I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre:"

Transkript

1 Afrapportering Netværksprojekt Formalia: Projektet Fremtidens lærer studieretningslæreren er et netværkssamarbejde mellem Slagelse Gymnasium, Århus Statsgymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. På hvert gymnasium har der været en projektklasse og klassens lærere med i projektet. Projektklassen var fra begyndelsen en 1.g, der nu afslutter 2.g. Studieretningerne i de tre projektklasser er forskellige. Projektet blev indledt i august 2010 på initiativ af ledelse fra de tre gymnasier. Selvom projektet officielt afsluttes nu, forestiller vi os at fortsætte netværket og projektet muligvis i en lidt anden form. Projektets formål: Formålet med projektet er, at ledelse og lærere udvikler kompetencer til at arbejde på tværs af fag i et netværkssamarbejde med den udvidede lærerrolle som fokus, herunder med særlig vægt på fremtidens lærer i studieretningsgymnasiet. Rammen er et forum for videndeling mellem ledelse og lærere primært og i sidste omgang også elever, ligesom inspiration udefra i form af oplægsholdere og erhvervsfolk. Formålet er at skabe høj motivation hos eleverne og derigennem øge fastholdelsen. Et af omdrejningspunkterne er arbejdet med innovative undervisningsformer, dels for at styrke motivationen hos eleverne og ramme en differentieret elevgruppe, dels som led i en bredere kompetenceudvikling sideløbende med den specifikt faglige læring. Når vi taler om den udvidede lærerrolle skal det forstås som en lærer, der ikke blot er faglærer, men også klasserumsleder, studieretningslærer og en lærer, der både forholder sig specifikt til læreplan, men også til det udvidede læringsrum, der integrerer rum uden for skolen og desuden inddrager og styrker en bredere vifte af elevkompetencer. Som projektet er skredet frem, har formålet gradvist flyttet sig mod det innovative fokus, idet vi her fandt en styrke i forhold til elevmotivationen. Indirekte mener vi også, at dette fokus er med til at styrke studieretningstoningen, idet de professionelle opdrag, eller indimellem de mimede professionelle opdrag, efterfølgende idegenerering, faglig tilrettelæggelse og udformning af produkt har mulighed for at styrke identiteten på studieretningen, idet anvendelsen af studieretningen bliver mere nærværende. Projektet har til formål at skabe bevidstgørelse om den udvidede lærerrolle afstedkommet af fokus på nye elevkompetencer på tre niveauer: ledelses-, lærer- og elevniveau. I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre: 1. Innovation i undervisningen (KIE-modellen, professionelle opdrag, anvendelsesorientering, skabelse af produkter)

2 2. Ny skriftlighed (minimum en opgave pr. fag pr. halve år skal erstattes af ny skriftlighedsopgaver; fx pod casts, formidling til folkeskoleelever, erhvervsliv m.m., udstillinger, instruktionsmanualer m.m..) 3. Studieplanen som aktivt redskab i undervisningen og mellem lærere som platform for etablering af videndeling. 4. Klasserumskultur; herunder hvordan den gode arbejdskultur kan tematiseres for eleverne, oprettelse af studiegrupper i klassen, faste møder om klassen ca. en gang pr. måned. Praktisk tilrettelæggelse Da projektet netop er et udviklingsprojekt med en stor grad af involvering mellem ledelse, lærere og elever, er der tilsvarende niveauer og samtænkning mellem disse i den praktiske tilrettelæggelse. Fælles styregruppemøder på ledelsesniveau: Ledelsesgruppen har afholdt møder ca. hver måned i hele projektperioden. Her er bl.a. foregået koordinering af de lokale forløb, nye milepæle i form af fælles netværksmøder, efteruddannelsesaktiviteter, økonomisk styring (herunder ansøgninger) og i særlig grad tilrettelæggelse af elevcamp. Møder mellem ledelse og lærere lokalt på skolerne: Ledelsen på den enkelte skole har i forbindelse med styregruppemøderne afholdt en række møder med lærerne lokalt på de tre skoler om nye forløb i projektet, justering af fokus for projektet, udvikling af ideer til det videre forløb og i særlig grad i forbindelse med udviklingen af en elevcamp. Mødefrekvensen har været lidt forskellig på de tre skoler, men har været betydelig højere end for klasser, der ikke er projektklasser. Fælles efteruddannelsesaktiviteter i netværket for lærere og ledelse: Udover projektets indledende kvalitetsseminar i 2010 (projektets afsæt var oprindelig skolernes kvalitetssystem) har der i projektperioden været afholdt tre større netværksmøder/-kurser, der dels har haft til formål at efteruddanne særligt i innovative undervisningsformer og også i klasserumsledelse, dels har haft til formål at etablere kontakter på tværs af de tre skoler, så der kunne udvikles fælles forløb i de enkelte fag og på tværs af fag. Dette med henblik på det givende i videndeling generelt, men også med henvisning til en fælles ramme om projektet. Netværksmøderne har været fordelt og udformet som følger:

3 Vejle august 2010: Netværket mødtes i to kursusdage med vægt på nogle af projektets indsatsområder: 1. Innovation 2. Klasserumskultur 3. Evaluering Hovedfokus var innovation i undervisningen med efterfølgende møder mellem faglærere fra de tre skoler, der i fællesskab udviklede konkrete projekter for deres klasser. En væsentlig del af mødets formål var, at der blev skabt kontakter på tværs af de tre lærergrupper, så en fælles ideudvikling kunne finde sted efterfølgende og løbende i projektperioden. Slagelse marts 2011: Vægt på den nye lærerrolle og læreren som (klasserums)leder med oplæg fra Steen Beck og samarbejde om nye fælles projekter for 2.g. Lærerne fra de tre skoler deltog sammen med lederne i dette éndagesseminar, hvor Steen Beck med afsæt i sine erfaringer fra projektet Mangfoldighed og fællesskab bl.a. gav lærergruppen konkrete værktøjer til diagnosticering af klasserumskultur og refleksioner over egen rolle i håndteringen af denne. Med dette som basis og udvidet mål i forhold til de kommende forløb på den enkelte skoler, så aftalte lærergrupperne fagvist fælles forløb til afvikling på den enkelte skole. Skælskør januar 2012: Mødet mellem lærere og ledelse fra de tre skoler havde til formål at udvikle den elevcamp, der skulle løbe af stablen i maj Lærerne idéudviklede over campens tema, arbejdsform, lærernes rolle, elevernes output m.m.. Mødet var af stor betydning for, at campen blev et fælles projekt mellem ledelse og lærere, således at den også kunne komme til at forløbe som en delvist integreret del af undervisningen i den række fag. Flere fag havde efter mødet i Skælskør til opgave at forberede eleverne på bestemte områder inden for fagene. KampagneCamp for lærere og elever i maj 2012: Kulminationen på hele projektforløbet var elevcampen i maj måned på Skælskør Vandrehjem, hvor ledelse fra de tre skoler samt elever og lærere fra de tre klasser mødtes om et stort innovationsprojekt (se bilag 1). Projektets formål var at lade eleverne stifte bekendtskab med et ægte innovationsforløb med et tilnærmelsesvist virkeligt og desuden professionelt opdrag, med fokus på anvendelse af akademiske kompetencer i en praktisk kontekst. Desuden med fokus på samarbejde på tværs af tre skoler med inddragelse af forskellige elevkompetencer og med klare deadlines for det færdige produkt.

4 Temaet for denne KampagneCamp var Sundhed, idet eleverne i 8 kampagnekontorer på tværs af de tre skoler skulle udarbejde en strategi for en sundhedskampagne for deres egen målgruppe og målrettet Sundhedsstyrelsen som aftager (se de tre briefs på bilag 2). To professionelle kampagnefolk fra reklamebureauet Wagawaga, Peter Andreas og Kaare Grundtvig, der begge har udarbejdet kampagner for Sundhedsstyrelsen, var oplægsholdere og facilitatorer på den tre dage lange Camp. Campen var organiseret med pit stops, dvs. skiftende oplæg (påfyldning) og idéudvikling/færdiggørelse af produkt. Dette arbejde med en række klare rammer for både proces og produkt. Produktet blev på 3.dagen vurderet af en dommerkomite bestående af de to kampagnefolk, en konsulent fra Sundhedsstyrelsen samt endnu en tekstforfatter fra reklamebranchen. Der var priser til bedste kampagnestrategi, bedste konceptuelle idé, bedste proces og en elevpris, som eleverne selv valgte. Ud over elevernes arbejde med kampagner og faciliteringen fra de to kampagnefolk fungerede klassernes lærere som mentorer og faglige ressourcepersoner for elevernes kampagnekontorer. Desuden havde lærerne i undervisningen op til givet eleverne forskellige teoretiske ståsteder, bl.a. inden for kommunikationsteori. Campen fungerede pga. de mange oplæg fra de to eksterne som en god sideløbende efteruddannelse af lærerne; oplæggene ramte både lærere og elever på én gang, dels i relation til elevernes konkrete elevproduktioner og dels i relation til en læringspraksis, dvs. de deltagende lærere lærte i høj grad også noget om deres egen ageren som innovationslærere i forhold til især facilitering, sparring og motivation af de grupper, de var tilknyttet (med reklamefolkene som mere professionelle konsulenter ). Samtidig var der et sideløbende lærerprogram med ekstern oplægsholder om innovation ved Dorrit Sørensen fra Metropol, ligesom lærerne interviewede hinanden med henblik på evaluering af projektet samt udvikling af ideer til det videre forløb. Nedenfor desuden eksempler på nogle af de konkrete innovationsforløb klasserne har været igennem i projektperioden: Matematik: Musik: - Projektet: Hvordan læses lærebogen, en udvikling af lærebogsmateriale til folkeskoleelever med vægt på kompleksitetsreduktion af vanskelig matematik og formidling til en anden målgruppe. Altså overordnet, hvorledes læses i og om matematik, samt hvorledes skrives i og om matematik. - Samarbejde med reklamebureau, der havde givet eleverne en konkret reklamespot for julemarked i Tivoli. Eleverne fik den rå spot uden lyd (inden den kom i TV) og udviklede lydsiden med en række benspænd fra bureauets side. - Flere af pod cast-afleveringer Engelsk:

5 - Diverse former for Cooperative Learning strukturer. Der ud over har eleverne arbejdet med at omskrive både horror-historier og Shakespeare og har afleveret via pod cast og har skrevet Macbeth om til nutidigt sprog og problematikker, hvilket de har dramatiseret for resten af klassen. Billedkunst og engelsk - Forløb om kvindebilleder på tværs til styrkelse af klassens studieretningsbevidsthed; praktiske parafraser af forskellige kvindebilleder (til udstilling) Historie: - Produktion af websites/wikis under emnet: Industrialiseringen. Se fx: https://sites.google.com/site/industrialiseringen2b2012/ Samfundsfag: - Forløb om kulturelle fællesskaber, afsluttende med undervisning for en folkeskoleklasse. Forløbet kørte samtidig som et projekt på tværs af skolenetværket. - Byudvikling i samarbejde med Slagelse kommune, hvor eleverne skulle udforme ideer til udvikling af byrummets infrastruktur mht. fysisk aktivitet, grønne områder, trafiksikkerhed, blandede boligformer, muligheder for kulturarrangementer mv. - Produktion af pod casts i forbindelse med projekt om social arv Dansk og matematik: - Kryptologi ; kryptering og kodet tekst; paralleller til støjkomposition. - Dansk og musik: Rapforløb; rapmusik, beats og tekst analyse og egenproduktion. Desuden forløb om folkeviser gammel tekst til ny melodi med klare benspænd. Analyse og egenproduktion. Samfundsfag og matematik: - I 2.g er der arbejdet med studieretningstoning, specielt i forhold til samfundsfag, hvor der er lavet parallelforløb omkring demokrati og økonomi. I matematik er førstnævnte udmøntet i arbejde med mandatfordelingsmetoder og statistisk testning af valgresultater. Mens der med hensyn til økonomi er arbejdet med modelleringsaspekter i matematik. På tværs af studieretningsfagene - Fagligt forankret studieretningsdag, hvor evaluering og samarbejdskompetencer var i centrum ud fra egenportrætter og selvfremstilling i forhold til internetprofilering

6 Projektets hovedresultater: Undervejs i projektforløbet har vi valgt at justere projektets fokus og indhold, og projektet er endt med et klarere fokus på innovation som udgangspunkt for netværkssamarbejdet og som udgangspunkt for toning af studieretningerne. Klasserumskultur og studieplanen, der også var dele af projektet fyldte mere i begyndelsen, fx ved dannelse af studiegrupper for eleverne og evaluering af trivsel og motivation i forbindelse med projektets forløb. Når vi løbende har valgt at skrue ned for den del af projektet og op for innovationsdelen, drejer det sig om, at udvikling af innovationsmetoder og gode innovationsprojekter i undervisningen har været langt mere krævende og omfangsrigt end først anslået. Vi har derfor været nødt til at give den del et større fokus. Ligeledes har vi oplevet, at innovation i undervisningen har et potentiale i relation til motivation af eleverne, variation i undervisningen og elevernes oplevelse af retning for den intellektuelle læring. Dvs. at fremtidens (studieretnings)lærer i høj grad også er en lærer med kompetencer i innovation og innovativ læring. Vi har ikke kun haft vellykkede innovationsforsøg, men har også oplevet en del udfordringer. Projektets største udfordring har nok været modsatrettede diskurser i elevgruppen og lærerkollegiet. Eleverne er mest trygge ved, at de lærer noget (det de skal bruge til eksamen), når læreren skriver på tavlen og de kan tage brugbare noter. De oplever stor motivation ved fx innovationsforløb, men er nervøse for graden af læring og har ikke altid selv forståelse for læringsniveauet og for den sekundære såvel som mere primære kompetenceudvikling. I lærergruppen er det ofte vanskeligt med nye projekter, fordi nye projekter per definition opleves som en trussel mod akademikerkulturen og det faglige niveau i undervisningen. Vi oplever, at der er tale om flere diskurser, der er temmelig modsatrettede: en diskurs, der fastholder en traditionel opfattelse af læring; herunder fag, elever, didaktik og en anden diskurs med lærere, der finder det vigtigt at eksperimentere med disse og finde nye veje, der matcher tidens kompetencebehov. Det kræver meget stærke lærere og en insisterende og stærk ledelse, når man sætter nye projekter i gang, der i den grad eksperimenterer med undervisningen. I den akademiske selvforståelse ligger også en nulfejlskultur, der spænder ben for virkelige projekter, hvor fejl og justeringer er naturligheder. Vores bedste svar er, at man skal blive ved at insistere og etablere fælles refleksioner over kulturen. Mere barske metoder kan også komme på tale. Nedenfor har vi beskrevet andre udfordringer og muligheder ved projektet: Udfordringer ved innovationsforløb er, at: - de er tidskrævende - de kræver stor mængde forberedelse

7 - almindelig opdelt undervisning gør det vanskeligt som ramme for kreativ proces og eksekvering. Blokdage er at foretrække i visse faser af projektet, særligt i start- og slutfasen - de kræver stor grad af facilitering fra lærerens side samt ganske veldefinerede benspænd. Man kan ikke være kreativ på kommando, men må have stillet nogle nye rammer op, der fodrer kreativiteten. Efteruddannelse af lærerne er afgørende. - ikke altid kan man få høj faglig standard til at gå hånd i hånd med de innovative forløb. Den optimale kombination af innovation og høj faglig standard skal udforskes mere. Derfor er det også vigtigt at gøre sig mange erfaringer turde afprøve forskellige forløb og have en høj grad af fælles refleksion over disse Forløbets muligheder: - det tætte samarbejde om udvikling af kerneydelsen mellem lærere og ledelse - det gode netværkssamarbejde bringer mange flere erfaringer og kulturer sammen. Lærere, elever og ledelse gør sig endnu mere umage og bliver tvunget til konstant at reflektere over kerneydelsen - store muligheder i området innovation, der handler om elevmotivation, kombinationen mellem akademisk viden og praksis, synlige resultater på læringsprocessen etc. - deltagelse i et sådant projekt er på en gang stærkt motiverende for både ledelse, lærere og elever. Der er meget sideløbende efteruddannelse i det uformelle som formelle arbejde med at formulere mere og mere målrettede projekter. - campen som mødested er fuld af muligheder; kampagnestrategien som ramme, krav om færdigt produkt, en stærkt faciliteret form og mødet mellem tre skolers elev- og lærergrupper er nogle af de mange styrker ved formen - kampagnestrategien er generelt en meget brugbar ramme for AT og innovation, idet kampagnestrategien har et professionelt opdrag, stiller krav om konceptuel idé, indeholder en helt afgørende kreativ proces, hvor man skal idéudvikle og prioritere sammen og ikke kritisere, udvikle et nyt produkt, der skal formidles på en særlig måde til en særlig målgruppe. Vi kan i den grad anbefale at man arbejder videre med kampagnestrategien som en slags prototype for AT og innovationsforløb, men sådan set også andre innovationsforløb. Evaluering af projektet og forslag til opfølgning: Vi har især det første år af projektperioden løbende evalueret projektet dels gennem anonyme elevevalueringer, dels gennem konstante mundtlige evalueringer fra lærerside. Meldingen var generelt, at eleverne oplevede stor motivation i de innovative forløb, men at de var lidt i tvivl om, hvilke kompetencer/hvilken læring, det bragte med sig. Ligeledes var meldingen fra lærerside. Nogle af projekterne blev evalueret rigtig godt, andre svagere. Konklusionen på evalueringerne er bl.a., at i de projekter, hvor der har været et klart professionelt opdrag, en klar produktplan og et meget specifikt fagligt fokus er de mest vellykkede. Det er vanskeligt i alle led af en innovativ proces at lege et opdrag, en proces og eksekveringen. Elevcampen har for alle været det absolutte klimaks. Her lykkes det meste: kombinationen mellem det akademiske niveau, de innovative metoder, at mange elevkompetencer kom i spil og at alle oplevede at komme i mål. Både elever, lærere og ledelse

8 oplevede at komme løftet derfra, idet alle nu havde oplevet et ægte og succesfuldt innovationsforløb, der i øvrigt ville være den optimale ramme om et AT-forløb. Det var desuden tydeligt, at de involverede lærere havde en ny opfattelse af, hvad det at arbejde i en innovativ proces mere konkret krævede af deres rolle og kompetencer. Når et sådant projekt igangsættes er det vigtigt med en stor grad af samarbejde mellem lærere og ledelse. Et udviklingsprojekt har efter vores overbevisning bedst chance for at blive succesfuldt og forankret, hvis der er et ansvarsfuldt samarbejde om det og hvis både ledelse og lærere er enige om det. Lokalt har der været forskel på graden af dette samarbejde, men alle tre steder har samarbejdet været frugtbart. Netværket mellem de tre skoler har umiddelbart fungeret bedst på ledelsesniveau. Det har været en absolut styrke at kunne udvikle ideerne sammen, være et reelt ledelsesteam om et sådant udviklingsprojekt. Det har været interessant på det niveau at videndele mellem tre forskellige kulturer på de tre skoler. Det har været overraskende, hvor meget tid, der reelt skulle bruges på projektet fra ledelsesside. Når der har været netværksmøder har samarbejdet mellem lærergrupperne på de tre skoler også fungeret optimalt de har udviklet forløb sammen og har der fungeret som et godt team. Det er dog rigtig vanskeligt at opretholde en videndeling kun på virtuel basis og de etablerede netværker er gledet lidt fra hinanden i de mellemliggende perioder for igen at få liv ved næste fysiske møde. Konklusionen kan være, at der skal være klarere rammer for det virtuelle møde, eller at der skal etableres endnu flere fysiske møder, da det er her den egentlige videndeling og fælles idegenerering sker. Det kan også have været af betydning, at de involverede klasser ikke har haft helt samme studieretningsfag. På elevniveau blev samarbejdet mellem de tre skoler først for alvor realiseret ved campen, hvor eleverne mødtes. Her oplevede de dels at have en fælles referenceramme om de innovative metoder, dels at kunne byde ind med forskellige kompetencer med reference til de tre forskellige studieretninger. Hvordan kan et sådant projekt blive en succes: 1. Der bør være nogle konkrete milepæle; fx i form af en camp 2. Netværker bør dels defineres meget klart, når det er virtuelt, dels organiseres om en række fysiske møder 3. Der skal tildeles timer til projektet, så lærere oplever en god arbejdsramme om projektet 4. Lærere og ledelse skal i fællesskab føle sig ansvarlige for alle faser af projektet og derfor være i tæt samarbejde hele vejen igennem forløbet 5. Når innovative projekter skal lykkes, bør der være reelle eller godt mimede professionelle opdrag og heraf aftagere, desuden en klar facilitering med konkrete benspænd undervejs 6. Projektperioder bør delvist organiseres som blokdage Vi mener desuden, der ligger nogle væsentlige opgaver foran os:

9 1. At definere endnu mere præcise elevkompetencer, herunder innovationskompetencer. Nogle foreløbige bud kunne være: Risikovillighed, målrettethed, kreativitet, anvendelse af akademisk viden, omsættelse af viden til praksis. Desuden en diskussion af, hvordan disse kompetencer værdsættes og bedømmes, også til eksamen. 2. At skabe afsæt for en større kulturforandring i lærerkollegiet, hvor det at arbejde innovativt ikke opleves som en modsætning til akademisk tænkning, men hvor dele af den innovative tænkning til tider erstatter den kritiske tænkning man bør kunne veksle mellem de forskellige former for tænkning og vi oplever nærmest, at der er tale om et paradigmeskift. For at skabe en sådan kulturforandring må man nok skrue på mange forskellige knapper på én gang: - efteruddannelsesinitiativer - videndeling internt i lærergruppen - igangsættelse af mange små projekter - lej en innovationsnisse, så andre lærere kan komme trygt i gang - ledelsesinvolvering i den almindelige undervisning: det kan tages op på MUS, på pædagogiske dage, faggruppemøder, teammøder, man kan holde møder med forskellige grupper af andre lærere og igennem lokale arbejdstidsaftaler også initiere sådanne projekter evt. lade lærere selv udarbejde strategier for, hvordan undervisningen kan udvikle sig og tilpasse sig samfundets nye behov, dvs. generelt tematisere innovation og nye kompetencer i mange sammenhænge Budget: Se vedhæftede bilag. Afrapportering foretaget af: Kim Thomsen Lars Nordam Mette Trangbæk Hammer

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Det udvidede klasserum Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Vejen til Det udvidede klasserum Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta

INNOVATIONSFABRIKKEN. ved Kirsten Lauta INNOVATIONSFABRIKKEN ved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig myndighed.

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE

FÆLLESSKABER FOR ALLE FÆLLESSKABER FOR ALLE 2014-2015 PÆDAGOGISKE ILDSJÆLE LÆRINGSUGER TEMATISEREDE LÆRINGSDAGE LÆRINGSUGER FOR NYE INKLUSIONSVEJLEDERE LOKALE LÆRINGSFORLØB OG PROJEKTER NETVÆRK FOR INKLUSIONSVEJLEDERE AKTIONSLÆRING

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

KLAR-PARAT-STUDIERETNING

KLAR-PARAT-STUDIERETNING KLAR-PARAT-STUDIERETNING På Odder Gymnasium udvikler vi stærke studieretninger via delt lederskab og målrettet fokus på den enkelte elev hele skolen er med Udvikling af stærke studieretninger kræver både

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål:

Mål Forløbet blev iværksat som en videreudvikling af konsulentuddannelsen med flersidede mål: Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: 4. december 2012 Dokumentnr.: Afsender: Vedrørende: Innovationskraft... et praksisforløb for konsulenter - evalueringsnotat Notat sendes/sendt til: Direktionen

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 Stx. Hf. Hhx. Htx Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Læringsarkitekt og underviser

Læringsarkitekt og underviser Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations

Læs mere

Viborg Handelsgymnasium

Viborg Handelsgymnasium Udviklingsprojekt A: Klasserumskultur, inklusion og fraværsbekæmpelse i 1. semester. Viborg Handelsgymnasium 1 Projektmål Formålet med projektet er at sikre, at eleverne på HHX får et godt læringsmiljø

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere