Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie
|
|
- Sten Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift på fosforoverskud i landbruget påvirker jordens depoter af fosfor over tid. Bindingen af fosfor i jorden påvirkes af den mængde fosfor jorden påføres gennem husdyrgødning og kunstgødning og gennem den teknik der anvendes ved udbringning og timingen. I et tidligere teoretisk papir (Hansen og Hansen, undervejs), har vi analyseret landmandens profit funktion koblet til fosforsystemet i landbrugsjorden. Dette betyder, at landmanden i sin profitfunktion tager højde for input af fosfor i foder og dermed fosfor i husdyrgødning. Derudover er det depot af fosfor der er akkumuleret i jorden over tid med i velfærdsfunktionen som følge af de tabsveje der sender fosfor ud i vandmiljøet. Modellen er dynamisk da fosfordepotet i jorden kan ændres over tid, dette betyder også at der kan være et tidsspænd mellem tidspunktet for hvornår fosfor er tildelt marken og hvornår det havner i vandsystemet. Ud fra modellen fandt vi, at ved at implementere en afgift på overskudstilførsel af fosfor (det der tilføres jorden minus det planterne optager hver sæson), opnås de optimale incitamenter (first best) for landmanden i forhold til forbruget af fosfor og de initiativer der kan tages for at reducere tab ved udbringning. Dette er dog kun sandt for visse typer af produktionsformer nemlig alle på nær intensiv husdyrproduktion. Dette skyldes, at de intensive husdyrbrug producerer et fosforholdigt affaldsprodukt i form af husdyrgødning, hvilket betyder at der ikke er incitament til at reducerer i forbruget af fosfor udbragt på marken. Fosfor kan tabes til vandmiljøet via flere forskellige tabsveje. I den teoretiske model fra Hansen & Hansen er medtaget fosfor tabt ved erosion og fosfor tabt gennem overfladeafstrømning direkte ved udkørsel af gødning på marken. Hvor meget fosfor der tabes direkte ved udbringning har landmanden stor indflydelse på gennem valg af gødningstype, teknik og timing. Tabet af fosfor gennem erosion af jordpartikler fra marken kan landmanden også gøre sit til at reducere gennem f.eks. afgrødevalg, pløjeteknik og etablering af randzoner. I modellen i Hansen & Hansen er det kun initiativer gennem arealudtag (randzoner, vådområder) der er analyseret og her beror tabet på størrelsen af fosfordepotet i jorden. Gennem etablering af randzoner/vådområder kan tabet af fosfor fra marken udskydes i længere tid (lagring i jorden eller i sø/åløb). Hvorvidt dette er økonomisk efficient afhænger af størrelsen af jordens fosfordepot og hastigheden hvorved jordens depoter opbygges over tid. Modellen i Hansen & Hansen viser, at initiativer i forbindelse med reduktion af tab gennem erosion udebliver, gældende for alle typer af landbrug. Derudover er der en forskel i hvad der samfundsøkonomisk er optimalt alt efter hvor meget fosfor der er i jorden. Hvis der ikke er meget fosfor i jorden kan det være økonomisk efficient at lade en randzone udskyde tabet af fosfor til vandmiljøet frem i tid i stedet for at reducere tilførslen af fosfor. Er jorden derimod fyldt med fosfor (mættet), er det eneste efficiente initiativ at stoppe udbringningen af fosfor til landbrugsjorden. I denne empiriske artikel analyseres så den direkte effekt i landbruget ved indførelse af en afgift på fosforoverskud. Case området er Odense fjord opland (se figur 1). I datasættet dækker dette over virksomheder der tilsammen dyrker markblokke svarende til i alt marknumre. 1
2 Kilde: Miljøcenter Odense (2007). Data anvendt i modellen kommer primært fra databaserne CHR (det Centrale HusdyrbrugsRegister) og GLR (det Generelle LandbrugsRegister). Fra disse to databaser kan hentes oplysninger om den enkelte bedrift med hensyn til husdyrbesætninger og markplaner. Dertil kommer oplysninger om de forskellige behandlingsindeks med hensyn til sprøjtning og manuel ukrudtsbekæmpelse fra bekæmpelsesmiddelstatistikken (Miljøstyrelsen) og oplysninger om blandt andet kvælstofnormer og fosfornormer per afgrøde fra Vejledning om gødsknings- og harmoniforhold (Plantedirektoratet). Udover de specifikke bedriftsmæssige oplysninger og normer for forbrug af kvælstof, fosfor og pesticider mv., er der behov for oplysninger om størrelsen af fosfordepotet i hver mark. Fosfortallet er i den henseende en retvisende indikator for hvor meget fosfor der er i jorden (total fosfor) og hvor 2
3 meget der er vandopløseligt (Heckrath et al. 2009). Da der imidlertid ikke er indberetningspligt for alle husdyrbrug og plantebrug om fosfortal, men kun ifølge lovgivningen for nogle kvægbrug og ved ansøgning om f.eks. udvidelse af husdyrbrug, har det ikke været muligt at skaffe oplysninger om fosfortal gennem hverken Plantedirektoratet, Kommuner eller Videncentret for Landbrug. Fordelingen af fosfortal for hele Danmark opgøres dog hvert år ved Videncentret for Landbrug, og fordelingen for Fyn som helhed ser ud som vist i tabel 1. Tabel 1: Fordelingen af fosfortal på Fyn og i Odense Fjord opland Andel af Antal Fosfortal marker i 2003 marker i i pct. datasættet 0,0-0, ,0-1, ,0-2, ,0-3, ,0-4, ,0-5, ,0-6, ,0-7, ,0-8, , > Antal jordprøver taget 1. august 2002 til 31. juli 2003: Antal marker i alt i Odense Fjord opland: Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2003 Tabel 1 viser, at størstedelen af markerne i Odense Fjord opland har lave fosfortal og fosfortal der ligger i området hvor det dyrkningsmæssigt er optimalt (fosfortal mellem 2 og 4), jævnfør anbefalinger fra Landbrug og Fødevarer. Der er dog også en del marker hvor fosfortallene er så høje, at der ifølge de samme anbefalinger kun burde tilføres fosfor svarende til % af planteoptaget (fosfortal 4-6) eller slet ikke tilføres fosfor (fosfortal over 6). Ud fra fordelingen af fosfortal på Fyn oplyst fra Videncentret for Landbrug, har jeg lavet en simpel tilfældig fordeling af fosfortal på markerne i datasættet (Monte Carlo simulering). I første omgang er den kørt uden andre begrænsninger end at fordelingen skal svarer til fordelingen af fosfortal i tabel 1. Hvis jeg kan få mere specifikke oplysninger fra Videncentret for Landbrug, vil det være rimeligt at lave nogle begrænsninger på fordelingen af f.eks. sand og lerjorde. Hvis jeg sammenholder oplysninger fra GLR og CHR og fordelingen af fosfortal ud fra Monte Carlo kørslen, kan jeg inddele bedrifterne i datasættet i de tre typer som vi har arbejdet med i Hansen & Hansen, nemlig planteproducenter (og ekstensive bedrifter med under 250 dyreenheder), husdyrproducenter (intensive bedrifter, over 250 dyreenheder) med lave fosfortal (0 4) og husdyrproducenter (intensive bedrifter, over 250 dyreenheder) med høje fosfortal (over 4). I tabel 2 ses fordelingen i Odense fjord opland af de 3 forskellige typer bedrifter. I tabel 2 er også angivet fordelingen hvis intensive bedrifter er alle bedrifter med mere end 75 dyreenheder. Denne grænse kommer fra Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, hvor det bestemmes at alle husdyrbrug over 75 DE skal have en miljøgodkendelse. Tabel 2: Bedriftstyper i Odense Fjord opland. Ekstensive bedrifter Intensive bedrifter 3
4 Alle bedrifter uden dyr eller med dyr under 250 DE Alle fosfortal Alle bedrifter med 250 DE eller mere Fosfortal på 4 eller mindre Fosfortal over Alle bedrifter uden dyr eller med dyr Alle bedrifter med 76 DE eller mere under 76 DE Tabel 2 er simplificeret idet hver bedrift dyrker flere marklodder hver med deres fosfortal. Til illustration er der her kun givet et fosfortal per bedrift. Fordelingen af bedriftstyper kan give en indikation af hvor efficient en afgift på fosforoverskud vil være. Jo mere homogen sammensætningen af bedriftstyper er jo tættere er input-output afgiften på de optimale incitamenter. Modellen fra Hansen & Hansen viser, at sættes afgiften lig med de marginale skadesomkostninger vil de optimale incitamenter opnås for de ekstensive bedrifter og for de intensive bedrifter med meget fosfor i jorden. Derimod har de intensive bedrifter med lidt fosfor i jorden for stort et incitament til at reducere udbringningen af fosfor idet der er rigelig med kapacitet i jorden til at akkumulere mere inden risikoen for tab til vandmiljøet stiger uønsket. Endnu er den empiriske model ikke klar til at lave en kørsel, men ud fra tabel 2 indikeres det, at defineres afgiften ud fra skadesomkostningerne i vandmiljøet vil afgiften bliver samfundsøkonomisk for dyr, idet de 279 (58) bedrifter vil reducere mængden af udbragt fosfor for meget. Problemet er så, at hvis afgiften sættes lavere, vil incitamentet til at reducere fosformængden for de to andre typer bedrifter ligeledes falde, hvilket ikke er ønsket. Hvor fosforafgiften skal ligge, hvis man vil undgå en differentieret afgift, kommer jeg måske nærmere på i denne empiriske artikel. I et forsøg på at rette fokus mod kerneproblemet i landbruget, det intensive husdyrbrug, undersøger vi i artiklen Hansen & Hansen, effekten af en form for lodsepladssystem, hvor landmænd med fosforfattige jorde mod betaling kan overtage store mængder fosfor fra landbrug med fosforoverskud. Herved kan de intensive landbrug opnår en reduktion i afgiftsbetalingen. Fordelingen af bedriftstyper har i forhold til dette lodsepladssystem også stor betydning for effekten i forhold til hvor mange brug der kan aftage den producerede overskudsfosfor i området. I den empiriske artikel er det målet at undersøge hvor meget af fosforoverskuddet der kan fordeles ud på andre marker og eventuelt i hvor lang tid en sådan ordning kan fungere inden alle marker er fyldt med fosfor til et acceptabelt niveau hvor der ikke tabes store mængder fra marken (f.eks. alle har fosfortal under 5). I denne artikel er det desuden formålet at analysere hvad der sker hvis reguleringen af fosfor baseres på fosforindekset i stedet for på input og output. Regulering efter fosforindekset er i tråd med det der lægges op til i en rapport fra husdyrreguleringsudvalget der udkom i juni. Udvalget lægger op til, at der skal indføres normer for udbringning af fosfor eller forbud mod udbringning på markerne fastlagt efter jordens sårbarhed og robusthed. Der lægges op til, at der skal ske en kortlægning af markernes fosfortabs risiko på markblokniveau fordelt på flere tabsveje (Miljøstyrelsen 2011) hvilket lyder som en kortlægning af landbrugsarealet efter fosforindekset. En afgift der er gjort afhængig af fosforindekset lader det være op til den enkelte landmand hvordan han vil reducere i fosfortabsrisikoen. Det kan være ved reduceres fosforudbringning, etablering af randzoner eller ændret dyrknings- og pløjeteknik. Fordelen ved at anvende fosfortallet, er at der tages hensyn til den enkelte jord og dennes beliggenhed. det vil sige, jorde der er ligger fladt med lang afstand til nærmeste vandmiljø vil have lave fosfortal mens marker med hældning lige ned til en sø eller å vil have højere fosfortal. Dermed tages både beliggenhed og produktion med ind i afgiften. 4
5 Litteratur Hansen, L. B. & Hansen, L. G. (undervejs): Regulating non-point emissions of phosphorus from the agricultural sector. Heckrath, G., Andersen, H. E., Rubæk, G., Kronvang, B., Kjærgaard, C. & C. C. Hoffmann (2009): Et web-baseret P-indeks som miljøplanlægningsredskab: del 1. Vand og Jord, 16. årgang nr. 2, juni 2009, pp Miljøcenter Odense (2007). Odense pilot River Basin. demonstrationsprojekt for vandplanlægning i Odense Fjord-oplandet. Vandrammedirektivets artikel 13. Miljøministeriet Miljøcenter Odense, pp Miljøstyrelsen 2011: Anbefalinger fra husdyrreguleringsudvalget. Sekretariatet for Husdyrreguleringsudvalget, Miljøstyrelsen, juni J. nr
0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereConTerra Fosforoverskud i søoplande
Fosforoverskud i søoplande Opgørelse af fosforoverskud Opgørelse af fosfortab (Wikivejledning) 1 Natur og Miljø 2013 Baggrund for værktøjet På linje med arealvurderinger mht. tab af kvælstof til overflade
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereNy husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler
Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune
17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereIndledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereHans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion
Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Nabohøring om ændring af husdyrproduktion Der bliver foretaget nabohøring i sagen om Deres ansøgning om
Læs mereNy husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 3 Offentligt Ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 12. januar 2017 Indhold Formål og baggrund Ny generel husdyrarealregulering
Læs mereFremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereVURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereHøring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.
Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereSPRØJTEMIDDEL REDUKTION
SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion
Læs mereKAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING
KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger
Læs mereFosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner
Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereArealkortlægning og forureningstrusler
M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereMILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus
MILJØ &GØDSKNING JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING & S TA T O G L A N D B R U G Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 DEN
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereFremtidens regulering af arealer og staldanlæg
Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering
Læs mereAnmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august.
Notat Erhverv Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer Den 25. august 2008 I medfør af husdyrgodkendelseslovens 17, stk. 3 er der fastsat regler om anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer.
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereNotat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug
Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:
Læs mereJordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune
Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mere13. september 2011 IW. Fosforkredsløbet
13. september 2011 IW Fosforkredsløbet Fakta om fosfor - Planter har brug for fosfor for at vokse og fosfor er derfor nødvendig for fødevareproduktion - Fosfor er uerstattelig og en ikke-fornybar ressource
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereLovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører, plantedækkekrav, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.
Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 L 147 Bilag 8 Offentligt 25. februar 2019 j.nr. 18-0162-000023 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at L 147 - forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereNy husdyrregulering - perspektiver og fristelser
Ny husdyrregulering - perspektiver og fristelser Natur- og Miljøkonferencen 19. maj 2015 Hovedlinjer i en ny husdyrregulering Husdyr-anlægsregulering Fra antal dyr til stipladser Flere basisafgørelser
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22.august 2016
Ændret husdyrregulering: Indførsel af loft for tildeling af fosfor og effekt på omfordeling af husdyrgødning og fosforbalancer belyst gennem scenarieberegninger Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø
Læs mereLandbrugsaftalen, punkt for punkt
Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereNotat. Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerne
Notat Erhverv J.nr. Ref. Den 15. december 2009 I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer normalt betyder, at projektets påvirkning ligger under
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereVurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet
NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev
Læs mere