Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer"

Transkript

1 1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen på en større gård med malkekvæg. Jeg er med som ph.d.-studerende og følges med kontrolløren fra Fødevarestyrelsen. Landmanden kommer, kontrolløren viser sin legitimation og forklarer, at det handler om uvarslet kontrol af dyrevelfærd og at han derfor skal se besætningen. Jeg præsenterer mig som studerende og spørger, om jeg må overvære kontrollen, og det giver landmanden lov til. Landmanden kan ikke sige nej til denne type kontrol, men han er tydeligvis irriteret: Han trækker sig fysisk tilbage og holder stor afstand til kontrolløren. Senere, da jeg vender tilbage og interviewer ham, siger han til mig, at han var glad over at der var et vidne på kontrolbesøget. Han har haft en langvarig kontrovers med den lokale, kommunale miljøkontrol og er derfor kritisk overfor al kontrol. Kontrolløren småsnakker fredsommeligt, de taler om vintervejret, men kontrolløren har i øvrigt ikke noget at bemærke til de mange køer i løsdriftstalden. Så kommer vi imidlertid til en lukket hal, hvor der i lange rækker står enkelt-bokse med kalve. Landmanden siger, at nogle få af kalvene nok skulle være flyttet over i grupper, men kontrolløren kan, ved at se på sine papirer og kalvenes øremærke hurtigt konstatere, at det ikke handler om nogle få men snarere rigtig mange kalve, som er alt for store til at stå i enkeltbokse. Lovgivningen, både den nationale og den fra EU, siger at kalve kun må stå alene i en begrænset periode af deres liv, derefter skal de i grupper, fordi de har behov for at være sociale med andre kalve. Kontrolløren er beklagende i sin stemmeføring. Han synes det er ærgerligt for alt var jo ellers fint, men her er tale om en klar overtrædelse, som vil betyde træk i landmandens støtte fra EU. Han taler ikke med landmanden om baggrunden for loven. Landmanden er tavs og vred. Senere siger han til mig, i et efterfølgende interview: Men det jeg var mest tilfreds med var, at han (kontrolløren) i hvert fald ikke fandt et eneste sygt dyr på gården.. Kontrolløren siger i interviewet, at han ikke mener landmanden skal belæres om, hvorfor kalve skal gå i grupper. Det ved han godt, jeg vil ikke være kloge-åge i den situation, siger han. Formålet med min afhandling, hvor jeg har lavet feltarbejde ved at følge dyrevelfærdskontrollen på arbejde hos 22 besætninger samt ved at observere og arbejde med i fire måneder på fire forskellige

2 2 gårde, har været at give ny indsigt i samspillet mellem landmænd og myndigheder i relation til dyrevelfærd. De etnografiske metoder med feltarbejde bliver her anvendt i en ellers naturvidenskabeligt domineret husdyrvidenskab, for mit ønske har været at følge, hvad der sker, når dyrevelfærd udmøntes i praksis, fx i mødet mellem landmand, dyr og lovgivning i hverdagens industrielle husdyrproduktioner. Dyrevelfærd- er det en selvfølge, at vi ved hvad det er? I aktuelle debatter om blandt andet landbruget tales der ofte om dyrevelfærd i flæng, som et begreb vi tror, vi er enige om. Fx når en politiker siger at burhøns ser ud til at have det godt men uden at definere, hvad hun mener med godt. Når man, som jeg har gjort det, studerer begrebet med udgangspunkt i en lokal praksis kan man dog godt genfinde tre definitioner, som husdyrvidenskaben i dag opererer med: 1) Biologisk funktion. Sunde dyr har det godt en definition af dyrevelfærd som ofte findes hos landmænd, fx i casen ovenfor, hvor landmanden mener, at raske dyr er vigtigere end opfyldelsen af dyrets adfærdsmæssige behov. Også høj ydelse ses som et parameter for god velfærd. 2) Dyrets følelser. Det er her lovgivningen ofte tager afsæt, fx i dyreværnslovens paragraf 1: Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,.. Eller når man lovgiver om, at grise skal have rode- og beskæftigelsesmateriale og kalve må ikke holdes i enkeltbokse ud over en vis alder. 3) Naturlighed. Studier af borgernes holdninger viser, at dyrs mulighed for naturlig adfærd hos mange forbrugere anses for at være en vigtig definition af dyrevelfærd, fx at køer får lov at komme på græs eller høns får lov at skrabe. Ovenstående definitioner er opstået i den relativt nye disciplin som forskning i dyrevelfærd er, og samtidig er man i stigende grad enige om, forskerne imellem, at man faktisk er uenige man erkender, at dyrevelfærdsforskning rammes ind af en række faktorer fx hvilke ønsker politikerne har til dyrs velfærd, eller hvordan landbruget synes dyrevelfærd og økonomi kan kombineres Hele tiden er der således mange forskellige aktører, der skubber rundt med, hvordan dyrevelfærd prioriteres og defineres. I afhandlingen peger jeg på, at dyrevelfærd ikke per definition er et begreb,

3 3 som kun medfører noget godt for dyret. Når forhandlingen om dyrevelfærd sker i praksis ude på gårdene, opstår der derimod en række dilemmaer, som afhandlingen belyser. Dilemmaer i mødet med kontrol af dyrevelfærd I de interviews, der er udført med landmænd og kontrollører i afhandlingen udspringer nogle temaer, som for landmændenes vedkommende kan opsummeres sådan her: Et tema er, at kontrol af dyrevelfærdslovgivningen er nødvendigt fordi nogle ellers vil snyde. Desuden ønsker landmændene, at kontrol udføres ens fra gård til gård, kontrol skal foregå retfærdigt men de ønsker også, at der tages hensyn til den enkelte landmands situation og ikke mindst til det som kaldes helheden i produktionen. Det sidste betyder fx, at hvis nogle få alvorligt syge grise er behandlet forkert i forhold til lovens krav, så bør det ikke tælle som en overtrædelse af loven, hvis den øvrige produktion hos de mange tusinde svin i øvrigt er indenfor lovens rammer. Landmænd mener også, at mængden af lovgivningen på området er vanskeligt at overskue. En kontrollør kan altid finde noget på en gård, hvis han vil, lyder et almindeligt udsagn. Desuden fremføres træk i EU støtten som et stort problem, fordi man for samme type overtrædelse kan blive trukket helt forskelligt, afhængig af hvor meget jord man har og dermed hektarstøtte (Anneberg et al, 2012). Kontrollørerne er enige i, at kontrol af dyrevelfærd ikke kan udføres uden en vis grad af fortolkning for i mødet mellem landmand, dyr og kontrollør er andet på færde end jura. Samtidig er det et tema hos kontrollørerne, at de i dag i høj grad har til opgave at varetage enkelt-dyrets skæbne. De påpeger, at de ser på helheden også men at de stadig skal varetage det enkelte dyrs situation. Dyrevelfærdskontrollen levner ikke, som den er etableret af Fødevarestyrelsen i dag, ret meget plads til kommunikation om, hvorfor loven er som den er, og som beskrevet i casen ovenfor er det heller ikke alle kontrollører, der synes, det er noget de skal tale om. Alligevel er det et tema i mine interviews med kontrollørerne, at det giver mening i deres arbejde, hvis der er plads til at tale forebyggelse med landmanden. Nogle kontrollører efterlyser mere rum til denne del af arbejdet - og mener i øvrigt, at det helt afgørende i ens arbejdsglæde er at kunne se, at dyrevelfærden bliver bedre efter hver kontrol (Anneberg et al., 2013). Et vigtigt aspekt i mødet mellem kontrollør og landmand er uenigheden om, hvad dyrevelfærd egentlig er. Landmænd er ikke altid enige i lovens krav og har deres egne definitioner af god velfærd fx

4 4 udsprunget af hverdagens praksis. Tid og økonomi spiller også ind forbrugerne får hvad de betaler for, siges det. Mere plads til kommunikation og information efterlyses af både landmænd og kontrollører. Kommunikation og det usynlige dyr Den tavse, til dels usynlige 3. part i dyrevelfærdskontrollen er dyret, som omformes og forvandles til tal og paragraffer i hverdagens intensive produktion. At dyret som individ med egne behov og evnen til både at føle lyst og smerte, helt kan forsvinde, ses også i den del af min undersøgelse, som beskæftiger sig med, hvordan landmænd selv fortæller om alvorlige sager om vanrøgt, sager som her er defineret som givende bøder over eller fængsel. I denne del af afhandlingen samarbejder jeg med en sociolog om det, som statistikken kan fortælle om disse landmænd. Ved at samkøre en række registre, fx strafferegistret, med registre om økonomi, sygdom, familieforhold, ser vi, at en lille gruppe landmænd med meget stor privat gæld, problemer i familien, problemer med sygdom samt tidligere sager med dyrevelfærdsovertrædelser er i større risiko for at ende i en straffesag om vanrøgt (Andrade & Anneberg 2013). Syv landmænd giver i denne del af undersøgelsen deres fortællinger om, hvad der skete. De taler generelt ikke om dyrets lidelse men kan dog have en følelse af skyld. Snarere fortæller de om en række personlige problemer, der hobede sig op og i sidste ende betød, at det gik galt i besætningen. Disse fortællinger handler ikke om ond vilje, men oftere om fx ophobning af stress, om manglede evne til at bedre andre om hjælp, om teknologi som bryder sammen, om alvorlig sygdom i familien - og om en oplevelse af at kravene til at være moderne fødevareproducent i dag er noget man ikke altid kan leve op til og må give op overfor hvor dyrevelfærd og fødevareproducent ses som ord der repræsenterer en udvikling man ikke magter at være en del af. Alle aktører skal følges For at forstå kompleksiteten i dansk industrilandbrug i dag er det en pointe i afhandlingen, at man er nødt til at høre alles stemme og bedst kan gøre det ved at studere landbruget i praksis og tage bogstavligt, at det ikke er nok at se på social praksis mellem mennesker. Dyret, teknologien, landmanden, lovgivningen, forbruger - alle aktører påvirker hinanden. Landbruget som erhverv har sat sig selv i en meget svær situation, når landmænd primært taler gennem deres organisationer og helst om vækst og tal - sjældent om dyr og etik; når den østeuropæiske medarbejder oplever, at han aldrig bliver spurgt om sin mening, eller når man ikke tør tale højt om sammenhængen mellem fx

5 5 betongulvet, manglende halm, dyret fastlåst på meget lidt plads og det sår som vokser på dyrets skulder, fordi øget synlighed om problemerne kan betyde indblanding fra politisk side. Lovgivere, politikerne, har sat sig selv i en meget svær situation, når de på den ene side via loven siger, at dyr skal beskyttes mod smerte, men på den anden side tillader halekupering som en slags vedvarende undtagelse fra reglen. En fødevarevirksomhed, der markedsfører, at mælk fra køer, der lever i industrielle stalde året rundt, er tættere på naturen har sat både sig selv og forbrugerne i en svær situation, for hvad er egentlig natur i Danmark i dag og skal forbrugerne betale for naturlighed? Med sociologen og antropologen Bruno Latour som analytisk inspirator slutter jeg afhandlingen af med at påpege, hvordan landbrugets konstante skabelse af hybrider, (sammenblandingen af natur og kultur) kan ses som en nødvendighed handling for at få maksimal profit ud af de husdyr, hvis antal og ydelser konstant vokser samtidig med at antal landbrug og de mennesker, der arbejder med husdyr bliver færre og færre (Anneberg et al, 2013). Afhandlingen Actions of and interactions between authorities and livestock farmers - in relation to animal welfare blev forsvaret og godkendt den 30. januar 2013 på Institut for Husdyrvidenskab, AU, Foulum. Kilder: Anneberg et al (2012) The experience of animal welfare inspections as perceived by Danish livestock farmers: A qualitative research approach. Livestock Science Anneberg et al (2013) To inspect, to motivate or to do both? A dilemma for on-farm inspection of animal welfare. Animal Welfare. Andrade S.B., & Anneberg, I (2013) Farmers Under Pressure. Analysis of the Social Conditions of Cases of Animal Neglect. Journal of Agriculture and Enviromental Ethic. Anneberg et al (2013) Pigs and profits: hybrids of animals, technology and humans in Danish industrialised farmingsocial Anthropology/Anthropologie Sociale.

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd

Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd Når landmanden møder uvarslet kontrol af dyrevelfærd - Kommunikation om dyrevelfærd Inger Anneberg, phd-studerende, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab Baggrund: Journalist, Master i Sundhedsantropologi

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Landmandens forståelse af dyrevelfærd Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Københavns Universitet. Velfærdslovgivning og velfærdsvurderinger Anneberg, Inger; Sandøe, Peter; Vaarst, Mette

Københavns Universitet. Velfærdslovgivning og velfærdsvurderinger Anneberg, Inger; Sandøe, Peter; Vaarst, Mette university of copenhagen Københavns Universitet Velfærdslovgivning og velfærdsvurderinger Anneberg, Inger; Sandøe, Peter; Vaarst, Mette Published in: Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Publication

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen

Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Hvad er god dyrevelfærd? Forbrugeres forestillinger om og forventninger til dyrevelfærd i fødevareproduktionen Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi jlas@ifro.ku.dk Dyreetisk Råd: 100

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Studie 6 Skabelsen 37

Studie 6 Skabelsen 37 Studie 6 Skabelsen 37 Åbent spørgsmål Fortæl om en gang, hvor du var fuldstændigt overbevist om, at du havde ret, men hvor det viste sig, at du tog helt fejl. Hvordan var det? Åbningshistorie En otte-årig

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012

Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER

Læs mere

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.

Kunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr. 1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Selvstyrende team eller synlig ledelse?

Selvstyrende team eller synlig ledelse? Selvstyrende team eller synlig ledelse? Eksempler fra et casestudie om teamsamarbejde på en teknisk skole Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Forestillinger om team Casestudiet og

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres Herning

Dansk Kvægs Kongres Herning Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport

Ph.d.-undersøgelse. Sammenfatningsrapport Ph.d.-undersøgelse Sammenfatningsrapport Er du Svarprocent: 1% (N=332)Spørgsmålstype: Vælg en Ph.d.-studerende 154 Færdig ph.d./licentiat 161 Tidligere ph.d.-studerende, der har afbrudt uddannelsen 17

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Kræftsyg - og på arbejde

Kræftsyg - og på arbejde Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Medarbejdernes erfaringer: Dyrevelfærd påvirkes af sociale relationer og ledelse

Medarbejdernes erfaringer: Dyrevelfærd påvirkes af sociale relationer og ledelse 27-FEBRUAR 2018 Medarbejdernes erfaringer: Dyrevelfærd påvirkes af sociale relationer og ledelse Kvægkongres, Herning, 2018 Inger Anneberg, forsker, Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab ptati

Læs mere

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Vidensoverførsel - fra lab til landmand Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018 Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Ordforråd Hvad betyder dårlig ånde og at inhalere? Issa fortæller, at han ikke kan lide at ryge, men han bruger et andet udtryk. Hvilket?

Ordforråd Hvad betyder dårlig ånde og at inhalere? Issa fortæller, at han ikke kan lide at ryge, men han bruger et andet udtryk. Hvilket? 1. Det kradser i halsen 1. Har Issa prøvet at ryge? 2. Har Simon? 3. Hvor skal Simon hen? Synes I, han trænger til det? 4. Issa og Simon er enige om, at der er fl ere piger end drenge på deres alder, der

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 1 3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230 Åbningshilsen. Foråret har brudt vinterens magt og vi mærker

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Fra min faglighed - til din forretning

Fra min faglighed - til din forretning Fra min faglighed - til din forretning Den 8. juni v/ Lotte Lüscher Cand. Psych. Aut. PhD www.clavis.dk Hvis det du gør ikke virker så prøv noget andet! To indfaldsvinkler til udviklingsprocesser - vi

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen

Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen Spørgeskemaundersøgelse 2014 Geografiuddannelsen 1. Kønsfordeling - 17 respondenter (ud af 19 mulige på undersøgelsestidspunktet) pige dreng i alt Aalborg 6 11 17 2. Hvornår blev du interesseret i geografiuddannelsen?

Læs mere