikre de nye middelklasser udfoldelsesmuligheder, mens luften mildnes for de hidtil privilegerede grupper. Krige Når det gælder regionale krige, har Mellemøsten også været hårdt ramt. Mange mindre konflikter, sammenstød og indblandinger i borgerkrige har fundet sted. Derudover var regionen i 1970 erne stadig præget af de arabisk-israelske krige (udmattelseskrigen i 1970 og 1973-krigen), i 1980 erne dominerede Irak- Iran-krigen, og i 1990 erne invaderede Irak Kuwait. Siden har der ikke været udkæmpet regionale krige.
6 Næsten dagligt præges Iraks hovedstad Bagdad af terrorangreb. Et nødvendigt onde i overgangsfasen til demokrati eller starten på en permanent tilstand? Foto: AP / Polfoto Efter 2001 har to internationale invasioner fundet sted: i Afghanistan i 2001 og i Irak i Men der har ikke været krige mellem de enkelte stater i Mellemøsten. USA s engagement efter terrorangrebene 11. september 2001 har altså ikke fremprovokeret nye krige. I stedet ser det ud til, at de arabisk-israelske krige stort set sluttede med 1973-krigen, hvor USA forhøjede sit atomberedskab og dermed satte en stopper for, at de små kunne føre egentlige krige. Andre regionale angrebskrige stoppede i , ved at den internationale koalition statuerede et eksempel, da Irak blev tvunget ud af Kuwait. Tendenserne blev dermed brudt før Dette betyder ikke, at regionen er blevet fri for krige. I stedet er den efter koldkrigsafslutningen blevet et område, hvor internationale krige kan finde sted, da de ikke længere risikerer at føre til en supermagtskonfrontation og involvere de store kernevåben. Hvis USA trak sig helt ud af Mellemøsten, ville regionen til gengæld blive 5 supermagtsfri, og dette ville medføre en risiko for regionale krige. Målet må være, at irakerne så hurtigt som muligt kan tage vare på egen sikkerhed, samtidig med at USA fortsat spiller en rolle i regionen. Terrorisme En væsentlig bekymring i forhold til de amerikanske invasioner har været, at de ville føre til mere civil terrorisme snarere end til mindre. I årene efter invasionerne var der imidlertid ikke markante forandringer. I Algeriet, Bahrain, Libyen, Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen faldt antallet af terrorangreb. I nogle lande var antallet stort set uændret, men tre steder steg antallet af angreb markant: i Afghanistan, Irak og Israel/ De Palæstinensiske Selvstyreområder. 5 5 Vurderingen bygger på tal fra databasen samlet til formålet med hjælp fra stud.scient.pol. Mads Skjoldager. Det skal nævnes, at en række udsving og antal angreb er af så beskeden karakter, at man ikke må overvurdere de mulige konklusioner.
7 I Israel/De Palæstinensiske Selvstyreområder steg antallet som følge af al-aqsa-intifadaen, som begyndte før de amerikanske invasioner og dermed ikke kan tilskrives disse. I Afghanistan og især Irak steg antallet dramatisk efter invasionerne. Stigningen må anses for at være en direkte konsekvens af invasionerne, sådan som det ofte ses i lande, der bliver besat. I Irak har terrorangrebene i høj grad været en del af den interne magtkamp efter Saddam Husseinstyrets fald. Der kan også konstateres en stigning i antallet af dræbte per angreb. Dette kan overvejende henføres til al-qaeda-terrorbølgen (der især udviklede sig i midten af 1990 erne før de amerikansk-ledede invasioner), hvor man i stigende omfang har anvendt selvmordsbomber og har haft massemord som strategi. Samlet set kan man sige, at invasionerne har øget antallet af terrorangreb i Irak betydeligt, og at den mellemøstlige terrorisme, i hvert fald på kort sigt, er blevet koncentreret i Irak. Den statssponsorerede terrorisme, dvs. terror der finansieres, men ikke udføres direkte af staten, har været faldende siden sidst i 1980 erne, og siden efteråret 2001 har den stort set været et historisk fænomen i regionen. Mest illustrativt er det, at Libyen i 2003, efter mange års tovtrækkeri, endegyldigt sagde officielt farvel til dette middel med accepten af ansvaret for bombningen af et fly over byen Lockerbie i Skotland i 1988 og i stedet meldte sig i kampen mod terrorisme. Der er også sket et stort fald i statsterroren, dvs. når et land udfører terroraktioner mod sine egne eller andre landes borgere. Statsterror har tidligere ført til meget store tabstal i regionen. Dette så vi i afsnittet om interne opgør. 6 Når det drejer sig om terrorisme efter de amerikanske invasioner er der således flere og delvist modsatrettede konklusioner: l Besættelsen af Irak har i stor stil øget irakisk-relateret terrorisme; l Den al-qaeda-relaterede terrorbølge, der opstod før de amerikansk-ledede invasioner, har ført til blodigere angreb (som følge af selvmordsterrorismen), men har afløst andre former for terrorisme; l På kortere sigt er risikoen for terrorangreb forøget på grund af den lave grad af central kontrol med voldsmidler i Afghanistan og Irak. På længere sigt er der chance for mindre terrorisme med udgangspunkt i Mellemøsten, da en række af de faktorer, der kan udløse terrorisme, bliver formindsket; l Flere stater i regionen har lagt afstand til statssponsoreret terrorisme; l Statsterror er blevet væsentligt formindsket. For at modarbejde terrorismen er det vigtigt at fortsætte støtten til stabiliseringsprocessen i Irak. Samtidig er det vigtigt at fortsætte med at afvise samarbejde med terrorister, men derimod samarbejde med dialog- og demokratisk orienterede kræfter. Masseødelæggelsesvåben Mellemøsten har i mange år været i søgelyset i forhold til udviklingen af masseødelæggelsesvåben. I 1970 erne var der tale om en reel oprustningsspiral i forhold til kemiske våben i regionen, og især i 1980 erne blev de anvendt militært. Det var primært Irak, der brugte kemiske våben, herunder i mindst fjorten tilfælde under krigen mod Iran. Irak havde i 1980 invaderet Iran, men
8 krigslykken vendte hurtigt, og Irak kom under stort pres. For at undgå nederlag og for at kompensere for en underlegenhed i forhold til antallet af styrker, tog Irak de kemiske våben i brug. Resultatet blev, at krigen blev forlænget, og at tabstallene voksede. Indtil 2003 var det overvejende mellemøstlige stater, der formodedes at have en kemisk kapacitet, og den faktiske anvendelse af kemiske våben i nyere tid har da også fundet sted med udgangspunkt i netop Mellemøsten. Hertil kommer, at Mellemøsten har rummet en væsentlig del af de såkaldte tærskelstater (stater, der er tæt på at kunne lave kernevåben). Tærskelstater har historisk vist sig at satse på bluff-strategier, hvor man lader våbnene indgå i sin sikkerhedspolitiske retorik uanset om man reelt råder over dem. Krigen mod Irak i 2003 påvirkede masseødelæggelsesvåben-situationen i Mellemøsten på flere måder. På den ene side blev den irakiske bluff-strategi afsløret i forbindelse med Irak-krigen 2003, og Irak blev afskåret fra at gen- eller videreudvikle programmer inden for en overskuelig fremtid. Men det er fortsat et ubesvaret spørgsmål, hvorvidt oprørsgrupper, terrorister eller andre kriminelle tilranede sig irakisk viden eller materiale i perioden fra februar til maj I denne periode var det irakiske militær primært optaget af at forberede og udføre sit eget forsvar, og koalitionen var primært fokuseret på at nå Bagdad og gennemtvinge et regime-skifte. Det irakiske militær prioriterede derfor ikke bevogtning af sekundære/langsigtede forsvarsværker, og koalitionsstyrkerne prioriterede ikke at udfylde det deraf følgende bevogtningstomrum. 7 På den anden side medvirkede Irak-krigen til, at Libyen officielt opgav sin masseødelæggelsesvåben-strategi. Libyen sendte i første omgang 25 tons udstyr, blandt andet højhastighedscentrifuger til brug for berigelse af uran, med fly til USA. Siden er yderligere materiale til brug for udvikling af kernevåben blevet sendt med skib til USA. I denne forbindelse fik FN s Internationale Atomenergiagentur, CIA samt den britiske efterretningstjeneste MI6 desuden mulighed for at spore udstyrets kilder. En anden tærskelstat, Iran, drog de modsatte konsekvenser og intensiverede sit atomprogram. Iran formodes at være den mellemøstlige stat, der i forvejen var længst i sine bestræbelser, og som ønsker at krydse grænsen, før det er for sent. Dertil kommer, at der er folkelig opbakning i Iran til atomprogrammet. Den samlede konklusion i forhold til masseødelæggelsesvåben i Mellemøsten er derfor, at der overvejende er sket en forbedring af situationen i Mellemøsten siden efteråret Den store udfordring er derfor den iranske politik. Iran er en tærskelstat, der er på kant med USA, og som ser en krydsning af atomtærsklen som et værn mod amerikansk pres. Omvendt ser USA det som et stort problem, hvis Iran gør sig usårlig med a- våben og frygter, at en iransk kapacitet vil få andre stater i regionen til at overveje a-våben for at sikre sig mod Iran. Mere sikkerhed? Det samlede billede af sikkerhedssituationen i Mellemøsten er således blandet. Der er sket væsentlige forbedringer på kort sigt både i forhold til borgerkrige og opstande, statsterror, regionale krige og masseødelæggelsesvåben. Den mest markante forværring er magtopgøret i Irak.
9 Vejen til tryghed: Afghanske kvinder står her i kø for at stemme til landets første direkte præsidentvalg den 9. oktober Foto: AP / Polfoto Derudover er der, som vi vil se nedenfor, sket meget på demokratifronten. Udviklingen skaber imidlertid nye udfordringer, som er bundet til både de gamle styrers fald, den skrøbelige demokratiseringsproces, uvilje mod det nye og det, at mange menneskers livsgrundlag ændres i en så omfattende forandringsproces. På den ene side er der derfor med de amerikansk-ledede invasioner skabt mere sikkerhed i forhold til tidligere tiders risiko for regionale krige, mens der på den anden side er skabt større usikkerhed internt i 8 landene på grund af de dybtgående forandringsprocesser. Stabilisering i Irak, en kontrolleret forandringsproces i det autoritære Syrien og en hindring af de iranske a-våben-planer er aktuelt set de store udfordringer. Sikkerhed og demokrati i Mellemøsten Som det ser ud i dag, er der tegn på, at Mellemøsten vil udvikle sig i en mere demokratisk retning. Det store spørgsmål er, hvordan udviklingen af demokratiske reformer i Mellemøsten vil påvirke regionens samlede sikkerhedssituation. Den generelle idé, som den amerikansk ledede alliance for tiden påvirkes af, er, at mere demokrati vil give mere sikkerhed. Samtidig søges den demokratiske idé virkeliggjort i de samfund, der er blevet invaderet (Afghanistan og Irak) og i de omkringliggende samfund, fx gennem pres på Saudi-Arabien og Egypten. Forestillingen om sikkerhed via demokrati har meget, der taler for sig, hvis man anlægger et bredt, historisk perspektiv. Fx har det vestlige Europa været meget fredeligt siden demokratiet blev stadfæstet som norm efter Anden Verdenskrig. Amerikas Forenede Stater (USA) har også holdt fred indbyrdes, siden de blev sluttet sammen efter den amerikanske borgerkrig. Demokratiske samfund er som hovedregel mere sikre at leve i end autoritære samfund. Imidlertid er det også rigtigt, at de overgangsprocesser, der har ført til demokrati, ofte har været præget af ufred og konflikter. I Mellemøsten i dag er ingen stater fuldt demokratiske i vesteuropæisk forstand, men mange er på vej. Det er godt nyt i den forstand, at det peger frem mod mere sikkerhed på langt sigt. På den anden side
10 er det også foruroligende, fordi det peger på konfliktfyldte overgangsprocesser på kort sigt. Det vigtigste spørgsmål er, om der reelt er mulighed for, at mere demokrati i Mellemøsten vil føre til mere sikkerhed. Vi mener, at man kan svare på dette spørgsmål med udgangspunkt i de fire problemstillinger, som vi har behandlet i de foregående kapitler: l Demokratiske tilstande kan give legitime og åbne måder at udkæmpe interne konflikter på i de mellemøstlige samfund. Dermed kan borgerkrige begrænses; l Demokratiske samfund går som hovedregel ikke i krig mod hinanden, men finder andre måder at løse konflikter på. Dermed bliver der statistisk set færre krige, jo mere en region demokratiseres; l I demokratier bliver konflikter som hovedregel ikke så tilspidsede, at der opstår brede rekrutteringsmuligheder for terrorbevægelser. Selvom der har været mange terrorbevægelser i demokratier, har demokratiernes konfliktløsningsmodeller ofte kunnet holde utilfredsheden på et niveau, der har været lavt i forhold til andre typer samfund; l Hvad angår udbredelsen af masseødelæggelsesvåben stiller spørgsmålet sig lidt anderledes. Både autoritære og demokratiske stater har udviklet disse. Ingen ved i dag, om der findes en grundlæggende forskel på, hvorledes fx atomvåbenet på langt sigt vil blive brugt af de to forskellige statstyper. Den eneste stat, der har brugt atomvåben, er USA, som kan regnes blandt de demokratiske stater. På den 9 anden side har kemiske våben stort set kun været brugt af autoritære stater (fx af Irak i krigen mod Iran og af det kejserlige Tyskland i Første Verdenskrig). Den samlede vurdering må være, at ud fra det vi ved i dag, vil en demokratisering af Mellemøsten alt andet lige give bedre betingelser for både regional og global sikkerhed. Spørgsmålet er så, om der er udsigter til demokratisering af Mellemøsten og dermed en forbedring af sikkerhedssituationen. Svaret er ja. Hvis vi indskrænker os til at se på udbredelsen af demokratiske institutioner og handlinger siden 2001, kan vi konkludere, at der er blevet flere af disse i regionen. Afghanistan og Irak har fået demokratiske institutioner og har afholdt demokratiske valghandlinger. Man kan vælge at se dem som påtvungne, men det ændrer ikke ved deres eksistens og den anerkendelse, de har fået af FN. Israel har, med de forbehold som situationen omkring Det Palæstinensiske Selvstyre nødvendigvis forudsætter, udviklet sig under demokratiske traditioner i mange år, og det samme kan (med det omvendte forbehold) siges om Det Palæstinensiske Selvstyre. Libanon har under vanskelige interne vilkår, og til dels under syrisk besættelse, formået at bevare og udvikle demokratiske træk. Alene udviklingen i disse politiske fællesskaber peger fremad mod mere demokrati. I andre lande har udviklingen været mere sammensat. Iran har været på demokratisk kurs, men har i de senere år, via regimets udnyttelse af udemokratiske træk i forfatningen, bevæget sig længere væk fra frie valg. Egypten har i princippet en pluralistisk forfatning, men fungerer aktuelt på en und-
11 tagelseslovgivning, selvom der i de senere år er blevet givet mere plads til opstilling af regeringsuafhængige kandidater. Saudi-Arabien har haft spæde forsøg med valg, om end de har været meget begrænsede. Det samlede billede er dog, at der er en demokratisk strømning på vej i Mellemøsten. Den ikke er slået igennem overalt, men den har skabt forventninger om en fortløbende demokratisering, som det bliver svært for de siddende regimer at se bort fra i de kommende år. Imidlertid er der også træk i den demo-kratiske proces i Mellemøsten, der peger i retning af mindre sikkerhed. De spæde demokratiske tendenser, der var undervejs i Iran, har fx betydet, at det er blevet lettere for regimet at true og muligvis eksperimentere med udvikling af a-våben. Hamas aktuelle valgsejr i De Palæstinensiske Selvstyreområder peger umiddelbart både mod større indbyrdes palæstinensiske konflikter og på konflikter mellem Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre. De sidstnævnte konflikter bekræfter, at demokratiske overgangsprocesser er vanskelige og ofte konfliktfyldte. Dog kan de ikke stå alene i den samlede vurdering, men skal ses i forhold til den overordnede aktuelle udvikling. I dag eksisterer flere lande og langt flere borgere under tilstande, der nærmer sig demokrati end i tiden før oktober I den forstand er de samfundspolitiske betingelser for sikkerhed i regionen samlet set blevet forbedret. spørgsmål i den aktuelle debat om Mellemøsten: hvordan bliver regionen en producent af global sikkerhed frem for at være forbruger heraf, dvs. hvordan bliver Mellemøsten en ny partner i sikkerhedspolitikken? Mellemøsten er ikke den eneste region med problemer. Hvis man forestiller sig den bedst mulige udvikling, vil Mellemøsten på længere sigt fx blive klar til at bidrage med at løse problemer i Afrika frem for selv at skabe ressourcekrævende problemer for omgivelserne. Også i forhold til vores globaliserede, multikulturelle verden vil det være en stor fordel, hvis Mellemøsten forandres i demokratisk retning. En del unge fra Mellemøsten føler sig undervurderede og ser sig selv som ofre for historiske uretfærdigheder. De kunne i stedet blive kapaciteter på de vestlige arbejdsmarkeder og være med til at bygge bro mellem regionerne. De amerikansk-ledede invasioner i 2001 og 2003 har altså foreløbigt slået hul på den gamle situation, hvor Mellemøsten sad fast i autoritære styreformer, økonomisk tilbagegang og sikkerhedspolitiske problemer. Irak blev offeret på alteret, da denne mellemøstlige forandringsproces blev tvunget i gang. Irak var imidlertid også offeret før: et samfund præget af brutal vold og ufrihed. På mange måder fortsætter Irak både før og nu: værst ramt før, værst ramt nu. Det er ikke så sært, at mange umiddelbart stiller spørgsmålet, om forandringsprocessen er prisen værd. Veje til tryghed Forskeren Mehdi Mozaffari fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet har ved flere lejligheder stillet det mest centrale 10 Det kontante svar på, om forandringerne har været prisen værd, skal hentes i et andet spørgsmål: spørgsmålet om hvorvidt den amerikanske verdensorden holder længe nok,
12 og om USA er stærk nok til at fastholde sit regionale engagement. Invasionerne og forandringsprocesserne har skabt nye udfordringer, som kræver, at vi bistår og prioriterer. Statsbygningsprocesser, omstilling fra diktatur til demokrati samt ændringer af holdninger til fx kvinders deltagelse i samfundslivet er processer, der kræver mange ressourcer. Vi skal også være opmærksomme på, at vi har med processer at gøre, der langt fra er afsluttede, og som stadig kan ende galt. I forhold til disse processer er det derfor vigtigt med et vedholdende politisk pres såvel som støtte udefra. Her har både USA, EU og de enkelte EU-lande en vigtig rolle at spille, og det indbyrdes samarbejde vil være afgørende. Amerikansk og europæisk mellemøstpolitik har haft forskellige udformninger. Det blev USA, der efter 9-11 slog hul på bylden, men EU og dets medlemslande har erfaringer med komplekse og langsigtede diplomatiske tiltag, der vil kunne bidrage til de fortsatte processer. Selvom de amerikanske og de europæiske politiske tilgange ikke er ens, er de ikke nødvendigvis modsætninger. De kan også ses som komplementære: en arbejdsdeling, hvor parterne gør, hvad de er bedst til. EU har siden 1995 satset på en økonomiskpolitisk-kulturel dialog med Mellemøsten gen-nem Barcelonaprocessen. Processen førte ikke til grundlæggende forandringer, men den har på en række områder været med til at skabe de første skridt til dialog og samarbejde. Nye, lignende processer, der ikke hæmmes af gamle konflikter, kunne derfor være et godt bud fra EU s side. Dette kunne samtænkes med væsentlig støtte til de dele af de mellemøstlige civilsamfund og moderne middelklasser, der vil blive rygraden i et demokratiseret Mellemøsten. Man kan uden forbehold slå fast, at vejen til tryghed, i form af sikkerhed og demokrati for de mellemøstlige befolkninger, er brolagt med forandringer. Man kan også slå fast, at der ikke kun er én vej, men en række veje. Endelig kan man slå fast, at vejene kræver en markant overvågning. Vejen til Tryghed? har vist, hvordan regionen blev ført ind på nye veje i de første år efter invasionerne. Nu er det i høj grad op til både Mellemøsten selv, USA og EU herunder også Danmark om denne kurs kan fastholdes. 11
13 Litteratur Andersen, Lars Erslev, m.fl. (red. 2005): Mellemøsthåndbogen. Fakta om landene i Mellemøsten og Nordafrika. Odense: Syddansk Uni-versitetsforlag. Barak, Eitan (2003): Where Do We Go From Here? Implementation of the Chemical Weapons Convention in the Middle East in the Post-Saddam Era. Security Studies 13, No. 1, Autumn, pp Hansen, Birthe (2003): Overmagt USA og Europa i det 21. århundrede. København: Gyldendal. Hansen, Birthe og Carsten Jensen (2005): Mellemøsten i opbrud. København: Atlantsammenslutningen. Karsh, Efraim, and Inari Rautsi (1991): Saddam Hussein: A Political Biography. Aylesbury (UK): Futura. Keane, John (1996): Reflections on Violence. London: Verso. Mozaffari, Mehdi (2004): Reshaping the Middle East: Why and how? Working Paper, Department of Political Science, University of Aarhus. 12
14 Kommentarer til bogens konklusioner På de efterfølgende sider diskuteres bogens konklusioner i lyset af et dansk politisk perspektiv. Indlæg fra: Medlem af Folketinget Morten Helveg Petersen (Det Radikale Venstre), Udenrigsminister Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti) og Medlem af Folketinget Jeppe Kofod (Socialdemokraterne) 13
15 Af MF Morten Helveg Petersen, Forsvars- og sikkerhedspolitisk ordfører, Det Radikale Venstre Birthe Hansen og Carsten Jensen har med Vejen til Tryghed forfattet en interessant bog. Danmarks forhold til Mellemøsten er med fortsat dansk militær deltagelse i Irak og i kølvandet på Muhammed-sagen meget anstrengt. Derfor er der behov for at gøre status og for at tænke nyt. Danmarks langsigtede interesse i Mellemøsten falder fortsat sammen med den øvrige vestlige verdens for ikke at tale om det store flertal i Mellemøsten. Således er øget demokratisering det langsigtede mål, både sikkerhedspolitisk, økonomisk og værdimæssigt. Her har vi en fælles interesse i og forpligtigelse til at understøtte en langsigtet forandringsproces. Stabilitet er ikke et mål i sig selv, hvis det indebærer at bevare et undertrykkende regime. Udfordringen ved en forandringsstrategi er at imødegå den totalitære islamisme, der er i fremgang i både Mellemøsten og, i nogen grad, i Europa. Hvor demokratiseringsudfordringen ofte indebærer at demokratisere korrupte og fejlslagne regimer, er den totalitære islamisme en mere fundamental udfordring, fordi denne ideologi afviser selve det moderne og åbne samfund. For islamisterne er den selvstændige og kritiske tanke i sig selv fjenden, og dermed er det ikke bare den vestlige politik, men det vestlige værdigrundlag, der er udset som det store onde. I kampen mod islamismen står vi sammen med det store flertal i Mellemøsten, der ønsker udvikling og demokrati. Balancegangen er dermed at støtte og samarbejde med det islamiske flertal, mens vi i fællesskab bekæmper islamismen. Her har vi særligt hjemme en udfordring i at se forskellen. Det militære engagement i Irak udgør fortsat en central udfordring for dansk mellemøstpolitik. Den ulovlige invasion i 2003 og derefter den katastrofale mangel på realistiske planer for at vinde freden er hovedårsagerne til den vold, vi ser i dag. Tilstedeværelsen af udenlandske soldater er i stigende grad en del af problemet snarere end løsningen. En ny dansk mellemøstpolitik starter dermed med en exit-strategi for Irak. 14
16 Af Udenrigsminister Per Stig Møller, Det Konservative Folkeparti Overordnet er jeg enig med forfatterne i deres hovedkonklusioner. Mellemøsten gennemgår i disse år nogle voldsomme og fundamentale forandringsprocesser. Som en af Europas naboer er Mellemøsten en region, vi må og bør beskæftige os med politisk, økonomisk og kulturelt. Reformer og demokratisk udvikling må som udgangspunkt ske på de enkelte landes egne præmisser og i et tempo, der respekterer samfundenes modenhed og parathed til demokrati. Undersøgelser viser, at befolkningerne i Mellemøsten jo netop støtter demokratiske værdier. Grundlaget er derfor til stede for en fortsat konsolidering og udbygning af demokratiske værdier. Forfatterne fremhæver, at de ekstreme politisk-religiøse kræfter er blevet synliggjorte, især i Irak i kølvandet på invasionen i Risikoen er, at de ekstreme kræfter kommer til at dominere offentlighedens opfattelse af hele regionen. For bl.a. at modarbejde dette forhold er jeg enig i behovet for dialog med de politiske og religiøse kræfter, der som minimum tager afstand fra vold og terror som politisk middel. Der vil altid være perifere ekstremister, som ikke kan nås via åben debat og meningsudveksling, men for langt hovedparten af de politiske og religiøse aktører vil politisk inklusion medføre en stor grad af ansvarliggørelse. Samtidig er denne ansvarliggørelsesproces ikke nem. Det er netop denne udfordring, vi står overfor med Hamasregeringen, der må afsværge sig brugen af vold og anerkende Israels ret til eksistens samt allerede indgåede aftaler. Sådan som vi må forvente det af enhver demokratisk valgt regering. På længere sigt vil vejen til tryghed gå gennem globaliseringen af demokratiske værdier. Disse værdier er allerede i dag globaliserede i vidt omfang. Det er disse fælles opfattelser og sammenfaldende interesser, som langt de største befolkningsgrupper giver udtryk for. Udviklingen må ske på et gensidigt respektfuldt grundlag - dermed bevæger vi os frem mod en fælles fremtid. I modsat fald risikerer vi at bevæge os mod et fælles skibbrud. 15
17 Af MF Jeppe Kofod, Udenrigspolitisk ordfører, Socialdemokraterne Birthe Hansen og Carsten Jensen påpeger utvivlsomt nogle vigtige pointer i forhold til, hvad Danmark og det internationale samfund i fremtiden bør gøre i Mellemøsten. For det første er jeg enig i, at vi står i en undertiden uskøn, men efter min opfattelse helt nødvendig forandringsproces i Mellemøsten. Alt for længe har regionen levet i moderniseringens mørke og snoet sig udenom vigtige økonomiske og demokratiske samfundsreformer, hvilket bl.a. Arab Human Development -rapporterne fra UNDP dokumenterer. Desuden er det korrekt, at Europa har vitale interesser i demokratisering og må jeg tilføje økonomiske reformer, som kan fremme væksten i Mellemøsten. Det stigende antal arbejdsløse og fortvivlede unge udgør et perfekt rekrutteringsgrundlag for antimoderne bevægelser og terrororganisationer. Dette forhold taler desuden for, at demokratiseringen skal ske på et moderat grundlag 16 fri for arrogance, hvilket er indlysende efter de tvivlsomme erfaringer fra Irak-krigen. Tanken om, at man kan demokratisere et land i Mellemøsten gennem invasion og efterfølgende besættelse, har ikke just båret frugt. Til gengæld er forfatternes konklusioner på baggrund af krigene i Irak og Afghanistan til tider overraskende, ikke mindst sammenlignet med andre iagttageres langt mere dystre, og, efter min opfattelse, mere realistiske vurderinger. Eksempelvis er det blevet fremført, at demokratiseringsprocessen stort set er gået i stå, og at meningsmålinger i de arabiske befolkninger viser en stærkt bekymrende antiamerikanske og antivestlige holdninger samt opbakning til Osama Bin Ladens terrorisme Det vigtige spørgsmål er, hvilken rolle Danmark skal spille. Allerede i 2003 efterlyste Socialdemokraterne en langt mere proaktiv dansk indsats til støtte for demokratiseringen af Mellemøsten. Også som et mere realistisk alternativ til en meget militaristisk orienteret udenrigspolitik fra Bush og den amerikanske regering. Det på nogle områder acceptable Arabiske Initiativ fulgte da også, men hvor er eksempelvis Demokratifonden, der gennem civilsamfundssamarbejde med primært Østog Centraleuropa, for alvor satte skub i udviklingen af demokratiske samfund? Og hvor er det politiske pres for at få løst den israelsk-arabiske konflikt med snart 40 års ulovlig besættelse, der om noget er en stopklods for demokratisering af regionen? Hvis Mellemøsten ikke moderniseres og demokratiseres, har vi næppe set den sidste krig og fundamentalisterne kan gå på hugst blandt millioner af frustrerede unge. Der er derfor intet alternativ til et kæmpe engagement for demokratisering og modernisering, hvor EU og Danmark spiller en afgørende rolle.
DET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mere11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereEfterretningsmæssig risikovurdering 2006
Efterretningsmæssig risikovurdering 2006 Kastellet 30-2100 København Ø Telefon 33 32 55 66 Telefax 33 93 13 20 www.fe-ddis.dk E-mail: fe@fe-mail.dk Nr.: 350.460-02100 Dato: 4. december 2006 (Bedes anført
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereGallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat
Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Gallup til Berlingske om terror og Islamisk Stat Feltperiode: Den 25.-29. september 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller
Læs mereIntervention i Syrien
Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereUdviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring
Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mere11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror
Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereTegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning
Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereFlygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik
Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb
Læs mereMellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.
Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske
Læs mereINDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN
Folkeuniversitetet, Syddansk Universitet 21. september 2017 INDBLIK I MELLEMØSTEN SYRIEN Lektor phd Peter Seeberg, direktør for DJUCO (www.djuco.org.) Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet
Læs mereEnergikrisen dengang og nu
Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereUSA, Vesten og resten
1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereDANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND
DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereWorkshop: EU og EU s rolle i verden
Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,
Læs mereEn friere og rigere verden
En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.
Læs mereMilitant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet
Læs merecolor> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten
Første fase i krigen mod Islamisk Stat er ved at være overstået. 15. oktober, 2017 Lars Erslev Andersen om de kommende måneder: color> Efter alt at dømme bliver der endnu mere krig i Mellemøsten Kampen
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0137/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender
Læs mereEU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereÅrsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereSPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00
SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereItalesættelse af krigen i Afghanistan
Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske
Læs mereVurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i
Læs mereBIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND
Fotos på omslaget: Øverst til venstre: World Trade Center synker i grus, 11. september 2001 Nederst til venstre: Terrorangrebet i Madrid, 11. marts 2003 Øverst til højre: Amerikansk soldat i Irak, 2004
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 16.9.2014 B8-0109/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om situationen i
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine
university of copenhagen University of Copenhagen Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration? Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine Published in: Politologisk Årbog
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereDANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for
Læs mereTanker om TERROR. Erik Ansvang.
1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center
Læs mereEKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve
EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereSammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.
Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereELEV OPGAVER Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Opgave 1. 3 Spilresume 3 Opgave 2. 4 Spørgsmål som rækker ud over spillet 4 Opgave 3. 5 Skriv en bedre historie 5 Gloser 6 MISSION:
Læs mereLyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011
Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1
Læs mere5369/15 cos/lao/hm 1 DG C 2C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. januar 2015 (OR. en) 5369/15 COTER 9 COMEM 8 COMAG 10 COPS 9 POLMIL 3 IRAQ 1 CONUN 7 COHOM 3 COSI 7 ENFOPOL 16 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereUSA-ENGLAND kontra IRAK
1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen
Læs meretale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!
tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne
Læs mereForsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som
Læs mereÅrsplan for historie i 9. klasse
Årsplan for historie i 9. klasse www.historie.gyldendal.dk Forløb Ressourcer Uge Tema: Hvad er historie? Hvad er danskhed? Historiekanonen og Danmarkskanonen Hvad betyder begrebet kanon? Hvad er politikernes
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereUKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien
24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden
Læs mereNotat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om yderligere dansk militært bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer
2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),
Læs mereKriser og konflikter under den kolde krig
Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereTerrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning
23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereFarvel til de røde undtagelser
En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om
Læs mereForsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013
Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mereKorstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.
Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013
Læs mereUdkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -
Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig
Læs mereTrusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien
25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram
Læs mereDansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Læs mere2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er
Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereVurdering af terrortruslen mod Danmark
12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11246/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10998/16
Læs mere