SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØER 2010 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr"

Transkript

1 SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 SØER NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Ane Kjeldgaard Lisbet Sortkjær Jørgen Windolf Jens Bøgestrand Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. Titel: Søer Undertitel: NOVANA Forfattere: Institut: Udgiver: URL: Rikke Bjerring, Liselotte Sander Johansson, Martin Søndergaard, Ane Kjeldgaard, Lisbet Sortkjær, Jørgen Windolf og Jens Bøgestrand Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Udgivelsesår: November Redaktion afsluttet: Oktober Faglig kommentering: Naturstyrelsen Finansiel støtte: Bedes citeret: Miljøministeriet Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Kjeldgaard, A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J.. Søer. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Omslagsfoto: Rapporten giver en status for den nationale overvågning af søer i samt beskriver udviklingen siden overvågningsprogrammets start i 989 i søer for udvalgte indikatorer. Miljøtilstanden heri er generelt forbedret siden 989. Forbedringerne ses fortrinsvis i den første del af perioden og mest tydeligt i de vandkemiske indikatorer. I et udsnit af mere ekstensivt undersøgte søer (perioden -) er en bedring af tilstanden ligeledes observeret mens forværring ses i mindre omfang. Søer, miljøtilstand, overvågning, Vandmiljøplan, NOVANA Grafisk Værksted, AU Silkeborg Kalgårds Vig. Foto: Martin Søndergaard ISBN: ISSN (elektronisk): -998 Sideantal: Internetversion: Supplerende oplysninger: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede. januar det tidligere overvågningsprogram NOVA-, som alene omfattede vandmiljøet.

5 Indhold Forord Sammenfatning Undersøgelsesprogrammet 9. Det intensive program. Det ekstensive program Intensivt undersøgte søer. Generel karakteristik. Fosfor 7. Kvælstof. Klorofyl a. Sigtdybde 7. Undervandsplanter 8.7 Næringsstofkilder og -balancer De ekstensivt undersøgte søer 9. Ekstensiv søer 9 Klima og afstrømning 8. Temperatur og global indstråling 8. Nedbør. Afstrømning. Vindforhold Referencer

6 [Tom side]

7 Forord Denne rapport udgives af Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NO- VANA). NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat efteråret 988. Nærværende rapport omfatter data til og med. Formålet med Vandmiljøplanens Overvågningsprogram var at undersøge effekten af de reguleringer og investeringer, som blev gennemført i forbindelse med Vandmiljøplan I (987). Systematisk indsamling af data gør det muligt at opgøre udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt at registrere de økologiske effekter, der følger af ændringer i belastningen af vandmiljøet med næringssalte. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter såvel overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luften som udvalgte påvirkninger, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage til at forbedre og styrke det faglige grundlag for de miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en klar arbejdsdeling og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Naturstyrelsens decentrale enheder. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS, for punktkilder hos Naturstyrelsen, mens fagdatacentrene for vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacenter for atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Denne rapport, er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsens decentrale enheder. Konklusionerne i denne rapport sammenfattes sammen med konklusionerne fra de øvrige Fagdatacenter-rapporter i Vandmiljø og natur,, som udgives af Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS og Naturstyrelsen.

8 Sammenfatning I blev større søer undersøgt intensivt og ca. 9 søer mere ekstensivt. Alle søer, der blev undersøgt i er over ha. Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensivt overvågede søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra intensivt undersøgte samt 9 mere ekstensivt undersøgte søer (Ekstensiv ), undersøgt i den seneste tre-års periode. Naturstyrelsens decentrale enheder forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Fagdatacenteret for ferskvand, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udvikling. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 989 til i intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i de ekstensivt undersøgte søer undersøgt - gange i den syvårige periode -. Tabel.. Miljøtilstanden i de fire typer af overvågningssøer illustreret ved udvalgte nøgleparametre. Der er angivet medianværdier for sommerperioden. Parameter Intensivt undersøgte søer Ekstensiv Undersøgelsesår - Antal søer P-søkoncentration (mg P/l),8,97 N-søkoncentration (mg N/l),9, Sigtdybde (m),9, Klorofyl a (µg/l), Farvetal (mg Pt/l),,9 Fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer var i % (årsgennemsnit) lavere end niveauet for de første seks år af overvågningsperioden (989-99). Årsmedianen faldt med % fra perioden til, mens den i kun var faldet med % i forhold til perioden -9. Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Ud af de intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i ni søer i løbet af overvågningsperioden (tabel.). Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i de intensivt målte søer siden 989. Årsgennemsnittet og medianen i var hhv. % og 9 % lavere end gennemsnittet for perioden , mens faldet var mere begrænset (7-8 %) sammenlignet med seneste del af overvågningsperioden (-9). På enkeltsø-niveau har af de søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof (sommerværdier) siden 989 (tabel.).

9 Figur.. Udviklingen i søkoncentrationen af A: totalfosfor (mg /l), B: klorofyl a (μg/l) og C: sigtdybde (m) ud fra sommergennemsnit i de intensivt overvågede søer, der har været overvåget siden 989. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Totalfosfor (mg/l),,,,, A B Klorofyl a (µg/l) C Sigtdybde (m) Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl a i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er sommergennemsnittet for de søer reduceret fra et niveau på ca. µg klorofyl a/l i begyndelsen af overvågningsperioden til µg klorofyl a/l i. Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe (figur.). Blandt de intensivt overvågede søer er der ni søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 989 (tabel.). Tabel.. Statistisk signifikante udviklinger for udvalgte nøgleparametre (sommergennemsnit) i miljøtilstanden i intensivt overvågede søer siden 989. Parameter Forbedret Forværret Uændret P-søkoncentration 9 N-søkoncentration Klorofyl a 8 Sigtdybde 9 7

10 Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de intensivt overvågede søer fra 989 til. Ændringerne er hovedsageligt sket i første del af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration) samt sigtdybde og dermed søernes klarhed, men også for biologiske parametre, som dækningsgraden af undervandsvegetationen, har der været i fremgang i otte ud af intensivt undersøgte søer. For af de intensivt overvågede søer, med veldefinerede vandbalancer, er stofbalancer og kildeopsplitning opgjort. Generelt er både ind- og udløbskoncentrationen af kvælstof og fosfor signifikant reduceret i størstedelen af søerne, specielt i den første del af overvågningsperioden, som et resultat af reducerede belastninger, for fosfor specielt fra rensningsanlæg. Også den absolutte tilførsel af kvælstof og fosfor til søerne er reduceret. Derimod viser den relative tilbageholdelse ikke markante ændringer i overvågningsperioden, men er dog steget i hhv. tre og fire søer for fosfor og kvælstof og faldet i en sø. Ekstensiv søerne (ca. søer> ha) repræsenterer hovedsageligt tre typer af søer: alkaliske, lavvandede søer (n=7), alkaliske, dybe søer (n=) og brakvandssøer (n=8). Generelt set repræsenterer disse søer fortrinsvis lavvandede, relativt næringsrige søer (sommermedian:,9 mg fosfor/l) med en lille sigtdybde ( meter), relativt højt klorofylniveau (sommermedian: μg/l) samt lav forekomst af undervandsplanter og høj forekomst af fisk. Opdelt på søtyper er brakvandsøerne generelt mere næringsrige end alkaliske dybe og lavvandede søer, og har højere fiskeforekomst antalsmæssigt, hvilket afspejler artsdifferentiering mellem fersk- og brakvandssøer. Alkaliske lavvandede søer har den højeste andel af søer med højt plantedække. Udviklingstendenser i af ekstensiv søerne, undersøgt fire år eller oftere i perioden -, viste positive udviklingstendenser i 8 søer og tilbagegang i seks søer. 8

11 Undersøgelsesprogrammet Den første NOVANA periode omfattede årene -9. I er dele af det hidtidige program videreført som et ekstra år i den første NO- VANA periode, idet data fra de undersøgte stationer samtidig indgår som en del af programmet for -. Det samlede overvågningsprogram for søer omfattede i programperioden - i alt intensivt undersøgte søer. Tre af disse søer var kun inddraget fra til. I 7 blev disse tre nye søer taget ud af programmet igen. I 8 blev det intensive program yderligere reduceret med én sø og i med fire søer således at der i var søer tilbage. Disse søer har været undersøgt siden 989 og kommer til indgå i den del af overvågningsprogrammet, der fra vil blive betegnet som kontrolovervågning af søernes udvikling. Ud over de intensivt undersøgte søer blev der i perioden - foretaget ekstensive undersøgelser i 77 søer. Det ekstensive program dækkede indtil 8 tre størrelseskategorier: > ha (ekstensiv ),,- ha (ekstensiv ) og,-, ha (ekstensiv ) og omfattede i gennemsnit årligt 9 ekstensiv søer, ekstensiv og 7 ekstensiv søer. Overvågningen af ekstensiv og søerne blev i 8 reduceret, således at søer mindre end ha nu alene overvåges i forbindelse med naturtypeovervågningen. I blev der ikke undersøgt søer mindre end ha. Med hensyn til programbeskrivelse og resultater af undersøgelser af denne gruppe henvises der til tidligere søovervågningsrapporter. Samlet er søerne > ha dækket rimeligt ind til en national sammenstilling, idet 8 % af de danske søer i denne størrelsesklasse undersøges. Det ekstensive undersøgelsesprogram i omfattede en del af de søer, der kommer til at indgå i det program, der fra vil blive betegnet som kontrolovervågning af søernes tilstand. Fra vil der i forbindelse med naturtypeovervågningen årligt blive foretaget ekstensive undersøgelser i 7 søer < ha i kontrolovervågningen og i den operationelle overvågning. De kemiske forhold i de intensivt undersøgte søer blev i perioden - 9 undersøgt hvert år sammen med planktonundersøgelser, mens de øvrige biologiske undersøgelser blev foretaget med længere tidsintervaller vegetationsundersøgelser hvert andet år, bundfauna og fisk hvert sjette år. Fra er undersøgelsesfrekvensen for plankton- og vegetationsundersøgelser i det intensive program (kontrolovervågning af udvikling) reduceret. Se afsnit.. De ekstensive programmer i søer > ha er tidligere foregået i en turnus på tre år. I perioden - bliver hver sø i det ekstensive program (kontrolovervågning af tilstand) undersøgt én gang. En del af søerne vil i forbindelse med det operationelle overvågningsprogram, som påbegyndes i, blive undersøgt for sigtdybde og udvalgte vandkemiske parametre to gange i perioden. 9

12 Indholdet i de forskellige undersøgelsesprogrammer er tilpasset de enkelte formålsbeskrivelser både mht. undersøgte variable, frekvenser og antal af søer. Måleprogrammerne er opnået ved at sammenstille de hidtidige erfaringer fra søovervågningsprogrammet, bl.a. igennem en statistisk optimering (Larsen et al., ), tidligere erfaringer ved opstilling af undersøgelsesprogrammer for søer (Søndergaard et al., 999), ligesom et internationalt evalueringspanel har givet anbefalinger vedrørende disse forhold. I perioden 7- er der i et parallelt program (DEVANO) gennemført en række undersøgelser (vandkemi, sigtdybde samt vegetations- og sedimentundersøgelser) i et antal søer, udvalgt af Naturstyrelsen. Disse undersøgelser skal bidrage til, at miljøcentrene kan vurdere miljømål, tilstand og nødvendig indsats i søer, som er i risiko for ikke at opfylde natur- og miljømål. Data fra disse undersøgelser er ikke medtaget i denne rapport. Tabel.. Oversigt over måleprogrammer i for det nationale overvågningsprogram for søer med arealafgrænsning af programmerne, antal undersøgte søer samt måleprogrammets turnus. % af alle angiver, hvor stor en andel de udvalgte søer udgør af det samlede antal danske søer inden for hvert størrelsesinterval. Programtype Areal (hektar) Antal søer % af alle Turnus (år) Intensiv - 7 Ekstensiv > 9. Det intensive program I de intensivt undersøgte søer beskrives næringsstofdynamikken detaljeret. Dette sker på baggrund af til- og fraførslen af vand samt bestemmelser af totalkvælstof, totalfosfor og totaljern ved vandkemiske målinger med en frekvens på -, afhængigt af afstrømningsmønstret (tabel.). I søvandet beskrives næringsstofferne med målinger af både totale og uorganiske fraktioner af kvælstof og fosfor, tilsvarende måles næringsstofferne i bundvandet ved evt. lagdeling af vandet i søerne. Sedimentets indhold af totalfosfor er bestemt en gang hvert sjette år til understøttelse af analyserne af næringsstofomsætningen i søerne. Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i sedimentet blev undersøgt i 8 (resultaterne er afrapporteret i overvågningsrapporten Søer 9 (Bjerring m.fl. )). Bufferkapacitet og forsuringsstatus beskrives ved måling af alkalinitet og ph, som sammen med bl.a. totaljern indgår i beskrivelsen af næringsstofdynamikken i søerne. Herudover indgår også ilt- og temperaturprofiler, ledningsevne samt sigtdybde til en beskrivelse af de fysiske forhold i søvandet. Mængden af organisk materiale i søvandet måles på to forskellige måder: Den totale mængde suspenderet materiale måles sammen med glødetabet, mens målinger af klorofyl a giver et estimat for biomassen af planteplankton.

13 Tabel.. Oversigt over måleprogrammet for søer i det intensive søovervågningsprogram (fra benævnt som Kontrolovervågning, udvikling ), herunder årlige prøvetagningsfrekvenser angivet med et gennemsnit for alle søer. Undersøgelser, der gennemføres hvert. eller. år, er angivet med henholdsvis/ og /. Hypolimnionprøver tages kun ved springlagsdannnelse. Søvand Tilløb/afløb Vandkemiske og fysiske analyser: ph Alkalinitet Nitrit+nitratkvælstof Ammoniumkvælstof Total kvælstof Total fosfor Opløst fosfor Klorofyl a Totaljern Farvetal Kationer, Silikat+silicium Suspenderet stof Glødetab af susp. stof Sigtdybde Ilt- og temperaturprofil Vandstand Ledningsevne Måling af vandføring Epilimnion Hypolimnion Sedimentkemi / Tungmetaller og miljøfremmede stoffer * Biologiske analyser: Planteplankton / Dyreplankton / Bunddyr / Vandplanter / Rørskovens udbredelse / Fiskeundersøgelse / ) Feltmålinger inkl. dybdeprofil for ilt og temperatur. Vandstand og måling af vandføring kan også undersøges kontinuert. ) Vinterprøve, ) Ændring fra, ) Udgået fra * Programmet gennemført i 8 Herudover undersøges en række biologiske komponenter. Antal og biomasse af plante- og dyreplankton blev indtil 9 opgjort hvert år gennem sæsonen og dyreplanktonets græsning på planteplankton kan beregnes på baggrund heraf. Fra er undersøgelsesfrekvensen af dyre- og planteplankton reduceret til hvert sjette år. Tætheden af undervandsplanter, deres dybdeudbredelse og artssammensætning blev indtil 9 undersøgt hver anden sommer ved maksimal udbredelse i perioden.juli.august. Fra bliver undervandsvegetationen undersøgt hvert tredje år. Hvert sjette år er der undersøgt bunddyr på barbunden mht. taxonomiske grupper, antal og biomasse, fiskebestandens sammensætning og relativ biomasse samt rørskovens udbredelse. Undersøgelse af rørskoven som selvstændig parameter udgik af programmet fra. En oversigt over de parametre, der indgår i overvågningsprogrammet af de intensivt undersøgte søer samt deres undersøgelsesfrekvens fremgår af tabel

14 De intensive målinger i søerne giver grundlag for at udarbejde en detaljeret beskrivelse af søernes økosystem, således at næringsstofomsætning, biologisk tilstand og interaktioner kan tolkes. Samtidigt kan der etableres en årsagssammenhæng mellem menneskelig påvirkning og søernes respons såvel fysisk-kemisk som biologisk. Det er samtidigt muligt at beskrive klimatiske og andre naturgivne forholds indflydelse på søerne og deres respons. Et antal på søer i det intensive program betyder, at man ikke kan betragte disse søer som værende repræsentative for de danske søer og deres udvikling. Resultaterne fra de intensive søer giver dog et rimeligt grundlag for at vurdere resultaterne fra de ekstensivt overvågede søer.. Det ekstensive program Det ekstensive måleprogram for de større søer (> ha) blev indtil 9 gennemført i en tre-årig turnus, således at de udvalgte søer var planlagt undersøgt hvert tredje år. I perioden - bliver hver sø i det ekstensive program (fra benævnt kontrolovervågning af søernes tilstand ) undersøgt mindst én gang. Vandkemiske og fysiske forhold er fulgt månedligt i den produktive periode (april-september) med få nøgleparametre (tabel.). Derudover er der taget en enkelt vinterprøve, der kan bruges som reference for næringsstofferne om sommeren samt til at opnå en bedre beskrivelse af bufferkapacitet og forsuringsstatus. Det giver i alt syv årlige prøvetagninger af de fysiske og kemiske forhold. Et udvalg af de ekstensivt undersøgte søer indgår i det operationelle program, som træder i kraft fra. I dette program indgår måling af næringsstoftilførsel til søer. Endvidere gennemføres der en opgørelse af belastning og trusler baseret på besigtigelse og GIS-analyser. Ekstensive målinger af de biologiske komponenter og naturindholdet er indtil 9 gennemført ved at undersøge undervandsplanter en gang i juli/august, mens fisk og bunddyr er undersøgt en gang pr. seks-års periode i hhv. august/september og oktober. Det ekstensive program for de større søer gav indtil 9 med udnyttelse af resultater fra de intensive søer mulighed for at give en status for natur- og miljøtilstanden i de større danske søer hvert tredje år. Med den lavere undersøgelsesfrekvens fra vil denne samlede status over søer større end ha, der indgår i programmet, kunne foretages ca. hvert sjette år.

15 Tabel.. Det ekstensive program (fra betegnet som Kontrolovervågning, tilstand ) for søer > ha. Oversigt over parametre og antallet af prøver pr. år. De syv prøver tages månedligt fra. april til. september, og der tages en enkelt vinterprøve i november. Hver sø undersøges i kontrolovervågningsprogrammet én gang i løbet af perioden -. Parametre Antal prøver pr. år Vandkemiske og fysiske analyser: ph 7 Alkalinitet 7 Totalkvælstof 7 Totalfosfor 7 Klorofyl a 7 Farvetal 7 Sigtdybde 7 Ilt- og temperaturprofil 7 Ledningsevne 7 Salinitet 7 Sulfat Vandplanter Dybdegrænse Dominerende art/arter Artsliste Fisk Belastning og trusler (GIS mv.) ) Måles kun på vinterprøve. Udgår fra

16 Intensivt undersøgte søer Denne del af rapporten indledes med en generel karakteristik af de intensivt undersøgte søer, hvori der er lavet undersøgelser hvert år siden 989 (figur.). Karakteristikken omfatter nøgletabeller med gennemsnits-, median-, minimums- og maksimumsværdier af udvalgte variable. Herefter følger en række små afsnit, som beskriver standardindikatorerne: fosfor, kvælstof, klorofyl a, sigtdybde, undervandsvegetation samt fosfor- og kvælstoftransport til og fra søerne. For hver indikator beskrives den aktuelle tilstand og udviklingen. Udviklingen i søernes tilstand er især vurderet på grundlag af tidsvægtede sommergennemsnit af de enkelte variable (. maj -. september). Der er ikke foretaget fiskeundersøgelser i. Resultater af tidligere fiskeundersøgelser findes i rapporten Søer 9 (Bjerring et al. ). Der er heller ikke foretaget planktonundersøgelser i år, og det er ikke prioriteret at præsentere data fra tidligere års planktonundersøgelser. Dette vil blive gjort i en af de følgende årsrapporter. De statistiske beregninger er baseret på log-lineær regression på de udregnede middelværdier (kemiske variable, sigtdybden og stoftransporter) og er testet for, om der er afvigelser fra nulhypotesen, dvs. om der gennem de i alt overvågningsår har været en statistisk sikker ændring. Responsvariablen er logaritmetransformeret for at sikre varianshomogenitet. Vi har valgt at acceptere nulhypotesen på % signifikansniveau, hvorfor der i flere tilfælde kun er tale om udviklingstendenser. I præsentationen er der dog opdelt i fire klasser baseret på testsandsynligheden: < %, < %, < % og <, %. Man skal være opmærksom på, at denne metode vægter ændringer, der følger en jævn udvikling over en årrække, frem for pludselige ændringer. Undersøgelser af de biologiske parametre (undervandsplanter, fisk og plankton) i de intensivt undersøgte søer foretages ikke længere hvert år. Undervandsplanter blev undersøgt årligt indtil og plankton indtil 9. De lavere undersøgelsesfrekvenser gør det vanskeligere at vurdere udviklingstendenser, og analyser på to- tre- eller seks-års basis er heller ikke altid muligt for alle søer, fordi de i nogle tilfælde ikke er repræsenteret i hver periode. En oversigt over undersøgelser af vandkemi, undervandsplanter, fisk, plante- og dyreplankton i de gennemgående søer i perioden - ses af tabel..

17 Tabel. Oversigt over undersøgelser af vandkemi, undervandsplanter, fisk, planteplankton og dyreplankton i de gennemgående intensivt undersøgte søer i perioden -. Vandkemi Undervandsplanter Fisk Planteplankton Dyreplankton ARRESKOV SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X ARRESØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X BRYRUP LANGSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X ENGELSHOLM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X FURESØEN STORESØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X HINGE SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X HORNUM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X KVIE SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X MAGLESØ V. BRORFELDE X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X NORSSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X RAVNSØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X STORE SØGÅRD SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X SØBY SØ, MIDTJYLLAND X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X SØHOLM SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X VESTERBORG SØ X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

18 . Generel karakteristik Generelt dækker de søer over store morfometriske forskelle, hvor f.eks. areal varierer mellem ca., km (Hornum Sø) og ca. km (Arresø), altså med mere end en faktor. Hydraulisk opholdstid varierer i med mere end en faktor (Vesterborg Sø:, år og Furesøen år). Også dybdemæssigt er der store forskelle, fra søer med en maksimumdybde på, m (Hinge Sø og Kvie Sø) til Danmarks dybeste sø (Furesø) med dybder ned til 8 m. De vandkemiske data viser, at de intensivt undersøgte søer, mht. næringsindhold, omfatter de fleste danske typer af søer, fra relativt næringsfattige søer med totalfosforkoncentrationer på omkring, mg P/l til næringsrige søer med fosforkoncentrationer på ca., mg P/l som sommergennemsnit (tabel.). Selvom disse søer altså repræsenterer et bredt spektrum af næringsstofkoncentrationer, er der ikke mange egentligt næringsfattige eller meget næringsrige søer i gruppen. Der er tilsvarende forskelle om sommeren i vandets indhold af klorofyl a og sigtbarhed med klorofylkoncentrationer mellem 7 og 9 µg/l og middelsommersigtdybder mellem, og, m. Søernes alkalinitet om sommeren spænder fra, til, meq/l med overvægt af de alkaliske søer. I sommerperioden varierer ph-værdierne mellem, og 8,8 og dækker dermed et vist spektrum af surhedsgrader uden dog at omfatte decideret sure søer. Figur.. Geografisk placering af de intensivt undersøgte søer. Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Søby Sø Ravn Sø Arresø Kvie Sø Bryrup Langsø Engelsholm Sø Maglesø Furesø Søholm Sø Arreskov Sø St. Søgård Sø Vesterborg Sø

19 Tabel.. Vandkemiske forhold i de intensivt undersøgte søer i, baseret på årsog sommergennemsnit for de enkelte søer. Gns. Median Min. Maks. Antal søer Totalfosfor (mg P/l) år,,,8, Totalfosfor (mg P/l) sommer,9,8,7, Opløst fosfor (ortho-p) (mg P/l) år,,,,9 Opløst fosfor (ortho-p) (mg P/l) sommer,,,,7 Totalkvælstof (mg N/l) år,7,,, Totalkvælstof (mg N/l ) sommer,,9,, Nitrat (NO -N) (mg N/l ) år,7,,,8 Nitrat (NO -N) ( mg N/l) sommer,,,, Sigtdybde (m) år,,,9, Sigtdybde (m) sommer,,9,, Klorofyl a (μg/l) år, 8,7,,9 Klorofyl a (μg/l) sommer 7,7,7 9, Farvetal (mg Pt/l) år,,8,8, Farvetal (mg Pt/l) sommer,,,7 Alkalinitet (meq/l) år,,7,,9 Alkalinitet (meq/l) sommer,97,,, ph år 7,8 8,, 8, ph sommer 8, 8,, 8,8. Fosfor Fosfor i vandmiljøet kommer primært fra landbrugs- og naturarealer, spildevand fra byer og spredt bebyggelse og i mindre omfang fra industrier og dambrug. Fosfor er et plantenæringsstof, der i de fleste søer betragtes som den begrænsende faktor for algevæksten. Fosfor har altså stor betydning for vandmiljøet og mange af de biologiske forhold i søerne. Fosfor akkumuleres i søbunden, og efter en reduceret belastning eller afskæring af spildevand kan denne fosfor efterfølgende i en årrække frigives til søvandet, hvilket forsinker effekten på vandkvaliteten. Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 989 til af henholdsvis totalfosfor og opløst fosfor (orthofosfat) i de intensivt undersøgte søer ses af figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur.. Reduktioner i medianværdierne er et udtryk for, at det generelle koncentrationsniveau, herunder også i de middelnæringsrige søer, er reduceret. Det største fald, både på sommer- og årsbasis, er generelt sket i begyndelsen af overvågningsperioden (tabel., figur. og figur.). Sommermedianen af totalfosforkoncentrationen lå i perioden på ca., mg/l. Fra 99 til varierede værdierne mellem,-,8 mg/l, (dog, i 7). Der er en tendens til laveste værdier mod slutningen af perioden (figur.). Det samme mønster gør sig gældende for medianværdierne af orthofosfat, hvor værdierne fra 989 til 99 generelt lå højest, og de laveste værdier ses fra og frem. Det er i de næringsrige intensive søer, at fosforkoncentrationen er faldet mest siden 989. Således er der på, % signifikansniveau sket en reduktion i sommerkoncentrationen af totalfosfor i fem af syv søer med en koncentration på mere end, mg/l i 989, mens der typisk for de mere 7

20 næringsfattige søer ikke ses nogen signifikant ændring eller kun med en lavere statistisk sikkerhed (se fig.. og tabel.). Pga. dette påvirkes gennemsnitsværdierne forholdsvis kraftigt. Årsgennemsnitsværdierne for totalfosfor er faldet støt fra, mg P/l i perioden til, i og opløst fosfor fra, til, mg P/l i (tabel.). Den gennemsnitlige årsværdi af totalfosfor i de intensivt undersøgte søers overfladevand er dermed reduceret med 7 % og opløst fosfor med %. Det totale fosforniveau i de søer udtrykt ved medianen er reduceret med % fra perioden til på årsbasis. I de rene søer ( % fraktilen) har totalfosforindholdet stort set været uændret gennem hele undersøgelsesperioden. Derimod er sket en kraftig reduktion ( %) i totalfosfor i de mest næringsrige søer (7 % fraktil). Indholdet af opløst fosfor i overfladevandet i viser et andet mønster end totalfosfor. Reduktionen i opløst fosfor blandt de renere søer er relativt større end for totalfosfor. Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalfosfor (Total-P) og B: orthofosfat (PO -P) (mg P/l) i de intensive søer, der har været overvåget siden 989. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Total-P (mg/l),,,, A,, B PO -P (mg P/l),

21 , Nors Sø Søby Sø Søholm Sø,,,,,,,,,,8,,,9,,9,,9,,,,,,,,,,,,, Hornum Sø Kvie Sø Arresø,,,,,,,,,,,,,,,,,9,,,,,,,,,,,,, Hinge Sø Engelsholm Sø Furesøen,,,,, Total-P (mg/l),,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, PO -P (mg/l), Ravnsø Store Søgaard Sø Maglesø,,,,,,,8,8,,,,,,,,,9,,,,,,,,,,,,, Bryrup Langsø Arreskov Sø Vesterborg Sø,,,,,,,,,,,,,,,9,,,,,,,,,,,,,, Figur.. Udvikling i sommermiddel-koncentrationen af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (PO -P) i hver af de intensivt undersøgte søer. Bemærk forskellige skalaer på akserne. 9

22 Tabel.. Koncentrationen af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (Ortho-P) angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne 989-9, 99- og -9 samt i de intensivt overvågede søer, som er overvåget siden 989. Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Total-P ,,,,9,7, 99-,9,,,,,8-9,77,8,7,7,,,,8,,,8, Ortho-P ,,7,,,7,8 99-,,,9,8,,78-9,,,,,9,,,,,,,9 På enkeltsøniveau er totalfosforindholdet som års- og sommermiddel mindsket signifikant i henholdsvis og ni af de søer, hvorfra der er målinger i søvandet siden 989 (tabel.). Indholdet af orthofosfat i søvandet er reduceret i af de søer med lang tidsserie. Tabel.. Udviklingen i indholdet af totalfosfor (Total-P) og opløst fosfor (Ortho-P) i overfladevand i de intensivt overvågede søer fra 989 til. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel Ortho-P Total-P Ortho-P Total-P Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø --- Søby Sø Kvie Sø -- Engelsholm Sø Store Søgård Sø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/++++ I alt -/--/---/ Kun i Hornum Sø har der været en signifikant stigning i års- og sommermiddelkoncentrationen af totalfosfor.. Kvælstof Kvælstof i vandmiljøet stammer primært fra primært udvaskning fra landbrugsarealer. Mindre betydende kilder er renseanlæg, industrier og dambrug.

23 Kvælstof er ligesom fosfor et plantenæringsstof og har betydning for algemængden i søerne, selvom fosfor i de fleste søer oftest vil være den begrænsende faktor. Der er dog undersøgelser, der peger på, at kvælstof spiller en væsentlig rolle for undervandsplanterne, og at høje kvælstofkoncentrationer kan gøre det vanskeligere at opnå klarvandede forhold (Gonzales Sagrario et al., ). I søerne foregår der en naturlig kvælstoffjernelse (denitrifikation), som har betydning for, hvor meget kvælstof der transporteres ud af søerne og videre via vandløbene til havet. Overvågningen af kvælstofkoncentrationerne bidrager med viden om denitrifikationskapaciteten og giver dermed muligheder for at vurdere søernes samlede kapacitet til at fjerne kvælstof. Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af A: totalkvælstof (Total-N) og B: nitrat (NO -N) (mg N/l) i de intensivt overvågede søer, der har været overvåget siden 989. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Total-N (mg N/l) A B NO -N (mg N/l)

24 , Nors Sø Søby Sø Søholm Sø,,,,,,,,,,,,9,,,8,,,,,,,,,,,,,,,,, Hornum Sø Kvie Sø Arresø,,,,,,,,,8,,,9,,,8,,,,,,,, Hinge Sø Engelsholm Sø Furesøen,,,,, Total-N (mg/l),,,,,,,8,,,,,,,,8,,,,,9,,,,9,, NO -N (mg/l) Ravnsø Store Søgaard Sø Maglesø,,,,,,7,, Bryrup Langsø Arreskov Sø Vesterborg Sø,,,,, Figur.. Udvikling i sommermiddel-koncentrationen af totalkvælstof (Total-N) og nitrat (NO N) i hver af de intensivt undersøgte søer. Bemærk forskellige skalaer på akserne. Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 989 til af henholdsvis totalkvælstof og nitrat i de intensivt undersøgte søer ses af figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur.. Reduktioner i medianværdierne er et udtryk for, at det generelle koncentrationsniveau, herunder også i de middelnæringsrige søer, er reduceret. Det største fald, både på

25 sommer- og årsbasis, er generelt sket i begyndelsen af overvågningsperioden (tabel., figur. og figur.). Siden 989 er der sket en reduktion i indholdet af totalkvælstof i de intensivt undersøgte søer såvel på års- som på sommerniveau. Sommermedianen af totalkvælstof lå i perioden på omkring,8 mg/l. Frem til 99 skete der et konstant fald i koncentrationen til, mg/l. I de følgende år varierede totalkvælstof koncentrationerne mellem og, mg/l, mens de fra 7 konstant har ligget under mg/l (figur.). Sommermedianen af nitratkoncentrationen lå i perioden mellem, og,, bortset fra 99 og 997, som udviste lavere værdier (, og, mg/l). Herefter skete der et generelt fald, således at median koncentrationerne i alle de følgende år, bortset fra og, lå under, mg/l (figur.). Faldet i kvælstofkoncentrationen er, som for fosfor, størst blandt de søer, der som udgangspunkt udviste de højeste kvælstofkoncentrationer. Således er der i seks af de otte søer, hvori der fandtes totalkvælstof koncentrationer højere end mg/l i begyndelsen af overvågningsperioden, sket et fald på, % signifikansniveau. I de mere næringsfattige søer er reduktionen generelt mindre signifikant (figur. og tabel.). Tabel.. Koncentrationen af totalkvælstof (Total-N) angivet som årsmiddel- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne 989-9, 99- og -9 samt i de intensivt overvågede søer, som er overvåget siden 989. Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er mg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Total-N ,7,8,9,,7, 99-,8,,8,8,8, -9,89,,97,7,8,,7,,9,,, Årsgennemsnittet for totalkvælstof er reduceret med % fra et niveau på ca.,7 indtil 99 til ca.,8 mg N/l i. Også for kvælstofs vedkommende kan der konstateres en reduktion i de middelnæringsrige søer (medianen), som er reduceret med 9 % i i forhold til niveauet indtil 99 (årsværdier). Om sommeren er der sket et fald i totalkvælstofkoncentrationen på 9 % for sommergennemsnittet og % for medianen i i forhold til årene 989 til 99. Faldet i sommerkoncentrationerne var størst blandt de næringsrige søer. Kvælstofindholdet er således reduceret mest i sommerperioden. Kvælstofkoncentrationen i søerne i vinterhalvåret er påvirket af de eksterne tilførsler fra oplandet i højere grad end om sommeren, og den større reduktion i kvælstofkoncentrationen i søvandet i sommermånederne skyldes såvel reduktionen i kvælstoftilførslerne, men også en forøget denitrifikation internt i søerne på grund af et generelt reduceret eutrofieringsniveau. I de reneste søer er koncentrationen af totalkvælstof og nitrat faldet svagt siden 989 (tabel.).

26 Tabel.. Udviklingen i indholdet af totalkvælstof (Total-N) og nitrat (NO -N) i søvand i de enkelte intensivt overvågede søer fra 989 til. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel NO -N Total-N NO -N Total-N Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø Søby Sø Kvie Sø -- Engelsholm Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/++++ I alt -/--/---/ For de enkelte søer er der siden 989 sket en signifikant reduktion i koncentrationen af totalkvælstof i (årsmiddel) og (sommermiddel) af de søer (tabel.). Indholdet af nitrat er reduceret i ni søer for både års- og sommermiddel.. Klorofyl a Klorofyl a er det grønne pigment i fotosyntetiserende højere planter og alger og kan bruges som et indirekte udtryk for algemængden i vandet og et mål for vandkvaliteten. Klorofylindholdet varierer dog i de forskellige algearter, ligesom det kan variere med årstiden i den enkelte art. Figur.. Udviklingen i sommergennemsnit for søkoncentrationen af klorofyl a (μg/l) i de intensivt overvågede søer, der har været overvåget siden 989. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Klorofyl a (µg/l)

27 Nors Sø Søby Sø Søholm Sø,, 9 9,,,, 8 Hornum Sø Kvie Sø Arresø,,,8,,, Hinge Sø Engelsholm Sø Furesøen,8, 7 7 Klorofyl a (µg/l),,, 9,,,, Sigtdybde (m) Ravnsø Store Søgaard Sø Maglesø,, 9 9,9 9,, Bryrup Langsø Arreskov Sø Vesterborg Sø,, 8,,8,,, 8,,, Figur.7. Udvikling i sommermiddel-koncentrationen af klorofyl a og sigtdybde i hver af de intensivt undersøgte søer. Bemærk forskellige skalaer på akserne. Udviklingen i sommerkoncentrationen fra 989 til af klorofyl a i de intensivt undersøgte søer ses af figur.. Resultaterne for de enkelte søer ses af figur.7. Medianværdierne har ligget på samme niveau i undersøgelsesperioden. Dog sås der et konstant fald fra 99 til 99 fra til µg/l. Herefter var der

28 en stigende tendens (dog med relativt lave værdier i, og ) indtil 7 (9 µg/l). Herefter faldt koncentrationen konstant frem til ( µg/l). Også med hensyn til klorofyl er de største ændringer generelt sket i søer med de højeste klorofylkoncentrationer. I er søkoncentrationen af klorofyl a på årsbasis mindsket i forhold til perioden med 8 % i søerne med det højeste klorofylindhold. 7 % fraktilen er reduceret med % for årsværdierne. Faldet i de høje klorofylkoncentrationer har resulteret i, at klorofylgennemsnittet på årsbasis er reduceret med % fra µg/l i til µg/l i. Tabel.7. Søkoncentrationen af klorofyl a angivet som årsgennemsnits- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne 989-9, 99- og - 9 samt i de intensivt overvågede søer, som er overvåget siden 989. Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er µg/l. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Klorofyl a ,,7, 7, 7,9 9,7 99-7, 9, 9,,9-9, 7, 8,7 9,,,, 8 8,7,8,9 I de enkelte søer er klorofyl a, årsmiddel og -sommermiddel, reduceret signifikant i otte af de søer (tabel.8). Klorofyl a indholdet er øget signifikant i tre søer: Nors Sø, Hornum Sø og Bryrup Langsø i sommerperioden og Hornum Sø og Bryrup Langsø på årsniveau. Tabel.8. Udviklingen i indholdet af klorofyl a (µg/l) og sigtdybde (meter) i søvandet i de enkelte intensivt overvågede søer fra 989 til. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Årsmiddel Sommermiddel Klorofyl a Sigtdybde Klorofyl a Sigtdybde Nors Sø ++ Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø + - Bryrup Langsø Søby Sø -- Kvie Sø Engelsholm Sø Store Søgårdsø Arreskov Sø + Søholm Sø ++ Arresø Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/

29 . Sigtdybde Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed, dvs. sigtdybden er afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og dermed også et mål for, hvor dybt egentlige undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes potentielle udbredelsesområde. I de fleste søer er sigtdybden tillige et udtryk for algemængden og dermed tilstanden i søen. Vandets farve (f.eks. brunvandede søer) eller resuspenderet materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden. Sigtdybden i de intensivt undersøgte søer har vist en generel stigende tendens siden 989. De største ændringer skete i de første år, hvor medianværdien blev øget fra omkring, m til m (sommerværdier). I perioden - lå værdierne ret ensartet mellem, og,7 m. Efter en stigning i 7 (til,9 m) faldt sigtdybden atter, men har udvist stigende tendens de seneste par år (figur.8). Udviklingen i sigtdybden i de enkelte søer ses af figur.7. Figur.8. Udviklingen i sigtdybde i de intensivt overvågede søer, der har været overvåget siden 989 ud fra sommergennemsnit. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Sigtdybde (m) Gennemsnitligt var sigtdybden i 8 % højere end niveauet i perioden for årsværdier. Sammenlignet med perioden er der sket forbedringer i søer med både lav og høj sigtdybde i 989. Således er %-fraktilen steget med % og minimumsværdien mere end fordoblet. 7 %-fraktilen er steget med % og maksimumsværdien med % (tabel.9). Tabel.9. Sigtdybden angivet som årsgennemsnits- og medianværdier, minima, maksima samt %- og 7 %-kvartiler (overfladevand) for perioderne og 99-, -9 samt i de intensivt overvågede søer, som er overvåget siden 989. Baseret på årsgennemsnit for de enkelte søer, enheden er meter. Gns. Min. % Median 7 % Max. Årsværdier Sigtdybde ,9,,8,,7, 99-,7,.8,,8, -9,,,,89,7,99.,89,,,, 7

30 Det generelt reducerede næringsstofniveau i søerne siden overvågningen af vandmiljøet startede i 989 har således ført til øget sigtdybde i de fleste af de intensivt overvågede søer. For de enkelte søer er der sket en signifikant stigning i sigtdybdens års- og sommermiddel i henholdsvis og ni af de søer (tabel.8). Kun i Hornum Sø og Bryrup Langsø (sommergennemsnit) er sigtdybden blevet mindre siden 989. Flere søer, primært de mest klarvandede (f.eks. Nors Sø, Ravn Sø og Søby Sø) viser ingen eller kun en lille ændring i sigtdybden. Siden 99 har der ikke været noget markant udvikling i den gennemsnitlige sigtdybde i de intensive søer (figur.8).. Undervandsplanter Undervandsvegetationen er en væsentlig parameter for hele søens økologi. Vegetationen har afgørende betydning for blandt andet fiskesammensætning, dyreplanktonsammensætning, udveksling af næringsstoffer mellem sediment og vand, næringsstofkoncentrationen i vandfasen og iltindholdet i såvel vand som sediment. Undervandsvegetationen er desuden følsom over for forringelser i vandkvaliteten i form af f.eks. reduceret sigtdybde eller øget algemængde/klorofylindhold og er dermed en god indikator for vandkvaliteten. I forhold til Habitatdirektivet er undervandsvegetationens artssammensætning og vegetationens udbredelse central for habitatens typebetegnelse samt dens bevaringsstatus. Undervandsplanter indgår også i Vandrammedirektivet som en af vandkvalitetsparametrene, der skal anvendes til at fastsætte den økologiske kvalitet. Undervandsplanternes udbredelse er siden 99/9 og frem til undersøgt én gang årligt i af de tidligere 7 overvågningssøer. Tissø og Nors Sø er udgået pga. ufuldstændige data og Maglesø blev ikke undersøgt i. Dermed er der kun en lang årlig tidsserie for ni søer fra 99til. Fra 7 blev programmet ændret således, at der kun skal foretages planteundersøgelser hvert andet år i de intensivt undersøgte søer. Ved undersøgelserne før blev den enkelte sø inddelt i delområder, og dækningsgrad samt plantefyldt volumen blev bestemt dels i delområderne og dels i hele søen. I NOVANA (-) er undersøgelserne foretaget ved en transektundersøgelse. Der beregnes en samlet relativ plantedækningsgrad (RPA) baseret på data fra transekterne. På baggrund af plantehøjde og vanddybde i de enkelte observationspunkter beregnes et relativt plantefyldt volumen (RPV). Desuden registreres den maksimale dybde, hvori de enkelte arter er fundet (dybdegrænsen). Transektundersøgelsens samlede resultat er baseret på færre observationer end den tidligere områdeundersøgelse, men anvendelsen af transekter sikrer, at observationspunkterne er fordelt over hele søarealet. Da de samme transekter anvendes de efterfølgende år er der områder, hvor vegetationen ikke undersøges. Dette kompenseres ved at supplere undersøgelsen med observationer i områder med formodet eller udbredt vegetation med henblik på at supplere artslisten. I transektundersøgelsen indgår desuden den størst registrerede dybde for de enkelte arter (dybdegrænsen). 8

31 Figur.9. Udviklingen i undervandsplanternes A: dækningsgrad (RPA), B: relativt plantefyldt volumen (RPV) og C: dybdegrænse i de ni intensivt undersøgte søer, hvor der i perioden 99- er foretaget årlige vegetationsundersøgelser. Søjlerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjen viser medianværdien. Den stiplede linje indikerer metodeskift i se tekst, RPA (%) 7 A B RPV (%) C Dybdegrænse (m) År Udviklingen i det relativt plantedækkede areal, det relativt plantefyldte volumen og dybdegrænsen for perioden 989- i de ni søer ses af figur.9. Resultaterne for de enkelte intensivt undersøgte søer ses af figur.. Fra 99 til 998 skete der i de ni gennemgående søer en konstant stigning i både det relativt plantedækkede areal (fra ca. til ca. %) og det relativt plantedækkede volumen (fra ca., til. %), udtrykt ved medianværdien. I 999 skete der et fald i begge parametre (til henholdsvis,8 og, %), hvorefter både RPA og RPV var stigende indtil ( % og %). Frem til var tendensen faldende til henholdsvis % og,8 %. Medianen af planternes dybdegrænse har konstant ligget mellem, og, m i perioden

32 8 Nors Sø Søby Sø Søholm Sø, 8 8,,,, 8 Hornum Sø Kvie Sø Arresø 8,,,8,,,,,8,, RPA (%) RPV (%) 8 Hinge Sø, Engelsholm Sø Furesøen,,,8, Dybdegrænse (m) Ravnsø Store Søgaard Sø Maglesø,, ,,,,,,, Bryrup Langsø Arreskov Sø Vesterborg Sø 8,,,,,,, Figur.. Udvikling i relativt plantedækket areal, relativt plantedækket volumen og dybdegrænse for hver af de intensivt undersøgte søer. Bemærk forskellige skalaer på akserne. OBS der er foretaget metodeskift i se tekst. En generel oversigt over undervandsvegetationen i de intensivt undersøgte søer for perioden - (perioden, hvor der er foretaget transektundersøgelser) ses af tabel.. Den omfatter søer, der er undersøgt mindst én gang i hver af perioderne - og 7- (se tabel.).

33 Der er store variationer i vegetationens omfang i de intensivt undersøgte søer. I 7- varierede artsantallet fra to til 8, den maksimale dybdegrænse varierede fra,8 meter til, meter, og den største dækningsgrad var på 7, %, mens der også var søer stort set uden planter. I flertallet af søerne var der kun en lille dækningsgrad (median 8, %), og den maksimale dybdegrænse i halvdelen af de undersøgte søer var mindre end, meter (tabel.). Sammenlignet med perioden - er der en tendens til en generel stigning i undervandsplanternes udbredelse i 7-, idet medianen for relativt plantedækket areal er steget fra, til 8, %. Der ses også en stigning i RPV. Det skal her understreges, at tabel. og figur.9 ikke kan sammenlignes direkte, da de to fremstillinger ikke omfatter de samme søer (se tabel.). Tabel.. Oversigt over undervandsvegetationen (transektundersøgelse) i intensive søer i perioden - og 7-. I de tilfælde, hvor søerne er undersøgt mere end én gang i perioden, indgår søen med et gennemsnit. Gns. Median Min. Maks. Antal søer - Relativt plantedækket areal (%),9,,,7 Relativt plantefyldt volumen (%),,,, Dybdegrænse (m),,, 8,9 Artsantal, 9 Trådalger relativt dækket areal (%),, 7, 7- Relativt plantedækket areal (%) 9, 8,, 7, Relativt plantefyldt volumen (%),9,7,, Dybdegrænse (m),9,,7, Artsantal,7 9 8 Trådalger relativt dækket areal (%),7,7,8 Især Kvie sø, Maglesø og Furesøen har oplevet store stigninger i RPA i den seneste periode. Dog må medianen af RPA (8, %) stadig siges at være lav. Trådalgedækningen er relativ konstant over de to perioder, markante stigninger er dog sket i Arreskov Sø, Furesøen og Engelsholm Sø. Variationen i vegetationen i den enkelte sø fra år til år kan være forholdsvis stor. De overordnede ændringer er imidlertid generelt beskedne fra år til år, og der er registreret relativt få markante ændringer i vegetationsforholdene. Siden undersøgelsernes start er der sket signifikante stigninger i relativt plantedækket areal i otte af de søer og i relativt plantefyldt volumen og vandplanternes dybdegrænse i henholdsvis seks og fem søer (tabel.). De generelt forbedrede betingelser for undervandsplanter i de intensive søer, kan relateres til det faldende næringsstof- og klorofylniveau med de heraf følgende stigende sigtdybder.

34 Tabel.. Udviklingen i undervandsplanter i de intensivt overvågede søer i perioden 99-. Det skal bemærkes at der i perioden 99 til er foretaget årlige undersøgelser. Herefter er frekvensen varierende (kolonne N og tabel.). -/+, --/++, ---/+++, ---- /++++ svarer til en reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. RPA er det relative plantedækkede areal. RPV er det relative plantefyldte volumen. N angiver antal undersøgelser i den enkelte sø inden for perioden. RPA RPV Dybdegrænse N Nors Sø Hornum Sø Hinge Sø Ravnsø Bryrup Langsø Analyse ikke foretaget Søby Sø Kvie Sø Engelsholm Sø Store Søgårdsø Analyse ikke foretaget Arreskov Sø Søholm Sø Arresø + + Furesøen Maglesø Vesterborg Sø I alt +/++/+++/ I alt -/--/---/---- I Kvie Sø, Furesø, Arreskov Sø og Hinge sø har der været stigende tendenser for både dækningsgraden (RPA), plantefyldt volumen (RPV) og dybdegrænse siden 99. De to førstnævnte søer er gået fra relativ begrænset undervandsvegetation til en mere betydende forekomst, mens stigningen i Arreskov Sø og Hinge Sø, samlet set, har været mere begrænset. I enkelte søer som Nors Sø og Søholm Sø har RPA været signifikant stigende, hvorimod der ikke er registreret stigninger i RPV. Trods stigning i RPA i Nors Sø har dybdegrænsen været faldende. Engelsholm Sø har udvist signifikant forbedring, både hvad angår RPA og RPV. Dette resultat er dog kun baseret på seks undersøgelser. I Hornum Sø og Søby Sø er RPA og RPV reduceret, mest udtalt for Hornum Sø, mens der ikke ses nogen signifikante tendenser igennem de sidste 7 års påvirkninger for Maglesø og Ravn Sø (tabel.). I Bryrup Langsø, Store Søgaard Sø og Vesterborg Sø, som er undersøgt tre-fem gange ses der ikke signifikante ændringer. Arresø har, på baggrund af fire undersøgelser udvist en tendens til forbedring..7 Næringsstofkilder og -balancer Ud af de intensivt overvågede søer er der opstillet stofbalancer for alle undersøgelsesår siden 99 for søer. Punktkildebelastningen er opgjort specifikt til søernes tilløbs-oplande samt til afløbsoplandet fra 99-. I år med manglende punktkildedata er anvendt interpolerede værdier I de beregnede næringstilførsler af kvælstof og fosfor indgår tilførsler fra de målte tilløb til de enkelte søer, samt en estimeret tilførsel af det diffuse bidrag fra det umålte opland. Det målte diffuse bidrag er fundet som dif-

35 ferensen mellem den målte transport og oplyst mængde udledt spildevand (rensningsanlæg, industri, dambrug, regnvandsbetinget). Det diffuse bidrag er herefter omsat til et vandføringsvægtet koncentrationsbidrag af kvælstof og fosfor, som er anvendt til beregning af det diffuse bidrag fra det umålte opland på månedsbasis. I en del tilfælde opstår der herved urealistisk lave koncentrationer. Dette kan skyldes udligningen af spildevandsbelastningen til månedsværdier (årsværdien divideret med ) samt lavere målinger i tilløbene og/eller højere spildevandsværdier end de aktuelle forhold. Det er velkendt at fosfortransporter, der som tilfældet er her beregnes på baggrund af punktprøvetagninger i vandløb, generelt underestimere den sande transport. I de tilfælde hvor de beregnede P koncentrationer fra det diffuse bidrag bliver mindre end, mg P/l er værdien, mg P/l anvendt, mens værdien, mg N/l tilsvarende er anvendt ved kvælstofkoncentrationer fra det diffuse bidrag lavere end, mg N/l. Til sammenligning var den gennemsnitlige koncentration i vandløb i naturoplande, mg P/l (8 data) og, i vandløb med landbrugsopland uden punktkilder ( data). De tilsvarende værdier for kvælstofkoncentrationen var hhv.,7 mg N/l og, mg N/l (Windolf et al. ). De her anvendte beregningsprincipper til fastlæggelse af det diffuse P og N-bidrag kunne optimeres ved anvendelse af modelberegnede værdier. Dette afsnits analyser af vand- og stofbalancer samt kildeopsplitning er foretaget på de intensivt overvågede søer, som er vurderet egnede til at en betydelig del af det vand, der til -og fraføres søen, kan måles (i alt søer)..7. Vandbalancer Etableringen af gode vandbalancer er en vigtig forudsætning for at kunne lave pålidelige massebalanceberegninger af fosfor og kvælstof. Generelt varierer vandtilførslen betydeligt fra år til år, hvilket også påvirker tilførslen af næringsstoffer. Mest markant i overvågningsperioden siden 99 har været to tørre år i 99 og 997 (figur.). Dette gav tilsvarende anledning til en lavere afstrømning (figur.) og betydeligt længere opholdstid i søerne (figur.). Året var ligeledes et relativt tørt år med relativ lang opholdstid i de fleste søer. Der er stor variation i både opholdstid og vandtilførsel, og der ses ingen generel tidslig udvikling (figur.). I afveg hverken opholdstiden eller den hydrauliske belastning markant for perioden for nogen af søerne endsige generelt set. Medianen for opholdstiden i søerne var i på, år, med et maksimum på år i Furesøen og minimum på, år i Vesterborg Sø. Middelopholdstiden for søerne var dermed på niveau med perioden (, år) og lavere end i 99- (,9) samt i perioden -9 (,7 år)..7. Fosforbalancer Vandtilførslen har en væsentlig betydning for den absolutte tilførsel af fosfor, da udvaskningen fra det åbne land øges med større vandtilførsel. De to tørre år 99 og 997, hvor der generelt var en meget lille tilførsel af fosfor ligesom tilførslen var relativ lille i det tørre år, illustrerer dette (figur.a,.). Tilsvarende var fosfortilførslen høj i de våde år 99, 999, og til dels også i 7 for størstedelen af søerne.

36 Opholdstid (år) 8 A B Vesterborg Sø Furesøen Arresø Store Søgård Sø Bryrup Langsø Ravnsø Hinge Sø Søholm Sø Engelsholm Sø Vesterborg Sø Hydraulisk belastning (m/år) C D Vesterborg Sø Furesøen Arresø Store Søgård Sø Bryrup Langsø Ravnsø Hinge Sø Søholm Sø Engelsholm Sø Vesterborg Sø Figur.. Opholdstid (år) for de intensivt overvågede søer med stofbalancer 99-; for de enkelte søer (A) samt generelt for de søer (B). Hydraulisk belastning (m/år) for de søer enkeltvis (C) samt generelt for de søer (D). Bjælkerne i boksplottene viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjerne forbinder medianværdier.

37 Figur.. Fosforudviklingen i de intensivt overvågede søer med stofbalancer,(n=) i perioden 99 til. A: Total fosfortilførsel (mg P/m /dag), B: Indløbskoncentration af totalfosfor (mg P/l), C: Fosfortilbageholdelsen (mg/p m /dag), D: Fosfortilbageholdelse i % af tilførslen. Bjælkerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjerne forbinder medianværdier. Fosfortilførsel (mg P/m /dag), A B Indløbskoncentration (mg P/l),,,,, Fosfortilbageholdelse (mg P/m /dag) C Fosfortilbageholdelse (%) 8 D År

38 Figur.. Udvikling i tilførsel og tilbageholdelse af totalfosfor (Total-P) i hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer. Hinge Sø Arreskov Sø Tilførsel Tilbageholdelse Ravnsø Søholm Sø Bryrup Langsø Arresø Total-P (mg/p/m /dag) Engelsholm Sø Furesøen Store Søgaard Sø Vesterborg Sø

39 Figur.. Udvikling i den vandføringsvægtede koncentrationen af totalfosfor (Total-P) i tilført vand samt i afløb til hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer.,,, Hinge Sø,,, Arreskov Sø Indløb Udløb,,, Ravnsø, Søholm Sø,,,,9,,,, Bryrup Langsø, Arresø Total-P (mg P/l),,,,,,9,,, Engelsholm Sø, Furesøen,,,9,,,,, Store Søgaard Sø, Vesterborg Sø,,,,,,, Den vandføringsvægtede fosforkoncentration i det vand, der strømmer til søerne, er reduceret betragteligt (figur.b,.) fra et gennemsnit omkring,8 mg P/l i perioden til, mg P/l i perioden - 9 (tabel.). Den gennemsnitlige indløbskoncentration i (, mg P/l) svarer dermed til niveauet for den foregående otte-års periode. I lighed med fosforindholdet i søvandet er det primært de højeste indløbskoncentrationer af fosfor, der er reduceret markant, men medianen for ind- 7

40 løbskoncentrationen er dog faldet med % fra, mg P/l i perioden til, mg P/l i (tabel.). Der har været en tilsvarende ændring i tilførslen af fosfor i absolutte mængder, hvor medianen for fosfortilførslen i er % lavere (,8 mg P/m /dag) end for perioden (, mg P/m /dag) (tabel.). Nedgangen i fosforbelastningen i indløbskoncentration er signifikant for otte af de søer, mens faldet i den absolutte fosforbelastning er signifikant i fem søer (tabel.) Reduktionen i fosforkoncentrationen i indløb til søerne forklares af reducerede punktkildetilførsler, som har været markante - f.eks. spildevand fra rensningsanlæg (figur.). Reduktioner i fosforkoncentrationen i udløbet er dels et resultat af den mindre indløbskoncentration, men også af ændringer i fosfortilbageholdelsen i søerne. I starten af 99 erne har søer med en tidligere høj belastning aflastet/frigivet en stor del af den ophobede fosforpulje. Dette kan aflæses i den relative store reduktion, der er sket i de højeste fosforkoncentrationer i udløbene i perioden (figur., tabel.). Faldet i fosfortilførslen i de mest belastede søer resulterer i, at gennemsnitskoncentrationen i udløbene er faldet med hele 7 % fra frem til (tabel.) og er signifikant for otte ud af søer (tabel.). Tabel.. Totalfosforkoncentration (Total-P konc) i indløb og udløb (mg P/l) samt fosfortilførslen (Total-P mængde (mg P/ m /dag)) i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til med angivelse af gennemsnit, median, minima, maksima samt %- og 7 %-fraktiler for perioderne 99-99, 99- og -9 samt. Årsværdier. Gns. Min. % Median 7 % Max. Indløb 99-9,77,8,9,,7,88 Total-P konc. 99-,,,,,79, -9,,9,,,,7,,8,9,,, Indløb 99-9,,79,,,87,8 Total-P mængde 99-,,,9,97 8,9 9, -9,,7,,, 7,8,8,7,99,7, 9,9 Udløb 99-9,,,8,,,9 Total-P konc. 99-,9,,,88,,89-9,8,9,,7,9,,,,,,8, 8

41 Figur.. Udvikling i tilbageholdelsen af totalfosfor (%) i hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer. Hinge Sø Arreskov Sø Ravnsø 8 Søholm Sø Fosfortilbageholdelse (%) 8 Bryrup Langsø Arresø 8 Engelsholm Sø Furesøen Store Søgaard Sø 8 Vesterborg Sø Såvel den absolutte som den relative tilbageholdelse af fosfor i søerne er relativt beskeden i størstedelen af søerne og fluktuerer en del gennem undersøgelsesperioden (figur.,.). Tilbageholdelsen var relativ lav i begyndelsen af 99 erne for flere søer (figur.), hvilket er et udtryk for påvirkning fra en fosforpulje ophobet i sedimentet. Medianen for fosfortilbageholdelsen er tilsvarende lavere i begyndelsen af perioden, men 9

42 har derefter ikke ændret sig nævneværdigt i den resterende del af overvågningsperioden og året afviger ikke fra de foregående år (figur. C og D, tabel.). Signifikant øget fosfortilbageholdelsen ses i tre søer, mens én sø viser et signifikant fald (tabel.). Reduktioner i totalfosfor i søen samt øget sigtdybde er mekanismer, der har positiv indvirkning på tilbageholdelsen i sommermånederne som følge af øget bentisk produktion. Tabel.. Retention af totalfosfor (Total-P ret (mg P/m /d)) og relativ retention af totalfosfor (Total-P ret (% af tilførsel)) i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til med angivelse af gennemsnit, median, minima, maksima samt %- og 7 %-fraktiler for perioderne 99-99, 99- og -9 samt. Årsværdier. Gns. Min. % Median 7 % Max. 99-9, -, -,,97,9, Total-P ret, 99-, -,7,,,8,9 (mg P/m /d) -9,89 -,,,87,,9,87 -,77,8,788,77, Total-P ret, (% af tilførsel) Tabel.. Udviklingen i overvågningssøernes stofbalancer for totalfosfor fra 99 til. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Pi er indløbskoncentrationen i mg P/l. Pu er udløbskoncentrationen. Ptilm er fosfortilførslen pr. m pr. dag. Pretm er den arealspecifikke fosfortilbageholdelse (mg P/ m /dag) og Pret(%) er den relative tilbageholdelse (%). Pi Pu Ptilm Pretm Pret(%) Hinge Sø Ravn Sø Bryrup Langsø Engelsholm Sø St. Søgård Sø Arreskov Sø - Søholm Sø Arresø Furesøen Vesterborg Sø i alt +/++/+++/++++ i alt -/--/---/ Fosforkilder Ud af de intensivt undersøgte overvågningssøer er der sammenlignelige data for kildeopsplitning siden 99 i søer. Igennem overvågningsperioden er der sket betydelige ændringer i den relative fordeling af fosforkilderne til søerne (figur.). Den samlede tilførsel til søerne er faldet markant fordi bidraget fra spildevand totalt set er reduceret. Spildevandsbidraget varierer mellem søerne, og er i alle syv søer, der modtager spildevand, kraftigt reduceret eller afskåret helt - specielt i de første - år af overvågningsperioden (figur.). Det reducerede spildevandsbidrag indebærer at betydningen af bidraget fra det åbne land (baggrund + land-

43 brugsbetinget) relativt bliver større og generelt er steget fra 7 % til % i perioden til -9, mens bidraget fra det åbne land i var på 7 % af den samlede fosforbelastning (tabel.). Udover tiltag til reduktion af belastningen varierer de enkelte kilders bidrag til næringsstofbelastningen fra år til år afhængigt af blandt andet mængden af nedbør og dermed afstrømningens størrelse. Den gennemsnitlige andel af den spredte bebyggelses samlede fosforbelastning til de søer varierer fra -9 % over hele perioden og ligger generelt på omkring %, men var dog i lidt lavere ( %). Den gennemsnitlige tilførsel fra dambrugene til søer var over hele perioden mellem, og % af den totale tilførsel. Imidlertid er det kun to søer af de tilbageværende intensivt overvågede søer med stofmålinger, hvor dambrug har været placeret opstrøms. Driften opstrøms Hinge Sø blev nedlagt i 99 mens der for Bryrup Langsø ikke er indberettet data fra dambrug i 9 og. Tidligere har denne sø modtaget - % af søens totale fosfortilførsel fra dambrug. P-kilder (%) 8 A Åbent land Atmosfære Spredt beb. Dambrug Regnvand Spildvand B Vesterborg Sø Furesøen Arresø Store Søgård Sø Bryrup Langsø Ravnsø Hinge Sø Fosfor (ton P),,8 B (forstørret),,, Figur.. A. Den procentuelle kildefordeling for fosfortilførslen til af overvågningssøerne med stoftilførselsmålinger i perioden 99-. B Det aktuelle spildevandsbidrag af fosfor fra rensningsanlæg i overvågningssøerne.

44 Tabel.. Den procentuelle kildefordeling for fosfortilførslen i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til, opdelt i tre perioder samt for året. Fordelingen er beregnet som gennemsnit af årsværdier for de enkelte søers procentfordeling. Der var ingen indberetninger fra dambrug i. Regnvand Spredt bebyg. Spildevand Dambrug Atmosfære Åbent land 99-9,,,,, 7, 99-9,,,,,, -9,9,9,,7,9,,7 8,, -, 7,.7. Kvælstofbalancer Tilførslen af kvælstof til søerne afspejler i endnu højere grad end fosfor forskelle i vandafstrømningen fra år til år. De to tørre år i 99 og 997 samt er således meget markante i udviklingen i tilførslen af kvælstof siden 99, som generelt har vist en faldende tendens (figur.7,.8). Den vandføringsvægtede indløbskoncentration af kvælstof har været faldende i perioden 99 til i størstedelen af søerne (figur.7b,.9), signifikant i ni af søer (tabel.8), hvor den gennemsnitlige kvælstofkoncentration i indløbsvandet er reduceret med ca. % fra første halvdel af 99 erne til perioden -9. Den gennemsnitlige indløbskoncentration i (,7 mg N/l) ligger på niveau med de seneste syv år (tabel.). Faldet i den absolutte kvælstoftilførsel (figur.7a,.8) afspejler trods betydelig større variation faldet i indløbskoncentrationen med en reduktion på 8 % i den gennemsnitlige tilførsel fra perioden til -9 og var i ligeledes på niveau med de seneste års tilførsel (tabel.). Ni ud af søer viser et signifikant fald i den absolutte kvælstoftilførsel (tabel.8). Tabel.. Totalkvælstofkoncentration (Total-N konc.) i indløb og udløb (mg N/l) samt den totale kvælstoftilførsel (Total-N mængde (mg N/m /dag)) i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til med angivelse af gennemsnit, median, minima, maksima samt %- og 7 %-fraktiler for perioderne 99-9, 99- og -9 samt. Årsværdier. Gns. Min. % Median 7 % Max. Indløb ,,, 8,,, Total-N konc. 99-,,,, 7,8 8,9 (mg N/l) -9,9,9,,, 9,7,7,,,, 8,7 Indløb Total-N mængde (mg N/m /dag) Udløb 99-9,9,89,8,8, 8,9 Total-N konc. 99-,,77,7,7,77, (mg N/l) -9,9,,7,,8 7,7,8,,,8,8, Kvælstoftilbageholdelsen varierer fra år til år. Den absolutte kvælstoftilbageholdelse afspejler den variation, der er i kvælstoftilførslen, således at der i absolutte mængder tilbageholdes mindre kvælstof i de år, hvor der også tilføres mindre mængder (figur.8).

45 Figur.7. Kvælstofudviklingen i de intensivt overvågede søer med massebalancer i perioden 99 til, (n=). A: Total kvælstoftilførsel (mg N/m /dag - ), B: Indløbskoncentration af totalkvælstof (mg N/l), C: Kvælstoftilbageholdelsen (mg N/m /dag), D: Kvælstoftilbageholdelse i % af tilførslen. Bjælkerne viser,, 7 og 9 % fraktiler. Linjerne forbinder medianværdier. Kvælstoftilførsel (mg N/m /dag) 8 A B Indløbskoncentration (mg N/l) 9 Kvælstoftilbageholdelse (mg N/m /dag) C D Kvælstoftilbageholdelse (%) År

46 Figur.8. Udvikling i tilførsel og tilbageholdelse af totalkvælstof (Total-N) i hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer. Hinge Sø 8 Arreskov Sø Tilførsel Tilbageholdelse Ravnsø Søholm Sø Bryrup Langsø Arresø Total-N (mg/n/m /dag) 8 - Engelsholm Sø Furesøen - Store Søgaard Sø Vesterborg Sø

47 Figur.9. Udvikling i den vandføringsvægtede koncentrationen af totalkvælstof (Total-N) i tilført vand samt i afløb til hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer. 8 Hinge Sø 8 Arreskov Sø Indløb Udløb Ravnsø Søholm Sø 8 9 Bryrup Langsø Arresø Total-N (mg N/l) 8 8 Engelsholm Sø Furesøen 8 8 Store Søgaard Sø Vesterborg Sø

48 Figur.. Udvikling i tilbageholdelsen af totalkvælstof (%) i hver af de intensivt undersøgte søer med stofbalancer. 8 Hinge Sø 8 Arreskov Sø Ravnsø Søholm Sø 8 8 Kvælstoftilbageholdelse (%) 8 Bryryp Langsø 8 - Arresø Engelsholm Sø 8 Furesøen 8 - Store Søgaard Sø Vesterborg Sø Den absolutte kvælstoftilbageholdelse er gennemsnitligt set ca. % lavere i de senere år (-9 samt i ) sammenlignet med niveauet i den første del af overvågningsperioden (99-99) (tabel.), hvilket sandsynligvis hænger sammen med en betydelig reduktion af tilførslen. I alt fire af de søer viser et signifikant fald i absolut kvælstoftilbageholdelse (tabel.8). Derimod ses generelt ikke de store ændringer i den relative kvælstoftilbageholdelse i undersøgelsesperioden (figur.7d, tabel.).

49 Dog udviser nogle søer tendenser (signifikant i fire søer, tabel.8) til en forøget kvælstoftilbageholdelse i forhold til tilførslerne (figur.), hvilket sandsynligvis skyldes ændrede produktionsforhold internt i søerne. Tabel.7. Retention af totalkvælstof (Total-N ret. (mg N/m /d)) og relativ retention af totalkvælstof (Total-N ret. (% af tilførsel)) i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til med angivelse af gennemsnit, median, minima, maksima samt %- og 7 %-fraktiler for perioderne 99-9, 99- og -9 samt. Årsværdier. Gns. Min. % Median 7 % Max. Total-N ret (mg N/m /d) Total-N ret (% af tilførsel) Tabel.8. Udviklingen i overvågningssøernes stofbalancer for totalkvælstof fra 99 til. -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Ni er indløbskoncentrationen i mg N/ l. Nu er udløbskoncentrationen. Ntilm er fosfortilførslen pr. m /dag. Nretm er den arealspecifikke fosfortilbageholdelse (mg N/ m /dag) og Nret(%) er den relative tilbageholdelse (%). Ni Nu Ntilm Nretm Nret(%) Hinge Sø Ravn Sø Bryrup Langsø Engelsholm Sø St. Søgård Sø Arreskov Sø Søholm Sø Arresø Furesøen Vesterborg Sø i alt +/++/+++/++++ i alt -/--/---/ Kvælstofkilder Kvælstofbelastningen fra det åbne land (primært landbrugsbidrag, men også baggrund) udgjorde i ca. 8 % af den totale tilførsel (tabel.9) i de søer med kildeopsplitning. Trods tæt på en halvering af den samlede tilførsel har andelen fra det åbne land været forholdsvis konstant siden 99 (figur.a). Det atmosfæriske bidrag er den næststørste kilde med en gennemsnitlig andel på - % i perioden 99-. Spildevand, regnvandsbetingede tilledninger og spredt bebyggelse er som gennemsnit mindre væsentlige kilder til kvælstoftilførslen til søerne. Det kan noteres, at kvælstofbidraget fra spildevand er faldet betragteligt i de syv spildevandsbelastede søer (figur.b). Dermed er den gennemsnitlige spildvandsbelastning for de søer halveret fra ca. 8 til ca. % i overvågningsperioden siden 99 i de søer (tabel.9). 7

50 N-kilder (%) 8 A Åbent land Atmosfære Spredt beb. Dambrug Regnvand Spildvand B Vesterborg Sø Furesøen Arresø Store Søgård Sø Bryrup Langsø Ravnsø Hinge Sø Kvælstof (ton N),, B (forstørret),,,,, Figur.. A. Den procentuelle kildefordeling for kvælstoftilførslen til af overvågningssøerne med stoftilførselsmålinger i perioden 99-. B Det aktuelle bidrag spildevandsbidrag af kvælstof fra rensningsanlæg i overvågningssøerne. Tabel.9. Den procentuelle kildefordeling for kvælstoftilførslen i de intensivt overvågede søer med stofbalancer fra 99 til, opdelt i tre perioder samt for året. Fordelingen er beregnet som gennemsnit af årsværdier for de enkelte søers procentfordeling. Der var ingen indberetninger fra dambrug i. Regnvand Spredt bebyg. Spildevand Dambrug Atmosfære Åbent land ,7,8,,,7 8, 99-,,,, 9, 8, -9,,,, 9, 8,9,,, - 9,7 8, 8

51 De ekstensivt undersøgte søer NOVANA-programmet fra til 9 inklusive overgangsåret omfattede i alt 77 ekstensivt undersøgte søer, heraf 9 søer større end hektar (ekstensiv søer), 79 søer mellem, og ha (ekstensiv søer) og 8 søer mellem, og, ha (ekstensiv søer). Ekstensiv og søerne er undersøgt en gang i løbet af en -årig periode, og ingen af disse søer er undersøgt i. I det følgende afsnit behandles kun ekstensiv søerne, hvor der gives en kort overordnet opsummerende status for søernes generelle tilstand. Ekstensiv søerne er i NOVANA-perioden (-9) undersøgt i en - årig turnus og fra - vil disse blive undersøgt - gange. Flere af Ekstensiv søerne er endvidere undersøgt tidligere og for disse søer gives der i denne rapport en status over udviklingen det seneste årti. Omfang samt prøvetagningsfrekvens af undersøgelsesprogrammet i de ekstensive søer er reduceret i forhold til programmet for de intensivt undersøgte søer som følge af det større antal søer, der skal undersøges. Dette betyder, at værdierne fra ekstensiv søerne er bestemt med en større usikkerhed end for de intensivt undersøgte søer og som sådan må tolkes med større forsigtighed.. Ekstensiv søer.. Generel tilstand I tabel. er der givet en oversigt over de undersøgte ekstensiv søer og deres vandkemiske og biologiske tilstand. Søernes geografiske placering er vist i fig... Ekstensiv søernes areal spænder fra en nedre arealgrænse på fire ha op til 8 ha. Størstedelen er lavvandede søer (median for middeldybde er,7 meter og gennemsnittet, meter), men også dybe søer med en maksimaldybde på op til meter forekommer. 9

52 Tabel.. Oversigt over data fra de ekstensiv undersøgte søer (sommerværdier) fra til. ) gedde+aborre> cm Gns. Median Min. Maks. Antal søer* Oplandsareal (km ), 7,, 98, 8 Søareal (ha) Middeldybde (m),,7,, 9 Maksimumsdybde (m),,9,, 8 Totalfosfor (mg P/l),8,9,7, 97 Totalkvælstof (mg N/l),,7,, 97 Sigtdybde (m),,, 8, Klorofyl a (μg/l) 9, 9,, 7,8 97 Alkalinitet (meq/l),,8 -,7, 9 ph 8, 8,, 9,7 9 Farvetal (mg Pt/l), 8,,, 9 Suspenderet stof (mg/l) 7,9,, 7, 8 Konduktivitet (ms/m),,, 8, 9 Relativt plantedækket areal (%) 8,,, 9,9 Relativt plantedækket volumen (%) 8,8,8, 87, 9 Antal arter af undervandsplanter 7, 8 Plantedybdegrænse (m),,, 8, 8 Fisk CPUE (antal/net), 9,, 99, 7 Fisk CPUE biomasse (kg/net),,,, 7 Andel af rovfisk ) antal %,,, 9, 7 Andel af rovfisk ) biomasse %, 8,, 98, 7 Antal arter af fisk,,,, 7 *Antal søer indberettet til DMU, enkelte tydeligt basin-opdelte søer indgår som to søer. Søerne spænder fra næringsfattige søer (minimumsværdi for totalfosfor på,7 mg P/l) med stor plantedækning og mange forskellige undervandsarter til hypereutrofe søer (op til, mg P/l) uden undervandsplanter eller med få undervandsarter og lavt plantedække. Dog er de fleste ekstensiv søer relativt næringsrige (totalfosfor sommermedian på,9 mg P/l) med lille sigtdybde (median på meter) og et relativt højt klorofylniveau i sommerperioden (median på µg/l). Generelt har den typiske ekstensiv sø en relativ lav plantedækningsgrad (median på %) samt høj forekomst af fisk (median på 9 fisk per net) (tabel.) domineret af karpefisk. Blandt ekstensiv søerne er 8 brakke søer (salinitet, ) og søer brunvandede med et farvetal på over mg Pt/l.

53 Figur.. Geografisk placering af ekstensiv søerne... Sammenstilling af ekstensiv søerne på basis af søtyper Med det nuværende antal undersøgte ekstensiv søer er det muligt at sammenholde fordelinger af målte nøgleparametre mellem de hyppigst forekommende søtyper. Disse søtyper er alkaliske (sommergennemsnit, meq/l), lavvandede (middeldybde m) søer (AL, n=7), alkaliske, dybe søer (AD, n=) samt brakvandssøer (BRAK, n=8). Alle brakvandssøerne er alkaliske, lavvandede og med lavt farvetal dog med en enkelt undtagelse (middeldybde på.7 m, farvetal på mg Pt/l). Blandt de alkaliske lavvandede søer har søer et farvetal over mg Pt/l, som er grænsen mellem ufarvede og farvede søer ifølge det danske udspil til søtypologi i forbindelse med vandrammedirektivet (Søndergaard et al., ), dog er det kun fem søer, der overstiger mg Pt/l. For de alkaliske, dybe søer har en enkelt sø højere farvetal end mg Pt/l. Det er derfor valgt at inkludere de farvede søer i de ovenstående søtyper. BRAK søerne er generelt mere næringsrige og med højere klorofyl a niveauer (9 % af søerne har totalfosfor sommergennemsnit på mere end μg/l og mere end 9 μg klorofyl a/l) end for AL og AD søerne, mens AD søerne generelt er de mindst næringsrige ( % af søerne har lavere totalfosforkoncentration end μg/l) (figur.). Yderligere ses en tendens til højere klorofyl a niveau i BRAK søerne indenfor samme totalfosfor niveau end set hos de ferske søer (figur.). Dette hænger sandsynligvis sammen med sammensætningen af dyreplanktonet, der afspejler

54 græsningseffektiviteten, og som styres af prædationstryk fra fisk og mysider, stort set uafhængig af graden af plantedække (Jensen et al., ). Dyreplanktonet i brakvandssøer er ofte domineret af hjuldyr og calanoide vandlopper og har derfor en lav græsningseffektivitet (Jeppesen et al., 99). Dette fører til højere algeforekomst (klorofyl a) end hvis en større andel af den græsningseffektive gruppe cladoceer var repræsenteret, som den typisk er i de rene og middelrene ferske søer, med op til moderat totalfosfor niveau. For de tre søtyper gælder det, at størstedelen af søerne (- %) har lavt plantedække (<, % af søens areal). Herefter adskiller AD og BRAK søerne sig fra AL ved en generelt aftagende frekvens med stigende plantedække. For AD søerne begrænser de morfologiske forhold størrelsen af plantedækningsprocenten, relateret til plantedybdegrænser, hvorfor der ikke ses AD søer med mere end % plantedække. For AL søerne har hele % af søerne et plantedække på mere end % (figur. E). På baggrund af det relativt sparsomme datagrundlag for BRAK søer, ser det ud til, at disse søer har højere plantedække i søer med højt sommergennemsnit af totalfosfor (> μg/l) og klorofyl a end for AL søerne, hvor tendensen er modsat. For AL søerne er der et signifikant negativt forhold mellem søareal og plantedække, mens der ikke kan ses nogen klar tendens med søareal i BRAK søerne, som kan forklare den observerede tendens. Derimod er medianen for middeldybden mindre i de næringsrige (total P> ug/l) BRAK søer (,7 m) end for AL-søerne (, m), hvilket kan være en del af forklaringen. Artsdiversiteten af undervandsplanter er lavest hos BRAK søerne, hvor størstedelen har tre-fem arter, mens Al søerne hyppigst har fem-ni arter. AD søerne er de mest diverse, hvor størstedelen af søerne har - undervandsplantearter. Dette hænger sammen med generelt lavere næringsforhold samt større grad af habitatdiversitet. Størstedelen af AL og AD søerne har en CPUE på mellem -8 kg fisk per net, mens en relativ stor andel af BRAK søerne ( %) har CPUE på mindre end kg per net., men derimod en høj andel søer med mange fisk per net ( % med -8 fisk per net) (figur. F-G). Dette afspejler den artsdifferentiering, der er mellem brakke og ferske søer, hvor den hyppigst forekommende art i brakvandssøer er den lille hundestejle ( % af søerne med fiskeundersøgelser), mens de hyppigst forekomne arter i AL og AD søer er skalle og aborre med forekomst hhv. i % og % af søerne. Andelen af rovfisk er lav i størstedelen af BRAK søerne, hvor der er foretaget fiskeundersøgelser (9 % af søerne har mindre end % rovfiskebiomasse), mens størstedelen af både AL og AD søerne har en rovfiskeandel på mellem og % biomassemæssigt. Generelt er rovfiskeandelen i AD søerne højest, hvilket tendensen også afspejler i form af højere frekvenser med stor biomasseandel af rovfisk end hos AL søerne. Dog er det blandt ferske søer kun i AL søerne, som til gengæld også har høj stikprøvestørrelse, der er registreret søer med mere end 7 % rovfiskeandel (figur. H).

55 A BRAK AL AD B BRAK AL AD Procentvis fordeling 8 8 < < < Procentvis fordeling 9 7 <,,- - - <,, <,,- - - C Total P (µg/l) D Total N (mg/l) Procentvis fordeling 7 < < < Procentvis fordeling <,,-,, <,,-,,- - - <,,-,,- - - E Klorofyl a (µg/l) F Sigtdybde (m) 7 9 Procentvis fordeling 8 <,, <,, <,, Procentvis fordeling < < < Procentvis fordeling G Undervandsplantedækket (% af søens areal) < < < Procentvis fordeling H 7 Biomasse af fisk (CPUE kg/net/nat) < < < Antal fisk (CPUE antal /net/nat) Andel af rovfisk større end cm (%) Figur.. Den procentuelle fordeling af søer inden for hver søtype i forhold til sommergennemsnittet for A: totalfosfor (Total P (μg/l)), B: totalkvælstof (Total N (mg/l)), C: Klorofyl a (μg/l), D: Sigtdybde (m), samt E: undervandsplantedækket (% af søens areal), F: Biomasse af fisk (CPUE kg/net/nat), G: antal af fisk (CPUE antal/net/nat), H: Andel af rovfisk (gedde + aborre større end cm) (%).

56 .. Udviklingstendenser i ekstensiv søerne I alt af ekstensiv søerne fra NOVANA programmet (-9/) er undersøgt fire gange eller mere i løbet af perioden -, hvilket gør det muligt at se på udviklingstendenser i disse søer det seneste årti. Ikke alle parametre er inddraget i alle undersøgelser og undersøgelsesårene er ikke altid jævnt fordelt over perioden. Seneste undersøgelse er foretaget i 7 for fem søer, 8 ( søer), 9 ( søer) og ( søer). I analysen tages der derfor ikke højde for effekten af år til år variationer i f.eks. klimatiske forhold, som kan medføre variationer i de vandkemiske parametre. De ekstensiv søer fordeler sig på fem søtyper: Brakvandssøer (BRAK), højalkaliske, dybe søer (AD) og lavvandede søer (AL) samt lavalkaliske, dybe søer (LD) og lavvandede søer (LL). Sidstnævnte to søtyper har dog kun en repræsentant. Derudover er hver sø kategoriseret i et pre-defineret totalfosfor interval på baggrund af søens sommergennemsnit for det første undersøgelsesår i perioden -. Udviklingstendensen for udvalgte vandkemiske parametre er baseret på log-lineær regression af sommergennemsnit og vægter derfor en jævn retningsbestemt ændring. Med kun fire observationer for af de søer og et signifikansniveau på % kan der derfor kun antydes udviklingstendenser for disse søer. Størstedelen af søerne er undersøgt to gange for undervandsplanter i perioden -. Forholdet mellem søens totale plantedækkede areal fra første og sidste undersøgelse er angivet i tabel.. Værdier større end angiver derfor højere plantedække i seneste undersøgelse og værdier lavere end mindre plantedække. Over % af søerne viser en signifikant ændring i mindst én af de fire nøgleparametre (totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a og sigtdybde) i perioden -, men ser man på den enkelte parameter er det kun 7 til 8 % af søerne, der udviser en signifikant stigende eller faldende tendens. Det kan være forårsaget af for få undersøgelsesår. De søer, hvori flere parametre viser signifikante ændringer er typisk også søer med seks eller flere undersøgelsesår (tabel.). Den generelle tendens i de søer, der har udvist en ændring det seneste årti er til det bedre, idet hhv. seks, otte og syv søer har udvist et fald i sommergennemsnit af totalfosfor, totalkvælstof og/eller klorofyl a, hvorimod kun hhv. to, to og én sø har vist en stigning (tabel.). I overensstemmelse hermed er sigtdybden steget i otte af de undersøgte søer, mens et fald dog er registreret i fem søer. Overordnet set har 8 søer (9 %) ændret sig i en positiv retning mens seks søer ( %) har oplevet forværring af tilstanden. Denne opgørelse er dog baseret på det grundlag at kun mindst én af nøgleparametrene har ændret sig signifikant og kan derfor kun antyde tendenser. Jo flere signifikante ændringer per sø jo større sikkerhed for tendensen. Kun ni af de søer udviser signifikante ændringer i to eller flere af nøgleparametrene og blandt disse har syv søer ændret sig til det bedre og to til en dårligere vandkemisk status. Forekomsten af undervandsplanter var højere i andet undersøgelsesår i af søerne og mindre for af søerne. Her skal dog nævnes at i otte af søerne med en højere forekomst af undervandsplanter i andet undersøgelsesår havde en dækning på % eller mindre som udgangspunkt (tabel.). Undervandsvegetationen kan variere meget fra år til år, og der kan derfor ikke udledes direkte udviklingstendenser baseret på bare to undersøgelser.

57 Det er ikke muligt at sige noget præcist om hvorvidt en søtype eller søer tilhørende en bestemt pre-defineret totalfosfor kategori har udvist færre eller flere ændringer i perioden - på basis af ovenstående analyse, da antallet af søer inden for hver kategori er relativ begrænset og varierer mellem søtyper og totalfosfor kategorier. Sammenligner man de to største grupper, ferske søer, der ligger i totalfosfor intervallet - μg P/l og - μg P/l, ser det dog ud til, at søer tilhørende sidste gruppe har udvist størst ændring i positiv retning (otte søer ud af, mod tre søer ud af ) (tabel.). Dette er i tråd med tendenserne for udviklingen i de intensivt overvågede søer. Gruppen af ferske søer i - μg P/l intervallet består dog af både dybe og lavvandede søer, men omtrent lige stor andel af disse søer har udvist ændringer i perioden.

58 Tabel.. Udviklingen i koncentrationen af totalfosfor (Total-P), totalkvælstof (Total N), alkalinitet, ph og suspenderede stoffer (Sus.stof) i overfladevand samt sigtdybde i ekstensiv søer, opdelt i søtyper: brakvandssøer (BRAK), alkaliske, dybe søer (AD), alkaliske lavvandede søer (AL), lavalkaliske, dybe søer (LD), lavvandede, lavalkaliske søer (LL), som er undersøgt fire år eller mere i perioden -. Søerne er sorteret efter totalfosfor-niveauet (sommergennemsnit (mg P/l) af første undersøgelse i søen) (Total-P-niveau). -/+, --/++, ---/+++, ----/++++ svarer til reduktion/forøgelse på henholdsvis,, og, % signifikansniveau. angiver, at der ikke har været nogen signifikant ændring. Ændringen i plantedække er angivet som forholdet mellem relativ plantedækket areal i første og anden undervandsplanteundersøgelse (RPA-forhold). Forhold over betyder øget plantedække. RPA-start angiver plantedækket (%) i første undersøgelsesår. Søer markeret med fed har to eller flere signifikante ændringer i de fire nøgle-parametre: totalfosfor, totalkvælstof, klorofyl a, sigtdybde. >> angiver, at der er kommet planter, hvor der tidligere ikke var nogen forekomst. RPA- RPAstart sø-areal Søtype Total-P- Total-P Total-N Klorofyl a Sigtdybde Alkalinitet ph Sus.stof N forhold (%) (km ) niveau KETTINGNOR -- ++,9,7, BRAK,-, NAKSKOV INDREFJORD ,,9 BRAK,-, ARUP VEJLE --,,7 BRAK,-, FERRING SØ,8, BRAK >, ULVEDYBET ++ ingen data, BRAK >, RÆVSØ +,, LD <, ÅL PRÆSTESØ ,8 7, AL <, VELLING IGELSØ - ++,,,8 AD <, DAMHUSSØEN -- 8 ingen data, AL,-, MØLLE SØ,, AD,-, BASTRUP SØ , 8, AD,-, HAMPEN SØ,,7 AD,-, RØRBÆK SØ ---,,8 AD,-, SØNDERSØ - -,7, AD,-, VIRKET SØ,8 AD,-, SANKT JØRGENSSØ ++ - ingen data, AD,-, FÅRUP SØ , 7,99 AD,-, SØBO SØ,, AD,-, HØHOLMSØ ,, AL,-, SORTEDAMSSØ ,7, AL,-, DALLUND SØ >>, AL,-, BØGEHOLM SØ,, AL,-, GURRE SØ,, AL,-, HEJREDE SØ,MARIBO 7,7 7, AL,-, TØMMERBY FJORD -,,7 AL,-, SKÆRSØ -,8 LD,-, BORUP SØ ingen data, AL,-, PEBLINGSØ ,7, AL,-, VALLENSBÆK SØ,,,7 AL,-, LANGESØ +++,8 AL,-, UDBYOVER SØ ingen data,8 AL,-, LEGIND SØ -, 8, AL,-, HVIDKILDE SØ +,9, AL,-, AL

59 Tabel. (fortsat) BROKHOLMSØ --,,8 AL,-, FILSØ --, 8,9 AL,-, BAGSVÆRD SØ ,7,,9 AL,-, RANDSFJORD -- ingen data 7, AL,-, SØNDERSØ, DORNÆS 8, 8, AL,-, LYNGBY SØ + 8,, 8,7 AL,-, EMDRUP SØ ingen data,, AL >, SNESERE SØ, TAPPERNØJE ,7 AL >, LYNGSØ >>, AL >, UGLEDIGE SØ, AL >, GJORSLEV MØLLESØ 8 ingen data, AL >, LADING SØ ingen data, AL >, LOVNS SØ ,, AL >, I alt -/--/---/ søer med lavere plantedække I alt +/++/+++/ søer med højere plantedække 7

60 Klima og afstrømning Variationer i de klimatiske forhold og afstrømning kan både direkte og indirekte influere på søernes miljøtilstand. I nedbørsrige år med stor afstrømning vil der generelt være en større tilførsel af næringsstoffer fra dyrkede og udyrkede arealer til søerne specielt af kvælstof. Vandets opholdstid vil til gengæld være kort, og derfor vil der være tendens til, at stoftilbageholdelsen i søerne i procent af tilførslen vil være relativt mindre end i et tørt år. Temperaturen påvirker direkte en række processer i søerne, og forskelle i temperaturniveauet og sæsonforløbet kan derfor være en medvirkende årsag til forskelle i den generelle miljøtilstand mellem de enkelte år. Også de øvrige klimatiske faktorer påvirker alle, i højere eller mindre grad, søernes tilstand og udvikling. Kendskab til variationer i de klimatiske forhold er således nødvendig, når resultaterne fra søovervågningen skal tolkes. Klimadata er tilvejebragt via DMI s GRID-data ( novana). Data for temperatur og vindforhold er således baseret på data fra kvadrater på x km, de såkaldte Grid værdier, mens månedsnedbøren er baseret på x km Grid. For alle parametre er Grid klippet med kystlinjen og derefter beregnet for arealet inden for kystlinjen. Det bemærkes, at de anvendte nedbørsværdier ikke er korrigeret for faktorer, som har indflydelse på de faktiske værdier. Disse faktorer er højde over terrænet, vind og wetting (vanddråber, der afsættes på regnmålerens sider, hvorfra de fordamper uden at blive registreret). Månedsdata for nedbør og potentiel fordampning anvendes i beregningen af næringsstofbalancer for intensivt undersøgte søer (kapitel.7). For datagrundlag og beregningsmetoder af ferskvandsafstrømningen henvises til Windolf m. fl., ). Her gives der en kort oversigt over de klimatiske forhold i sammenlignet med overvågningsperioden 99-9 samt normalperioden, som er defineret som årene Temperatur og global indstråling Årsmiddeltemperaturen for hele Danmark var i på 7, ºC og dermed,7 ºC lavere end normalgennemsnittet for perioden 9-99 og, ºC lavere end normalen for 99-9 (figur.). Årsmiddeltemperaturen er ikke observeret så lav siden 99. Hele otte måneder i var da også koldere end normalen for december, januar samt februar endda meget koldere (-,7 til -,9 ºC) mens juli til gengæld var en del varmere end både normalen for 9-99 samt normalen for de seneste år (figur.). Således er der i -års perioden 99- kun to år, der har været koldere end normalen for de foregående år, mens ni år har haft en lavere årsgennemsnitstemperatur end normalen for perioden 99-. Heraf ligger de syv af årene med lavere årsgennemsnitstemperatur i den første del af perioden,

61 Figur.. Årsværdier for temperatur, nedbør, ferskvandsafstrømning, vindhastighed og global indstråling for Danmark 99-. Desuden er gennemsnit for perioderne 9-99 (dog ikke for ferskvandsafstrømning og global indstråling) og 99-9 indlagt. Data fra hele Danmark. Temperatur ( C) Nedbør (mm) Afstrømning (mm) Vindhastighed (m/s) Global indstråling (W/m )

62 Figur.. Månedsværdier for temperatur, nedbør, ferskvandsafstrømning, vindhastighed og global indstråling i samt gennemsnit for perioden 9-99 og 99-9 (førstnævnte dog ikke for global indstråling og ferskvandsafstrømningen). Data fra hele Danmark. Månedstemperatur ( C) Månedsnedbør (mm) 8 Månedsafstrømning (mm) 7 Vindhastighed (m/s) Global indstråling (W/m ) Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

63 Årsmidlen for den globale indstråling var i lidt højere end normalen for de seneste år og på niveau med de varme år 7 og 8 (figur.). Generelt ses en højere global indstråling de seneste otte år, som alle har været over normalen for perioden, mens dette kun gør sig gældende for tre år i perioden 99-. I var indstrålingen især højere end normalen i april, juni, juli samt december, mens niveauet var lavt i maj og august (figur.). Vandtemperaturerne i søerne responderer på den aktuelle lufttemperatur og indstrålingsforholdet og blev i generelt set et relativt koldt år også vandtemperaturmæssigt, med mere end grad koldere overfladetemperatur i sommermånederne end normalen for perioden (figur. A). Vandtemperaturen i vintermånederne og det tidlige forår (december til og med marts) i overvågningssøerne i var lave (figur. B), hvilket også var tilfældet for lufttemperaturerne i disse måneder, bortset for marts (figur.). Mange søer var derfor isdækket i vinteren. Den globale indstråling var som normalt (figur.). År til år variationer i lufttemperaturen er udtalte i udviklingen i vandtemperaturen i søerne. Den lave gennemsnitstemperatur i overfladevandet i, som var på niveau med temperaturerne observeret i og, vurderes således at være et resultat af relativt kolde sommermåneder i de pågældende år (Lauridsen et al., ). Kun juli ligger over normalen for, mens maj og september var relativt kolde (figur. B). Figur.. A: Årsværdier for median af gennemsnitlig vandtemperatur i overfladevandet i de intensivt overvågede søer for sommerperioden i perioden 989 til. Desuden er den gennemsnitlige median for vandtemperaturen i perioden angivet. B: Månedsværdier for den gennemsnitlige vandtemperatur i de intensivt overvågede søer i, samt gennemsnittet for perioden Vandemperatur (ºC) Vandtemperatur (ºC) A B Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

64 . Nedbør I var den gennemsnitlige nedbørsmængde for hele landet på 79 mm en anelse højere end det foregående år og på niveau med normalen for 99-9 og dermed lidt mere nedbørsrigt ( mm) end normalen for perioden 9-99 (figur.). Især august måned var regnfuld i med hhv. hele og mm ( % og 89 %) højere end normalen for de seneste år og for perioden Derimod var december og januar hhv. og 8 % under normalen for 99-9 og også februar, marts og april var relativt tørre måneder (figur.). På trods af store variationer fra år til år har der været en signifikant stigende nedbør for perioden 97- (Bøgestrand et al., ). Denne tendens er altså overordnet set fortsat i.. Afstrømning Den arealspecifikke ferskvandsafstrømning er på årsbasis tæt korreleret med nedbørsmængden og var i mm og dermed på niveau med den gennemsnitlige afstrømning for perioden 99-9 (9 mm). I forhold til det foregående år var afstrømningen i 8 % højere (figur.). I januar og februar var ferskvandsafstrømningen meget mindre end gennemsnittet for 99-9, mens det omvendte gjorde sig gældende for marts og november (figur.). På årsbasis blev ferskvandsafstrømningen derfor som normalt. Afstrømningsforholdene udviser normalt, ligesom nedbøren, en stor geografisk variation, hvilket også var tilfældet i. Vest for israndslinjen i Jylland var årsafstrømningen typisk - mm, mens afstrømningen i det østlige Danmark var mindre, typisk mellem og mm, på grund af den generelt mindre nedbør i denne del af landet.. Vindforhold Den gennemsnitlige årlige vindhastighed for hele Danmark var i på, m/s og dermed mindre end gennemsnittet for perioden 9-99 (,8 m/s) samt 99-9 (, m/s) (figur.). Især først på året samt i december og juni blæste det mindre end normalt (figur.). I den øvrige del af året var vindhastigheden som normalt for perioden Vindhastigheden i fortsatte dermed den tendens, der har været i de senere år, imod mere rolige vindforhold gennemsnitligt set.

65 Referencer Bjerring, R., Johansson, L.S., Lauridsen, T.L., Søndergaard, M., Landkildehus, F., Sortkjær, L & Windolf, J. (): Søer 9. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 9 s. Faglig rapport fra DMU nr Bøgestrand, J. (Red.) (): Vandløb, NOVA. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig Rapport fra DMU nr. 7. Gonzales Sagrario, M.A., Jeppesen, E., Goma, J., Søndergaard, M., Jensen, J.P., Lauridsen, T.L. & Landkildehus, F. (): Does high nitrogen loading prevent clearwater conditions in shallow lakes at moderately high phosphorus concentrations? Freshwater Biology : 7-. Jensen, E., Brucet, S., Meerhoff, M., Nathansen, L. & Jeppesen, E (): Community structure and diel migration of zooplankton in shallow brackish lakes: role of salinity and predators. Hydrobiologia : 9. Jeppesen, E., Søndergaard, M., Kanstrup, E., Petgersen, B., Eriksen, R. B., Hammershøj, M., Mortensen, E., Jensen, J.P. & Have, A. (99): Does the impact of nutrients on the biological structure and function of brackish and freshwater lakes differ? Hydrobiologia 7-7: -. Larsen, S.E., Jensen, C. & Carstensen, J. (): Statistisk optimering af moniteringsprogrammer på miljøområdet. Eksempler fra NOVA-. 9 s. Faglig rapport fra DMU, nr.. rter/fr.pdf. Lauridsen, T.L., Jensen, J.P., Søndergård, M., Jeppesen, E., Strzelczak, A. & Sortkjær, L. (): Søer. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. s. Faglig rapport fra DMU nr.. rter/fr.pdf. Søndergaard, M., Jeppesen, E & Jensen, J.P. (999): Danske søer og deres restaurering. Danmarks Miljøundersøgelser. s. Temarapport fra DMU nr.. Søndergaard, M., Jeppesen, E., Jensen, J. P. & Amsinck, S. L. (): Water Framework Directive: ecological classification of Danish lakes. Journal of Applied Ecology : 9 Windolf J., Wiberg-Larsen, P., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Thodsen, H., Bjerring, R., Ovesen, N.B. & Kjeldgaard, A. (): Vandløb. NO- VANA. Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. XX s. Videnskabelig rapport fra Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr..

66 SØER NOVANA Rapporten giver en status for den nationale overvågning af søer i samt beskriver udviklingen siden overvågningsprogrammets start i 989 i søer for udvalgte indikatorer. Miljøtilstanden heri er generelt forbedret siden 989. Forbedringerne ses fortrinsvis i den første del af perioden og mest tydeligt i de vandkemiske indikatorer. I et udsnit af mere ekstensivt undersøgte søer (perioden -) er en bedring af tilstanden ligeledes observeret mens forværring ses i mindre omfang. ISBN: ISSN: -998

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2009 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 29 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 83 21 Rikke Bjerring Liselotte Sander Johansson Torben

Læs mere

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 11 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET

SØER 2007 NOVANA DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr AU AARHUS UNIVERSITET SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] SØER 27 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 71 29 Torben Bramming Jørgensen Jens Clausen Rikke

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer.

Søovervågningen omfatter belysning af tilstand og udvikling i fysiske, kemiske og biologiske variable i ferskvands- og brakvandssøer. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 8 Søer 8.1 Indledning Det nationale søovervågningsprogram gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amtskommunerne og Københavns

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 469 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 469 23 Jens

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 421 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 21 Faglig rapport fra DMU, nr. 421 22 Jens

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA Søer Faglig rapport fra DMU, nr. 377 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Søer 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 377 21 Jens

Læs mere

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2014 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 166 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2015 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 16 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 15 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOF- TILFØRSEL OG SØKONCENTRATIONER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 138 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:

Læs mere

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å

Varde Kommune. Videregående vurdering af de natur- og miljømæssige konsekvenser for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Varde Kommune for Karlsgårde Sø ved afskæring af vandet fra Holme Å Rekvirent Varde Kommune att. Jan Pedersen Teknik og Miljø Toften 2 6818 Årre Rådgiver Orbicon A/S Natur og Plan Jens Juuls Vej 16 8260

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger

Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske søer fosfortilførsel og opfyldelse af målsætninger VMP III, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 48 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?

BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? 30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2

7 Vandløb. 7.1 Indledning. 7.2 Baggrund og status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 7 Vandløb 7.1 Indledning Overvågningsprogrammet for vandløb gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem amterne, Københavns

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Furesø Kommune Furesø 2007-2008 Effekt af ilttilførsel Ref 840 6052 Dato 2009-05-25 Udarbejdet af INGT Kontrolleret af LISC Godkendt af OG Rambøll

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1]

VAND VAND. Vandkvalitet i søer Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] VAND Foto: Jens Møller Andersen. TEMA Vandkvalitet i søer 3 Vandkvalitet i vandløb Grundvandets kvalitet Vandforbrug Case: Vandrammedirektivet REFERENCER [1] NATUR & MILJØ 29 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER,

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?

Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere