ET FARVEL TIL TERROR? Krigen mod ISIS Carsten Jensen & David Vestenskov, red.

Transkript

1 ET FARVEL TIL TERROR? Krigen mod ISIS Carsten Jensen & David Vestenskov, red.

2 ET FARVEL TIL TERROR? Krigen mod ISIS Carsten Jensen & David Vestenskov, red. Forsvarsakademiets Forlag 2015

3 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Redaktører: Carsten Jensen & David Vestenskov Forsvarsakademiet Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med aftaler mellem Forsvaret og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Forsvarsakademiets eller forfatterens skriftlige samtykke er forbudt i følge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser. København 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 DK-2100 København Ø Danmark Tlf.: Omslagsfoto: Amerikansk-ledet flyangreb i den syriske by Kobani 8. oktober 2014 til støtte for byens forsvarere mod angreb fra ISIS. Fotograf: Umit Bektas, Ophavsret: Scanpix Danmark Layout: Bent-Ole Kure Trykkeri: Rosendahls A/S ISBN: Første udgave, 2015

4 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Forord Terrorbevægelsen med skiftende navne, Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS), Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) eller slet og ret Islamisk Stat (IS), der som terrororganisation udspringer af al-qaeda, har en mere end ti år lang historie. Det er dog især siden foråret 2014, at bevægelsen har opnået resultater, der har fået global opmærksomhed. Siden efteråret 2014 har en koalition af stater under ledelse af USA gennemført en militær operation i Irak og Syrien, Operation Inherent Resolve, for at bekæmpe ISIS. Lande fra især Mellemøsten og Europa bidrager til den militære indsats, der overvejende udføres som luftkrig. I Irak deltager især europæiske lande, herunder Danmark, på invitation fra den irakiske regering, mens mellemøstlige lande, USA og Storbritannien støtter indsatsen i Syrien. Forsvarsakademiet og Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet afholdt torsdag 19. februar 2015 en konference, Farvel til terror? Krigen i Irak og Syrien 2015, på Svanemøllen Kaserne om indsatsen mod ISIS i Irak og Syrien. Konferencen gav et grundigt indblik i krigens baggrund, krigens gang, de humanitære udfordringer, de internationale omgivelser og naturligvis de danske problemstillinger i relation hertil. Denne bog er baseret på konferencens oplæg og de debatter, der fulgte heraf. Ud over en række af de forfattere, der har bidraget til bogen, bidrog også Mads Lund Vestergaard (Værnsfælles Forsvarskommando), Louise Windfeld-Høeberg (Radio 24syv) og Ann Mary Olsen (Dansk Flygtningehjælp) med mundtlige oplæg. Deres oplæg kan sammen med de øvriges ses på Youtube (søg på: farvel til terror). For en ordens skyld vil jeg nævne, at de synspunkter, der måtte komme til udtryk i bogen, ikke nødvendigvis afspejler Forsvarsakademiets. Jeg vil endelig gerne takke alle, der deltog i konferencen og bogprojektet med praktiske opgaver eller som oplægsholdere, tilhørere, debattører og forfattere. Ole Kværnø Dekan ved Forsvarsakademiet 3

5 Bogens bidragsydere: Lars Erslev Andersen er uddannet i Idehistorie og Mellemøststudier. Har i en årrække været tilknyttet Center for Mellemøststudier og Institut for Historie ved Syddansk Universitet og har siden 2008 været seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor han tillige er forskningskoordinator. Hans forskningsområder er USA s Mellemøstpolitik, Terrorismens Idehistorie, jihad-grupper i Irak og Arabiske Halvø samt Kinas Mellemøstpolitik og bekæmpelse af ekstremisme. Pernille Bramming er uddannet cand.mag. i samfundsfag og fransk fra RUC. Fra var hun bosat i Kairo og skrev for Politiken. Siden 2001 har hun været debatredaktør og dækket de arabisktalende lande på Weekendavisen. I 2009 udgav hun bogen Hjemme i Kairo - et erindrings essay. Hun optræder jævnligt som kommentator på TV og radio og holder foredrag. Lars Cramer-Larsen er oberstløjtnant og afdelingschef ved Civil-Military Center of Excellence i Den Haag, samt militæranalytiker med speciale i Mellemøsten ved Forsvarsakademiet. Han er tidligere stabsofficer ved NATO Joint Force Command Napoli, og US Central Command i Tampa USA. Han har skrevet om borgerkrigen i Syrien og kommenterer lejlighedsvis militære spørgsmål i Mellemøsten i medierne. Birthe Hansen er lektor i international politik ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun er forfatter til bøger på britiske, amerikanske og danske forlag om Mellemøsten, den aktuelle verdensorden, terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Birthe Hansen var i en længere årrække medlem af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Hun var medlem af de to seneste forsvarskommissioner. Bertel Heurlin er Jean Monnet Professor i Europæisk Sikkerhed og Integration ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Co-Director, Copenhagen Middle East Research Project og fra 2011 Project Director, China Security Studies, Centre for Military Studies, KU. Ekspertfunktioner for regering, folketing og NATO. Har skrevet eller redigeret 60 bøger og et stort antal videnskabelige artikler og kapitler om primært international politik, sikkerheds-udenrigs- og forsvarspolitik. Rolf Holmboe er siden 2012 ambassadør i Syrien og Jordan og siden 2013 også i Libanon. I chef for Stabilisering og for Strategi og Planlægning i Udenrigsministeriet. Tidligere Danmarks Repræsentant til 4

6 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder og til FN-organisationen for Palæstina-flygtninge (UNRWA) Reserveofficer siden 1982, siden 2010 som chef for Forsvarets Sprogofficerskorps, og har tidligere været ekstern lektor i konfliktstudier ved Københavns Universitet. Carsten Jensen (PhD) har arbejdet med civil-militære relationer i Mellemøsten og politisk teori, herunder demokratisering og populisme, på Københavns Universitet og Forsvarsakademiet, og har skrevet om samme i en række bøger og artikler. Han har undervist i mellemøstlig politik på Københavns Universitet og Syddansk universitet og har lejlighedsvist kommenteret mellemøstligt militær i elektroniske medier. Torben Mikkelsen er kommandør i Søværnet. Han blev i december 2013 udpeget som styrkechef for det dansk/norsk/engelske styrkebidrag, der skulle afhente og transportere de kemiske våben fra Syrien under Operation RECSYR. Han har tidligere været chef for Forsvarskommandoens Operations og Efterretningssektion, hvor han beskæftigede sig med værnsfælles operationer i Irak og Afghanistan samt i forbindelse med indsatsen mod Pirateri i det Indiske Ocean. Thomas E. Nissen har siden 2001 har arbejdet som militæranalytiker med speciale i Strategisk Kommunikation og Militære Informationsoperationer ved Forsvarsakademiet. Han har endvidere forsket, undervist og rådgivet inden for fagområderne både i Danmark og internationalt. Herunder har han virket som rådgiver og sparingspartner på højt niveau i NATO og flere steder i udlandet, samt ageret som dansk repræsentant til flere NATO arbejdsgrupper inden for området. Rasmus Tantholdt er journalist udenrigskorrespondent på TV 2. I 2003 blev han sendt til Irak for at dække den amerikanske invasion. Siden da har han rejst over hele verden. I mange år har han udgjort et fast makkerpar med fotograf Anders Bach på rejser i særdeles vanskelige egne særligt i Mellemøsten. Har siden 2011 ved flere lejligheder dækket borgerkrigen i Syrien og kampen mod IS. David Vestenskov er konsulent ved Forsvarsakademiet og tilknyttet COpenhagen Middle East Research (COMER). Som analytiker og forsker har han primært beskæftiget sig med den sikkerhedspolitiske udvikling i Centralasien og Mellemøsten. Hans nuværende arbejde omfatter forskning og projektimplementering inden for områderne international sikkerhedspolitik, oprørs og terrorbekæmpelse samt regional fredsopbygning. 5

7 Indhold Forord... 3 Bogens bidragsydere:... 4 Indhold... 6 Et farvel til terror? Indledning... 9 Sektion 1: ISIS OG BORGERKRIGENE I LEVANTEN...18 Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst...19 Af Carsten Jensen Baggrunden: nyt spillerum, nye normer og nye sikkerhedspolitiske prioriteringer...19 Forhistorien: Fra Bush s krig mod terror til Obamas udenlandske specialoperationer...24 De specifikke omgivelser: borgerkrigene i Irak og Syrien...28 Afslutning...31 Referencer og anvendt litteratur...32 Konflikter i Mellemøsten...33 Af Pernille Bramming Regionale konflikter...35 Olie for sikkerhed- det internationale samfunds interesser...39 Anden runde i uafhængighedskampen...40 De store udfordringer...42 Magteliternes modstandskraft...44 Kongerigerne...46 Kampen for en islamisk stat...48 Anvendt Litteratur...49 Islamisk Stat som magtfaktor i Syrien, Irak og regionen...50 Af Rolf Holmboe ISIS er en magnet der tiltrækker radikaliserede unge og ekstremistiske grupper ISIS rammer den perfekte storm i Mellemøsten...54 ISIS bruger de sekteriske konflikter som benzin på sit bål...55 ISIS har opbygget en imponerende militær og civil administration...57 Kalifatet har indbyggede svagheder...58 Islamisk Stats magtstrategi bygger på kombinationen af populisme og terror...60 ISIS er transformationens mester og kan gøre det igen...61 Sektion 2: KONFLIKTENS PARTER...63 Jihadhybriden: Fra hellig oprørskamp til toneangivende al-qaeda-filial...64 Af David Vestenskov Defensiv vs. offensiv jihad i Afghanistan

8 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Defensiv jihad: Afghanistan - hellig krig og fremkomsten af Taleban...67 Offensiv jihad: Al-Qaeda fra global jihad til anti-amerikansk terror...68 Sekterisk jihad: Abu Musab al-zarqawi Jihadhybriden - Al-Qaeda i Irak...73 Referencer og anvendt litteratur Kalifatet: På vej mod en totalitær stat?...78 Af Lars Erslev Andersen Osama Bin Ladens kritik af Islamisk Stat...78 Et totalitaristisk statsprojekt...80 Islamisering, retribalisering og debaathificering...82 Jihad i Irak...84 Islamisk stat: Ideologi og projekt...85 Islamisk Stat under pres...89 Anvendt litteratur...90 Operation: Inherent Resolve The Counter-ISIL Coalition...92 Af Lars Cramer-Larsen Overvejelser om en bæredygtig strategi...92 Status og udvikling i konflikten - maj Koalitionen...95 Kampagnen IS s strategi; Erobre og fastholde...99 Kampagnens legalitet og legitimitet Afslutning Referencer og anvendt litteratur Sektion 3: KRIGEN I MEDIERNE MEDIERNE I KRIG Organisationen, der kalder sig selv Islamisk Stat og dens propagandakrig Af Thomas Elkjer Nissen Strategisk tilgang Budskabet Medier Målgrupper Strategiske målsætninger Udfordringer for IS i propagandakrigen Konklusion Anvendt Litteratur Visuel kontakt med IS - Interview med Rasmus Tantholdt Af Carsten Jensen IS og modstanderne Journalistik og medier i Syrien og Irak Fremtidsmuligheder

9 Indhold Sektion 4: DE DANSKE VINKLER Danmark intervenerer militært: Irak, men ikke Syrien Af Bertel Heurlin Den udenrigspolitiske aktivisme Den danske interventionsdoktrin Det dansk-amerikanske special relationship Det internationale samfund Den civil-militære komponent Pro-aktivismen og overbudstendensen Intervention er national sikkerhed De konkrete interventioner: fordele og ulemper Syrien-Irak situationen Konklusion Referencer og anvendt Litteratur De danske partier og Islamisk Stat Af Birthe Hansen Debattens fremkomst: pludseligt IS som fænomen: uset brutalitet Omtalen af IS: de unævnelige Truslen fra IS: en globaliseret trusselsforståelse Indsatsen mod IS: et reelt dilemma En globaliseret trussel fra en brutal, ubenævnelig modstander Enighed og aktivisme Referencer og anvendt litteratur Fjernelsen af Bashar Assads kemiske våben: Danmark som en lille brik i et stort strategisk puslespil Af Torben Mikkelsen Beslutningsproces og planlægning ultimo Den russiske Bjørn vågner Første afhentning Bjørnen brøler Anden afhentning Den sidste last Afrunding Anvendt litteratur Tidslinje: Fra Det Arabiske Forår til Operation Inherent Resolve

10 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Et farvel til terror? Indledning Af Carsten Jensen og David Vestenskov Den 15. juni 2015 erobrede en styrke under kurdisk lederskab den nordlige syriske grænseby Tal Abyad fra terror- og oprørsgruppen Islamisk Stat i Irak og Syrien (ISIS). Hermed blev en af ISIS s vigtige forsyningslinjer afbrudt, samtidig med at bevægelsen indkasserede et nederlag 80 kilometer nord for dens erklærede politiske tyngdepunkt i provinshovedstaden Raqqa. Sejren over ISIS var et resultat af et samarbejde mellem kurdiske og allierede syriske militser, der fik luftstøtte med amerikansk ledelse. Siden sommeren 2014 har USA engageret sig i en luftkrig mod ISIS i Irak og Syrien, hvilket flere gange har spillet en afgørende rolle på slagmarken. Efter de første angreb er der blevet opbygget en koalition af lande, der støtter denne indsats. Samtidig er missionen blevet udvidet, således at den også omfatter træning og anden støtte til den indsats, som det irakiske militær og forskellige militser i Syrien yder mod ISIS. Den 15. oktober 2014 fik alliancens indsats mod ISIS et navn, nemlig Operation Inherent Resolve (OIR). Selve navnet er så flertydigt, at det er umuligt at fange en fuld betydning på dansk. En oversættelse kunne være Operation iboende løsning. Denne oversættelse ville fange den betydning, der siger, at det ikke er USA og det internationale samfund, der skal skabe de endelige løsninger på borgerkrigene, men parterne selv. Denne oversættelse ligger i forlængelse af nogle udmeldinger fra Obamas administration. En anden oversættelse kunne imidlertid være Operation indre overbevisning, der ville henvise til, at operationen ligger i forlængelse af amerikansk politik (endnu en Krig mod terror under et andet navn), og at det ikke kan nytte at modsætte sig den, da den er et udtryk for en ufravigelig amerikansk retning i sikkerhedspolitikken. Det vil sige, at det anses for at være et vitalt amerikansk sikkerhedspolitisk mål at vinde over ISIS. Som følge af, at det er umuligt at indkapsle disse sproglige udfordringer på dansk, fastholdes den engelske formulering i denne tekst. Militære styrker fra over 60 lande deltager i OIR, men typisk fordelt sådan, at nogle lande er tilsluttet indsatsen i Irak, mens andre deltager i forhold til 9

11 Et farvel til terror: Indledning Syrien. Europæiske lande er overvejende aktive i Irak, mens arabiske lande deltager i forhold til Syrien. Desuden har lande fra andre verdensdele tilsluttet sig. Danmark bidrager med et antal kampfly med støttetropper og med tropper til træning af den irakiske hær. Den danske beslutning om bidrage militært til OIR var blandt andet baseret på en anmodning fra den irakiske regering og omfatter kun Irak, men ikke Syrien. Efter regeringsskiftet i sommeren 2015 åbnede den nye udenrigsminister dog for en drøftelse af, hvorvidt Danmark også skulle inddrages i krigshandlinger i Syrien. OIR har siden 2014 været en helt central del af den globale terrorbekæmpelse, og er alene af den grund et vigtigt element af global og dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Samtidig er den et eksempel på, hvordan internationalt samarbejde foregår i dag, hvor USA er mindre offensivt udadtil og satser mere på støtte til sin politik end fx midt i forrige årti. Også derfor er der grund til at beskæftige sig med OIR. Danmarks første store indsats i det aktuelle problemkompleks i Irak og Syrien var Operation Removal of Chemical Agents from Syria (RECSYR). Det vil sige den mission, der skulle afvæbne Bashar al-assads styre i Syrien for kemiske våben samt stoffer, der kunne bruges til udvikling af sådanne. Efterfølgende valgte Folketinget, at Danmark også skulle være en del af OIR. Spørgsmålet er så, hvorfor USA og Danmark endnu en gang har indladt sig på en stor militær indsats i Mellemøsten, i en periode, hvor der er erfaring for, at det nærmest er umuligt at nedkæmpe oprørsbevægelser, der har lokal støtte. Operation Inherent Resolve, ISIS s udfordring og USA s lederskab Koalitionen omkring OIR har haft succeser i samarbejde med forskellige grupper i Syrien, der, som fx ovennævnt ved Tal Abyad, kæmper mod ISIS på den ene side og den syriske regering på den anden. At det lykkedes at generobre den symbolsk vigtige irakiske by Tikrit tidligere samme år, var også et tegn på, at ISIS kan slås, og at kombinationen allieret luftstøtte og nationale kræfter på jorden kan virke. At den allierede luftstøttes første år ikke formåede at vende situationen afgørende indikerer imidlertid, at ISIS har en robusthed som bevægelse, der ikke bør undervurderes. Der er nemlig også en del eksempler på konfrontationer, der viser, at ISIS stadig ikke er afgørende svækket. Det er for tidligt at spå om fremtiden for den igangværende konflikt. Imidlertid kan 10

12 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS man sætte de enkelte parters lokale frem- og tilbageskridt ind i en større kontekst, hvis man vil have nogle fingerpeg om, hvor længe konflikten kan tænkes at vare, og hvordan den kan tænkes at udvikle sig. En hypotese kunne være, at der vil blive etableret en situation, hvor ISIS fravristes dens aktuelle karakter af statsopbyggende politisk og militært lederskab og tvinges tilbage til at være en mere rendyrket oprørsgruppe, der bruger guerilla- og terrortaktikker, og som derfor kan bekæmpes som en sådan. En politik efter disse retningslinjer kan i hvert fald forfølges i Irak, hvor der findes en centralregering, som koalitionen omkring OIR kan samarbejde med. I Syrien, hvor centralregeringen er langt svagere og desuden ikke anses for værd at samarbejde med, har denne politik længere udsigter. Baggrunden for denne hypotese er, at ISIS i praksis er en nationalstatsforberedende gruppe og ikke blot en terrorbevægelse. Gruppen har søgt at erobre et territorium og dermed en befolkning, der kan fastholdes under dens kontrol, i Irak og Syrien. Den har i 2014 og 2015 været tæt på at etablere sig som en de facto stat. Derved bringer den sig i modstrid med et princip, der har været gældende i Den nye verdensorden siden Den kolde krigs slutning, nemlig normen om, at grænser ligger fast. Princippet, der blev etableret i praksis med Iraks nederlag i Golfkrigen i 1991 var, at grænserne fx mellem Irak og Kuwait ikke stod til debat. Hvis og i den udstrækning ISIS holder fast i sine erobringer, bliver dens politik et direkte opgør med USA s projekt for ledelse af Den nye verdensorden. Spørgsmålet er så, om ISIS kan gøre, hvad Iraks præsident Saddam Hussain ikke kunne, nemlig at erobre land under næsen på USA? Svaret er formodentlig negativt, men det kommer an på en test. Under alle omstændigheder vil USA gøre meget for at forhindre ISIS i at holde fast. For en supermagt vil det også være mindre omkostningsfuldt i det lange løb at tage opgøret her og nu, for hvis andre ser, at ISIS kunne slippe af sted med at skabe en ny stat, hvorfor skulle de så ikke også prøve? Hvis USA opgiver kampen mod ISIS s statsdannende ambitioner, ville det med andre ord være en indrømmelse af, at der er indtrådt en ny fase i verdenspolitikken. Det vil sige en fase, hvor USA med succes kan udfordres på store sikkerhedsspørgsmål. Denne udfordring til USA bliver sat i relief af, at Rusland annekterede den ukrainske Krimhalvø i foråret Annekteringen er ikke anerkendt af ret mange stater, men er dog alligevel et tegn på, at USA s lederskab er udfordret i forvejen. Derfor er det formo- 11

13 Et farvel til terror: Indledning dentlig så meget vigtigere at få slået fast, at mindre aktører som ISIS, uden a-våben og konventionel kampkraft som Rusland, ikke kan ændre grænser og etablere nye stater. Set ud fra dette overordnede synspunkt vil det være nærliggende at antage, at USA s umiddelbare mål er, at ISIS som minimum tvinges tilbage til at være en ren oprørsgruppe uden kontrol med egentligt territorium. Derved er Den nye verdensordens norm om respekt for grænser genoprettet. Og derefter kan man overgå til en differentieret oprørsbekæmpelse over længere tid. NATO har udviklet det såkaldte COIN koncept, hvorefter sejre over islamistiske oprørsgrupper, ekstremister og terrororganisationer skal efterfølges af en stabiliserings og genopbygningsperiode, hvor civilbefolkningens hearts & minds skal vindes. Hvis ikke den militære kamp efterfølges af denne kampen om sjælene så at sige, kan de militære sejre vise sig nytteløse og i værste fald bidrage til øget ustabilitet. Det principielle svar på, hvor lang tid OIR s indsats mod ISIS kommer til at vare og under hvilke former, den skal iværksætte, kan på denne baggrund være, at det kommer til at vare en længere årrække, men at formerne formodentlig vil ændre sig fra at være en indsats, der overvejende sker fra luften, til at overgå til indsatser, der i højere grad svarer til den, man så i Afghanistan i den internationale indsats sidste halvdel. Oversigt Der kan være forskellige grunde til, at så mange lande, herunder Danmark, alligevel vælger at deltage i bekæmpelsen af ISIS, selvom udsigterne til en endelig succes fortaber sig i fremtidens usikkerhed. De følgende kapitler er sammensat således, at de giver en bred forståelse af de udfordringer og begivenheder, der har fremprovokeret og omgivet missionen. Hermed giver den også et billede af nogle af de udfordringer, som fx Danmark har stået og står overfor i den anledning. Det har ikke været sigtet at give en endelig historie om eller analyse af konflikten mellem ISIS og koalitionen omkring OIR. Dertil er tiden langt fra moden. Derimod har redaktionen haft som mål at samle de bedst mulige kræfter i Danmark omkring korte og lettilgængelige delanalyser og fremstillinger af en konflikt, der formodentlig stadig vil udfordre udenrigs- og sikkerhedspolitikken en række år frem. 12

14 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Med denne hensigt in mente er bogen delt i fire hovedsektioner, hvor den første handler om ISIS og borgerkrigene, den anden stiller konfliktens parter op overfor hinanden, den tredje behandler mediespørgsmål og den sidste behandler specifikt danske dimensioner, der relaterer sig til konflikten. De enkelte kapitler kan inden for den ramme opsummeres således: I første sektion, ISIS og borgerkrigene i Levanten, indleder Carsten Jensen med kapitlet Krigen mod IS. Politisk kontekst og historisk baggrund med en fremstilling af 1) de globale politiske forhold som borgerkrigene i Irak og Syrien udspiller sig i, 2) den historie, der efter har ført frem til borgerkrigene, og 3) de begivenheder, der direkte har omgivet udviklingen af ISIS s succes i 2014 og Derved gives et bud på en overordnet ramme for forståelse og forklaring af konflikten mellem OIR og ISIS. Begivenhederne udspiller sig inden for en verdensorden, hvor USA har en ledende, men udfordret, rolle, og hvor de alliancer, der indgås i borgerkrigene, og principperne for, hvordan man udpeger fjender, skal ses som både globalt, nationalt og lokalt betingede. I det følgende kapitel, Konflikter i Mellemøsten, forklarer Pernille Bramming den sikkerhedspolitiske situation i en regional ramme, hvor en række af de forskellige dynamikker, konflikter og alliancer beskrives med henblik på at tilvejebringe et overblik over den komplekse sikkerhedspolitiske situation i regionen. Udover et kort oprids over grundlaget for de enkelte staters nuværende sikkerhedspolitiske udgangspunkt fokuseres der særligt på de sidste fire års uro og revolutioner rettet mod de herskende magteliter, der på trods af manglende evne og vilje til at varetage middelklassens interesser på tilfredsstillende vis, stadig sidder tungt på stort set alle stater i regionen. Det konkluderes, at sidstnævnte forhold, såfremt det ikke ændres, fortsat vil bidrage til voksende spændinger mellem forskellige aktører og stater i regionen. Kapitlet Islamisk Stat som magtfaktor i Syrien, Irak og regionen afrunder sektionen ved at stille skarpt på, hvilken magt ISIS har opnået, og hvorledes dette har påvirket regionens andre hovedaktører. Rolf Holmboe beskriver, hvordan rammerne for ekstremistisk islamisme har været en stor fordel i forhold til opbygningen af et både civilt og militært stærkt ISIS, der har formået at udnytte den sekteriske konflikt mellem sunni og shiamuslimer maksimalt, samtidig med at brutal fremfærd og medietække har styrket rekrutteringsgrundlaget både på et nationalt og internationalt plan. Afslutningsvis påpeges det dog, at ISIS har indbyggede svagheder, 13

15 Et farvel til terror: Indledning og at dens succes i højere grad er betinget af ydre forhold end indre kompetence. Særligt den fortsatte borgerkrig i Syrien angives som et decideret eksistensgrundlag for ISIS. Sektion 2, Konfliktens parter, omhandler henholdsvis organisationen ISIS og det internationale militære svar på det nye trusselsbillede i form af Operation Inherent Resolve. En historisk vinkel på oprindelsen af ISIS, samt bevægelsens udvikling over de seneste fire årtier, behandles i sektionens indledende kapitel af David Vestenskov. I Jihadhybriden: Fra hellig oprørskamp til toneangivende al-qaeda- filial sporres oprindelsen tilbage til den sovjetiske intervention i Afghanistan og udviklingen mellem direkte -og indirekte jihad personificeret ved henholdsvis ISIS s idegrundlægger Abu Musab al-zarqawi og den tidligere al-qaeda-leder Osama Bin Laden. Kapitlet beskriver, hvorledes den nuværende bevægelse og organisation har udviklet sig til en såkaldt jihadhybrid på baggrund af dels den mujahedinske frihedskamp i 1980ernes Afghanistan, dels al-qaedas internationale og antivestlige strategi. Lars Erslev Andersen forklarer i kapitlet Kalifatet: På vej mod en totalitær stat?, hvorledes ISIS har taget form som en totalitær stat funderet på overvågning og kontrol, og en efterretningsmaskine, der har bemærkelsesværdigt mange ligheder med det østtyske Stasi under den kolde krig. Den historiske kontekst i forhold til udviklingen i Irak efter Saddam Husseins fald i 2003 inddrages med henblik på at belyse, hvilke faktorer, som har medvirket til, at en ekstrem islamistisk organisation som ISIS har formået at etablere et kalifat i regionen. Særligt to forhold har bevirket denne udvikling. Først og fremmest skabte opløsningen af den irakiske hær i 2003 tusindvis af arbejdsløse og utilfredse sunni-irakiske soldater, der blev tvunget til at søge indflydelse andre steder end den irakiske stat. Den anden faktor omhandler den tidligere regering i Bagdad under Nur al-maliki, hvis manglende vilje og evne til at inddrage det sunnitiske mindretal i Irak kun har medvirket til en yderligere destabilisering af landet. Lars Cramer-Larsen behandler det internationale samfunds engagement i kampen mod ISIS i kapitlet Operation: Inherent Resolve The Counter-ISIL Coalition. Det beskrives indledningsvis, hvorledes operationen tog form med opdelingen af en amerikansk-ledet koalition med vestlige lande i Irak og en amerikanskledet koalition med en række arabiske lande i Syrien. Selve beslutningsgrundlaget og legitimeringen af beslutningen diskuteres også i kapitlet. Endvidere inddeles det strategiske niveau i fire magtdomæner; 14

16 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS det diplomatiske, militære, økonomiske og det informationsmæssige. Der argumenteres for, at succes for Koalitionens overordnede strategi afhænger af, om den vil være i sand til vedvarende at operere effektivt i de fire magtdomæner. Dette kræver en langsigtet strategi grundet kompleksiteten af en fjende som ISIS, samt en række andre konflikter i regionen særligt den syriske borgerkrig - der fortsat skaber fundamentet for ISIS s eksistens. Sektion 3, Krigen i medierne medierne i krig, udgøres af to kapitler, der omhandler frontjournalistens perception af krigen og ISIS s succesfulde mediestrategi. I kapitlet Organisationen der kalder sig selv Islamisk Stat og dens propagandakrig sættes der fokus på, hvordan og ikke mindst hvorfor ISIS har haft så stor gennemslagskraft i den internationale presse og i særdeleshed på de sociale medier. Thomas Nissen fremhæver, at organisationen har formået at skabe en stærkt topstyrret mediemaskine, der samtidig er brugerdreven. Endvidere påpeges det, at ISIS har vist sig at være mere effektiv i at udbrede dens narrativ og strategiske budskaber til eksterne målgrupper end andre terrororganisationer. ISIS har formået at opbygge et narrativ om et islamisk kalifat, som tjener et todelt formål: grundlag for rekruttering og spredning af frygt. Det efterfølgende kapitel Visuel kontakt med IS af Carsten Jensen er baseret på et interview med journalisten Rasmus Tantholdt. I interviewet diskuteres det, hvorledes ISIS opfattes ved fronten så at sige, og særligt kurderne fremhæves som det internationale samfunds forreste linje, hvilket burde have resulteret i en større international støtte til de kurdiske styrker end tilfældet har været. De journalistiske rammer i forhold til arbejdet i brændpunkter beskrives også, og det bliver anført, at en særlig kildekritisk stillingtagen til informationer fra konfliktområderne i Syrien og Irak er nødvendig, da de forskellige aktører er yderst opmærksomme på at iscenesætte sig selv gennem medierne et forhold der i særdeleshed gør sig gældende via de sociale medier. Afslutningsvis bliver det anført, at freden har lange udsigter, og at militære midler alene ikke vil være i stand til at besejre fjenden. Bogens sektion 4, De danske vinkler, stiller skarpt på den danske politiske ageren i forhold til fremkomsten af ISIS. Endvidere skildrer en øjenvidneberetning, hvorledes det i praksis tog sig ud, da det syriske regime blev afvæbnet for dets kemiske kampstoffer. Bertel Heurlin analyserer Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i kapitlet Danmark intervenerer militært: Irak, men ikke Syrien - betragtninger over den danske interventionsdoktrin. Kapitlet gør kort rede for de hidtidige interventioner og analyserer hvilke fordele 15

17 Et farvel til terror: Indledning og ulemper, der er ved en militær intervention ud fra officielle danske udenrigspolitiske mål. Det konkluderes, at dansk sikkerhedspolitik har taget en såkaldt interventionsdoktrin til sig, hvilket i høj grad begrundes med et special relationship til USA. Sat i kontekst til, hvorfor det aktuelle danske bidrag er engageret i Irak og ikke i Syrien, påpeges det, at det i vid udstrækning bunder i, hvor USA gerne så det danske bidrag engageret. I kapitlet De danske partier og Islamisk Stat kortlægges de partipolitiske holdninger på baggrund af interviews med en række af de udenrigspolitiske ordførere fra Folketingets partier. Birthe Hansen har i sin analyse lagt vægt på den politiske stillingtagen til ISIS som en global terrortrussel, og resultatet viser, at der hersker en bred enighed om, hvorledes den sikkerhedspolitiske situation i kølvandet på fremkomsten af ISIS skal håndteres på den korte bane. Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten støtter op om det danske bidrag til den amerikanskledede operation i Irak. I forhold til indsatsen på den længere bane påpeges det, at kampen mod ISIS er et dilemma, da Vesten på nuværende tidspunkt befinder sig i en uofficiel alliance med det Syriske regime grundet en fælles fjende. Endvidere konkluderes det, at der ikke er enighed om yderligere politisk ageren i form af yderligere militære tiltag, samt i hvor høj grad Danmark skal deltage i fremtidig nation-building i henholdsvis Irak og Syrien. I det sidste kapitel, Fjernelsen af Bashar Assads kemiske våben: Danmark som en lille brik i et stort strategisk puslespil beskriver Torben Mikkelsen fra nærmeste hold, hvorledes operationen med at fjerne de kemiske kampstoffer fra Syrien tog sig ud. Ud over at inddrage læseren i nogle af de overvejelser og dispositioner, som han tog som styrkechef for at kunne balancere taktikken og praktikken i forhold til den overordnede strategi, giver artiklen et indblik i, hvorledes politiske beslutninger på højeste niveau reelt implementeres. Det internationale forhold mellem Vesten og Rusland inddrages også med henblik på at forklare de komplicerede rammer, som operationen måtte arbejde inden for, og særligt den sikkerhedspolitiske udvikling i kølvandet på den russiske annektering af Krim-halvøen, spillede selvsagt en stor rolle. Alligevel lykkedes det i samarbejde med bl.a. Rusland at afvæbne et land for kemiske våben på mindre end et år fra beslutning til afslutning, samtidig med at dette land befandt sig i en borgerkrig på sit tredje år. Afslutningsvis er der placeret en tidslinje for årene , hvor en række centrale begivenheder i er placeret med henblik på at danne et overblik over perioden fra Det Arabiske Forår til Operation Inherent Resolve. 16

18 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Sektion 1: ISIS OG BORGERKRIGENE I LEVANTEN Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst Carsten Jensen Konflikter i Mellemøsten Pernille Bramming Islamisk Stat som magtfaktor i Syrien, Irak og regionen Rolf Holmboe 17

19 Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst Af Carsten Jensen Tilstedeværelsen af Islamisk Stat (IS) som en ny trussel i den mellemøstlige region spillede en udløsende rolle for, at omkring 60 lande valgte at tilslutte sig Operation Inherent Revolve (OIR). Operationen har til formål at yde luftstøtte og anden hjælp til de nationale og lokale kræfter, der bekæmper bevægelsen. Imidlertid skal både truslen og reaktionen på den ses i et bredere perspektiv, og dette kapitels sigte er at give et signalement af konfliktens politiske og historiske kontekst. Baggrunden: nyt spillerum, nye normer og nye sikkerhedspolitiske prioriteringer Operation Inherent Resolve skal ses på baggrund af en række begivenheder i det internationale system, Mellemøsten og de deltagende lande. Den første forudsætning er, at der efter Den kolde krigs afslutning er skabt et større internationalt spillerum for interventioner i Mellemøsten. Den anden har at gøre med de generelle politiske normer, der udbredes under den nye verdensorden, hvor demokrati er kommet højere op på dagsordenen. For det tredje har nye sikkerhedspolitiske udfordringer afløst Den kolde krigs frygt for atomkrig: Spredning af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Disse udviklinger udgør den brede ramme for de aktuelle udfordringer i Irak og Syrien. Den kolde krigs slutning og den nye verdensordens gennemslag Da Sovjetunionen kollapsede efter Murens Fald i 1989, blev en række forhold i Mellemøsten også påvirket. Først og fremmest mistede nogle lande deres vigtigste internationale allierede, nemlig supermagten Sovjetunionen. De blev derfor nødt til at indstille sig på, at deres sikkerhedssituation var blevet ændret. Dette gjaldt blandt andre Irak og Syrien. Begge lande havde tilhørt den sovjetiske indflydelsessfære under den kolde krig og havde stået i modsætningsforhold til USA og Israel. 18

20 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Irak testede den nye orden, der fulgte den kolde krig med invasionen af Kuwait i Efterfølgende blev Kuwait i 1991 befriet af en bred koalition af lande under ledelse af USA, hvor Syrien deltog symbolsk som støtte til koalitionen. Saddam Husseins Irak blev slået, men blev ikke udfordret på dets eksistens som selvstændig stat. Imidlertid blev der udviklet en norm for Den nye verdensorden, der gik ud på, at forsøg fra nogle staters side på at ændre grænser ville blive modgået hårdt og konsekvent. I den krig mod Irak, der blev indledt i 2003 med en ny, men smallere, koalition, blev Irak erobret, og dets militær og hidtidige formelle politiske magtstruktur opløst. Dog blev den uformelle magtstruktur i landet, som den britiske historiker Charles Tripp i A History of Iraq (2007) kalder Skyggestaten, ikke ødelagt. En stor del af det netværk, der i dag understøtter sunnimodstanden i Irak, kan formodentlig føres tilbage til denne gamle magtbase. Syrien var denne gang ikke en del af koalitionen. Det havde ændret politik og fundet sig til rette i en position, hvor det sammen med fx Iran og libanesiske Hizbollah udfordrede den nye verdensorden. Assadstyret var gået fra lunken tilslutning til modstand, idet det støttede sig til en alliance med andre radikale shiitiske kræfter i Mellemøsten (og indtil borgerkrigens indledende faser også det palæstinensiske Hamas, der dog på grund af dets sunnibasis trak støtten til Bashar). Samtidig blev der efterhånden opbygget en ny politisk struktur i Irak, hvori indgik opbyggelsen af et nyt militær under amerikansk ledelse og udvikling af parlamentariske, minimaldemokratiske former. Herved fik shiaflertallet regeringsmagten via stemmesedler, og det sekteriske tyngdepunkt blev forskudt fra den sunnidominans, som Saddam havde bygget på. I perioden umiddelbart efter det første valg i 2005 blev utilfredsheden blandt især sunnier basis for en væbnet opstand, der nærmest fik karakter af borgerkrig. I dette forløb blev de første kim til IS lagt, og der udkrystalliserede sig et lederskab omkring ideer, der svarer til IS s aktuelle politiske grundlag. Imidlertid blev opstanden til dels nedkæmpet med en ny taktik ( the surge ) fra regeringen og dens internationale støtter, hvor der blev indgået lokale aftaler med sunniledere, hvilket undergravede opstandens positioner. Selvom der ikke blev opbygget et bæredygtigt monopol på brug af voldsmidler for den irakiske regering, blev der dog udviklet en så relativt holdbar fred, at det irakiske samfund kunne begynde at udvikle sig under shialedelse. I 2011 trak de internationale styrker sig ud af Irak, idet der dog blev 19

21 Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst efterladt militært personale til træning og udvikling af det irakiske militær. Den nye verdensorden var dermed blevet nødtørftigt og sporadisk indført i Irak gennem Saddams nederlag og den efterfølgende udvikling af et nyt politisk system, der indeholdt stærke træk af demokratisk lederudvælgelse gennem lokal- og parlamentsvalg. Mellemøstens demokratiske underskud Netop denne demokratiserende dimension af opbygningen af den nye irakiske republik, var et centralt ønske fra de intervenerende kræfter. Med Sovjetunionens sammenbrud blev der åbnet for en omfattende demokratiseringsbølge i Europa og de øvrige tidligere sovjetstater. Samtidig tog demokratiseringen af Latinamerika og dele af Asien fart. Det såkaldte demokratiske underskud i Mellemøsten blev derved tydeligere eksponeret som en undtagelse, selvom det også havde været gældende under den kolde krig. Senere i 2003 udtalte den amerikanske præsident George W. Bush, at USA og de øvrige demokratier for længe havde haft tålmodighed med de autoritære ledere i Mellemøsten: Sixty years of Western nations excusing and accommodating the lack of freedom in the Middle East did nothing to make us safe because in the long run, stability cannot be purchased at the expense of liberty. As long as the Middle East remains a place where freedom does not flourish, it will remain a place of stagnation, resentment, and violence ready for export. (George W. Bush) 1 Demokratifremme blev et projekt, der skulle udbredes i Mellemøstens især arabiske autoritære stater. I Danmark blev der i lighed med andre lande etableret et arabisk initiativ, der netop havde demokratifremme som mål. Med Det arabiske forår i 2011 blev det tydeligt, at der var grobund for disse tanker også i arabiske lande. Det blev dog også tydeligt, at de fleste magthavere havde tænkt sig at holde sig på taburetterne så længe som muligt. I nogle lande lykkedes det at fjerne de gamle ledere, men i de fleste blev opstande og oprør slået ned. I Tunesien og Egypten lykkedes det demonstranter at fjerne de gamle lederskaber. I Libyen brugte Gadaffistyret vold mod demonstranter, og FNs sikkerhedsråd besluttede at bede NATO om at sikre befolkningen under henvisning til den såkaldte Responsibility to Protect-regel, der var blevet 20

22 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS indført for at beskytte civile mod forskellige vilkårlige overgreb fra autoritære styrer. Borgerkrigen i Syrien udsprang også af det arabiske forår i den forstand, at styret mødte demonstrationer og krav om demokrati med voldelige midler. På grund af Ruslands og Kinas modstand i FN s sikkerhedsråd var det ikke muligt at vedtage en intervention til beskyttelse af syrerne. De måtte i stedet tage deres sikkerhed i egen hånd i den følgende borgerkrig. WMD-udfordringen Siden Den kolde krigs slutning kom spørgsmålet om mindre staters og eventuelle terrorgruppers besiddelse af masseødelæggelsesvåben (her omtalt med den engelske forkortelse WMD) op på dagsordenen. Skiftende amerikanske regeringer havde siden starten af 1990 erne søgt at tematisere spredningen af WMD og terror som de to største sikkerhedsudfordringer med global rækkevidde. WMD-udfordringen omfatter atomare-, kemiske og biologiske våben. Kernevåben har ikke været brugt til andet end trusler og afskrækkelse siden 2. Verdenskrig, men både kemiske og biologiske våben har været brugt. I Mellemøsten har forskellige lande søgt at tilegne sig de forskellige våbensystemer. Israel anses således for at være en reel atommagt, styrer som det libyske under Muammer Gadaffi og det irakiske under Saddam Hussain søgte at blive det. Iran har i sommeren 2015 accepteret en aftale, der på sigt åbner mulighed for, at styret accepterer en opgivelse af styrets mangeårige kernevåbenprogram. En række lande har søgt at få kemiske våben, og Iraks Saddam Hussein brugte dem i 1980erne både i krigen med Iran og mod sin egen befolkning. Biologiske våben har ligeledes været på ønskelisten hos autoritære regimer. Ønsket om at afvæbne potentielle misbrugere af kemiske stoffer har været så stort, at USA og støtter er gået ind i forskellige projekter til fjernelse af disse. Irak blev angrebet i 2003 efter længere diplomatisk tovtrækkeri, Libyen ønskede efterfølgende selv at aflevere våbnene (for ikke at blive næste land, der blev angrebet), og Assad handlede med USA og FN om at opgive våbnene til gengæld for ikke at blive angrebet af en international koalition i efteråret Han blev dermed den eneste arabiske leder, der fik en egentlig politisk gevinst af sine WMD. 21

23 Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst Terrorudfordringen Sideløbende med risikoen for spredning af WMD blev truslen om, at terrorgrupper kunne blive i stand til at udføre omfattende angreb i USA, Europa og de globaliserede lande i stillehavsområdet den store sikkerhedspolitiske udfordring under den nye verdensorden. Mens mange bekymrede sig om globalisering og indvandring, bekymrede færre, men dog nogle i den sikkerhedspolitiske specialoffentlighed, sig om WMD og terror. Ordet terror betyder i sig selv rædsel, og terrorisme kan derfor opfattes som et politisk middel, hvormed nogle grupper eller personer søger at nå deres politiske mål ved at indgyde rædsel hos deres medborgere. Indenfor denne brede ramme har de nærmere afgrænsninger været diskuteret i mange sammenhænge. På dansk er en af de mest udbredte specifikationer blevet den, der er udkrystalliseret i Birthe Hansens forfatterskab. Hendes første eksplicitte definition er blevet lagt til grund her og lyder således, at terror er: (e)n civil gruppes planlagte brug af uforudsigelig vold mod regeringer, offentligheder eller individer med et politisk formål. 2 Denne definition er af civil terror. Den afgrænser den civile terror fra statsterror, der i princippet ville indeholde en regerings planlagte brug af uforudsigelig vold mod andre regeringer, offentligheder eller individer med et politisk formål. Denne dimension er ikke medtaget her, selv det med det samme skal erkendes, at der kan findes overlappende tilfælde. I den sikkerhedspolitiske offentlighed blev bekymringen for større terrorangreb forøget i takt med, at sådanne rent faktisk fandt sted i løbet af 1990 erne. Angreb på amerikanske ambassader i Afrika, angrebet i Tokyos undergrundsbane, angrebet i Oklahoma og angrebet på det amerikanske krigsskib USS Cole ud for Yemens kyst tydede alle på, at det var blevet teknologisk muligt for grupper eller enkeltpersoner at udføre større angreb. Især den amerikanske politik blev rettet mod at kunne overvåge og på sigt kontrollere terrorgruppers udbredelse. Blandt de helt store udfordringer er naturligvis kombinationen af udbredelse af WMD til terrorbevægelser. Disse er overvejende blevet brugt til afskrækkelse, hvilket da også reflekteres af følgende udtalelse: It would be a sin for Muslims not to try to poses the weapons that would prevent the infidels from inflicting harm on Muslims (Osama bin Laden, 1999). 3 22

24 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS Det politiske klima, som OIR blev iværksat i, var således præget af udfordringen fra autoritære regimer, frygten for øget udbredelse af WMD og terrorbevægelser. Der var dimensioner af alle disse udfordringer i de irakiske og syriske borgerkrige. IS ønskede at oprette et nyt autoritært styre i Mellemøsten, den benyttede sig af terror, og i Syrien havde man netop fjernet et af de største lagre af kemiske våben og komponenter til dets fremstilling, blandt andet på grund af bekymring for, at kemiske våben skulle falde i grupper som IS s hænder. På den baggrund er det ikke overraskende, at der kunne samles støtte til en fornyet ydre indsats i forhold til borgerkrigens gang. Historien om, hvordan forudsætningerne for indsatsen blev etableret, kan være med til at belyse, hvorfor så mange lande traf valget om at bidrage. Forhistorien: Fra Bush s krig mod terror til Obamas udenlandske specialoperationer De vigtigste enkeltbegivenheder, der danner baggrund for OIR, er formodentlig dem, der er knyttet til terrorangrebene i New York og Washington i De bragte terrortruslen og mellemøstlig politik øverst på dagsordnen for international politik i en lang periode. De efterfølgende begivenheder omfatter interventioner i det, der efterhånden blev opfattet som Stormellemøsten, demokratiseringer fra oven og fra neden, og udviklingen af borgerkrige efterhånden som de, der følte sig truet af de nye tider og deres orden, blev bedre organiserede og bedre i stand til at modsætte sig udviklingen. 9/11 angrebene på USA og deres efterspil Med angrebene på USA den 11. september, 2001 fik den terrortrussel, der havde udviklet sig i 1990 erne og havde været diskuteret i den sikkerhedspolitiske offentlighed som en potentiel udfordring til både USA og Europa, med ét slag en manifestation, der gav hele debatten om islamistisk terror et folkeligt gennemslag. De tusinder af ofre fra mange lande og forskellige etniske og religiøse grupper viste, at den nye terrorbølge var et fænomen, som ikke kun centrale beslutningstagere og deres nærmeste var berørt af. Terrortruslen blev nu i brede dele af USA og Europa opfattet som en direkte udfordring, som de politiske systemer måtte forholde sig til. 23

25 Krigen mod IS: Politisk baggrund og kontekst USA kunne på den baggrund samme år tage lederskab i et omfattende angreb støttet af en større koalition af lande - på Afghanistan, der havde til hensigt at gøre det umuligt for grupper som al-qaeda at bruge landet som base for terrorangreb i andre lande. Besættelsen af Afghanistan blev også brugt som en spydspids i forsøget på at udøve aktivt demokratifremme: der blev etableret et politisk system, der på sigt skulle gøre Afghanistan til et demokrati, hvor frihed og lighed for alle blev politiske pejlemærker. I de følgende år blev også Europa udsat for større terrorangreb med udspring i Mellemøstens politiske konflikter. De største angreb kom i Spanien og Storbritannien, hvor mange hundrede blev ofre for bomber placeret i trafikanlæg i Madrid og London. Reaktionen på disse omfattende angreb blev, at der blev oprustet på efterretningssiden i de berørte og truede lande. I USA erklærede Præsident George W. Bush Krig mod terror. Selv om ikke alle var glade for forestillingen om krig mod terror, bed udtrykket sig fast som en samlebetegnelse for de aktiviteter, der skulle beskytte befolkningerne, bekæmpe terrorister direkte og endelig til en vis grad undergrave mulighederne for at terroristernes ledere kunne rekruttere, træne og udsende nye udførende agenter. De aktiviteter, som Krigen mod terror omfattede, indeholdt midler som forstærket overvågning, nye regler for rejser, forsøg på at kortlægge og undergrave terrorgruppernes økonomi gennem nye regler for bankoplysning, støtte til lande, der tilsluttede sig indsatsens mod terrorgrupper og ikke mindst militære indsatser. Angrebet på Talebans og al-qaedas Afghanistan Afghanistan havde siden 1979 været besat af sovjetiske tropper, der trak sig ud i I 1992 startede en borgerkrig, hvilket endte med at bringe den islamistiske og fundamentalistiske Talebanbevægelse til magten. Det nye regime var relativt stærkt i forhold til befolkningen i de områder, det kontrollerede, men også relativt svagt i den betydning, at det ikke kunne opretholde voldsmonopol i hele landet, men måtte acceptere andre væbnede grupper inden for Afghanistans grænser. Al-Qaeda havde set en mulighed for en sikker zone i Afghanistan efter at være blevet smidt ud af andre lande som Sudan. Angrebet på USA sep- 24

26 Et farvel til terror? - Krigen mod ISIS tember, 2001 var blandt andet organiseret med base i Afghanistan, og med et angreb på landet kunne USA omvendt slå to fluer med et smæk: der kunne rettes et forebyggende slag mod Taleban og al-qaedas base kunne ødelægges. Det lykkedes USA at opbygge en meget bred alliance omkring angrebet, der da også kunne legitimeres med FN s regler for ret til at reagere på angreb udefra (selvforsvar). Imidlertid lykkedes det ikke helt at fjerne terror- og oprørsgrupper fra Afghanistan. På trods af forsøg på at udvikle en flerbenet strategi for statsopbygning i Afghanistan formåede Taleban stadig bevare et fodfæste i landet. Der blev det også muligt for de ekstremistiske islamister at udvikle nye metoder til at bekæmpe de kræfter, de opfattede som deres fjender: de demokratiske lande i vesten, de gamle autoritære styrer i Mellemøsten og de muslimer, der ikke tilsluttede sig deres sunniinspirerede tanker, men tilhørte shiaislam. Afghanistan forblev dermed stadig en base for sunniinspireret modstand mod og angreb på Den nye verdensorden. Dets veteraner af forskellige nationaliteter fra borgerkrigen blev en kraft i fornyet modstand. Interventionen mod Saddams Irak og den efterfølgende borgerkrig I 2003 iværksattes en ny krig af USA. Denne gang var målet Saddam Husseins Irak. Den umiddelbare baggrund for angrebet var det uafklarede spørgsmål om Saddams eventuelle WMD. FN havde i mange år haft et undersøgelsesprogram i gang, der skulle afklare spørgsmålet, men der var fra irakisk side blevet lagt hindringer i vejen for arbejdet. I det sene 2002 begyndte USA at lufte utålmodighed. Efter at det ikke var lykkedes daværende udenrigsminister Colin Powell at vinde tilslutning fra FN s sikkerhedsråd til det synspunkt, at Irak i modstrid med aftaler var besiddelse af WMD, indledte USA i 2003 med støtte i en mindre koalition et angreb på Irak. Det lykkedes efter en periode med intense luftangreb at erobre landet militært. Efter et mellemspil med en amerikansk ledet national administration blev der i januar 2005 afholdt et foreløbigt parlamentsvalg i Irak. På baggrund heraf blev der udformet et forslag til en grundlov. Dette blev vedtaget ved en folkeafstemning i oktober samme år, og der blev inden for de nye rammer afholdt egentlige parlamentsvalg i december. Som det var forudsigeligt på grund af landets sekteriske befolkningssammensætning, blev der dannet en shia-domineret regering, og dette mønster har gentaget sig efterfølgende. 25