Den gode landmands driftsøkonomiske styring
|
|
- Karla Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Svineproducentens dag 2015 Syddansk Svinerådgivning Morten Jakobsen Institut for Økonomi Lidt om mig Lektor ved Århus Universitet Forsker og underviser i økonomistyring Oprindeligt uddannet landmand 1
2 Hvad kan I forvente Mit arbejde er baseret på kvalitative studier. Det vil sige interviews med landmænd, bankrådgivere og økonomikonsulenter. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke har talt med alle landmænd, og derfor ikke kan udtale mig med statistisk sikkerhed omkring alle landmænd. Så det jeg vil og kan sige noget om er det mønster jeg ser træde frem på baggrund af denne række interviews/samtaler med de involverede personer. Mine hovedpointer Landmænd er generelt fagligt dygtige, engagerede og yderst ihærdige. Desværre synes landmanden at have svært ved at frigøre sig fra en produktionslogik og påtage sig en driftsøkonomisk logik. Det ser ud som om, at han bliver hængende i en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til! Dette bliver især problematisk i forbindelse med større investeringer, hvor det fremtidige økonomiske mulighedsrum i høj grad defineres. Jeg tror, at fremtidens landmand bliver ham, der på én eller anden måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 2
3 Dagsorden Hvad er den gode landmand? Hvad er driftsøkonomisk logik? Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Spørgsmål og diskussion Hvad er den gode landmand? 3
4 Lidt om udtrykket: den gode landmand Udtrykket har jeg lånt af en engelsk sociolog (Burton), der lavede et stort studie af beslutningsprocesser blandt landmænd i Marston Vale, Bedford, England. Her undersøger han, hvordan landmændenes selvforståelse omkring, hvad, det vil sige at være den gode landmand, kommer til at stå i vejen for en forbedring af landmændenes økonomiske præstationer. Jeg vil argumentere for, at danske landmænd har en lignende udfordring omkring deres forståelse for, hvad der er den gode landmand. Den gode landmand i en dansk sammenhæng Vi har altid fokuseret på størrelsen: Herregårdene var dem vi oprindeligt kiggede på Senere sognenes store gårde Vi har en blind tro på stordriftsfordele: Større traktor Større staldanlæg Og vi har tidligt haft systematisk fokus på ydelser: Kontrolforeninger fra 1894 E-kontrol 4
5 Fysisk vækst har været i fokus Man har fokuseret på øget effektivitet, dvs. Produceret mængde pr. ha, årsko, årsso, osv., og man har satset på at ekspandere. Den gode landmand er ham, der har høje udbytter og den største bedrift, og det er dermed ham, der nyder den største sociale anseelse! Dette er hvad jeg refererer til som værende en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til. Problemet med den gode landmand Den gode landmand synes ikke altid at være ham, der tjener flest penge! For eksempel har beregninger fra VFL flere gange vist, at de store mælkeproducenter tjener mindre end små mælkeproducenter. Jeg tror, at det samme mønster vil kunne genfindes blandt svineproducenter For store kapacitetsomkostninger For store finansieringsomkostninger fordi udvidelser reelt ikke har være økonomisk rentable men jeg ved det ikke. 5
6 Hvad er driftsøkonomisk logik? GRænseOMKostning GRænseOMSætning En forsimplet og virkelighedsfjern illustration af driftsøkonomisk logik. Fysisk vækst er ikke altid det samme som økonomisk vækst Landbrugserhvervet synes at have glemt loven om det aftagende merudbytte Loven siger i bund og grund, at træerne ikke pr. automatik gror ind i himlen. Men at vi må forvente, at det ekstra udbytte på et tidspunkt ikke længere kan dække de ekstra omkostninger. Men det er heller ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre at løfte himlen. Det gør vi hele tiden: Avlsfremgang, sygdomsforebyggelse, nye teknologier. Men hvis vi vil sikre, at vores beslutninger er økonomisk holdbare, så kræver det et blik for de dynamikker, der er i spil, ved hjælp af duelige ledelsespraksisser, der tilsikrer økonomisk vækst. 6
7 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 7
8 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 8
9 Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller kr Resultat af primær drift a) Driftsresultat ( ) ( ) Årets resultat før skat ( ) ( ) Landbrugsaktiver Forpagtede værdier b) Egenkapital % Landbrugsaktivernes forrentning 4,441 4,440 4,695 3,053 2,608 1,197 3,303 Egenkapitalens forrentning 3,547 4,365 4,810 0,888-3,001-4,338 2,181 5-årig statsobligation c) 4,300 3,400 3,800 4,300 4,300 3,600 2,900 9
10 Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Kommunikation Landmændene præsenterer sig selv og virksomheden via produktionsform og produktionsomfang. Andre virksomhedsledere præsenterer sig selv og virksomheden i økonomiske termer: omsætning, overskud, osv. Landmanden viser gerne sin bedrift frem, men taler helst ikke om økonomiske resultater. Hvis man mener, at det vi som mennesker taler om, er det der interesserer os og som vi føler os trygge ved, så indikerer det, at landmandens fokus er på produktionen. 10
11 Fakta Landmændende har et betydeligt batteri af ikke-finansielle nøgletal. Feks. E-kontrol, ydelseskontrol og Kvægnøglen. Disse batterier indeholder også et dækningsbidragsmål, men ikke et blik for kapacitetsomkostningsmæssige dynamikker. Bankerne oplever en manglende forankring mellem budgetter og produktionen. Landmænd giver udtryk for, at kassekreditten er centralt finansielt styringsværktøj. Samlet indikerer det, at landmændene primært bruger ikkefinansielle nøgletal til at maksimere deres produktion. Og at der mangler anvendelig tal til synliggørelse af muligheder for optimering af det økonomiske resultat. Muligheder Udvidelse og ekspansion eneste formulerede mulighed. Alternative forretningsmodeller ses ikke som værende muligheder. Ingen driftsøkonomisk offeromkostningsbevidsthed, hvorfor forrentning af investeringsprojekter ikke holdes op i mod alternativer, f.eks. en markedsrente, der matcher investeringens risikoprofil. 11
12 Værdier Selvforståelse og social forankring i det at være landmand. Meget engageret og interesseret i det landbrugsfaglige. Enorm styrke at være så engageret. Man det kan også være en svaghed, primært i relation til opkøb af ejendomme og udvidelser, hvor mere bløde argumenter kan komme til at overtrumfe en trist økonomisk kalkule. Og det kan være en svaghed når de økonomiske problemer tårner sig op landmanden accepterer for stort pres fra pengeinstitut for længe. Landmandens virkelighedsbillede Min analyse tyder på, at landmanden har en meget stærk værdidimension, som sammen med en faktadimension, ret entydigt sætter en produktionslogisk dagsorden. Landmanden bliver produktionschef i sin egen virksomhed. Produktionslogikken lukker sig om sig selv, og lader kun vanskeligt nye muligheder komme til orde. Men hvem sætter så den driftsøkonomiske dagsorden? 12
13 Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Et opgør med den gamle gode landmand Den gode landmand risikerer at blive produktionschef i sin egen virksomhed Produktionschefer kommer ofte til at tage beslutninger, der ligger ud over, hvad der er økonomisk fornuftigt Fremtidens gode landmand må derfor sikre, at alle beslutninger i virksomheden er baseret på driftsøkonomisk logik. 13
14 Hvis ikke I gør det, så gør andre det for jer Bankfolkene fortæller mig, at de er bagstoppere på mange uøkonomiske investeringer. Banken er den eneste, der kan stoppe en landmand fra at købe mere jord! Er det rigtigt så er det først og fremmest uprofessionelt. Men det betyder også, at det er banken, der dybest set sætter den driftsøkonomiske dagsorden. Det giver dem en relativ stor magt i forhold til at definere jeres fremtidige vækststrategi og det bevarer landbrugets sårbarhed overfor liberal kreditgivning. Landmanden som produktionschef Alternativt kan man overveje andre ejerformer i landbruget. Det vil sige at man outsourcer kapitalen. Disse ejerformer, kan tillade landmanden at forblive produktionschef. Her tænker jeg på f.eks. pensionskasser som ejere af landbrug, der drives af landmænd. Problemet er, at det ikke vil fjerne kravet om økonomisk rentabilitet. Landmanden vil stadig, og måske i endnu højere grad, blive mødt med et krav om rentabilitet 14
15 Fremtidens gode landmand Ønsker I fortsat selvejet som bærende institution indenfor landbruget. Så kræver det efter min bedste overbevisning et opgør med produktionslogikken og en bevægelse i retning af en driftsøkonomisk logik som jeg tidligere har defineret den Det bliver ikke noget problem at finde beslutningsstøtteværktøjer, der kan understøtte dette. Udfordringer i forhold til at konstruere fremtidens gode landmand På baggrund af min analyser består den store udfordring i at gøre op med den stærke værdidimension som mange landmænd besidder. Høj produktion og et stort kapacitetsapparat er ikke målet En rentabel forretning er målet En afbalanceret produktion i forhold til et afpasset kapacitetsapparat er nogle af de midler, der kan skabe en rentabel forretning. Jeg tror, at fremtidens gode landmand bliver ham, der på sin måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 15
16 Hvordan? Det har jeg ikke noget entydigt svar på. Men, hvis jeg har ret i, at en del af den økonomiske problemstilling i landbruget bunder i sociale normer for den gode landmand værdidimensionen Så vil et første skridt være, at begynde at tale om, hvad man tjener og hvordan man gør det. Der skal skabes en driftsøkonomisk bevidsthed Dernæst at begynde at overveje, de økonomiske sammenhænge, der findes i egen virksomhed. Hvad er de konkrete muligheder for økonomisk vækst? Den driftsøkonomiske logik begynder i landmanden og skal konstrueres af landmanden Spørgsmål og diskussion 16
Den gode landmands driftsøkonomiske styring
Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Økonomimødet 10. Marts 2016 Østdansk Landboforening Morten Jakobsen Institut for Virksomhedsledelse E-mail: mja@mgmt.au.dk Lidt om mig Lektor ved
Læs mereSVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG
SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG Svineproduktion 760 årssøer Produktionsdata: Resultater og prognoser Regnskab 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha. 210 215 220 Antal årssøer
Læs mereTJEN PENGE TRODS STOR GÆLD
TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs merePrognose for landbrugets økonomiske resultater September 2010
Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 Sammendrag I perioden 2010 til 2012 ventes en kraftig og tiltrængt forbedring af landbrugets driftsresultater i forhold til 2009,
Læs merePå en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte kr. Resultat af primær drift kr.
119 13. Regnskabsanalyse Opgave 13.1. Regnskabsanalyse I (rentabilitet) På en kvægejendom foreligger der følgende resultater for et regnskabsår: Afkoblet støtte 230.000 kr. Resultat af primær drift 450.000
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereLandbruget om 10 år. Ved Nørresundby Bank. Kristian Skov d. 17. juni 2014
Landbruget om 10 år Ved Nørresundby Bank Kristian Skov d. 17. juni 2014 Hvordan ser landbruget ud i 2050? Ifølge bogen 2050 Der bli r et yndigt land Hvordan ser landmanden ud i 2050? - Kompetencer, ejerformer
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs merev/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA
Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereSkab råderum ved investering
Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereVærditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL
Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Møde med bank, realkredit eller investorer Have din egen dagsorden Være klædt på - vær
Læs mereDansk Farm Management
Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord
Læs mereÅrets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends
Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).
Læs mereNy landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?
Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereÅrsmøde 1. marts 2012
Årsmøde 1. marts 2012 Velkomst - Knud Aage Hansen Aktuel økonomi i landbruget Søren Olsen Hvad er den rigtige jordpris Søren Olsen Landbrugets aktuelle og fremtidige finansiering Søren Olsen Nykredits
Læs mereForpagtning udvikling og økonomisk potentiale
Forpagtning udvikling og økonomisk potentiale Efterårskonference 13. november 2017 Forsker Jakob Vesterlund Olsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs merev/ Statsaut. revisor Morten Ovesen
v/ Statsaut. revisor Morten Ovesen Tlf.: 96 23 54 00 Økonomi styres af den som tager beslutning med virkning for økonomien. - det er ikke ægtefællen! - det er ikke bogholderen! - det er ikke revisoren!
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereDansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009
Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereVejledende løsning til Erhvervsøkonomi vinter 2009 Side 1 af 7. Opgave 1
Side 1 af 7 Opgave 1 Af virksomhedens årsregnskaber ses umiddelbart: Nettoomsætningen stiger fra 2006 til 2008 med 21% Resultatet af den primære drift stiger fra 2006 til 2008 med 88% Årets resultat stiger
Læs mereVelkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1
Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereFarm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar
Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereØkonomiaften Palle Høj, direktør, , Aulum den 7. marts 2018
Økonomiaften Palle Høj, direktør, 20249998, pah@sagro.dk Aulum den 7. marts 2018 Agenda verden ifølge Fruergaard 1. Den økonomiske situation 2. De store udfordringer: Generationsskifte og salg 3. Samarbejde
Læs mereDRIFTSØKONOMI OG RISIKOSTYRING. Torsten Gruhn, Afdelingschef Erhvervsøkonomi 22. nov. 2018
DRIFTSØKONOMI OG RISIKOSTYRING Torsten Gruhn, Afdelingschef Erhvervsøkonomi 22. nov. 2018 EMNER Status på anvendelsen af risikostyring som ledelsesværktøj De økonomiske resultater Behovet for risikostyring
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereFormålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen.
Konklusion Repræsentanter for banker og realkredit var meget positive over for Risikohjulet, og de ønskede, at regnskab, budget, dynamisk strategi og Risikohjulet blev knyttet tættere sammen i forbindelse
Læs mereØkonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug
Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan
Læs mereLandbrugets fremtidsmuligheder
Landbrugets fremtidsmuligheder Efterårskonference: Landbruget på katastrofekurs? Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab den 17. november 2015 Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og
Læs mereHelhedsorienteret Risikostyring
Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user
Læs mereRegnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen
Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation
Læs mereErfagruppen som motivator. Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer
Erfagruppen som motivator Af Lau Lindholm Christiansen og Louise Helmer Dagsorden Hvad er en erfagruppe? Hvorfor være i en gruppe? Hvad kræves? Den gode gruppe! Hvordan får du det fulde udbytte? Hvad er
Læs mereØkonomiNyt nr. 7-2008
ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den
Læs mereKvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD
Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal
Læs mereINVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereOrienteringsmøde 24. januar 2017
Orienteringsmøde 24. januar 2017 Driftsøkonom Ole Maagaard Pedersen Historiske fremstillingspriser, mælkeproduktion Likviditet, hvad oplever vi vedrørende bankerne? Finansiering herunder bidragssatser
Læs mereEr krisen i landbruget slut?
22-01-2014 1 Er krisen i landbruget slut? VfL Plantekongressen, den 14. januar 2014 Områdedirektør Arne Jørgensen, Sydbank Landbrug 22-01-2014 2 Er krisen i landbruget slut? Ja (?) Nej (?) 22-01-2014 3
Læs mereTYPEOPGAVE i ERHVERVSØKONOMI
TYPEOPGAVE i ERHVERVSØKONOMI 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 25% Opgave
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereGuide: Skift bank og spar op mod 40.000
Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg
Læs mereKvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereDER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER
ØKONOMISK STORMØDE FOR SVINEPRODUCENTER VARM EFTERÅRSSTEMNING I SVINEPRODUKTIONEN? 2. November 2016 DER SÆTTES FOKUS PÅ DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE ØKONOMISKE SITUATION FOR SVINEPRODUCENTER. Onsdag, den
Læs mereDisse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.
NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal
Læs mereBunden forudsætning i Investering
Bunden forudsætning i Investering af Trine Kornum Christiansen april 2009 1 Trine Kornum Christiansen Indholdsfortegnelse 1 Opgave 1...3 1.1 Rentabilitet...3 1.1.1 Afkastningsgrad...3 1.1.2 Aktivernes
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereSkriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi
Skriftlig eksamen i Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 4 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave 1 30%
Læs mereStrategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret
Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereKarsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Landscentret, Udvikling Salg & Marketing I samarbejde med Aspecto 2009. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
HELHEDSORIENTERET RISIKOSTYRING Den kvantitative tilfredshedsanalyse Rapportering af resultaterne fra et del-projekt støttet under Promilleafgiftsfonden 2009 nr. 38 vedr. Helhedsorienteret Risikostyring
Læs merev/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen
Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold
Læs mereÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2018
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER Februar 2018 Svineproducenternes økonomiske resultater 2017 Regnskabsresultater 2017 - Resultat og Likviditet - Balance og Soliditet - Dækningsbidrag og indtjening Forventninger
Læs mereØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Læs mereDe bedste dage i mit liv var da mine to
De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereSvineproducenternes økonomiske resultater 2014
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereBliv den bedste i klassen - strategi for gården
Bliv den bedste i klassen - strategi for gården Økologikongres den 29. november 2017 Velkomst Præsentation William S. Andersen Solvejg Horst Petersen Kirsten Rasmussen Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling
Læs mereFORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer
FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer
Læs mereStørrelsesøkonomi deleøkonomi Markbrug og maskiner. Økonomikonference SAGRO
Størrelsesøkonomi deleøkonomi Markbrug og maskiner Økonomikonference SAGRO Flemming Hedegaard, Direktør Emner til dagen Maskinøkonomi Overblik over dine egne tal Investeringsplan Størrelsesøkonomi Deleøkonomi
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereDerfor er forskellen så stor
Derfor er forskellen så stor v/chefkonsulent Susanne Clausen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget
Læs mereKVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?
KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?
Læs mereVÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen
VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs mereÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER. Februar 2019
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER Februar 2019 Svineproducenternes økonomiske resultater 2018 Regnskabsresultater 2018 - Resultat og Likviditet - Balance og Soliditet - Dækningsbidrag og indtjening Forventninger
Læs mereNy landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen
Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra
Læs mereHvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012
Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor
Læs mereMENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD
Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner
Læs mereJordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen
Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på
Læs mereSådan forbedrer vi konkurrenceevnen
Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning
AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel
Læs mereSkriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi
Skriftlig eksamen i faget Erhvervsøkonomi 4 timers skriftlig prøve Dette opgavesæt består af 5 delopgaver, der indgår i bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse med følgende omtrentlige vægte: Opgave
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereRisikostyring på svinebedrifter
Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål
Læs mereVelkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder
Velkommen til en rådgivningsvirksomhed for landbrug og andre virksomheder NYETABLERET - med succes! FORÅRSKONFERENCE 2014 v. virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Hvem er Heden & Fjorden? Rådgivningscenter
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereMarkant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereStrategisk ledelse i skrumpende markeder
Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske
Læs mere