Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede"

Transkript

1 Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede 0

2 Forord Dette er første version af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede. Beskrivelsen er dels en bearbejdning af dele af projektets ansøgningstekst (formuleret i feb. 2013) og dels en udvidet beskrivelse af de konkrete aktiviteter i interventionen. Denne første version har status som work in progress, og den forventes revideret gentagne gange i løbet af projektets levetid frem til december Rapporten henvender sig både til forskere og praktikere og andre interesserede. Den er opdelt i to overordnede temaer: projektets teoretiske afsæt og interventionens konkrete udformning, som kan læses uafhængigt af hinanden. I den teoretiske baggrund beskrives dels de fokusområder, som interventionen retter sig mod, og dels hvilke vidensmæssige bidrag projektet, som helhed, forventes at skabe gennem forskningsindsatsen. I interventionens konkrete udformning beskrives udviklingsdelen af projektet, herunder udvikling og design af innovative didaktiske forløb og teknologiske samt organisatoriske indsatser, som implementeres og afprøves samtidig på projektets fire deltagende skoler. Det er vigtigt at bemærke, at mange mennesker har bidraget til designet af projektets intervention og er involveret i realiseringen af det. Rapporten trækker derfor på bidrag ift. skrivning af projektansøgningen, udvikling af projektets interventionsdesign herunder især udarbejdelse af didaktiske forløb og af teknologiske samt organisatoriske indsatser, realisering af disse forløb og indsatser, og internt review af nærværende rapport. Nogle af bidragsyderne krediteres via referencer i rapporten. Med henblik på at kreditere alle bidragsyderne nævnes de på rapportens følgende side. En stor tak for alle disse bidrag! Charlotte Krog Skott, København d

3 Bidragsydere Som nævnt i forordet er designet og realiseringen af projektet et produkt af mange menneskers bidrag. I det følgende er de personer, der har bidraget hertil, oplistet i alfabetisk rækkefølge: Bendtsen, Rasmus Anker Binggeli, Andreas Bundsgård, Jeppe Chercka, André Christensen, Eva Christoffersen, Rikke Denning Hachmann, Roland Hanghøj, Thorkild Georgsen, Marianne Gylling, Martin Illum, Thomas Hansen Jensen, Maria Bahrenscheer Jessen, Carsten Jørgensen, Rasmus Sune Jørnø, Rasmus Leth Vergmann Koed, Kasper Lyhne-Hansen, Niels Andreas Nedergaard, Kaj Rohde, Lilian Schrøder, Vibeke Sørensen, Christian Østergaard, Camilla Hellsten 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Bidragsydere... 2 Introduktion... 4 Interventions mål og hypoteser... 4 Projektets indhold og rammer... 6 Interventionens teoretiske afsæt Interventionens konkrete udformning Interventionens fire faser Fase 1: Initiering Fase 2: Tilpasning Fase 3: Implementering Fase 4: Institutionalisering Design af projektets teknologiske, didaktiske og organisatoriske dimensioner Mediepatruljen Innovative faglige undervisningsforløb understøttet af it Organisatorisk indsats Referencer

5 Introduktion I denne rapport beskrives interventionsdesignet i projektet It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede, som er et af fire såkaldte udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg igangsat af UVM og KL i sommeren Projekterne er et led i UVM s og KL s satsning på øget anvendelse af it i folkeskolen. Et konsortium bestående af Aarhus Universitet og seks professionshøjskoler, som hovedaktører, står bag dette demonstrationsskoleprojekt og desuden to mere: Inklusion og differentiering i digitale læringsmiljøer og It-fagdidaktik og lærerkompetencer i en organisatorisk kontekst. Der er et tæt samarbejde mellem konsortiets tre projektledere, og derudover har projekterne fælles styregruppe og fælles forskningsledelse. Som det også vil fremgå af rapporten er der derfor flere fælles aktiviteter mm på tværs af de tre projekter. Nærværende udviklingsprojekt er tilrettelagt som en flerstrenget intervention baseret på en model-teoretisk tilgang til skoleudvikling (Vennebo & Ottesen, 2014). Projektet gennemføres på fire folkeskoler i perioden januar 2014 juni 2015, som er udvalgt på baggrund af en ansøgningsrunde. Projektets overordnede mål er todelt. Der er dels et mål om skoleudvikling, som søges nået gennem interventionen, og dels er der et politisk formuleret mål om, at projektet skal understøtte den nuværende regerings skolereform, herunder vise hvordan it kan bidrage til at frigøre lærertid. I dette projekt er skoleudviklingen fokuseret på følgende elementer: Innovative undervisnings- og organiseringsformer med inddragelse af it. Læreres arbejde og samarbejde. Udvidet fokus på elevers læring af det 21. århundredes færdigheder. Interventions mål og hypoteser Målet med projektet er gennem brug af it at etablere innovative organiserings- og undervisningsformer i skolen, som sammen styrker elevernes kompetencer inden for 4

6 samarbejde, kreativitet, innovation, produktion og problemløsning de såkaldte 21. århundredes færdigheder. Ny forskning (fx ITL research 2011) viser, at udvikling af innovativ brug af teknologi i fag og på tværs af fag er knyttet til lærernes muligheder for at deltage i en faglig samarbejdskultur, og at en sådan kultur skal understøttes både praktisk, kognitivt og ledelsesmæssigt. Det er derfor projektets hensigt at udvikle skolens kultur herunder særlig dens samarbejdskultur bl.a. gennem introduktion af innovative organiserings- og undervisningsformer, der understøtter elevinddragelse og giver læreren mulighed for at omprioritere sin arbejdstid fx til øget elevfeedback. Projektet vil gennem en række organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb skabe en dynamik mellem den organisatoriske udvikling af skolen herunder dens samarbejdskultur som sådan, og iværksættelse af nye organiseringer af og arbejdsformer i undervisningen. Projektet bygger på to grundlæggende antagelser: 1. Ved en flerstrenget intervention integreres de ofte adskilte organisatoriske, teknologiske og didaktiske dimensioner i et samlet hele, således at skolekultur og professionspraksis udvikles i en samtidig, gensidig proces. 2. Via de forskellige organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb skabes en innovativ skole, der bibeholder sin innovationskompetence efter interventionen er afsluttet. Det gør den fordi de gennem interventionen etablerede samarbejdsrelationer medvirker til at viden og erfaringer deles bredt på og udover skolen, også efter at projektet er afsluttet Det er projektets hovedhypotese, at ændringer af dels en skoles faglige samarbejdskultur og dels dens undervisnings- og organiseringsformer, kan bidrage til omprioriteringer af lærernes anvendelse af deres tid til bl.a. øget fælles forberedelse, øget refleksion over praksis og øget elevfeedback, samtidig med at eleverne tilegner sig det 21. århundredes færdigheder. 5

7 Effekterne af projektets interventioner forventes at være: 1. Udvikling af lærernes kompetencer til at udvikle, designe og gennemføre innovativ undervisning med it som en understøttende og integreret del 2. Udvikling af kollegiale samarbejder mellem lærere i samme fag og på tværs af fag, og mellem lærere og it-vejledere/elever, omkring brug af it i innovative undervisningsforløb 3. Erfaringer og viden om, hvordan it kan understøtte elevers faglige læring såvel som udviklingen af deres 21. århundredes færdigheder 4. Udvikling af organisatoriske rammer, der støtter og muliggør forskellige typer af kollegiale samarbejder og organiseringsformer med henblik på at øge elevers læringsudbytte. I det følgende introduceres først rammerne for det samlede projekt, hvorefter den vidensog forskningsmæssige baggrund for interventionsdesignet præsenteres. Hvis man ønsker at gå direkte til at læse om interventionens udformning og indhold, kan man springe frem til afsnittet Interventionens konkrete udformning. Projektets indhold og rammer Projektet består af forskellige delelementer, hvoraf nogle specifikt vedrører interventionen, andre elementer såsom effektmålingerne omfatter konsortiets tre demonstrationsskoleprojekter, og endelig nogle forskningsaktiviteter, der sigter på at tilvejebringe ny viden både på tværs af de tre projekter og specifikt i relation til dette projekts indhold. Projektets interventionsdel: Elementerne i projektets intervention kan overordnet beskrives som: Udvikling af indsats med henblik på forankring og ledelse i forhold til den organisatoriske dimension. Udvikling af indsats med henblik på supportering og forsat udvikling i forhold til den teknologiske dimension. 6

8 Udvikling af forløb med henblik på at skabe innovativ undervisning vha. it i forhold til den didaktiske dimension. Afvikling af organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb på skolerne og dokumentation heraf. Formidling og materialeudvikling som fx undervisningsplaner- og materialer, lærervejledninger, ledelsesvejledninger, workshop mv. Effektmålinger: Nedenstående effektmålinger gennemføres på hver af skolerne knyttet til konsortiets tre demonstrationsskoleprojekter; i alt på 15 skoler. Hver måling foretages før (baseline) og efter (endline) interventionen i januar 2014 hhv. maj/juni Kompetencemåling blandt skolens elever på klassetrin. Målingen er en kvantitativ test rettet mod det 21. århundredes færdigheder. Kontekstmålinger blandt alle skolens medarbejdere og ledere. Gennemføres som tre spørgeskemaundersøgelser til hhv. lærere (og pædagoger), it-vejledere, og ledere. Strukturerede observationer af undervisningspraksis i tolv tilfældigt udvalgte klasser på hver skole. Indsamling af elevprodukter i udvalgte fag på hver skole. Forskningsprojekter: Der gennemføres fire forskningsindsatser på tværs af de tre demonstrationsskoleprojekter, som fokuserer på: Lærernes planlægnings-, undervisnings- og evalueringspraksis Ledelses- og organisationsudvikling Interventionernes forandringslogik Elevprodukter 7

9 Dertil kommer fem forskningsindsatser, der gennemføres i relation til specifikke aktiviteter i projektets teknologiske og didaktiske dimensioner. I disse studier adresseres problemstillinger, der er relevante for og belyser aspekter af projektets forventede effekter på en overvejende kvalitativ måde: 1. Mediepatrujlen som et commen information space 2. Fablab inspirerede mediepatruljer 3. Spil og læring i skolen minecraft i indskoling 4. Sprogudvikling i virtuelle læringsrum 5. Elevers interesse og deltagelsesformer i naturfagsundervisning med brug af teknologi Konsortiet De tre demonstrationsskoleprojekter afvikles i et tæt samarbejde mellem følgende institutioner, hvor de 7 første er hovedaktørerne: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) UC Capital UC Metropol UC Lillebælt UC Sjælland UC Syddanmark VIA UC Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi Alexandra Instituttet Projektets deltagere: I projektet deltager: Projektlederen og en forskningsfaglig ledelse (i alt 3 personer). Projektforskere (i alt 10 personer) 8

10 Projektkonsulenter (i alt 12 personer) Skoler: lærere, pædagoger, skoleledelse, it-vejledere og elever (i alt deltager 4 udvalgte folkeskoler jævnt geografisk fordelt i Danmark med ca. 60 lærere/pædagoger/vejledere i hvert af de to gennemløb (i alt ca. 120 medarbejdere), 55 klasser i hvert af de to gennemløb (i alt 110 klasser) og en gennemgørende ledelsesgruppe på 4-6 personer) Studentermedhjælpere og forskningsassistenter Lærerstuderende Konsulenterne er de ressourcepersoner, som konsortiet bidrager med, og som står for at udvikle, planlægge og gennemføre interventionerne på skolerne. Konsulenterne er typisk fra læreruddannelsen eller CFU, og de er tilknyttet projektet, ikke skolerne. Rollefordeling mellem projektets forskere og konsulenter: I projektet arbejdes der med skodder mellem forskerne og skolerne, forstået på den måde, at forskerne i samarbejde med konsulenterne er aktivt involverede i udvikling og planlægning af indsatser og forløb på skolerne, mens det udelukkende er konsulenter, der gennemfører disse og står for kontakt samt dialog med skolerne. Forskerne observerer på skolerne i det omfang, det er hensigtsmæssigt for de involverede parter, mens det intervenerende arbejde med skolerne udelukkende er et anliggende mellem konsulenter og lærere. Den overordnede og generelle dialog med skolen går mellem projektleder og skoleledelse. Forskernes rolle I forhold til projektet er det forskernes opgave, at: Udvikle én indsats eller forløb i samarbejde med konsulenter, herunder at udarbejde fx undervisningsplan og materialer, vejledninger mm. Forskerne har et særligt ansvar for den forskningsmæssige forankring af indsatser og forløb. 9

11 Sparre med konsulenterne i forbindelse med implementering af indsats og forløb, og redigering af disse efter fase 3 (se en senere beskrivelse af projektets faser). Deltage i projekt- og forskermøder efter aftale Udarbejde mindst én forsknings- eller formidlingsopgave inden for projektets rammer. I forhold til skolerne er det forskernes opgave, at: Indsamle relevant data, fx observationsnoter, elevprodukter, undervisningsplaner Konsulenternes rolle Der er tre typer af konsulenter i projektet, alt efter om konsulenterne er tilknyttet et didaktisk, teknologisk eller organisatorisk forløb/indsats. Rollerne nedenfor gælder for alle konsulenterne, mens den konkrete udførelse afhænger af, hvilken type forløb eller indsats, der er tale om: I forhold til projektet er det konsulenternes opgave, at: Udvikle ét forløb eller indsats i samarbejde med forskere, herunder at udarbejde fx undervisningsplan og materialer, vejledninger mm. Konsulenterne har et særligt ansvar for at forløbet eller indsatsen er praktisk realiserbar og meningsfuld. Redigere forløb og indsats inkl. diverse materialer efter projektets fase 3. Bidrage med erfaringer og data fra forløb eller indsats. Deltage i projektmøder efter aftale. I forhold til skolerne er det konsulenternes opgave, at: Lave aftaler med skolernes kontaktpersoner og medarbejdere. Varetage implementering af forløb eller indsats, herunder planlægge og gennemføre workshops, midtvejsevalueringer og møder; observere og reflektere over undervisning med lærere (kun de didaktiske konsulenter). Støtte skolen i dokumentation og formidling af forløb eller indsats. 10

12 Interventionens teoretiske afsæt Interventionsdesignet er udformet ud fra eksisterende viden om udfordringer og muligheder ift. integration af it i skolens undervisning, og om understøttelse heraf, set fra et skoleudviklingsperspektiv. Dette teoretiske afsæt præsenteres i det følgende. Der stilles aktuelt store krav til at skolen bidrager til videnssamfundets udvikling ved at bibringe eleverne sociale, refleksive og innovative kompetencer, der kan matche de aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer (OECD 2010, Tufte 2009). Man har gennem en årrække forventet at ny teknologi kunne være en driver i denne proces, da brug af it i sig selv understøtter kompetencer, der er centrale i det moderne samfund. Denne forventning er dog bragt til skamme, og potentialet realiseres kun i ringe grad inden for de institutionelle rammer. Der ligger dog et stort potentiale i at inddrage og udvikle disse kompetenceområder i institutionelle sammenhænge (Christensen & Christiansen 2010, Christiansen et al 2010, Levinsen & Sørensen 2011; Ito et al. 2010, Mathiasen et al. 2012, Nyboe 2009), men de væsentligste parametre for succesfuld anvendelse af it ikke er teknologien selv, men undervisningens organisering, instruktion og indhold (ITLresearch 2011). Inddragelse af it og digitale medier med det formål at udvikle elevernes faglighed og de brede personlige og sociale kompetencer kræver professionelle lærerkompetencer og en rammesættende skolekultur (Christiansen et al 2010, Selander 2010). Det viser sig, at når it kommer ind i skolen og i fagene iværksættes det oftest som supplement eller som en understøttende del af lærerens sædvanlige didaktiske tænkning. Denne forholdsvis traditionelle brug af it knytter an til en traditionel organisering af skolernes vidensdelings- og samarbejdsstrukturer, hvor lærerne kun i lille omfang deler erfaringer og materialer om brug af it i undervisningen (Arstorp & Schrøder 2012, Hasse 2012, ITLresearch 2011,Vettenranta 2012). Gennem en årrække er der samtidig arbejdet med at inddrage it i et integrationsperspektiv (Christensen 2010), men dette har heller ikke udfordret den pædagogiske dagsorden og heller ikke medvirket til udvikling af nye 11

13 undervisnings- og organisationsformer. Der er brug for et andet udsigtspunkt, som favner skoleudvikling og medieudvikling på helt andre måder. Det potentiale og de forhåbninger om mere og bedre læring, der knyttes til anskaffelse af ny teknologi, kan kun realiseres gennem en innovativ professionspraksis (Luckin 2012) og forskning peger på, at innovativ undervisning i større udstrækning kommer i stand, når lærerene samarbejder (ITL research 2011, flere). Udvikling af innovativ brug af it i fag, tværfag og projekter knytter sig til lærernes muligheder for at deltage i en faglig samarbejdskultur, en kultur der skal understøttes både praktisk, kognitivt og ledelsesmæssigt. Dette stiller krav til, at skolen som helhed udvikler sig til en innovativ organisation. Forskning inden for organisatorisk læring viser, at det er centralt for organisatorisk forankring og innovation at tage afsæt i medarbejdernes praksis (Wenger 1998; 2004; Brown & Duguid 1996). Det er også et centralt udgangspunkt for udviklingsarbejde, at de engagerede medarbejdere arbejder målrettet på et projekt, som de har fælles ansvar for (Bang & Dalsgaard 2005; Elkjær 2005). At skabe en innovativ organisation indebærer en bottom-up-tilgang, hvor medarbejderne inddrages direkte i udviklingsarbejdet (Elkjær 2003; 2005). Dette sker bedst gennem forskellige former for samarbejde med henblik på at engagere medarbejderne i fælles udviklingsarbejde. Ledelsens rolle er at skabe rammerne for udviklingsarbejdet samt at etablere og facilitere samarbejde mellem medarbejderne (Wenger 2004). En innovativ organisation udvikles gennem etableringen af samarbejdsstrukturer. Innovation styrkes på forskellige niveauer af forskellige former for relationer, eksempelvis i form af praksisfællesskaber (Wenger 1998), mere løstkoblede projektgrupper (Lindkvist 2005) og netværk (Cross et al. 2001; Waldstrøm 2005). Teknologiens rolle i den organisatoriske dimension er at understøtte medarbejdernes fælles arbejde ved eksempelvis at tilbyde rum for kommunikation, deling og samarbejde (Broendsted & Elkjaer 2001; McAfee 2006). En så omfattende organisatorisk tranformation kræver en flerstrenget intervention, der arbejder med udvikling af lærerkompetencer, udvikling af lærernes læringsfællesskaber og 12

14 udvikling af undervisningsforløb, der integreres i skolens fag og dermed realistisk kan gennemføres inden for skolens curriculumstyrede rammer. Interventionens forskellige forløb og indsatser udgør ikke kun særlige forløb og indsatser, men nye måder at organisere den daglige undervisning på. I forhold til at udvikle innovative undervisning giver både it og en radikalt ændret mediebrug blandt de nye generationer muligheder for at arbejde med en bred vifte af tjenester, ressourcer og relationer på internettet og muligheder for at inddrage netværkskommunikation, peer-to peer learning, eksperimenterende medieleg og målrettet problemløsning (Kobbernagel et al 2011, Thestrup 2010), samtidig med at elevernes formelle og uformelle mediestrategier kan inddrages som inspirator i udvikling af nye læringskulturer i skolen (Christiansen 2010). Centralt i dette står også brugen af mobile medier og den allestedsnærværende adgang til internettet, som har ledt til en udviskning af skel mellem kontekster (Sharples et al. 2009) og dermed åbnet nye muligheder for at tænke skolen ud af skolen. Integrationen af sådanne elevaktiviteter udgør imidlertid også nye udfordringer for det etablerede uddannelsessystem (Wiley & Hilton III 2009; Sclater 2008; Sharples et al. 2009). Interventionens konkrete udformning At iværksætte dels andre samarbejdsformer mellem skolens medarbejdere og dels nye organiseringer af og arbejdsformer i undervisning centreret omkring brug af it i relation til projektets målsætninger, kræver først og fremmest, at: 1. Skolen, som organisationen, kan skabe rum for og plads til de anderledes samarbejdsog organiseringsformer blandt dens medarbejdere. 2. Skolen kan løse de tekniske og ressourcemæssige udfordringer, der vil opstå med den konstante teknologiske udvikling. 3. Lærerne kan tilrettelægge nye undervisnings- og organiseringsformer via inddragelse af teknologi, som sætter fokus på elevernes samarbejde, kreativitet, innovation, 13

15 produktion og problemløsning. Det kan fx være via tværfaglige forløb, forløb på tværs af skoler eller forløb, der inddrager det omgivende samfund på en fagligt relevant måde. Ud fra disse grundlæggende forudsætninger for opfyldelse af projektets mål, er intervention inddelt i syv forløb og indsatser på tværs af de tre dimensioner. Der er én teknologisk indsats (se pkt. 1 nedenfor), fem didaktiske forløb (se pkt. 2-6 nedenfor) og én organisatorisk indsats (se pkt. 7 nedenfor). Hvert af de didaktiske forløb gennemføres i alle klasser på ét bestemt klassetrin af to omgange, mens indsatserne i den teknologiske og organisatoriske dimension er gennemgående i projektets levetid. 1. Mediepatrulje: Teknologisk indsats. Henvendt til alle klassetrin. 2. Eksperimenterende fællesskaber: Undervisningsforløb i dansk rettet mod klasse. 3. Gruble trolden Tumle: Undervisningsforløb i stokastik til 3. klasse 4. Unge og medier: Undervisningsforløb i statistik til 6. klasse 5. Energi hva nu?: Tværfagligt undervisningsforløb mellem de naturvidenskabelige fag og dansk til 7. klasse 6. Shop a blog: Undervisningsforløb i engelsk til 8. klasse 7. Skoleudvikling: Organisatorisk indsats. De fem didaktisk forløb har et både didaktisk og organisatorisk aspekt. Forstået på den måde, at alle forløbene forudsætter etablering af dynamiske samarbejdsrelationer i teams af 3-6 lærere ud fra en projektorganiseringsmodel, hvor samarbejdet fortsætter, så længe et givent forløb varer. I nogle forløb består teamet af faglærerne på et klassetrin, mens andre forløb kræver en særlig teamorganisering på tværs af fag eller af skoler. Desuden er der fokus på dels at skabe faglige fællesskaber mellem lærere, der deler faglige eller arbejdsmæssige områder, eksempelvis klasse eller årgang, og dels at etablere netværksrelationer mellem lærere på tværs af de deltagende skoler. 14

16 Interventionens fire faser De 7 forløb og indsatser designes og udvikles i samarbejde mellem forskere og konsulenter før interventionens start, uden direkte inddragelse af skolerne. Interventionsdesignet kan derfor beskrives som en model-teoretisk tilgang til skoleudvikling (Vennebo & Ottesen, 2014). Det er karakteristisk for sådanne typer af projekter, at fremdriften af dem kan beskrives lineært gennem følgende 4 faser (se Figur 1): Figur 1: Projektets faser Fase 1: Initiering August december 2013 Formålet med den første fase er at gøre klar til og etablere de første rammer for interventionen på skolerne. I fasen designes og udvikles forløb og indsatser; formelle kontrakter og samarbejdsaftaler mellem konsortiet og hver af de fire deltagende skoler underskrives, og konkrete praktiske aftaler mellem projektleder/konsulenter og skolerne/kontaktpersoner indgås. På hver skole etableres dels en mediepatrulje bestående af 3-4 it-vejledere og lærere samt et antal elever, og dels en organisatorisk enhed 15

17 bestående af 4-6 ledere og andre medarbejdere. Derudover nedsættes et lærerteam til hvert af de fem undervisningsforløb, bestående af faglærerne på klassetrinnet evt. fra flere forskellige fag. Fase 2: Tilpasning Januar - februar 2014 Formålet med den anden fase er at etablere ejerskab generelt til projektet på skolerne og at lave en første introduktion til og tilpasning af de færdige undervisningsforløb og indsatser. Mediepatrujle- og skoleudviklingskonsulenterne introducerer projektet på hver skole for alle skolens medarbejdere, og afholder desuden en lokal opstartsworkshop for skolens mediepatrulje hhv. for dens organisatoriske enhed. De didaktiske konsulenter afholder en fælles opstartsworkshop for hvert af de 5 undervisningsforløb for de tilknyttede lærerteams. Fase 3: Implementering Februar juni 2014 Formålene med fasen er, dels at skolernes lærerteams opbygger og deler erfaringer og viden om innovativ undervisning med brug af it, og dels at mediepatruljen samt den organisatoriske enhed udvikler en fast form og retning for deres fortsatte arbejde med projektets intension set i forhold til skolens lokale kontekst. Lærerteams detailplanlægger undervisningsforløbene sammen og afprøver forløbene i hver af deres klasser, mens mediepatruljen med sparring fra konsulenterne understøtter den teknologiske del af undervisningsforløbene. Understøttelsen kan bl.a. være i form af mediepatrulje elever, der introducerer ny teknologi og/eller yder teknisk assistance i en klasse. Også den organisatoriske enhed arbejder løbende under konsulentbistand med dels at facilitere den organisatoriske del af undervisningsforløbene og mediepatruljen, og dels at håndtere forskellige udfordringer, som opstår i forbindelse hermed. De didaktiske 16

18 konsulenter deltager i observation af en eller flere af lærerteamets undervisningslektioner og reflekterer efterfølgende med teamet herover i forbindelse med et skolebesøg. Lærerteams kan få konsulentstøtte i hele fasen. Fasen afsluttes med en fælles afsluttende workshop for de fire deltagende lærerteams, som konsulenterne står for. Formålet med denne workshop er at dele erfaringer og viden på tværs af de fire deltagende skoler ift. undervisningsforløbene og at forberede teamets overdragelse af forløbet til et nyt team næste skoleår. Mediepatrulje- og skoleudviklingskonsulenterne afholder hver en fælles midtvejsevaluering for de deltagende skoler med henblik på at identificere og håndtere opståede udfordringer samt vidensdele om de hidtil opnåede erfaringer med projektet. Fase 4: Institutionalisering Juli 2014 juni 2015 Formålet med den sidste fase er at sikre, at projektets intentioner forankres i skolens organisation og kultur, så skolen bibeholder sin innovationskompetence efter projektets afslutning. Det er derfor skolernes ansvar at implementere andet gennemløb af undervisningsforløbene med kun lidt konsulentstøtte. Tovholdere fra det første lærerteams skal kollegavejlede et nyt lærerteam i afvikling af et undervisningsforløb. Der er forsat konsulentstøtte til mediepatruljen og skoleudviklingsindsatsen i form af fælles møder og elektronisk sparring, men også i mindre udstrækning end i de andre faser. Design af projektets teknologiske, didaktiske og organisatoriske dimensioner Den flerstrengede dimension af interventionen skal sikre en forankring af den samlede intervention i skolens organisationsform. Der er derfor i interventionsdesignet indbygget en både teknologisk, didaktisk og organisatorisk progression i rækkefølgen af undervisningsforløbene. I de første undervisningsforløb (se Figur 2) er fokus på etablering 17

19 af en grundlæggende support-organisation omkring brug af teknologi bl.a. via mediepatruljen, og dernæst på elevernes kompetencer i mediebrug og medieproduktion. I senere forløb flyttes fokus mod nye undervisningsformer og undervisningsorganisering, hvor der gradvist etableres en række forskellige relationer mellem lærerne begyndende med tætte samarbejder i teams og bevægende sig mod netværksstrukturer. Figur 2: Overblik over teknologisk indsats og didaktiske forløb De fem undervisningsforløb er designet som lektionsplaner af tre ugers varighed i et eller flere bestemte fag og på særlige klassetrin. Planerne er baseret på forskning om brug af it og innovativ undervisning. Planerne er generelle i den forstand, at de er eksemplariske for innovativ undervisning understøttet af it uanset en lokal skolekontekst. Det er en 18

20 antagelse, at planerne bevarer denne generalitet på trods af detaljerede beskrivelser af mål, organisering af undervisningen, elevaktiviteter og lærerstøtte. Materialerne designet til mediepatruljen og den organisatoriske indsats er anderledes, i og med at de består af overordnede retningslinjer for de to tilknyttede teams arbejde. En teknisk og organisatorisk understøttelse af undervisningsforløbene må nødvendigvis tage udgangspunkt i en skoles lokale kontekst, så derfor er en højere grad af tilpasning nødvendig ift. disse to indsatser. I det følgende beskrives mediepatruljen, undervisningsforløbene og den organisatoriske indsats på et overordnet plan. Detaljerede beskrivelser og yderligere materialer, såsom vejledninger, modeller, undervisningsplaner og mål, findes på projektets hjemmeside Mediepatruljen Målet med det gennemgående forløb Mediepatruljen er at udvikle nye elevroller og nye vidensveje omkring formidling og brug af teknologi. Mediepatruljen gennemføres af skolens it-vejledere, fagansvarlige lærere og en mindre gruppe elever, der afspejler skolens organisering og klassetrin. Den konkrete organisering af en skoles mediepatrulje tilpasses skolens lokale forhold og evt. tidligere erfaringer med en mediepatrulje. Mediepatruljekonsulenterne deltager i denne proces. I første omgang er det patruljens opgave at supportere og facilitere brug af den it, der indgår i undervisningsforløbene. Det er derfor vigtigt, at der etableres dels samarbejder mellem mediepatruljen og lærerne i undervisningsforløbene, og dels en mødekultur i mediepatruljeregi, så it-supporten løbende evalueres og justeres, og nyt stof præsenteres og afprøves. I samarbejde med itansvarlige lærere er mediepatrulje-eleverne medansvarlige for at formidle og assistere ved brug af it i skolens klasser. 19

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg

Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE

ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE ANSØGNING OM GODKENDELSE AF UDVIKLINGSARBEJDE Skole: Filstedvejens Skole, Nøvling Skole Udviklingsarbejdets titel: Google Apps i undervisningen Nr.: Tidsramme: I hvilken periode skal udviklingsarbejdet

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv

Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Interventionsdesign i demonstrationsskoleprojektet IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Forord Dette er første udgave af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere