NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE

Transkript

1 24. APRIL 2015 NY HØJESTERETSDOM OM PRODUKTANSVAR DEFEKT VED FORKERT ANVENDELSE Højesteret fandt i en ny dom, at den nærliggende risiko for, at brugeren af en maskine i forbindelse med rengøring samlede denne forkert, hvorved brand kunne opstå, burde have været indset af producenten. Der forelå derfor en konstruktionsfejl, idet maskinen ikke havde den sikkerhed, som man med rette kunne forvente, og det var derfor uforsvarligt at bringe et produkt, der indebar en sådan fare, i omsætning. Det forhold, at det i den skriftlige betjeningsvejledning var anført, at det var vigtigt, at maskinen blev samlet på en bestemt måde, hvilket ville have forhindret branden, medførte ikke, at ansvaret bortfaldt. Egen skyld fra skadelidte, der bl.a. havde efterladt kogende fritureolie i 10 min. uden opsyn, hvorunder branden opstod, blev heller ikke tillagt betydning. P solgte friturekogere til bl.a. pølsevogne og pavilloner, der serverer fastfood. En sådan pavillon, der var ejet af A, udbrændte, da der gik ild i friturekogeren kort tid efter, at A's medarbejder havde rengjort denne og tændt for friturekogeren. A's forsikringsselskab F udbetalte godt 1 mio. kr. i erstatning til A og gjorde herefter regres over for P. Skaden måtte antages at skyldes, at A's medarbejder efter rengøring af friturekogeren havde samlet denne forkert, således at en hulrist blev placeret under varmelegemerne, hvilket forhindrede sidstnævnte i at være dækket af olie. Der blev derfor afgivet for høj varme, som kunne antænde dampe fra fritureolien. Når friturekogeren blev solgt, medfulgte en betjeningsvejledning, hvoraf bl.a. fremgik: "Før apparatet tages i brug første gang - Placer varmelegemer nederst og derefter hulpladen.

2 2/6 24. APRIL 2015 VIGTIGT! Varmelegemerne skal være dækket af olie og dækpladen (med huller) skal være monteret over varmelegemerne, når den er tilsluttet strøm. " I forbindelse med syn og skøn udtalte en skønsmand bl.a., at det ville være "meget simpelt at udbygge apparatet, så opvarmning af fritureolien ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet". Skønsmanden gav udtryk for, at der ved konstruktionen af friturekogeren ikke var taget fornødent hensyn til, at en bruger på grund af "den menneskelige uvilje til at sætte sig ind i forholdene" kunne komme til at samle friturekogeren forkert efter rengøring, uden at læse betjeningsvejledningen eller modtage fornøden instruktion. F gjorde under retssagen navnlig følgende gældende: - Det forhold, at friturekogeren var konstrueret på en sådan måde, at der kunne ske fejlmontering ved samling efter rengøring, således at der kunne opstå brand, måtte anses som en defekt. - Friturekogeren var ikke forsynet med en sikkerhedsanordning til imødegåelse af brandfaren. - Skønsmandens konklusion om friturekogerens indretning støttede F's anbringende om, at friturekogeren var behæftet med en defekt/fejlkonstruktion. - Trods betydelig risiko for omfattende tingsskader og personskader havde producenten valgt blot at fremhæve den rette anbringelse af dækplade og varmelegeme i betjeningsvejledningens afsnit "Ugentlig rengøring". Da en papirvejledning ikke nødvendigvis følger friturekogeren, kan producent/mellemhandler ikke antage, at den daglige bruger modtager information om, hvorledes maskinen sikkerhedsmæssigt korrekt skal betjenes. Dette kunne være sikret ved f.eks. påtrykning af piktogrammer direkte på friturekogeren. P gjorde navnlig følgende gældende: - Det forhold, at et produkt kunne have været designet på en bedre og mere sikker måde, indebærer ikke i sig selv, at det oprindelige design nødvendigvis er defekt. Der henvistes til princippet i produktansvarslovens 5, stk. 2, samt "Plumrose-dommen", som Højesteret afsagde i Det måtte tillægges afgørende vægt, at der fulgte en betjeningsvejledning med friturekogeren, hvoraf fremgik, at det var vigtigt at samle friturekogeren således, at varmelegemerne var dækket af både dækplade og olie. - Derimod kunne det ikke tillægges betydning, at en betjeningsvejledning kan bortkomme. Det er helt sædvanligt for både husholdningsredskaber m.v. til forbrugere og for erhvervsmæssige maskiner til professionelle, at det forudsættes, at brugeren sætter sig ind i brugsanvisningen. Producenten må kunne forudsætte, at en senere bruger følger den vejledning, som følger med produktet, jf. også forudsætningsvis "Plumrose-dommen". - Det skærper kravet til brugerens agtpågivenhed, at der i denne sag var tale om professionelt udstyr til erhvervsmæssig brug. Skadelidte var ikke en forbruger, som kom til skade i sit eget køkken men en professionel erhvervsdrivende, der anvendte professionelt maskinel i sin virksomhed. - Skadelidte (pavillonens indehaver) havde pligt til at sikre, at hans medarbejder (som fejlbetjente friturekogeren) var blevet fyldestgørende instrueret i, hvorledes hun sikkerhedsmæssigt fuldt for- 1 Højesteretsdommen er kort gengivet i UfR H, mens den noget længere landsretsdom med angivelse af faktum m.v. fremgår af FED Ø.

3 3/6 24. APRIL 2015 svarligt skulle betjene friturekogeren, jf. arbejdsmiljølovens 17, stk. 2. (Der henvistes også til 16 om tilsyn og 38 om tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt). - Det er for produktansvar alene afgørende, om produktet kan anses som defekt på det tidspunkt, hvor det bliver bragt i omsætning. Det er uden betydning, om produktet måske på et senere tidspunkt må anses som defekt på grund af f.eks. efterfølgende udvikling og erfaring. Parterne anførte tillige en lang række yderligere anbringender. Der var enighed om, at når friturekogeren var samlet forkert, kunne man ikke tilberede fødevarer til kunderne. Som følge af varmelegemets forkerte placering ville stænkskærmen ikke kunne placeres. Hvis man alligevel forsøgte at placere stænkskærmen, ville friturekurvene ikke kunne komme ned til olien, hvorfor fødevarerne ikke kunne steges. Såfremt man valgte at bruge friturekogeren uden stænkskærmene, ville kogende og fedtet fritureolie frit springe op af kogekarret og "flyve" rundt i lokalet og svine dette til. Med skønsmandens ord ville det være "noget griseri", og det ville man i praksis ikke gennemføre. Dertil kom, at når stænkskærmen ikke var monteret, manglede den anordning, hvorpå man skulle hænge friturekurvene, når fritureolien, efter at fødevarerne var blevet stegt, skulle løbe af fødevarerne, inden de kunne anrettes og serveres. Man kunne altså ikke anvende friturekogeren, når den var samlet forkert. Men i perioden indtil man gik i gang med at tilberede fødevarer, var det muligt at tænde for friturekogeren og derved gøre olien klar til stegning. I denne periode, og indtil man opdagede, at man ikke kunne tilberede fødevarer på denne måde, var der risiko for, at brand kunne opstå det sted, hvor varmelegemet som følge af forkert montering stak op over olien og dermed kunne antænde oliedampe. Vestre Landsret lagde afgørende vægt på, at friturekogeren var solgt til erhvervsmæssig brug, og at der ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning med instruktion i korrekt brug (herunder samling) af friturekogeren. Landsretten fandt, at F ikke havde bevist, at P på det tidspunkt, hvor friturekogeren blev leveret, havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren kunne være årsag til brand. P havde herefter ikke løftet bevisbyrden for, at friturekogeren på grund af en konstruktionsfejl led af en defekt, da den blev bragt i omsætning. P blev derfor frifundet. Denne dom blev imidlertid omgjort af Højesteret, som ved dom af 14. april 2015 fandt, at P var erstatningsansvarlig efter reglerne om produktansvar, og at F's regreskrav derfor var berettiget. Højesteret lagde ifølge dommens præmisser vægt på følgende: - Friturekogeren anvendes til erhvervsmæssig tilberedning af fødevarer og skal ifølge betjeningsvejledningen rengøres grundigt hver uge. - Rengøring forudsætter, at varmelegeme og hulrist flyttes fra disse deles respektive placering i kogekarret. - Der er en "betydelig risiko" for brand efter antænding af brandfarlige oliedampe, hvis friturekogeren samles forkert, således at varmelegemet placeres oven over hulristen. - Højesteret finder, at producenten burde have indset, at der var en "nærliggende risiko" for, at en bruger af friturekogeren kunne samle den forkert med den nævnte betydelige risiko for brand. - Det ville være ukompliceret at konstruere friturekogeren således, at den ikke kunne tændes, hvis den var samlet forkert. Konstruktionen er da også efterfølgende blevet

4 4/6 24. APRIL 2015 ændret således, at hulristen ikke længere kan placeres forkert under varmelegemet. - Højesteret finder på denne baggrund, at friturekogeren er behæftet med en konstruktionsfejl, i hvilken anledning det anføres: formentlig navnlig kombinationen af følgende forhold: 1. Såfremt friturekogeren samles forkert efter rengøring, er der en "betydelig risiko" for, at brand kan opstå. - Friturekogeren har ikke den sikkerhed, som man med rette kan forvente. - Det var uforsvarligt at bringe et produkt, der indebar en sådan fare, i omsætning. - Det forhold, at det i den skriftlige betjeningsvejledning var anført, at det var vigtigt, at varmelegemerne var dækket af olie, og at hulristen skulle være monteret over varmelegemerne, kan efter Højesterets opfattelse ikke medføre, at P af den grund skulle være fri for ansvar. - P er derfor erstatningsansvarlig for skaden efter de almindelige erstatningsretlige regler om produktansvar. - Der er ikke grundlag for at nedsætte erstatningen eller lade den bortfalde på grund af egen skyld. Højesteret fandt altså, at friturekogeren trods betjeningsvejledningen og trods det forhold, at den skulle anvendes erhvervsmæssigt af professionelle, led af en konstruktionsfejl, som gjorde den defekt i produktansvarsretlig forstand. 2. Dette er ikke en tilfældig eller som udgangspunkt sjældent forekommende risiko. Tværtimod nævner Højesteret, at friturekogeren ifølge betjeningsvejledningen skal rengøres grundigt hver uge. Der opstår altså regelmæssigt og ofte en situation, hvor der er risiko for, at friturekogeren bliver samlet forkert, med deraf følgende betydelig risiko for brand. 3. Under disse omstændigheder foreligger der dét, som Højesteret omtaler som "nærliggende risiko" for, at brugeren af friturekogeren kan samle den forkert med betydelig risiko for brand. 4. Visse maskiner vil efter deres art og karakter altid indebære risici. Dette gælder eksempelvis visse former for rundsave, fileteringsmaskiner, arbejde med ætsende væsker, etc. I så fald må man formentlig i et vist omfang acceptere, at brugeren af den pågældende maskine skal passe særlig godt på for at undgå, at skade opstår. I Højesteret var F repræsenteret af advokat Allan Kvist-Kristensen, mens P var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kopi af såvel den nye højesteretsdom som den indankede landsretsdom (FED V) vedhæftes. ---oo0oo--- Når Højesteret er nået til dette resultat i modsætning til landsrettens frifindende dom, skyldes det I denne sag kunne maskinen en friturekoger imidlertid relativt let og ukompliceret konstrueres således, at den nævnte nærliggende risiko for, at maskinen blev samlet forkert med betydelig risiko for brand til følge, blev elimineret. Også dette element indgår udtrykkeligt i Højesterets ræsonnement for, at der foreligger produktansvar.

5 5/6 24. APRIL 2015 I en sådan situation, hvor friturekogeren kan blive samlet forkert, hvor dette medfører nærliggende risiko for, at brugeren samler maskinen forkert, og betydelig risiko for at brand derved opstår, og hvor denne nærliggende risiko relativt let og ukompliceret kunne have været elimineret, finder Højesteret, at der foreligger en konstruktionsfejl. Og under disse omstændigheder har Højesteret fundet, at det ikke fritog for ansvar, at det i betjeningsvejledningen var anført, at det var vigtigt, at varmelegemerne var dækket af olie, og at hulristen skulle være monteret over varmelegemerne. Efter min opfattelse indebærer den nye højesteretsdom ikke, at der nødvendigvis foreligger produktansvar i alle situationer, hvor en maskine bliver farlig/kan forvolde skade, hvis en betjeningsvejledning ikke følges. Dette ville være en for vidtgående fortolkning af højesteretsdommen og ville tillige stemme dårligt med den kun få år gamle Plumrose-dom. Som nævnt ovenfor angår Højesterets nye dom i Friturekoger-sagen en situation, hvor der ofte og regelmæssigt opstår en situation, hvor brugeren af det pågældende produkt er i nærliggende risiko for at betjene maskinen forkert, og hvor en sådan fejlbetjening af maskinen indebærer en betydelig risiko for skade. Det indgår endvidere som et element i dommen, at den nærliggende risiko kunne have været elimineret relativt let ved at ændre konstruktionen. Men hvis et eller flere af de nævnte elementer mangler, fører den nye dom ikke automatisk til, at der er produktansvar. Dette må afhænge af en konkret vurdering af alle øvrige elementer i den pågældende sag og efter omstændighederne er det muligt, at der ikke foreligger produktansvar i en sag, hvor skaden kunne have været undgået, såfremt brugeren havde fulgt producentens betjeningsvejledning, jf. også forudsætningsvis Plumrose-dommen fra oo0oo--- Det er næppe sandsynligt, at Højesterets nye dom i Friturekoger-sagen er udtryk for, at Højesteret har skiftet standpunkt i forhold til det, som man lagde til grund for mindre end 4 år siden i den på flere punkter principielle Plumrose-dom 2. Årsagen til de forskellige udfald af de to sager skal formentlig søges i de konkrete forskelle, der er på de to sager. Blandt de væsentligste forskelle kan nævnes: - I Plumrose-sagen forudsatte den pågældende skade (kød blev kontamineret af olie), at brugeren af kødhakkemaskinen gennem længere tid havde undladt at gennemføre den almindelige vedligeholdelse, som var foreskrevet i betjeningsvejledningen. Skade ville altså forudsætte længere tids forkert anvendelse i form af manglende vedligeholdelse. - I Friturekoger-sagen lægger Højesteret udtrykkelig til grund, at maskinen skal rengøres og derpå samles så ofte som hver uge, og ved den lejlighed opstår der risiko for, at maskinen samles forkert. I sagen med friturekogeren anså Højesteret herefter risikoen for, at en bruger samlede maskinen forkert med deraf følgende brandfare, som en "nærliggende risiko". - Det er ikke sikkert, at Højesteret i Plumrose-sagen har fundet risikoen for, at brugeren af kødhakkemaskinen gennem længere tid undlod at gennemføre sædvanlig vedligeholdelse af maskinen, hvorefter en pakning kunne blive utæt, og olie kunne trænge fra gearkassen ind til kabinettet med fødevarer, som en nærliggende risiko. Tværtimod forekommer det sandsynligt, at dette ikke er blevet anset som et ofte forekommende scenarium 3. - Såfremt der i Plumrose-sagen trængte olie fra gearkassen ind til fødevarekabinettet, kunne kødet blive dårligt med den følge, at visse kunder oplevede ubehag, herunder 2 Se om Plumrose-dommen vort nyhedsbrev af 11. oktober Højesteret bemærker i Plumrose-dommens præmisser, at der i en periode på 14 år forelå reklamationer over ca. 20 af de i alt ca solgte kødhakkemaskiner.

6 6/6 24. APRIL 2015 eventuelt opkastninger og mavesmerter. Der skulle imidlertid indtages urealistisk store mængder af den pågældende olie, før der kunne foreligge risiko for alvorlig personskade. - Her overfor står risikoen for brand ved ild i en friturekoger nok som væsentlig mere farlig i relation til såvel personskade som tingsskade. I Plumrose-dommen anførtes det i landsrettens præmisser (der blev stadfæstet af Højesteret) bl.a., at konstruktionen ikke i sig selv var udtryk for en defekt. I den forbindelse nævnte landsretten, at maskinens akse og pakning var dele, der blev slidt ved brug, og at det fremgik af manualen, at disse dele løbende skulle undersøges og vedligeholdes, herunder ved udskiftning af pakning efter behov. Det er nærliggende at antage, at Højesteret er mere tilbageholdende med at statuere defekt i en situation, hvor skaden skyldes, at kunden gennem længere tid har undladt at gennemføre den foreskrevne undersøgelse og vedligeholdelse, og at sliddele bliver nedslidt til en grænse, hvor skade kunne opstå i modsætning til situationen i Friturekoger-sagen, hvor en skade kan opstå, også selv om maskinen var ny og stort set ubrugt, idet man ved den ugentlige rengøring kunne samle maskinen forkert med den følge, at brand kunne opstå. er en nærliggende fare for skade, og denne nærliggende fare relativt let kunne have været afværget ved et andet design, også selv om der i betjeningsvejledningen eller lignende var advaret mod den forkerte brug, der førte til skaden. Om forudsætningerne for et sådant ansvar konkret er opfyldt, må selvsagt afhænge af den enkelte sags individuelle omstændigheder. Det er nærliggende at antage, at jo mere "dagligdags" den pågældende anvendelse kan anses at være, jo oftere den farlige situation kan opstå, jo farligere den pågældende risiko er, og jo lettere det ville have været at undgå faren ved en mindre designændring, jo mere tilbøjelig vil domstolene være til at statuere ansvar. Herfra kan man dog ikke slutte, at det er uden betydning, om producenten i en betjeningsvejledning eller på lignende vis har advaret mod forkert anvendelse af produktet. Dette illustreres af Plumrose-dommen og de omstændigheder, der karakteriserer denne sag. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. De nævnte forskelle på de to sager (og der er også andre forskelle) gør det efter min opfattelse sandsynligt, at de forskellige udfald af de to sager ikke skyldes en ændret praksis ved Højesteret; men snarere må henføres til betydelige forskelle på de to sagers faktum. Sammenfatning Der er ikke tvivl om, at producenten efter Friturekoger-dommen kan ifalde ansvar efter reglerne om produktansvar, såfremt der ved en forkert brug af produktet, som relativt let/ofte kan opstå, MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Til- og framelding af nyhedsbrevet på eller bibliotek@nnlaw.dk DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNER- SELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVERENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER.

7 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 240/2013 (2. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Allan Kvist-Kristensen) mod Haaning A/S (advokat Michael S. Wiisbye) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro den 2. november 2009 og af Vestre Landsrets 9. afdeling den 2. april I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Michael Rekling, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Appellanten, Tryg Forsikring A/S, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Haaning A/S, har principalt nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Anbringender Tryg Forsikring har supplerende anført, at en advarsel om sikkerhedsrisikoen ved forkert samling af produktet for at påvirke defektvurderingen skulle have været anført på selve produktet med en instruktion om, hvordan produktet samles korrekt. Der er tale om et produkt, der har lang levetid og må forventes at blive anvendt af et større antal ufaglærte medarbejdere. En brugsvejledning på et stykke papir lagt ned i friturekurven ved salget af friturekogeren kan ikke påvirke defektvurderingen således, at en så farlig egenskab som brandfare kan accepteres. Hertil kommer, at brugsvejledningen ikke indeholdt oplysning om, hvorfor risten skal

8 - 2 - placeres oven over varmelegemet, det vil sige der blev ikke givet en sikkerhedsadvarsel om risikoen for brand. Tryg Forsikring har for Højesteret frafaldet anbringendet om, at friturekogeren burde have været godkendt efter normen DS/EN Haaning har supplerende anført, at friturekogeren er et arbejdsredskab, der skal anvendes af professionelle i erhvervsmæssigt øjemed. Tryg Forsikrings forsikringstager, A, burde som ejer af grillpavillonen, og dermed som arbejdsgiver, i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen have sat sig nøje ind i maskinens korrekte betjening, før den blev taget i brug, og have oplært og instrueret de medarbejdere, der skulle betjene maskinen, i korrekt og sikker brug. Supplerende sagsfremstilling Skønsmand Ove Kongsløv har for Højesteret afgivet en supplerende erklæring af 30. november Heraf fremgår bl.a.: 3. Supplerende spørgsmål Skønsmanden bedes oplyse, om friturekogeren må antages at kunne anvendes på en sædvanlig måde til kogning og tilberedning af fødevarer i en situation, hvor der er påfyldt fritureolie i overensstemmelse med afmærkningerne i kogekarret, uden anvendelse af stænkskærm og med risten monteret under varmelegemet. 5. Besvarelse af det supplerende spørgsmål 5.1 Skønsmandens indledende bemærkninger Der anvendes vendingen på en sædvanlig måde. Det er diffust, hvad der menes med dette, og det er forskelligt fra bruger til bruger. Skønsmanden skal derfor indledningsvis forelægge følgende: En anvendelse af friturekogeren starter med kontrol for rengøring, rengøring, om fornødent, påfyldning af fritureolie, opvarmning til afventning på benyttelse og endelig benyttelsen til fritering og nedlukning af hele arrangementet. Der er flere fremgangsmåder, at starte en friturekoger på, alene med hensyn til temperaturerne men også med eventuel brug af stænkplade. I det følgende gives nogle eksempler på sådanne opstarter.

9 - 3 - Når friturekogeren gøres klar og venter på første fritering, startes en opvarmning af fritureolien. For at spare varme (elektricitet) og olie skrues der kun op for varmen til en lavere temperatur (kan passende kaldes stand by-temperatur) på det ene kogekar og til arbejdstemperaturen, eller en temperatur tæt her på, hvis der ingen kunder skulle være netop nu, på det andet kogekar. Herved kan det kogekar med den lavere temperatur stå klar til hurtig supplering af kogekarret med arbejdstemperaturen (eller temperaturen tæt her på), for brug, når/hvis der skulle dukke kunder op, der kræver større kapacitet, end det ene kogekar kan give (beskrevet for skønsmanden af aktive brugere af friturekogere.) Stand by-temperaturen kunne være C og arbejdstemperaturen kunne være i området C. En anden opstart er at køre begge kogekarrene op til en høj temperatur hurtigt og derpå køre det ene eller dem begge ned til arbejdstemperaturen, eksempelvis 160 C, eller bare køre det ene ned til 160 C og det andet ned til lavere stand by-temperatur. Stænkskærmen er ikke nævnt i betjeningsvejledningen og friturekogeren kan rengøres, fyldes med fritureolie og forvarmes uden at stænkskærmen er benyttet. I [byrettens dom] er der udtalt af Erling Vestergaard, at hvis man ydermere havde monteret den stænkskærm, og i [Haaning A/S egne undersøgelser af det udbrændte kogekar foretaget af Erling Vestergaard og gengivet i byrettens dom] er der anført det samme. Friturekogeren kan altså klargøres, i hvert fald foreløbigt, uden brug af friturekurvene, hvorved det ikke, før brugen, opdages, at stænkskærmen er forkert placeret. 5.2 Skønsmandens svar på det supplerende spørgsmål anvendes på sædvanlig måde er som det fremgår af det foranstående et vidt begreb. Svaret er, at hvis brugeren er tilfreds med at friturekurvene må stå ved siden af kogekarrene og ikke behøver at hænge over kogekarrene f.x. i forvarmningsperioden, og hvis brugeren vil acceptere eventuel sprutten op af fritureolie og spild af olie og rester, uden stænkskærmens beskyttende effekt, kan metoden i visse tilfælde anvendes. Stænkskærmen kan jo også monteres, når den skal bruges, som skjold eller til at hænge kurvene på, så kan friturekogeren anvendes uden anvendelse af stænkskærm og med risten monteret under varmelegemet. Dette kræver dog, at varmelegemerne er dækket af fritureolie! f.x. som vist [på en tegning], altså bare lige dækket, men det gælder også til- og fraledningsgrenene på varmelegemerne. Det korte svar er derfor: Friturekogeren kan anvendes, benyttes som i spørgsmålet anført men det er imod friturekogerens tænkte benyttelse, er direkte farligt og må stærkt frarådes Skønsmandens bemærkninger Foranstående svar suppleres med, at benytte kogearrangementet ved at placere hulristen under varmelegemerne som af Haaning anvist på de 2 skitser [] mærket hulrist placeret rigtigt og kan anvendes må skønsmanden anse som uforsvarligt, da varme varmeelementflader med stor sandsynlighed vil nå op over fritureoliefladen på et eller andet tidspunkt (Murphy s Lov), og praksis fra de til skønsmanden rapporterede brande har vist, at dette tidspunkt kan indtræffe hurtigt efter friturekogerens ibrugtagning.

10 - 4 - Muligheden for, at et af olie ubeskyttet varmeelement er tændkilde for oliedampe er ganske stor. Tiden før antændelse afhænger af oliestanden og varmelegemernes i brug, horizontale deles (samt de uisolerede lodrettes) placering. Stænkskærmen kan sættes korrekt på (efter gængs opfattelse), kan sættes på foran varmelegemerne (ikke korrekt) og kan sættes skævt på (ikke korrekt). Forklaringer Der er afgivet supplerende forklaringer af Erling Vestergaard og af skønsmand Ove Kongsløv. Erling Vestergaard har supplerende forklaret bl.a., at friturekogeren består af en stænkskærm, et kar opdelt i to, friturekurvene, som findes i to størrelser hele og halve (den pågældende friturekoger har tre kurve), to hulriste og to varmelegemer. Varmelegemerne sidder nederst i karrene. Hulristen ligger oven over varmelegemerne. Oven på hulristen står kurvene, når de sænkes ned i karrene. I underdelen af friturekogeren er der to aftapningshaner, som anvendes, når friturekogeren skal tømmes for olie. Olien hældes ned i karrene. Man skal selvfølgelig sørge for, at aftapningshanerne er lukkede. Normalt kommer olien i stål- eller plastikdunke. Det afhænger af leverandøren. Der sidder et minimums- og et maksimumsmærke inde i begge kar. De sidder på bagpladen af hvert kar. Stænkskærmen har fire beslag, et på hver side og to på bagsiden. Beslagene går ned og griber fat omkring rammen på karret, således at stænkskærmen står fast. På bagsiden af stænkskærmen er der en bukket kant, som beskytter varmelegemerne. På stænkskærmen sidder der to ophængsbeslag, hvor man kan placere friturekurvene. Ophængsbeslagene benyttes til at hænge friturekurvene på, så maden kan dryppe af efter tilberedning. I forbindelse med rengøringen af friturekogeren fjernes kurvene. Herefter fjernes stænkskærmen. Hulristen tages bagefter op af karret. Efterfølgende løfter man varmelegemerne op og drejer dem ud til siden, fordi de sidder fikseret på et rør bag på friturekogeren. Man løfter således varmelegemerne op og drejer dem rundt og fri af karret. Herefter tømmer man friturekarrene for olie ved hjælp af aftapningshanerne. Når aftapningshanerne åbnes, løber olien ud

11 - 5 - af dem. Herefter kan man aftørre karret. Der ligger typisk nogle madrester og gammel olie, som ikke kan løbe ud via aftapningshanerne. Når man samler friturekogeren efter rengøring, lukker man først aftapningshanerne. Man drejer varmelegemerne tilbage ind over karret og sætter dem ned i karrene. Herefter placeres hulristene i hvert deres kar over varmelegemerne. Herefter placeres stænkskærmen, således at den igen sidder fastmonteret med beslagene. Herefter påfyldes olie. Friturekogeren kan nu tændes og varmes op, og mad kan igen tilberedes i kurvene. Det tager ca. 4-5 minutter, fra man tænder op i friturekogeren, til olien er klar til anvendelse. Han bekræftede, som forklaret i landsretten, at friturekurvene ikke kan sættes ned i kogekarret med olie, hvis hulristen er forkert placeret under varmelegemerne, og stænkskærmen derefter er sat på friturekogerens øverste del. Der kan godt tændes for friturekogeren, selv om kurvene ikke er placeret i den. Hvis hulristen placeres under varmelegemerne, og varmelegemerne efterfølgende placeres ovenpå, vil overdelen af varmelegemerne være placeret ca. 5 cm højere i forhold til friturekogerens øverste ramme. Stænkskærmens beslag kan herefter ikke gribe fat om rammen. Beslagene på siden griber fat. Friturekurvene kan ikke gå ned i karrene, da der ikke er plads til dem. Dette skyldes, at stænkskærmen ikke er placeret korrekt i forhold til de bagerste beslag. Stænkskærmen sidder således længere fremme, og hullet ned til karrene er ikke stort nok til friturekurvene. En forkert samling efter endt rengøring betyder således, at friturekogeren ikke kan anvendes. Stænkskærmen er omtalt i brugsanvisningen, som medfølger ved køb af friturekogeren i dag, men ikke i den brugsanvisning, der er fremlagt under denne sag. Det er ikke realistisk at anvende friturekogeren uden stænkskærmen, da man anvender stænkskærmen til at hænge friturekurvene på, når maden skal dryppe af, og da stænkskærmen modvirker stænk. Stænkskærmen er en integreret del af friturekogeren, når friturekogeren anvendes.

12 - 6 - Hulristene kan selvfølgelig placeres forkert, men det giver ingen mening at placere dem forkert. Hvis hulristene ligger med hullerne nedad har de ingen funktion. Varmelegemet får samme forkerte placering, det vil sige for høj placering, uanset om hulristenes ben ligger opad eller nedad. Hulristene kan ikke placeres på tværs af karrene, da de på denne måde ikke kan komme ned i karrene. Varmelegemerne kan godt sidde på kanten, hvis man tvinger varmelegemet til det. Varmelegemet kan, hvis man drejer det lidt, hænge på kanten. Varmelegemet vil dog naturligt falde på plads ned i karret. Haaning har aldrig fået klager over, at varmelegemerne ikke falder korrekt ned i karrene. Ove Kongsløv har supplerende forklaret bl.a., at han vedstår sin forklaring for landsretten, hvorefter en lille del af varmelegemerne befinder sig over minimumsmærket for oliepåfyldning, når friturekogeren samles forkert. Stænkskærmen til friturekogeren kan sættes på, selv om den er samlet forkert med hulristen under varmelegemerne. Stænkskærmens beslag går imod bagstykket, mens stænkskærmens bagerste beslag fremstår som afstandsmærker, der ikke umiddelbart fortæller brugeren, at den ikke sidder korrekt. Stænkskærmen er ikke omtalt i brugsanvisningen fra Haaning. På brugsanvisningen er der et billede af forsiden af friturekogeren. Han har en anden udgave af brugsanvisningen dog med samme billede i forstørret udgave på forsiden. Stænkskærmen kan uden problemer placeres oven på kogekarrene uden, at beslagene på bagsiden griber fat om rammen. Men med denne placering kan kurvene ikke komme ned i karrene. Det opdager man dog først, når man skal bruge kurvene. Man kan således godt tænde op i olien. Både med og uden stænkskærm, og ligeledes med stænkskærmen placeret forkert, kan friturekogeren tændes. Man kunne tro, at beslagene på bagsiden er afstandsbeslag til beskyttelse af varmelegemerne, som er elektriske. Man kan også bruge friturekogeren helt uden anvendelse af stænkskærmen, men det bliver noget griseri. Varmelegemerne indeholder en elektrisk varmetråd i hele længden af metalrøret. For at varmen ikke skal gå til spilde, er der hældt et termisk isolerende materiale ned i røret. Det termisk isolerende materiale er en slags sand. Der, hvor der er brug for varmen, det vil sige i

13 - 7 - bøjningen, er der ikke termisk isoleret, da varmen skal over i olien. Den termiske isolering stopper ca. 2-3 cm før bøjningen til vandret, hvor varmelegement ligger i olien. Olie brænder ikke. Det er kun oliedampene, der brænder. Varmelegemet bliver 575 C varmt. Der sidder en styrer i friturekogeren, der regulerer temperaturen ved at tænde og slukke for varmelegemet. Oliedampene brænder ved omkring 300 C. Forskellen på temperaturerne fra varmelegemerne til olietemperaturen er så stor, at oliens kogepunkt er uden indflydelse på de brandtekniske forhold. Olien i kogekarrene bliver ved med at fordampe, og når oliedampene kommer op over olieoverfladen, så møder dampene varmelegemerne, der er 575 C varme, hvilket medfører, at oliedampene antændes. Normalt antændes dampene ikke, da varmelegemerne oppe ved overfladen er termisk isolerede, og derfor ikke har en temperatur, der kan antænde dampene. Den termisk uisolerede del af varmelegemet skal således hele tiden være dækket af olie. Hvis friturekogeren samles forkert, ved at varmelegemet ligger oven over hulristen, antændes oliedampene, da de møder varmelegemet, hvor det er 575 C varmt. Højesterets begrundelse og resultat Den 24. oktober 2006 opstod der brand i en grillpavillon, som tilhørte Tryg Forsikring A/S forsikringstager, A. Branden opstod i en friturekoger, som kort forinden var leveret af Haaning A/S sammen med grillpavillonen. Tryg Forsikrings principale påstand svarer til den udbetalte erstatning for branden og er ikke beløbsmæssigt bestridt. Det fremgår af den betjeningsvejledning, som fulgte med friturekogeren, at varmelegemerne skal placeres nederst og derefter hulristen, og at det er vigtigt, at varmelegemerne er dækket af olie, og at hulristen skal være monteret over varmelegemerne, når friturekogeren er tilsluttet strøm. Der er for Højesteret enighed om, at branden er opstået, fordi A s medarbejder, B, efter rengøring samlede friturekogeren forkert, så varmelegemerne blev placeret oven over hulristen. Ved denne højere placering kom den uisolerede del af varmelegemerne, der bliver ca. 575 C varme, i kontakt med fritureoliedampene, som antændes ved omkring 300 C.

14 - 8 - Friturekogeren anvendes til erhvervsmæssig tilberedning af madvarer og skal ifølge betjeningsvejledningen rengøres grundigt hver uge. Rengøringen forudsætter bl.a., at varmelegemet og hulristen flyttes fra deres placering i kogekarret. Der er en betydelig risiko for brand efter antænding af de brandfarlige oliedampe fra fritureolien, hvis friturekogeren samles forkert, således at varmelegemet placeres oven over hulristen. Højesteret finder, at producenten af friturekogeren burde have indset, at det var en nærliggende risiko, at en bruger af friturekogeren kunne samle den forkert med den nævnte betydelige risiko for brand. Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål nr. 11 sammenholdt med hans forklaring for landsretten, at det var ukompliceret at konstruere friturekogeren, så den ikke kan tændes, hvis den er samlet forkert. Konstruktionen blev efter Erling Vestergaards forklaring for landsretten efterfølgende (i 2010) ændret, så hulristen ikke længere kan placeres forkert under varmelegemet. Højesteret finder på denne baggrund, at friturekogeren var behæftet med en konstruktionsfejl, idet den ikke havde den sikkerhed, som man med rette kan forvente, og at det var uforsvarligt af producenten at bringe et produkt, der indebar en sådan fare, i omsætning. Som leverandør af friturekogeren hæfter Haaning for producentens ansvar. Det forhold, at det i den skriftlige betjeningsvejledning var anført, at det var vigtigt, at varmelegemerne var dækket af olie, og at hulristen skulle være monteret over varmelegemerne, kan ikke medføre, at Haaning fritages for dette ansvar. Haaning er derfor erstatningsansvarlig for skaden efter de almindelige erstatningsretlige regler om produktansvar. Der er ikke grundlag for at nedsætte erstatningen eller lade den bortfalde på grund af egen skyld. Højesteret tager herefter Tryg Forsikrings principale påstand til følge. Sagsomkostningerne for alle tre instanser er fastsat til dækning af advokatudgift med kr., af retsafgift med kr., og af udgifter til syn og skøn for landsretten med ,75 kr., i alt ,75 kr. Thi kendes for ret:

15 - 9 - Haaning A/S skal til Tryg Forsikring A/S betale ,26 kr. med procesrente fra den 8. oktober I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Haaning A/S betale ,75 kr. til Tryg Forsikring A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.

16 Karnov Group FED V - V2013.B V2013.B FED Friturekoger kunne efter rengøring samles forkert, hvorved brand opstod. Selv om maskinen kunne være konstrueret anderledes, således at brandfaren var undgået, og en sådan designændring efterfølgende blev foretaget, kunne produktet ikke anses som defekt på det tidspunkt, hvor det blev bragt i omsætning. Producenten havde i en betjeningsvejledning forklaret, hvorledes maskinen skulle samles på korrekt vis. Det gjorde ingen forskel, at en skønsmand fandt, at man ved konstruktionen burde have taget hensyn til risikoen for, at maskinen blev samlet forkert.(*) 1.3. Produktansvar V.L.D. af 2. april afd., sag nr. a.s. B (Fabrin, Astrid Bøgh og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) Tryg Forsikring A/S (adv. Jeanette Løfberg) mod Haaning A/S (adv. Michael S. Wiisbye) Dom afsagt den 2. november 2009 af retten i Holstebro. (Sag nr. BS /2007). Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 8. oktober 2007, har sagsøgeren nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger ,26 kr. med procesrente fra 8. oktober 2007, subsidiært at sagsøgte tilpligtes at betale til sagsøger et efter rettens skøn fastsat mindre beløb med procesrente fra 8. oktober Sagsøgte har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøgeren. Sagen vedrører spørgsmålet, om sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøgerens forsikringstager, A, og dermed over for sagsøgeren med hensyn til den erstatning, som sagsøgeren har udbetalt til A i forbindelse med en brand den 24. oktober 2006 i en pølsevogn/pølsepavillon, Madkassen, Sophienborg Allé 3, 3400 Hillerød. Branden opstod i en friturekoger, som sagsøgte har leveret. Sagens oplysninger. Det fremgår af anmeldelsesrapport af 24. oktober 2006 fra Politimesteren i Hillerød, at der tirsdag den 24. oktober 2006 kl blev indgivet anmeldelse til politiet i Hillerød af B om, at der var opstået ild i Madkassen, Sophienborg Allé 3, 3400 Hillerød. B blev i forbindelse hermed sigtet for overtrædelse af beredskabslovens 71, nr. 1, ved 24. oktober 2006 kl i Madkassen, Sophienborg Allé 3, 3400 Hillerød, at have undladt at udvise tilbørlig forsigtighed med, hvad der kan fremkalde brand, idet hun tændte for frituregryden uden at holde denne under opsyn, hvorefter frituren selvantændte med skader på bygningen til følge. Det fremgår af afhøringsrapport af 24. oktober 2006 vedrørende falckredder Michael Peter Green blandt andet: Da de var kommet lidt frem, så de flammer ved køkkenet. De brugte derfor deres højtrykker og sprøjtede vand på branden. Da de gjorde det, blussede branden op, og derfor vidste de, at det var friture, der var ild i. De bad derfor om at få en C02 slukker ind, og derefter fik de denne ind, og da de brugte denne kunne de slukke branden. Derefter kølede de med vand og branden var herefter slukket. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ved inspektør Thomas Balleby har foretaget brandteknisk undersøgelse 8. december Det fremgår af rapport af 5. januar 2007 fra inspektør Thomas Balleby under konklusion: Branden var startet i en friturekogers ene oliekar. Den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien til følge 2.0 Oplysninger Ved undersøgelsen oplyste A og svigermor til samme følgende: 2.1 Forholdene på stedet før branden: Kl. ca blev friture tømt for olie. Kl. ca blev der påfyldt ny olie til lidt under maksimum og tændt for termostater for begge friturekar. Friturekogeren var ny og havde været brugt ca. 17 dage. Olien stod i en beholder på gulvet tæt ved frituren. 2.2 Brandens opdagelse og alarmering: Kl. ca blev der konstateret brand i friture, hvorefter brandvæsenet blev alarmeret. 2.3 Oplysninger vedrørende branden: Svigermor nåede at afbryde for begge termostater, inden hun kom ud af det brændende hus. Brandvæsenet var fremme kl. ca Brandvæsenet brugte først vand til at slukke med, trods at de var blevet oplyst om, at der var ild i fritureolie, hvilket resulterede i, at olien eksploderede. Herefter blev der anvendt skum. 2.4 Evt. omkomne eller skadede personer eller dyr: Svigermor blev forbrændt på hænderne. 6.2 Undersøgelse af effekterne: Begge driftstermostater blev udsat for et temperaturforsøg. Følere blev placeret i en ovn og ovnen blev opvarmet til 300 C. Driftstermostater blev indstillet på 200 C og begge driftstermostater tændte. Da temperaturen i ovnen nåede ca. 200 C, afbrød begge termostater. Følere blev tage ud af ovnen og kort tid efter brændte begge termostater. Begge overophedningstermostater blev ligeledes udsat for et temperaturforsøg. Følere blev placeret i en ovn og der blev tændt for ovnen. Overophedningstermostaten til det højre kar slog fra ved ca. 240 C. Overophedningstermostaten til det venstre kar slog fra ved ca. 420 C. Forsøget blev foretaget to gange med samme resultat. 7.0 Sammenfatning. 7.1 Arnested: Arnestedet var i friturens venstre kar. 7.2 Brandårsag: Det kunne konstateres, at der havde været ild i friturens venstre kar. Det kunne konstateres, at overophedningstermostaten til det venstre kar fandtes indkoblet, hvorimod overophedningstermostaten til det højre kar var udkoblet. Ved et forsøg med overophedningstermostaterne kunne det konstateres, at overophedningstermostaten til det venstre kar først udkoblede ved ca. 420 C. Dette viser, at overophedningstermostaten til det venstre kar ikke har virket efter hensigten og lige meget hvordan branden var startet, burde den være udkoblet grundet varmen fra branden, hvilket tilsyneladende var sket i højre side. Begge driftstermostater og overophedningstermostaten til det højre kar virkede ved en afprøvning efter hensigten, men det kan ikke udelukkes, at driftstermostaten til det venstre kar kan have haft et midlertidigt svigt, hvilket under normale omstændigheder resulterer i, at overophedningstermostaten udkobler og afbryder for varmelegemet. Der var ingen indikationer på, at friturekogeren havde været forkert anvendt - begge aftapningsventiler var lukkede og varmelegemerne sad nede i karrerne. Det, at der manglede olie i det ene kar, kan dels tilskrives branden, herunder fordampning grundet antændt olie og dels, at brandvæsenet Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1

17 Karnov Group FED V - V2013.B havde anvendt vand til slukning, hvilket typisk resulterer i, at den varme fritureolie eksploderer og forsvinder ud af karret. Ud fra ovenstående er det undertegnedes vurdering, at den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning og antændelse af olien til følge Det fremgår af sagsøgtes egne undersøgelser af det udbrændte kogekar følgende foretaget af Erling Vestergaard: - jeg kan konstatere, at hulristen, som skal monteres over varmelegemerne ikke er monteret korrekt. Hulristen er lagt ned i karret før varmelegemerne, hvilket betyder at varmelegemerne kommer højere op i karret. Dette ses tydeligt på billedet nedenfor. Bemærk endvidere det blanke område nederst i karret, det viser oliestanden under branden (dog kan der være brændt lidt olie under branden). De områder der er grønne viser tydeligt hvor meget af varmelegemerne der har været over olieniveauet under branden. - hvis man ydermere havde monteret den stænkskærm, som medfølger ovenpå frituren ville man have opdaget, at beskyttelsesristen havde været monteret forkert, da stænkskærmen slet ikke kan sidde fast på toppladen af frituren, når beskyttelsesristen og varmelegemerne er monteret forkert. - desuden er det blanke område i friturekarret under minimumsmarkeringen på bagpladen af karret. Min konklusion er at varmelegemerne ikke har været dækket helt af olie, pga. at hulristen er monteret forkert på det tidspunkt hvor frituren er blevet tændt. Varmelegemernes temperatur overstiger antændelsestemperaturen på olie og risikoen for at der opstår brand i overfladen af olien er ekstrem høj. Der er fremlagt fotos af det udbrændte kogekar og af et tilsvarende intakt kogekar og tegninger over indretning og placering af pølsevognen. Der er ikke strid om det udbetalte erstatningsbeløbs størrelse. Det fremgår af sagsøgtes betjeningsvejledning for friturekoger blandt andet: Apparatet er forsynet med et 5-leddet kabel til 400V og SKAL jordforbindes. Driftstemperatur C reguleres på termostatknap. Sikkerhedstermostat på 240 C (genetableres ved hårdt tryk på den røde knap på betjeningspanelet) Før apparatet tages i brug første gang - Placer varmelegemer nederst og derefter hulpladen VIGTIGT! Varmelegemerne skal være dækket af olie og dækpladen (med huller) skal være monteret over varmelegemerne, når den er tilsluttet strøm. Den udbrændte friturekoger har været forevist for retten. Der er fremlagt brandundersøgelser vedrørende brande i andre pølsevogne i forbindelse med friturekogere leveret af sagsøgte. Det fremgår af rapport af 18. juni 2008 vedrørende brandundersøgelse på brandsted Tåstrup Hovedgade blandt andet: Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsens formål var om muligt at konstatere, om en defekt i en friture havde forårsaget en brand i en stationær pølsevogn. Konklusion: Udfra undersøgelsens omfang var det ikke muligt at konstatere, om en defekt i frituren havde været årsag til brandens opståen. 7.0 Sammenfatning. 7.2 Brandårsag: Det var ikke muligt grundet undersøgelsens afgrænsning og omfang at fastlægge årsagen til brandens opståen. Det fremgår af rapport af 13. maj 2008 vedrørende brandundersøgelse på brandstedet Gammel Skagensvej 7, 9900 Frederikshavn, blandt andet: Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsens havde til formål at afgøre, om et evt. termostatsvigt ved en frituregryde skulle være årsag til branden. Undersøgelsen: Som det fremgår af vedlagte fotos var området ved frituregryderne stærkt brandskadet. I hvert af kogekarrene er monteret et elektrisk varmelegeme, som kan hæves af hensyn til rengøring. Hvert varmelegeme styres af en driftstermostat, og er forsynet med en sikkerhedstermostat, som udkobler i tilfælde af termostatsvigt. Følere fra de to termostater er placeret i et rør i bunden af karret. Ved drift sættes varmelegemet ned i bunden af karret, så termostatfølerne er ret tæt på varmelegemet. Derefter lægges en perforeret metalplade ned over varmelegemet, jf. fotos. Ved undersøgelse kunne konstateres, at de 4 termostater havde været stillet på ca. 180, som oplyst. Der er ikke foretaget nærmere undersøgelse af termostaterne, men det kunne konstateres, at de slutter og bryder i intervallet ved omgivelsestemperaturen. Det kunne konstateres, at ved alle fire kogekar var varmelegemet stillet ovenpå den perforerede plade i stedet for den korrekte placering under pladen, jf. fotos. Herved kommer varmelegemet til at stå for højt i olien med risiko for, at de varme ender af varmelegemet kommer over oliens overflade med risiko for antændelse deraf. Termostatføleren er placeret under metalpladen, og da termostaten kun registrerer omgivelsestemperaturen ved føleren vil der ligeledes her være risiko for, at olien ved overfladen bliver varmere og kan antænde. Det kunne ved undersøgelsen konstateres, at installationerne til frituregryderne var korrekt sikret og ekstrabeskyttet ved HPFI afbrydere. Konklusion: Der er ved undersøgelsen ikke fundet tekniske fejl ved frituregryderne, men det kunne konstateres, at varmelegemerne i kogekarrene ikke var korrekt placeret efter rengøring. Det må anses for sandsynligt, at branden er opstået som følge af, at varmelegemerne var placeret forkert i karrene. Det fremgår af rapport af 2. juni 2003 vedrørende brandundersøgelse på brandsted Brovejen 341, 5500 Middelfart blandt andet: 4.0 Sammenfatning. 4.2 Brandårsag: Udfra at der ikke er fundet fejl ved drifttermostater sammenholdt med at sikkerhedstermostat til det venstre kogekar var udkoblet samt der ikke var fundet fejl ved monteringen eller på interne ledninger, kan årsagen til brandens opståen være en betjeningsfejl ved opstart af friturekoger. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2

18 Karnov Group FED V - V2013.B Det fremgår af rapport af 4. juli 2007 vedrørende brandundersøgelse på brandsted Bredgade 67, 7600 Struer, blandt andet: Undersøgelsens formål, art og afgrænsning: Undersøgelsen havde til formål at fastlægge brandårsagen, og var primært afgrænset til undersøgelse af en frituregryde i en grillbar. 7.0 Sammenfatning. 7.2 Brandårsag: Ved undersøgelse af frituregryden er ikke fundet fejl, men det kunne konstateres, at varmelegemet ikke var korrekt placeret efter rengøring, hvorved termostaterne ikke kan registrere temperatur ved varmelegemet. Det må anses for sandsynligt, at branden er opstået som følge heraf. Det fremgår af en af sagsøgeren fremlagt artikel om friturebrand i Steff News udgivet af Steff Houlberg følgende: Aldrig vand. Hvordan slukker man bedst en friturebrand? Det første og vigtigste budskab er brug aldrig vand! Kaster man f.eks. 1 liter vand på brændende friture eksploderer vandet på mikrosekunder og bliver til 1,68 liter damp, som spreder sig ud over personer og grillbar/køkken med voldsom kraft. De største brandskader ved friturebrande opstår faktisk ved forsøg på brandslukning med vand Forklaringer C har forklaret, at han er ansat hos sagsøgte som salgschef. Dengang var han produktionschef med ansvar for tømrer- og snedkerproduktionen, og datterselskabet Bruun Stålinventar, der producerer og sælger fritureproduktion primært til Haaning. Vidnet har været med til at producere friturekogere i 6 år. Vidnet var ikke med til undersøgelsen af friturekogeren foretaget af Dansk Brandteknisk Institut. Man kan såvel på den udbrændte friturekoger som på billederne se, at varmelegemet har været placeret forkert, idet varmelegemet var placeret ovenpå hulristen og ikke har været dækket af olie. Der har derfor ikke været noget til at afkøle, og det er sandsynligt, at olien er blevet antændt i overfladen. Der bliver cirka 700, hvis varmelegemet ikke er dækket af olie. Antændelsestemperaturen for olie er 320 ifølge rapporten. Hvis varmelegemet er placeret korrekt, ligger varmelegemet ved siden af følerne. Når varmelegemet er placeret ovenpå hulristen, er det for langt oppe i karret og for langt fra følerne. Det er usandsynligt, at der skulle være en defekt både på drifts- og overophedningstermostaten. Driftstermostaten slår fra ved 200, og der blev ikke konstateret fejl efterfølgende ved driftstermostaterne. Overophedningstermostaten kan godt fungere, selvom driftstermostaten er defekt. Det fremgår af Dansk Brandteknisk Instituts rapport punkt 4.1 på det anførte foto, at varmelegemet ligger over hulristen. Hvis varmelegemet er monteret forkert, kan man ikke placere stænkskærmen rigtigt og samtidig få kurvene ned i karret. De fotos, som vidnet har taget, bilag B, er taget indenfor en måned efter branden. Sagsøgte tog vognen hjem. Friturekogeren står stadig som dengang. Der var ikke væske i, da de hentede den i Hillerød. På det af vidnet optagne foto, bilag B, side 2, kan man se noget af hulpladen under varmelegemet. Det fremgår af Dansk Brandog Sikringsteknisk Instituts rapport, at den ene overophedningstermostat var udkoblet efter branden. Strømmen går først til overophedningstermostaten og derefter til driftstermostaten. Hvis overophedningstermostaten havde været udkoblet før branden, ville der ikke være kommet strøm til driftstermostaten. Der er en stor sandsynlighed for, at der er opstået en defekt i forbindelse med demonteringen. Termostaten er placeret i et rør i karret mellem varmelegemerne. Termostaten er fyldt med varmeledende pasta, inden føleren puttes i. Dette hærder op og kan krakelere, når føleren demonteres. Man skal rykke temmelig hårdt for at demontere føleren. Der var ifølge rapporten ild i karrene cirka et kvarter, og brandvæsenet havde desuden prøvet at slukke med vand. Dette kan også have betydning. Der har ikke været brande, hvor der er konstateret defekt ved sagsøgtes produkt. Vidnet har været involveret i alle brande siden Overophedningstermostaten er forhåndsindstillet ved fabrikationen. Det er usandsynligt, at begge termostater skulle svigte, men det kan ske. Den olie, som sagsøgeren ifølge det oplyste har anvendt, er anvendelig til formålet. Hvis olien er hældt i til lige under maksimum, er varmelegemerne dækket af olie. B har forklaret, at hun er pensionist. Det var hendes svigersøns pølsevogn. Hun kom om morgenen og hjalp ham med at starte vognen op og hjalp ham også, hvis han skulle et eller andet. Hun har tidligere været ansat i både køkken og grillbarer. Hun har arbejdet med friture flere steder. Vidnet havde lovet at gøre klar og at skifte olien i frituren. Hun lukkede olien ud, men ikke det hele. Hun hældte nyt olie i og stod i køkkenet og skar grøntsager. Der var en dame, der bankede på døren og sagde, at der var ild i frituregryden. Vidnet prøvede at lægge et viskestykke på. Det kunne hun ikke. Hun blev lidt forbrændt. Vidnet havde stået på den anden side af væggen og kunne derfra ikke umiddelbart se friturekogeren. Hun havde været væk fra den nogle minutter, inden det skete, men ikke lang tid. Hun havde lukket fritureolien ud af nogle haner, som var nedenunder kogeren. Det blev kasseret. Hun havde gjort den ren og puttet nyt olie på og startet den langsomt. Hun havde hældt olie op til et maksimum mærke, hvor olien højest må gå til. Varmelegemerne var dækkede. Som hun husker det, var varmelegemet monteret korrekt. Hun gjorde rent på kanterne, men havde ikke risten ude. Der var ikke noget af varmelegemerne, der stak op over olien. Som hun husker det, kunne hun ikke se varmelegemerne. Hun husker ikke, hvad hun skruede den op på. Thomas Balleby har forklaret, at det er vidnet, der har lavet brandundersøgelsen for Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Det var vidnets opgave at finde en brandårsag. Det er vidnets daglige beskæftigelse. Brandårsagen var i friturekogeren. Han kiggede på den tekniske del af friturekogeren for at finde ud af, om der var en fejl, eller der var tale om forkert anvendelse. Vidnet foretog testen med termostaterne som beskrevet i rapporten under punkt 6.2. Han prøvede begge driftsog overophedningstermostater i en ovn. Han kunne se, at de to driftstermostater udkoblede, og de så umiddelbart ud til at fungere. Den ene overophedningstermostat udkoblede først ved 420. Vidnet har under punkt beskrevet, at overophedningstermostaten i højre side var udkoblet, medens den ikke var afbrudt i den venstre side, selvom der var ild i karret. Det er ikke sandsynligt, at en brandmand har trykket på en knap. Hvis nogen trykker på knapperne, plejer de at trykke på dem begge. Det indikerede, at der var noget galt ved overophedningstermostaten i venstre kar. Vidnet kunne ikke visuelt se, om termostaterne var udkoblede, men højre side gav et klik, når han trykkede ind. Det gjorde termostaten ikke i venstre side. Olien antændes mellem 300 og 400. Overophedningstermostaten har ikke virket efter hensigten under branden, og det giver et fingerpeg om, at den har haft en for høj udkoblingstemperatur, da den ikke udkoblede. Hvis der ikke har været nok olie, og varmelegemet ikke har været dækket, har de eksempler på antændelse, da varmelegemet så bliver meget varm. I så fald burde overophedningstermostaten også være udkoblet i venstre side. Brandvæsenet brugte vand til slukning, hvilket nærmest forårsagede en eksplosion, der betyder, at der efterfølgende var mindre olie i karret. Som vidnet husker det, så varmelegemerne ud til at sidde, hvor de skulle nede i karret. Afspærringshanen under karret, hvor olien lukkes ud, var lukket. Billederne i vidnets rapport var, som det så ud, da vidnet kom. Der var vist noget mineraluld, som var faldet ned, som vidnet fjernede. Hulpladen skal placeres oven over varmelegemerne. Det er ikke indgået i vidnets overvejelser, om hulpladen har været placeret forkert. Vidnet har ikke set hulpladen. Vidnet har ikke haft olien lukket ud, men alene besigtiget kogekarrene med olie. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3

19 Karnov Group FED V - V2013.B Parternes anbringender. Sagsøgeren har til støtte for påstanden, som det fremgår af sagsøgerens påstandsdokument, gjort gældende: - at sagsøgte er erstatningspligtig overfor skadelidte og dermed sagsøger, som er indtrådt i skadelidtes sted, som løsøre- og driftstabsforsikringsselskab, idet skadelidte ved overtagelsen og ibrugtagningen den 7. oktober 2006 ligeledes overtog risikoen for den lånte pølsevogn og det lånte inventar, idet skadelidte tegnede en løsøre- og driftstabsforsikring hos sagsøger for at afdække denne risiko, idet sagsøger har udbetalt erstatning i henhold til løsøre- og driftstabsforsikringen til skadelidte, idet sagsøger i medfør af erstatningsansvarslovens 22 indtræder i skadelidtes rettigheder overfor sagsøgte, idet sagsøger har regres mod sagsøgte principalt idet sagsøgtes produkt var behæftet med en mangel og idet sagsøgte har regres mod sagsøgte subsidiært, idet sagsøgtes produkt var defekt, - at sagsøgte er ansvarlig for brandens opståen, idet branden er opstået i frituregryden, idet frituregryden var leveret af sagsøgte, idet sagsøgte hæfter for produktansvar i det leverede inventar, idet den leverede frituregryde var behæftet med en mangel eller en defekt, som medførte branden, idet sagsøgtes produktansvar er baseret på en streng culpa-norm, idet defekten i den leverede frituregryde blev dokumenteret i den sagkyndige erklæring udarbejdet af inspektør Thomas Balleby fra Dansk Brand- og sikrings Institut (SBI) undersøgelse af brandstedet, idet årsagssammenhængen mellem manglen/defekten og branden ligeledes er dokumenteret ved den sagkyndige erklæring udarbejdet af inspektør Thomas Balleby fra SBI, idet sagsøgtes påstand om termostaternes beskadigelse i forbindelse med brandslukning eller den efterfølgende undersøgelse er udokumenteret, - at erstatningen skal opgøres som gjort af sagsøger, - at erstatningsansvaret for sagsøgte ikke skal bortfalde eller nedsættes, idet hverken skadelidte, eller nogen for hvem skadelidte hæfter, har handlet ansvarspådragende i forbindelse med brandens opståen, idet sagsøgte ikke har dokumenteret, at der har været tale om ansvarspådragende adfærd fra skadelidtes side samt idet inspektør Thomas Balleby ikke har fremhævet skadelidtes adfærd, som medvirkende årsag til brandens opståen. Sagsøgte har til støtte for påstanden, som det fremgår af sagsøgtes påstandsdokument, gjort gældende: 1. Det bestrides, at det af sagsøgte produkt var behæftet med en mangel. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor. 2. Ex tuto bemærkes, at selvom der havde været en mangel ved den omhandlede frituregryde, kunne dette ikke føre til, at sagsøger efter de køberetlige regler om mangelsansvar kunne kræve erstatning for den udbrændte pølsevogn. 3. Det bestrides, at det af sagsøgte leverede produkt var defekt. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor. 4. Det bestrides, at der skulle være et ansvarsgrundlag for sagsøgte. Sagsøger har ikke løftet bevisbyrden herfor. 5. Det bestrides, at der er årsagssammenhæng mellem eventuel mangel/ defekt ved det leverede produkt, som er konstateret efter branden, og den brandskade, som sagsøger kræver erstatning for. Sagsøger har ikke løftet sin bevisbyrde for den for erstatningspligt nødvendige årsagssammenhæng. 6. Særligt for så vidt angår friturekogerens driftstermostat. fremgår det af DBI's rapport, at DBI ikke efter branden har kunnet konstatere nogen konkret fejl ved driftstermostaterne. Tværtimod fungerede begge driftstermostater, som de skulle, da DBI efter branden foretog sin undersøgelse. Det bestrides, at der fra tidspunktet, hvor pølsevognen blev leveret, og indtil branden skete, har været nogen mangel eller defekt ved driftstermostaterne. For så vidt angår sagsøgers teori om, at en defekt overophedningstermostat skulle have været årsag til branden, bemærkes, at såfremt en overophedningstermostat havde været defekt, ville der ikke være blevet ført strøm frem til driftstermostaten. I så fald ville friturekogeren altså ikke have virket. Det bemærkes videre, at såfremt overophedningstermostaten virker, og frituren opvarmes, vil driftstermostaten koble varmelegemerne fra ved olietemperatur på 200 C - og først genindkoble, når temperaturen på olien er under 200 C. Såfremt branden skulle være opstået på grund af defekte termostater, ville dette således bl.a. forudsætte, at begge termostater havde været defekte på samme tid. Fritureolie har en antændelsestemperatur på ca. 320 C, og termostaterne frakobler ved en olietemperatur på hhv. 200 C (drift) og 240 C (overophedning). 7. For så vidt angår overophedningstermostaterne, konstaterede DBI efter branden, at den ene termostat først slog fra ved ca. 420 C, mens den rettelig skulle have slået fra ved ca. 240 C. Det er derfor muligvis korrekt - og ikke overraskende - at overophedningstermostaten efter branden er mangelfuld/defekt. Se hertil også sagsøgtes duplik, side 2. Det bestrides imidlertid, at overophedningstermostaten skulle have lidt af en mangel og/eller have været defekt før branden. Det forhold, at overophedningstermostaten ved DBI's efterfølgende test først slog fra ved ca. 420 C, må antages at være en følge af den belastning/beskadigelse, som termostaten er blevet udsat for ved den voldsomme brand. Det bemærkes herved, at brandvæsenet i første omgang forsøgte at slukke ilden med vand. En sådan handling forårsager, at olien eksploderer, hvilket selvsagt giver meget betydelige muligheder for skader. Endvidere bemærkes, at termostaterne har været udsat for meget langvarig, voldsom varmeudvikling. Branden blev anmeldt kl , og brandvæsenet var fremme kl Føleren har således været tæt på flammerne i mindst et kvarter med temperaturer, som kan have været langt over 500 C. Termostaterne er fremstillet med væske i et lukket hydraulisk system, som med opvarmning udvider sig. Også dette gør det meget sandsynligt, at den efter branden konstaterede defekt ved termostaterne skyldes beskadigelse ved selve branden. Endelig er det sandsynligt, at termostatens føler og kapillarrør har taget skade ved demonteringen, idet man er nødt til at trække i kapillarrøret for at trække føleren ud af følerøret. Der henvises endvidere til de faktuelle forhold, som der er redegjort for i sagsøgtes duplik, side Det er efter almindelige erstatningsretlige regler sagsøger - som regressøgende - og i skadelidtes sted, der skal bevise, at branden er forårsaget af forhold, der kan tilregnes sagsøgte som culpøst. Det er ikke sagsøgte, der skal bevise skadens årsag. Som sandsynlig skadesårsag har sagsøgte dog under sagen henledt opmærksomheden på, at det ved besigtigelsen af friturekogeren efter branden kunne konstateres, at de aftagelige varmelegemer har været placeret forkert umiddelbart før branden. Hulristen, som skal lægges over varmelegemerne, var således monteret under varmelegemerne. Dette betyder, at varmelegemerne er kommet over minimumsgrænsen for oliestand, hvilket har medført stor brandrisiko. Se hertil endvidere sagsøgtes duplik, side 3. Dertil kommer, at således som varmelegemerne var monteret - forkert på tidspunktet for branden, ville det ikke være muligt at føre friturekurvene korrekt ned i friturekarret. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at skadelidtes svigermoder, B, blev forbrændt på hænderne, hvilket kunne tyde på, at hun Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4

20 Karnov Group FED V - V2013.B har været i gang med at påfylde olie og i den forbindelse har haft tændt for termostaterne, inden hun hældte olie på, hvorved hun hældte olie ned på de tændte varmelegemer. Det bemærkes herved, at beholderen med olie stod på gulvet tæt ved friturekogeren. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, om B tidligere har skiftet olie i karret. Der henvises i denne forbindelse til bilag A-C (jf. svarskriftet, side 4). B forlod efter det oplyste en stor mængde (ca. 7,5 l) kogende friture uden opsyn, idet hun forlod pølsevognen. Det er velkendt, at kogende friture er en særdeles brandfarlig substans, og B har derfor udvist en meget høj grad af uagtsomhed, der kan karakteriseres som grov uagtsomhed. Når man forlader en betydelig mængde kogende friture uden opsyn, er der en indlysende fare for, at brand kan opstå. Hvis B ikke havde forladt pølsevognen med den kogende friture, må det antages, at branden ikke ville være opstået. Under alle omstændigheder ville branden ikke have fået et så voldsomt omfang, hvis B havde været til stede og straks havde kunnet gribe ind, da frituren nåede en så høj temperatur, at der opstod antændelse. Efter B's egen forklaring til politirapporten efterlod hun den tændte friturekoger uden opsyn i så langt et tidsrum som 10 minutter. Efter det oplyste fik B - der fungerede som medhjælper i pølsevognen på skadetidspunktet - en advarsel af politiet efter beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1, idet hun ikke havde udvist tilstrækkelig påpasselighed ved anvendelse af friturekogeren. 8.1 I det omfang skadelidte/skadelidtes svigermoder ved fejlbetjening af friturekogeren har forårsaget branden, er der allerede af den grund ikke noget ansvarsgrundlag hos sagsøgte. 8.2 Uanset om den udviste uagtsomhed må anses som en høj grad af uagtsomhed eller ligefrem grov uagtsomhed, er den udviste adfærd udtryk for en sådan grad af egen skyld, at dette i sig selv bør medføre bortfald af sagsøgtes eventuelle ansvar. Subsidiært bør der i hvert fald ske en væsentlig reduktion i sagsøgtes ansvarsbyrde. Det bemærkes herved, at skadelidte må identificeres med B, der fungerede som medhjælper i pølsevognen på skadestidspunktet. Da sagsøger qua regressøgende er indtrådt i skadelidtes retsstilling i forhold til sagsøgte, har den af skadelidte udviste egen skyld samme betydning for retsforholdet mellem sagsøger og sagsøgte, som i retsforholdet mellem skadelidte og sagsøgte. Det bemærkes, at da der er tale om erhvervsmæssigt forhold, forudsætter bortfald af eller reduktion af erstatning ikke, at der er udvist grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens 19, stk Særligt, for så vidt angår den af sagsøger indhentede og som bilag 3 fremlagte rapport fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) af 8. januar 2007, bemærkes følgende. Sagsøgte er ikke enig i DBI's vurdering af, at den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien tilfølge. 9.1 Som begrundelse herfor skal først og fremmest henvises til det ovenfor ad pkt. 6-8 anførte. 9.2 Endvidere henvises til den som bilag D fremlagte skrivelse af 9. marts 2007 til sagsøger, hvori sagsøgte bl.a. har anført følgende: Den omstændighed, at overophedningstermostaten til friturekogerens venstre kar ikke fungerede korrekt under DBI's temperaturforsøg, kan meget vel skyldes, at termostaten blev beskadiget på grund af varmepåvirkning fra branden; ikke mindst henset til den reaktion, der skete, da brandvæsenet i første omgang forsøgte at slukke branden ved anvendelse af vand, hvilket medførte opblusning/eksplosion af ilden. Det forhold, at termostaten angiveligt først slog fra ved ca. 420 C, medfører ikke i sig selv, at branden opstod. Selvom DBI's undersøgelser viste, at begge driftstermostater fungerede korrekt, har DBI derfor valgt at konkludere, at den mest sandsynlige årsag til brandens opståen er svigt i bl.a. driftstermostaten. Der er intet grundlag for en sådan konklusion - tværtimod. Det nederste billede i rapporten på side 7 viser, at varmelegemet i det venstre kar ikke sidder korrekt. Der står i rapporten, at det højre kar var fyldt til ca. 2 cm under maksimum på 15 cm, samt at der er ca. 7 cm mindre i det venstre kar svarende til ca. 6 cm. Såfremt varmelegemerne var sat korrekt i, ville de have været helt dækket af olie allerede ved 4 cm. Årsagen til branden kan derfor meget vel være, at en del af det blottede varmelegeme har antændt den olie, der var fordampet ved opvarmningen. Der er intet grundlag for at antage, at brandvæsenet skulle have rykket varmelegemerne i forbindelse med brandslukningen, idet afskærmningen til friturekogeren fortsat sad korrekt efter brandslukningen. 9.3 DBI's undersøgelser har ikke frembragt noget bevis for, hvilken årsag eller hvilke årsager der har været til brandens opståen. DBI kan alene pege på den mest sandsynlige årsag - og denne vurdering er endog baseret på, at der forelå svigt i friturekogerens driftstermostat, selvom DBI ikke har kunnet konstatere nogen mangel/defekt ved nogen af driftstermostaterne. Allerede af den grund er der ikke i DBI's rapport tilstrækkeligt grundlag for, at sagsøger kan løfte sin bevisbyrde for dels ansvarsgrundlag, dels årsagsforbindelse. 10. Det må processuelt komme sagsøger til skade, at sagsøger ikke har forsøgt at løfte bevisbyrden for ansvarsgrundlag eller årsagsforbindelse ved at gennemføre syn og skøn efter retsplejelovens regler herom, selvom retten ved kendelse af 1. december 2008 fastslog, at den af sagsøger påberåbte rapport fra DBI (bilag 3) ikke kan tillægges status af syns- og skønserklæring og derfor heller ikke kan fremlægges som sådan, samt at Thomas Balleby, der har udarbejdet rapporten, ikke kan udmeldes eller afgive forklaring som syns- og skønsmand i sagen. 11. Det af sagsøgte ovenfor anførte vedrørende skadens sandsynlige årsag støttes af, at DBI i andre sager, hvor man har været opmærksom på den mulige skadesårsag, at varmelegemerne er blevet forkert placeret i karrene i forbindelse med brug af friturekogeren, ikke har fundet det godtgjort, at skaden skyldtes mangel/defekt ved det leverede produkt. Derimod har man peget på fejlbetjening som mulig skadesårsag. Der henvises herved til sagsøgtes duplik, side 4-8, sagsøgtes processkrift B samt sagsøgtes processkrift C, og de bilag der de anførte steder henvises til. Rettens begrundelse og resultat. Det fremgår af rapporten vedrørende brandundersøgelse foretaget af inspektør Thomas Balleby, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, at den mest sandsynlige årsag til brandens opståen skyldes svigt i friturekogerens driftstermostat og overophedningstermostat med overophedning af olien til følge. Det fremgår videre, at begge driftstermostater og overophedningstermostaten til det højre kogekar virkede ved den efterfølgende afprøvning, hvor overophedningstermostaten til det venstre kogekar først slog fra ved 420 C, og at det ikke kan udelukkes, at driftstermostaten til det venstre kar kan have haft et midlertidigt svigt. Inspektør Thomas Balleby har som vidne forklaret, at han ikke har undersøgt, om dækpladen var monteret korrekt over varmelegemet, og at han ikke i forbindelse med sin undersøgelse havde olien lukket ud. Sagsøgeren har ikke i øvrigt sandsynliggjort, at driftstermostaten til det venstre kogekar skulle have haft et midlertidigt svigt, eller at overophedningstermostatens defekt var til stede forud for branden. Det må på baggrund af de optagne fotos og de foreviste rester af det udbrændte kogekar lægges til grund, at dækpladen har været monteret under varmelegemet. Brandundersøgelsen har ikke forholdt sig til dette, og der er ikke foretaget syn og skøn. Retten bemærker herved, at det fremgår af flere af de fremlagte brandundersøgelser foretaget af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut vedrørende andre tilsvarende brande, at forkert placering af varmelegemer i karrene er anset for sandsynlig brandårsag. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5

21 Karnov Group FED V - V2013.B Retten finder på denne baggrund ikke, at det er bevist, at årsagen til branden er en defekt ved friturekogeren, herunder ved termostaterne, der var til stede, da den blev bragt i omsætning, eller at sagsøgte på andet grundlag er erstatningsansvarlig for den opståede brand. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages som følge heraf til følge med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Sagsomkostningerne er fastsat til kr., der vedrører sagsøgtes udgifter til advokat. Thi kendes for ret. Sagsøgte, Haaning A/S frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren, TrygVesta Forsikring A/S i sagsomkostninger til sagsøgte betale kr. Vestre Landsrets dom Påstande For landsretten har appellanten, Tryg Forsikring A/S, gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Haaning A/S, har påstået dommen stadfæstet med den ændring, der fremgår af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 (V.L. B ) om byretssagens sagsomkostninger. Subsidiært har Haaning A/S påstået betaling af et mindre beløb end påstået af Tryg Forsikring A/S. Supplerende sagsfremstilling Ved kendelse af 2. december 2009 har Vestre Landsret truffet afgørelse om at ændre byrettens afgørelse om sagsomkostninger, således at Tryg Forsikring A/S skulle betale kr. til Haaning A/S. Tryg Forsikring A/S har efter det oplyste opfyldt kendelsen. Der har for landsretten været foretaget syn og skøn ved syn- og skønsmand Ove Kongsløv, som har udarbejdet syn- og skønserklæringer af 31. januar 2011, 29. januar 2012 og 17. juni Af erklæringen af 31. januar 2011 fremgår blandt andet følgende: 6. Undersøgelse af friturekogeren Det konstateredes, at varmelegemerne lå oven på risten. Det var øjensynligt, at der ikke var arbejdet med og i kogekarrene, efter branden, hvilket fremgik af de i kogekarrene nedfaldne materialer og soden. Friturekogeren var altså samlet forkert (herom mere senere). Venstre kogekar havde også en oliestandslinie ca. midt på min. mærket. Kogekarrets sider og varmelegemerne, der lå oven på risten, var stærkt tilsodede med et tykt lag uforbrændt, nedbrudt fritureolie, fra omkring midt på min. mærket og opefter. Varmelegemernes øverste overflader var omkring mm over min. mærket. Spørgsmål 9: Skønsmanden bedes redegøre for om en placering af bundristen i friturekarret under varmelegemet, efter skønsmandens vurdering påvirker brandfaren ved apparatet under dettes opvarmning, når apparatet kun indeholder friture? I bekræftende fald bedes skønsmanden redegøre for, hvordan og i hvilket omfang brandfaren efter skønsmandens opfattelse måtte blive påvirket herved? Svar spørgsmål 9 Så længe, der er så megen fritureolie i karret, at varmelegemerne, herunder deres til- og fraledningers varme del, er dækkede, er der ingen antændelsesfare, med mindre såvel driftstermostat som overkogningstermostat tillader fortsat opvarmning, men de er jo gået på off. Fritureolien ville da blive opvarmet til kogning, hvilket heller ikke vil forårsage antændelse af dampene. Først i det øjeblik, der er bortkogt så megen fritureolie, at den rigtig varme del af varmelegemerne kommer frem i dampfasen, er der antændelsesfare. Denne situation indtræffer såvel med varmelegemerne korrekt under risten som i fejlpositionen med varmelegemerne over risten. Når det varme stykke af de lodrette varmelegemer bliver frilagt for væskefasen af fritureolien (se bilag III) er antændelsessituationen nået. Placeringen af risten under varmelegemerne fremskynder altså i høj grad antændelsestidspunktet (også selv om termostaterne fungerer som tiltænkt), idet det flytter den varme del af varmelegemerne opad. Spørgsmål 10: Skønsmanden bedes redegøre for, om det er umuligt eller kompliceret at konstruere apparatet således, at bundristen ikke kan placeres under varmelegemet eller med en anordning, der medfører, at opvarmning af frituren ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet. Svar spørgsmål 10 Intet er umuligt. Det synes endda meget simpelt at udbygge apparaturet, så opvarmning af fritureolien ikke kan finde sted, hvis bundristen er placeret under varmelegemet. Spørgsmål 11: Skønsmanden bedes på baggrund af de i sagen foreliggende faktuelle oplysninger, sammenholdt med besigtigelsen af apparatet, angive hvilken eller hvilke sandsynlige årsager, der kan have været til den opståede brand i friturekarret? Skønsmanden bedes i den forbindelse overveje om skaden kan skyldes, at overophedningstermostaten i venstre kogekar først slår fra ved 420 grader celsius i kombination med fx et midlertidigt svigt i driftstermostaten, og/eller om skaden kan skyldes, at bundristen har været placeret under varmelegemet. Svar spørgsmål 11 Branden skyldes entydigt varmelegemernes utilsigtede antændelse af fritureoliedampe. Brandens tidlige opståen skyldes, at varmelegemernes varme stykke ikke var beskyttet af fritureolie. Svigt af en eller begge termostater spiller altså ikke ind på antændelsesforholdene i friturekogeren. Ingen af termostaterne har noget med brandsikkerhed at gøre. Spørgsmål 12: Såfremt skønsmanden finder, at der er flere sandsynlige årsager til branden i friturekarret, bedes skønsmanden efter bedste evne angive matematiske sandsynlighedsgrader i procent for hver af disse sandsynlige skadeårsager? Svar spørgsmål 12 Skønsmanden finder, at der i friturekogeren ikke er taget hensyn til, at dosering af fritureolie, placering af varmelegemer og, hvad brandene har vist, ikke er taget fornødent hensyn til fejlplacering af rist og varmelegemer, ud over, at det er nævnt i brugsanvisningerne, samt at der ikke er taget hensyn til den menneskelige uvilje til at sætte sig ind i forholdene, uden at have den fornødne viden, fx efter at være instrueret og øvet og efter at have læst brugsanvisningerne, samt at instruktion af en efterfølger ikke er sket i fornødent omfang. Alene antændelse af fritureoliedampene ved de meget varme varmelegemer er årsagen til antændelsen. 7.8 Skønsmandens bemærkninger Det undrer, at der ikke, selv efter flere brande, der skyldes dette forhold, er taget forholdsregler, så brugerne kun kan samle friturekogeren sikkert også i daglig brug. En idiotsikret samling eller en teknisk løsning burde tidligt have været indarbejdet, specielt i lyset af de mange brande i friture. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6

22 Karnov Group FED V - V2013.B De mange henvisninger til samlingsproblematikken i betjeningsvejledningen og i brugsanvisningen viser, at fabrikanten har været opmærksom på forholdet, men at de har øjensynligt ikke kunnet afværge brande i frituren. I to af skønsmanden foranstaltede ad hoc forsøg, hvor de to forsøgspersoner havde set adskillelsen med ristene og varmelegemerne, resulterede alligevel begge i forkerte samlinger! Den af Haaning anvendte CE-mærkning bygger på egenkontrol, og CE-mærkningen er den minimummærkning, der efter skønsmandens bedømmelse skal være på friturekogningsarrangementet. Friturekogningsarrangementet skulle være godkendt efter EN på grund af sin farlighed efter skønsmandens bedømmelse. Der burde have været en ekstern kontrol - som der har været med varmelegemerne og termostaterne. I erklæringen af 29. januar 2012 hedder det blandt andet: Svar på spørgsmål 15 Spørgsmål 15.1 Friturekogeren burde efter skønsmandens bedømmelse være certificeret (godkendt) efter EN på grund af den åbentlyse fejlanbringelsesmulighed med risten samt de allerede dengang kendte brande i friturekogere, og som de tilsendte rapporter dokumenterer. Af erklæringen af 17. juni 2012 fremgår endvidere følgende: Spørgsmål G: Skønsmanden oplyser nu, at det ligger uden for hans kompetence at besvare spørgsmål om, hvorvidt den omhandlede friturekoger kunne have været godkendt i henhold til DS/EN standarder. I den anledning anmodes skønsmanden om at oplyse - og nærmere begrunde - hvorvidt skønsmanden har haft fuldt tilstrækkelig kompetence til at udtale sig om, hvorvidt friturekogeren burde have været anmeldt/godkendt i henhold til DS/EN standarder i afsnittet 7.8 skønsmandens bemærkninger i skønsrapport af 31. januar 2011 samt i besvarelsen af spørgsmål 14 og 15.1 i skønserklæring af 29. januar Svar spørgsmål G: Ved besøget hos UL International Demko A/S(UL International Demko A/S er et datterselskab af det amerikanske Underwriters Laboratories Inc. og tester og certificerer elektrisk materiel i henhold til nationale og internationale bestemmelser og CE-mærkning) , udtalte laboratoriechefen og en ingeniør samstemmende, at man anså, at friturekogningsarrangementet burde falde ind under reglen for, hvad der skulle godkendes. Arbejdstilsynet (svar fra Kolding) oplyser, at man kontrollerer at arbejdsmiljølovgivningen er fulgt, at der er instruktion, og at apparatet er lavet efter en standard efter et EU-direktiv, og om standarden foreskriver en brugsanvisning. Arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for, at rengøringen sker forsvarligt, og at brugsvejledningen følges. Sikkerhedsstyrelsen (svar fra Esbjerg) oplyser, at friturekogningsarrangementet umiddelbart synes uden for styrelsens arbejdsområde, men at der kunne være krav om en arbejdsbeskrivelse, og at hvis der fandtes en gældende standard, der var fulgt, fandt man, hvis man skulle bedømme friturekogningsarrangementet, værende i orden. Styrelsen henviste til Produktsikkerhedsloven, der meddeler, at farer skal undgås. Dansk Standard, DS, oplyser, at der inden for EU kan være krav om brug af direktiv. Formodningsreglen med krav om CE-mærkning skal så følges. Hvis standarden er fulgt regnes EU-reglen for fulgt. Skønsmanden har altså allerede i erklæringen dateret i januar 2011 (og ikke nu ) bedømt, at friturekogningsarrangementet efter hans bedømmelse burde ses nøje på af et sagkyndigt certificeringsorgan. Kompetencen til udtalelsen ligger i, at en fejlsamling er sket og muligheden er eftervist af skønsmanden, hvilket ikke kræver nøjere teknisk, elektrisk indsigt. Foranstående forhold taget i betragtning og med skønsmandens bemærkninger anser skønsmanden at have.. haft fuld tilstrækkelig kompetence til at udtale sig Haaning A/S har under hovedforhandlingen givet afkald på at påberåbe sig en for landsretten fremlagt brugsanvisning, idet selskabet ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for, at den eksisterede på leveringstidspunktet. Der har for landsretten været forevist en friturekoger svarende til den udbrændte model. C har under forevisningen demonstreret både korrekt og forkert samling af den. Parterne er enige om erstatningsopgørelsen. Forklaringer Erling Vestergaard har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Ove Kongsløv. Erling Vestergaard har supplerende forklaret, at friturekurvene ikke kan sættes ned i kogekarret med olie, hvis hulristen er forkert placeret under varmelegemerne, og stænkskærmen derefter er sat på friturekogerens øverste del. Der kan godt tændes for friturekogeren, selv om kurvene ikke er placeret i den. Designet på friturekogeren er nu ændret, så hulristen ikke længere kan placeres forkert under varmelegemerne. Det skete omkring Den brændte friturekoger var rettelig af type nr. FT og ikke nr. FT 147 som angivet af skønsmanden i dennes erklæringer. Det er korrekt, at den pågældende type friturekoger ikke var godkendt efter normen DS/EN 60335, som skønsmanden omtaler. Denne norm ville dog heller ikke skulle anvendes, da en friturekoger af den omhandlede type skal godkendes efter helt andre regulativer. Dette er konstateret i forbindelse med en opdatering af CE-mærkningen på produktet, som blev foretaget i 2012 med bistand af en maskiningeniør. Den korrekte norm til godkendelse hedder DS/EN ISO Det er hans overbevisning, at den type friturekoger, der brændte, kunne være blevet CE-godkendt. Han er dog ikke specielt meget inde i den konkrete vejledning. Betjeningsvejledningen til friturekogeren følger altid med ved levering af produktet. Den er lagt i friturekurven. Der er i bunden af kogekarret markeret en minimumsgrænse for påfyldning af olie. Hvis der hældes for lidt olie i karret, kommer varmelegemerne for tæt på overfladen af olien, og risikoen for antændelse af olien øges. Han har foretaget nogle beregninger af, hvor megen olie der var i karret ved branden. Han kan ud fra rapporten med afhøring af B konstatere, at der må have været en rest af olie i karrene efter tømning. Hun har påfyldt olie fra en 15 liters dunk, der var 3/4 brugt, svarende til ca. 12 liter. Det har hun hældt i kogeren, der samlet kunne tage 26 liter. Han skønner, at der var ca. 5 liter olie i bunden af kogeren, før hun påfyldte olie. Skønnet er foretaget på baggrund af rapporten fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Efter hans beregning var der 5,6 liter olie i venstre kar og 11,4 liter i højre kar efter B's påfyldning af olie før branden. Der skal være lidt mere end 5,6 liter for at dække op til minimumsgrænsen vistnok 7 liter. Det fremgår af skønsmandens rapport. Ham bekendt har Haaning A/S i perioden fra 1998 til 2006 solgt ca. 200 friturekogere af den type, der udbrød brand i. Firmaet har ikke forud for branden i denne sag været bekendt med brande i de solgte friturekogere med den her angivne brandårsag. Ove Kongsløv har forklaret, at han kan vedstå indholdet af de afgivne skønserklæringer. Han er pensioneret bygningsingeniør. Han har beskæftiget sig med brand- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7

23 Karnov Group FED V - V2013.B sikkerhed i en længere årrække. Forevist en friturekoger svarende til den undersøgte bordmodel har han forklaret, at bunden af karret har en lille hældning, så olien lettere kan løbe ud. Derfor er der også hældning på ristens ben, så der opstår en vandret flade i bunden afkogeren til opsamling af madrester m.v. Under sagen havde han den undersøgte model stående derhjemme. Han viste sin kone, hvordan den var samlet. Han skilte den ad i hendes påsyn og bad hende samle den igen. Hun samlede den derefter forkert ved at lægge hulristen nederst. Han gentog forsøget med sin svigerinde, som gjorde det samme. Når friturekogeren samles forkert, befinder en lille del af varmelegemerne sig over minimumsmærket for oliepåfyldning. Stænkskærmen til friturekogeren kan sættes på, selv om den er samlet forkert med hulristen under varmelegemerne. Stænkskærmens beslag går imod bagstykket, men stænkskærmens bageste beslag fremstår som afstandsmærker, der ikke umiddelbart fortæller brugeren, at den ikke sidder korrekt. Forkert samling har den betydning, at varmelegemerne derved kommer højere op i kogekarret og tættere på oliens overflade. Der er en varmetråd i rørene på dyppekogeren. Varmetrådene fører op til et sted på den øverste del af varmelegemet, og det er beskrevet i rapporten. Hvis friturekogeren er samlet korrekt, vil varmelegemet altid være dækket af olie, hvis der er fyldt op til minimumsmærket. Ved forkert samling øges brandrisikoen betydeligt. Varmelegemerne bliver 575 grader varme på oversiden, men olie brænder allerede ved 320 grader. Hvis dampe fra opvarmet olie rammer det frie varmelegeme, går dampene i brand. Han kan ikke sige, hvorfor der ikke er sket flere brande end dem, han er blevet præsenteret for. Det er ukompliceret at forsyne friturekogeren med en anordning, således at den ikke kan tændes, hvis den er forkert samlet. Der kan f.eks. monteres en elektrisk klokke eller påmonteres en mekanisk anordning, der forhindrer tilslutning af strøm, indtil kogeren er samlet korrekt. Brand kan opstå uafhængigt af, om kurvene er i kogeren eller ej, men kurvene vil med eventuelt indhold tage lidt af varmen og forsinke brandudviklingen. Det er hans bedømmelse, at EU's maskindirektiv fører til, at alle farlige maskiner skal sikres bedst muligt herunder i dette tilfælde ved en godkendelse efter normen DS/EN En CE-mærkning bygger kun på egenkontrol, og det er ikke tilstrækkeligt. Hans vurdering heraf beror på hans kompetence som lægmand. Det er korrekt, at han uden forudgående aftale med sagens parter eller landsretten har rettet henvendelse til Tinas Pølsevogn, UL International Demko A/S, Arbejdstilsynet i Kolding, Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg og Dansk Standard. Hvis anvisningen i betjeningsvejledningen om samling af friturekogeren var blevet fulgt, ville branden ikke være opstået. Anvisningen forekommer flere steder i fabrikkens materiale, men ingen steder angives det, hvorfor man skal følge denne fremgangsmåde. Procedure Tryg Forsikring A/S har for landsretten frafaldet anbringendet om, at friturekogeren led af en køberetlig mangel. Tryg Forsikring A/S har i øvrigt gentaget og uddybet sine anbringender for byretten om, at Haaning A/S som mellemhandler hæfter for det produktansvar, som påhviler producenten af friturekogeren som følge af, at friturekogeren var defekt, og at defekten var årsag til branden og den heraf følgende skade. Tryg Forsikring A/S har anført, at friturekogerens konstruktion indebar, at friturekogeren kunne samles forkert. En forkert samling af friturekogeren medførte en væsentlig øget risiko for brand ved benyttelsen af friturekogeren. Den var i øvrigt ikke godkendt efter normen DS/EN 60335, hvilket den efter skønsmandens opfattelse burde have været. Friturekogeren led dermed på grund af en konstruktionsfejl af en defekt, idet friturekogeren ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes. Dette skyldes producentens fejl eller forsømmelse. Producenten har således - på trods af sit kendskab til den ikke ubetydelige brandrisiko ved forkert samling af friturekogeren - ikke i betjeningsvejledningen fremhævet, at en korrekt samling var vigtig for at undgå øget risiko for brand. Producenten har heller ikke forsynet friturekogeren med en sikkerhedsanordning, som kunne imødegå faren som følge af forkert samling, selv om dette efter skønsmandens vurdering kunne gøres ved en simpel og antageligt billig konstruktionsændring. Det bestrides, at der er grundlag for at drage skønsmandens vurderinger i tvivl. Betingelserne for at pålægge Haaning A/S erstatningsansvar er derfor opfyldt. Tryg Forsikring A/S har endvidere gentaget og uddybet anbringendet om, at der ikke foreligger erstatningsretlig relevant egen skyld, som kan medføre nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret. Tryg Forsikring A/S har anført, at B alene forlod friturekogeren uden opsyn i nogle minutter. Det er ikke praktisk muligt at holde friturekogeren under konstant opsyn under ekspedition af kunder eller udførelse af andre arbejdsopgaver i grillpavillonen, og det bør heller ikke være nødvendigt. I øvrigt var det manglende opsyn med friturekogeren ikke årsag til brandens opståen. Det er i forhold til bedømmelsen af egen skyld uden betydning, at B har fået en advarsel af politiet efter beredskabslovens 71, stk. 1, nr. 1, i anledning af episoden. Haaning A/S har for landsretten gentaget og uddybet sine anbringender for byretten om, at Tryg Forsikring A/S ikke har bevist, at friturekogeren var defekt, og at der ikke er grundlag for at statuere erstatningsansvar for selskabet. Haaning A/S har endvidere gentaget og uddybet sit anbringende om, at et eventuelt erstatningsansvar skal bortfalde eller nedsættes på grund af udvist egen skyld. Haaning A/S har anført, at friturekogeren er solgt som professionelt køkkenudstyr til erhvervsmæssig brug. Ved leveringen medfulgte en betjeningsvejledning på én side, hvori det med fremhævet typografi fremgik, at det var vigtigt at anvende friturekogeren som anvist nemlig med varmelegemerne dækket af både dækpladen og olie. En erhvervsmæssig bruger må forventes at sætte sig ind i den korrekte betjening af friturekogeren, før den tages i brug, og en erhvervsmæssig bruger har også pligt til at instruere eventuelle medarbejdere i korrekt og sikker brug heraf. Friturekogeren frembød på den baggrund den sikkerhed, som en erhvervsdrivende køber med rette kunne forvente. Det er i den forbindelse uden betydning, om friturekogeren kunne have været forsynet med en anordning, som ved fejlbetjening forhindrede tilslutning af strøm. Det bestrides, at friturekogeren skulle have været godkendt efter normen DS/EN 60335, og retten må se bort fra skønsmandens uopfordrede udtalelser og undersøgelser på eget initiativ ved afgørelsen af sagen. At der efter branden den 24. oktober 2006 har været nogle få andre brande i friturekogere, hvor forkert placering af varmelegemerne over hulristen er nævnt som mulig brandårsag, kan ikke medføre, at friturekogeren kan anses for at have været defekt på det tidspunkt, hvor den blev bragt i omsætning. Det må derimod lægges til grund, at producenten forud for branden den 24. oktober 2006 ikke havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren kunne medføre forøget risiko for brand. Hvis der statueres erstatningsansvar, skal dette bortfalde eller nedsættes på grund af egen skyld, da B har udvist en høj grad af uagtsomhed ved samle friturekogeren forkert og derefter at have forladt en stor mængde kogende friture uden opsyn i længere tid. Landsrettens begrundelse og resultat Efter skønsmandens svar på spørgsmål 9 og 11 i erklæring af 31. januar 2011 sammenholdt med skønsmandens forklaring lægger landsretten til grund, at branden skyldes varmelegemernes utilsigtede antændelse af fritureoliedampe, og at der som følge af den forkerte samling af fri- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8

24 Karnov Group FED V - V2013.B turekogeren var en øget brandrisiko, fordi varmelegemerne var placeret tættere på oliens overflade, end de ville have været ved korrekt samling af friturekogeren. Det anses på den baggrund for bevist, at den forkerte samling af friturekogeren var årsag til, at olien brød i brand som sket og medførte skade på grillpavillonen. Friturekogeren blev efter det oplyste solgt som en integreret del af grillpavillonen, der var til erhvervsmæssig brug, og der medfulgte ved leveringen en betjeningsvejledning med en enkel instruktion i korrekt brug - herunder samling - af friturekogeren. Der er ikke ved skønserklæringerne sammenholdt med skønsmandens forklaring ført bevis for, at friturekogeren burde have været godkendt efter normen DS/EN Der er heller ikke ført bevis for, at producenten eller Haaning A/S på det tidspunkt, hvor grillpavillonen med friturekogeren blev leveret, havde kendskab til, at forkert samling af friturekogeren havde været mulig årsag til brande i andre tilsvarende friturekogere. Det er herefter ikke grundlag for at fastslå, at friturekogeren på grund af en konstruktionsfejl led af en defekt, da den blev bragt i omsætning. Betingelserne for at pålægge Haaning A/S erstatningsansvar er derfor ikke opfyldt. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom med den ændring, der følger af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 vedrørende sagsomkostningerne for byretten. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Tryg Forsikring A/S betale sagsomkostninger for landsretten med i alt kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand. Beløbet er uden moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang, herunder at der for landsretten har været foretaget syn og skøn. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, der følger af Vestre Landsrets kendelse af 2. december 2009 vedrørende sagsomkostningerne for byretten. Tryg Forsikring A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Haaning A/S med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens 8. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 9

25 Karnov Group FED V - V2013.B (*) Procesbevillingsnævnet har den 17. september 2013 givet tilladelse til anke af dommen til Højesteret. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 10

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36