Globale reserver af fossile brændsler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globale reserver af fossile brændsler"

Transkript

1 NOTAT 2. marts 2010 J.nr. 3401/ Globale reserver af fossile brændsler Bestilling fra Klimakommissionen Indholdsfortegnelse 1. De globale reserver af olie, gas og kul Den globale fordeling af olie-, gas- og kulreserver Indvindingen af olie, gas og kul i dag IEA s scenarier for forbruget af fossile brændsler Olie Konventionelle ressourcer Olieproduktionskapacitet frem til Oliereserverne historisk set Ikke-konventionelle ressourcer Naturgas Konventionelle ressourcer Gasreserverne historisk set Perspektiver for gasproduktionskapaciteten Ikke konventionelle ressourcer Kul Globale kulreserver og ressourcer Udviklingen i kulreserver Geografisk fordeling af kulreserverne Afsluttende bemærkninger Side 1

2 1. De globale reserver af olie, gas og kul 1.1 Den globale fordeling af olie-, gas- og kulreserver På figur 1.1 er vist den globale fordeling af olie- og gasreserver som opgjort ved udgangen af Kilden er BP Statistical Review of World Energy, June Med de valgte enheder kan olie- og gassøjlernes højder direkte sammenlignes for så vidt angår energimængder. De globale olie- og gasreserver er energimæssigt af omtrent samme størrelse. 1 Figur 1.1: Global fordeling af olie- og gasreserver Global fordeling af olie- og gasreserver Olie Gas Det ses, at oliereserverne er koncentreret i Mellemøsten, der har ca. 60 pct. af de globale oliereserver 2, fulgt af Venezuela (8 pct.), Rusland (6 pct.), Libyen (3 pct.), Kazakhstan (3 pct.) og Nigeria (3 pct.), dækkende i alt 5/6 af de globale reserver. USA og Canada har hver knap 2½ pct. af reserverne, mens EU-lande har ca. ½ pct., og Norge har godt ½ pct. Gasreserverne er koncentreret i Rusland (23 pct. af de globale gasreserver) og Mellemøsten (41 pct. 3 ), fulgt af Turkmenistan (4 pct), USA (4 pct.), Nigeria (3 pct.) og Venezuela (3 pct.), dækkende i alt godt 3/4 af de globale reserver. EU-lande har ca. 1½ pct., ligesom Norge har ca. 1½ pct. Det kan bemærkes, at gasreserverne i Rusland energimæssigt er af samme størrelse som oliereserverne i Saudi Arabien. Omtrent halvdelen af reserverne af olie og gas under ét (energi- 1 Søjlehøjderne er baseret på olie angivet i milliarder kubikmeter og gas angivet i billioner kubikmeter. Energiindholdet i én kubikmeter olie svarer cirka til energiindholdet i 1000 kubikmeter gas. 2 Fordelt med 21 pct. i Saudi Arabien, 11 pct. i Iran, 9 pct. i Irak, 8 pct. i Kuwait, 8 pct. i Forenede Arabiske Emirater (UAE) og de sidste 3 pct. i andre mellemøstlige lande. 3 Fordelt med 16 pct. i Iran, 14 pct. i Qatar, 4 pct. i Saudi Arabien, 3 pct. i Forenede Arabiske Emirater (UAE) og de sidste 4 pct. i andre mellemøstlige lande. Side 2

3 mæssigt) ligger i Mellemøsten. Og for olie og gas under ét har Rusland, Iran og Saudi Arabien reserver af nogenlunde samme størrelse. På figur 1.2 er vist den globale fordeling af olie-, gas og kulreserver (baseret på BP Statistical Review of World Energy, June 2009 ). Med de valgte enheder kan søjlernes højder sammenlignes for så vidt angår energimængder. Figur 1.2: Global fordeling af olie-, gas- og kulreserver Global fordeling af olie-, gas og kulreserver Olie Gas Kul De globale kulreserver er energimæssigt en smule mere end dobbelt så store som oliereserverne, svarende til en smule større end olie- og gasreserverne under ét. Til sammenligning jf. også nedenfor udgør olie knap 40 pct. af verdens samlede forbrug af fossile brændsler (målt ved energimængder), mens kul udgør 1/3, og gas udgør ca. 27 pct. Fossile brændsler udgjorde i 2007 godt 81 pct. af det globale primære energiforbrug. Det ses, at de største kulreserver findes i USA (29 pct. af de globale reserver), fulgt af Rusland (19 pct.), Kina (14 pct.), Australien (9 pct.) og Indien (7 pct.), dækkende i alt knap 4/5 af de globale reserver. Ukraine, Kazakhstan og Sydafrika har hver ca. 4 pct. af reserverne. EU har ca. 3½ pct. Hvis der anlægges en samlet vurdering af de fossile brændselsreserver, har Mellemøsten de (energimæssigt) største reserver, fulgt af USA og Rusland som har omtrent lige store reserver. 1.2 Indvindingen af olie, gas og kul i dag Reserverne må ses i lyset af indvindingen af olie, gas og kul (som på globalt plan vil afspejle forbruget). En grov indikator for reservesituationen er således forholdet mellem reserver og dagens indvinding (R/P-forholdet), som udtrykker hvor mange års indvinding de nugældende reserver svarer til (ved dagens indvindingsniveau). Side 3

4 Tabel 1.1: Dagens indvinding i forhold til reserver Olie Gas Kul Reserver 1258 mia. td. 185 bill. m3 412 mia. toe Indvinding (2008) 30 mia. td. 3,1 bill. m3 3,3 mia. toe R/P-ratio, globalt R/P-ratio, udvalgte regioner: EU+Norge 1) OECD-lande Kina Tidl. Sovjet Mellemøsten ) 1) EU eksklusiv Estland, Letland og Litauen (som indgår i tidligere Sovjet). 2) Indvindingen af kul i Mellemøsten er så begrænset, at R/P-ratioen ikke bliver meningsfuld. Samtidig udgør kulreserverne i Mellemøsten blot 0,2 pct. af de globale reserver. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Tabel 1.1 viser, at reserverne i forhold til dagens produktion er forholdsvis store for olie og gas i Mellemøsten, for gas og kul i det tidligere Sovjet, og for kul i OECD-området (hvor det primært er USA og Australien som tegner sig for disse reserver). R/P-forholdet skal imidlertid skal tolkes med stor forsigtighed: - R/P-forholdet er baseret på dagens indvinding og tager dermed ikke hensyn til den fremtidige udvikling i indvindingen, som i sagens natur er den relevante størrelse i forhold til udtømning af reserverne. - Samtidig er reserverne udtryk for de kendte, fremtidige indvindelige mængder baseret på dagens viden. De historiske erfaringer peger på, at der løbende kan ske en tilvækst i reserverne i medfør af blandt andet nye indvindingsteknologier og afdækning af nye forekomster. R/P-forholdet for olie og gas har i store træk været uændret over de seneste årtier og er altså ikke blevet reduceret svarende til den indvinding der er sket i perioden. (Dette observeres også for regionale R/P-forhold). - Hertil kommer spørgsmålet om ikke-konventionelle ressourcer (for olie og gas). - Desuden siger størrelsen af reserverne ikke entydigt noget om omstændigheder og forudsætninger for indvinding af de pågældende reserver, herunder hvilken indvindingshastighed der i praksis er mulig for forskellige forekomster samt f.eks. hvilke investeringer mv. der skal til. Disse forskellige aspekter er søgt yderligere belyst i de efterfølgende afsnit for henholdsvis olie, gas og kul. Reserve- og ressourcesituationen for fossile brændsler rækker videre end fysisk tilstedeværende mængder og må i meget vid udstrækning betragtes som en økonomisk problemstilling. På såvel kortere sigt som på lang sigt vil økonomiske forhold spille en væsentlig rolle i forhold til hvor stor en del af de fysisk tilstedeværende mængder der i praksis kan indvindes. Herunder vil økonomiske forhold spille en væsentlig rolle i forhold til f.eks. efterforskningsaktiviteter og andre investeringer i produktionsapparat mv. Hertil kommer bl.a., at forskelle i politiske rammer kan have stor indflydelse på forudsætningerne for indvinding af olie, gas og kul i det enkelte land. Set i et længere perspektiv må påregnes at priserne på fossile brændsler kommer til at afspejle perspektiverne for såvel efterspørgslen som udbuddet, herunder (ift. udbudssiden) aspekter omkring reservetilvækst, tilpasning af indvindingskapacitet og inddragelse af ikke-konventionelle ressourcer, jf. også senere i notatet. Side 4

5 1.3 IEA s scenarier for forbruget af fossile brændsler Til at perspektivere den fremtidige udvikling i indvindingen tages udgangspunkt i IEA s to scenarier fra WEO09: det såkaldte referencescenarie og et 450 ppm scenarie. Det bemærkes, at der er tale om scenarier for en fremtidig udvikling og ikke prognoser. Referencescenariet vil indebære voldsomme klimaændringer 4 mens 450 ppm scenariet giver ca. 50 pct. sandsynlighed for at holde den globale opvarmning på maksimalt 2 graders. I IEA s referencescenario forventes verdens energiforbrug efter et midlertidigt fald i 2009 pga. økonomisk krise at stige med samlet 40 pct. frem mod Det stigende energiforbrug drives først og fremmest af befolkningstilvækst og økonomisk vækst, som mere end opvejer tendensen til faldende energiintensitet (energiforbrug/bnp). Væksten i energiforbruget vil være stærkest i de store vækstøkonomier. Kina og Indiens energiforbrug forventes således tilsammen at tegne sig for 54 pct. af væksten i energiforbrug, hvilket indebærer, at Kina vil overhale USA som største energiforbruger inden 2015 (om end ikke per capita). OECDlandenes andel af det globale energiforbrug falder fra nuværende 48 pct. pct. til 37 pct. 5 Fossile brændsler (olie, gas og kul) vil dække størstedelen af tilvæksten i energiforbrug, således at fossile brændsler i 2030 dækker 80 pct. af det totale energiforbrug stort set samme andel som i dag (godt 81 pct.). Transportsektoren er den altovervejende drivkraft bag stigningen i olieforbruget, mens elproduktion er den primære drivkraft bag stigningen i kulforbruget samt gasforbruget. Det stigende olie- og gasforbrug forudsættes i høj grad dækket af øget produktion i Mellemøsten, mens det øgede kulforbrug primært dækkes af forøget produktion i særligt Kina og Indien. I store træk og undtaget effekten i 2009 og 2010 fra den økonomiske krise svarer væksten i såvel energiforbruget som fossile brændsler frem til 2030 til udviklingen det seneste tiår. Tabel 1.2. Globale bruttoenergiforbrug og forbrug af fossile brændsler Mtoe 1) ift ift Mtoe 1) Referencescenariet Olie % +22 % Gas % +42 % Kul % +53 % Andre % +50 % Energiforbrug % +40 % ppm scenariet Olie % +4 % Gas % +17 % Kul % -18 % Andre % +106 % Energiforbrug % +20 % ) Millioner tons olieækvivalenter. Kilde: IEA, World Energy Outlook 2009 (WEO09). 4 IEA vurderer, at referencescenariet fremskrevet til 2050 indebærer langsigtet stabilisering af drivhusgas koncentration i atmosfæren på omkring 1000 ppm, svarende til en gennemsnitlig global temperaturstigning på 6 grader, hvilket vil have voldsomme miljømæssige konsekvenser. 5 Vækstpotentialet for udviklingslandenes energiforbrug kan illustreres ved, at den gennemsnitlige kinesers energiforbrug i dag er en femtedel af den gennemsnitlige amerikaners. Side 5

6 I 450 ppm scenariet, hvor man med en ambitiøs klimaaftale begrænser CO2 udledninger frem mod 2030 markant, kommer dels en mærkbar energieffektivisering, dels en markant kraftigere vækst i atomkraft og vedvarende energi. Det gælder navnlig for perioden efter Fossile brændslers andel af energiforbruget reduceres til 77 pct. i 2020 og 68 pct. i Forbruget af fossile brændsler vil dog samlet set stige frem til omkring Kulforbruget reduceres mærkbart ift. referencescenariet, og i 2030 er tale om en halvering ift. referencescenariet i høj grad som følge af mindre kulforbrug i elproduktionen. Det bemærkes, at der grundet CO2 begrænsningen bl.a. sker substitution fra kul til gas, og samtidig spiller gas typisk en vigtig rolle som balancekraft ved voksende andel af fluktuerende VE i elproduktionen (f.eks. vind). Gas udgør en omtrent uændret andel af det globale energiforbrug (ca. 21 pct.). Regneeksempler med simple forlængelser af IEA s scenarier IEA s scenarier rækker frem til Udviklingen efter 2030 er imidlertid også væsentlig i forhold til problemstillingen om reserverne af fossile brændsler. Til illustration er derfor vist regneeksempler baseret på simple forlængelser af IEA s scenarier. Det skal understreges, at der alene er tale om simple regneeksempler som ikke bør ses som udtryk for et sammenhængende scenarie for perioden efter Notatet indeholder tre regneeksempler for, hvordan forbruget af de fossile brændsler kan udvikle sig efter Dels en forlængelse af IEA s referencescenarie, hvor det antages at væksten i forbruget fortsætter efter Dels en forlængelse af IEA s 450 ppm scenarie, hvor det antages at udviklingen i forbruget af fossile brændsler efter 2030 følger kravet til udviklingen i CO2-udledningen. Dels forlængelse af IEA s 450 ppm scenarie, hvor forbruget af fossile brændsler forudsættes at stabilisere sig fra og med Boks 1 (næste side) beskriver de anvendte forudsætninger. De to første regneeksempler kan ses som to ekstremer for, hvordan forbruget kan udvikle sig efter I det første tilfælde stiger forbruget af fossile brændsler som hidtil uden, at der sker afvigelse fra business as usual. Omvendt sker der i det andet tilfælde grundlæggende og omfangsrige ændringer af strukturen i energiforsyningen, som fører til en markant udfasning af de fossile brændsler efter Det tredje regneeksempel kan opfattes som et forløb, hvor CCS i et ambitiøst klimascenarie kommer til at spille en væsentlig rolle og dermed muliggør fortsat anvendelse af fossile brændsler på et vist niveau. Side 6

7 Boks 1. Tre regneeksempler for forbruget af fossile brændsler efter 2030 Boksen beskriver de anvendte forudsætninger for de tre regneeksempler for det globale forbrug af fossile brændsler efter A) Forlængelse af IEA s referencescenarie Dette er en simpel forlængelse af IEA s referencescenarie, hvor det forudsættes, at forbruget efter 2030 udvikler sig med de samme vækstrater som det var tilfældet i perioden Konkret vil det sige, at forbruget af olie, gas og kul stiger med hhv. 0,9 pct., 1,5 pct. og 1,9 pct. om året. Det indebærer, at forbruget af fossile brændsler i 2050 vil være 83 pct. over 2007-niveuaet (46 pct. for olie, 92 pct. for gas og 123 pct. for kul). I 2050 vil olie da udgøre 33 pct. af de fossile brændsler, gas 27 pct. og kul 40 pct. (mod 42, 26 hhv. 33 pct. i 2007). Med en vækst i det samlede energiforbrug på 1,5 pct. om året vil det samlede energiforbrug i 2050 være 87 pct. over 2007-niveauet, og fossile brændslers andel heraf vil være 79½ pct. (mod 81½ pct. i 2007). B) Forlængelse af IEA s 450 ppm scenarie svarende til CO2-forløb IEA angiver, at CO2-udledningerne fra energi i 450 ppm scenariet skal reduceres med ca. 3 pct. om året fra 2030 til 2050 (jf. tabel 5.1 i WEO09). Regneeksemplet forudsætter helt simpelt at denne reduktion overføres direkte til forbruget af hvert af de tre fossile brændsler efter Det indebærer, at forbruget af fossile brændsler i 2050 vil være 45 pct. under 2007-niveuaet (43 pct. for olie, 36 pct. for gas, 55 pct. for kul). Givet en årlig vækst i det samlede energiforbrug på godt ½ pct. fra 2030 (svarende til væksten fra 2020 til 2030), vil det samlede energiforbrug i 2050 være ca. 1/3 højere end i 2007, mens fossile brændslers andel heraf vil være reduceret til godt 1/3 (mod 81½ pct. i 2007 og 68 pct. i 2030). C) Forlængelse af IEA s 450 ppm scenarie med stabilisering af forbruget af fossile brændsler Regneeksemplet forudsætter helt simpelt, at forbruget af fossile brændsler stabiliseres fra og med 2030 (jf. tabel 1.2 ovenfor). Det kan ses som udtryk for, at CCS kommer til at spille en væsentlig rolle. IEA peger på, at CCS i et ambitiøst klimascenarie for alvor kan blive konkurrencedygtig fra omkring 2030, jf. figur 6.5 i WEO09. Det er vanskeligt at sige, hvor stor effekt (konkurrencedygtig) CCS teknologi vil kunne have på forbruget af fossile brændsler på længere sigt, herunder på fordelingen mellem olie, gas og kul. Det er muligt, at forbruget af fossile brændsler ikke mindst kul kan være væsentligt højere end implicit forudsat i regneeksemplet. Side 7

8 2. Olie 2.1 Konventionelle ressourcer En global ressourceopgørelse for olie er foretaget af USGS (United States Geological Survey). Opgørelsen omfatter såkaldt konventionel olie, som er flydende fossil olie, som produceres fra brønde i traditionel forstand, eller som indvindes som natural gas liquids (NGL), dvs. olie indvundet som kondensat ved naturgasproduktion. Opgørelsen omfatter kategorierne: produktion, reserver, reservetilvækst og efterforskningsressourcer: Produktion De allerede indvundne mængder betegnes produktion. Reserver De fremtidige, indvindelige mængder fra kendte felter der kan indvindes med eksisterende teknologi under nuværende og forventede økonomiske forudsætninger betegnes reserver. Reservetilvækst De fremtidige, indvindelige mængder fra kendte felter kan øges ved yderligere feltudbygning samt ved brug af nye teknologier. Dette bidrag benævnes reservetilvækst. Efterforskningsressourcer De fremtidige, indvindelige mængder fra endnu ikke anborede forekomster og endnu ikke kortlagte forekomster betegnes efterforskningsressourcer. Det skal understreges, at ressourceopgørelsen generelt er forbundet med stor usikkerhed, og at der eksempelvis hersker særlig stor usikkerhed om OPEC-landenes reserver pga. dårlige data og manglende transparens. I figur 2.1 nedenfor ses, at den akkumulerede produktion af olie udgør 179 mia. m 3 (1128 mia. tønder). Reserverne udgør 197 mia. m 3 (1241 mia. tønder), hvor hovedparten er placeret i Mellemøsten. Reservetilvæksten er estimeret til 64 mia. m 3 (402 mia. tønder), og efterforskningsressourcerne er opgjort til 128 mia. m 3 (805 mia. tønder). Det skal bemærkes, at bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer ifølge USGS er opgjort for perioden 1995 til Dvs. de er et bud på hvilken tilgang til reserverne der potentielt kan komme i denne periode. En længere horisont for opgørelsen af bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer må alt andet lige påregnes at øge størrelsen af disse mulige bidrag (idet usikkerheden knyttet hertil ligeledes må påregnes at stige markant). For perioden 1995 til 2003 har USG på grundlag af historiske data opgjort disse to kategoriers faktiske bidrag til tilgang i reserverne og sammenlignet dem med de skønnede bidrag for perioden 1995 til Det historisk opgjorte bidrag for olie er for kategorien reservetilvækst i overensstemmelse med den forventede stigning i det skønnede bidrag, mens det for gas er større end den forventede stigning i det skønnede bidrag. Derimod er det historisk opgjorte bidrag for efterforskningspotentialet både for olie og gas markant mindre end den forventede stigning i det skønnede bidrag. Ifølge USGS er årsagen til det lave, historisk opgjorte efterforskningspotentiale, at der i perioden dels har været begrænsede efterforskningsmuligheder i Irak, Iran og Libyen, dels har været politisk og økonomisk ustabilitet i Rusland og Central Asien, og dels har olieprisen været lav, hvilket har medført en lav efterforskningsaktivitet. I ressourceopgørelsen i WEO 2008 anvender IEA data fra IHS (tidligere Information Handling Services) for reserverne og USGS for reservetilvækst og efterforskningsressourcer. Side 8

9 Regneeksempel for forbrug ift. ressourcer af olie I dette delafsnit er gennemført et regneeksempel for udviklingen i olieforbruget frem til år Figur 2.1 viser de nuværende oliereserver og -ressourcer sammenholdt med det akkumulerede olieforbrug i de tre simple regneeksempler (jf. boks 1). Figur 2.1 Olieressourcer og scenarier 800 Olieressourcer og scenarier Olie i mia. m Efterforskningsressourcer Reservetilvækst Reserver Reserver & ressourcer Forbrug i ref. scenarie Forbrug i 450 ppmscenarie Forbrug i alternativt (CCS) 450 ppmscenarie Anm.: Bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer ifølge USGS er opgjort for perioden 1995 til Dvs. de er et bud på hvilken tilgang til reserverne der potentielt kan komme i denne periode. En længere horisont for opgørelsen af bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer må alt andet lige påregnes at øge størrelsen af disse mulige bidrag (idet usikkerheden knyttet hertil ligeledes må påregnes at stige markant). Kilder: IHS, USGS, IEA WEO09 samt egne beregninger. Frem til 2030 er det akkumulerede olieforbrug i IEA s 450 ppm scenarie blot 7 pct. lavere end i referencescenariet. Men udviklingstendensen i olieforbruget op til 2030 er dog væsentlig forskellig i de to scenarier, og der er væsentlig forskel på det samlede forbrug frem til 2050 (og efter 2050) i de tre regneeksempler som forlænger IEA s to scenarier. I referencescenariet svarer olieforbruget op til 2030 til omkring 60 pct. af de aktuelt opgjorte reserver. Med en fortsættelse af væksten i forbruget vil det samlede forbrug allerede før 2050 modsvare reserverne (som pt. opgjort). Videre vil ressourcerne som opgjort på nuværende tidspunkt ikke være tilstrækkelige ift. forbruget frem til I et 450 ppm regneeksempel, 6 Se afsnit 1.4 for en nærmere beskrivelse af regneeksemplerne. Side 9

10 hvor olieforbruget reduceres markant efter 2030, er reserverne og reservetilvæksten umiddelbart tilstrækkelige til at modsvare forbruget frem til omkring 2100, mens der i et CCS regneeksempel, hvor der kan opretholdes et vist olieforbrug efter 2030, opstår et pres på ressourcerne. Det skal understreges, at der i praksis vil være grænser for i hvilket tempo reserverne kan indvindes. Det gælder ikke mindst geologiske/teknologiske begrænsninger på den indvindingshastigheden der kan opnås for det enkelte oliefelt, men også de grænser som det på tidspunktet til rådighed værende produktionsudstyr (kapitalapparat) måtte indebære. En simpel sammenstilling af reserver/ressourcer med akkumuleret forbrug fremadrettet tager ikke højde for sådanne begrænsninger på indvindingshastigheden. Begrænsninger på indvindingen betyder, at der muligvis kan opstå et forsyningsmæssigt pres uagtet størrelsen af resterende reserver. 2.2 Olieproduktionskapacitet frem til 2030 Et spørgsmål er, om olieproduktionskapaciteten er tilstrækkelig til at dække den voksende efterspørgsel frem til I figur 2.2, som stammer fra WEO08, er referencescenariet opdelt i bidrag, der omfatter: Kondensat (NGL) ikke konventionel olie olie fra forøget indvinding olie fra felter, som forventes fundet olie fra felter, som forventes udbygget olie fra producerende felter Figur 2.2: Global olieproduktion i referencescenariet fordelt på kilder Kilde: IEA, WEO08 (figur 11.1) Af figur 2.2 fremgår, at produktionen fra de eksisterende felter forventes markant reduceret i prognoseperioden. Reduktionen i produktionen fra de eksisterende felter stiller krav til, at der bliver fundet nye felter samt sker en videreudbygning af de eksisterende felter. En gennemgang af de fremtidige produktionsmuligheder fra eksisterende felter er givet i særskilt notat, som gennemgår Peak Oil -problematikken. Side 10

11 I figur 2.3 nedenfor ses det, at det i referencescenariet forudsættes, at hovedparten af stigningen i produktionen frem mod 2030 kommer fra mellemøstlige OPEC-lande samt fra ikkekonventionel olie. Figur 2.3. Global olieproduktion i referencescenariet fordelt på regioner Kilde: IEA, WEO 2008 (figur 3.9) Ressourcerne er ifølge IEA tilstrækkelige til en sådan produktionsstigning, men det vil kræve yderligere investeringer, som det er uklart, om OPEC-landene er villige til at gennemføre. Produktionsprognoserne er således baseret på en antagelse om, at der vil blive investeret i øget udvindingskapacitet, når olieprisen eller rettere forventningerne til fremtidige oliepriser er væsentligt over de marginale omkostninger. IEA s forventning til olieprisen (WEO 2009) er, at den vil begynde at stige igen efter et kortvarigt fald fra 2008 til 2009 og nå $100/tønde i 2020 og $115/tønde i 2030 (2008-priser). Om de nødvendige investeringer vil blive foretaget ved udsigten til sådanne priser problematiseres af, at der ikke er fri adgang for internationale og kommercielle investorer i en række af de mest ressourcerige lande. 2.3 Oliereserverne historisk set En omfattende tidsserie af reserveopgørelser for verdens råolie (hvor kondensat (NGL) ikke er inkluderet) er udarbejdet af Oil and Gas Journal (OGJ). Figur 2.4 viser OGJ s opgørelser af verdens råoliereserver. Tidsserien dækker en periode på mere end 50 år. Opgørelsen blev udarbejdet første gang per 1. januar Side 11

12 Figur 2.4: Råoliereserver råolie, mia. tønder canadisk tjæresand globale konventionelle råoliereserver Kilde: Oil and Gas Journal. Det kan konstateres, at reserverne er vokset over tid, og at reserverne periodevis er konstante. 7 Det betyder, at der er foretaget en opskrivning af reserverne af samme størrelse eller stør- re end årets produktion. Når reserverne vokser over tid, skyldes det ikke kun, at der findes nye olieforekomster, men også at en voksende mængde kan indvindes fra kendte forekomster som følge af bl.a. teknologiudvikling og økonomiske forudsætninger. I midten af 80 erne blev oliemarkedet ustabilt på grund af en lavere oliepris og høje produktionsrater. Derfor indførte OPEC-landene i Mellemøsten produktionskvoter med henblik på at styre olieprisen. Kvotetildelingen for de enkelte OPEC-lande blev givet på baggrund af det enkelte lands reservetal. Det kan derfor ikke udelukkes, at der lå et vist incitament til at opgøre reserverne så positivt som muligt. Produktionskvoterne medførte, at nogle OPEC-lande opskrev deres reserver betydeligt, uden at der tilsyneladende var gjort nye fund. I perioden 1986 til 1990 blev de globale reserver af råolie således opskrevet fra omkring 700 mia. tønder til omkring 1000 mia. tønder. De globale råoliereserver blev igen opskrevet i 2003 ved at inkludere reserver for ikkekonventionelle olieforekomster af tjæresand i Canada, jf. figur 2.4. Reserverne af tjæresand i Canada er ifølge OGJ s opgørelse opgjort til omkring 175 mia. tønder. Heraf kan 35 mia. tønder indvindes i åbne brud, idet forekomsterne ikke ligger dybere end omkring 75 m, mens 140 mia. tønder kan produceres fra dybere liggende forekomster fra boringer ved hjælp af injektion af damp. Olieproduktionen fra tjæresand forventes øget fra 1,2 mio. tønder/dag i 2007 til 7 OGJ s opgørelse svarer ikke præcist til BP s opgørelse, men afvigelserne imellem de to sæt af opgørelser er forholdsvis små. Side 12

13 5,9 mio. tønder/dag i Prognosen for produktion af tjæresand er dog usikker på grund af de miljømæssige udfordringer hermed, især forbruget af vand og udledningen af CO 2. Side 13

14 2.4 Ikke-konventionelle ressourcer I ressourceopgørelsen i afsnit 2.1 og det tilhørende regneeksempel indgår kun såkaldt konventionel olie. De såkaldte ikke-konventionelle olieforekomster kan dog også medregnes i et fremtidigt indvindingspotentiale. Ikke-konventionel olie omfatter svær olie, ekstra svær olie, olie udvundet fra tjæresand, olieskifer, naturgas og kul. I figur 2.5 er vist ressourcer af konventionel olie og potentiale for indvinding af ikkekonventionel olie med tilhørende produktionsomkostninger. Figur 2.5: Langsigtet udbudskurve for olie Kilde: IEA, WEO 08 (figur 9.10) Figuren viser, at der er et stort potentiale for udvinding af ikke-konventionel olie på omkring milliarder tønder olie. De fleste forekomster af ikke-konventionel olie kan kun udnyttes ved behandling af meget store materialemængder. Desuden kræver indvinding af olie fra disse forekomster et større energiforbrug, og produktionen har derfor større økonomiske og miljømæssige omkostninger end produktion af konventionel olie. En væsentlig produktion vil derfor afhænge af robuste forventninger om, at den fremtidige oliepris mere varigt vil befinde sig på et tilpas højt niveau. Den teknologiske udvikling spiller også en vigtig rolle, da denne kan muliggøre en mere hensigtsmæssig og billigere produktion i fremtiden. Generelt set må formodes, at der er betydelige usikkerheder forbundet med investeringer i ikke-konventionel olie, hvilket umiddelbart vil presse kravet til afkastet i vejret. Her kan en kombination af forholdsvis store investeringer kombineret med betydelig usikkerhed om det langsigtede afkast tænkes at udgøre en særlig barriere. Med højere løbende omkostninger for ikke-konventionel olie er det f.eks. muligt at selv en kortere periode med et fald i olieprisen vil kunne mærkbart underminere det langsigtede afkast fra investeringer i ikke-konventionel olie. En særlig risikofaktor vil kunne være en situation hvor dominerende udbydere i det mindste midlertidigt har mulighed for at påvirke olieprisen. Videre betyder en større miljøpåvirkning, at der må vurderes at være større usikkerheder omkring fremtidig miljø- og klimalovgivning forbundet med ikke-konventionel olie fra f.eks. tjæresand, end det er tilfældet for konventionel olie. Herunder vil en øget udbredelse af CO2-regulering implicit kunne skubbe Side 14

15 omkostningskurven for ikke-konventionel olie opad. Og Canadas udvinding af olie fra tjæresand har eksempelvis været genstand for betydelig kritik i miljøkredse. Det må siges at være tvivlsomt hvor stor en del af de ikke-konventionelle ressourcer der reelt vil kunne udnyttes indenfor en nærmere årrække. I WEO08 forventer IEA således heller ikke noget signifikant bidrag fra ikke-konventionel olie før Samtidig må dog vurderes at der i et længere tidsperspektiv er et betydeligt potentiale, men der kan også peges på nogle barrierer for udnyttelse heraf. Potentielle prismæssige implikationer og overvejelser Figur 2.5 kan umiddelbart indikere, at olieprisen kunne forventes at stige ganske mærkbart i takt med at de konventionelle olieressourcer gradvist udtømmes, idet indvindingsomkostningerne for ikke-konventionel olie ligger væsentligt højere end for konventionel olie. Der er dog teoretisk gode argumenter for at forvente at en sådan bevægelse opad kurven i figur 2.5 allerede på forhånd vil blive indlejret i olieprisen. En forventning om markante prisstigninger vil således skabe et stærkt incitament til at udskyde indvinding indtil prisen er steget, hvilket da vil bidrage til at udjævne prisstigningerne. Dermed skulle olieprisen også komme til at indlejre den samlede knaphed på olie set over et langsigtet perspektiv. Det er dog langt fra sikkert, at disse teoretiske argumenter holder i praksis. Se boks 2 for en nærmere diskussion af prisfastsættelse af olie. Derudover skal der i forventningen til fremtidige priser tages højde for OPEC-landenes dominans på markedet og dermed mulighed for i det mindste midlertidigt at påvirke prisdannelsen. Der må formodes at være en betydelig usikkerhed forbundet med vurderingen af de langsigtede produktionsomkostninger for ikke-konventionel olie (jf. figur 2.5). IEA beskriver ikke nærmere grundlaget bag omkostningsskønne, og det er uklart f.eks. i hvilket omfang de f.eks. inddrager miljømæssige omkostninger, som kan tænkes pålagt producenten. 9 I det omfang disse skøn står til troende, vil det umiddelbart indebære, at der ved en tilstrækkelig oliepris eller rettere robust forventning til at der mere varigt vil være en sådan oliepris kan opstå et udbud som kan modsvare en betydelig efterspørgsel over en længere årrække. Boks 2. Overvejelser om implikationer for prisfastsættelse af olie Simplificerende kan siges at prisfastsættelsen på olie først og fremmest må påregnes at være bestemt af to sæt faktorer: (i) en klassisk udbuds/efterspørgsels-interaktion der isoleret set vil give en pris svarende til indvindingsomkostningerne for den del af produktionen, der er marginal i forhold til at imødekomme efterspørgslen; samt (ii) det forhold at man trækker på en ikke-fornybar ressource vil give anledning til en såkaldt ressourcerente i prisen på olie, som afspejler den samlede knaphed på olie set over et langsigtet perspektiv. Hertil kommer overvejelser om virkninger fra eventuel kartellignende adfærd fra dominerende udbydere. Ad (i): I forhold til interaktionen mellem udbud og efterspørgsel er det umiddelbart væsentligt at skelne mellem prisfølsomhederne på kort sigt og på længere sigt. På navnlig helt kort sigt må påregnes at der er forholdsvis begrænsede muligheder for at udvide olieindvindingen, svarende til en ganske prisuelastisk udbudskurve. (Dette med forbehold for eventuel kartellignende adfærd fra dominerende udbydere). Tilsvarende peger erfaringerne på, at olieefterspørgslen er ganske pris-uelastisk på kortere sigt. Kombinationen af forholdsvis pris-uelastisk udbud og ditto efterspørgsel kan på kortere sigt føre til betydelige udsving i markedsprisen uden større mængdemæssige effekter ved selv mindre forskyd- 8 WEO08, side Formodningen er at de ikke tager højde for miljømæssige omkostninger. Side 15

16 ninger i efterspørgsel eller udbud. (Her ses umiddelbart bort fra den stabiliserende rolle som lagre kan spille). Dette synes f.eks. at have gjort sig gældende i forbindelse med de kraftige olieprisstigninger i perioden op til sommeren På længere sigt vil produktionskapaciteten imidlertid kunne tilpasses, hvilket alt andet lige giver en langt større prisfølsomhed i udbudskurven. Med en længere tidshorisont vil det relevante koncept for udbudskurven være langsigtede indvindingsomkostninger, som tager højde for omkostningerne forbundet med det produktionsapparat der er til rådighed. Tilsvarende vil olieefterspørgslen være mere prisfølsom på længere sigt. Ad (ii): Den såkaldte ressourcerente afspejler, at olie (og andre fossile brændsler) økonomisk set er ikke-reproducerbare goder og dermed vil være forbundet med en grad af knaphed, som dikteres af den akkumulerede efterspørgsel i et længere perspektiv set i forhold til den ressource der er til rådighed. Det bemærkes, at en generel og robust forventning om kraftigt stigende priser på fossile brændsler på længere sigt i medfør af en stærk tiltagende ressourcemæssig knaphed principielt vil skabe et stærkt incitament til at udskyde indvindingen af kendte ressourcer, herunder udskyde investeringer i kapacitet til at indvinde sådanne ressourcer. En sådan udskydelse af indvindingen ville trække i retning af øget nutidig knaphed mod mindre fremtidig knaphed, og dermed samtidig modvirke grundlaget for at forvente kraftigt stigende priser. Det skal understreges, at sådanne overvejelser tager afsæt i forudsætningen om at der ligger en langsigtet økonomisk rationel adfærd til grund for ejernes forvaltning af ressourcen. I det omfang forvaltning af ressourcen hos en mærkbar andel af ejerne er dikteret af andre og mere kortsigtede forhold, 10 vil der kunne opstå situationer hvor en tiltagende ressourcemæssig knaphed over tid giver anledning til kraftige prisstigninger (dvs. udover en prisstigning der skaber en alminde- lig forrentning af ressourcen). I det omfang den generelle forventning til ressourcesituationen er en fremtidig rigelighed af indvindelige ressourcer må det dog forventes, at ressourcerenten presses ned (ultimativt mod nul). Samtidig skal bemærkes, at forwardpriser på olie (som dog maksimalt rækker et par år ud i fremtiden) i de seneste år i lighed med spotprisen har udvist betydelige udsving, og forwardpriser har i ganske vid udstrækning bevæget sig i takt med spotprisen for olie. Det kan i et vist omfang ses som en indikation på betydelig usikkerhed omkring forankringen af olieprisen på lidt længere sigt, og måske herunder en usikkerhed om hvilket langsigtet prisniveau som den fremtidige ressourcesituation vil tilsige. 10 Og givet at der er ikke-negligerbare omkostninger forbundet med at lagre olie (efter indvindingen). Side 16

17 3. Naturgas 3.1 Konventionelle ressourcer I ressourceopgørelsen for konventionel naturgas i WEO 2009 anvender IEA data fra IHS for reserverne og fra USGS for reservetilvækst og efterforskningspotentiale. Figur 3.1 nedenfor viser, at den akkumulerede produktion af naturgas udgør 66 billioner (10 12 ) m 3. Reserverne (proven) udgør 182 billioner m 3. De største kendte reserver findes i Rusland, Iran og Qatar, og reserverne i disse lande udgør over halvdelen af verdens gasreserver. Summen af skønnene for reservetilvækst og efterforskningsressourcer er opgjort til 223 billioner m 3. Figur 3.1: Naturgasressourcer (status primo 2009) Anm.: Bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer ifølge USGS er opgjort frem til Dvs. de er et bud på hvilken tilgang til reserverne der potentielt kan komme i denne periode. En længere horisont for opgørelsen af bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer må alt andet lige påregnes at øge størrelsen af disse mulige bidrag (idet usikkerheden knyttet hertil ligeledes må påregnes at stige markant). Kilde: IEA, WEO09 (baseret på IHS og USGS). Som for olien gælder, at ressourceopgørelsen generelt er forbundet med stor usikkerhed, herunder at der pga. manglende transparens og dårlige data hersker særlig stor usikkerhed om reserverne i bl.a. Mellemøsten. De samlede, tilbageværende naturgasressourcer udgør omkring 400 billioner m 3. Det bemærkes, at de tilbageværende energiressourcer af olie og naturgas således er af samme størrelse, idet 1000 m 3 naturgas energimæssigt svarer til omkring 1 m 3 olie. Regneeksempel for forbrug ift. ressourser af naturgas Figur 3.2 viser de nuværende gasreserver og -ressourcer sammenholdt med det akkumulerede gasforbrug i de tre simple regneeksempler for gasforbruget (jf. afsnit 1.4). Side 17

18 Figur 3.2: Naturgasressourcer og scenarier 600 Naturgasressourcer og scenarier 500 Naturgas i 1000 mia. m Efterforskningsres sourcer og reservetilvækst Reserver Reserver & ressourcer Forbrug i ref. scenarie Forbrug i 450 ppmscenarie Forbrug i alternativt (CCS) 450 ppmscenarie Anm.: Jævnfør anmærkning til figur 3.1. Bidragene reservetilvækst og efterforskningsressourcer er ifølge USGS er opgjort frem til 2025, og en længere horisont for opgørelsen af disse mulige bidrag må alt andet lige påregnes at øge størrelsen heraf (idet usikkerheden knyttet hertil ligeledes må påregnes at stige markant). Kilder: IEA, WEO09 samt egne beregninger. Det ses i figur 3.2, at presset på de hidtil fundne gasreserver og ressourcer ikke er så stort som det er tilfældet for olie (jf. figur 2.1), selv når der tages højde for den mulige fremtidige udvikling i forbruget. Dog gælder det også for gas, at forbruget i reference-regneeksemplet lægger pres på reserver og ressourcer inden år 2100, mens den kraftige udfasning af gas i 450 ppm regneeksemplet også her medfører, at reserverne alene modsvarer forbruget helt frem til I CCS regneeksemplet er reserver og ressourcer tilstrækkelige til at dække efterspørgslen frem til år Som for olie, gælder at der i praksis vil kunne være forskellige begrænsninger på den mulige indvindingshastighed, jf. afsnit Gasreserverne historisk set Parallelt til situationen for olie, er de opgjorte gasreserver vokset over tid. Dette ses i figur 3.3 nedenfor. Som for olien gælder, at når reserverne vokser over tid, skyldes det i vid udstrækning opskrivninger af den mængde kan indvindes fra kendte forekomster. Side 18

19 Figur 3.3: Gasreserverne historisk set mia. m3 år Gasreserver Simple R/P forhold (højre akse) Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Perspektiver for gasproduktionskapaciteten De forhold og problemstillinger der fremgår af afsnit 2.2 (for oliemarkedet) er i store træk også relevante i forhold til gas. Som for oliemarkedet gælder, at produktionsprognoserne er ganske følsomme overfor, om der investeres tilstrækkeligt i udvindingskapacitet. Indtil for ganske nylig har der været sat spørgsmålstegn ved, om producentlandene investerer nok i gasudvinding til at følge den forventede efterspørgsel. En uventet tilvækst i nordamerikansk gasproduktion kombineret med et generelt fald i efterspørgslen på grund af lavere global vækst, har dog dæmpet denne bekymring. Til forskel fra olie handles gas primært regionalt, da langt det meste gas stadig er rørført, hvilket begrænser distancerne, hvorover der transporteres gas. De tre hovedregioner er Nordamerika, Europa og Asien. Som udgangspunkt handles der primært indenfor disse regioner med Rusland (og Nordafrika) som primær leverandør til Europa, Canada som vigtigste leverandør til USA, og Mellemøsten som vigtigste leverandør til Asien-Stillehavsregionen. Fraværet af et egentligt globalt marked for gas betyder, at der ved en afbrydelse som følge af uheld, terror eller konflikter ikke er samme mulighed for at få forsyninger ad andre kanaler. I forhold til at opnå en diversificering af producent og transit spiller LNG (Liquified Natural Gas), dvs. gas på flydende og dermed søtransportabel form, en voksende rolle som alternativ til rørført gas. Afsidesliggende gasfelter kan nyttiggøres, og de regionale markeder kan forbindes, fordi LNG kan sejles derhen, hvor priserne er højst. Samtidig er transportskibene fly- Side 19

20 dende lagre af gas. På nuværende tidspunkt er LNG dog stadig en marginal ressource som følge af de omkostninger, som knytter sig til produktion og modtagelse af LNG. Den geografiske opdeling af gas-reserverne matcher i store træk de tre hovedregioner for forbruget når der tages højde for udnyttelsen af ikke-konventionel gas i USA, jf. nedenfor. På den baggrund synes umiddelbart ikke grund til at der skulle komme et væsentligt stigende behov for at udveksle gas mellem de tre hovedregioner og dermed et markant opbrud i strukturen med tre hovedregioner. 3.4 Ikke konventionelle ressourcer I ressourceopgørelsen i afsnit 3.1 og det tilhørende regneeksempel indgår kun såkaldt konventionel naturgas. Som for olie gælder, at de såkaldte ikke-konventionelle naturgasforekomster også kan medregnes i et fremtidigt indvindingspotentiale. I figur 3.4 er vist ressourcer af konventionel naturgas og potentiale for indvinding af ikkekonventionel naturgas med tilhørende produktionsomkostninger. 11 Figur 3.4: Langsigtet udbudskurve for gas Kilde: WEO09 (fig ) Figur 3.4 viser, at langt størstedelen af de kendte ressourcer er ikke-konventionelle, nemlig ca. 700 billioner m 3 af de knap 800 billioner m 3. Overvejelserne omkring perspektiverne for udnyttelsen af ikke-konventionel olie i afsnit 2.4 vil i store træk også gøre sig gældende ift. ikkekonventionel gas. I den sammenhæng kan dog bemærkes, at figur 3.4 sammenholdt med figur 2.5) viser, at for gas er meromkostningerne ved ikke-konventionelle ressourcer forholdsmæssigt mindre end gør sig gældende for olie, hvilket alt andet lige kunne ses som en indikation af lidt mindre barrierer for anvendelse af ikke-konventionel gas end for ikke-konventionel olie. 11 På figuren er vist en konventionel gasressource på omkring 55 billioner m 3, som er den lettest tilgængelige del af den samlede konventionelle ressource. Dermed er der ikke overensstemmelse mellem de konventionelle ressourcer opgjort i figur 3.4 og dem i afsnit 3.1, hvilket understreger, at der også er en vis usikkerhed hvad angår de samlede konventionelle gasressourcer. Side 20

21 Shale-gas En type ikke-konventionel gas som allerede er under produktion, og som er afbildet i figur 3.4, er shale-gas. Shale-gas er naturgas, som primært består af metan, og som er indeholdt i en bjergart, der klassificeres som skifer (shale). En forekomst af shale-gas er karakteriseret ved, at kildebjergart 12, segl 13 og reservoirbjergart 14 er samlet i samme bjergart, og at bjergarten har en meget lav permeabilitet (gennemstrømmelighed). For at brøndene kan opnå en tilstrækkelig produktivitet, udføres brøndene gennem reservoiret dels med lange horisontale sektioner, og dels opsprækkes bjergarten hydraulisk flere steder omkring brøndene således, at brøndenes kontaktareal til reservoiret øges markant. Dette kræver store mængder vand. Udviklingen af produktion fra forekomster af shale-gas er hovedsagelig foregået i USA, og i 2008 blev der i USA produceret 50 mia. m 3 shale-gas svarende til omkring 8 % af USA s samlede produktion. Proven reserverne for shale-gas blev for USA opskrevet med 50 % til over 600 mia. m 3 i begyndelsen af I figur 3.4 er potentialet for shale-gas angivet til omkring 175 billioner m 3. Firmaer, som har ekspertise indenfor indvinding af shale-gas, har også søgt om efterforskningslicenser i Danmark. 12 En kildebjergart er en bjergart, der indeholder så meget organisk materiale, at det under de rette temperatur- og trykforhold kan omdannes til olie eller gas. 13 Et segl er et overliggende tæt lag, som olien og gassen ikke kan passere igennem. 14 En reservoirbjergart er en porøs bjergart, som indeholder vand, olie eller gas i hulrummene mellem mineralkornene. Side 21

22 4. Kul 4.1 Globale kulreserver og ressourcer World Energy Council (WEC) udgav i 2007 et Survey of Energy Ressources med en oversigt over medlemslandenes påviste kulreserver (slut 2005) og kulressourcer opdelt i tre forskellige kultyper: Bituminous (inkl. Anthracite), Sub-bituminous og Lignite. WEC opererer med en opdeling på reserver og ressourcer, hvor: Proved reserves (påviste reserver), er den del af de påviste tilstedeværende mængder, der kan indvindes under nuværende og forventede økonomiske forudsætninger med eksisterende teknologi. Der er tale om mængder, der er målt og beregnet ud fra eksempelvis boringer. Estimated additional ressources recoverable er de estimerede yderligere indvindelige mængder, der er indikeret eller tolket (indicated og inferred) i uefterforskede områder af en kendt kulforekomst eller i en ukendt forekomst i kendte kulbærende områder. Det kan også være mængder tolket gennem kendskab til favorable geologiske betingelser. Spekulative mængder er ikke inkluderet. Det gælder for disse data, at det hovedsageligt er WEC s medlemslandes opgørelser, og at det er de pågældende landes tolkning af de førnævnte definitioner af reserve/ressource opgørelser. WEC nævner selv at de opgivne ressourcedata skal ses som den information, der er tilgængelig i de pågældende lande og skal ikke ses som en samlet opgørelse af de globale ressourcer. Til det kan nævnes, at i denne opgørelse er Kinas påviste reserver ikke fornyet siden Desuden er der ikke en opgørelse af landets yderligere indvindelige mængder, der må forventes at påvirke de globale ressourcer i en positiv retning. I figur 4.1 nedenfor ses, at der er påviste globale reserver på samlet set 426 mia. tons olie ækvivalenter (mia. toe) og en samlet indvindelig ressource på 896 mia. toe (hhv. 847 mia. tons kul og mia. tons kul) I dette notat er det valgt at addere landenes ressourcer. For mange af de datagivende lande er der et estimat for de yderligere tilstedeværende mængder men ikke for yderligere indvindelige mængder. Ud fra en forudsætning om at det kun er en procentdel af de tilstedeværende mængder, der kan indvindes, er de indvindelige mængder beregnet ud fra de tilstedeværende mængder med en faktor på hhv. 0,5, 0,55 og 0,63 for de tre kultyper bituminous, sub-bituminous og lignite. Dette svarer til en indvindingsgrad for en typisk kulmine, da man i kulminer ikke kan indvinde de totale tilstedeværende mængder, men må lade nogle kulsøjler stå til at bære taget i minen. I åbne kulgrave må det forventes at kunne udvinde stort set samt-lige mængder, og de får derved en større indvindingsgrad. Set ud fra de opgivne dybder for aflejringerne af de tre kultyper er der forudsat de ovenstående indvindingsgrader. Side 22

23 Figur 4.1: De globale kulressourcer Anm.: Mia. toe er udregnet på baggrund af opgørelser i tons. Bituminous er omregnet ved division med 1,5 og sub-bituminous og lignite er omregnet ved division med 3 på baggrund af BP s omregningsfaktorer. Kilde: Baseret på World Energy Council (2007) samt egne beregninger. Regneeksempel for forbrug ift. ressourcer af kul Som det var tilfældet i afsnit 2 og 3 for hhv. olie og gas, er der i dette afsnit gennemført et simpelt regneeksempel for udviklingen i kulforbruget frem til år Figur 4.2 viser den samlede kulproduktion i de tre illustrative scenarier sammenholdt med de nuværende reserver og ressourcer. I modsætning til regneeksemplerne mht. olie og gas, så viser regneeksemplet i figur 4.2, at reserverne og ressourcerne af kul ikke vil komme under pres inden år Selv en fortsat kraftigt stigende efterspørgsel efter kul som i forlængelsen af IEA s referencescenarie frem til 2100 vil ikke udtømme de hidtil fundne reserver og ressourcer. I 450 ppm-scenariet og det alternative 450 ppm-scenarie betyder den bratte udfasning af kul, at kun en meget lille andel af ressourcerne vil blive forbrugt. 16 Se afsnit 1.4 for en nærmere beskrivelse af regneeksemplerne. Side 23

24 Figur 4.2: Kulressourcer og scenarier Kulressourcer og scenarier Kul i Mtoe Efterforskningsres sourcer og reservetilvækst Reserver Reserver & ressourcer Forbrug i ref. scenarie Forbrug i 450 ppmscenarie Forbrug i alternativt (CCS) 450 ppmscenarie Kilder: WEO09 samt egne beregninger. En meget vigtig ubekendt faktor mht. den fremtidige efterspørgsel efter kul er, i hvor stor en grad CCS vinder frem, da CCS især vil være relevant for kulfyrede kraftværker. Dette er som nævnt i boks 1 forsøgt illustreret i det alternative 450 ppm-scenarie, hvor forbruget af de fossile brændsler forbliver på 2030-niveauet frem til år Det er dog reelt meget svært at sige noget om, hvor stor en effekt CCS kan have på kulefterspørgslen. Derfor kan man sagtens forestille sig, at efterspørgslen efter kul bliver langt højere end det er tilfældet i regneeksemplet i figur 4.2, hvis kul bliver næsten CO2-neutralt. BGR s ressourceangivelse I World Energy Outlook 2009 henviser IEA til reservetal fra BGR (Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe), hvor tallene adskiller sig væsentligt fra WEC. For stenkul er reserverne 728 mia. tons og de yderligere tilstedeværende ressourcer bliver opgjort til 15,6 billioner tons. For lignite er reserverne 269 mia. tons og 4,1 billioner tons yderligere tilstedeværende ressourcer. Til sammenligning udgør det globale kul forbrug i dag lidt under 7 mia. tons. BGR s opgørelser er ikke henvist nogen kilder, og det kan derfor ikke oplyses, hvorledes BGR har fundet frem til disse tal. Hvis disse meget store tal stemmer, er der ikke noget forsyningsproblem selv for referencescenariet langt ud i fremtiden. Forskellen på BGR s tal og WEC s tal ovenfor understreger den store usikkerhed der er i kulressourcerne. Disse usikkerheder kan især skyldes, at der pga. de relativt store reserver har været meget begrænset fokus på kulressourcerne hidtil. Side 24

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER

RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 27. august 2019 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer

Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer Baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Maj 2005 Materiale udarbejdet til workshop 29. oktober 2004 Revideret udgave, maj 2005 www.isbn: 87-7844-530-2 INDHOLDSOVERSIGT

Læs mere

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen

Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019 Virksomhedernes energiomkostninger >> Overblik over energipriser 2 >> Elprisen 2 >> Olieprisen 3 >> Kulprisen 4 >> Gasprisen 5 >> Eltariffer 5 >> Kvoteprisen 6 overblik Statistisk Det seneste kvartal har

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ

Økonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ Økonomisk analyse 2. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Asien producerer mest fjerkræ Efterspørgslen efter fjerkrækød med hovedvægt på

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen

Læs mere

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i

Læs mere

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler

Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

GRØN OMSTILLING VORES FÆLLES ANSVAR

GRØN OMSTILLING VORES FÆLLES ANSVAR GRØN OMSTILLING VORES FÆLLES ANSVAR UDGIVET AF OLIE GAS DANMARK - 2019 Olie og gas er en del af energitransitionen OLIE OG GAS I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Der er fortsat efterspørgsel efter olie og gas i

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse 14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Effekter af Energiaftalen

Effekter af Energiaftalen ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og

Læs mere

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 23. maj 2006 J nr. 004-439 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem

Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens reviderede klassifikationssystem 1 Resumé Af Danmarks olie- og gasproduktion 08 fremgår det, at der på baggrund af udviklingen i international praksis for opgørelse

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner

de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016

Læs mere

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring

Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring 1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND?

OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? 23. november 2005/MW Resumé: OLIEINDTÆGTER HVOR MEGET FÅR VI IND? Siden årtusindskiftet er statens indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen mangedoblet, og deres samfundsmæssige og statsfinansielle

Læs mere