Velfærdsteknologi og innovative eksperimenterende læringsrum set i et sundhedsfremme- og bæredygtighedsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsteknologi og innovative eksperimenterende læringsrum set i et sundhedsfremme- og bæredygtighedsperspektiv"

Transkript

1 Velfærdsteknologi og innovative eksperimenterende læringsrum set i et sundhedsfremme- og bæredygtighedsperspektiv Helle Storm, Lektor, Ernæring og Sundhedsuddannelsen, University College Sjælland og Helle Hillers, Lektor, Ernæring og Sundhedsuddannelsen, University College Sjælland 1 Kontekst Udgangspunktet for alle delprojekter under VIOL-projektet på uddannelsen til ernæring og sundhed har været at omlægge særlig udvalgte undervisningsforløb med henblik på at forandre, forbedre og videreudvikle nogle konkrete moduler, der kan bidrage til de studerendes læring og kompetenceudvikling. Konkret er der på uddannelsen arbejdet med at styrke de studerendes kompetencer til at arbejde med professionsrelevante velfærdsteknologiske løsninger og til kritisk analytisk at forholde sig til barrierer og etiske udfordringer i den forbindelse. De velfærdsteknologiske løsninger knytter sig bl.a. til fødevare- og serviceproduktion, fødevaresikkerhed og -kontrol. Derudover arbejder de studerende med digital teknologi i relation til ledelses- samt interne og eksterne kommunikationsopgaver. Endvidere indgår velfærdsteknologiske løsninger i relation til forebyggelse og sundhedsfremme, herunder selvmonitorering og telesundhed, i undervisningen. I denne casebeskrivelse trækker vi på erfaringerne fra deltagelse i et forsknings-, udviklingsprojekt, hvor genstandsfeltet har været innovative og eksperimentelle læringsrum med udgangspunkt i en teoretisk kontekst med empiriske afsæt i studenterinitierede, offentlige konferencer, der afholdes af studerende på studieretningen Ledelse, fødevarer og service (LFS) på modul 10 (5. semester). Som involveret i processen skriver vi dels som en del af det tværfaglige undervisningsteam, der har rammesat og udviklet konceptet 2, og dels som deltagere i forsknings- og udviklingsprojektet under VIOL 3, hvor vi har haft særlig fokus på de studerendes, underviseres og forskers evaluering heraf. Modulet rammesættes af temaet: Ledelse, kvalitetssikring og økonomi, hvor selvledelse og selvudvikling og relationelle kompetencer er væsentlige dimensioner i arbejdet med modulets læringsmål i sammenhæng med velfærdsteknologi. Underviserteam og uddannelsesleder valgte derfor, at netop i dette modul var det relevant med et eksperimenterende og 1 For kontakt til forfattere: Helle S., Helle H., 2 Det tværfaglige underviserteam har bestået af: cand. brom Anette Kamuk; Fødevaresikkerhed og risikovurdering, cand. Pæd. Jesper Danhøj; Organisation og ledelse, cand. techn. Soc. Helle Hillers; Miljø- og miljøregulering og cand.mag. Helle Storm; Strategisk kommunikation, UCSJ, Ernæring og Sundhed, Ankerhus. 3 I forsknings- og udviklingsprojektet indgår lektor ph.d., Finn Sommer, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet, cand.mag. Helle Storm og cand. techn. Soc. Helle Hillers, UCSJ, Ernæring og Sundhed, Ankerhus. 1

2 studenterinvolverende studieforløb: Ledelses- og managementopgaver, der knytter sig til produktudvikling, fødevaresikkerhed og -kontrol samt serviceydelser i privat og offentlig regi, indgår i en tæt sammenhæng med strategisk kommunikation og social interaktion og deraf udsprang ideen med en konference som eksperimenterende læringsrum. Teoretisk afsæt De indledende antagelser om konferencen har haft flere teoretiske afsæt. Primært er den inspireret af UNESCO s definition og læringsdesign for Uddannelse for Bæredygtig udvikling. (Madsen, 2013; Wals et al, 2009; Wals, 2012). I læringsdesignet peges på fire dimensioner, der bør indtænkes i et lærings- og innovationsdesign: 1. Den integrative dimension, der bl.a. fremhæver koblingen af lokale, regionale og globale hensyn samt koblingen af miljø, økonomi og sociokulturelle perspektiver. 2. Den kritiske dimension, som bl.a. er en spørgende tilgang til mønstre, rutiner og økonomisk vækst. 3. En transformativ dimension med bl.a. fokus på empowerment og deltager ressourcer, der understøtter en reflekteret tilgang til bæredygtige livsstile og værdier samt 4. En kontekstuel dimension, hvor bæredygtig udvikling behøver en rekonstruktion i forhold til de faktiske forhold, steder og mennesker. (jf. også Wals, 2012, s. 11) Disse fire dimensioner kan yderligere operationaliseres gennem teorier om aktionsforskning (Aagaard Nielsen et al, 2006), der kombinerer deltagelse, forskning og praksisudvikling med en fremtidsforestilling. Tillige gennem teorier om organisatorisk forandring (Agyris, 1999), praksisfælleskaber og læring (Lave & Wenger, 2003; Wenger, 2004), som fokuserer på de muligheder, der ligger i at indtænke kontekst og deltagelse i de studerendes læring. Endelig bidrager teorier om social innovation med et særligt blik på metoder, der er med til at styrke de studerendes foretagsomhed og selvstændige handlekompetencer (Kirketerp, 2009; Engelstrøm, 2007). Kernen i disse tilgange er, at de fokuserer på, at læring ikke alene er et personligt anliggende, men er en vigtig dimension i kulturelt formede, situerede og materialiserede praksisser (Illeris, 2013; Matthiesen, Møller & Nielsen, 2014; Staunæs, 2014). Dette iværksættes ved, at de studerende ideudvikler, afholder og evaluerer en offentlig konference ud fra arbejdstitlen: Fødevaresikkerhed, bæredygtighed, ledelse og velfærdsteknologi. Formål Formålet med den omlagte undervisning har været at styrke de studerendes kompetencer til at indgå i en netværksstyret organisation inden for bl.a. fødevare- og serviceområdet og at arbejde med sammensatte projektledelses- og kommunikationsopgaver samt velfærdsteknologiske løsninger. De eksperimenterende læringsrum har derudover det overordnede formål at give de studerende mulighed for at inddrage erfaringer og problemstillinger fra deres praktikforløb på modul 9 og kvalificere de studerende yderligere til innovationsarbejdet på modul 11 såvel som praktikforløbet på modul 12. Intentionen med konferencen på modul 10 er dermed at identificere relevante problematikker også baseret på egen praksis og styrke de studerendes interne og eksterne netværk og samarbejder. 2

3 Endvidere har formålet været at give de studerende mulighed for at synliggøre egen faglighed og profession såvel internt og eksternt. Synliggørelsen sker internt på studiet og i UCSJ ved at invitere undervisere og medstuderende fra andre moduler med til konferencen og eksternt ved at invitere udvalgte faggrupper og interessenter, lokalsamfund, og NGO er samt deres netværk. 4 De studerendes kontakt med fagfolk og professionelle, ministerier og forskningsinstitutioner i forbindelse med bidrag til oplæg til selve konferencen kan yderligere bidrage til at skabe samarbejder også på længere sigt. Mere konkret var målet at sikre et outcome, hvor: Den studerende har viden om begrebet velfærdsteknologi, diskursivt, teoretisk og i praksis af relevans for ledelse, fødevaresikkerhed, miljø og velfærdsteknologi. ledelse, organisation og velfærdsteknologi. ledelses-, fødevarer og servicebegreber og problemstillinger i relation til anvendelse af velfærdsteknologier til fx vurdering af mikrobiologiske sundhedsrisici, fødevarekemi og til formidling og strategisk dokumentation. Den studerende kan diskutere problemstillinger, muligheder og dilemmaer samt prioriteringer inden for ledelse, fødevarer og service samt etiske, faglige og tværprofessionelle perspektiver i forbindelse med velfærdsteknologi, sundhedsfremme, CSR og bæredygtighed. anvende, begrunde, vurdere og valildere udvalgte digitale e-værkstøjer. kan diskutere og kritisk reflektere over forskellige arbejdsprocesser og organisationer i forbindelse med afholdelse af en konference. Den studerende har kompetence til at foretage metodiske refleksioner og resultatvurderinger i forbindelse med datagenerering fremkommet v.h.a. fx digital evaluering og besøg på egen genereret hjemmeside. at formidle, begrunde og vejlede gennem brug af udvalgte sociale medier med sigte på forebyggelse, sundhedsfremme, virksomheders sociale ansvar (CSR) og bæredygtig udvikling. at vurdere kemiske stoffers indhold i specifikke fødevarer i relation til såvel gældende lovgivning som til den specifikke fødevareproduktion. Fig. 1: Specifikke læringsmål relateret til den omlagte undervisning på modul 10, Ledelse, Fødevarer og Service Innovation af konferencekoncept 4 Fx inviterede interessegruppen Noah specifikke deltagere med til konferencen Fødevarernes karneval, der blev afholdt i efteråret

4 Ideen til konferencekonceptet blev udviklet af underviserteamet på baggrund af de studerendes gentagne ønsker om at kunne brande sig i forhold til deres faglige profil og arbejde med at udvikle egne ledelses- og samarbejdskompetencer. 5 I forlængelse af modulets overordnede tematiske ramme: Ledelse, kvalitetssikring og økonomi har underviserteamet derfor valgt at konkretisere den tematiske ramme og arbejde hen mod en studenterdreven offentlig konference ud fra fire rammesættende greb: Det første greb er, at de studerende fra gang til gang konkretiserer arbejdstitlen til en specifik konferencetitel. Antagelsen er, at det giver de studerende mulighed for at arbejde innovativt og normativt med deres profession og at det giver eksempler på, hvordan studieretningen bidrager til noget, der rækker ud over uddannelsen og som har såvel samfundsmæssig som professionel relevans. Den bagvedliggende præmis er således, at konferencekonceptet skal tage afsæt i de studerendes engagement i aktuelle udfordringer og problemstillinger bl.a. med baggrund i deres praktikerfaringer, der kan medvirke til at forbedre og forny praksis. Det andet greb er, at de studerende skal fungere som én samlet projektorganisation, idet de studerende som hold skal arbejde mod fælles mål og udvikle den fælles konference med workshops. Det tredje greb er, at de studerende får udpeget en intern samarbejdspartner, nemlig modul 4, som arbejder med samme genstandsfelt, og som både indgår i konferencen som primær målgruppe, og er involveret i konferencen i form af levering af et fagligt produkt, som er en egen udviklet video/fotostory relateret til den aktuelle konferences hovedtitel. Det fjerde greb er, at de studerende forholder sig undersøgende, reflekterende og teoretisk afprøvende til egen og holdets praksis. Refleksioner over egen praksis sker gennem den efterfølgende modulopgave, der er en del af modulets formelle krav. Derfor udgør de identitetsmæssige, relationelle og professionsfaglige refleksionsspørgsmål, som de studerende løbende stiller under konferenceforløbet og efterfølgende i modulopgaven et vigtigt læringspotentiale i forhold til de udfordringer, de studerende møder undervejs i processen. Identitetsmæssige spørgsmål: Hvad sker der, når jeg samarbejder med andre medstuderende mod et fælles mål? Hvordan kan jeg bidrage til at analysere og dokumentere det, der sker? Hvordan arbejder jeg under tidspres? Hvordan oplever jeg det at kontakte eksterne som oplægsholdere og sponsorer? Hvordan har jeg det, når jeg skal træffe ubehagelige beslutninger? Når jeg fx skal bede medstuderende om at ændre form? Relationelle spørgsmål: Hvilke ressourcer har vi på holdet, vi kan inddrage? Hvad betyder den konkrete organisering og ledelsesfordeling for resultater og processen? Hvad betyder de konkrete rammer og 5 På modul 7 (det første modul på studieretningen) afholdes et fremtidsværksted med de studerende, hvor de forholder sig til deres studiemiljø og deres faglige profil, såvel på individ-, institutions- som på professionsniveau. Her understreger de studerende, at de ønsker at tydeliggøre deres faglige profil både internt på studiet og for omverdenen. 4

5 forhold i uddannelsen for, hvordan konferencen lykkes, og hvilke barrierer, der viser sig undervejs? Professionsfaglige spørgsmål: Hvilke forandringer og forbedringer fører det med sig at gøre brug af velfærdsteknologiske artefakter, viden og processer i fx arbejdet med fødevaresikkerhed og strategisk kommunikation? Hvordan kan studiet på LFS medvirke til en bæredygtig udvikling, og hvad ligger der egentlig i det? Hvilken integreret og integrerende kobling er der til velfærdsteknologi, CSR og en bæredygtig udvikling? Studenter- og underviserroller Det samlede forløb har bestået af flere forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange. Således indgår teoretiske oplæg, fagorienteret og praksisrelateret undervisning samt virksomhedsbesøg side om side med de studerendes projektarbejde og refleksionsprocesser gennemført i teams og individuelt af de studerende relateret til arbejdet med konferencen. De studerende har endvidere påtaget sig forskellige organisatoriske roller, herunder forskellige teamfunktioner, funktionen som projektledelse og projektleder samt mødeleder, konferencier og konference- og workshopsfacilitatorer. Ligeledes har underviserteamet påtaget sig forskellige organisatoriske funktioner i forløbet: konsulent-, styregruppe-, underviser-, coach- og vejlederfunktioner. Ved siden af processen med at opbygge en konference med et antal workshops er der således blevet fastholdt en underliggende fagundervisning. Dele af fagundervisningen knytter sig direkte til konferencen fx økonomi, organisation, personaleledelse og strategisk kommunikation, mens andre fagelementer har haft en logik og et rationale, som fagligt set gør dem helt nødvendige for modulet. Fx faget fødevaresikkerhed, som er et helt grundlæggende og fundamentalt fag for mad og måltidsproduktion og den gode smag, og hvor fødevaresikkerheden både har relevans i forhold til konferencerne Havet som spisekammer og Fødevarernes karneval. Overordnet set bestod de studerendes proces omkring velfærdsteknologi i tre hovedfaser, jf. figur 2, der viser indholdet og tidsforløbet i det samlede konferencekoncept. 5

6 Fase A: Konference som helhed (6 uger) Idegenerering og faglig fordybelse Organisering Planlægning kommunikation, kampagne - og markedsføring Budget- og økonomistyring Afvikling Evaluering Fase B: Arbejde med modulopgave (2 uger) De studerendes egne evalueringer, teoretiske og praktiske refleksioner Fase C: Opfyldelse af læringsmål (2 uger) Mundtlig prøve med fremlæggelse, opponering og afsluttende evaluering Fig. 2: Konferencekonceptet i tre hovedfaser Denne proces har været muligt at gennemføre som tre iterationer i løbet af de to år, VIOLprojektet har eksisteret. De tre iterationer I første iteration (foråret 2013) valgte de studerende at arbejde henimod konferencen Havet som spisekammer med modul 4 som den primære interne målgruppe. For at kvalificere de studerendes faglige viden om fødevaresikkerhed (som er et væsentligt perspektiv i forbindelse med kendte konsumprodukter som fisk) og innovation af nye fødevareprodukter med udgangspunkt i tang, blev der bl.a. fokuseret på lovgivning omkring fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet. I forbindelse hermed deltog de studerende i en konference om it-værktøjer til at monitorere og dokumentere fødevaresikkerheden i forhold til både enkelte fødevareprodukter og samlede produktioner, som fx foregår i storkøkkener i privat og offentlig regi. Havet som spisekammer blev, som tidligere beskrevet gennemført af hele holdet, der valgte at organisere sig som en samlet netværksorganisering med flad struktur medieret af en bred vifte af sociale medier, Facebook, Twitter etc. og mere formelle itplatforme som Fronter (den fælles studieplatform), såvel som Google Doc var i spil. De sociale medier var dog ikke valgt ud fra et kommunikationsstrategisk perspektiv, men mere intuitivt med udgangspunkt i de studerendes hverdagserfaringer. I anden iteration (efteråret 2013) valgte de studerende at sætte fokus på problemstillinger, barrierer og muligheder, der knytter sig til fødevareindustriens brug af fødevarekemi i konferencen Fødevarernes karneval. Fra underviserteamets side blev der sat styrket fokus på de velfærdsteknologiske kompetencer, der knyttede sig til strategisk ledelse og kommunikation, da det var et forholdsvis stort hold (25 studerende). For at styrke de studerendes interne arbejde med ledelsesopgaver blev der, ud over viften af digitale teknologier som var i brug i første iteration, drøftet ejerskab, koblingen mellem de digitale 6

7 velfærdsteknologier og gennemsigtighed i beslutningsprocesser 6. Endvidere blev der udviklet digitale metoder til løbende opfølgning på opgaveopfyldelse og konferenceøkonomi via fælles dokumenter på studieplatformen Fronter. Holdets størrelse betød også, at de studerende i forhold til konferencen og de forskellige workshops 7 fik en række konkrete erfaringer og en bred vifte af muligheder i forhold til at udvikle egen hjemmeside og blogs, brug af QR-kode ved markedsføring, digitalt tilmeldingssystem og evaluering såvel som til selvstændigt at vælge og konstruere software som markedsføring via anvendelse af forskellige medier. I tredje iteration (efteråret 2014) Underviserteamet har i denne iteration valgt at styrke fokus på de faglige muligheder, der ligger i konferencen og specielt de tilknyttede studenterledede workshops. Det konkrete indhold af konferencen og workshops er endnu under udvikling ud fra arbejdstitlen Fødevaresikkerhed, bæredygtighed, ledelse og velfærdsteknologi. Konferencen bliver den sidste under VIOL-projektet og afvikles i perioden uge 46, 2014 til uge 04, 2015, og foreløbig er de studerendes arbejdstitel Mad på farten. Velfærdsteknologi Omlægningen af undervisningen har gennem konferencerne muliggjort, at de studerende har udviklet erfaringer og opnået øget indsigt i en lang række programmer, software og teknikker, digitale teknologier og kommunikationsværktøjer. I forløbet er der udviklet og bl.a. arbejdet med følgende: Hjemmeside 8 : Udvikling af egne hjemmesider relateret til konferencen Digitalt tilmeldingssystem 9 : Oprettelse og udvikling af indhold i online bookingsystem Digital markedsføring 10 via sociale medier, som Facebook, Twitter mv. Onlinekommunikation: Blogs 11, som er blevet inkorporeret i egen hjemmeside samt anvendelse af andre webblogs herunder Ankerhus blog. Digitalt evalueringssystem: Oprettelse og udvikling af indhold i evalueringssystemer til brug for konference deltagere. QR kode Udvikling og opsætning af QR kode til plakater, flyers etc. Film-, billede- og lydoptagelser: Optagelser af konference og workshops. Google Doc: Anvendelse af Google Doc, som skriftlig kommunikationsplatform Fotostory/videos 12 : Udvikling af egen fotostory/video ved anvendelse af freewareprogrammer (film, billeder, lyd etc.). 6 Fx at Fronter skulle bruges som primære kommunikationsforum, hvor beslutninger skulle kunne følges og facebook var primært af social og uformel kommunikation 7 Der blev således etableret en række workshops: Smag på fremtidens fødevarer, Find din indre bonderøv, Spis Sorø - Vildt og lokalt, NOAH - Guld eller grønne skove og Honningbiernes eksistens. 8 Fødevarernes karneval: Havet som spisekammer, program: havet_som_spisekammer.pdf 9 Fødevarernes karneval: Havet som spisekammer: 10 Markedsføring: 11 Havet som spisekammer: 12 Havet som skraldespand: Du bliver hvad du fisker: https://www.youtube.com/watch?v=gl8wxmzjawk 7

8 Platformen Fronter: Øget anvendelse af Fronter til intern kommunikation og dialog, systemer til struktur ift. opgavedeling, fælles generede dagsordener og referater, styringsdokumenter etc. Det at arbejde strategisk med teknologivalg og få erfaringer med teknologianvendelse har været med til at øge de studerendes opmærksomhed på mulighederne for egen rammesætning af det faglige indhold. Men også de udfordringer og barrierer, der er en konsekvens af teknologimedieret samarbejde samt de dilemmaer, der kan knytte sig hertil (jf. også Hansbøl, 2014). Det har været med til at nuancere de studerendes professionsforståelse og forholde sig til egen og andres rolle i forbindelse med konferencen (jf. også Edwards, 2010; Dubret, 2014; Huniche & Olesen, 2014, der har interessante refleksioner over behovet for relationelle handleevne ). Evalueringsformer Det har været nødvendigt at tænke en flerhed af evalueringsformer ind i undervisningen. Kompleksiteten i at arbejde som hold, arbejdsgrupper og projektledelse - og som underviserteam, konsulenter og styregruppe, men ikke mindst at arbejde aktionsrettet og videnskabende stiller krav om nuanceret og løbende evalueringer: De formative (løbende evalueringer), der blev gennemført på såvel studenter- som underviserinitiativ og som blev fastholdt af planlagte møder, (dagsorden og referater, der blev akkumuleret og delt på Fronter (den fælles studieplatform). Den skriftlige modulevaluering, der er rettet mod læringsmålene fra bekendtgørelsen og rettet mod at belyse studiemiljøet. Den mundtlige evaluering umiddelbart efter afviklingen af konferencen. Summative evalueringer blandt underviserteamet i forbindelse med modulprøven og teammøder. Fokusgruppeinterview foretaget af undervisere med en mindre gruppe studerende på modul 14, for at få deres retrospektive blik på konferencen. 13 De forskelligartede evalueringer giver et tydeligt billede af, at den omlagte undervisning har haft betydning for både de studerendes læring, den interne og eksterne forståelse og profilering af UCSJ såvel som betydning for praksisrelationer. Konferencen et relevant succeskriterie Flere studerende fremhæver det at arbejde med konferencekonceptet som et væsentligt element i sig selv. Det pointeres af studerende på modulet og det pointeres også i det fokusgruppeinterview, der er foretaget med studerende et år efter afviklingen. Således italesætter en studerende: Jeg vil helt sikkert brande mig på, også på mit CV, at jeg har været med til at lave en konference (Fokusgruppeinterview, modul 14-studerende). Konferencen får dermed tillagt en værdi, der rækker ud over studiet og ind i deres fremtidige profession og arbejdsliv. Som undervisere ser vi, at det er nærliggende at tillægge den materialiserede praksis stor betydning i sig selv. Det sker på baggrund af de erfaringer, der er kommet ud af et fuld-skala-projekt: 13 Fokusgruppeinterview med 4 BA-studerende, (tidligere M10-studerende) den 3. maj 2014 v. Helle Storm og Helle Hillers 8

9 Kvaliteten i selve konferencen med workshop, innovation af nye fødevarer ud fra råvarer som tang og insekter, eksponeringen gennem markedsføring på sociale medier (jf. tidligere) internt på uddannelsen og i UCSJ, deltagernes refleksioner og positive evalueringer, netværksopbygning og uformelle tilbagemeldinger fra eksterne aktører, de studerendes konkrete digitale innovationer i form af hjemmesider og blogs. Således er de studerendes kontakt til praksis blevet styrket, bl.a. når studerende inviterer, samarbejder og skaber netværk til og mellem lokalsamfund og fagpersoner i offentlige- og private virksomheder, NGO er og andre frivillige organisationer, der også kan være med til at påvirke den samfundsmæssige udvikling. Der er bred konsensus om, at de enkelte konferencer har været en succes, hvad angår afvikling og eksponering. Den konkrete begrundelse herfor er dels at finde i deltagerevalueringer (foretaget som skriftlige konferenceevalueringer (survey monkey)), dels i respons fra eksterne aktører samt underviser- og forskerevalueringer. Opfyldelse af læringsmål endnu et succeskriterie Såvel forsker, underviserteam og de studerende italesætter, at de studerende har opnået kompetencer i relation til modulets tematik, bl.a. i forhold til organisation og ledelse: Vi har fået lov til at udforme konferencen, stort set, som vi selv ville. [Det] har givet en masse læring omkring gruppearbejde, organisation og ledelse (Skriftlig evaluering, 2013). De studerendes fagidentitet er blevet styrket gennem interdisciplinært arbejde i forbindelse med konferencerne. Eksempelvis i forbindelse med Fødevarernes karneval, hvor der var forskeroplæg fra RUC, DTU og Fødevarestyrelsen og derudover studenterdrevne workshops om bl.a. fødevareproduktion, risici i forhold til toksiske stoffer og drøftelse af selve grænseværdibegrebet. Forskellige interessenters faglige værdier og antagelser blev belyst, analyseret, vurderet og ikke mindst diskuteret, hvilket førte de studerende dybere ind i professionshorisonten. En anden dimension af de studerendes fagidentitet blev uddybet i forbindelse med Havet, som spisekammer, hvor der særligt blev arbejdet med produktudvikling af nye råvarer til en bæredygtig og sundhedsfremmende fødevareproduktion, som fx tang. Derudover betyder de studerendes arbejde med strategisk kommunikation og markedsføring af konferencerne, at de studerende har fået øget viden, såvel om egen uddannelse og kompetencer, som om professionsfeltet. Således fremhæver en studerende, at det har været: en spændende udfordring at skulle kontakte og lave aftaler med andre professionelle mennesker (Skriftlig modulevaluering 2013). Ligeledes har de studerendes arbejde med at præcisere konferenceindhold, mål, resultater og eksterne målgrupper været med til at eksplicitere grundlæggende antagelser og spørgsmål: Fx er insekter fødevarer eller foder? 9

10 Endelig og ikke mindst har det haft betydning for de studerendes læring, at de har haft mulighed for at udvikle deres teknologiske forståelse og kompetencer (technologal literacy) integreret i en undervisnings- og praksissammenhæng, hvor de teknologiske løsninger har betydning for proces og resultat. Processen som succeskriterie koblingen mellem teori og praksis De studerende peger i deres evaluering på det frugtbare i, at teori er omsat til praksiserfaring - både i forhold til kommunikation, ledelse og økonomi (skriftlig evaluering 2013) og peger på den synergi, der har ligget i, at der i tilknytning til modulet har indgået kontakter til eksterne konsulenter, oplægsholdere mv. samt flere virksomhedsbesøg bl.a. til Næstved Madservice: Det virker godt for mig at se og høre, hvordan tingene foregår i praksis. Her handlede det om elektronisk(teknologi) kontrol. Eksamenslæsning kombineret med konference. (Skriftlig modulevaluering 2013). Den studerende konkluderer efterfølgende: Man har afprøvet sin teori og sine kompetencer i praksis - fagligt og kommunikativt og Når jeg læser teorien, kan jeg let koble det på arbejdsprocessen under konferencen. (Skriftlig modulevaluering 2013) Et integreret fokus på udvikling af relationskompetence og metoder til konflikthåndtering gennem hele forløbet har skabt øget opmærksomhed på de udfordringer og mulige løsninger, som de studerende kan møde i en fremtidig arbejdssituation. Den udbredte brug af digitale medier, i forbindelse med konferencen og de studerendes deling af interne dokumenter 14, har imidlertid også været med til at styrke de studerendes opmærksomhed på muligheder og barrierer og behovet for udvikling af særlige procedurer fx ved opstart, bl.a. i forbindelse med grænsesætning og konflikthåndtering: At være med i projektledelsen, det var problemfyldt, men det giver nogle gode erfaringer med, hvad der kan vente en - hvis ledelsesmuligheden byder sig. Det at arbejde organisatorisk og struktureret, og opleve hvor besværligt det kan være, men samtidig lærerigt. (Skriftlig modulevaluering 2013) Undervisningsbegrebet udfordret studentertilfredshed som succeskriterie Konferencen, herunder den differentierede brug af velfærdsteknologi, har været med til at nudge de studerende ud i et kaosrum og ud af deres kendte tryghedszone, hvor det at kunne mødes kollaborativt på fx Fronter og Google Doc har spillet en central rolle for kvaliteten i forløbet for alle, studerende som undervisere. For studerende, der foretrækker en læring, som er ensbetydende med lærerstyring, forudsigelighed, informerende og øvelsespræget undervisning, kan denne undervisningsform skabe en negativ oplevelse og måske også oplevelse af øget sårbarhed. Som en studerende skriver med bevidsthed om egne foretrukne læringsstile: Jeg lærer bedst ved, både selv at læse stoffet og få det gennemgået (på den ene eller anden måde) på klassen. Det har jeg manglet meget på dette modul, da de fleste timer mest har handlet om konference. (Skriftlig modulevaluering 2013). 14 Fx dagsordener, tidsstyringsdokumenter, oversigter over potentielle oplægsholdere, der er kontaktet, programudkast, udvikling af workshopguides og udvikling af evalueringsskemaer. 10

11 For andre studerende har den åbne studenterstyrede læringsstil været en berigende undervisningstilgang: Jeg synes, det var spændende og mit læringsudbytte har været optimalt. Jeg har virkelig haft en fornemmelse af, at dette her har været et af de bedste moduler gennem forløbet, og der har været mange gode. Jeg nyder at kunne få lov til at fordybe mig i ting og bruge hænderne og hovedet selv i praksis. (Skriftlig modulevaluering 2013). Fortsæt med at lav konferencen. Det er sådan en god og lærerig proces, at jeg har været igennem. Sådan en fornøjelse og lad være med, at lave alle de små opgaver ved siden af. Hovedfokus: Konferencen (Skriftlig modulevaluering 2013) De studerendes forskellige tilgange og forståelser af læring stiller særlige krav til underviserne om at reflektere over følgende spørgsmål: Hvordan kan underviserne stilladsere og understøtte studerende med særlig behov for klasseundervisning og samtidig differentiere behov for faglig og social støtte? (Hansen & Nielsen, 1999) Hvordan kan underviserne øge trygheden og skal vi øge trygheden? Hvordan understøtter underviserne de studerendes foretagsomhed i sammenhæng med tryghed (Kirketerp, 2009)? Studenterevaluering: Som sædvanlig finder man den røde tråd i modulet til sidst Konferencen har været en omfattende opgave, hvilket de studerendes engagement og tidsforbrug også vidner om. Af de løbende tilbagemeldinger og de skriftlige evalueringer fremgår det, at hovedparten af de studerende har brugt mere end 35 timer/uge (79%), heraf hele 31% studerende har anvendt mere end 45 timer/uge og en mindre gruppe studerende har anvendt under 30 timer/uge. De studerendes forskellige engagement og involvering i forløbet kan i projekter som dette være med til at skabe særlige udfordringer, da de studerende som en samlet organisation er særligt afhængige af hinanden, som samarbejdspartnere og som leverandører til et fælles produkt. Ikke mindst i forhold til studie- og arbejdsmiljøet udgør det en konfliktknast, hvilket kunne være interessant at undersøge nærmere. Læringsperspektiv hvad fremmer læring? Erfaringerne og evalueringerne viser samstemmende, at det vigtigste forhold i omlægningen og læringsudbyttet er, at konferencen bliver afviklet reelt, hvilket vil sige, at aktiviteten har betydning for andre end holdet og undervisere. Erfaringerne fra den omlagte undervisning viser endvidere, at der er mange forhold, der fremmer læringen hos de studerende. Det at organisere undervisningen med projektledelse, arbejdsdefinerede teams og ad hoc grupper har været med til at forandre læringskulturen og har skabt nye samarbejdsformer og nye roller både for studerende, undervisere og leder(e) på studiet. Kontakten til virksomheder, der bidrager som oplægsholdere eller som sponsorer, samt ikke mindst samarbejde med forsknings- og myndighedsrepræsentanter såvel som NGO er som 11

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres

Konkret aktivitet Beskriv den konkrete aktivitet Beskriv hvem der skal involveres Handleplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering Handleplan vedrørende: Uddannelse: Mål hvad skal I opnå? Beskriv hvad I gerne vil opnå Indikator Beskriv hvordan

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

læringsudbytte - foreløbige begrebsudvikling literacy Den studerende har videnskabsteoretiske og metodiske kompetencer har udviklingskompetencer

læringsudbytte - foreløbige begrebsudvikling literacy Den studerende har videnskabsteoretiske og metodiske kompetencer har udviklingskompetencer Projektplan for Ernæring og Sundhed, Ankerhus 2014 (oktober 2014) Opgørelse over afviklet omlagt undervisning for- og efterår 2013, forår 2014 samt plan for efterår 2014. Ca. antal lektioner: 257 Placering

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere