Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede"

Transkript

1 Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede 0

2 Forord Dette er første version af beskrivelsen af interventionsdesignet i demonstrationsskoleprojektet It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede. Beskrivelsen er dels en bearbejdning af dele af projektets ansøgningstekst (formuleret i feb. 2013) og dels en udvidet beskrivelse af de konkrete aktiviteter i interventionen. Denne første version har status som work in progress, og den forventes revideret gentagne gange i løbet af projektets levetid frem til december Rapporten henvender sig både til forskere og praktikere og andre interesserede. Den er opdelt i to overordnede temaer: projektets teoretiske afsæt og interventionens konkrete udformning, som kan læses uafhængigt af hinanden. I den teoretiske baggrund beskrives dels de fokusområder, som interventionen retter sig mod, og dels hvilke vidensmæssige bidrag projektet, som helhed, forventes at skabe gennem forskningsindsatsen. I interventionens konkrete udformning beskrives udviklingsdelen af projektet, herunder udvikling og design af innovative didaktiske forløb og teknologiske samt organisatoriske indsatser, som implementeres og afprøves samtidig på projektets fire deltagende skoler. Det er vigtigt at bemærke, at mange mennesker har bidraget til designet af projektets intervention og er involveret i realiseringen af det. Rapporten trækker derfor på bidrag ift. skrivning af projektansøgningen, udvikling af projektets interventionsdesign herunder især udarbejdelse af didaktiske forløb og af teknologiske samt organisatoriske indsatser, realisering af disse forløb og indsatser, og internt review af nærværende rapport. Nogle af bidragsyderne krediteres via referencer i rapporten. Med henblik på at kreditere alle bidragsyderne nævnes de på rapportens følgende side. En stor tak for alle disse bidrag! Charlotte Krog Skott, København d

3 Bidragsydere Som nævnt i forordet er designet og realiseringen af projektet et produkt af mange menneskers bidrag. I det følgende er de personer, der har bidraget hertil, oplistet i alfabetisk rækkefølge: Bendtsen, Rasmus Anker Binggeli, Andreas Bundsgård, Jeppe Chercka, André Christensen, Eva Christoffersen, Rikke Denning Hachmann, Roland Hanghøj, Thorkild Georgsen, Marianne Gylling, Martin Illum, Thomas Hansen Jensen, Maria Bahrenscheer Jessen, Carsten Jørgensen, Rasmus Sune Jørnø, Rasmus Leth Vergmann Koed, Kasper Lyhne-Hansen, Niels Andreas Nedergaard, Kaj Rohde, Lilian Schrøder, Vibeke Sørensen, Christian Østergaard, Camilla Hellsten 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Bidragsydere... 2 Introduktion... 4 Interventions mål og hypoteser... 4 Projektets indhold og rammer... 6 Interventionens teoretiske afsæt Interventionens konkrete udformning Interventionens fire faser Fase 1: Initiering Fase 2: Tilpasning Fase 3: Implementering Fase 4: Institutionalisering Design af projektets teknologiske, didaktiske og organisatoriske dimensioner Mediepatruljen Innovative faglige undervisningsforløb understøttet af it Organisatorisk indsats Referencer

5 Introduktion I denne rapport beskrives interventionsdesignet i projektet It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede, som er et af fire såkaldte udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg igangsat af UVM og KL i sommeren Projekterne er et led i UVM s og KL s satsning på øget anvendelse af it i folkeskolen. Et konsortium bestående af Aarhus Universitet og seks professionshøjskoler, som hovedaktører, står bag dette demonstrationsskoleprojekt og desuden to mere: Inklusion og differentiering i digitale læringsmiljøer og It-fagdidaktik og lærerkompetencer i en organisatorisk kontekst. Der er et tæt samarbejde mellem konsortiets tre projektledere, og derudover har projekterne fælles styregruppe og fælles forskningsledelse. Som det også vil fremgå af rapporten er der derfor flere fælles aktiviteter mm på tværs af de tre projekter. Nærværende udviklingsprojekt er tilrettelagt som en flerstrenget intervention baseret på en model-teoretisk tilgang til skoleudvikling (Vennebo & Ottesen, 2014). Projektet gennemføres på fire folkeskoler i perioden januar 2014 juni 2015, som er udvalgt på baggrund af en ansøgningsrunde. Projektets overordnede mål er todelt. Der er dels et mål om skoleudvikling, som søges nået gennem interventionen, og dels er der et politisk formuleret mål om, at projektet skal understøtte den nuværende regerings skolereform, herunder vise hvordan it kan bidrage til at frigøre lærertid. I dette projekt er skoleudviklingen fokuseret på følgende elementer: Innovative undervisnings- og organiseringsformer med inddragelse af it. Læreres arbejde og samarbejde. Udvidet fokus på elevers læring af det 21. århundredes færdigheder. Interventions mål og hypoteser Målet med projektet er gennem brug af it at etablere innovative organiserings- og undervisningsformer i skolen, som sammen styrker elevernes kompetencer inden for 4

6 samarbejde, kreativitet, innovation, produktion og problemløsning de såkaldte 21. århundredes færdigheder. Ny forskning (fx ITL research 2011) viser, at udvikling af innovativ brug af teknologi i fag og på tværs af fag er knyttet til lærernes muligheder for at deltage i en faglig samarbejdskultur, og at en sådan kultur skal understøttes både praktisk, kognitivt og ledelsesmæssigt. Det er derfor projektets hensigt at udvikle skolens kultur herunder særlig dens samarbejdskultur bl.a. gennem introduktion af innovative organiserings- og undervisningsformer, der understøtter elevinddragelse og giver læreren mulighed for at omprioritere sin arbejdstid fx til øget elevfeedback. Projektet vil gennem en række organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb skabe en dynamik mellem den organisatoriske udvikling af skolen herunder dens samarbejdskultur som sådan, og iværksættelse af nye organiseringer af og arbejdsformer i undervisningen. Projektet bygger på to grundlæggende antagelser: 1. Ved en flerstrenget intervention integreres de ofte adskilte organisatoriske, teknologiske og didaktiske dimensioner i et samlet hele, således at skolekultur og professionspraksis udvikles i en samtidig, gensidig proces. 2. Via de forskellige organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb skabes en innovativ skole, der bibeholder sin innovationskompetence efter interventionen er afsluttet. Det gør den fordi de gennem interventionen etablerede samarbejdsrelationer medvirker til at viden og erfaringer deles bredt på og udover skolen, også efter at projektet er afsluttet Det er projektets hovedhypotese, at ændringer af dels en skoles faglige samarbejdskultur og dels dens undervisnings- og organiseringsformer, kan bidrage til omprioriteringer af lærernes anvendelse af deres tid til bl.a. øget fælles forberedelse, øget refleksion over praksis og øget elevfeedback, samtidig med at eleverne tilegner sig det 21. århundredes færdigheder. 5

7 Effekterne af projektets interventioner forventes at være: 1. Udvikling af lærernes kompetencer til at udvikle, designe og gennemføre innovativ undervisning med it som en understøttende og integreret del 2. Udvikling af kollegiale samarbejder mellem lærere i samme fag og på tværs af fag, og mellem lærere og it-vejledere/elever, omkring brug af it i innovative undervisningsforløb 3. Erfaringer og viden om, hvordan it kan understøtte elevers faglige læring såvel som udviklingen af deres 21. århundredes færdigheder 4. Udvikling af organisatoriske rammer, der støtter og muliggør forskellige typer af kollegiale samarbejder og organiseringsformer med henblik på at øge elevers læringsudbytte. I det følgende introduceres først rammerne for det samlede projekt, hvorefter den vidensog forskningsmæssige baggrund for interventionsdesignet præsenteres. Hvis man ønsker at gå direkte til at læse om interventionens udformning og indhold, kan man springe frem til afsnittet Interventionens konkrete udformning. Projektets indhold og rammer Projektet består af forskellige delelementer, hvoraf nogle specifikt vedrører interventionen, andre elementer såsom effektmålingerne omfatter konsortiets tre demonstrationsskoleprojekter, og endelig nogle forskningsaktiviteter, der sigter på at tilvejebringe ny viden både på tværs af de tre projekter og specifikt i relation til dette projekts indhold. Projektets interventionsdel: Elementerne i projektets intervention kan overordnet beskrives som: Udvikling af indsats med henblik på forankring og ledelse i forhold til den organisatoriske dimension. Udvikling af indsats med henblik på supportering og forsat udvikling i forhold til den teknologiske dimension. 6

8 Udvikling af forløb med henblik på at skabe innovativ undervisning vha. it i forhold til den didaktiske dimension. Afvikling af organisatoriske, teknologiske og didaktiske indsatser og forløb på skolerne og dokumentation heraf. Formidling og materialeudvikling som fx undervisningsplaner- og materialer, lærervejledninger, ledelsesvejledninger, workshop mv. Effektmålinger: Nedenstående effektmålinger gennemføres på hver af skolerne knyttet til konsortiets tre demonstrationsskoleprojekter; i alt på 15 skoler. Hver måling foretages før (baseline) og efter (endline) interventionen i januar 2014 hhv. maj/juni Kompetencemåling blandt skolens elever på klassetrin. Målingen er en kvantitativ test rettet mod det 21. århundredes færdigheder. Kontekstmålinger blandt alle skolens medarbejdere og ledere. Gennemføres som tre spørgeskemaundersøgelser til hhv. lærere (og pædagoger), it-vejledere, og ledere. Strukturerede observationer af undervisningspraksis i tolv tilfældigt udvalgte klasser på hver skole. Indsamling af elevprodukter i udvalgte fag på hver skole. Forskningsprojekter: Der gennemføres fire forskningsindsatser på tværs af de tre demonstrationsskoleprojekter, som fokuserer på: Lærernes planlægnings-, undervisnings- og evalueringspraksis Ledelses- og organisationsudvikling Interventionernes forandringslogik Elevprodukter 7

9 Dertil kommer fem forskningsindsatser, der gennemføres i relation til specifikke aktiviteter i projektets teknologiske og didaktiske dimensioner. I disse studier adresseres problemstillinger, der er relevante for og belyser aspekter af projektets forventede effekter på en overvejende kvalitativ måde: 1. Mediepatrujlen som et commen information space 2. Fablab inspirerede mediepatruljer 3. Spil og læring i skolen minecraft i indskoling 4. Sprogudvikling i virtuelle læringsrum 5. Elevers interesse og deltagelsesformer i naturfagsundervisning med brug af teknologi Konsortiet De tre demonstrationsskoleprojekter afvikles i et tæt samarbejde mellem følgende institutioner, hvor de 7 første er hovedaktørerne: Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) UC Capital UC Metropol UC Lillebælt UC Sjælland UC Syddanmark VIA UC Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi Alexandra Instituttet Projektets deltagere: I projektet deltager: Projektlederen og en forskningsfaglig ledelse (i alt 3 personer). Projektforskere (i alt 10 personer) 8

10 Projektkonsulenter (i alt 12 personer) Skoler: lærere, pædagoger, skoleledelse, it-vejledere og elever (i alt deltager 4 udvalgte folkeskoler jævnt geografisk fordelt i Danmark med ca. 60 lærere/pædagoger/vejledere i hvert af de to gennemløb (i alt ca. 120 medarbejdere), 55 klasser i hvert af de to gennemløb (i alt 110 klasser) og en gennemgørende ledelsesgruppe på 4-6 personer) Studentermedhjælpere og forskningsassistenter Lærerstuderende Konsulenterne er de ressourcepersoner, som konsortiet bidrager med, og som står for at udvikle, planlægge og gennemføre interventionerne på skolerne. Konsulenterne er typisk fra læreruddannelsen eller CFU, og de er tilknyttet projektet, ikke skolerne. Rollefordeling mellem projektets forskere og konsulenter: I projektet arbejdes der med skodder mellem forskerne og skolerne, forstået på den måde, at forskerne i samarbejde med konsulenterne er aktivt involverede i udvikling og planlægning af indsatser og forløb på skolerne, mens det udelukkende er konsulenter, der gennemfører disse og står for kontakt samt dialog med skolerne. Forskerne observerer på skolerne i det omfang, det er hensigtsmæssigt for de involverede parter, mens det intervenerende arbejde med skolerne udelukkende er et anliggende mellem konsulenter og lærere. Den overordnede og generelle dialog med skolen går mellem projektleder og skoleledelse. Forskernes rolle I forhold til projektet er det forskernes opgave, at: Udvikle én indsats eller forløb i samarbejde med konsulenter, herunder at udarbejde fx undervisningsplan og materialer, vejledninger mm. Forskerne har et særligt ansvar for den forskningsmæssige forankring af indsatser og forløb. 9

11 Sparre med konsulenterne i forbindelse med implementering af indsats og forløb, og redigering af disse efter fase 3 (se en senere beskrivelse af projektets faser). Deltage i projekt- og forskermøder efter aftale Udarbejde mindst én forsknings- eller formidlingsopgave inden for projektets rammer. I forhold til skolerne er det forskernes opgave, at: Indsamle relevant data, fx observationsnoter, elevprodukter, undervisningsplaner Konsulenternes rolle Der er tre typer af konsulenter i projektet, alt efter om konsulenterne er tilknyttet et didaktisk, teknologisk eller organisatorisk forløb/indsats. Rollerne nedenfor gælder for alle konsulenterne, mens den konkrete udførelse afhænger af, hvilken type forløb eller indsats, der er tale om: I forhold til projektet er det konsulenternes opgave, at: Udvikle ét forløb eller indsats i samarbejde med forskere, herunder at udarbejde fx undervisningsplan og materialer, vejledninger mm. Konsulenterne har et særligt ansvar for at forløbet eller indsatsen er praktisk realiserbar og meningsfuld. Redigere forløb og indsats inkl. diverse materialer efter projektets fase 3. Bidrage med erfaringer og data fra forløb eller indsats. Deltage i projektmøder efter aftale. I forhold til skolerne er det konsulenternes opgave, at: Lave aftaler med skolernes kontaktpersoner og medarbejdere. Varetage implementering af forløb eller indsats, herunder planlægge og gennemføre workshops, midtvejsevalueringer og møder; observere og reflektere over undervisning med lærere (kun de didaktiske konsulenter). Støtte skolen i dokumentation og formidling af forløb eller indsats. 10

12 Interventionens teoretiske afsæt Interventionsdesignet er udformet ud fra eksisterende viden om udfordringer og muligheder ift. integration af it i skolens undervisning, og om understøttelse heraf, set fra et skoleudviklingsperspektiv. Dette teoretiske afsæt præsenteres i det følgende. Der stilles aktuelt store krav til at skolen bidrager til videnssamfundets udvikling ved at bibringe eleverne sociale, refleksive og innovative kompetencer, der kan matche de aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer (OECD 2010, Tufte 2009). Man har gennem en årrække forventet at ny teknologi kunne være en driver i denne proces, da brug af it i sig selv understøtter kompetencer, der er centrale i det moderne samfund. Denne forventning er dog bragt til skamme, og potentialet realiseres kun i ringe grad inden for de institutionelle rammer. Der ligger dog et stort potentiale i at inddrage og udvikle disse kompetenceområder i institutionelle sammenhænge (Christensen & Christiansen 2010, Christiansen et al 2010, Levinsen & Sørensen 2011; Ito et al. 2010, Mathiasen et al. 2012, Nyboe 2009), men de væsentligste parametre for succesfuld anvendelse af it ikke er teknologien selv, men undervisningens organisering, instruktion og indhold (ITLresearch 2011). Inddragelse af it og digitale medier med det formål at udvikle elevernes faglighed og de brede personlige og sociale kompetencer kræver professionelle lærerkompetencer og en rammesættende skolekultur (Christiansen et al 2010, Selander 2010). Det viser sig, at når it kommer ind i skolen og i fagene iværksættes det oftest som supplement eller som en understøttende del af lærerens sædvanlige didaktiske tænkning. Denne forholdsvis traditionelle brug af it knytter an til en traditionel organisering af skolernes vidensdelings- og samarbejdsstrukturer, hvor lærerne kun i lille omfang deler erfaringer og materialer om brug af it i undervisningen (Arstorp & Schrøder 2012, Hasse 2012, ITLresearch 2011,Vettenranta 2012). Gennem en årrække er der samtidig arbejdet med at inddrage it i et integrationsperspektiv (Christensen 2010), men dette har heller ikke udfordret den pædagogiske dagsorden og heller ikke medvirket til udvikling af nye 11

13 undervisnings- og organisationsformer. Der er brug for et andet udsigtspunkt, som favner skoleudvikling og medieudvikling på helt andre måder. Det potentiale og de forhåbninger om mere og bedre læring, der knyttes til anskaffelse af ny teknologi, kan kun realiseres gennem en innovativ professionspraksis (Luckin 2012) og forskning peger på, at innovativ undervisning i større udstrækning kommer i stand, når lærerene samarbejder (ITL research 2011, flere). Udvikling af innovativ brug af it i fag, tværfag og projekter knytter sig til lærernes muligheder for at deltage i en faglig samarbejdskultur, en kultur der skal understøttes både praktisk, kognitivt og ledelsesmæssigt. Dette stiller krav til, at skolen som helhed udvikler sig til en innovativ organisation. Forskning inden for organisatorisk læring viser, at det er centralt for organisatorisk forankring og innovation at tage afsæt i medarbejdernes praksis (Wenger 1998; 2004; Brown & Duguid 1996). Det er også et centralt udgangspunkt for udviklingsarbejde, at de engagerede medarbejdere arbejder målrettet på et projekt, som de har fælles ansvar for (Bang & Dalsgaard 2005; Elkjær 2005). At skabe en innovativ organisation indebærer en bottom-up-tilgang, hvor medarbejderne inddrages direkte i udviklingsarbejdet (Elkjær 2003; 2005). Dette sker bedst gennem forskellige former for samarbejde med henblik på at engagere medarbejderne i fælles udviklingsarbejde. Ledelsens rolle er at skabe rammerne for udviklingsarbejdet samt at etablere og facilitere samarbejde mellem medarbejderne (Wenger 2004). En innovativ organisation udvikles gennem etableringen af samarbejdsstrukturer. Innovation styrkes på forskellige niveauer af forskellige former for relationer, eksempelvis i form af praksisfællesskaber (Wenger 1998), mere løstkoblede projektgrupper (Lindkvist 2005) og netværk (Cross et al. 2001; Waldstrøm 2005). Teknologiens rolle i den organisatoriske dimension er at understøtte medarbejdernes fælles arbejde ved eksempelvis at tilbyde rum for kommunikation, deling og samarbejde (Broendsted & Elkjaer 2001; McAfee 2006). En så omfattende organisatorisk tranformation kræver en flerstrenget intervention, der arbejder med udvikling af lærerkompetencer, udvikling af lærernes læringsfællesskaber og 12

14 udvikling af undervisningsforløb, der integreres i skolens fag og dermed realistisk kan gennemføres inden for skolens curriculumstyrede rammer. Interventionens forskellige forløb og indsatser udgør ikke kun særlige forløb og indsatser, men nye måder at organisere den daglige undervisning på. I forhold til at udvikle innovative undervisning giver både it og en radikalt ændret mediebrug blandt de nye generationer muligheder for at arbejde med en bred vifte af tjenester, ressourcer og relationer på internettet og muligheder for at inddrage netværkskommunikation, peer-to peer learning, eksperimenterende medieleg og målrettet problemløsning (Kobbernagel et al 2011, Thestrup 2010), samtidig med at elevernes formelle og uformelle mediestrategier kan inddrages som inspirator i udvikling af nye læringskulturer i skolen (Christiansen 2010). Centralt i dette står også brugen af mobile medier og den allestedsnærværende adgang til internettet, som har ledt til en udviskning af skel mellem kontekster (Sharples et al. 2009) og dermed åbnet nye muligheder for at tænke skolen ud af skolen. Integrationen af sådanne elevaktiviteter udgør imidlertid også nye udfordringer for det etablerede uddannelsessystem (Wiley & Hilton III 2009; Sclater 2008; Sharples et al. 2009). Interventionens konkrete udformning At iværksætte dels andre samarbejdsformer mellem skolens medarbejdere og dels nye organiseringer af og arbejdsformer i undervisning centreret omkring brug af it i relation til projektets målsætninger, kræver først og fremmest, at: 1. Skolen, som organisationen, kan skabe rum for og plads til de anderledes samarbejdsog organiseringsformer blandt dens medarbejdere. 2. Skolen kan løse de tekniske og ressourcemæssige udfordringer, der vil opstå med den konstante teknologiske udvikling. 3. Lærerne kan tilrettelægge nye undervisnings- og organiseringsformer via inddragelse af teknologi, som sætter fokus på elevernes samarbejde, kreativitet, innovation, 13

15 produktion og problemløsning. Det kan fx være via tværfaglige forløb, forløb på tværs af skoler eller forløb, der inddrager det omgivende samfund på en fagligt relevant måde. Ud fra disse grundlæggende forudsætninger for opfyldelse af projektets mål, er intervention inddelt i syv forløb og indsatser på tværs af de tre dimensioner. Der er én teknologisk indsats (se pkt. 1 nedenfor), fem didaktiske forløb (se pkt. 2-6 nedenfor) og én organisatorisk indsats (se pkt. 7 nedenfor). Hvert af de didaktiske forløb gennemføres i alle klasser på ét bestemt klassetrin af to omgange, mens indsatserne i den teknologiske og organisatoriske dimension er gennemgående i projektets levetid. 1. Mediepatrulje: Teknologisk indsats. Henvendt til alle klassetrin. 2. Eksperimenterende fællesskaber: Undervisningsforløb i dansk rettet mod klasse. 3. Gruble trolden Tumle: Undervisningsforløb i stokastik til 3. klasse 4. Unge og medier: Undervisningsforløb i statistik til 6. klasse 5. Energi hva nu?: Tværfagligt undervisningsforløb mellem de naturvidenskabelige fag og dansk til 7. klasse 6. Shop a blog: Undervisningsforløb i engelsk til 8. klasse 7. Skoleudvikling: Organisatorisk indsats. De fem didaktisk forløb har et både didaktisk og organisatorisk aspekt. Forstået på den måde, at alle forløbene forudsætter etablering af dynamiske samarbejdsrelationer i teams af 3-6 lærere ud fra en projektorganiseringsmodel, hvor samarbejdet fortsætter, så længe et givent forløb varer. I nogle forløb består teamet af faglærerne på et klassetrin, mens andre forløb kræver en særlig teamorganisering på tværs af fag eller af skoler. Desuden er der fokus på dels at skabe faglige fællesskaber mellem lærere, der deler faglige eller arbejdsmæssige områder, eksempelvis klasse eller årgang, og dels at etablere netværksrelationer mellem lærere på tværs af de deltagende skoler. 14

16 Interventionens fire faser De 7 forløb og indsatser designes og udvikles i samarbejde mellem forskere og konsulenter før interventionens start, uden direkte inddragelse af skolerne. Interventionsdesignet kan derfor beskrives som en model-teoretisk tilgang til skoleudvikling (Vennebo & Ottesen, 2014). Det er karakteristisk for sådanne typer af projekter, at fremdriften af dem kan beskrives lineært gennem følgende 4 faser (se Figur 1): Figur 1: Projektets faser Fase 1: Initiering August december 2013 Formålet med den første fase er at gøre klar til og etablere de første rammer for interventionen på skolerne. I fasen designes og udvikles forløb og indsatser; formelle kontrakter og samarbejdsaftaler mellem konsortiet og hver af de fire deltagende skoler underskrives, og konkrete praktiske aftaler mellem projektleder/konsulenter og skolerne/kontaktpersoner indgås. På hver skole etableres dels en mediepatrulje bestående af 3-4 it-vejledere og lærere samt et antal elever, og dels en organisatorisk enhed 15

17 bestående af 4-6 ledere og andre medarbejdere. Derudover nedsættes et lærerteam til hvert af de fem undervisningsforløb, bestående af faglærerne på klassetrinnet evt. fra flere forskellige fag. Fase 2: Tilpasning Januar - februar 2014 Formålet med den anden fase er at etablere ejerskab generelt til projektet på skolerne og at lave en første introduktion til og tilpasning af de færdige undervisningsforløb og indsatser. Mediepatrujle- og skoleudviklingskonsulenterne introducerer projektet på hver skole for alle skolens medarbejdere, og afholder desuden en lokal opstartsworkshop for skolens mediepatrulje hhv. for dens organisatoriske enhed. De didaktiske konsulenter afholder en fælles opstartsworkshop for hvert af de 5 undervisningsforløb for de tilknyttede lærerteams. Fase 3: Implementering Februar juni 2014 Formålene med fasen er, dels at skolernes lærerteams opbygger og deler erfaringer og viden om innovativ undervisning med brug af it, og dels at mediepatruljen samt den organisatoriske enhed udvikler en fast form og retning for deres fortsatte arbejde med projektets intension set i forhold til skolens lokale kontekst. Lærerteams detailplanlægger undervisningsforløbene sammen og afprøver forløbene i hver af deres klasser, mens mediepatruljen med sparring fra konsulenterne understøtter den teknologiske del af undervisningsforløbene. Understøttelsen kan bl.a. være i form af mediepatrulje elever, der introducerer ny teknologi og/eller yder teknisk assistance i en klasse. Også den organisatoriske enhed arbejder løbende under konsulentbistand med dels at facilitere den organisatoriske del af undervisningsforløbene og mediepatruljen, og dels at håndtere forskellige udfordringer, som opstår i forbindelse hermed. De didaktiske 16

18 konsulenter deltager i observation af en eller flere af lærerteamets undervisningslektioner og reflekterer efterfølgende med teamet herover i forbindelse med et skolebesøg. Lærerteams kan få konsulentstøtte i hele fasen. Fasen afsluttes med en fælles afsluttende workshop for de fire deltagende lærerteams, som konsulenterne står for. Formålet med denne workshop er at dele erfaringer og viden på tværs af de fire deltagende skoler ift. undervisningsforløbene og at forberede teamets overdragelse af forløbet til et nyt team næste skoleår. Mediepatrulje- og skoleudviklingskonsulenterne afholder hver en fælles midtvejsevaluering for de deltagende skoler med henblik på at identificere og håndtere opståede udfordringer samt vidensdele om de hidtil opnåede erfaringer med projektet. Fase 4: Institutionalisering Juli 2014 juni 2015 Formålet med den sidste fase er at sikre, at projektets intentioner forankres i skolens organisation og kultur, så skolen bibeholder sin innovationskompetence efter projektets afslutning. Det er derfor skolernes ansvar at implementere andet gennemløb af undervisningsforløbene med kun lidt konsulentstøtte. Tovholdere fra det første lærerteams skal kollegavejlede et nyt lærerteam i afvikling af et undervisningsforløb. Der er forsat konsulentstøtte til mediepatruljen og skoleudviklingsindsatsen i form af fælles møder og elektronisk sparring, men også i mindre udstrækning end i de andre faser. Design af projektets teknologiske, didaktiske og organisatoriske dimensioner Den flerstrengede dimension af interventionen skal sikre en forankring af den samlede intervention i skolens organisationsform. Der er derfor i interventionsdesignet indbygget en både teknologisk, didaktisk og organisatorisk progression i rækkefølgen af undervisningsforløbene. I de første undervisningsforløb (se Figur 2) er fokus på etablering 17

19 af en grundlæggende support-organisation omkring brug af teknologi bl.a. via mediepatruljen, og dernæst på elevernes kompetencer i mediebrug og medieproduktion. I senere forløb flyttes fokus mod nye undervisningsformer og undervisningsorganisering, hvor der gradvist etableres en række forskellige relationer mellem lærerne begyndende med tætte samarbejder i teams og bevægende sig mod netværksstrukturer. Figur 2: Overblik over teknologisk indsats og didaktiske forløb De fem undervisningsforløb er designet som lektionsplaner af tre ugers varighed i et eller flere bestemte fag og på særlige klassetrin. Planerne er baseret på forskning om brug af it og innovativ undervisning. Planerne er generelle i den forstand, at de er eksemplariske for innovativ undervisning understøttet af it uanset en lokal skolekontekst. Det er en 18

20 antagelse, at planerne bevarer denne generalitet på trods af detaljerede beskrivelser af mål, organisering af undervisningen, elevaktiviteter og lærerstøtte. Materialerne designet til mediepatruljen og den organisatoriske indsats er anderledes, i og med at de består af overordnede retningslinjer for de to tilknyttede teams arbejde. En teknisk og organisatorisk understøttelse af undervisningsforløbene må nødvendigvis tage udgangspunkt i en skoles lokale kontekst, så derfor er en højere grad af tilpasning nødvendig ift. disse to indsatser. I det følgende beskrives mediepatruljen, undervisningsforløbene og den organisatoriske indsats på et overordnet plan. Detaljerede beskrivelser og yderligere materialer, såsom vejledninger, modeller, undervisningsplaner og mål, findes på projektets hjemmeside Mediepatruljen Målet med det gennemgående forløb Mediepatruljen er at udvikle nye elevroller og nye vidensveje omkring formidling og brug af teknologi. Mediepatruljen gennemføres af skolens it-vejledere, fagansvarlige lærere og en mindre gruppe elever, der afspejler skolens organisering og klassetrin. Den konkrete organisering af en skoles mediepatrulje tilpasses skolens lokale forhold og evt. tidligere erfaringer med en mediepatrulje. Mediepatruljekonsulenterne deltager i denne proces. I første omgang er det patruljens opgave at supportere og facilitere brug af den it, der indgår i undervisningsforløbene. Det er derfor vigtigt, at der etableres dels samarbejder mellem mediepatruljen og lærerne i undervisningsforløbene, og dels en mødekultur i mediepatruljeregi, så it-supporten løbende evalueres og justeres, og nyt stof præsenteres og afprøves. I samarbejde med itansvarlige lærere er mediepatrulje-eleverne medansvarlige for at formidle og assistere ved brug af it i skolens klasser. 19

Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede

Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Beskrivelse af interventionsdesign for It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede 0 Forord Dette er første version af beskrivelsen af interventionsdesignet

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

It i den innovative skole. Nye organiseringsformer, nye kompetencer i det 21. århundrede

It i den innovative skole. Nye organiseringsformer, nye kompetencer i det 21. århundrede It i den innovative skole. Nye organiseringsformer, nye kompetencer i det 21. århundrede Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedrørende it i folkeskolen (Slutrapport) Charlotte Krog Skott

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1

Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium. 10/09/14 Side 1 Digitalt forsøg Dansk A hf Konference 10.09.14 Fredericia Gymnasium Side 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Digital dannelse hvorfor og hvordan? v. fagkonsulent Sune Weile 10.45-11.30: Digitalt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014. It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Konference om byggeri af fremtidens skole 2014 1. oktober 2014 It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg. it-baseret læring

Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg. it-baseret læring KONFERENCEN ER ARRANGERET AF STYRELSEN FOR IT OG LÆRING, KL & DIGITALISERINGSSTYRELSEN Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring 2 Program den 8. oktober 2015 09.30 10.00:

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ansøgningsskema Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsskema Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen GENERELLE OPLYSNINGER Ansøgningsskema Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen GENERELLE OPLYSNINGER A. Projektets titel It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Uddannelsesplan lærerstuderende

Uddannelsesplan lærerstuderende Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper

Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Teknologiforståelse i sygeplejen mere end blot trykke på knapper Hanne Skov, Lektor, Cand. Comm Praksis- og Innovationshuset Professionshøjskolen Metropol Om Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Resumé af demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring

Resumé af demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring Resumé af demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring Titel på projekt: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Projektleder/projektledere: Marianne Georgsen, ph.d., centerleder

Læs mere

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole

Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere