Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor"

Transkript

1 Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor Af Anders Klitmøller, Jakob Lauring og Poul Rind Christensen Resumé Denne artikel har til formål at kaste lys over den rolle, medarbejderne spiller for den innovative aktivitet i den offentlige sektor, hvad vi har valgt at kalde medarbejderdreven innovation. Artiklen er baseret på et etnografisk feltstudie i Århus Kommune, nærmere bestemt den nye afdeling for Borgerservice. I feltstudiet følges det samspil, som har præget de innovative processer i afdelingen fra idé-udvikling til den senere konsolidering af afdelingens nye arbejdsprocedurer. Feltstudiet gjorde det klart, at der er forskellige opfattelser af, hvad der er centrale innovative bidrag i forskellige faser af den innovative proces. De forskellige opfattelser er knyttet til ledernes og medarbejdernes tidligere erfaringer. Indledning Den offentlige sektor har en størrelse og en position i det danske samfund, som indbyder til en central rolle på det innovative landkort. Det kan man eksempelvis se i regeringens rapport Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi (Regeringen, 2006). I indledningen til denne rapport hedder det bl.a.: Danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. (side 10). Den generelle opfattelse er, at innovation af produkter, service og processer er en nødvendighed, hvis Danmark fortsat skal kunne gøre sig gældende i en globaliseret verden, hvor presset om bedre kvalitet og lavere pris hele tiden øges (Drejer, 2006). Det gælder også i offentlige virksomheder, som skal have fokus på at udvikle nye ideer, som kan omsættes til bedre service for borgere og virksomheder. Det hedder: Den offentlige sektor skal konstant forny sig og effektiviseres gennem nye arbejdsprocesser og bedre serviceydelser. Den offentlige service skal hele tiden sætte borgernes og virksomhedernes behov i centrum (Regeringen, 2006), side 97). På dette overordnede plan, trækkes mange paralleller til det brugerdrevne innovationsparadigme, som står så centralt for den private sektors innovation i disse år. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang disse paralleller er holdbare. Det er således nærliggende at se det brugerdrevne element i den offentlige sektors innovation som drevet af politiske prioriteringer, ligesom det er svært at se det vækst- og gevinstperspektiv, som driver innovationen i private virksomheder, som en central drivkraft i den offentlige sektor. Derfor er der næppe tvivl om, at de drivkræfter, som præger innovationen i den offentlige sektor, langt hen ad vejen skal findes andre steder end de skal i private virksomheder. Denne artikel handler om ét af de steder, hvor drivkræfterne skal findes, nemlig hos medarbejderne i den offentlige sektor. Medarbejderdreven innovation I det følgende bruges termen medarbejderdreven innovation om udvikling og implementering af nye organisationsformer, servicekoncepter, driftsformer og serviceprocesser, som gennemføres ved aktivt at inddrage medarbejdernes ideer, viden, tid og kreativitet. Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor 207

2 Den medarbejderdrevne innovation udfolder sig således i et samspil mellem ledelsen og medarbejderne i den offentlige forvaltning. På den ene side kan innovative tiltag være initieret af ledelsen og påvirkes af, hvorledes medarbejderne i forvaltningen inddrages og spiller med på ledelsens initiativer. På den anden side fødes innovative ideer ofte af medarbejderne. Deres erfaringer fra den daglige drift og fra kontakten med brugerne af forvaltningens ydelser er en væsentlig kilde til innovative ideer. I hvilket omfang medarbejdernes ideer bringes frem og realiseres afhænger givetvis i høj grad af det med- og modspil, medarbejderne får fra ledelsen. Da der er tale om et skiftende samspil, må man i studiet af innovation i offentlige organisationer anerkende, at der kan være forskellige udviklingsfaser i forhold til organisationernes innovative praksis. Perioder med radikale organisatoriske og ydelsesmæssige innovationer river op i veletablerede forvaltningsrutiner, forstyrrer indarbejdede samarbejdsmønstre i og omkring organisationen, ligesom medarbejderne i organisationen ofte må revurdere deres egne og andres kompetencer i lyset af de nye mål for organisationens virke. Sådanne perioder er m.a.o. præget af innovationer som Christensen (1997) og Christensen & Overdorf (2000) kalder disruptive innovationer, dvs. innovationer, som ikke kan håndteres i eksisterende organisatoriske rammer eller virker destruktive i forhold til etableret praksis. Man kan med andre ord tale om en slags kreativ destruktion på et organisatorisk mikroniveau Radikale innovationer kan dog kun udvikle sig frit i en begrænset periode. De radikale innovationer skaber behov for perioder med konsolidering, hvor mange små ideer - inkrementelle innovationer fødes og indgår som elementer i implementeringen af den nye organisations forvaltningsrutiner og en finjustering af organisationens præstationer og ydelser. Men de to former for innovation skal ikke opfattes som adskilte processer. De spiller sammen og må snarere ses i et dialektisk perspektiv. I denne proces udvikler ledere og medarbejdere ofte forskellige perspektiver på, hvad der er centrale innovative drivkræfter og opfattelser af, hvad der er ægte innovation. Medens ledelsen for eksempel kan være optaget af de præstationsmål, som udvikles i samspillet med det politiske system, er medarbejderne i front typisk optaget af det nære samspil med brugerne omkring de nye servicerutiner. Men den innovative praksis, de tidligere har været involveret i, præger også billedet. Det kan for eksempel betyde, at daglige justeringer og forbedringer bliver opfattet som mindre betydningsfulde innovationer set i forhold til tidligere fasers mere radikale forandringer. Her overfor står, at netop de inkrementielle innovationer har stor betydning i radikale organisatoriske omlægninger, fordi de, ud fra en praksisnær tilgang, faciliterer implementering og den nødvendige finjustering af radikale forandringer. Dette samspil vil vi illustrere gennem et kvalitativt studie af Borgerservice afdelingen i Århus kommune. Organisatorisk innovation Det er en generel opfattelse blandt forskere, der beskæftiger sig med innovation, at organisationers evne til at kunne udvikle og implementere nye ideer er central for deres succes (Christensen, 2006; Tushman & Anderson, 1997). Det handler ikke blot om at skabe en komparativ fordel i forhold til konkurrenterne, men også om at overleve (Jiménez - Jiménez & Sanz - Valle, 2005). Dette er en konsekvens af, at teknologier, produkter og viden udveksles med langt større hastighed end tidligere (Castels, 1997; Drucker, 1993). Det er en samfundsmæssig udvikling, der ikke kun har påvirket private virksomheder, men også alle grene af den offentlige sektor. Selvom denne sektor har naturligt monopol på en række områder, er de øgede krav om produktivitet, effektivitet og serviceorientering blevet en del af hverdagen i den offentlige forvaltning (Klausen, 2001). Et af de dominerende træk ved offentlige organisationer er, at de både skal levere serviceopgaver og myndighedsudøvelse. Derfor er et af de kritiske punkter i offentlige organisationer, at den professionsbaserede og den markedsbaserede styringsform brydes i stadig flere grene af 208 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2007

3 den offentlige forvaltning (Digmann, et al. 2006). Traditionelle faglige værdier og normer brydes med markedsorienterede mål og brugercentreret adfærd. De produkter, den offentlige sektor leverer, er med andre ord løsninger, som fundamentalt afhænger af, hvorledes det daglige arbejde er organiseret. Det være sig omkring de ældre på plejehjemmet; eleverne i folkeskolen eller brugerne på biblioteket, for blot at nævne nogle få af de områder hvor selve organiseringen og ledelsen af arbejder indgår som et centralt element i den service der leveres. Produktudviklingen er således intimt forbundet med udviklingen af organisationen og den måde, hvorpå medarbejdernes kompetencer sættes i spil i den daglige drift. Innovative processer i socialt perspektiv I det organisatoriske perspektiv fokuseres dog hovedsageligt på den organisatoriske struktur og de overordnede institutionelle rammer, som ofte opfattes som en determinerende faktor for medarbejdernes handlinger. Ved at tage et mikroorganisatorisk perspektiv og fokusere på de organiserede fællesskaber, som gennemfører innovationen, er det muligt at opfatte innovation og videndeling som en social proces, der både påvirker og bliver påvirket af de formelle rammer for arbejdet (Brown & Duguid, 1998). Det indebærer imidlertid en glidning i det analytiske perspektiv fra organisations- til gruppe- og individniveau. Det område har været af særlig interesse for arbejdspsykologer, der har bidraget med lærings- og vidensteorier, samt hvad der ansporer de ansatte til entreprenant handling (Sundbo & Fuglsang, 2002). Axtel et al. (2000) argumenterer således for, at medarbejderes innovative evner afhænger af selvtillid og den grad af personlig kontrol, de har over arbejdet. Implementeringen af innovative tiltag kræver derfor både lederens og medarbejdernes støtte. Derfor skal ledelsen både give medarbejderen en følelse af, at hun kan påvirke de etablerede rammer og rutiner og give plads til at gøre det. På den måde bliver det væsentlige ikke at fokusere på den enkelte entreprenante medarbejder, men i højere grad på hendes samspil med andre aktører i organisationen (e.g. Ulhøi, 2005). Studiet af sociale aspekters betydning for innovativ og entreprenant adfærd har udviklet sig meget de seneste år (Kim & Aldrich, 2005; Ulhøi, 2005). Janssen (2004) fremhæver det sociale element i den innovative proces, og nødvendigheden af at medarbejderne har indflydelse på arbejdspladsen. Hans resultater er dog hovedsageligt opnået gennem en statisk repræsentation af den innovative adfærd i form af kvantificerede udsagn. Som Sundbo og Fuglsang (2002) pointerer, kan denne tilgang hovedsageligt belyse formaliserede aspekter ved innovativ adfærd, og fiksere det inden for et givent antal variable. Ved at benytte en kvalitativ tilgang kan man i højere grad indfange de dynamiske aspekter af den innovative proces, som skabes i den kontinuerlige interaktion mellem aktører i og uden for organisationen. I en del af denne nyere forskning argumenteres der for, at innovative processer formes i interaktion på forskellige niveauer. Det kan være overordnede økonomiske og politiske forhold, interne ledelsesformer, organisationskulturelle forhold og individuel viden og erfaring. En veldokumenteret forbindelse mellem disse forskellige niveauer for udvikling af innovation betyder, at sociale aspekter ikke kan ignoreres i forståelsen af den samlede proces (Kandola & Fullerton, 1998). Derfor er det centralt for forståelsen af medarbejderdreven innovation, at der eksisterer et væsentligt innovativt potentiale i det sociale netværk af individer (Granovetter, 1973; Kim et al., 2005). Det potentiale kan udnyttes gennem forskellige former for interaktion mellem forskellige faglige fællesskaber (e.g. Distefano & Maznevski, 2000; e.g. Nonaka & Takeuchi, 1995). Det betyder også, at der er en væsentlig relation mellem udviklingen af innovativ adfærd og udviklingen af social og faglig identitet i en medarbejdergruppe. Kommunikation mellem forskellige aktører indenfor og udenfor organisationen er således væsentlig, hvis man ønsker en innovativ og entreprenant arbejdsplads (Lievens & Moenaert, 2001). Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor 209

4 Når medarbejderdreven innovation er bundet til sociale strukturer og faglig identitet, bliver motivationen til at fremføre nye ideer påvirket af, hvad ledelsen og medarbejderne opfatter som centrale udviklingsbidrag i den sociale kontekst, de arbejder i. Det lægger op til at forstå innovation som et relativt begreb, der konstitueres i en social samarbejdsproces, hvor aktørernes kompetencer, positioner, selvopfattelser og relationer har betydning. Det er derfor væsentligt at kortlægge og forstå de sociale og kommunikative processer mellem forskellige aktører i organisationens interne og eksterne miljø for at kunne beskrive og håndtere det innovative potentiale. Metodisk tilgang For at undersøge hvordan medarbejdere forstår og praktiserer innovativ adfærd inden for den offentlige forvaltning er der foretaget en eksplorativ, kvalitativ etnografisk undersøgelse med udgangspunkt i Borgerservice ved Århus Kommune. Den kommunale forvaltning er blevet valgt på grund af strukturreformen, som har stillet krav om nytænkning i forhold til service og ressource-forvaltning. Borgerservice er valgt, fordi afdelingens etablering indeholder et radikalt brud med den traditionelle professionsbaserede organisationsform og de traditionelle kompetenceprofiler hos medarbejderne. Dermed har det været nødvendigt for ledelsen at iværksætte radikal nytænkning og involvere medarbejderne i at tilpasse og justere ideerne til den daglige drift. Det er vanskeligt at registrere innovativ adfærd gennem punktvise interviews. Derfor kan det være en stor fordel at opleve organisationen i praksis (Kunda, 1992; Wright & Shore, 1997). Det gør deltagerobservation til et godt dataindsamlingsredskab, idet forskerne kommer tæt på feltet og selv bliver en del af det daglige liv. I denne undersøgelse er der benyttet deltagerobservationer i frontbetjeningen ved Borgerservice gennem en måned. Medarbejdernes handlinger og fortolkninger af rutiner og forandringer i organisationens hverdag er blevet noteret og senere analyseret. Observationsarbejdet har dannet grundlag for semi-strukturerede interview. De har været et væsentligt middel til at diskutere og dokumentere centrale problemstillinger, som er kommer frem gennem observationsarbejdet (Alvesson, 2003; Kvale, 1996). Der er foretaget 20 længerevarende interview med medarbejdere, nøglepersoner og ledere. Informanterne er udvalgt efter deres indsigt og deltagelse i problemstillinger, der vedrører innovation. Navnene på de interviewede er indsamlet efter snow-ball metoden, hvor forskellige nøgleinformanter bliver adspurgt, om de kender andre inden for organisationen, som kan berige indtrykket af den innovative dynamik i organisationen (Bernard, 1995). Hele datamaterialet er analyseret gennem en kategorisering af udsagn og observationer i forskellige temaer og undertemaer(bernard, 1995; Spradley, 1980). Det er derudfra, casen har taget form. Borgerservice som organisation Formålet med oprettelsen af Borgerservice i Århus, der åbnede foråret 2006, er at styrke bruger-orienteringen ved at samle kommunens serviceydelser til borgerne ét sted. Det har indebåret en opgaveoverførsel fra fx skatteforvaltningen og andre forvaltninger som fx Kommune Information og Kommunens Telefonomstilling. Opgaver, overført fra staten, som udstedelse af pas og kørekort er også senere kommet til. Organisationen er ledet af chefen for Borgerservice, hvortil hører 6 underafdelinger, jf. organisationsdiagram på følgende side. Feltarbejdet fandt primært sted i Frontbetjeningen og sekundært i Udvikling og Telefoni. Ledelsen af Borgerservice har udviklet en såkaldt generalist-strategi, hvilket både har afspejlet sig i rekrutteringen af medarbejderne og mangfoldigheden i de opgaver, man varetager. Opgaverne i frontbetjeningen består primært af vejledning af borgerne omkring skat, pensionsansøgninger og boligstøtte o.m.a. Medarbejderne må ikke indlede en egentlig sagsbehandling, men skal henvise til forvaltningerne, som stadig varetager de sagsbehandlende opgaver. For at afspejle de kundegrupper man betjener, samt de opgaver man løser, er medarbejderne 210 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2007

5 Borgerservice Udvikling & telefoni Familieydelsen Kontrolgruppen Frontbetjeningen Folkeregistret/ Sygesikringen Opkrævningen Kilde: Århus Kommunes Biblioteker, Internet, :http://www.aakb.dk/sw82208.asp fagligt, etnisk og aldersmæssigt en mangfoldigt sammensat gruppe. Fagligt er der folk fra blandt andet skatteforvaltningen, det tidligere Kommune Information og Århus Kommunale Værker. Alderen på medarbejderne spænder vidt, og der er flere tosprogede medarbejdere ansat til betjening af borgere med begrænsede færdigheder i dansk. Opstart af borgerservice en disruptiv innovation Den tidligere opdeling i forskellige forvaltninger, med fokus på specifikke sagsområder, betød, at borgere med forskellige problemer skulle opsøge forskellige forvaltninger på en række fysisk adskilte lokaliteter. Man valgte derfor at lave en ny organisation på tværs af de traditionelle forvaltningsgrene, som skal kunne håndtere mangeartede problemstillinger på et sted. Det indebar et radikalt brud med traditionel tankegang om, hvorledes opgaver og samarbejde i den offentlige forvaltning skal organiseres og med de fysiske rammer for servicering af borgerne. Selv lokalets indretning udgør et brud med det billede, de fleste har af en offentlig forvaltning. Konceptet bag udviklingen af Borgerservice som ny organisation var præget af et dynamisk samarbejde mellem flere parter. Man involverede et eksternt designbureau til udviklingen af den rumlige indretning. Dette bureau søgte ved brug af forskellige kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder at inddrage medarbejdernes og kundernes viden. Man lavede fokusgruppeinterview med borgerne, samt workshops og interview med medarbejderne og besøgte afdelinger i andre kommuner. Denne konstante udveksling af viden mellem designere, kunder, ledelse og medarbejdere resulterede i et for den offentlige sektor utraditionelt åbent kontormiljø. Medarbejderne følte sig i denne periode i høj grad inddraget i det innovative arbejde, og de deltog aktivt i disse radikale udviklingsprocesser. Som det fremgår af det følgende, førte dette til en succesfuld skabelse af en innovativ offentlig arbejdsplads. Den fysiske indretning som en innovation Det første, der møder kunden, når han eller hun træder ind i Frontbetjeningens lokaler, er en skranke kaldet ankeret. Til forskel fra mange andre institutioner trækker man ikke et nummer i en automat, men får det udleveret personligt af en medarbejder. Ledelsens oplæg for denne procedure var, at medarbejderen udelukkende skulle udlevere et nummer. Men praksis er blevet, at medarbejderne ved skranken løser mindre opgaver, som fx hjælp til at udfylde blanketter og til ændringer af forskudsopgørelser. Den personlige dialog og videnudveksling ved den allerførste kontakt mellem kunde og medarbejder, har medført smidigere procedurer og hurtigere kundebetjening. De kunder, som skal have lavet større ændringer, får udleveret et nummer, og bliver dernæst anvist til en ledig medarbejder. I modsætning til andre private og offentlige organisationer sidder kunden og medarbejderen ikke over for hinanden, men ved siden af hinanden. Kunden kan se med på computerskærmen under samtalen med Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor 211

6 medarbejderen. Det har flere fordele. For det første afhjælper det kommunikationsproblemer og misforståelser, fordi informationer udveksles både verbalt og visuelt ved at pege på skærmen. For det andet kan borgerne ved selvsyn se de oplysninger på skærmen, som findes om dem. Det bidrager til at nedbryde deres opfattelse og fordomme om, hvilke oplysninger det offentlige sidder inde med. Det har skabt en atmosfære af ligeværdighed frem for de traditionelle asymmetriske relationer, der opstår, når man sidder på hver sin side af bordet. Denne form for samarbejde mellem kunde og medarbejder er vigtig, da den ansatte får indblik i borgerens erfaringer, normer og opfattelser. Den tætte kontakt betyder samtidig, at de ansatte ikke tager en på forhånd bestemt procedure for givet, men at de tilpasser kommunikationen til den kunde, som de betjener. Heri ligger en kilde til nye fremgangsmåder og service-koncepter. Den fysiske indretning bidrager således til, at det daglige arbejde bliver mere smidigt og fleksibelt. Samtidig styrker det åbne kontormiljø også interaktionen medarbejderne imellem og letter deres erfaringsudveksling. De kan til stadighed følge med i hinandens arbejde, og der udveksles faglig viden på tværs af rummet. Man har således fra ledelsens side skabt et fysisk og socialt rum, som styrker mulighederne for idé-udvikling, eksperimenter og inkrementiel innovation i det daglige samarbejde, forstået som en konstant forbedring og udvikling af allerede eksisterende serviceydelser. Barrierer for innovation Nytænkningen i konceptet omkring frontbetjeningen i borgerservice, har medført at medarbejderne i højere grad deler faglig viden og best-practice med hinanden. Alligevel synes medarbejderne at være tilbageholdende med at fremlægge nye ideer for ledelsen. Det viste sig også, at det i praksis var vanskeligere at realisere drømmen om en kultur hvor gode ideer bliver skrevet ned på whiteboardet (leder), end man havde forestillet sig. Ledelsesgruppen, der primært kom fra skatteforvaltningen, ønskede at skabe en anden omgangstone end den, de tidligere selv havde været vant til. Man ønskede en mere åben og mindre hierarkisk ledelsesstil. Ifølge medarbejderne er det ikke lykkedes fuldt ud endnu. De ansatte har dog i hovedtræk været positive i den indledende fase af omstillingsprocessen, hvor de har oplevet, at deres viden er blevet anvendt til at facilitere og implementere radikal nytænkning. Men senere i processen har deres opfattelse af det kreative frirum ændret sig. Medarbejderne føler, at de nu har langt mindre indflydelse på udformningen af deres dagligdag. Dels fordi de rammer, man arbejder indenfor, er for snævre, dels fordi ledelsen, ifølge medarbejderne, ikke har lyttet nok til de forslag, som er blevet fremsat. Det er blevet opfattet som manglende medarbejderinddragelse og syntes at have skabt en vis afmagtsfølelse blandt nogle ansatte. De ønsker ikke længere at fremlægge nye ideer. Som det blev sagt: Jeg skal ikke blande mig i noget. Det kan jeg love dig for. Det bliver vi heller ikke bedt om. Vi skal ikke have idéer. Det har vi folk til (medarbejder). Der hentydes til, at udviklingsafdelingen spiller en central rolle i organiseringen af det innovative samspil i Borgerservice. Ideerne til nye projekter udspringer ifølge udsagn i afdelingen fra lederen af Borgerservice, andre kommuner, andre afdelinger eller fra politiske beslutninger. I udviklings-afdelingen gør man sig mange overvejelser over, hvordan og hvornår medarbejderne skal inddrages i givne udviklingsprojekter. Det er en opfattelse i afdelingen, at de først skal inddrages, når der foreligger en projektbeskrivelse med angivelser af mål og faser i arbejdet. Det hedder: Hvis vi henter folk ind, og det gør vi typisk eksempelvis fra Frontbetjeningen, hvor lang tid tager det så? Så laver vi en egentlig projektplan. Typisk vil vi have et opstartmøde, hvor vi forelægger det næsten færdige resultat. Så kommer der nogle bemærkninger. Så ruller vi og følger op løbende. (leder af udviklingsafdelingen). Ud fra observationerne i feltarbejdet, så det dog ud til, at ledelsen i høj grad er åben over for medarbejdernes ideer, men medarbejderne i Frontbetjeningen finder typisk, at de orienteres 212 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2007

7 mere end de inddrages og at de i alle tilfælde inddrages så sent, at deres idéer ikke rigtig kommer til orde. Opfattelsen af et manglende kreativt frirum syntes således hovedsageligt at være skabt som resultat af modsætninger i opfattelser af, hvad der er centrale innovationer, og hvordan gode idéer til disse skal inddrages. Opfattelsen af hvad der er centrale innovationer Alle informanter synes at være enige om, at Borgerservice generalist-strategi i høj grad har forbedret kommunens service overfor borgerne. Men generalist-strategien har også betydet, at medarbejderne, hvor størstedelen er overført fra andre sagsbehandlende afdelinger, føler, at deres specialiserede viden kun bliver anvendt i begrænset omfang, og at de mangler faglige udfordringer. Det sker, fordi de i det daglige arbejde ved frontbetjeningen skal varetage en lang række forskellige sagsområder, som kun bliver forholdsvist overfladisk berørt. Der synes således at tegne sig et billede af en arbejdsplads, hvor lederne i udviklingen af koncept, indretning og ledelsesstil har forsøgt at skabe en arbejdsplads med vægt på medarbejderdreven kreativitet og innovation. Men idealet om at udvikle en brugercentreret organisation er kommet ind i et spændingsfelt, hvor mange medarbejdere føler, at de ikke kan anvende deres fagspecifikke viden i det daglige arbejde. Flere af de ansatte har været i det offentlige i mere end 20 år, og har tidligere vurderet sig selv og andre på deres professionelle, fagspecifikke dybde. Nu befinder de sig på en arbejdsplads, hvor den gode medarbejder opfattes radikalt anderledes. Som en af medarbejderne har udtrykt det: Som det kører nu, er det jo helt vanvittigt. Man skal kunne det hele. Det er da bedre at have sådan en som mig, som er specialist til at tage sig af det (medarbejder). Sådanne frustrationer kan ses som udtryk for nogle af de fundamentale problemer, som disruptive innovationer skaber. Medarbejderne har engageret sig i de radikale forandringer i opstartsfasen. Her har de kunnet bruge deres fagspecifikke viden til at påvirke udviklingen af nye processer og serviceydelser. Ledelsen har i denne fase været yderst lydhør overfor medarbejdernes løsningsforslag, og medarbejderne føler, de har præget deres arbejdsplads. Efterhånden som de nye processer og serviceydelser blev indarbejdet og standardiserede, har ledelsens fokus ændret sig, således at de inkrementielle innovationer og justeringer står centralt i implementering og konsolidering af organisationens nye arbejdsgange og procedurer. Derfor ønsker ledelsen en vis systematik i den innovative proces. Heri står udviklingsafdelingen og dens medarbejdere centralt placeret. Det er deres projektagenda og deres opfattelser af, hvornår og hvordan medarbejderne kan bidrage, som bygger bro mellem for eksempel de ideer, som fødes gennem politiske initiativer og de ideer, som udvikles gennem medarbejdernes kontakt med brugerne og deres tværfaglige dialog. I den forbindelse er udviklingsafdelings fokus ved de ideer, som bidrager til at effektivisere allerede etablerede servicekoncepter og -rutiner. Derfor har ledelsen i denne fase sit fokus ved de inkrementielle justeringer og innovationer for at styrke udviklingen af den daglige drift. Heroverfor står, at medarbejderne mener, de bør involveres i mere radikale innovationer, som de har erfaring med fra opstartsfasen. Denne diskrepans mellem ledelsesstil og medarbejderopfattelser har medført en vis resignation blandt de ansatte. På den ene side kan man se, at generalist-strategien er kommet til at stå i modsætning til nogle af de professionsbaserede værdier, som er basis for medarbejdernes sociale og faglige identitet. På den anden side har der i den inkrementelle fase udviklet sig et skisma mellem hvilke drivkræfter for innovation, der får opmærksomhed. I det skisma står udviklingsafdelingens fokusering centralt placeret. Denne udvikling relateres til Janssens et al. (2004) argument om, at medarbejdernes lyst til at fremsætte nye ideer er påvirket af, om de føler, at de har indflydelse på deres arbejdsplads. Man kan sige, at de forandringsprocesser, som Borgerservice har gennemgået, har været båret af disruptiv innovation. Denne udvikling var i Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor 213

8 høj grad medarbejderdrevet, men paradoksalt nok har den radikale organisatoriske innovation netop været disruptiv i forhold til de professionsbaserede kvalifikationer og kompetencer, som mange af medarbejderne identificerer sig med. På baggrund af de muligheder medarbejderne fik for at anvende deres fagspecifikke viden i en radikal forandringsproces, undervurderes den værdi, de daglige justeringer har for effektiviseringen af organisationen. Måske fordi de professionelle kvalifikationer, som er centrale for medarbejdernes oplevelse af deres kompetencers værd, netop ikke har samme værdi i en tværfaglig, brugercentreret organisation, som Borgerservice. Medarbejderne har således ikke opfattet de små tiltag og forbedringer i konsolideringsfasen som rigtig innovation i det sociale rum, idet det ikke indbefattede anvendelsen af medarbejdernes specifikke ekspertise. Samtidig har udviklingsafdelingen tilsyneladende ikke set den værdi, en tidlig og substantiel inddragelse af medarbejderne i Frontbetjeningen har både for at medtænke idéer til fornyelse af den daglige brugerbetjening, udnytte medarbejdernes erfaringer i forhold til dialogen med det politiske system og ikke mindst for at give medarbejderne det engagement, der kan ændre deres syn på betydningen af inkrementelle innovationer. Medarbejderne orienterer sig således i højere grad mod opstartsfasen, hvor deres forslag havde en mere radikal betydning for deres dagligdag. På den måde er deres opfattelse af innovation præget af deres tidligere erfaringer med radikale forandringer og medarbejderindflydelse. Men som ledelsen er opmærksom på, kan den inkrementielle del af innovationsprocessen være yderst væsentlig for udviklingen af en velfungerende organisation. Det er således afgørende at inddrage medarbejderne aktivt i arbejdet under denne synsvinkel. Opsummering og konklusion Medarbejderne i offentlige organisationer bliver i dag stillet over mange af de samme udfordringer som medarbejdere i det private erhvervsliv. Det gælder blandt andet kravene til nytænkning og innovation for at imødekomme forandringer i samfundet. Men der er også væsentlige punkter, hvor udfordringerne for medarbejderne i offentlige organisationer adskiller sig markant fra dem i de private virksomheder. Et af de centrale punkter er den politiske styring af offentlige organisationer, som betyder, at organisatoriske ændringer kan blive sat på dagsordenen med kort varsel og skabe store forandringer i de målsætninger og mål, forskellige afdelinger forfølger. En anden, ofte overset udfordring, er skiftet fra et udgangspunkt i myndighedsopgaven til et udgangspunkt i brugercentreret service. Det indebærer radikale ændringer i den måde, arbejdsopgaverne tilrettelægges på og de kompetencer, som understøtter såvel den daglige drift som udviklingen af serviceproduktionen. Disse udfordringer kan analyseres på forskellig vis. I denne artikel har vi forsøgt at vise hvorledes et mikroorganisatorisk perspektiv kan bidrage til at nedbringe afstanden fra analyse til handling. Formålet med artiklen har således været at vise, hvorledes samspillet mellem medarbejdere og ledelse ændrer sig i forskellige faser af en innovativ proces. Dels under indtryk af de erfaringer, der genereres i tidligere faser, dels under indtryk af skift i den innovative agenda hen over forskellige faser i den innovative proces. Studiet af den nye Borgerservice organisation i Århus Kommune er et studie i, hvorledes en radikal omorganisering af en traditionel professionsbaseret forvaltningskultur til en brugercentreret organisation påvirker samspillet mellem ledelse og medarbejdere på senere trin i innovations-processen. Det, som opfattes som en god idé på ét tidspunkt, er ikke eller anses ikke nødvendigvis anvendelig på et senere tidspunkt. Implementering af radikale ideer kan være mindre hensigtsmæssig på tidspunkter, hvor organisationen er inde i en konsolideringsfase. Studiet peger således på, at medarbejdernes innovative engagement på den ene side er afgørende for en succesfuld implementering af radikale forandringer og at medarbejderne på den anden side, netop i kraft af de radikale omlægninger de har været igennem, ofte har 214 Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2007

9 svært ved at mobilisere et innovativt engagement i senere opfølgende faser. Det er der flere grunde til, som skal søges i den dynamik, som præger overgangen fra én fase til en anden i innovationscyklen: Medarbejderne har oparbejdet forventninger til deres inddragelse i den radikale fase, som det er centralt at understøtte i opfølgende faser, hvor de små inkrementelle innovationer dominerer. Det er væsentligt at synliggøre deres bidrag til arbejdspladsens udvikling og fastholde deres aktive bidrag gennem opbygning af systematiske mål og rammer for medarbejdernes aktive involvering. Udviklingsafdelingen har indtaget en central rolle som projektudvikler i organisationen. Dermed er dens syn på, hvad der er centrale innovative drivkræfter afgørende for medarbejdernes inddragelse og engagement. Afdelingens syn har ændret sig med faserne i innovations-cyklen. Medarbejdernes faglige traditioner er af central værdi i den radikale fase, men fremtræder som en barriere i den opfølgende fase. Det fører til afdrift i den innovative proces, fordi de brugercentrerede synsvinkler fra det daglige servicearbejde svækkes. Implikationerne af radikale organisatoriske innovationer opleves i høj grad gennem erfaringsbaseret læring i den nye dagligdag. Medarbejderne og ledelse ser først for alvor de faktiske daglige implikationer, når den nye organisations rutiner er i drift. Man kan således sige, at innovation som udøvet praksis må opfattes som et relativt begreb, der dannes i organisationens sociale rum. Men det rum kan formes. Derfor er det centralt, at ledelsen sammen med medarbejderne tager initiativ til, at der skabes en fælles bevidsthed i organisationen om innovationscyklens logik, og hvorledes den enkelte fase indrammer, hvad der anses for relevante bidrag til fornyelsen af organisationen og dens arbejdsgange. Dermed ligger der en udfordring for både ledelsen og medarbejderne i at skabe en arbejdspladskultur, hvor der holdes et stærkt fokus på medarbejdernes idérigdom og de fællesskaber, som skal sikre at medarbejderne inddrages og fastholdes i et samarbejde om både store og mindre innovative bidrag i alle innovationscyklens faser. Summary This article deals with the role of employees in public innovation, what we call employeedriven innovation. The article is based on ethnographic field work in Aarhus, exploring interaction-shaping innovation processes in the citizens service department ( Borgerservice ). The conclusion is that different phases of the innovation cycle generate different perceptions of which contributions are the most important, and that some of these perceptions are linked to employees previous experience of innovation processes. Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor 215

10 Litteratur Alvesson, M.: Beyond Neopositivists, Romantics, and Localists: A reflexive approach to interviews in organisational research. Academy of Management Review, 28(1): 13-33, 2003 Axtel, C. M., Holman, D. J., Unsworth, K. L., Wall, T. D., & Waterson, P. E.: Shoopfloor innovation: Facilitating the suggestion and implementation of ideas. Journal of Occupational and Organiztional Psychology, 73(3): , Bernard, R. H. Research Methods in anthropology, Qualitative and Quantitative approaches. Thousand Oaks: Sage, Brown, J. S., & Duguid, P.: Organizing knowledge. California Management review, Castels, M. The power of identity. Oxford: Blackwell Publishers inc., Christensen, C. The Innovator s Dilemma. Boston: Harvard Business School Press, Christensen, C., & Overdorf, M.: Meeting the Challenge of Disruptive Change. Harward Business Review, 78(2): 67-77, Christensen, P. R.: På sporet af entreprenørskab og innovationsledelse. Ledelse & Erhvervsøkonomi, 70(2): 61-73, Digmann, A., Bendix, H. W., Jensen, J. P. og Jensen, K. E. (2006). Offentlig innovation - I balance mellem idé og systematik. Børsen Offentlig. Børsens Forlag. København Distefano, J. J., & Maznevski, M. L.: Creating value with diverse teams in global management. Organizational Dynamics, 29(1): 45-63, Drejer, A Den gode ledelse, Vol Drucker, P. F. Post-Capitalist Society. New York: Harper Collins, Granovetter, M. S.: The Strength of Weak Ties. American Journal of Sociology, 78(6): , Janssens, M., Lambert, J., & Steyaert, C.: Developing language strategies for international companies: the contribution of translation studies. Journal of World Business, 39: , Jiménez - Jiménez, D., & Sanz - Valle, R.: Innovation and human ressurce management fit: an emperical study. International Journal of Manpower, 26(4): , Kandola, R., & Fullerton, J.: Managing the Mosaic: Diversity in Action. London: Institute of Personnel Development, Kim, P. H., & Aldrich, H. E.: Social Capital and Entrepreneurship. Hanover New Publishers Inc., Klausen, K. K.: Skulle det være noget særligt? - organisation og ledelse i det offentlige. København: Børsens Forlag A/S, Kunda, G.: Engineering Culture. Philadelphia: The University Press, Kvale, S.: Interviews An Introduction to Qualitative Research Interviewing. Thousand Oaks: Sage, Lievens, A., & Moenaert, R. K.: Communication flows during financial service innovation. The International Journal of Bank Marketing, 19(2), Nonaka, I., & Takeuchi, H.: The knowledge creating company. New York: Oxford University Press, Regeringen Fremgang, fornyelse og tryghed - strategi for Danmark i den globale økonomi. Statsministeriet (Ed.). Spradley, J. P.: Participant observation. New York: Holt Rinehart and Winston, Sundbo, J., & Fuglsang, L.: Innovation as Strategic Reflexivity. I: J. Sundbo, & L. Fuglsang (Eds.), Innovation as Strategic Reflexivity. London: Routledge, Tushman, M. L., & Anderson, P. (Eds.): Managing Strategic Innovation and Change. Oxford: Oxford University Press Ulhøi, J. P.: The social dimensions of entrepreneurship. Technovation, 25(8): , Wright, S., & Shore, C.: Antropology of policy. London: Routledge, Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2007

Syddansk Universitet. Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor Klitmøller, Anders; Lauring, Jakob; Christensen, Poul Rind

Syddansk Universitet. Medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor Klitmøller, Anders; Lauring, Jakob; Christensen, Poul Rind Syddansk Universitet Klitmøller, Anders; Lauring, Jakob; Christensen, Poul Rind Published in: Ledelse og Erhvervsoekonomi Publication date: 2007 Document version Forlagets udgivne version Citation for

Læs mere

Entreprenørskab i den offentlige forvaltning - en eksplorativ undersøgelse af innovation i et processuelt perspektiv

Entreprenørskab i den offentlige forvaltning - en eksplorativ undersøgelse af innovation i et processuelt perspektiv Entreprenørskab i den offentlige forvaltning - en eksplorativ undersøgelse af innovation i et processuelt perspektiv Forskningsbaseret artikel - Konferencebidrag til Det Danske Ledelsesakademi, En ny dagsorden

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Innovationsstrategi Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker At skabe ideer er at være kreativ, at omsætte ideer til resultater er at være innovativ. At gøre det organiseret og brugerorienteret er det

Læs mere

2. udgave 2013. 1. udgave af innovationsstrategien blev udgivet 2007 Borgerservice og Biblioteker, Møllegade 1, Aarhus C

2. udgave 2013. 1. udgave af innovationsstrategien blev udgivet 2007 Borgerservice og Biblioteker, Møllegade 1, Aarhus C It has to be an experimental culture. There has to be an enthusiasm for new ideas. You have to have a culture that s willing to explore new ideas, test them and then get rid of them if they re not good

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces

Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Klynger som strategisk værktøj til at fremme af kreativitet og innovation i den regionale udviklingsproces Søren Kerndrup Department of Development and Planning Geography Aalborg University Denmark Formål

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012

Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Sociale Entreprenører i Danmark Studietur november 2012 Oplæg: Esben Hulgård Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde Program om socialt entreprenørskab og innovation Esben Hulgård 1 Disposition

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Organisatoriske greb i en omlægningsproces Organisatoriske greb i en omlægningsproces Temaseminar - referencekommuner 10. november 2015 Fokus i workshoppen Balance i organisationen Organisatoriske fokusområder i en omlægningsproces Hvordan understøttes

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Mette Rosendal Darmer DET SKAL GIVE MENING! Brugercentreret og medarbejderdreven innovation som ledelsesfilosofi

Mette Rosendal Darmer DET SKAL GIVE MENING! Brugercentreret og medarbejderdreven innovation som ledelsesfilosofi Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Mette Rosendal Darmer Innovation doesn t start with an idea. It starts with thinking in a different way about the problem or by identifying a new

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

OPALL d. 19 juni 2013

OPALL d. 19 juni 2013 OPALL d. 19 juni 2013 Hvordan kan du arbejde med innovation? Oplæg v. Stinne Fraas og Hanne Skov Kreativitet Latin creare: at skabe, og det græske krainein der betyder at opfylde og indfri. Evnen til at

Læs mere