Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Transkript

1 Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

2 Skoleudvikling med it i en kompleks hverdag Projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU) 11 skoler (DK, SE, NO) Projekt Organisation, ledelse og it i grundskolen (Demonstrationsskoleprojekt) 2 skoler fra Inklusion og differentiering i digitale læringsmiljøer (DK) Pædagogiske, teknologiske og organisatoriske interventioner! Helskoleudviklinger som ambition Men hverken 360 graders projekter eller whole-system-reform! Se evt. projekthjemmesider: og Slide 2

3 Komplekse skolebevægelser, lokale udviklingszoner og rum i hverdagen Slide 3

4 Spørgsmål: Hvordan skabes ejerskab og relevans på skoler i arbejdet med skoleudviklingen? At være relevant betyder at være af betydning for dvs. at være sammen-hængende Ejerskab handler om at gøre til ens ejendom. Ejerskab er distribueret socio-materielt ud i forankringspraksisserne. Det vil sige jo mere jeg gør det til mit eget. Kobler med mit eget. Fokus på koblingspraksisser! Glokal ledelse: at kunne forbinde aktiviteter til sig dvs. til egne skoleaktiviteter, -aktører og praksisser i hverdagen. Slide 4

5 Skoler har: Forskellige måder at gå ind i projekter på (indgange) Forskellige måder at arbejde med projekter på (positioneringer i skolehverdagen) Forskellige måder at forholde sig til projekter på (perspektiveringer) Mange forskellige udgangspunkter, udviklingszoner og -rum der eksisterer ikke ét rigtigt udgangspunkt! Det skolerne kommer med (historik), der hvor skolerne står (aktualitet), der hvor skolerne forestiller sig at skulle hen (fremtid) spiller sammen i skoleudviklingen. Slide 5

6 Skolernes læring at være den innovative skole Skolerne skal lære at intervenere it-pædagogisk, teknologisk og organisatorisk Skolerne skal lære at synliggøre interventioner, udbytte, refleksioner Skolerne skal lære at lære om egne svagheder og styrker Skolerne skal opbygge kompetencer til skoleudvikling Skolernes ståsteder og positioneringer i forhold til arbejdet med it og skoleudvikling har afgørende betydning for hvilke forankringer og tilblivelser der vil (kunne) udmønte sig lokalt på skolerne. Slide 6

7 Hvordan er jeres skole udfordret? Eksempler Udfordringer Skole 1 Skole 2 Teknologiske It i hverdagen ligger i hjertet af skolehverdagen for alle i organisationen It ligger mere fjernt fra hverdagen, lærere og ledere Didaktiske Har mange meget it-pædagogisk dygtige lærere Mange års erfaringer med dyb læring Arbejdet med dyb læring er nyt for skolen Slide 7 Organisatoriske Skoleudvikling med it er noget skolen har arbejdet indgående med i flere år Skoleudvikling med it er ret nyt for mange/de fleste/alle

8 Forventninger, formål og læringsudbytter i GNU Arbejdet med GNU aktiviteterne, har, set fra et skolelederperspektiv, også været et spørgsmål om at udvikle og åbne skolen. Det har været en øvelse i at kunne vokse med og navigere i komplekse situationer, hvor skolens grundlæggende rammer og praksisser udfordres. Og et spørgsmål om at arbejde med nye læringskulturer og kompetenceudvikling med fokus på læring i en foranderlig verden Der har været høje ambitioner, mange udfordringer, meget organisatorisk læring. Slide 8 Mikala Hansbøl

9 Fire ledelsesdimensioner Materialitetsledelse: Det er en vigtig ledelsesopgave at tilvejebringe de nødvendige lokale og fælles fysiske og virtuelle rammer for innovation og samarbejde (fx it, rum til gruppearbejde). Pædagogisk ledelse: Det er vigtigt at understøtte lærerne i at udvikle undervisning, som har tydelige merværdier. Fokus på elevernes læring. Organisatorisk læringsledelse: Det er vigtigt at se udviklingsprojekter som organisatorisk læring for skolen kompetenceudvikling, praksisudvikling, videndeling/erfaringsudveksling Relationsledelse: Det er vigtigt at etablere sammenhængskraft både skolelokalt og i det fælles skolearbejde (fx målsætningsarbejde). At understøtte gode samarbejdsmuligheder (fx samarbejdsaftaler, forventningsafstemninger, skemalægning, mødemuligheder og -platforme). Slide 9 Mikala Hansbøl

10 Fire ledelsesdimensioner Mikala Hansbøl, 2014 Slide 10 Mikala Hansbøl

11 Fullans m.fl. erkendelser: - from good to great ( ) - from great to excellent (2013-) Fullan, 2014 Slide 11

12 Erkendelse: (Ontario) System reform tilgang til forandringer i skolehverdagen betyder ikke nødvendigvis, at der kommer fokus på innovativ undervisning! (ITL Research, 2011) Pædagogik, teknologi og forandringsviden må gå hånd-i-hånd (Fullan, 2012, 2013 og 2014) Dyb læring nye pædagogikker (ikke så nye alligevel!): nye læringspartnerskaber, dybe læringsmål/-opgaver, digitale redskaber og ressourcer, nye dybe evalueringsformer 6 C er: Personlig udvikling, medborgerskab, kommunikation, kritisk tænkning og problemløsning, kollaboration, kreativitet og forestillingsevne. (21stC Skills) Skoleleder som både intern og ekstern system deltager og lærende Både ledere, lærere og elever skal være gode til at lære sammen at være livslangt dybt lærende Slide 12

13 Centrale elementer i den danske folkeskole i dag Den åbne skole (inddrager sin omverden) Innovation og entreprenørskab (elevernes handling, kreativitet, personlige indstilling og omverdensforståelse) It og medier (eleverne som kritisk undersøgende, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent, ansvarlig deltager) Elevernes alsidige udvikling (lyst til at lære mere, mulighed for at lære på forskellige måder, mulighed for at lære sammen med andre) Slide 13

14 ICILS 2013 Mere læring på række med it Rapport: Resultatnotat: Slide 14

15 Danske læreres indstilling og kompetencer At bidrage til diskussionsfora og samarbejde om at oprette og dele materialer via internettet er de aktiviteter lærerne angiver at være svagest til. Slide 15

16 Danske skoleledere, it-koordinatorer og lærere om barrierer for it i undervisningen Skoleledere prioriterer: forøge antallet af internetforbundne computere og bredbåndsforbindelse. Kun 9 % har mere forberedelsestid som høj prioritet. It-koordinatorer fremhæver: it-hardware ikke på plads og lærernes it-kompetencer Lærerne: mangel på it-udstyr og kompetenceudvikling Slide 16

17 Danske lærere og skoleledere ser ud til at være enige om ikke at prioritere udviklingen af elevernes samarbejdskompetencer gennem anvendelse af it højt. Danske lærere ligger under gennemsnittet for de mere undersøgelses- og samarbejdsorienterede aktiviteter. Slide 17

18 Lærernes kompetenceudvikling (ifølge skolelederne) deltagelse i udviklingsarbejde eller formaliseret praksisfællesskab om integration af it i undervisningen (33 %) Slide 18

19 Kontaktinformationer Mikala Hansbøl Telefon: University College Sjælland Forskning og Innovation / Slide 19