GODE RÅD VED TEKNISK BORINGSKONTROL Et element i kildepladsvurderingen. ÅRHUS AMT Natur og Miljø FEBRUAR Boring med. råvandsstation/tørbrønd

Transkript

1 Sand Boring med råvandsstation/tørbrønd Ler Vandspejl Forerørsforsegling Forhold omkring utætte forerør/utætte samlinger, valg af materialer, datidens traditioner (normer) Ler Forhold omkring konstruktionen af boringens overbygning samt forerørsforsegling Forhold omkring lerforseglingen, valg af materialer, datidens traditioner (normer) Forerør Sand Borerør Filter GODE RÅD VED TEKNISK BORINGSKONTROL Et element i kildepladsvurderingen FEBRUAR 2001 ÅRHUS AMT Natur og Miljø

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg tlf Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout: Gode råd ved teknisk boringskontrol Et element i kildepladsvurderingen Lærke Thorling, Ole Dyrsø Jensen og Richard Thomsen Inge Østergaard ISBN: Oplag: 1000 Tryk: Århus Amts Trykkeri, trykt på miljøpapir

3 GODE RÅD VED TEKNISK BORINGSKONTROL Et element i kildepladsvurderingen

4

5 INDLEDNING Formålet med denne pjece er at give en række gode råd i forbindelse med en vurdering af de tekniske forhold i de boringsnære omgivelser, der har stor betydning for den samlede vurdering af levetiden for en kildeplads. Pjecen tager sit udgangspunkt i forholdene omkring utætte boringer. Hensigten med denne pjece er også at illustrere, hvorledes en del af forarbejdet ved kildepladsvurderinger med fordel kan udføres af vandværksbestyrelsen/værkførerne uden brug af ekstern rådgivning. Pjecen består dels af en kort gennemgang af, hvilke problemer utætte boringer kan medføre, dels en gennemgang af hvilke undersøgelser, der kan udføres for at kvalitetssikre vandværkets boringer. Århus Amt har for at belyse problemstillingen gennemført en undersøgelse af sammenhængen mellem utætte boringer og forurening med BAM på 4 mindre vandværker. Resultaterne er vedlagt som bilag i form af en teknisk rapport fra Dansk Geofysik A/S. Miljøstyrelsen har iværksat en større undersøgelse af pesticider omkring boringer, hvor resultatet forventes nær årsskiftet 2001/2002.

6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Forureningskilder og transportveje Alderen af indvindingsboringer i Århus Amt Teknisk boringskontrol hvordan? Handlingsanvisninger De gennemførte undersøgelser Litteraturhenvisninger Bilag: Teknisk rapport fra Dansk Geofysik A/S Undersøgelse af utætheder ved 4 vandværksboringer... 19

8 1. BAGGRUND Ide kommende år skal der laves indsatsplaner omkring vandværkerne. Indsatsplanerne skal udarbejdes indenfor afgrænsede områder (indsatsområder), hvor amtsrådet finder, at en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne. Lovgivningsmæssigt grundlag for iværksættelse af indsatsplanerne findes i Vandforsyningsloven fra Indsatsplanernes konkrete iværksættelse fremgår af Bekendtgørelse om indsatsplaner, I forbindelse med indsatsplanerne og kommende revisioner af kommunernes vandforsyningsplaner er det væsentligt at få lavet en vurdering af, hvilken rolle indvindingsboringernes tekniske kvalitet spiller for vandkvaliteten. Hvilke vandværker skal indgå i den fremtidige vandforsyningsstrategi? Hvis der er tale om en utilfredsstillende vandkvalitet med f.eks. pesticider, er det væsentligt at vide, om det er grundvandsmagasinet, der er forurenet, eller om grundvandsmagasinet er rent, og det i stedet drejer sig om, at en forurening i boringens nærområde trænger ind i en utæt boring. Hvis boringen teknisk set fungerer perfekt, vil der udelukkende indvindes vand, der stammer fra de filtersatte grundvandslag. Dette kræver korrekt afpropning ved terræn, lukning af gennemborede lerlag, samt tætte forerør og boringsafslutninger ved terræn. Hvis boringen derimod er utæt, kan der være en betydelig risiko for, at forureninger i boringens nærområde kan trænge ind i boringen og derved forurene det oppumpede vand. Dette fænomen har i mange år været kendt som skorstenseffekten. 2,6-dichlorbenzamid, i folkemunde BAM, er et stof, der giver vandværkerne mange problemer. Fundhyppigheden i vandværksboringer er høj. I ca 25% af alle vandværksboringer er der fundet BAM, og ca. 10% af de undersøgte boringer har så højt et BAM-indhold i vandet, at grænseværdien for drikkevand er overskredet. Indledende undersøgelser har vist, at forureningen i det oppumpede vand kan stamme fra pesticider, som er anvendt til ukrudtsbekæmpelse i boringernes umiddelbare nærområde. Man har som så mange andre steder dækket jorden med perlegrus, og i god tro vedligeholdt med ukrudtsmidler. Nu viser det sig, at der stadig ligger pesticider i jorden omkring boringerne, mange år efter at ukrudtsbekæmpelsen er stoppet. BAM som symptom på utætheder Når utætte boringer forurenes, vil der som regel være tale om, at små mængder forurenet vand fortyndes med det indstrømmende vand fra boringens filter. Forureningen skal derfor optræde i koncentrationer, der er mange gange større end detektionsgrænsen på laboratorierne for at blive opdaget. Dette er ofte tilfældet med pesticider, da koncentrationerne i de øvre jordlag kan være meget høje. BAM dannes når Dichlobenil, bundet til de øvre jordlag, langsomt nedbrydes af bakterier. Lokalt kan der dannes meget høje koncentrationer af BAM, således som det også er fundet i Århus Amts undersøgelser (se bilag). Ukrudtsmidlerne Prefix og Casaron G har været anvendt til vedligeholdelse af arealerne omkring ganske mange vandværker og vandværksboringer. Aktivstoffet Dichlobenil kan stadig findes tilbageholdt i de øverste jordlag og vil i takt med nedbrydningen afgive BAM. Dette giver en betydelig risiko for, at små mængder vand med høje BAMkoncentrationer kan trænge ind i utætte boringer. Resultatet er, at BAM vil kunne påvises i blandingsvandet, selv om selve grundvandsmagasinet er fri for BAM. BAM er kaldenavnet for 2,6- dichlorbenzamid. Ukrudtsmidlerne Prefix og Casaron G indeholder det ukrudtsaktive stof Dichlobenil, der nedbrydes til BAM. I modsætning til Dichlobenil, der bindes til jorden, opløses BAM let i vand og transporteres med grundvandsstrømmen. BAM kan betragtes som et stort set unedbrydeligt stof, når det først er udvasket til grundvandet. Det bindes dog i et vist omfang til lermineraler. Grænseværdien i drikkevand er 0,1 µg/l. BAM var nærmest ukendt indtil 1994 (første BAM-fund fandt sted i Århus Amt i 1996) og er således en ny forurening, men er ikke desto mindre langt den hyppigste årsag til pesticidforurening på vandværkerne. BAM kan således opfattes som et sporstof, der ved dets tilstedeværelse kan medvirke til at afsløre, at der kan være mere grundlæggende problemer ved de forurenede boringer. Det er derfor relevant at un- 6

9 dersøge i hvilket omfang, der er problemer med kildepladsen som sådan, og i hvilket omfang den fundne forurening kan forklares ud fra de boringsnære omgivelser. Formål med undersøgelserne For at kaste lys over problemet med lukning af vandværksboringer på grund af forurening med BAM har Århus Amt gennemført en undersøgelse ved 4 vandværker, der alle har problemer med BAM-forurening. Formålet var at undersøge, hvilken rolle boringers tekniske tilstand spiller for, at forureninger i boringernes nærområde kan ende i drikkevandet. Endemålet var at opstille en række gode råd til især mindre vandværker, om hvorledes de boringsnære omgivelser og boringernes tekniske tilstand kan indgå i kildepladsvurderinger. For at opnå dette mål blev der gennemført en vifte af forskellige undersøgelser. Dels for at undersøge, om der i boringernes nærområder kunne findes kilder til BAMforureningerne ved vandværkerne. Dels for at se hvorledes de forurenede boringers tekniske udformnings og tilstand kunne give mulighed for genvejstransport Billede af en vandværksboring, hvor arealet omkring boringen er dækket med perlegrus. Det bemærkes, at grunden er fri for ukrudt. 7

10 2. FORURENINGSKILDER OG TRANSPORTVEJE Forudsætningen for at overfladevand eller vand fra et sekundært magasin kan påvirke en indvindingsboring er, at der er en genvej til transport af forureningen, så det forurenede vand fra boringens nærområde kan overhale den generelle nedsivning til filterniveau og dermed forårsage en forurening. Se figur 1. Analyser af råvand fra samme boring viser, at BAM-koncentrationer kan variere meget. Årsagen kan være, at transport af BAM fra de øvre jordlag ofte varierer meget i forhold til nedbørsforholdene. Der vil således til forskellige tider være varierende bidrag af BAM-beriget vand ind i boringen afhængig af, hvor kombinationen af et vandstandsende lerlag og en utæthed i boringen er lokaliseret. Ligeledes kan vekslende oppumpning give anledning til varienede BAM-koncentrationer. Ved transport via en genvej vil den nedbrydning og tilbageholdelse af forureninger, der forekommer ved normal nedsivning, ikke finde sted i tilstrækkeligt omfang. Et eksempel herpå er tiltrækning af nitratholdigt vand til ellers reducerede lag. Genvejsstrømninger i utætheder er dog ikke altid en tilstrækkelig årsag til utilfredsstillende vandkvalitet. Hvis vi taler om en pesticidforurening med f.eks. BAM, må der nødvendigvis også være en forureningskilde i boringens nærområde. Der findes andre forureningskilder og -genveje afhængig af de lokale forhold. F.eks. kan utætte kloakrør nær vandværket, lejlighedsvis give en bakteriologisk forurening. Det er derfor vigtigt, at alle muligheder overvejes grundigt inden der iværksættes et omfattende og ofte kostbart undersøgelsesprogram. Typiske forureningsveje er: Nedløb på ydersiden af forerørene Skorstenseffekten hvor lerspærre med bentonit er utilstrækkelig eller helt mangler, eventuelt fra udgravning til tørbrønd i lerede jordlag. Nedløb af overfladevand til en åbentstående eller utilstrækkelig forseglet boring. Indsugning af stående vand i mellemrummet mellem flangerør og forerør i tørbrønden. Indstrømning af vand fra sekundære magasiner gennem utætte samlinger eller gennem deciderede huller i forerørene. Ler Ler Sand Sand Forhold omkring utætte forerør/utætte samlinger, valg af materialer, datidens traditioner (normer) Forhold omkring lerforseglingen, valg af materialer, datidens traditioner (normer) Boring med råvandsstation/tørbrønd Typiske forureningskilder i boringens nærområde er: Forerørsforsegling Vandspejl Forhold omkring konstruktionen af boringens overbygning samt forerørsforsegling Forerør Borerør Filter Figur 1 Konstruktionsbetingede forureningsveje ved en boring genveje for overfladenære forureninger ind i en indvindingsboring, hvorved det opblandes med en anden vandkvalitet fra filtret. Pesticider brugt på vandværksarealet for at holde ukrudt væk omkring boringer. Pesticider brugt i private haver, kolonihaver eller gårdspladser nær vandværksarealet. Pesticider brugt på arealerne omkring nærliggende veje eller jernbaner, hvor der erfaringsmæssigt er anvendt meget store mængder pesticider. Utætte kloakrør nær vandværket. 8

11 3. ALDEREN AF INDVINDINGSBORINGER I ÅRHUS Den tekniske kvalitet af vandværksboringer hænger på mange måder sammen med boringens alder. De ældre vandværksboringer er oprindelig udført med det primære formål at indvinde vand i tilstrækkelig mængde i takt med det stigende vandforbrug i husholdningerne. I midten af 1900-tallet stammede kvalitetsproblemerne især fra bakterier i brønde og overfladevand og blev som regel automatisk løst, når man gik over til at indvinde vand fra boringer. Den kemiske sammensætning af vandet var kun interessant, hvis vandet var for salt, smagte råddent eller var okkerfældende. Først i løbet af 1980'erne blev opmærksomheden rettet mod den tekniske udformning af boringen, og dens betydning for vandkvaliteten i drikkevandet. Denne erkendelse voksede frem i takt med, at en mere systematisk overvågning af drikkevands- og råvandskvaliteten blev iværksat på samtlige vandværker, (drikkevandsbekendtgørelsen /2/). Som konsekvens heraf, er det i de sidste ca. 15 år blevet almindeligt, at boringerne er sikret mod nedsivning af overfladenær forurening. (se kapitel 2). Figur 2 viser aldersfordelingen af vandværksboringer i Århus Amt. Boringerne er opdelt i aktive og sløjfede boringer. Samtlige vandværksboringer, som amtet har kendskab til, er medtaget. Figuren viser, at langt de fleste boringer (ca 80%) er etableret i perioden mellem 1950 og 1980, hvor man kan forvente, at der er en uhensigtsmæssig teknisk boringsindretning. Alene på grund af indvindingsboringernes alder er der på langt de fleste vandværker et behov for en teknisk boringskontrol eller en tilstandsrapport, der kan være vejledende for hvilke forbedringer, der kan gøres for at sikre vandkvaliteten i fremtiden. Etablering af vandværksboringer Antal Aktive Sløjfet < >1990 Periode for etablering af boringerne Figur 2 Etableringsår for indvindingsboringer i Århus Amt. For hvert årti er det angivet, hvor mange boringer, der stadig er aktive, og hvor mange, der pr er udgået af produktion eller er sløjfede. 9

12 4. TEKNISK BORINGSKONTROL HVORDAN? For vandværkerne handler det om at kunne producere vand af bedst mulig kvalitet. Dette er i samfundets interesse, idet opretholdelse af en decentral vandforsyningsstruktur er et af hovedmålene i Danmarks vandforsyningsstrategi. Hvad kan en vandværksbestyrelse i praksis gøre for at afdække problemområderne på netop deres vandværk? Hvilke undersøgelser er nødvendige, og er der en foretrukken rækkefølge i sådanne undersøgelser? Samspillet mellem utætte boringer og en deraf følgende risiko for forurening af boringerne har hidtil kun været genstand for begrænset opmærksomhed. Ved at kombinere allerede eksisterende data på vandværkerne med yderligere undersøgelser vil det være muligt at komme langt med henblik på at opnå en tilstrækkelig viden om et vandværks fremtidsudsigter. Der er tale om en pakke med forskellige delundersøgelser, som tilsammen bedst muligt skal belyse forholdene i de boringsnære omgivelser på vandværkerne. For at opnå det bedst mulige arbejdsgrundlag anbefales det inden, at der gennemføres undersøgelser på et vandværk, at al eksisterende viden om indvindingsboringerne indsamles data skal gøres tilgængelige. Der skal ligeledes fremskaffes informationer om eventuelle tidligere, nu sløjfede boringer på vandværksgrunden. Herved bliver det muligt at opnå et godt overblik over vandværkets indvindingsforhold set i historisk perspektiv samt et overordnet indtryk af vandværkets tekniske tilstand. Den viden, som allerede eksisterer om hver boring, kan være meget omfattende og kan medvirke til at give en indikation på allerede opståede eller mulige, fremtidige problemer. Data for hver enkelt boring fremgår som regel af borejournalen og indbefatter normalt alder, boremetode, boredimension, materialevalg til fore- og filterrør, filterplacering, størrelse af filtergrus osv. Desuden findes brøndborerens beskrivelse af jordlagene og niveauet for grundvandsspejlets placering på etableringstidspunktet. Råder et vandværk ikke allerede over borejournaler for vandværkets boringer, kan der måske hentes hjælp hos amtet eller Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS. I mange tilfælde findes der endvidere en geologisk beskrivelse af boringerne fra jordprøver indsendt til GEUS. Hvis borefirmaet stadig eksisterer, ligger det måske også inde med relevante oplysninger. Det er vigtigt for en vandværksbestyrelse at ransage i eget hus. Et vandværk kan i høj grad selv afklare mange forhold vedrørende aktiviteter på vandværksgrunden gennem tiderne. Det vil i den forbindelse være fornuftigt at inddrage tidligere bestyrelsesmedlemmer. Findes der på vandværksgrunden sløjfede boringer? Hvis en sløjfning er foretaget for længe siden, er det ikke sikkert, at sløjfningen er foretaget på en tilstrækkelig omhyggelig måde med bentonit, hvor der findes lerlag. Sådanne boringer, som bare er fyldt op med forhåndenværende materialer, kaldes for spøgelsesboringer. Et prekært spørgsmål at stille er: Har der i en periode været anvendt pesticider på vandværksarealet? Der er muligvis ikke anvendt pesticider under den nuværende bestyrelse, men måske under én eller flere af de tidligere bestyrelser. Mange steder har det nemlig været almindelig praksis at sørge for, at vandværksgrunden så så pæn ud som mulig. Herved har man signaleret overfor omverdenen, at det indvundne vand også var rent. Ingen tænkte på, at sådanne aktiviteter på jordoverfladen kunne udgøre et fremtidigt problem for grundvandet. I denne forbindelse er det meget vigtigt at understrege, at det primært handler om at løse et muligt problem ikke om at udpege en skyldig person. Baseret på erfaringer fra dette projekt og generelle erfaringer, synes det klart, at der er et stort behov for at udfærdige en tilstandsrapport for alle vandværksboringer. Vandværket anbefales som minimum at fastsætte et bestemt tidsinterval mellem hvert generelt tjek af boringerne. En sådan tilstandsrapport bør bl.a. omfatte: En regelmæssig undersøgelse af boringens tilstand ved gennemgang af installationer i råvandsstationen. Ved samme lejlighed kan foretages en kontrol af tætheden af råvandsstationen og flangerørets samling med bunden i råvandsstationen. Når pumpen optages for renovering, giver dette en god mulighed for at udvide kontrollen til at omfatte flangerørets samling med forerøret. Samtidig kan der foretages en mere gennemgribende tilstandsvurdering ved at foretage videoinspektion af hele boringen. Er der utætheder? Fungerer hele filteret optimalt? I forbindelse med indsamling af alle tilgængelige data på vandværkerne anbefales, at nuværende vand- 10

13 værksbestyrelser indfører brug af en logbog for registrering af tidligere og fremtidige aktiviteter på vandværket. I logbogen anføres alle ændringer eller reparationer ved eller omkring boringerne på en form, så det er let at overskue f.eks. tidspunktet, hvad er foretaget, af hvem og hvorfor ændringerne er sket. Følgende ændringer vil altid være relevante at føre i logbogen : 5 m 3 m 1 m Nye indvindingsboringer og dermed sløjfning og tiloverblevne, eventuelt sammenbrudte eller forurenede boringer. Reparationer i selve boringen og råvandsstationen, f.eks. rensning/udskiftning af pumpe, udsyring af filter, udskiftning af slidte eller tærede rørdele). Registrering af nuværende som tidligere aktiviteter i vandværksarealets nærhed, f.eks. ændring i bebyggelse, diverse underjordiske installationsarbejder på ledninger og kloakker. Har der været anvendt/anvendes der stadig pesticider i nærliggende haver, parker og gårdspladser? Hvilke stoffer er der tale om? Boringernes tilstandsrapporter og vandværkets logbog samt øvrige driftsresultater danner tilsammen et godt grundlag for at undgå eller i hvert fald minimere fremtidige overraskelser og er desuden ganske nyttige redskaber ved overdragelse til en ny vandværksbestyrelse. Hvis en vandværksbestyrelse ellers har udført et godt forarbejde vedrørende sammenstilling af viden omkring vandværkets boringer og i mere eller mindre grad har registreret hidtil foretagne reparationer m.v. på boringerne, vil dette give et godt udgangspunkt for at sammensætte et undersøgelsesprogram, som netop passer til dette vandværk. Figur 3 Figuren illustrerer, hvorledes jordprøver er udtaget i flere retninger og afstande fra boringen. Prøver fra samme afstand og dybde er samlet til én prøve, der herefter bliver analyseret. I det viste tilfælde vil de 9 enkeltprøver blive til 3 samleprøver, som hver repræsenterer forureningsniveauet i en cirkel omkring boringen. Forureningsundersøgelse omkring boringer I første omgang er det nødvendigt at få afklaret, om der rent faktisk har været anvendt pesticider omkring boringerne. For nærmere at vurdere et eventuelt forureningspotentiale kan de overfladenære jordlag omkring boringerne undersøges for forurening ved at udtage jord- og vandprøver. Afhængig af en forudgående vurdering kan man analysere for netop de stoffer, som synes at være mest relevante på den givne lokalitet. Jordprøverne udtages tæt omkring boringerne. For at sikre, at jordprøverne er repræsentative for indhold af forurenende stoffer i nærområdet, kan der anvendes samleprøver. Dette gøres ved at udtage flere prøver i samme afstand og dybde, men i mindst 3 forskellige retninger ud fra boringen (se figur 3). Jordprøverne udtages normalt med et håndbor et simpelt boreværktøj, som kan anvendes, selv hvor pladsen er trang. Under dette arbejde må det vurderes til, hvor stor dybde det er relevant at tage prøver fra (maksimal dybde er normalt ca. 4 m). Skal der bores til dybder udover få meter, er det nødvendigt at anvende en motordrevet borerig. Hvis grundvandsmagasinet er forholdsvis tæt på jordoverfladen er det muligt og derfor vigtigt at udtage vandprøver. Med en borerig kan der etableres en undersøgelsesboring umiddelbart ved siden af den undersøgte boring, og herfra udtages vandprøver fra den øverste del af grundvandsmagasinet. Herved opnås der mulighed for at sammenligne vandprøver fra det øverste grundvand og grundvand fra filterniveau. Det kan i visse tilfælde være relevant at etablere én eller flere undersøgelsesboringer i området omkring en enkelt eller en række boringer. Herved opnås mulighed for at udtage vandprøver fra det øvre grundvand både i opstrøms såvel som nedstrøms retning. Dette giver en fornemmelse af udbredelsen af en eventuel konstateret forurening samt et indtryk af, om der er flere kilder til forureningen udover de boringsnære. Borestederne skal udvælges med omhu. Der skal især tages hensyn til grundvandets strømningsretning i området. 11

14 Ofte vil det være fornuftigt at udføre en aldersbestemmelse af de udtagne vandprøver i form af en CFCdatering (udføres kun af GEUS). Der er også mulighed for at foretage en niveaubestemt vandprøvetagning for at undersøge en eventuel konstateret forurenings variation i forskellige dybder. Undersøgelser i selve boringen Mulige genveje for forureninger kan undersøges ved hjælp af videoinspektion og borehulslogging. Videoinspektion udføres ved, at et særligt udformet videokamera hejses ned i boringen. Det er en hurtig metode, der giver et godt indtryk af boringens tekniske kvalitet og tilstanden af fore- og filterrør. I bilaget, som omhandler undersøgelserne ved de enkelte vandværker, er Selling 2, DGU nr Dybde i meter 3,72 9,49 9,65 10,20 der vist billeder fra videoinspektioner i de undersøgte boringer. En videoinspektion vil ofte tydeligt afsløre utætheder i forerør, enten i form af direkte huller (gennemtæringer) eller utætheder mellem rørsamlinger. Utætheder vil stort set altid afsløre sig ved røde belægninger på rørenes indersider (udfældninger fra indtrængende vand). Man vil også være i stand til at se, hvis dele af filteret er inaktivt på grund af okkerudfældninger eller tilslamning. I tabel 1 er vist et eksempel fra Selling Vandværk på observationer ved en videoinspektion. Hvis videoinspektionen afslører én eller flere konkrete utætheder kan det overvejes at indsætte en såkaldt pakker lidt under den konstaterede utæthed og herved opsamle det vand, som samler sig over pakkeren. Der undersøges naturligvis for de samme stoffer, som er påvist i jordprøverne eller vandanalyserne. Utæt samling. Tydelig vådt forerør samt mange okkerstriber Utæt prop Utæt samling Kraftig okkerbelægning Bemærkninger Borehulslogging er et godt redskab til at fremskaffe information om de eksisterende jordlag omkring boringen. De fleste boringer er så gamle, at der erfaringsmæssigt er stor usikkerhed omkring den gennemborede lagserie og laggrænsernes beliggenheder. På grund af de anvendte boremetoder overses tynde lag ofte, f.eks. tynde lerstriber i en varierende sandserie og vil derfor ikke fremgå af borejournalen. Tilstedeværelsen af et tyndt lerlag kan være tilstrækkelig til at tilbageholde nedsivende overfladevand og derved være årsag til en opsamling af vand med et højt pesticidindhold. Borehulslogging er et godt redskab til at skaffe information om jordlagene omkring boringerne. Borehulslogging er baseret på, at forskellige jordtyper har forskellige fysiske egenskaber og udføres ved, at der hejses én eller flere målesonder ned i borehullet. Sondernes målinger af variationer i jordlagenes beskaffenhed optegnes som datakurver i forhold til dybden også kaldet logs. For det meste anvendes naturlig gammalog og induktionslog. Gammaloggen måler jordlagenes naturlige radioaktive udstråling normalt har ler og groft grus betydeligt højere radioaktivitet end sand. Induktionsloggen måler derimod jordlagenes elektriske ledningsevne normalt er ler en meget bedre elektrisk leder end sand og grus. 13,93 14,91 15,52 17,10 17,85 21,48 24,40 37,02 Okkerbelægning overalt Vandspejl i ro. Kraftig begroning under vandspejl samt meget svæv Samling, utæt? Ringformede aflejringer i flere niveauer Ringformet aflejring Samling, utæt? Indsnævring ved overgang til filterrør. Stærkt forøget begroning Slam i bunden (~36,52 for frontlinse) Tabel 1 Eksempel på observationer ved en videoinspektion (se også optagelser side 27). 12

15 5. HANDLINGSANVISNINGER Formålet med de foreslåede undersøgelser er at afgøre, om en konstateret forurening skyldes boringskonstruktionsmæssige forhold at grundvandsmagasinet ikke er forurenet, eller om det er grundvandsmagasinet, som er forurenet. Der er tale om en vifte af mulige undersøgelsesmetoder, som kan udføres enkeltvist eller bedre som en blok, hvor det enkelte vandværk eventuelt sammen med en rådgiver kan udvælge de undersøgelser, som bedst muligt tilpasser sig den eksisterende viden. Det er nødvendigt at gøre sig klart, at de foretagne undersøgelser efterfølgende ikke nødvendigvis løser problemerne. Forslag til undersøgelser: Ransagning i eget hus Jordprøver i forhold til kildepladsens udformning Videoinspektion af boringen/- erne Logging i boringen/-erne Vandprøvetagning af det øverste grundvand i nyetablerede undersøgelsesboringer CFC-datering (måling af grundvandets alder) Trykprøvning af boringen/- erne Hydrauliske forsøg (prøvepumpninger m.v.) Handlemuligheder: Reparation af boringen/-erne Bortgravning af overfladejord til passende dybde Ny afpropning omkring forerør Opboring Afværgepumpning af forurenet boring Forsøg på sløjfning af konstateret og stedfæstet spøgelsesboring Boringen kan ikke reddes, hvilket måske medfører erstatningsboring Ny kildeplads Vandfonden I 1997 vedtog Folketinget at oprette en vandfond. Vandfonden administreres af Sekreteriatet for Vandrådet i Miljøstyrelsen og har til opgave økonomisk at støtte mindre vandværker (tilladelse < m 3 /år), som er truet af forurening, eller som har været nødsaget til at lukke én eller flere boringer på grund af forurening. Vedrørende lovgrundlaget henvises til pkt. 4 og 5 i kapitel 8. Billede af motordrevet borerig til udtagning af jordprøver i dybder udover få meter. 13

16 6. DE GENNEMFØRTE UNDERSØGELSER Vandværkerne i undersøgelsen er udvalgt, så de geografisk er fordelt ud over Århus Amt. De 4 vandværker er markeret på kortudsnittet i figur 4. Det er valgt ikke at inddrage kalkboringer i undersøgelsen, da sprækker i kalken udgør et andet problemområde. Der er 3 væsentlige fællestræk for de udvalgte vandværker: De har alle boringer, som er forurenede med BAM. Det forventes, at der er anvendt pesticider omkring boringerne. Det er mindre vandværker med under 400 husstande tilsluttet. De gennemførte undersøgelser har været omfattende og har givet mange resultater. Dette hænger sammen med ønsket om at afprøve forskellige undersøgelsesmetoder og se på, hvad de hver især kan bidrage med. Da de konkrete forhold varierer fra sted til sted, er alle metoder ikke lige velegnede alle steder. Det kan derfor være vanskeligt at Figur 4 Kortudsnittet viser beliggenheden af de 4 vandværker, der indgik i undersøgelsen. Vandværkerne ligger både geografisk og geologisk fordelt i forskellige dele af Århus Amt. Undersøgelsens forløb og de detaljerede resultater ved hvert enkelt af de 4 vandværker er nærmere beskrevet i bilaget. Silkeborg Them Gjern Gjessø Ry udforme en komplet køreplan for, hvordan en undersøgelse af et vandværks tekniske tilstand skal tilrettelægges. De gennemførte undersøgelser har dog vist, at der er flere metoder, som kan af- eller bekræfte mange spørgsmål. For at have mulighed for at sammenligne resultaterne fra de udvalgte vandværksboringer, er det ved dette projekt valgt at gennemføre den samme pakke af undersøgelser ved alle 4 vandværker. Under udvælgelsen af de 4 vandværker har der været besigtigelse af boringernes nærområder samt inspektion af råvandsstationerne, hvor især boringsafslutninger, udførelse af flangerør samt gennemføringer af el-installationer og pejlestudser er blevet kontrolleret. Arealanvendelsen af vandværksgrundene i tidens løb er forsøgt klarlagt. Har grundene tidligere været dyrket mark, er belægningerne ændret, har der foregået særlige, nu ophørte aktiviteter ved eller i nærheden af boringerne, f.eks. udgravninger, er Purhus Langå Hammel Galten Randers Hørning Hinnerup Skanderborg Mariager Hadsten Undersøgelserne ved Gjessø Vandværk har ikke påvist boringsnær forurening. Derimod er der i den un- Stjær Nørhald Odder Rougsø Sønderhald Rosenholm Selling Århus Gylling Midtdjurs Rønde Samsø Nørre Djurs Ebeltoft Grenå jordlagene påvirket af tidligere aktiviteter tilført/afgravet jord eller nu sløjfede boringer. Resultater fra undersøgelsen Ved 2 vandværker er der fundet en kombination af forurening ved jordoverfladen omkring boringerne sammen med utætheder i boringernes konstruktion. Ved de 2 andre vandværker er der ikke fundet nogen overfladenær forurening, men derimod tydelige utætheder i boringerne. Resultaterne er vist i tabel 2, side 15. Ved Selling Vandværk er den undersøgte boring utæt. Det er ikke lykkedes at afsløre kilden til den konstaterede BAM-forurening af boringen, men kilden findes tilsyneladende ikke i boringens nærområde. Ved Stjær Vandværk er der konstateret en stor ophobning af BAM i overjorden omkring boringen. Det formodes, at der ligeledes er anvendt pesticider i flere af de omkringliggende haver og gårdspladser. Resultatet er, at BAM-forurenet vand strømmer uhindret fra boringens nærområde via nedløb på ydersiden af det uforseglede forerør til filterniveau. Gylling Vandværk har pesticidforurening i overjorden på vandværksarealet. Resultatet er i lighed med situationen ved Stjær Vandværk, at BAM-forurenet vand fra boringens nærområde på grund af manglende lerforsegling har mulighed for at sive ned til boringens filter. 14

17 dersøgte boring konstateret direkte forureningsgenveje til filteret gennem utætheder i forerøret. Selv om kun 4 boringer har ligget til grund for de fundne resultater, har undersøgelserne alligevel givet nogle klare resultater på en række områder: Der kan konstateres en klar sammenhæng mellem anvendelse af pesticider i boringernes umiddelbare nærområde og en forurening af boringerne. Der vil være ophobet en forurening i jorden ved boringerne i lang tid efter, at pesticidanvendelsen er ophørt. Der er fundet utætheder ved konstruktionen af alle undersøgte boringer. 3 af de undersøgte boringer er etableret i 1977 og en enkelt er fra Det skal dog bemærkes, at det som udgangspunkt er tilfældigt, at alle boringer i undersøgelsen er fra denne periode. Da det imidlertid i boringer fra den tid og før endnu ikke var så almindeligt at foretage en tilstrækkelig afpropning, er det nærliggende at formode, at en del af årsagen til problemerne kan ligge i konstruktionen af boringerne. Undersøgelsen har netop vist, at der ikke er etableret lerspærre omkring forerørene ved nogen af boringerne, hvilket antyder, at det formentlig er et generelt problem for boringer fra denne periode. Det var først i forbindelse med Vandforsyningsloven fra 1978 og Brøndborerbekendtgørelsen fra 1980, at der fra officiel side fremkom en række anvisninger og krav til konstruktion og indretning af boringer og råvandsstationer. Forureningskilde: Selling Stjær Gylling Gjessø Pesticider på vandværksarealet + + Pesticider i nærliggende haver eller gårdspladser (+)? (+) Pesticider på nærliggende veje eller jernbaner (+) (+)? Transportvej: Åbentstående eller utilstrækkelig forseglet boring + Utæthed ved flangerør eller råvandsstation + Utætte samlinger eller huller i forerørene + + Nedløb på ydersiden af forerørene (+) + + (+) Tabel 2 Skemaet viser resultater af undersøgelserne ved de involverede vandværker. Det skal understreges, at der ikke er foretaget egentlige undersøgelser af pesticidbrug hverken i nærliggende haver og gårdspladser eller på veje og jernbaner, men resultatet er baseret på oplysninger fra naboer til vandværkerne og direkte observationer af ukrudtsvækst. 15

18 7. LITTERATURHENVISNINGER Lovmæssigt grundlag: /1/ Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven). Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar /2/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg nr. 515 af 29. aug (Drikkevandsbekendtgørelsen). /3/ Bekendtgørelse om indsatsplaner. Bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj /4/ Boringskontrol på vandværker (1997). Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr Efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. /5/ Lov om støtte til forureningstruede vandindvindinger. Lovbekendtgørelse nr. 326 af 14 maj /6/ Bekendtgørelse om støtte til forureningstruede vandindvindinger. Bekendgørelse nr. 718 af 12. september Supplerende information: /7/ GEUS 1999: Grundvandsovervågning. /8/ Dyrsø Jensen, O. & Thorling, L. (1999): Utætte boringer kan der gøres noget? Vandteknik 10/1999 p /9/ Aktor, H. & Chrintz,T. (2000): BAM en trussel mod vandforsyningsstrukturen. Vandteknik 3/2000 p /10/ Helweg, A.(1994): Mange kilder til grundvandsforurening med bekæmpelsesmidler. Vandteknik 3/1994. /11/ Hansen, H.O. & Ammitsøe, C. (1999): Projekt om pesticider og vandværker. Vandteknik 10/1999, p /12/ Miljøstyrelsen (1999): Er drikkevandet truet? /13/ Schmidt, Henrik (1999): Boringernes kvalitet udførelse og sløjfning. Regionalmøder 1999/ 2000, DVF. 16