Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlig. Netværk baner vejen. Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17"

Transkript

1 Offentlig Ledelse03 Udgivet i samarbejde mellem HK/Kommunal Socialpædagogerne Dansk Socialrådgiverforening 11 Hanne og Anita i grønt makkerskab: Netværk baner vejen Ledere i 17 kommuner løfter nu i flok i Danmarks største miljønetværk. Læs mere side 17

2 Lederen Offentlig Ledelse2/2011 ISSN Oplag eksemplarer Tryk og produktion Datagraf Hjemmeside Udgivere Chefgruppen, HK/Kommunal Ledersektionen i Dansk Socialrådgiverforening Socialpædagogerne Af Ulla Blok Kristensen Afdelingsleder ved Hedebocentret og næstformand i Socialpædagogernes ledersektion Ansvarshavende redaktør Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Redaktionen Koordinator og redaktør: Tina Juul Rasmussen Telefon Mail: Charlotte Holmershøj, Dansk Socialrådgiverforening Mette Ellegaard, Dansk Socialrådgiverforening Telefon Mail: Mette Marie Langenge, HK/Kommunal Lene Grumløse, HK/Kommunal Telefon Mail: Bjarne Hesselbæk, Socialpædagogerne Christian Jensen, Socialpædagogerne Telefon Mail: Adresseændring: Lene Grumløse: telefon Abonnement: Fire numre pr. år: 196,- inkl. moms og porto. Kontakt Lene Grumløse på tlf eller Næste blad udkommer den 5. december Deadline for indlæg og annoncer er den 7. november Innovation kræver rammer, retning og tid Vi skal som ledere i den offentlige sektor være kreative, innovative og omstillingsparate. Enhver, der ikke har begrebet det, bør gå stille med dørene og i hvert fald på papiret svare ja til alle tre ting og så efterfølgende tænke konsekvenserne igennem. Men der er samtidig brug for en begrebsafklaring af, hvad det vil sige, at den offentlige sektor og lederne her skal være innovative. Derfor er det også en fornøjelse at læse artiklerne i dette temanummer, som udfolder det mod, den åbenhed, kreativitet og ikke mindst handlekraft, der findes blandt ledere og medarbejdere i flere kommuner, der er nødvendigt for, at innovationen kan flyve Kreativitet er at få gode ideer. Innovation er at få nogen til at betale for at udvikle dem. højt. I Odense Kommune har medarbejdere på et botilbud for eksempel udviklet nye socialpædagogiske metoder med udgangspunkt i de behov, brugerne selv formulerer. Tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, sagde engang i en debat, citeret frit efter min hukommelse: "Kreativitet er at få de gode ideer. Innovation er at få nogen til at betale for at udvikle dem." Mange store private virksomheder har en udviklingsafdeling med budget og ansatte til at sikre innovation og fremskridt. Bør det samme ikke gælde i den offentlige sektor, hvis kravet om innovation skal tages alvorligt? Med pressede budgetter og en truende finanskrise har innovationen nok ikke de bedste kår alle steder i disse år. Men hvis vi skal nå længere end skåltalerne og det glittede papir, vil en overordnet og målrettet styring af, hvad der ønskes i den enkelte sektor, i høj grad være på sin plads for både teori og praksis skal nytænkes. Her kunne for eksempel professionshøjskolerne, KL, Socialministeriet, de faglige organisationer og fagfolk fra praksisfeltet passende spille sammen. Jeg er sikker på, at de gode ideer findes og kan udvikles. Og det vil være en skam, hvis innovation ender med blot at blive en besparelsesøvelse frem for forbedringer i den offentlige velfærd og service. 2

3 Hæder til hverdagens helte De kommunale ledere løser umulige udfordringer på niveau med superhelte. Det bliver de belønnet for med Den Kommunale Lederpris, som uddeles igen i år. Af Tina Juul Rasmussen // illustration: Palle Schmidt Kommunale ledere leverer en superindsats og kan håndtere de velfærdsdilemmaer, kommunale ledelser befinder sig i. Den bedrift og disse kommunale superhelte har vi brug for, så derfor er det temaet for Den Kommunale Lederpris i år, forklarer institutleder Erik Lohmann-Davidsen fra Center for Offentlige Kompetenceudvikling (COK), der er sekretariat for prisen. Trækkes i fra alle sider Historier om ældre, der ligger forsømte hen i deres eget skidt eller elendige forhold for børn i daginstitutionerne er hyppige i medierne. Og det kunne tyde på både dårlige ledere og medarbejdere. Men set fra et kommunalt ledersynspunkt er billedet et andet. Her er man presset af fire faktorer, der trækker i lederne fra alle sider, påpeger Erik Lohmann- Davidsen. Der er ikke penge nok og ikke personale nok, fordi vi ikke har råd til at ansætte dem eller ikke kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi har et tungt bureaukrati, og endelig vil brugerne hele tiden have bedre ydelser, kun med fokus på sig selv, uden sans for fællesskabet. 3

4 Mere end 350 superhelte Igen i år er indstillingerne til Den Kommunale Lederpris væltet ind. Da fristen udløb, var der kommet 354 indstillinger fra 78 kommuner. Til sammenligning blev 330 ledere fra 71 kommuner indstillet sidste år, som var første gang prisen blev uddelt. Blandt de indstillede udvælges ni ledere, som nomineres i tre kategorier: Topleder, afdelings- eller sektionsleder og institutionsleder. Der kåres tre vindere, som hver får kr., og priserne uddeles i november i København. Bag prisen står 12 faglige organisationer, blandet andet HK/ Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og Social pædagogerne. Læs mere på Så billedligt set er den kommunale leder spændt ud med reb i fire retninger, og for at kunne håndtere det skal man altså være superhelt og kunne noget helt særligt. Det er dem, vi sætter fokus på med Den Kommunale Lederpris. Og superhelte er der faktisk mange af, erfarer Erik Lohmann-Davidsen. Det viser de over 350 indstillinger, som er kommet til prisen. Fælles for superheltene er, at de har personlighed, gode ledelsesteknikker og er innovative. Individuelt har nogle en meget karismatisk personlighed, andre er særligt empatiske eller innovative, og nogle er meget teknisk orienterede, men deres grundvilkår er de samme. De har den samme evne til at få medarbejderne til at fungere optimalt. Forskellen på en superhelt og en kommunal leder er blot, at superhelten løser opgaverne alene, mens lederne gør det igennem medarbejderne. De mange indstillinger er også et tegn på stort engagement, når så mange medarbejdere gerne vil fremhæve deres ledere. Og det skal velfærdssamfundet overleve på, siger Erik Lohmann-Davidsen. Men tror du, at lederne vil bryde sig om at blive fremstillet i rollen som superhelte? Ja, når vi gør det sagligt. For noget andet, som karakteriserer kommunale ledere er, at når tingene fungerer, så er de tilfredse. De er fagligt dybt dedikerede og optaget af sagen, og det er, hvad vi siger: Den ledelsesbedrift, de udøver, er relevant. Og samtidig siger vi, at mange rundt omkring gør en superhelteindsats i hverdagen. Vi har taget lidt fra det private, hvor man godt må fremstille sig selv som helte, men vi adskiller os fra dem ved at have fokus på de offentlige velfærdsværdier til alles bedste. Kriser skaber tillid Lederen, der har ført den kriseramte organisation sikkert igennem de oprørte vande, vinder medarbejdernes tilllid. Det viser mange af indstillingerne til årets Kommunale Lederpris, som lektor Søren Voxted har analyseret. Af Tina Juul Rasmussen // Foto: Torben Nielsen Et røntgenbillede af af indstillingerne til årets Kommunale Lederpris afslører, at organisationen i krise er en genganger. Det konkluderer lektor og ledelsesekspert Søren Voxted fra SDU, som har læst indstillingerne. Og ellers ligner medarbejdernes bevæggrunde og motivation for at indstille lederen til åres pris i forbavsende grad sidste års, erfarer han. Chefens faglighed vejer stadig tungt, ligesom hans eller hendes empatiske evner og evne til at kommunikere med brugergrupper på alle niveauer også i år er gennemgående. Men til forskel fra sidste år er der mange fortællinger om organisationen i krise dårlig ledelse, lukningstrusler, nedskæringer osv. Indstillingerne til prisen går Prisen er jo ikke et objektivt udtryk for ledernes evner, men derimod et skulderklap som afspejler medarbejdernes begejstring. så i høj grad på, at lederen har evnet at styre organisationen igennem krisen. Den historie så jeg ikke sidste år. Det afspejler jo dybest set det, prisen er udtryk for at der er tillid og tiltro til offentlig ledelse, og at de professionelle systemer ikke er ledelsesresistente lederen betyder noget, konstaterer Søren Voxted, som også hæftede sig ved, at flere kvindelige ledere på det sociale område blev fremhævet for at altid at være til rådighed. De møder som de første om morgenen, går hjem som de sidste om aftenen og er altid til at få fat i. Spørgsmålet er jo, om det er noget, som skal præmieres. Kan identificere sig med chefen Søren Voxted påpeger, at han i år har læst indstillingerne frisk fra fad, hvor han sidste år fik et sorteret materiale at analysere på, og det kan spille en rolle for det billede, som tegner sig. Men sikkert er det, at institutions- 4

5 Lektor Søren Voxted var på talerstolen med en analyse af de kommunale lederes kvaliteter, set med medarbejdernes øjne, da Den Kommunale Lederpris blev uddelt for første gang i november lederens faglige identitet stadig spiller en vigtig rolle hos medarbejderne. I en tid med budgettilpasninger og forandringer er det vigtigt at have nogen at diskutere og identificere sig fagligt med, når der skal tænkes i muligheder og begrænsninger, så det går mindst muligt ud over kvaliteten af ydelsen. Det kræver faglig indsigt. Nu er det anden gang, prisen uddeles er der brug for den? Man skal huske på, at prisen jo ikke er et objektivt udtryk for ledernes evner, men derimod for medarbejdernes oplevelse af lederne et skulderklap, som afspejler deres begejstring. Så ja, på den måde er der brug for den. Jeg mener, at prisen har en styrke på de indre linjer, men jeg tror ikke, at den har den store betydning for omverdenens billede af de offentlige ledere. For medierne er og bliver den dårlige historie altid bedre end den gode, mener Søren Voxted. Men at det aftvinger overskrifter, hver gang en ældre borger vanrøgtes eller et barn bliver klemt, er jo netop udtryk for, hvor sjældent det sker. Der findes da uden tvivl offentlige organisationer, som er dybt nede i et morads, men det er langt fra normen, det ved vi jo. Og mange steder har man jo netop ansat dygtige ledere for at rette op, inden man havnede på forsiden af en avis, siger Søren Voxted og påpeger: Man skal også huske, at de medarbejdere, som indstiller deres leder til prisen, er medarbejdere, der gør det nemmere at være leder. Netop i kriseorganisationer er man ofte meget motiveret for at bakke op og være loyal over for lederne. Jeg siger altid, at hvis jeg nogensinde skulle være koncerndirektør, skulle det være hos DSB. Med så stor krise ville hele organisationen være indstillet på succes, og derfor ville man som leder have nogle gode muligheder lidt polemisk sagt. 5

6 kortnyt Redigeret af Tina Juul Rasmussen // Mød Ulrik, Pia og Peter Tryghedspuljen: Ansøgninger efterlyses Indtil hu har kun 52 ansøgt om del i pengene i Tryghedspuljen, som blev oprettet 1. juni 2011 af KL og KTO. Puljens i alt 80. mio. kr. er afsat til at hjælpe afskedigede medarbejdere videre med efteruddannelse, sparring og kompetenceudvikling. Leder og medarbejder skal i fællesskab søge om puljemidlerne. Der kan søges op til kr. per medarbejder. COKs kompetenceudviklingschef, Peter Høier, opfordrer lederne til at tænke puljemidlerne ind så tidligt som muligt i varslingsprocessen. Man skal have tilbuddet klar til den afskedigede medarbejder allerede omkring varslingstidspunktet, så vedkommende så hurtigt som muligt kan etablere forudsætningerne for at komme videre i et nyt job. Situationen må og skal så vidt muligt bruges konstruktivt og offensivt, og her kan den professionelle bistand understøtte et ny fokus på arbejdslivet. Læs mere på Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere Hver fjerde af de ledere i kommuner og regioner er mellem år. Og halvdelen af dem vil gerne trække sig tilbage, inden de bliver 65 år, viser en ny undersøgelse. Det er dog muligt at få flere af dem til at blive, hvis man får sat deres ønsker til senkarrieren på dagsordenen. Det er bl.a. mulighed for fortsat at arbejde med interessante opgaver, nedsat arbejdstid med delvis lønkompensation, fleksible arbejdstider og samme ansvarsniveau. Undersøgelsen er lavet af Væksthus for Ledelse, hvor flere end ledere har deltaget. HK/Kommunal inviterer igen i år medlemmerne af deres chefgruppe til to-dages konference med inspiration til den ledelsesmæssige hverdag og udvikling og samvær med kolleger fra hele landet. Fokus er i år på udviklings- og uddannelsesaspektet, da Trepartsaftalen har sat gang i meget lederuddannelse i kommuner og regioner. Blandt navnene på programmet i år er filosof Pia Lauritzen, musiker Peter Bastian og håndboldlandsholdstræner Ulrik Wilbek. Konferencen finder sted den november på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Se hele programmet og tilmeld dig inden den 1. oktober på under punktet ledelse og arrangementer. Vi bliver tynget af gamle viden, praksis og rutiner. Derfor kan vi ikke se det, der er lige for øjnene af os. Vi indeholder selv kilden til løsningen, hvis vi kan give slip og lade være med at "downloade" gammel viden. Allan Chang om professor Claus Otto Scharmers U-teori. Allan Chang underviser i U-teorien på FTFs Lederuge i oktober Kilde: 6

7 middel tter forfatterne de de politiske vigtig rolle. De forudsætter, at de mennesker, tyring defineres nomiske mål. på den norske æret brugt i en mange lighedsr der også marilpasset danske er bibeholdt fra offentlige sektor ussioner og ududdannelse af ge Lederuddanå bruges til selvorganisationer, geret af Henrik etenceudvikling, HANS REITZELS FORLAG Fronterne i (styrings)debatten er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Der er behov for, at hellige køer slagtes i styringsdebatten. Kritikere af styringsteknologierne hævder, at de enten er nyttesløse eller skadelige. Omvendt mener fortalere, at der spildes alt for meget tid på sløseri i den offentlige sektor. For mig er det ikke et enten eller, men et spørgsmål om både og. Det, som man kunne kalde for refl ekteret styring. At nogle metoder ikke virker eller virker mindre hensigtsmæssigt betyder ikke, at styring er uden betydning. Alle styringsmetoder kræver, at man er over dem det meste af tiden, forfi ner dem, blander dem med hinanden, og hele tiden justerer... Per Hansen Formand for Offentlige Chefer i DJØF Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Rundt om i landskabet prædiker styringspræster hver deres evangelium: NPM er død! Afbureaukratisering! Professionerne er i krise! Slip anerkendelsen løs! Lerborg lader sig ikke rive med af denne tummel, men søger ned under disse udsagn og kortlægger de tankemønstre, som gør sig gældende i de stridende styringsparadigmer. Hvad er deres grundantagelser? Hvor er deres blinde pletter? Og ikke mindst: Hvordan kan de forbinde sig med hinanden? Gennem dette grundige arbejde skaber Lerborg grundlaget for en refl ekteret og pluralistisk styringsdebat. Med bogen får vi både en begrebslig systematik og et væld af praksisnære, udfordrende iagttagelser, som er berigende, uanset hvor i landskabet man selv befi nder sig. Klaus Majgaard Kommunaldirektør i Furesø Kommune ISBN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Leon Lerborg har arbejdet med styring af organisationer og organisationsforandringer i den offentlige sektor de sidste 20 år. Fra 1987 til 1995 i Finansministeriet, især med modernisering af den offentlige sektor. Herefter var Leon konsulent i KPMG Consulting, Capacent og Deloitte især beskæftiget med at lave analyser for den offentlige sektor. I en årrække var han direktør for Momentum Nordsjællands Idéhus, og i dag er han chefkonsulent ved Center for Ledelse og Styring ved Metropol, beskæftiget med at uddanne topledere i den offentlige sektor, fx på KIOL. Leon har undervist/underviser ved Københavns Universitet, CBS, Syddansk Universitet, Forsvarsakademiet, Forvaltningshøjskolen, DPU m.m. i bl.a. ledelse, forvaltning, politologi, videnskabsteori, socialfi losofi, forandringsstrategi, innovation, organisationsforandringer, international politik og strategi. Nye bøger 16,4mm 155mm TOR BUSCH, ERIK JOHNSEN OG JAN OLE VANEBO LEDELSE OG ØKONOMISTYRING I DET OFFENTLIGE LEDELSEOG ØKONOMI STYRING I DET OFFENTLIGE TOR BUSCH, ERIK JOHNSEN & JAN OLE VANEBO HENRIK WISBECH (RED.) Styringsparadigmer i den offentlige sektor LERBORG Styringsparadigmer i den offentlige sektor LEON LERBORG Styringsparadigmer i den offentlige sektor 2. UDGAVE Ledelse og økonomistyring Der er afgørende forskel på offentlige og private virksomheder, og det skal tænkes ind, når man indfører nye styringskoncepter i det offentlige. Bogen sætter økonomistyring ind i en bredere sammenhæng, hvor både politiske rammebetingelser og klart ledelsesfokus spiller en rolle. Bogen er rettet mod uddannelse og videreuddannelse af offentlige ledere. Er New Public Management død? Styringen af den offentlige sektor er løbende til debat, og der er mange meninger om, hvilke styringsparadigmer, som er de bedste. Er man til New Public Management og for eller i mod afbureaukratisering? I bogen opfordrer forfatteren til mere fordragelighed i debatten og konstruktiv dialog mellem de lokale og centrale led. Til borgernes bedste Christian S. Nissen er bl.a. tidligere generaldirektør i Danmarks Radio, men har også haft andre ledelsesjob i det offentlige. I bogen tager han læseren med på en rejse gennem de landskaber og kulturer, han har mødt på sin vej. Og skildrer den svære manøvre, det er, som offentlig leder at håndtere de ofte modstridende krav og muligheder. Ledelse og økonomistyring i det offentlige af Henrik Wisbech (red.), Hans Reitzels Forlag, 332 sider, 300 kr. Styringsparadigmer i den offentlige sektor af Leon Lerborg, Jurist & Økonomforbundets Forlag, 311 sider, 570 kr. Lederskab til borgernes bedste af Christian S. Nissen, Gyldendal Business, 248 sider, 250 kr. At fremelske innovationskompetence Innovationskompetence er evnen til at skabe innovation ved at navigere effektivt i komplekse sammenhænge. Innovationspædagogik er at designe og tilrettelægge undervisningsforløb, som fremelsker den kompetence. Bogen tilbyder teoretiske modeller og nye praksisser til undervisere, projektledere og konsulenter i netop at fremelske innovationskompetence. Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence af Lotte Darsø, Samfundslitteratur, 192 sider, 299 kr. Hæv overliggeren! Alt for mange organisationer famler i blinde, når det handler om talentudvikling. Hvis talenterne skal foldes maksimalt ud, må overliggeren hæves. Talentudvælgelse, talentudvikling og talentfastholdelse er tre discipliner, som skal have et professionelt løft, mener forfatterne, som også gør op med myter som f.eks., at kun unge mennesker er talenter. Fra potentiale til talent af Stig Kjerulf og Lone Shilling Andersen, Gyldendal Business, 264 sider, 300 kr. Forandring kræver engagement Ingen organisationer slipper uden om forandringsprocesser. Men mange glemmer, at det kræver stor energi hos medarbejderne konstant at være under ombygning. Bogen giver bud på, hvordan du som leder kan hjælpe med at skabe mere energi, nærvær og engagement hos alle. For engagement skaber både større kvalitet, produktivitet og værdi for virksomheden. Dit engagement. Udfold din energi og bring dig selv og din organisation i topform af Morten Dohrmann Hansen, Bent Kock og Mette Skøt, Lindhardt og Ringhoff Business, 240 sider, 475 kr. 7

8 innovation tendens Slip ideerne løs Stram økonomi, demografisk pres og stigende forventninger til velfærden kalder på nye måder at servicere borgerne på. De offentlige ledere må skærpe opmærksomheden og sætte mål før middel, mener innovationsekspert. Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto/illustration: Hung Tien Vu // hungogvu.com Borgerne har oplevet mange forbedringer, siden velfærdssamfundet blev skabt, men opgaverne bliver sjældent løst på helt nye måder. Nu gør det økonomiske og demografiske pres det imidlertid nødvendigt, at ledere og medarbejdere går radikalt til værks og begynder forfra med at indrette de offentlige velfærdstilbud. Innovation er ikke længere forbeholdt opfindere og designere, men vinder også indpas i den offentlige sektor. Udvikling forbedrer noget eksisterende, mens innovation hjælper os til at tænke i, hvordan vi laver ydelsen helt om, så den bliver bedre og måske kan løses med færre hænder. Vi skal være parat til at tænke ud af de vante rammer, og det er sjovt, fordi man bruger sig selv endnu mere til at gøre en forskel for borgerne, siger innovationsdirektør Stine Carsten Kendal fra tænketanken Mandag Morgen. Og netop fordi samfundet forandrer sig med stadig stigende hast, er innovationen uundgåelig, mener hun. Økonomien bliver stadig mere presset, og vi ved, at der bliver flere og flere ældre. Vi ved også, at borgernes forventninger til service vokser, så alt i alt er vi nødt til at løse opgaverne på nye måder. Og vi er nødt til at være flere om at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. 8

9 TEMA: Innovation tænk ud af boksen På en innovativ arbejdsplads møder ledere og medarbejdere udfordringerne ved at tænke de sædvanlige arbejdsgange ud af boksen og på tværs af organisationen. Målet er nye løsninger, som giver bedre velfærd for færre penge og med mindre arbejdskraft. Presset skærper opmærksomheden De offentlige ledere er i gang med skærpet opmærksomhed på, at det er nødvendigt at finde på nye løsninger. Det fremgår af Mandag Morgens panel med velfærdsledere. Og sidste år uddelte KL for første gang priser til to kommunale innovationsprojekter. Men innovation kræver målrettet arbejde, understreger Stine Carsten Kendal. Vi skal være parat til at tænke ud af de vante rammer, og det er sjovt, fordi man bruger sig selv endnu mere til at gøre en forskel for borgerne. Hvad er innovation? > kendt eller ny viden kombineret på en ny måde eller bragt i anvendelse i en ny sammenhæng > ideer omsat til bedre praksis, som altid skaber merværdi > en eksperimenterende tilgang, der er driftig, dristig > en måde at forholde sig til opgaverne på en innovationskultur > resultater, der ikke kendes på forhånd. Vi kommer let til at tale om timer og teknologi, men ved innovation ser vi først på kerneydelsen: Hvad vil vi opnå? Først derefter finder vi midlet. Mennesket har til alle tider været i stand til at innovere. Vi skal bare gribe det an på den rigtige måde i den offentlige sektor. Kilde: MidtLab, Region Midtjylland 9

10 Tema Tema innovation Centerledelse social baggrund kapital strategiske mega-ledere betaler sig Jubii, vi tog fejl! Men vi blev klogere og prøvede så en anden vej. Det er essensen af innovation. Og det kræver mål, mod og handlekraft at tænke i helt nye baner, mener eksperter. Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto/illustration: Hung Tien Vu // hungogvu.com KL uddeler innovationspris For at sætte fokus på, hvordan kommuner innoverer i praksis, uddelte KL i 2010 for første gang to innovationspriser til et projekt, som skaber banebrydende nytækning og til et, der med små midler skaber innovativ merværdi. Vinderne var Fredericia og Odense Kommuner for projekterne Længst muligt i eget liv (om forebyggelse for ældre frem for klassisk pleje) og Når innovation giver arbejdsglæde (om at tage afsæt i brugernes ønsker læs artiklen side 14). I år uddeles priserne på Innovationsdagen den 7. december i Odense Congress Center. Sidste frist for tilmelding til konkurrencen er torsdag den 27. september. Læs mere og find ansøgningsskemaer på innovationspris. Innovation handler om at sætte helt ny viden i spil, bruge ny teknologi eller kendt viden på nye måder, så man opnår bedre resultater for de samme eller for færre penge. Det er ikke innovation at lave indskolingen i folkeskolen på en ny måde, hvis det koster 20 millioner kroner. Man skal spørge sig selv, hvordan man kan give borgerne bedre service med færre hænder og færre ressourcer, siger innovationschef Annemette Digmann fra Region Midtjylland. Så på sin vis er det en gave, at den offentlige sektor er så presset på økonomi, demografi og borgernes høje forventninger. Det er en god drivkraft for innovation. Ford havde næppe bygget en bil af majsstivelse, hvis ikke der var mangel på stål i verden. Det er, når man står over for problemer, at der for alvor sker noget, konstaterer Annemette Digmann. Den store opgave er at forstå borgernes behov, mener innovationschef Christian Bason fra den tværministerielle enhed Mind- Lab, der involverer borgere og virksomheder i at skabe bedre offentlige løsninger. Innovation begynder med borgernes perspektiv. Man skal udvikle sammen med borgene ikke til dem. Og det er nemmere sagt end gjort, siger han. Et billede af fremtiden Ifølge Annemette Digmann ved man ikke præcis, hvilke rammer der skal være til stede for at skabe innovation, men der er nogle forudsætninger. Lederen skal have et billede af den ønskede fremtid. Man kommer let til at bygge et nyt sygehus ud fra det, vi kender, men det Man kommer let til at bygge et nyt sygehus ud fra det, vi kender. Men det duer ikke, når forskere siger, at de kan printe levende organer om ti år. duer ikke, når forskere siger, at de kan printe levende organer om ti år. Du er nødt til at have et mål at bevæge dig hen imod. Innovation kræver mod og handlekraft af lederne, for de har ansvaret for at drive processen, mener Christian Bason. Lederne skal skabe rammerne, men de gode ideer kan komme alle mulige steder fra. Innovation kræver flade hierarkier, og at man 10

11 er orienteret mod projektarbejde, så medarbejderne kan bringe deres kompetencer, erfaringer og ideer i spil. Organisationen var kompleks Faglighed kan imidlertid stå i vejen for innovation, fordi det er svært at forestille sig sit eget område radikalt anderledes, har Annemette Digmann iagttaget. F.eks. er lærere og skoleledere ikke de bedste til at se, hvordan man skaber en skole med halvt så mange lærere, fordi de er uddannet til at tænke skole på en bestemt måde. En vej frem er at bringe andre faggrupper i spil, mener Annemette Digmann. Hun giver et eksempel med en ledende overlæge, der bad en gruppe læger og sygeplejersker se på, hvem som først skulle til kirurgen eller medicineren når en patient på afdelingen fejlede mere end én ting. Da de ikke nåede frem til et resultat, inviterede overlægen en industriel designer, som efter et par timer konkluderede, at det ikke var patienterne, der var komplicerede. De var bare syge. Men organisationen var kompleks. Det er svært at se, når man går i den til daglig, men nu var vejen banet for et sengeafsnit for disse patienter, siger Annemette Digmann. Vi blev klogere Også lederne selv kan være en hindring for nye ideer, fordi de straks forestiller sig alt det, der kan gå galt. Ledere er hurtige til at forudse, hvilke problemer en beslutning kan give i det politiske system. Derfor kommer de let til at sige nej til ideer, de burde have sagt ja til. Vi er nødt til at have politikerne med på, at det er nødvendigt at eksperimentere med nye løsninger. Samtidig er evaluering helt essentielt. Man skal være parat til at sige: Jubii, vi tog fejl, men vi blev klogere af det, hvorefter man prøver en anden vej, siger Annemette Digmann. Slå en skævert Ledere og medarbejdere kan ikke tage på et kursus og lære at være innovative, mener direktør Ib Oustrup fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling. Man kan ikke sige til folk, at nu skal de være innovative. Men man kan udfordre deres praksis og selvforståelse ved f.eks. at lade forskellige faggrupper arbejde sammen. Det er, når lærere og pædagoger arbejder sammen om vanskelige børn, at der kan opstå noget nyt og spændende, siger han. Selvom direktøren ikke tror på, at man kan lære om innovation på et abstrakt plan, ligger der megen uddannelse i innovativ tankegang for både ledere og medarbejdere. Al erfaring viser, at innovation kommer ved, at man spiller sammen på en ny måde. Tænk bare på it-teknologien. Den er enormt brugerstyret, og det er den tankegang, der skal gennemsyre organisationen. Derfor laver vi konkret strategi udvikling med kommuner, hvor vi bringer ledere sammen på tværs af sektorer om at udvikle f.eks. hjemmepleje, folkeskole eller administration med velfærdsteknologi. Innovation handler om at give gode ideer optimale vækstvilkår, mener Ib Oustrup. Ledere kan let føle sig presset Man vil slå nogle skæverter, når man arbejder innovativt, fordi vi bevæger os i ukendt farvand. til at kontrollere og jagte fejl, men man vil slå nogle skæverter, når man arbejder innovativt, fordi vi bevæger os i ukendt farvand. Alle vores forløb er bygget op som en virtuel træningsbane, hvor man kan øve sig, uden at det får virkelige konsekvenser. Og det er ikke sikkert, at ordet innovation nogen sinde bliver nævnt. 11

12 Tema Tema innovation Centerledelse social baggrund kapital strategiske mega-ledere betaler sig Terrortrusler kan motivere Hvis det er svært at få medarbejdere til at tænke i helt nye baner, kan det hjælpe at spille på deres motivation for udfordringer som ungdomsledighed, klimaudfordringer og terrortrusler grunden til at, de arbejder i det offentlige. Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto/illustration: Hung Tien Vu // hungogvu.com Skal man finde den hellige gral i innovation, skal man væk fra reaktioner som: Det kan ikke lade sig gøre, Det har vi prøvet og Vi plejer I det private har man begreber som copyright, patent og mærkevarer, fordi man lynhurtigt stjæler ideer fra hinanden. I det offentlige er der tendens til at gøre som altid, og her er ikke en stor belønning som incitament til at prøve nye veje. Tværtimod fører det ofte til bøvl, siger innovationschef Christian Bason fra den tværministerielle udviklingsenhed MindLab. Han mener, at offentligt ansatte går på arbejde for at gøre noget for borgerne de har bare glemt det. Derfor ser de verden fra systemets synsvinkel, og det mønster skal man bryde. De fleste arbejder til en lavere løn, end de kunne få i det private, fordi komplicerede problemstillinger som ungdomsledighed, klimaudfordringer og terrortrusler motiverer dem. Det kan lederen bruge som afsæt til at motivere dem til at finde nye løsninger til gavn for borgerne, siger Christian Bason. Netop borgerne er ofte det rigtige sted at begynde, men det er tit der, man slutter. Det er en udbredt misforståelse, at vi skal lave borgerne om. Det er os, der skal blive bedre til at forstå deres virkelighed, så vi Det er en udbredt misforståelse, at vi skal lave borgerne om. Det er os, der skal blive bedre til at forstå deres virkelighed. kan redesigne arbejdsgange, organisationsstrukturer og it-systemer. Vi skal ikke holde mikrofonen op for borgerne og bede dem om ideer, men lytte til deres behov. Så har de offentligt ansatte erfaringer og kompetencer til at udvikle relevante løsninger, siger Christian Bason. Hvorfor siger de nej? I Region Midtjylland eksperimenterer innovationschef Annemette Digmann med at involvere medarbejderne og har for eksempel holdt oplæg på en ungdomsuddannelse med et stort frafald. De unge vil ikke fastholdes, men vi kan bruge deres viden om, hvordan skolen skal være, for, at de kan holde den ud. En lærer spurgte, hvordan de dog skulle få tid til at finde ud af det. Det er et fremragende innovationsspørgsmål, så jeg bad dem undersøge, hvorfor de oplevede, at driften fyldte det hele. Det havde de svært ved at sige nej til, og det viste sig, at de havde utrolig mange møder. Man kan altid begynde der, hvor medarbejderne føler, det brænder på. Et andet eksempel er en leder med 100 medarbejdere i sin forvaltning. 20 af dem ville ikke være med til at arbejde med innovation. Lederen ville bare lade dem være i fred, men hvorfor ikke bede dem analysere, hvorfor de siger nej? Man kan altid gøre noget andet, end det man plejer, siger Annemette Digmann. Innovation i hverdagen Væksthus For Ledelse har udgivet en pjece med 10 enkle veje til, hvordan ledere i kommuner og regioner kan skabe innovation i deres hverdag. Pjecen Innovation i hverdagen kan downloades på under Innovation/Seneste publikationer. 12

13 Rykker ud samme dag Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto: Torben Nielsen I frustration over en træg arbejdsgang fandt en gruppe sagsbehandlere i Københavns Kommune en radikal anderledes måde at løse opgaverne på. Inden en klage over støj fra en byggeplads fandt vej til toppen i sagsbehandlerens bunke, var håndværkerne ofte rykket videre til nye opgaver. Det var ikke tilfredsstillende for klagerne, men heller ikke for medarbejderne i Team for Miljøgener i Københavns Kommune. Det fik den halve snes sagsbehandlere til at sætte sig sammen for at finde ud af, hvordan de kunne gøre deres team til det mest attraktive i Center for Miljø. Vi ville skabe gode oplevelser for os selv, klagerne og de anklagede. Det er vigtigt, at man føler sig hørt, forstået og taget alvorligt, så i stedet for blot at lave en støjmåling, når en borger mener, at et værtshus spiller for høj musik, bringer vi nu parterne i dialog. Så kan de også bedre tale sammen næste gang, der er et problem, fortæller miljøtekniker Jesper Hansen. Beroliger bekymrede borgere En konkret forandring blev også, at sagsbehandlerne, som tidligere delte klagerne i mellem sig hver tiende dag, nu gør det hver morgen og rykker ud på åstedet samme dag eller senest dagen efter. Klagerne er både overraskede og glade for, at vi rykker hurtigt ud. F.eks. klagede en gravid kvinde over lugtgener fra cykelsmeden under sin lejlighed, men vi kunne berolige hende med, at hans produkter ikke var farlige. Hvis vi først var kommet efter tre uger, havde hun haft tid til at forestille sig det værste, siger Jesper Hansen. Et heldigt sammenfald af flere forhold gjorde sagsbehandlerne i den lille enhed i stand til at tænke innovativt, vurderer han. Vi kan godt lide hinanden, der er ildsjæle i gruppen, og jeg selv var lige kommet til fra en opfindervirksomhed og var vant til at tænke i nye baner. Min chef sagde, at han havde ansat mig til at være den uartige dreng i klassen. Det var meget inspirerende for mig. Udvikling stadig på dagsordenen Afgørende var også, at arbejdsgangene ikke Lader medarbejderne eksperimentere Hanne Damsted Vilsbøll, 48 år, uddannet kemiingeniør. Har været områdechef i Center for Miljø i Københavns Kommune i godt tre år med ansvar for miljøgener og Grønne Erhverv. Har 20 års ledererfaring fra det private erhvervsliv, senest som chef for varesikring i COOP Norden. blev ændret af ledelsen, men af sagsbehandlerne, mener Jesper Hansen. Det er områdechef Hanne Damsted Vilsbøll enig i. Hun blev leder af teamet umiddelbart efter omlægningen og oplevede medarbejderne som meget motiverede. Det kan kun blive en succes, når de selv er med til at skabe forandringerne. Man er en dårlig leder, hvis man ikke giver medarbejderne lov til at eksperimentere, når man ser den energi, det udløser, siger Hanne Damsted Vilsbøll. I dag holder teamet stadig fast i den innovative tilgang ved jævnligt at huske hinanden på, hvor de kom fra, og hvor de gerne ville hen. Man er en dårlig leder, hvis man ikke giver medarbejderne lov til at eksperimentere, når man ser den energi, det udløser. Det er altid sundt at se på, hvordan vi løser opgaverne, så vi taler løbende om, hvordan vi bliver ved med at udvikle os, siger Hanne Damsted Vilsbøll. 13

14 Tema innovation Tema Centerledelse Erfaring social kapital strategiske mega-ledere betaler sig Ingen rammer plet hver gang Lederen skal stille uddybende spørgsmål, når medarbejdere afprøver nye måder at løse opgaverne på, understreger sidste års vinder af KL s lille innovationspris. Og hvis et forsøg slår fejl, er det bandlyst at udbryde: Hvad sagde jeg? Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto: Torben Nielsen Medarbejdere på beskyttede værksteder har altid vidst, hvad der var bedst for udviklingshæmmede at beskæftige sig med. De skulle bare lige hjælpe beboerne til at forstå det. Sådan var det også på Odense Værkstederne tre beskæftigelses- og aktivitetssteder for personer med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Men ikke længere sidste år fik et af værkstederne KL s lille innovationspris for at have udviklet socialpædagogiske metoder, der tager udgangspunkt i brugernes ønsker, som spænder over alt fra fodbold på storskærm til en tjans i køkkenet. I stedet for at antage noget på forhånd stiller vi os uvidende. Forskellen er, at personalet lytter meget mere til brugerne og leger med tanken om, hvad der kan lade sig gøre. Det vender op og ned på den måde, vi tænker organisation, faglighed og indhold i vores stillinger på, siger lederen af værkstederne, Annette Lund. Odense Værkstederne blev skubbet i gang af et KL-projekt, hvor deltagerne blev undervist i innovation af blandt andre designere og var sammen med folk fra andre faggrupper. Men man behøver ikke deltage i et projekt for at komme på innovative tanker, mener Annette Lund. Det afgørende er, at man tror på, at brugerne er eksperter i deres eget liv, siger hun. Overfortolkede brugernes ønsker Hvis ikke man tør lade medarbejderne lede sig selv, når man ingen vegne med innovation, mener Annette Lund. Selv henter hun sit mod fra, at hun som leder vil udvikle værkstedernes tilbud i dialog med medarbejderne. Min fornemste opgave er igen og igen at sige på personalemøder, hvad vi er til for, så alle husker det. Samtidig skal jeg skabe en eksperimenterende kultur, hvor der er plads til at fejle, for medarbejderne kan ikke ramme plet hver gang. Det er brugernes ønske om at lave teater et godt eksempel på. Et lokale blev indrettet med scene og en skuespiller ansat. Men et år senere syntes brugerne ikke, det var sjovt mere. I vores ører lød teater som en gammel drøm, så vi overfortolkede deres ønske og glemte, at de ikke har tålmodighed til at vente et halvt år på, at en forestilling bliver klar. I stedet for straks at sætte scenen skulle vi have spurgt ind til, hvad de mente, da de gav os stikordet teater, siger Annette Lund. Pas på fejlfinderen Det er grænseoverskridende at give plads til eksperimenter, erkender hun. Der ligger en fejlfinder dybt begravet i os alle, men det går ikke at reagere med et Holder fokus på brugerne Annette Lund Petersen, 45 år, uddannet socialpædagog og sociolog, har taget kurser i det gamle Fyns Amt for ledere af beskyttede værksteder. Blev ansat som leder af Odense Værkstederne for tre et halvt år siden. Var inden da leder af Tarup gamle præstegård, et aktivitetstilbud for senhjerneskadede. 14

15 hvad sagde jeg? Tværtimod er det befriende for medarbejderne, at jeg holder fast i, at vi arbejder innovativt for at skabe et godt sted for brugerne. Selv om medarbejderne i udstrakt grad har frie hænder, ser Annette Lund det som en ledelsesopgave at spørge ind til, hvorfor de gør, som de gør. De må ikke tro, jeg beder dem uddybe deres ideer, fordi jeg synes, de er dårlige. Jeg spørger, fordi jeg vil have dem til at kvalificere ideerne, og til hverdag gør vi en dyd ud af at sige, at vi tester en løsning. En bilproducent En bilproducent foretager måske 80 test, før han har den rigtige løsning. Vi behøver heller ikke ramme rigtigt i første hug. foretager måske 80 test, før han har den rigtige løsning. Vi behøver heller ikke ramme rigtigt i første hug. Det betyder meget for vores måde at tænke på. Svært at bryde rutiner Tidligere var de 80 medarbejdere tilknyttet et bestemt værksted. Som et resultat af innovationsprocessen cirkulerer de nu mellem værkstederne, alt efter hvem der bedst kan imødekomme brugernes aktuelle ønsker. Men det har været en udfordring at få medarbejdere til at bryde deres rutiner, især når de har haft 25 og 40 års jubilæum. De ved, hvad de har, og ikke, hvad de får, så for ikke at skabe modstand har vi lovet hinanden i ledergruppen, at vi aldrig må sige, at det, medarbejderne har ydet i årernes løb, har været noget skidt. Tværtimod tager vi det bedste af det, siger Annette Lund. Nogle har brug for tid til at vænne sig til den nye måde at arbejde på, men fordi ledelsen holder fast i, at fokus skal ligge på, hvad brugerne vil, kommer langt de fleste medarbejdere stærkt igen. I ledelsen har vi hele tiden fokus på, om nogen ikke fungerer i vores måde at arbejde på, men nu handler det mere om, at en medarbejder måske ikke altid har lige meget overskud til at gå i dialog med brugerne, siger Annette Lund. Tør de fjollede spørgsmål I Gladsaxe Kommune udfordrer en ny plan på det psykosociale område den kommunale søjlestruktur. Nu skal der tænkes på tværs af alle forvaltninger. Af freelancejournalist Henrik Stanek // Foto: Torben Nielsen Borgere med psykosociale problemer vil gerne bidrage til samfundet. I Gladsaxe har kommunen sat sig for at finde frem til deres ressourcer og kompetencer. En af metoderne er, at alle forvaltninger skal kende til principperne bag psykosocial rehabilitering. Det fremgår af en plan, der frem mod 2020 skal sikre, at borgere med psykosociale handicap får bedre forudsætninger for at benytte sig af normalsamfundets tilbud. Og planen udfordrer den kommunale opbygning i søjler, mener lederen af det psykosociale område, Jonny Holme-Pedersen. Borgeren skal tildeles en koordinerede sagsbehandler, som skaber kontakt til fx jobcenter, pensionsafdeling og distriktspsykiatri. Det bryder med bestiller-udfører modellen, fordi sagsbehandleren ifølge vores plan skulle kunne komme fra hvilken som helst forvaltning. Den udfordring skal vi eksperimentere med. Drift kan forstyrre ideer For at gøde jorden for nye tanker har Jonny Holme-Pedersen haft brugere og medarbejdere igennem et fælles kompetenceforløb om brugerindflydelse. Og som leder skal han også selv være parat til innovation. Hvis al min tid er fyldt med drift, risikerer jeg at blive irriteret, når der kommer nye Hvis al min tid er fyldt med drift, risikerer jeg at blive irriteret, når der kommer nye ideer på bordet. ideer på bordet. Jeg skal have tid til at være nysgerrig og til at granske, hvad det er for spørgsmål, jeg ikke tør stille af frygt for, at andre synes, de er fjollede. Kan vi fx sørge for, at om ti år er halvdelen af de ansatte tidligere brugere, selv om det betyder, at nogle af de professionelle så ikke skal være her? Bruger tid på nysgerrighed Jonny Holme-Pedersen, 59 år, uddannet socialrådgiver, forstander på botilbuddet Nybrogaard i Københavns Amt i 2003 (nu Gladsaxe Kommune) og leder af det psykosociale område i Gladsaxe Kommune siden 1. august 2010 med base i aktivitets- og uddannelseshuset Carlshuse. I gang med en efteruddannelse i livsfilosofi. 15

16 dilemma Dilemmas faste coach Stig Kjerulf er en af landets mest kendte erhvervspsykologer. Udover at være fast coach på Offentlig Ledelses Dilemma-serie, er han administrerende direktør og partner i Kjerulf & Partnere A/S. I Dilemma deler han ud af sine bedste råd til ledere, der føler sig ramt af det valgte dilemma, og giver mulighed for at reflektere over egen situation. Fokus på udvikling ikke forandring Dilemma: Som leder ønsker du medarbejdernes opbakning til og engagement i innovation. Men de beder åbenlyst om arbejdsro efter sparerunder og organisationsændringer. Hvad gør du? Af Lotte Winkler, freelancejournalist // Der er en væsentlig forskel på sparerunder og innovation. Besparelser og muligvis også organisationsændringer signalerer noget negativt og demotiverende. Innovation derimod er positivt ladet. Det er nyt og spændende. Noget der kan gøre arbejdet smartere, lettere og bedre. Derfor er det ikke en selvfølge, at udmattelse efter sparerunder og organisationsændringer spænder ben for medarbejderes engagement i innovative processer. Som leder skal du dog være opmærksom på, at innovation kan opleves som en forandringsproces. Vi mennesker reagerer ofte negativt på forandringer. Vi kan ikke lide det nye og utrygge. Vi kan på den ene side blive bange for at miste vores job, vores position, vores opgaver eller kolleger. På den anden side har vi alle i vores psyke en vilje til udvikling. Vi vil gerne blive bedre, hurtigere, rigere, gladere osv, og forbinder altså udvikling med noget positivt i modsætning til forandring. Styr med klar kommunikation Den gode leder mestrer kunsten at få medarbejdere til at opfatte en innovationsproces Døm ikke udfaldet af processen for tidligt, for de medarbejdere, der reagerer negativt i starten, kan være de mest positive i slutningen. som en mulighed for udvikling og ikke som en udefrakommende forandring. Det er en hårfin balance, du som leder først og fremmest styrer med klar og tydelig kommunikation. Du skal gentagne gange forklare dine medarbejdere nødvendigheden af innovation og lægge vægt på, hvilke perspektiver innovation rummer. Hver enkelt af dine medarbejdere skal erkende, forstå og acceptere vigtigheden af at gå aktivt ombord i en innovationsproces. De skal se perspektiver for jeres fælles arbejdsplads og især personlige muligheder i form af for eksempel bedre karriereveje, mere spændende opgaver eller et bedre arbejdsmiljø. I samme øjeblik dine medarbejdere ser et personligt incitament til accept, vil de mentalt give projektet grønt lys og arbejde med i stedet for imod. Og så flytter tingene sig. Ha is i maven Som leder skal du også have is i maven og vente på, at accepten indfinder sig. Det kan tage kort eller lang tid. Døm ikke udfaldet af processen for tidligt, for de medarbejdere, der reagerer negativt i starten, kan være de mest positive i slutningen. Og de medarbejdere, der var tændte i starten, kan ende med at være udmattede og mindre entusiastiske i slutningen. Det er uforudsigeligt. Vær tålmodig og erkend, at dine medarbejderes accept er nødvendig for at få energi, entusiasme og drive i din afdelings innovation. Accept er nødvendig for at se resultater. 16

17 Grønt netværk skaber lovændringer Fagligheden topper i et veludbygget natur- og miljønetværk på tværs af Region Sjællands 17 kommuner landets måske største. 17

18 netværk Af Lotte Winkler, freelancejournalist // Foto: Torben Nielsen netværk sådan gør de Det sjællandske natur- og miljønetværk omfatter de 17 kommuner i Region Sjælland og er med både chef- og faggrupper nok det mest veludbyggede netværk i landet. Og strukturen er knivskarp: De ti faglige grupper har hver nedsat en bestyrelse og formuleret et sæt vedtægter, som chefgruppen har godkendt. Grupperne mødes fire-otte gange om året, og værtsrollen går på omgang. Inden mødet skriver værten en dagsorden, som alle kan komme med input til, og der er altid emner nok til et møde på tre-fire timer. På møderne fortæller de også hinanden om sager og løsninger, som kan være relevante for andre. De arrangerer ekskursioner eller temadrøftelser, hvor de måske inviterer en udefra til at holde oplæg. Og de deler erfaringer. For eksempel har Odsherred Kommune lige lavet et godt materiale om kystbeskyttelse, som vi andre også kan bruge. På den måde højner vi kvaliteten i hinandens arbejde, siger Hanne Stensen Christensen, miljøchef i Næstved Kommune. Hvordan beskytter vi bedst kysten? Hvordan forholder vi os til landmanden, der ønsker at nedlægge en sti? Hvordan kan vi samarbejde med borgere om at bevare naturen? Der er mange udfordringer for naturog miljømedarbejdere i kommunerne. Og ofte sidder der kun ganske få, der skal kunne det meste. Men ikke i de 17 kommuner i Region Sjælland. Her fandt cheferne inden for natur- og miljøområdet sammen i et stærkt netværk, allerede inden kommunalreformen spredte det tidligere amts specialister ud på nye arbejdspladser. Da netværket viste sig at være en succes, etablerede cheferne også ti faglige netværk for medarbejderne. Faggrupperne er inddelt efter emner som landbrug, drikkevand og jordforurening. På den måde har alle medarbejdere kolleger på tværs af kommune grænserne, selvom de sidder alene med opgaverne på deres arbejdsplads. Vi løfter godt i flok Før kommunalreformen var jeg bekymret for, om vi ville tabe faglighed. Men i kraft af vores netværk har vi faktisk en meget høj kvalitet i vores arbejde. Jeg er positivt overrasket over, hvor godt vi løfter i flok, siger miljøchef Hanne Stensen Christensen fra Næstved Kommune. Hun deltager i chefgruppens netværk og er samtidig kontaktperson for det faglige netværk, der angår vandløb. Dialogen med chefer fra de andre kommuner er med til at opfylde Hanne Stensen Christensens behov for at tale om ledelsesudfordringer med ligestillede. Som miljøchef i Næstved Kommune er jeg jo alene om de faglige problemstillinger på mit felt. Derfor har jeg stor gavn af netværket, siger hun og tilføjer, at hun til enhver tid kan kontakte de andre telefonisk eller på mail, hvis hun har behov for det. Og via det veletablerede netværk kan kommunerne også hurtigt informere hinanden, hvis de hører om noget nyt, der vedkommer alle, for eksempel nye støtteordninger. Fik gennemført lovændring Netværket giver også pondus, siger Hanne Stensen Christensen og fortæller, at natur- og miljøcheferne i de 17 kommuner på et tidspunkt gik sammen om en henvendelse til Miljøstyrelsen og KL om oprensning af olieforurenet jord i villahaver, hvilket resulterede i en lovændring. Kommer der omvendt krav om mere samarbejde på tværs af kommunegrænser om konkrete opgaver, så kan vi lynhurtigt sætte det i værk. For vi kender allerede hinanden godt, konstaterer Hanne Stensen Christensen. Livline til eksperter Også de faglige medarbejdere sætter pris på formaliserede netværk. Anita Pedersen arbejder bl.a. med naturbeskyttelsesloven i Guldborgsund Kommune. Jeg deltager i det, vi kalder naturnetværket, og det er jeg rigtig glad for. På nogle områder kan jeg stadig føle mig lidt grøn, og hvis jeg ikke internt i min temagruppe i kommunen kan afklare en problemstilling, er det godt at kunne søge hjælp i netværket, hvor andre har mere ekspertise eller erfaring, siger hun. Står Anita Pedersen overfor en ny udfordring, kan hun altid ringe eller maile en af kollegerne i netværket. Måske har de fundet en praktisk løsning på opgaven, som hun kan bruge. Det kan også bare være hjælp til, hvor jeg finder mere info om et emne, siger hun og prioriterer derfor møderne i det faglige netværk højt, fordi hun altid får noget ud af dialogen med de andre. Dog er der meget langt fra Guldborgsund til f.eks. Kalundborg Kommune. Regionen er geografisk meget stor, 18

19 Hold dig fit for fight og den lange transporttid er nok det eneste minus, jeg kan komme på angående netværket, siger hun. Engagement giver succes Netværkets tværkommunale chefgruppe ser helst, at medarbejderne prioriterer møderne i faggrupperne uanset køreafstand. Det faglige udbytte af en god dialog på tværs af kommunegrænserne er så stor, at aktiviteterne i et netværk ikke får lov at dø ud. Så hanker chefgruppen op i gruppen. Chefernes åbenlyse engagement og opbakning er en væsentlig årsag til den sjællandske netværks-succes, mener Hanne Stensen Christensen. Det handler om at etablere et netværk, som alle har et udbytte af. Alle skal kunne byde ind og opleve nødvendigheden af at støtte det, siger hun. Desuden anbefaler hun andre kommuner, der gerne vil etablere noget lignende, at få struktur på fra starten (se boksen: Netværk sådan gør de). Skriv vedtægterne ned. Det gælder også i de faglige netværk. Når ansvaret er tydeligt placeret, så tager folk det også på sig og er aktive, lyder Hanne Stensen Christensens råd. Mere end hver fjerde leder ville gerne være med i et netværk, men er det ikke. Det viser en rundspørge blandt ca OAO-ledere. Og netværk kan netop være der, hvor du som leder også sikrer dig, at du kan leve op til de stadigt voksende krav til din ledelsesmæssige, din fag-faglige og din personlige præstation. Uddannelse er selvfølgelig en vigtig måde at holde sig fit for fight på, men et andet væsentligt fitnessparameter er et godt netværk eller måske endda flere gode netværk. De kan både sikre dig opdateret, faglig viden og være der, hvor du får uvildig, ledelsesmæssig supervision og sparring. Faktisk kan det netop være nødvendigt med flere forskellige netværk for at forsyne dig med de forskellige udviklingsfordele som leder, siger Mette Marie Langenge, ledelseskonsulent i HK/Kommunal. Lad dig ikke nøjes Hun understreger, at det professionelle netværk skal have et klart mål med at mødes og skal give både udfordringer og støtte. Vær ikke nøjsom med dine professionelle netværk, og brug dem både strategisk og taktisk. I artiklen om miljønetværket bliver du præsenteret for et velorganiseret fagligt netværk, der involverer undernetværk, hvor medarbejdere mødes og bliver klogere måske er der også belæg for at etablere noget i den retning på dit fagområde, opfordrer Mette Marie Langenge. Læs mere om netværk på (under Dig selv Ledernetværk). 4 ud af 10 gør det ledere fra hele landet, organiseret under Offentligt Ansattes Organisation, OAO, deltog i foråret 2011 i en rundspørge, som viste, at > næsten 40% deltager i et formaliseret ledernetværk > 29% deltager i uformelle ledernetværk > knap 14% ønsker ikke at deltage i netværk > knap 26% vil gerne, men gør det ikke > ledere organiseret i HK/Kommunal og Socialpædagogerne deltager i langt højere grad i ledernetværk end ledere fra andre LO-organisa tioner. 19

20 Sorteret magasinpost ID-nr det skarpe hjørne Skaber frustration og spilder ressourcer Af Mille Østerlund, partner i Rambuk & Co. Mere kvalitet for færre penge er den offentlige sektors udfordring. En del af løsningen er at lede på tværs af organisationen, men gevinsten er indtil videre ikke indløst på grund af manglende erkendelse på topniveau. En kommunal HR-CHEF slår hovedet på sømmet med denne udtalelse: Når direktionen kommer med nye tværgående tiltag, siger vi som regel ja. Det er det letteste. Også selvom vi overhovedet ikke tror på, at tiltaget kan gennemføres. Citatet stammer fra en kvalitativ undersøgelse af ledelsesvilkårene for de tværgående opgaver i 12 store danske organisationer, som Rambuk & Co lavede i samarbejde med Wanscher og Nielsen i efteråret Undersøgelsen viser to klare tendenser: At tværgående organisering og opgaveløsning vinder frem alle steder i vores organisationer som et svar på effektiviseringskravet. Og at der mangler styrings- og prioriteringsværktøjer, som understøtter de særlige udfordringer, den tværgående organisering kræver. Den stigende tværgående opgavemængde, koblet med de manglende kompetencer og strukturer skaber frustration og ressourcespild altså det modsatte af effektivisering. Hvis ikke deltagerne kan se en interesse i at bidrage, vil de (når det er muligt) undlade at levere, og tingene falder fra hinanden. Forstå de nye krav Når det går galt, er det fordi, der mangler en erkendelse af, at tværgående ledelse stiller helt andre krav til både lederne og medarbejderne. Et første ledelsesmæssigt skridt er derfor at forstå, at de tværgående opgaver stiller anderledes krav til motivation og prioritering. Når opgaverne går på tværs, kan vi ikke operere med de traditionelle sanktions- eller belønningsstrukturer, vi kender fra linjeledelsen. Hvis en fagchef ikke passer sine driftsopgaver, får det konsekvenser men hvis hun nedprioriterer deltagelsen i f.eks. en tværgående Lean-implementering, bliver hun sjældent mødt med sanktioner. Hvis vi skal høste effektiviseringsgevinsten ved tværgående organisering, skal de traditionelle incitamentsstrukturer gentænkes og motivation og meningsskabelse skal i centrum. Derfor er næste skridt for at lykkes at have en klar kontrakt mellem medarbejdere og ledere, der er ansvarlige for en tværgående opgave. Og kontrakt betyder her, at ledelsen afdækker medarbejdernes motivation for at engagere sig og bidrage. For hvis ikke deltagerne kan se en interesse i at bidrage, vil de (når det er muligt) undlade at levere, og tingene falder fra hinanden. En fælde for både ledere og medarbejdere i det tværgående arbejde, der resulterer i ressourcespild og mistrivsel. Når det lykkes at skabe motivation i processerne, er man kommet langt i forhold til at kunne prioritere de rigtige indsatser og sige fra overfor resten. Så væltes man ikke omkuld af den næste tværgående bølge, affødt af de konstant skiftende politiske vinde. Og så bliver det muligt at skabe mere kvalitet for færre ressourcer. Konsulentfirmaet Rambuk & Co arbejder sammen med Wanscher og Nielsen på at kvalificere og optimere tværgående processer, særligt i offentlige organisationer. 20

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række

Først og fremmest leder. Fokus på de kommunale ledere i forreste række Først og fremmest leder Fokus på de kommunale ledere i forreste række 1 Indhold Introduktion....side 4 Fakta om førstelinjeledere....side 8 Seks temaer til refleksion og dialog: 1. Hvordan oplever du rollen

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder

SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder SEMINAR 2 ( Kolding-gruppen ) Fra behovslandskabet til innovationsmuligheder Samskabende godmorgen øvelse Siden sidst Seminar 1 Seminariet hvor mindset var i fokus Seminariet hvor samskabende proces var

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein

Handlekraft i Ledelse & Organisation. Tune Hein Handlekraft i Ledelse & Organisation Tune Hein 1 Hein Degn & Partnere Lederudvikling og coaching Organisationsudvikling & change management Handlekraft projekter Novozymes, Nykredit, NNIT, KU, Nordea,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE

SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE SEMINAR FOR TILLIDSVALGTE 9. 11. SEPTEMBER 2014 VINGSTED CENTRET, VEJLE Den bedste medarbejder er den, der tør åbne munden Anders Dam, seminar for tillidsvalgte 2013 Som tillidsmand har du selv bidraget

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Viljen starter, hvor lysten holder op! HVEM ER? ERIK ØSTENKJÆR Dipl.Psych. MFCC Erik Østenkjær, Dipl.Psych. MFCC, har været coach og sparringspartner for

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere