FIP dansk stx. Omlagt skriftlighed og skriftlig progression i dansk. Rita Juncher Christensen. Fredericia Gymnasium og SDU
|
|
- Niels Henningsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FIP dansk stx Omlagt skriftlighed og skriftlig progression i dansk Rita Juncher Christensen Fredericia Gymnasium og SDU
2 Problemstillingen i relation til formålet med FIP- kurset Hvordan kan vi styrke elevernes læring i skriftlig dansk i en didaktik, der indtænker omlagt elevtid og progression i skriftligheden? og i forlængelse heraf: Hvordan kan vi samarbejde og videndele om dette i dialogbaserede udviklingsforløb?
3 Jens om at skrive i dansk (3g) I Interviewer: Havde du en oplevelse af at der var en stor forskel fra den måde man skrev på i dansk i folkeskolen, til den måde man skrev på i gymnasiet, da du kom i første g? Jens: Næ. Jeg kan huske den første stil jeg lavede, der fik jeg 7, og jeg havde fået 7 hele vejen igennem i folkeskolen. Ja, det fortsæber nok resten af året eller resten af skoletiden, sådan middelmådig eller lidt over, det ved jeg ikke. (Interview med Jens 21. februar 2013)
4 Jens om at skrive i dansk (3g) II Interviewer: Har du set [lærer]s kommentarer? Jens: Nej, ikke rigtig. Jeg har ikke nået at kigge så meget på dem. Interviewer: Du kan lige læse dem højt så jeg kan høre det på båndet. Jens: Ja. Din struktur er fin. Din redegørelse er super. Din behandling af appelformer er ok, men kunne være grundigere. SJ bruger andre hjælpemidler end appelformer. Hvilke? Din diskussion er ikke specielt sagligt argumenterende. Du skal huske at kronikgenren er en argumenterende og saglig genre. Karakter 7 Interviewer: Regnede du med at få 7? Jens: Ja. Jeg synes, uanset om jeg gør mig umage eller ikke umage, så er det bare 7. ( ) Interviewer: Hvad skulle du have gjort for at være mere saglig? Jens: Ja, det ved jeg sgu ikke lige. Det har jeg ikke rigtig tænkt over. Der må jeg nok melde pas.
5 Jens om at skrive i dansk (3g) III Interviewer: Tænker du over hvordan du formulerer noget når du skriver: det lyder bedre og sådan? Jens: Ja, det gør jeg helt klart. Interviewer: Går du tilbage nogle gange og reber og sådan? Jens: Næ, overhovedet ikke. Jeg starter derfra, og når jeg når ned til enden, så er jeg done. en skriver uden strategier Citaterne er fra Ellen Krog fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed FoS (fra oplæg om projektet)
6 Ellen Krogh/ FoS Vi fandt på skolerne, i fagene og i elevgrupperne en stor selvfølgelighed omkring den måde, ting foregår på, som gjorde normer usynlige og unødvendige at eksplicitere og diskutere. Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Ellen Krogh, professor, Syddansk Universitet I: Viden om læsning, nr. 15, 2014 Tema: Lad os skrive om skrivedidaktik
7 Ellen Krogh/ FoS Det er veldokumenteret i forskningen at elever stort set ikke lærer noget af kommentarer til tekster som de har afslubet og afleveret. Kommentarer og karakterer kan gøre elever glade eller det modsabe, men den konkrete læreeffekt i forhold til opgaverne er beskeden. (Videnskabsretorik og skrivedidaktik (2009) Det [ny skriftlighed] kræver, at lærerne får ekspliciteret deres tavse viden om opgavegenrer og tekster, så de kan vise elever, hvordan og hvorfor når de vejleder og reber opgaver (Nordspråk- konferencen, Lysebu, 16. september 2009)
8 Hvor ligger vanskelighederne? Mange elever har svært ved at læse og forstå forstå en specifik faglig diskurs inkl. faglige begreber forstå en specifik skriveordre (opgaveformulering) forstå og udføre skrivehandlinger forstå formål (faglige mål) og mål (delmål) med en specifik opgave
9 Hvordan altså? Vejen til bedre skrivere er: Fokuseret træning af delkompetencer Eksplicitering og stilladsering af sproglige normer sproghandlinger genrer Elementerne/ faserne i skriveprocessen Fremmes ved formativ evaluering Vejledning undervejs Respons og tekstrevision Formativ evaluering udfoldes (bl.a.) i omlagt elevtid
10 Hvad er omlagt elevtid (OE)? Eleven bruger mindre tid på at skrive hjemme og får vejledning i og respons på det skriftlige arbejde i skolen (eller elektronisk undervejs i skriveprocessen) Læreren bruger mindre tid på rettearbejde og vurdering af elevens produkt samt mere tid på at vejlede, tilrettelægge og give mundtlig feedback i skriveprocessen
11 Udfordringer Kulturændring at flytte fokus fra vurdering til læring Ændret rettepraksis Logistiske udfordringer Tilgodese differentieringsbehov Kobling mellem den formative og den summative evaluering Kobling mellem det mundtlige og det skriftlige Kræver nytænkning og planlægning
12 Hvad kan OE bruges til? 1. Øvelser under instruktion, der træner delkompetencer fx: Afsnit og sammenhængende afsnit (fx vha. Flyums 5-punktstekst) Dokumentation Grammatik Skrivehandlinger til de faglige genrer (redegørelse, diskussion, karakteristik..) Faglig diskurs (brug af faglige begreber) Konkret brug af nettet til besvarelse af en opgave Indledning til SRP 2. Vejledning i/respons på produkter i skriveprocessen Åbning af et emne fra brainstorm til disposition Vejledning i/ respons på delprodukter Vejledning i/ respons på et færdigt produkt Redigering af færdigt produkt
13 Elevernes aktivitetsformer i OE Individuel skrivning o Producere en tekst o Redigere i en tekst, der er givet respons på Samskrivning på fælles produkt o Producere en tekst o Redigere i en fælles tekst, der er givet respons på Peer feedback (gensidig respons) på hinandens individuelle produkter eller samskrivningsprodukter Modtage lærerrespons på individuelle produkter eller samskrivningsprodukter
14 Organisering af OE Begge aktivitetsformer (instruktion og vejledning) og alle typer elevaktiviteter (individuel, samskrivning, at give og modtage respons) kan organiseres med: Hele klassen brugbart i 1g, men kan også bruges i 2g og 3g En halv klasse brugbart i 2g og 3g Grupper fx 15 min pr. gruppe Udvalgte elever (differentieret vejledning) fx i 3g Individuel lærerrespons fx ved tilbagelevering 14
15 Hvad kan OE ikke bruges til? Forskellige variationer over temaet Skrivefængsel Individuel skrivning af længere tekster/afleveringer i en klasse med 28 elever og én lærer til respons Skrivningen af opgaver/afleveringer på skolen med en lærer til stede, hvor eleverne kan henvende sig om hjælp, hvis de synes, de har brug for det 15
16 Hvilken type respons? Mundtlig respons Skriftlig respons Face to face Elektronisk
17 Responscirkel respons fx her i processen Inspireret af Olga Dystes skrivecirkel Førskrivning Næste opgave Skrivning Evaluering Respons (elev elev) Retning/ fremadre8et respons (lærer elev) Omskrivning
18 Responscirkel eller her i processen Førskrivning Næste opgave Respons i opstart Evaluering Skrivning Retning/ fremadre8et respons
19 Eksempel på fremadre\et mundtlig lærerrespons ved tilbagelevering af opgaver o Omlagt elev-/rettetid (fx 5-7 min/elev) o Samtale med den enkelte elev o Konkretisering af styrker, svagheder, muligheder, vækstpunkter i opgaven udpeges o Eleven noterer fremadrettet fokus
20 Eksempel på lærerespons i grupper o Gruppen har lavet et fælles produkt o Den enkelte elev hæfter for sin del og for responsen til de andres dele o Respons på styrker og svagheder o To i gruppen lytter o Den tredje (på skift) tager noter o Forfatteren formulerer efterfølgende fokuspunkt til den næste opgave
21 Peer feedback (gensidig elevrespons) Et område med et stort læringsmæssigt potentiale (både for responsgiver og modtager) Vigtig (studie-)kompetence at kunne give og modtage respons Læreren kan tilrettelægge respons med flere samtidig Skal læres (metodisk undervisning er nødvendig) Kan ikke stå alene skal kombineres med lærerrespons Er tillidskrævende Kræver disciplin fra deltagerne
22 at kunne give og modtage respons (fra FGs Skrivemetro) Regler når du skal give respons 1. Indled med en positiv, konkret respons 2. Vær spørgende ift. de konkrete responspunkter 3. Påpeg udviklingsmuligheder 4. Skribenten ejer selv teksten og bestemmer selv, hvad han/hun vil bruge Regler når du modtager respons 1. Vær lyttende 2. Vær spørgende ift. de konkrete responspunkter 3. Forsvar ikke dig selv 4. Du ejer selv teksten og bestemmer selv, hvad du vil bruge
23 at kunne bruge responsen (fra FGs Skrivemetro) Anbefalinger når du skal bruge responsen: Selvevaluering Brug redskaber, modeller og eksemplariske eksempler fx fra Skrivemetroen Brug ordbøger, grammatik og relevante fagbøger Spørg din lærer Læs hvad andre har skrevet
24 Eksempel på brug af peer feedback Novellelæsning og samskrivningsopgave med peerfeedback og lærerrespons 1. Lektie: Læs novellen og tag noter til personkarakteristik 2. Dansklektion: Novelleanalyse. Gruppearbejde om personkarakteristik. Eksempel på et afsnit (modellen er introduceret) med skriftlig personkarakteristik 3. Individuel skrivning ( almindelig elevtid): Personkarakteristik af en (ud af tre) personer på ca. 3/4 side 4. Skrivelektion (omlagt elevtid) med hele klassen. Ø Peer feedback på produkterne Ø Tekstrevision Ø Teksterne kobles sammen og der laves en fælles fortolkning Ø Aflevering af den samlede tekst i slutningen af lektionen 5. Dansklektion: Fremadrettet lærerrespons ift. fokuspunkterne. Evaluering af responsen
25 Eksempel på arbejdsseddel til peer feedback m.m. omlagt elevtid 3 og 3: Giv jeres karakteristikker til en anden. Læs hinandens tekster igennem og forbered respons på følgende: o Er karakteristikken dækkende eller mangler der noget? Hvad mangler evt.? o Er der dokumentation for alle påstande? o Hænger de enkelte afsnit sammen som afsnit og med forbinderord? (tjek Afsnitsmodellen i skrivemetroen) Tag så fat på den enes tekst. Gennemgå responsen og find i fællesskab frem til gode løsninger. Brug mig, hvis I er i tvivl Gentag med de to andre tekster Sæt teksterne sammen (skriv hvem der har skrevet hvad) og lav en kort sammenfattende fortolkning på baggrund af jeres karakteristikker, som kobler til den overordnede fortolkning af novellen, som vi kom frem til i fællesskab sidste lektion
26 Peer feedback: Udfordringer 1. Usikkerhed og nervøsitet forbundet med metoden 2. Manglende overblik og udeladte sekvenser 3. Manglende tidsstyring 4. Manglende opretholdelse af struktur 5. Manglende forståelse af feedbackgenren Logistik Det er svært at give kritik til en kammerat
27 Tekstfeedbackspil se nærmere beskrivelse i FGs skrivemetro Regelhæfter med introduktion til peer feedback Spilleplade Kort Spillebrik Aftaleark (hvad gør vi hvis..) Blanke feedbackkort
28 Øvelse 1 Hvilke kompetencer giver det mening at bruge OE på i skriftlig dansk, og hvordan kan det organiseres? Tag udgangspunkt i jeres egne erfaringer, men tænk også ud af boksen : o hvilke skriftlige delkompetencer kan med fordel introduceres/trænes i OE? Hvordan kan det tilrettelægges i en progression startende med introduktion, evt. respons to og to etc? o hvor i skriveprocessen giver det mening at anvende OE til at give/ modtage respons? med hvilken form for organisering? (med hvor mange elever/grupper, i hvor lang tid etc.) Tag udgangspunkt jeres skoles kompetenceplan eller lad jer inspirere af andre skolers fx: FG skrivemetro (indeholder også stilladseringsredskaber)
29 Progression, omlagt elevtid og differentiering eksemplificeret fra 1g 3g
30 Progressionen i skriftlig dansk er en del af skolens progressionsplan
31 Principper for progressionen i tilre\elæggelsen af kompetenceudviklingen Sammenhæng mellem det mundtlige og det skriftlige arbejde helt i 1g mindre i 3g Stadig mindre grad af stilladsering fra 1g-3g: Fra små opgaver, der træner delkompetencer i 1g, til rene genreopgaver i 3g Fra omfattende stilladsering af skriveprocessen i 1g til mindre i 3g Stadig større grad af differentiering fra 1g til 3g 31
32 Eksempel på tilre\elæggelse i 1g Fra træning af delkompetencer til DHO 1. Træning af delkompetencer (fx i forbindelse med novellelæsning) i en række opgaver (jævnfør eksemplet med novellelæsning karakteristik) 2. Skrivekursus i dansk, hvor kompetencerne anvendes. Fokus på skriveprocessen og redigering. Kombination af almindelige lektioner og omlagt elevtid. Produkt: en analyse af en novelle 3. DHO. Kompetencerne fra skrivekurset anvendes. 8,5 skrivelektioner (90 min) til fx: Ø Brainstorm på opgaveformuleringerne Ø Ø Skriveøvelser i opgavens elementer - herunder disposition Indledning
33 Eksempel på tilre\elæggelse i 2g Peer feedback koblet med lærerrespons 1. Individuel skrivning ( alm. elevtid): 2-3 sider genreskrivning 2. Kobling af elev- og lærerrespons i omlagt elevtid: Peer feedback ( 2 x 45 med en halv klasse = 4-5 grupper) Generelle og individuelle responspunkter til ca. en selvvalgt side Hver gruppe formulerer 1-2 spørgsmål til læreren Læreren fordeler tiden ligeligt ml. grupperne Læreren kan også lave time-out ved gennemgående spørgsmål 3. Individuel tekstrevision i alm. elevtid opgaven afleveres 4. Forberedelse af lærerrespons (rettetid) på den enkelte elevs besvarelse 5. Mundtlig individuel respons (omlagt elevtid) ved tilbagelevering
34 Tilre\elæggelse i 3g Eksempler på brug af OE med en hel/ halv klasse Opstart/igangsætning af førskrivning med hele klassen o Afklaring af opgaveformulering o Brainstorm og evt. mindmap o Fra mindmap til disposition + evt. efterfølgende peer-respons i grupper på udkast til disposition o Faglig afklaring ift. genrekrav (struktur, brug af faglige begreber i den specifikke opgave, etc. ) Peer feedback på tekstudkast med 4-5 grupper i to runder o Kombination af lærerformulerede og gruppens/den enkeltes egne fokuspunkter
35 OE til differentieret vejledning Differentieret vejledning i skriveprocessen fx: 3-5 elever i min evt. i en opgave, der deles i to afleveringer Responsen tager udgangspunkt i det, den enkelte elev har problemer med fx: at komme i gang sammenhæng i teksten/ struktur uklart sprog at knække koden i de danskfaglige skrivehandlinger eller brug af faglige begreber
36 Et bud på en problemstilling til faggruppesamarbejdet Hvordan kan vi udvikle en skriveundervisning, hvor: o de skriftlige kompetencer ekspliciteres og stilladseres o brugen af OE kvalificeres (se jeres bud fra øvelse 1) o det mundtlige og skriftlige tænkes sammen o der indtænkes en progression og differentiering i arbejdet med kompetencerne o der lægges op til samarbejde med klassens øvrige fag om kompetencerne
37 Dialogbaseret samarbejde og videndeling Skitse til en (aktionsforskning-)model o Problemformulering: En gruppe lærere laver i samarbejde med en uddannelsesleder en overordnet problemformulering inden for (et af) skolens udviklingsprojekt(er) o Undergrupper: Lærerne finder sammen i undergrupper (parvis eller tre og tre) og formulerer med udgangspunkt i egne ønsker/ interesser en underproblemformulering. Derefter formulerer de en kort beskrivelse af deres projekt hvad de vil afprøve, hvordan og med hvilke succeskriterier etc. o Afprøvning og indsamling af data : Den enkelte afprøver/ udvikler det, der er aftalt, gør sig nogle erfaringer og sparrer med sin undergruppe o Refleksion og videndeling: Møde med den store gruppe, hvor alle (eller nogle, hvis det går på skift) beskrivelser det, der er afprøvet og med hvilke erfaringer. Den enkelte interviewes i forlængelsen af beskrivelsen. Efterfølgende fælles refleksion over erfaringerne o Videre afprøvning med udgangspunkt i den nye viden o Etc.. o Struktureret opsamling på erfaringerne formidling. nye projekter
38 Uddannelseslederens rolle i et dialogbaseret udviklingsprojektet Kunne være: Sikre at der igangsættes udviklingsprojekter (om fx skriftlighed) i faggrupperne Projektleder, vejleder og coach i projektet Fremme det dialogbaserede princip som drivkraft i processen på alle niveauer og i alle faser Sikre/fremme, at den enkelte lærers idéer, ønsker, interesser og styrker indgår i projektet Sikre systematisk opsamling på erfaringerne/viden fra projektet, at denne viden formidles og bringes i spil i det videre udviklingsarbejde
39 Øvelse 2 Overvej, hvordan jeres faggruppe med inddragelse i jeres eksisterende erfaringer kan videndele og samarbejde om at styrke elevernes skriftlige kompetencer i et dialogbaseret udviklingsarbejde Inspiration til drøftelserne: o Et bud på en problemstilling til faggruppesamarbejdet o Skitse til en (aktionsforsknings-)model til det dialogbaserede udviklingsarbejde
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
Læs mereProgressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium
Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereVision og mål for skriftlighed på HF
HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland
Læs mereProgression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance
Læs mereGruppearbejde opgave 1
Gruppearbejde opgave 1 (25-30 minutter) a) Hver gruppedeltager præsenterer på 2 minutter, hvordan han/hun selv arbejder med skriftlighed i undervisningen. Vi ønsker alle, at en HF er skal kunne: Claus
Læs mereNYE VEJE I SKRIFTLIGHEDEN SAMSKRIVNING OG RESPONS
ERFARINGER & INSPIRATION FRA PROJEKTET: NYE VEJE I SKRIFTLIGHEDEN SAMSKRIVNING OG RESPONS Fredericia Gymnasium 2016-17 Projektets baggrund og organisation Den nyere skriveforskning peger på, at den enkelte
Læs mereOmlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål
Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs merekompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Læs mereDe flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)
A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereUdvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser
Udvikling af elevernes skrivning i undervisningenssekvenser - med nogle organisatorisk perspektiver ved Jan Aasbjerg Petersen, Rysensteen Gymnasium - marts 2017 Indledende forbehold Siger jeg noget, som
Læs mereItalesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011
Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Vi er Sine Drimer Berg, Vordingborg Gym & HF, adjunkt i engelsk og historie Christine Boas Dabelsteen, Nørre G, adjunkt
Læs mereEvaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter
Læs mereUdviklingsprojekter om skriftlighed
\\filsrv\bentek$ Udviklingsprojekter om skriftlighed Opstartsmøde 28. februar 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Formålet med dagen Etablere
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Indledning Det nye i Ny Skriftlighed er, at der i bekendtgørelsen anlægges et bredere og mere helheds- og procesorienteret syn på skriftlighed. Foruden læreplanernes fagvinkel,
Læs merePeer feedback i SRP-arbejdet
Peer feedback i SRP-arbejdet Akademiet for Talentfulde Unge d. 30/8 2014 Gry Sandholm Jensen, gsjensen@tdm.au.dk Præsentation Gry Sandholm Jensen, Cand.mag. Center for Undervisningsudvikling og Digitale
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereSkriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis
Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og
Læs mereEvaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17
Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)
Læs mereSkrivning i alle fag
Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i
Læs mereSkriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013
Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser
Læs mereAfrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG
Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG Projektets overordnede mål: Projektet har haft til formål at tænke en stilladssering i arbejdet med større skriftlig opgaver i samarbejde med en aftager
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereDHO-plan til lærerne
DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereSkriftlighed i græsk og latin
Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del
Læs mereNetværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereSkrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com
Læs mereNy skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs merePLANER FOR STUDIEOMRÅDET. Pointer fra undersøgelsen af skolernes studieplaner
PLANER FOR STUDIEOMRÅDET Pointer fra undersøgelsen af skolernes studieplaner Indhold Overblik over forløbenes placering i studieområdet Styrker og udfordringer i det nye studieområde Udfordringen om progression
Læs mereTværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium
Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske
Læs mereTilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb
Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Introduktion og uddybning af nye rammer og regler herfor Ikke fokus på stilladsering af det skriftlige produkt() DHO i kontekst historie A: I slutningen af 1.g
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereProgressionsplan for skriftligheden på ÅSG
Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereØvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis
1 Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis Målet med denne øvelse er, at du som vejleder skal blive god til At støtte din kandidat i forberedelsen til næste workshop At træne evnen til at tydeliggøre
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFaglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet
Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mere1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner)
1) Respons på lektionsplaner (fokuseret rettepraksis af lektionsplaner) Gode spørgsmål, som man kan stille sig selv inden man udarbejder lektionsplanen: (vær beskeden) (husk at eleverne har mange fag på
Læs mereElevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier 27.09.16 Aktuelle udfordringer? Færre ressourcer Politiske forventninger
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereSKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Læs mereAndet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang
Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling
Læs mereSKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereFIP-kursus i samfundsfag
FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf
Progressionsplan for skriftlighed og formativ evaluering i hf Aktivitet Hvornår og hvem Produktkrav/Skriftligt produkt Produktets omfang og fordybelsestid Evaluering Evalueringens karakter 1 NF-miniprojekt
Læs mereTekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen
Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereProgressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG
Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereERFARINGER & INSPIRATION FRA: 4 ÅRS UDVIKLINGSPROJEKTER OM SAMSKRIVNING OG RESPONS
ERFARINGER & INSPIRATION FRA: 4 ÅRS UDVIKLINGSPROJEKTER OM SAMSKRIVNING OG RESPONS Fredericia Gymnasium 2019 Forord Siden 2015 har vi gennemført store årlige udviklingsprojekter med elevers samskrivning
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereRettepraksis 12/12/10. Disposition. Formålet med at rette? - stilladsering og respons?
Rettepraksis - stilladsering og respons? Disposition 1. Formålet med at rette? (MB) 2. De fem rette-metoder (ML) 3. Metoder i praksis (ML) 4. Øvelse: Vurdér fordele og ulemper ved de forskellige metoder
Læs mereStudiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereFeedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt
1 Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt Introduktion På Nærum Gymnasium er skriftlighed det højest prioriterede fokusområde i den strategiplan,
Læs mereElevvejledning til SRO
Elevvejledning til SRO Introduktion I løbet af din gymnasietid skal du have en række tværfaglige forløb, der på forskellig måde skal forberede dig til at skrive dit studieretningsprojekt (SRP) i 3. g.
Læs mereNAG Progressionsplan for flerfaglige forløb
NAG 2017-2020 Progressionsplan for flerfaglige forløb 1 Flerfaglige forløb pa NAG Indledende bemærkninger Alle fag er forpligtede på fagligt samspil dels i form af deltagelse i flerfaglige forløb, dels
Læs mereBeskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster
Beskrivelse af praksisafprøvning af forløb: Argumenterende tekster Forløbet varede 12 lektioner, der var fordelt på seks dobbeltlektioner. Beskrivelsen herunder synliggør, hvilke undervisningsaktiviteter
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mere1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.
Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereFormativ evaluering i fysik. Mette Machholm
Formativ evaluering i fysik Mette Machholm Formativ evaluering - forskning siger: FEEDBACK Et par overvejelser - Program Formativ og summativ evaluering - definition og hvorfor? Formativ evaluering af
Læs mereSKRIFTLIGHED. Den lille skriftlighed på timen. Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium
SKRIFTLIGHED Den lille skriftlighed på timen Eva Pors, lektor i engelsk og dansk, Midtfyns Gymnasium PROGRAMMET Eksempler på skriftlighed i tekstlæsningsforløb Den lille skriftlighed i undervisningen eksempler
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSkriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet
Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Projektets mål At udarbejde progressionsplaner for fagene og for de store skriftlige opgaver At skabe en
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereVejledning i SRP-vejledning
Vejledning i SRP-vejledning Indholdsfortegnelse FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN VEJLEDNING... 3 GENERELT OM VEJLEDNING... 3 HVAD KAN DU FORVENTE AF DIN VEJLEDER?... 3 HVILKE FORVENTNINGER STILLES TIL DIG?...
Læs mereFaglig udvikling I Praksis Dansk på Hf 2015
Faglig udvikling I Praksis Dansk på Hf 2015 Dagens program 9.30-9.45: Velkomst og præsentation af kursuskonceptet 9.45-10.15: Status på danskfaget v. Sune Weile 10.15-11.00: Indsatsområder og opfølgning
Læs mereKompetencelogbog trin for trin
Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er
Læs mereProgressionsplan for skriftlighed
Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,
Læs mereNår lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel
Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere
Læs mereStudieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsopgave 2019 Regler og praktiske oplysninger Fra d.28.1 1.3 skal du udarbejde en studieretningsopgave, SRO. Formål - Træning til studieretningsprojektet. - At arbejde med basal videnskabsteori
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereRektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf
1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mere