I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre:"

Transkript

1 Afrapportering Netværksprojekt Formalia: Projektet Fremtidens lærer studieretningslæreren er et netværkssamarbejde mellem Slagelse Gymnasium, Århus Statsgymnasium og Sankt Annæ Gymnasium. På hvert gymnasium har der været en projektklasse og klassens lærere med i projektet. Projektklassen var fra begyndelsen en 1.g, der nu afslutter 2.g. Studieretningerne i de tre projektklasser er forskellige. Projektet blev indledt i august 2010 på initiativ af ledelse fra de tre gymnasier. Selvom projektet officielt afsluttes nu, forestiller vi os at fortsætte netværket og projektet muligvis i en lidt anden form. Projektets formål: Formålet med projektet er, at ledelse og lærere udvikler kompetencer til at arbejde på tværs af fag i et netværkssamarbejde med den udvidede lærerrolle som fokus, herunder med særlig vægt på fremtidens lærer i studieretningsgymnasiet. Rammen er et forum for videndeling mellem ledelse og lærere primært og i sidste omgang også elever, ligesom inspiration udefra i form af oplægsholdere og erhvervsfolk. Formålet er at skabe høj motivation hos eleverne og derigennem øge fastholdelsen. Et af omdrejningspunkterne er arbejdet med innovative undervisningsformer, dels for at styrke motivationen hos eleverne og ramme en differentieret elevgruppe, dels som led i en bredere kompetenceudvikling sideløbende med den specifikt faglige læring. Når vi taler om den udvidede lærerrolle skal det forstås som en lærer, der ikke blot er faglærer, men også klasserumsleder, studieretningslærer og en lærer, der både forholder sig specifikt til læreplan, men også til det udvidede læringsrum, der integrerer rum uden for skolen og desuden inddrager og styrker en bredere vifte af elevkompetencer. Som projektet er skredet frem, har formålet gradvist flyttet sig mod det innovative fokus, idet vi her fandt en styrke i forhold til elevmotivationen. Indirekte mener vi også, at dette fokus er med til at styrke studieretningstoningen, idet de professionelle opdrag, eller indimellem de mimede professionelle opdrag, efterfølgende idegenerering, faglig tilrettelæggelse og udformning af produkt har mulighed for at styrke identiteten på studieretningen, idet anvendelsen af studieretningen bliver mere nærværende. Projektet har til formål at skabe bevidstgørelse om den udvidede lærerrolle afstedkommet af fokus på nye elevkompetencer på tre niveauer: ledelses-, lærer- og elevniveau. I arbejdet med den nye lærerrolle fokuserer projektet på fire parametre: 1. Innovation i undervisningen (KIE-modellen, professionelle opdrag, anvendelsesorientering, skabelse af produkter)

2 2. Ny skriftlighed (minimum en opgave pr. fag pr. halve år skal erstattes af ny skriftlighedsopgaver; fx pod casts, formidling til folkeskoleelever, erhvervsliv m.m., udstillinger, instruktionsmanualer m.m..) 3. Studieplanen som aktivt redskab i undervisningen og mellem lærere som platform for etablering af videndeling. 4. Klasserumskultur; herunder hvordan den gode arbejdskultur kan tematiseres for eleverne, oprettelse af studiegrupper i klassen, faste møder om klassen ca. en gang pr. måned. Praktisk tilrettelæggelse Da projektet netop er et udviklingsprojekt med en stor grad af involvering mellem ledelse, lærere og elever, er der tilsvarende niveauer og samtænkning mellem disse i den praktiske tilrettelæggelse. Fælles styregruppemøder på ledelsesniveau: Ledelsesgruppen har afholdt møder ca. hver måned i hele projektperioden. Her er bl.a. foregået koordinering af de lokale forløb, nye milepæle i form af fælles netværksmøder, efteruddannelsesaktiviteter, økonomisk styring (herunder ansøgninger) og i særlig grad tilrettelæggelse af elevcamp. Møder mellem ledelse og lærere lokalt på skolerne: Ledelsen på den enkelte skole har i forbindelse med styregruppemøderne afholdt en række møder med lærerne lokalt på de tre skoler om nye forløb i projektet, justering af fokus for projektet, udvikling af ideer til det videre forløb og i særlig grad i forbindelse med udviklingen af en elevcamp. Mødefrekvensen har været lidt forskellig på de tre skoler, men har været betydelig højere end for klasser, der ikke er projektklasser. Fælles efteruddannelsesaktiviteter i netværket for lærere og ledelse: Udover projektets indledende kvalitetsseminar i 2010 (projektets afsæt var oprindelig skolernes kvalitetssystem) har der i projektperioden været afholdt tre større netværksmøder/-kurser, der dels har haft til formål at efteruddanne særligt i innovative undervisningsformer og også i klasserumsledelse, dels har haft til formål at etablere kontakter på tværs af de tre skoler, så der kunne udvikles fælles forløb i de enkelte fag og på tværs af fag. Dette med henblik på det givende i videndeling generelt, men også med henvisning til en fælles ramme om projektet. Netværksmøderne har været fordelt og udformet som følger:

3 Vejle august 2010: Netværket mødtes i to kursusdage med vægt på nogle af projektets indsatsområder: 1. Innovation 2. Klasserumskultur 3. Evaluering Hovedfokus var innovation i undervisningen med efterfølgende møder mellem faglærere fra de tre skoler, der i fællesskab udviklede konkrete projekter for deres klasser. En væsentlig del af mødets formål var, at der blev skabt kontakter på tværs af de tre lærergrupper, så en fælles ideudvikling kunne finde sted efterfølgende og løbende i projektperioden. Slagelse marts 2011: Vægt på den nye lærerrolle og læreren som (klasserums)leder med oplæg fra Steen Beck og samarbejde om nye fælles projekter for 2.g. Lærerne fra de tre skoler deltog sammen med lederne i dette éndagesseminar, hvor Steen Beck med afsæt i sine erfaringer fra projektet Mangfoldighed og fællesskab bl.a. gav lærergruppen konkrete værktøjer til diagnosticering af klasserumskultur og refleksioner over egen rolle i håndteringen af denne. Med dette som basis og udvidet mål i forhold til de kommende forløb på den enkelte skoler, så aftalte lærergrupperne fagvist fælles forløb til afvikling på den enkelte skole. Skælskør januar 2012: Mødet mellem lærere og ledelse fra de tre skoler havde til formål at udvikle den elevcamp, der skulle løbe af stablen i maj Lærerne idéudviklede over campens tema, arbejdsform, lærernes rolle, elevernes output m.m.. Mødet var af stor betydning for, at campen blev et fælles projekt mellem ledelse og lærere, således at den også kunne komme til at forløbe som en delvist integreret del af undervisningen i den række fag. Flere fag havde efter mødet i Skælskør til opgave at forberede eleverne på bestemte områder inden for fagene. KampagneCamp for lærere og elever i maj 2012: Kulminationen på hele projektforløbet var elevcampen i maj måned på Skælskør Vandrehjem, hvor ledelse fra de tre skoler samt elever og lærere fra de tre klasser mødtes om et stort innovationsprojekt (se bilag 1). Projektets formål var at lade eleverne stifte bekendtskab med et ægte innovationsforløb med et tilnærmelsesvist virkeligt og desuden professionelt opdrag, med fokus på anvendelse af akademiske kompetencer i en praktisk kontekst. Desuden med fokus på samarbejde på tværs af tre skoler med inddragelse af forskellige elevkompetencer og med klare deadlines for det færdige produkt.

4 Temaet for denne KampagneCamp var Sundhed, idet eleverne i 8 kampagnekontorer på tværs af de tre skoler skulle udarbejde en strategi for en sundhedskampagne for deres egen målgruppe og målrettet Sundhedsstyrelsen som aftager (se de tre briefs på bilag 2). To professionelle kampagnefolk fra reklamebureauet Wagawaga, Peter Andreas og Kaare Grundtvig, der begge har udarbejdet kampagner for Sundhedsstyrelsen, var oplægsholdere og facilitatorer på den tre dage lange Camp. Campen var organiseret med pit stops, dvs. skiftende oplæg (påfyldning) og idéudvikling/færdiggørelse af produkt. Dette arbejde med en række klare rammer for både proces og produkt. Produktet blev på 3.dagen vurderet af en dommerkomite bestående af de to kampagnefolk, en konsulent fra Sundhedsstyrelsen samt endnu en tekstforfatter fra reklamebranchen. Der var priser til bedste kampagnestrategi, bedste konceptuelle idé, bedste proces og en elevpris, som eleverne selv valgte. Ud over elevernes arbejde med kampagner og faciliteringen fra de to kampagnefolk fungerede klassernes lærere som mentorer og faglige ressourcepersoner for elevernes kampagnekontorer. Desuden havde lærerne i undervisningen op til givet eleverne forskellige teoretiske ståsteder, bl.a. inden for kommunikationsteori. Campen fungerede pga. de mange oplæg fra de to eksterne som en god sideløbende efteruddannelse af lærerne; oplæggene ramte både lærere og elever på én gang, dels i relation til elevernes konkrete elevproduktioner og dels i relation til en læringspraksis, dvs. de deltagende lærere lærte i høj grad også noget om deres egen ageren som innovationslærere i forhold til især facilitering, sparring og motivation af de grupper, de var tilknyttet (med reklamefolkene som mere professionelle konsulenter ). Samtidig var der et sideløbende lærerprogram med ekstern oplægsholder om innovation ved Dorrit Sørensen fra Metropol, ligesom lærerne interviewede hinanden med henblik på evaluering af projektet samt udvikling af ideer til det videre forløb. Nedenfor desuden eksempler på nogle af de konkrete innovationsforløb klasserne har været igennem i projektperioden: Matematik: Musik: - Projektet: Hvordan læses lærebogen, en udvikling af lærebogsmateriale til folkeskoleelever med vægt på kompleksitetsreduktion af vanskelig matematik og formidling til en anden målgruppe. Altså overordnet, hvorledes læses i og om matematik, samt hvorledes skrives i og om matematik. - Samarbejde med reklamebureau, der havde givet eleverne en konkret reklamespot for julemarked i Tivoli. Eleverne fik den rå spot uden lyd (inden den kom i TV) og udviklede lydsiden med en række benspænd fra bureauets side. - Flere af pod cast-afleveringer Engelsk:

5 - Diverse former for Cooperative Learning strukturer. Der ud over har eleverne arbejdet med at omskrive både horror-historier og Shakespeare og har afleveret via pod cast og har skrevet Macbeth om til nutidigt sprog og problematikker, hvilket de har dramatiseret for resten af klassen. Billedkunst og engelsk - Forløb om kvindebilleder på tværs til styrkelse af klassens studieretningsbevidsthed; praktiske parafraser af forskellige kvindebilleder (til udstilling) Historie: - Produktion af websites/wikis under emnet: Industrialiseringen. Se fx: https://sites.google.com/site/industrialiseringen2b2012/ Samfundsfag: - Forløb om kulturelle fællesskaber, afsluttende med undervisning for en folkeskoleklasse. Forløbet kørte samtidig som et projekt på tværs af skolenetværket. - Byudvikling i samarbejde med Slagelse kommune, hvor eleverne skulle udforme ideer til udvikling af byrummets infrastruktur mht. fysisk aktivitet, grønne områder, trafiksikkerhed, blandede boligformer, muligheder for kulturarrangementer mv. - Produktion af pod casts i forbindelse med projekt om social arv Dansk og matematik: - Kryptologi ; kryptering og kodet tekst; paralleller til støjkomposition. - Dansk og musik: Rapforløb; rapmusik, beats og tekst analyse og egenproduktion. Desuden forløb om folkeviser gammel tekst til ny melodi med klare benspænd. Analyse og egenproduktion. Samfundsfag og matematik: - I 2.g er der arbejdet med studieretningstoning, specielt i forhold til samfundsfag, hvor der er lavet parallelforløb omkring demokrati og økonomi. I matematik er førstnævnte udmøntet i arbejde med mandatfordelingsmetoder og statistisk testning af valgresultater. Mens der med hensyn til økonomi er arbejdet med modelleringsaspekter i matematik. På tværs af studieretningsfagene - Fagligt forankret studieretningsdag, hvor evaluering og samarbejdskompetencer var i centrum ud fra egenportrætter og selvfremstilling i forhold til internetprofilering

6 Projektets hovedresultater: Undervejs i projektforløbet har vi valgt at justere projektets fokus og indhold, og projektet er endt med et klarere fokus på innovation som udgangspunkt for netværkssamarbejdet og som udgangspunkt for toning af studieretningerne. Klasserumskultur og studieplanen, der også var dele af projektet fyldte mere i begyndelsen, fx ved dannelse af studiegrupper for eleverne og evaluering af trivsel og motivation i forbindelse med projektets forløb. Når vi løbende har valgt at skrue ned for den del af projektet og op for innovationsdelen, drejer det sig om, at udvikling af innovationsmetoder og gode innovationsprojekter i undervisningen har været langt mere krævende og omfangsrigt end først anslået. Vi har derfor været nødt til at give den del et større fokus. Ligeledes har vi oplevet, at innovation i undervisningen har et potentiale i relation til motivation af eleverne, variation i undervisningen og elevernes oplevelse af retning for den intellektuelle læring. Dvs. at fremtidens (studieretnings)lærer i høj grad også er en lærer med kompetencer i innovation og innovativ læring. Vi har ikke kun haft vellykkede innovationsforsøg, men har også oplevet en del udfordringer. Projektets største udfordring har nok været modsatrettede diskurser i elevgruppen og lærerkollegiet. Eleverne er mest trygge ved, at de lærer noget (det de skal bruge til eksamen), når læreren skriver på tavlen og de kan tage brugbare noter. De oplever stor motivation ved fx innovationsforløb, men er nervøse for graden af læring og har ikke altid selv forståelse for læringsniveauet og for den sekundære såvel som mere primære kompetenceudvikling. I lærergruppen er det ofte vanskeligt med nye projekter, fordi nye projekter per definition opleves som en trussel mod akademikerkulturen og det faglige niveau i undervisningen. Vi oplever, at der er tale om flere diskurser, der er temmelig modsatrettede: en diskurs, der fastholder en traditionel opfattelse af læring; herunder fag, elever, didaktik og en anden diskurs med lærere, der finder det vigtigt at eksperimentere med disse og finde nye veje, der matcher tidens kompetencebehov. Det kræver meget stærke lærere og en insisterende og stærk ledelse, når man sætter nye projekter i gang, der i den grad eksperimenterer med undervisningen. I den akademiske selvforståelse ligger også en nulfejlskultur, der spænder ben for virkelige projekter, hvor fejl og justeringer er naturligheder. Vores bedste svar er, at man skal blive ved at insistere og etablere fælles refleksioner over kulturen. Mere barske metoder kan også komme på tale. Nedenfor har vi beskrevet andre udfordringer og muligheder ved projektet: Udfordringer ved innovationsforløb er, at: - de er tidskrævende - de kræver stor mængde forberedelse

7 - almindelig opdelt undervisning gør det vanskeligt som ramme for kreativ proces og eksekvering. Blokdage er at foretrække i visse faser af projektet, særligt i start- og slutfasen - de kræver stor grad af facilitering fra lærerens side samt ganske veldefinerede benspænd. Man kan ikke være kreativ på kommando, men må have stillet nogle nye rammer op, der fodrer kreativiteten. Efteruddannelse af lærerne er afgørende. - ikke altid kan man få høj faglig standard til at gå hånd i hånd med de innovative forløb. Den optimale kombination af innovation og høj faglig standard skal udforskes mere. Derfor er det også vigtigt at gøre sig mange erfaringer turde afprøve forskellige forløb og have en høj grad af fælles refleksion over disse Forløbets muligheder: - det tætte samarbejde om udvikling af kerneydelsen mellem lærere og ledelse - det gode netværkssamarbejde bringer mange flere erfaringer og kulturer sammen. Lærere, elever og ledelse gør sig endnu mere umage og bliver tvunget til konstant at reflektere over kerneydelsen - store muligheder i området innovation, der handler om elevmotivation, kombinationen mellem akademisk viden og praksis, synlige resultater på læringsprocessen etc. - deltagelse i et sådant projekt er på en gang stærkt motiverende for både ledelse, lærere og elever. Der er meget sideløbende efteruddannelse i det uformelle som formelle arbejde med at formulere mere og mere målrettede projekter. - campen som mødested er fuld af muligheder; kampagnestrategien som ramme, krav om færdigt produkt, en stærkt faciliteret form og mødet mellem tre skolers elev- og lærergrupper er nogle af de mange styrker ved formen - kampagnestrategien er generelt en meget brugbar ramme for AT og innovation, idet kampagnestrategien har et professionelt opdrag, stiller krav om konceptuel idé, indeholder en helt afgørende kreativ proces, hvor man skal idéudvikle og prioritere sammen og ikke kritisere, udvikle et nyt produkt, der skal formidles på en særlig måde til en særlig målgruppe. Vi kan i den grad anbefale at man arbejder videre med kampagnestrategien som en slags prototype for AT og innovationsforløb, men sådan set også andre innovationsforløb. Evaluering af projektet og forslag til opfølgning: Vi har især det første år af projektperioden løbende evalueret projektet dels gennem anonyme elevevalueringer, dels gennem konstante mundtlige evalueringer fra lærerside. Meldingen var generelt, at eleverne oplevede stor motivation i de innovative forløb, men at de var lidt i tvivl om, hvilke kompetencer/hvilken læring, det bragte med sig. Ligeledes var meldingen fra lærerside. Nogle af projekterne blev evalueret rigtig godt, andre svagere. Konklusionen på evalueringerne er bl.a., at i de projekter, hvor der har været et klart professionelt opdrag, en klar produktplan og et meget specifikt fagligt fokus er de mest vellykkede. Det er vanskeligt i alle led af en innovativ proces at lege et opdrag, en proces og eksekveringen. Elevcampen har for alle været det absolutte klimaks. Her lykkes det meste: kombinationen mellem det akademiske niveau, de innovative metoder, at mange elevkompetencer kom i spil og at alle oplevede at komme i mål. Både elever, lærere og ledelse

8 oplevede at komme løftet derfra, idet alle nu havde oplevet et ægte og succesfuldt innovationsforløb, der i øvrigt ville være den optimale ramme om et AT-forløb. Det var desuden tydeligt, at de involverede lærere havde en ny opfattelse af, hvad det at arbejde i en innovativ proces mere konkret krævede af deres rolle og kompetencer. Når et sådant projekt igangsættes er det vigtigt med en stor grad af samarbejde mellem lærere og ledelse. Et udviklingsprojekt har efter vores overbevisning bedst chance for at blive succesfuldt og forankret, hvis der er et ansvarsfuldt samarbejde om det og hvis både ledelse og lærere er enige om det. Lokalt har der været forskel på graden af dette samarbejde, men alle tre steder har samarbejdet været frugtbart. Netværket mellem de tre skoler har umiddelbart fungeret bedst på ledelsesniveau. Det har været en absolut styrke at kunne udvikle ideerne sammen, være et reelt ledelsesteam om et sådant udviklingsprojekt. Det har været interessant på det niveau at videndele mellem tre forskellige kulturer på de tre skoler. Det har været overraskende, hvor meget tid, der reelt skulle bruges på projektet fra ledelsesside. Når der har været netværksmøder har samarbejdet mellem lærergrupperne på de tre skoler også fungeret optimalt de har udviklet forløb sammen og har der fungeret som et godt team. Det er dog rigtig vanskeligt at opretholde en videndeling kun på virtuel basis og de etablerede netværker er gledet lidt fra hinanden i de mellemliggende perioder for igen at få liv ved næste fysiske møde. Konklusionen kan være, at der skal være klarere rammer for det virtuelle møde, eller at der skal etableres endnu flere fysiske møder, da det er her den egentlige videndeling og fælles idegenerering sker. Det kan også have været af betydning, at de involverede klasser ikke har haft helt samme studieretningsfag. På elevniveau blev samarbejdet mellem de tre skoler først for alvor realiseret ved campen, hvor eleverne mødtes. Her oplevede de dels at have en fælles referenceramme om de innovative metoder, dels at kunne byde ind med forskellige kompetencer med reference til de tre forskellige studieretninger. Hvordan kan et sådant projekt blive en succes: 1. Der bør være nogle konkrete milepæle; fx i form af en camp 2. Netværker bør dels defineres meget klart, når det er virtuelt, dels organiseres om en række fysiske møder 3. Der skal tildeles timer til projektet, så lærere oplever en god arbejdsramme om projektet 4. Lærere og ledelse skal i fællesskab føle sig ansvarlige for alle faser af projektet og derfor være i tæt samarbejde hele vejen igennem forløbet 5. Når innovative projekter skal lykkes, bør der være reelle eller godt mimede professionelle opdrag og heraf aftagere, desuden en klar facilitering med konkrete benspænd undervejs 6. Projektperioder bør delvist organiseres som blokdage Vi mener desuden, der ligger nogle væsentlige opgaver foran os:

9 1. At definere endnu mere præcise elevkompetencer, herunder innovationskompetencer. Nogle foreløbige bud kunne være: Risikovillighed, målrettethed, kreativitet, anvendelse af akademisk viden, omsættelse af viden til praksis. Desuden en diskussion af, hvordan disse kompetencer værdsættes og bedømmes, også til eksamen. 2. At skabe afsæt for en større kulturforandring i lærerkollegiet, hvor det at arbejde innovativt ikke opleves som en modsætning til akademisk tænkning, men hvor dele af den innovative tænkning til tider erstatter den kritiske tænkning man bør kunne veksle mellem de forskellige former for tænkning og vi oplever nærmest, at der er tale om et paradigmeskift. For at skabe en sådan kulturforandring må man nok skrue på mange forskellige knapper på én gang: - efteruddannelsesinitiativer - videndeling internt i lærergruppen - igangsættelse af mange små projekter - lej en innovationsnisse, så andre lærere kan komme trygt i gang - ledelsesinvolvering i den almindelige undervisning: det kan tages op på MUS, på pædagogiske dage, faggruppemøder, teammøder, man kan holde møder med forskellige grupper af andre lærere og igennem lokale arbejdstidsaftaler også initiere sådanne projekter evt. lade lærere selv udarbejde strategier for, hvordan undervisningen kan udvikle sig og tilpasse sig samfundets nye behov, dvs. generelt tematisere innovation og nye kompetencer i mange sammenhænge Budget: Se vedhæftede bilag. Afrapportering foretaget af: Kim Thomsen Lars Nordam Mette Trangbæk Hammer

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Det udvidede klasserum Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler Vejen til Det udvidede klasserum Fra kvalitetsprojekt over lærerkompetencer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen

Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF. Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Klasserumsledelse på Næstved Gymnasium og HF Solveig Høite Hansen og Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning i lærergruppen

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene

Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Resultatløn 2012/2013 en afrapportering i forhold til resultatmålene Basisrammen: 2: Studieparathed. a) Antal elever, der gennemfører adgangsgivende eksamen inden for normal tid. Mål: minimum samme niveau

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan?

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Næstved Gymnasium og HF Uddannelser 2015: STX (44 klasser) HF (5 klasser) Særlige forløb: Sportscollege Talentudvikling Individuelle forløb (TD,

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

AT5 Branding af elbiler. 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer

AT5 Branding af elbiler. 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer AT5 Branding af elbiler 2.b Fredericia Gymnasium Erik Langkjær og Stinne Creutz Høffer Rammer for AT: Branding af elbiler i AT5 i en 2.g klasse Fagene: Engelsk og fysik. Engelskdelen: Elbiler og miljø

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere