! Civile!droner!i!Danmark!

Transkript

1 CiviledroneriDanmark /potentialer,udfordringeroganbefalinger UdarbejdetforUddannelses/ogForskningsministeriet Juni2014

2 Titel: Civile&droner&i&Danmark&/&potentialer,&udfordringer&og&anbefalinger Udarbejdetaf: AnneKirstineSmithLygum,projektleder,FondenTeknologirådet JacobSkjødtNielsen,seniorprojektleder,FondenTeknologirådet NicklasBangBådum,projektmedarbejder,FondenTeknologirådet Isamarbejdemedeksternarbejdsgruppebeståendeaf: AnderslaCour/Harbo,lektor,InstitutforElektroniskeSystemer,AAU JohnPaulinHansen,lektor,SoftwareandSystems,IT/Universitetet KimSteenstrupPedersen,lektor,DatalogiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet LarsMichaelLarsen,projektchef,UASDenmark PeterVedelKessing,seniorforsker,InstitutforMenneskerettigheder ThomasMadsenAlmdal,konsulent,Robotteknologi,TeknologiskInstitut ThomasPloug,prof.,Inst.forKommunikation,AAU,medlemafEtiskRåd DavidGrønbæk,fuldmægtig,StyrelsenforForskningogInnovation(observatør) FondenTeknologirådet Toldbodgade KøbenhavnK 2"

3 KAPITEL 1: INDLEDNING... 6 INDLEDNING... 6 Rapportens formål... 7 Rapportens metode... 8 Desk research... 9 Arbejdsgruppe... 9 Interviews Innovationskonference Rapportens afgrænsning KAPITEL 2: RESUMÉ KAPITEL 3: DRONER BEGREBER OG DEFINITION Involverede teknologier KAPITEL 4: LOVGIVNING OG IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER Dansk Lovgivning Øvrige nationale regler Implementeringsstrategier: ICAO, International Civil Aviation Organizations Europa Kommissionen FAA, Federal Aviation Administration UAS Denmark KAPITEL 5: DRONER I DANMARK Arbejdsmarked "

4 Anvendelsesområder Beredskab Inspektion Geodata Natur- og miljøovervågning Landbrug Anden anvendelse KAPITEL 6: SAMFUNDSMÆSSIGE ASPEKTER Miljø Luftfart og sikkerhed Risikovillighed Software og andre fejl Intentionel skade med droner Overvågning Det offentlige narrativ og negative konnotationer KAPITEL 7: BARRIERER Fælles international regulering Standarder Teknologi Flyvetid KAPITEL 8: ANBEFALINGER Arbejdsgruppens anbefalinger Sikkerhed og regulering Tiltag for vækst og udvikling Teknologisk udvikling LITTERATURLISTE "

5 BILAG 2: GENERISK INTERVIEWGUIDE BILAG 3: SKRIFTLIGE TILKENDEGIVELSER BILAG 4: BLOGPOST TEMATIKKER BILAG 5: DANSK LOVGIVNING BILAG 6: DRONER OG PRIVATLIV BILAG 7: LISTE OVER ORGANISATIONER MED PROJEKTER INVOLVERENDE CIVILE DRONER "

6 Kapitel1:Indledning INDLEDNING Dronerkanændretrækveddetmodernesamfund/ligefralogistikogtransport,der kaneffektiviserehverdagen,tildenpersonligedrone,dererenassistentihverdagen. Andreteknologierhargennemtidenforandretmennesketsforståelseafverden; Jernbanenmedførteetableringaftidszonerogvarenkerneteknologii industrialiseringen,ogflyvemaskinerudfordrededengængseidéomgrænserog afstande.medevnentilattransporterebådedataoggenstandekandronerogsåblive envæsentligfaktorifremtidensinfrastruktur. Endroneeroftestbådeudstyretmedprocessor,GPS, Wifi,videokamera,kompasogsoftwareogkanderfor bådestedsangiveogopfangeogvideresendedata. Hvilkedataafhængernærmestkunafdetudstyr,der bliverpåmonteretdronen.tendensentilatitindgåri alting/fralyskrydstilsensorerpåvildesvaner/, bevirkeratdronerifremtidenkanindgåsom forbindendeledmellemstederogforskelligetyperaf dataogaflæseeksempelvisrfiddata. Dronervilikkebarekunneeffektivisereeninfrastruktur afdataoginformation,menvilogsåmedtidenkunne revolutioneretransportvejesombærereafgenstande/ ligefradagligvarertilmedicin/bådehurtigt,billigtog tilogfravanskeligttilgængeligeområder.dronerkan Billede1:ExplicitsProjectSensedrone. Fotograf:MartinKaufmann. Explicit dervedskabenyeforbindelsermellemsteder,derikke førharværetforbundet. 6"

7 AstronautenpåApollo17EugeneCernanudtalte: We&went&to&explore&the&Moon,&and&in& fact&discovered&the&earth. 1 &Påsammemådekandroner,deroriginaltblevudviklettil militærehandlinger,nuforandrevoresopfattelseafdenfysiskeverden.den materialeteknologiskeudviklingbetyder,atdroneristigendegradbliveristandtilat udforskeflereogfleremiljøerpåkloden(jord,is,luft,vand,gasogrøg),ogvedhjælpaf sensorerogdata/transmitteringkanvise,hvaddronerneser,ogfåinformationer,vi ikkeførkendtetil. Dronerkanbliveetnytværktøjindenforbådeforskning,forretningsudviklingogsom brugsredskabforprivateaktører.denhastigeteknologiskeudviklingafbatterier, sensorerogletvægtsmaterialerharmuliggjort,atdronertilikke/militærtbrugbliver stadigmereinteressanteogtilgængelige.udbredelsenafdronerkansåledespåsigt bliveallemandseje.denpersonligedronevilbådekunneudvidemennesketssynsfeltog væreenstorhjælpforfysiskudfordrede,mendenvilogsåkunnebrugessom overvågningsredskabogsommiddeltilkriminellehandlinger. Dererbehovforatundersøgedronerspotentialeidetdanskesamfundogsamtidigt tagehøjdefordesamfundsmæssigeaspekterforbundetmedøgetimplementering. Dennerapportvilsåledesundersøgebådepotentialerogudfordringervedciviledroneri Danmarkoggiveanbefalingertilvideretiltag. Rapportensformål Somlediaftalenaf31.oktober2013omfordelingafforskningsreserveni2014vedtog regeringenogforligspartiernefølgendeunderoverskriften Videngrundlagforforskning, innovationoguddannelse,danskkystturismeforskningsamtteknologivurderingaf 1 EugeneCernanciteretafNationalAeronautics&SpaceAdministration,NASA:2009 7"

8 droner (afsnit.5.5): Indenforrammerneafdeafsattemidlerigangsættesen kortlægningogteknologivurderingafigangværendeogplanlagtecivileaktørers anvendelseafdroneridanmark.deriværksættesendvidereenkortlægningafdansk kystturisme/forskning.kortlægningernefærdiggøressåledesatpartierneiforbindelse medfinanslovenfor2015kanvendetilbagetilspørgsmåletomopfølgningog finansieringindenforenrammepå20mio.kr. Baggrundenforteknologivurderingener,atudviklingafdronertilcivileformålhar potentialetilatgavnebådeforskningogerhvervslivsamtværetilalmen samfundsmæssignytte.danmarkharsærligemulighederforatskabeinnovative løsningerpåenrækkesamfundsnyttigeområder,hvisderetableresetsamarbejde mellembrugere,forskereogerhvervsliv.dogkanenrækkeprincipperforbl.a. menneskerettigheder,sikkerhedogprivatlivsbeskyttelsesamtmiljøhensynudfordresog foranledigeenoffentligdebatomacceptenafanvendelsenafdroner. Rapportenimødekommeretbehovforatinvolvereforskere,erhvervsliv,myndigheder ogpolitiskebeslutningstagereforatskabeetbeslutningsgrundlagforeneventuelstørre satsningpåforskningogudviklingafdroner. Rapportensmetode Denneteknologivurderingharkortlagtdedanskeerfaringermedcivilanvendelseaf droneroginddragetvidensinstitutioneroginteressenterietstruktureretogåbent videndelingsforløbforatbelyse,vurdereogprioritereideertilanvendelseafdroner, samtgiveanbefalingertilvideretiltag. Projektetsmetodeharbeståetaffølgendeelementer: 8"

9 Deskresearch Vedprojektetsbegyndelseidecember2013påbegyndteTeknologirådetdeskresearch omdronerogrelateretteknologivedrørendedeteknologiskemuligheder,erfaringer medanvendelsesområder,danskeoginternationaleregleroganbefalingertil implementeringiluftrummet. Arbejdsgruppe Gennemprojektetsindledendedeskresearchblevdetdanskevidensmiljøkortlagt,og herafblevettværfagligtudvalginviterettilatindgåiprojektetsarbejdsgruppe. Arbejdsgruppenharbeståetaf: AnderslaCour/Harbo,lektor,InstitutforElektroniskeSystemer,AAU JohnPaulinHansen,lektor,SoftwareandSystems,IT/Universitetet KimSteenstrupPedersen,lektor,DatalogiskInstitut,KøbenhavnsUniversitet LarsMichaelLarsen,projektchef,UASDenmark PeterVedelKessing,seniorforsker,InstitutforMenneskerettigheder ThomasMadsenAlmdal,konsulent,Robotteknologi,TeknologiskInstitut ThomasPloug,prof.,Inst.forKommunikation,AAU,medlemafEtiskRåd DavidGrønbæk,fuldmægtig,StyrelsenforForskningogInnovation(observatør) DeltagerefraTeknologirådet: AnneKirstineSmithLygum,projektleder JacobSkjødtNielsen,seniorprojektleder NicklasBangBådum,projektmedarbejder Arbejdsgruppensopgaveharværetatgivestatuspådenaktuellevidenpåområdet, læseogkommentereprojektetsløbendedataindsamlingogtekstproduktionsamt bidragetilprojektetskonklusioner. 9"

10 Interviews Dererforetaget14interviewsmedudvalgteaktører. 2 Interviewenehartaget udgangspunktiengeneriskinterviewguide, 3 menipraksisforløbhvertinterviewsomen semi/struktureretsamtale.projektetharogsåindsamletskriftligetilkendegivelserfra8 interessenter. 4 " Innovationskonference Midtvejsiprojektetblevderafholdteninnovationskonferencemedrepræsentanterfra erhvervslivetogeksperterfradeidentificeredeanvendelsesområder.påkonferencen blevdegodt50deltagere,gennemenrækkeoplæg,præsenteretfordennuværende lovgivning,deteknologiskemulighederogfikeksemplerpånuværendeanvendelse. Gennemstruktureretbrainstormdiskuterededeltagerne,inddeltimindreworkshops, dronerneskommendeanvendelsespotentiale/herundermulighederogbarrierer/og formuleredekonkreteanbefalingertilbeslutningstagere. 5 Underheleprojektetharteknologirådetværetimundtligogskriftligdialogmedenbred rækkeaktører,herunderogsåenkeltpersonerogfirmaerderikkekunnedeltagei innovationskonferencen. Rapportensafgrænsning DenneteknologivurderingomhandlercivilanvendelseafdroneriDanmark. IdefinitionenheraflænerrapportensigopadEuropaKommissionens oplysningsmaterialefraapril2014:a&new&era&for&aviation.opening&the&aviation&market& 2 Sebilag1 3 Sebilag2 4 Sebilag3 5 Sebilag4 10"

11 to&the&civil&use&of&remotely&piloted&aircraft&systems&in&a&safe&and&sustainable&manner,ved atdefinerecivil&anvendelsesomværendedronertilkommerciel,erhvervsmæssigogtil myndighedersbrug.detteindbefattersåledesbådestatsligogmilitæranvendelseaf droner,menerbegrænsetvedudelukkendeatgældeikke/bevæbnededroner. Teknologivurderingenerafgrænsettilkunatbehandleflyvendedroner,ogdermedikke beslægtedeteknologiersomubemandedesejlende,gravendeellerkørendefartøjer. Decideredeautonomedroner/dvs.droner,dernavigereruafhængigt,udenatenpilot overtagerstyringenunderflyvningen/indgårkunsporadiskirapporten,idetanalyser frainternationalcivilaviationorganisation(icao),denamerikanskefederalaviation Administration(FAA)ogfraEUslårfast,atdetteudviklingstrækførstvilaktualiseres senereidenteknologiskeudvikling.nårdetalligevelnævnes,erdetforanledigetaf,at adspurgteinformantereksplicitharpegetpådronersautonomisometvæsentligt potentialeidenfremtidigeanvendelse.& & 11"

12 KAPITEL2:RESUMÉ Dennerapportundersøgerpotentialerogudfordringerforbundetmedciviledroneri Danmark,oggiveranbefalingertilvideretiltag. Rapportengiverikapitel3:Droner&/&begreber&og&definition,enintroduktiontildronerog involveredeteknologier,ogpræsentererdevæsentligstebegreberogdefinitioner.den gældendedanskelovgivningforbrugafubemandedefartøjer&præsenteresikapitel4:& Lovgivning&og&implementeringsstategier,ogdennesammenholdesmedreguleringerfra udvalgtelande.rapportenopsummererdenyestestrategierforøgetimplementeringaf dronerisamfundet,udarbejdetafinternationaleekspertgrupperogfora. Ikapitel5:&Droner&i&Danmark&behandlesciviledronerspotentielleindflydelsepådet danskearbejdsmarked,hvorefterderfokuserespådemestlovende anvendelsesområder;beredskab,inspektion,geodata,natur/ogmiljøovervågningog landbrug.indenfordisseområdergivesoverblikoverudviklere,brugereogplanlagte aktiviteter.dergiveseksemplerpåøvriganvendelse,samtfremtidigtpotentialeved brugafdronerindenforenrækkeområder,herunderbrugafdronertiloptimeringaf infrastrukturogsompersonligassistance. Kapitel6:Samfundsmæssige&aspekter,diskutererenrækkeområderderkanberøresaf øgetcivilbrugafdroner,herundermiljø,luftfart,sikkerhed,privatlivsamtovervågning. Kapitletsættersåledesfokuspåvæsentligeaspekteribådedanskoginternational kontekst,derfortjenerfortsatopmærksomhediensituationhvordroneristigendegrad blivermeretilgængeligeforenlangrækkeafaktører. Kapitel7:Barrierer,&diskuterereksisterendeforholddervurderesatudgørehindringer forsuccesfuldøgetimplementeringafciviledroneridetdanskesamfund.ihenhold hertilbehandleslovgivning,fællesinternationaleregelsæt,standarderogteknologi. Ikapitel8konkluderesmedprojektetsarbejdsgruppesanbefalingerforvideretiltag, somerstruktureretindenfor;lovgivningogregulering,tiltagforvækstogudvikling samtteknologiskudvikling. 12"

13 KAPITEL3:DRONER BEGREBEROGDEFINITION Endronekandefinerespåmangeforskelligemåder.Betegnelsenbliverbrugtom fjernstyrede,programmeredeogautonomeenheder,sombådekanværeluftbårne, sejlendeellerkørende. Begrebetdroneharfortsatstærkeassociationertildenmilitæreanvendelse,meneri løbetafdesenesteårblevetudbredttilogsåatbeskrivedenikke/militærebrug.deter derforvurderingen,atordetdronevilvindeindpastilogsåatindbefattebeskrivelsenaf civiledroneriprivat,kommercielogforskningsmæssighenseende.& RPASerennyerebetegnelse,sombetyderRemotelyPiloted AircraftSystem.ICAOhartagetdennebetegnelsei anvendelseforatspecificere,atdermenesetfartøj,derhar eneksternpilot,derentenstyrerdirekteellerovervåger flyvningenogdermedkangribeindefterbehov.& UAS(UnmannedAircraftSystem)erdenbetegnelse,der brugesafflestinternationaleaktører 6 samtallenationers luftfartsmyndigheder.betegnelsendækkeralleformerfor ubemandedeluftfartøjeroghenvisertildetsamledesystem ogikkeudelukkendedenflyvendeubemandedeenhed. BetegnelsenUAShenvisersåledesbådetildenegentlige luftbårneenhed(ua),enfjernstyringsenhed(rps), kommunikationslinketmellemdenflyvendeenhedog fjernstyringsenheden,eneventueldatamodtagelsesenhed, (groundcontrolstation)samttilandresystemelementer,der kanellerskalanvendesunderflyvning.andre Demestgængse betegnelsererfølgende: UAS: UnmannedAircraft System UAV: UnmannedAerialVehicle RPAS: RemotelyPilotedAerial Systems RPV: RemotelyPilotedVehicles RPS: RemotePilotStation 6 BetegnelsenanvendesbådeafICAO,EASA,JARUS,EUROCAE,EUROCONTROL. 13"

14 systemelementerkaneksempelvisværesoftware, systemmonitorering,kommunikationsudstyr, flyvekontroltjenestenogsikkerhedsudstyr,derovertager styringenitilfældeaffejl(fail/safe/udstyr).ofte inkluderesogsådenenkeltedronestilføjede komponenter(payload). MedbetegnelsenUASforståsdronensåledessomen konvergerendeteknologi,dvs.sammensatafflere teknologier. 7 Dronenkanmedandreordforståssomet multi/system,hvorflereenhederersamletpåén platform. Involveredeteknologier Udfrabetragtningen,omatendroneerenmobil platform,erdetipraksisdepåsatteteknologier,der sætterrammernefordronersanvendelsespotentiale. Dermederdetsomudgangspunktkunfantasien,der sættergrænserfor,hvaddronerpotentieltvilkommetil atkunnegøre.idagerdetalmindeligviskameraerog sensorer,derkoblespådronen,dadetmuliggør udførelsenafenbredvifteafopgaver,derkræver indsamlingafgeodata. Øvrigerelevanteanvendte begreberirelationtil droner: Payload: Den/dekomponenter,derer føjettildronen,ogsom betingerdens anvendelsespotentiale Groundcontrolstation: Dendelafdetubemandede fartøjssystem,dererpå jorden,ogsommodtager denflyvendeenhedsdata Fail/safeudstyr: Sikkerhedsudstyr,derbestår afetindbyggetkomponent, dererdesignettilautomatisk handlingitilfældeaffejl 7 Konvergerendeteknologi kanbådehenvisetildetsamledeoperationellesystemogtildeteknologier, dererindeholdtidronen. 14"

15 Denenkeltedronesteknologiske karakteristikavedrørerisærvægt, stabilitet,batterilevetid,gradafautonomi oggradafmobilitet.derudoverfindeset varierendeantaltyperafdroner,men almindeligvisskelnesmellemgrundtyper, enrotor/modelogenfastvingetmodel. Denførstetypemindermestomen helikopter,menmedetvarierendeantal rotorer,mensdenandenligneret Billede2:HuginnX1rotortypedrone,fraSky5Watch. Sky5Watch. traditioneltfly(hhv.billede2og3). Væsentlighedenafdenenkeltedrones karakteristikaafgøresafbrugskonteksten. Eksempelviserdenfastvingedemodel bedsttilatdækkestorearealer,mens rotorblademuliggøratdronenkanlette oglandelodretogergiverfordelehvis dronenskalkunnelandeindenforet mindreområdeellernavigerepræcisti lavhastighed. Idetfølgendevilrapportengiveen introduktiontildendanskelovgivning, Billede3:EtSUMO5flypå500gflyverimellemvindmøller pålolland. JoachimReuder,BergenUniversitet,Norge. andrenationalereguleringersamt implementeringsstrategier. 15"

16 Internationaleorganisationer: FAA: FederalAviationAgency, Detamerikanskeluftfartsvæsen EASA: EuropeanAviationSafetyAgency; DetEuropæiske Luftfartssikkerhedsagentur ICAO: InternationalCivilAviation Organisation;Deninternationalcivile luftfartsorganisation ERSG: EuropeanRPASSteeringGroup;Den EuropæiskestyrringsgruppeforRPAS JARUS: JointAuthoritiesforRulemakingon UnmannedSystems;Ekspertgruppe medrepræsentanterfranationale luftfartstilsyn. KAPITEL4:LOVGIVNINGOG IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER Dronerersomcivilteknologiogciviltværktøj stadigetnytområde,hvilketmedfører,at derimangelandehverkenforeliggerklare reglerforcivilpraksisellerplanerfor, hvordandronerskalindgåisamfundet. Idetfølgendevildendanskelovgivningblive kortskitseret,hvorefterdensammenlignes medreguleringerfraudvalgtelande. Afslutningsvistgiverkapitletetoverblikover demestfremtrædende implementeringsstrategier,udarbejdetaf internationaleorganisationer,dergiver anbefalingerogtidsrammerforudviklingaf lovgivningogforskning. DanskLovgivning FlyvningmeddronerreguleresudfraTrafikstyrelsensBL&9/4&Bestemmelser&om&luftfart& med&ubemandede&luftfartøjer,&som&ikke&vejer&over&25&kgfra Afbestemmelserne fremgårdet,atflyvningmeddronerskalskepåenmåde,hvorandreslivogejendom ikkeudsættesforfare.gældendelovgivningbyder,atvedflyvningmedubemandede fartøjerskal: 8 Trafikstyrelsen "

17 afstandtilenoffentligflyveplads væremindst5km afstandtilbymæssigbebyggelseog størreoffentligvejværemindst150 m,dogmå særligtfølsomme naturområder ejhelleroverflyves. 9 flyvehøjdenhøjstvære100mover terræn. Reglerneforeskriver,atenpilotelleroperatør tilenhvertidskalkunnefjernstyreeller programmerefartøjet. Trafikstyrelsenharmulighedforatgive dispensationhvisdetubemandedefartøj anvendestil: Test Forskning Kommercielleformål 10 Områdetudviklersigimidlertidhastigt, hvorfortrafikstyrelseniforbindelsemed erhvervsmæssigbrugharmuliggjort dispensationerfradengældendelovgivning (BL9/4).ItillæghertilharTrafikstyrelseni 2014udarbejdetnyeretningslinjer(AICB 08/14)fordispensationtilerhvervsmæssig Kategorier: IAICB08/14bliverdroner kategoriseretindenforfire kategorier: 1A:FlyvningvedVLOS(senedenfor): Startvægtpåmaksimum1,5kg,som maksimaltudviklerenkinetiskenergi på150j (Eksempel:Fartøjpå1kgved60km/t udvikler139joule) 1B:FlyvningvedVLOS.Startvægtfra 1,5/7kgsomudviklerenkinetisk energipåmaksimalt1000j (Eksempel:Fartøjpå5kgved72km/t udvikler1000joule) 2:FlyvningvedVLOS.Maksimal startvægtpåmereend7kg 3:FlyvningvedBLOS.Fordenne kategoriskalflyvningforegåi reserveretluftrum,ogdervilværeen rækkeskærpedekravtilluftfartøj, datalinkogpilot. 9 SeBL7/16forspecifikationafreglerfornaturområder 10 SeTrafikstyrelsensAICB08/14fornærmeredefinition. 17"

18 brugafdroneridanmark. 11 Denyeretningslinjerindeholderafstandskraviforholdtil detsåkaldteflyve/&og&sikkerhedsområde&for&lette&droner(0/7kg).endviderefindesder kravomenafstandpå150metertilpolitistationer,fængslerogarresthuse,militære områder,kongehusetsejendommeoglignende.ligeledeserderkravomenafstandpå 200metertiluheldssteder,hvorpoliti,sikkerheds/ogredningsmandskabarbejder. DerudoverkræverendispensationfraBL9/4,at derskalbeskrivesetuddannelsesprogrami virksomhedensdriftshåndbog.kravetskalsikre, atalledronepiloterharmodtagetden nødvendigetræningift.demanøvrerog operationstyper,somudføres. 12 Endeligåbnerretningslinjerneopforflyvning medciviledronerudenforpilotenssynsfelti reserveretluftrum.ifølgetrafikstyrelsenkandet væremedtilatunderstøtteudviklingenindenfor civileflyvningeridanmark. 13 Øvrigenationaleregler Imangelandeharerhvervsinteressergennem længeretidforsøgtatfremmeenliberaliseringaf lovgivningenindenfordroner.alligevelhar lovgivningenudvikletsigmegetforskelligtfra landtilland. Relevanteanvendtebegreberi relationtillovgivningen: RPAS: RemotelyPilotedAircraft Systems,dvs.ubemandede luftfartøjer VLOS: Visuallineofsight,dvs.inden foroperatørenssynsvidde EVLOS: Extendedvisuallineofsight BLOS: Beyondlineofsight,dvs.uden foroperatørenssynsvidde 11 Trafikstyrelsen2014(1). 12 Idennesammenhængskalpilotforståssomdenellerdem,dertilrettelæggerogstårforudførelsenaf flyvningen,mensoperatørskalforståssomdenorganisationhvisregiflyvningenudføresi. 13 Kilde:Trafikstyrelsen.Formereudførliggennemgangse Bilag5:Dansklovgivning 18"

19 ISverigeerreglerneudførligtbeskrevetogdikterer,atalkommercielog forskningsmæssigflyvningsamtflyvningudenforpilotenssynsvidde(blos)kræver forudgåendetilladelsefradesvenskemyndigheder/entilladelsesomsamtidigt indbefatterregistreringafalflyvning.detogsåetkrav,atpiloter,derflyvermeddroneri kategori2,skalhavegennemførttræningidenpågældendedroneoghavetagetden svensketrafikstyrelsesfærdighedstest. 14 INorgeerdronerreguleretihenholdtilAIC/N14/1320Juni,dergælderflyvningmed RPAS,defineretsomalubemandetluftfart,derikkeudelukkendeerrekreativ.Alle,der ønskeratflyvekommercieltmeddroner,skalsåledessøgeomentilladelse,derkanløbe optil2år.hvismanønskeratflyveevlosellerblos,kræverdet,atmansøgersærlig tilladelsetildette.inorgegælderdetendvidere,atalfoto/ogsensoroptagelsefra luftenkræversærskilttilladelsefraennationalsikkerhedsmyndighed.rekreativflyvning erfornuværendereguleretefteralmindeligeforsigtighedsprincipperogeventuelt straffeloven.derventesatkommeenlovgivningpåområdetindenforfåår. 15 IEnglanderdronereguleringendeltopitrekategoriereftervægt:tilogmed20kg;20/ 150kg;ogover150kg.Fordronerpå0/20kgerflyvningbegrænsetved,atderikkemå flyvesoverbyområder,150meterframenneskerellerbygninger,udenforsynsvidde ellermedkommercieltøjemed.derudovermåderikkeforegåovervågningsaktivitet ellerforetagesdataindsamling.disseforholdkanderdogsøgesdispensationfor,ogper december2013erderregistreretover190godkendteoperatører,derudfører kommercielflyvningmeddroner.iudgangspunkteterdronerpå20/150kgreguleret somalmindeligbemandetluftfart,dvs.atderstillessammekravtiluddannelseog udstyr,somdergørtilalmindeligluftfart.determuligtatsøgedispensationfraendelaf dissekrav.dronerover150kgfalderindundereasasjurisdiktionogkræverderfor certificeringherfra. 14 TheSwedishTransportAgency CivilianAviationAuthority/Norway "

20 ITysklandsondresligeledesmellemrekreativ/ogsportsbrugogaløvrigbrug,hvorden førstekategorierunderlagtlempeligerelovgivning.dronerunder5kgtilprivatbrug kræveringentilladelseogmåflyveindenforsynsvidde.derudovergælder,atderikke måflyvesindenfor1,5kmfraenlufthavn,ogdereretableretsærligezonerover regeringsdistrikteroglignende.forkommercielflyvninggælder,atmanskalhaveen flyvetilladelsefradetyskeluftfartsmyndighedersamtenforsikring,dergælderforbrug afdroner.operatørenkannøjemedéntilladelsetilalledennesdronerunder5kg.for dronermellem5kgog25kgskaldersøgestilladelseforhverenkeltdrone.dergives ingenflyvetilladelsertildronerover25kg. 16 IUSAgivesdersomudgangspunktkuntilladelsetilatflyvetil publicuse,altsåmed offentligeformål,eksempelvisuniversiteter.detersåledesulovligtatflyve kommercielt, 17 hvilketmødermodstandistoredeleafdetrelateredeerhvervsliv.det amerikanskeluftfartsagentur(faa)harimaj2014udtalt,atudviklingenaflovgivningpå områdeteretomfattendearbejdeogderformåforventesatkunnetagesyvtiltiår. 18 FAAharsamtidigtudpegetsekstestcentrefordroner,derbådeskalindgåiudviklingen aflovgivningenogafteknologien. Spanienhariapril2014indførtettotalforbudmodalbrugafdronertilkommercielle formål. 19 Detteharformangeeuropæiskeaktørerværetenoverraskelse,daSpaniener igangmedtostørreomfattendeprojekter,hvorafdetene,endecideretdronelufthavn, åbnedeistartenafapril. AustralienogNewZealandbliveroftefremhævetsomlandemedliberallovgivning indenfordroner.australientilladerforeksempelflyvningoverbebyggedeområderog 16 Solmecke FederalAviationAdministration Goglia Bennet "

21 BLOS/flyvningforindehavereafetcertifikat. 20 NewZealandbetragteralledronerunder 25kgsommodelflyogtilladernæstenalflyvning,sålængedermindst24timerfør flyvningoplyseskontaktoplysningerpåoperatøren,stedsbestemmelseforflyvningen, dato,tidspunktogvarighedsamtdenmaksimaltforventedeflyvehøjde. 21 Dendanskemodelerividudstrækningbaseretpådispensationerfradengældende lovgivning,medhenblikpåbådeattilgodeseteknologiskudvikling,derergåetforudfor lovgivningen,ogpåatkunnevurderehverenkeltsagudfraansøgningogkontekst. Sidenmedio2013harTrafikstyrelsenetableretetdialogforumformyndigheder, branche/ognetværksorganisationersamtvirksomhedermeddispensationerfrade eksisterendereglertilårligemødermedfokuspåeventueludviklingafområdet. Implementeringsstrategier: Bådedendanskeogdeflesteandrelandesluftfartslovgivningeristoretrækbaserede påinternationaleorganisationersimplementeringsstrategier,dvs.såkaldtekøreplaner forintegrationoglovgivningafdroneridetcivileluftrum. IdetfølgendegennemgåsDenInternationaleCivileLuftfartsorganisationsCirkular&328 omfjernstyrededroner,europakommissionensogdetamerikanskeluftfartsagenturs implementeringsstrategiersamtbranchenetværketuasdenmarksudviklingsplan. 20 CivilAviationSafetyAuthorityAustralia2002,8. 21 CivilAviationAuthorityNewZealand "

22 ICAO,InternationalCivilAviationOrganizations DenInternationaleCivileLuftfartsorganisation(ICAO)eretFN/organ,derudarbejder anbefalingerfordencivileluftfartiheleverdenmeddetformålatskabetransnational harmoniseringaflovgivningerne,blandtandetvedudarbejdelseafstandardsand RecommendedPractices(SARPs).Dendanskeluftfartsloveristoretrækbaseretherpå. ICAOargumentererførstogfremmestfor,atderfornuværendeikkeskalfokuserespå fuldtautonomedroner,dapilotensfunktionogansvarernødvendigforatforetagesikre ogforudsigeligeflyvninger.dertilkommer,atdennødvendigeteknologiforatgøre detteautonomtiintegreretluftrumendnuikkeertilstrækkeligtudviklet,ogatderi forholdtilforsikringsansvarerenrækkeubesvaredespørgsmålomblandtandet ansvarsplacering. ICirkulære328&argumentererICAOfor,atdronergradvistskalimplementeresidet generelleluftrum,ogaltsåikkesomnuværeadskiltfraalmindeligcivillufttrafik. 22 Dette skalskeudenatændrekravenetildeneksisterendeluftfartelleratsænkesikkerheden. Afdennegrundskaldroneriregulativhenseendebetragtessomværendeetluftfartøj pålinjemedhelikoptereogbemandedefly,hvilketbevirkeratde,medmindre modifikationer,kanfaldeindunderdeeksisterendereguleringerogsarps. 23 Ihenhold hertilansericaodeeksisterendestandarderogcertificeringssystemerforluftfartsom anvendeligefordroner. Væsentlighedenafdroneoperatørenskendskabtildeeksisterendeluftfartsreglerpå linjemedkonventionellepiloterpåpeges,daensituation,hvordronerindgåriden generellecivileluftfartstrafik,vilmedføre,atpiloterafbådebemandedeog ubemandedefartøjerharsammeansvarforsikkerhed. 24 Afdennegrundanbefaler ICAO,atderindføresetførerbevisfordroneoperatører.ICAOpåpegersamtidigt,atder 22 InternationalCivilAviationOrganization2011,(iii). 23 Ibid.2 24 Ibid.7 22"

23 erbehovforyderligereindsamlingafdataogøgetvidenomdeinvolveredeteknologier, førintegreringafdroneridetcivileluftrumersikkerhedsmæssigtforsvarligt. 25 Herunder ønskesenudviklingafstandarder,certificeringerogfællespraksisforøgetsikkerhed. EuropaKommissionen BådeEuropaKommissionensworkingpaper 26 ogeuropeanrpassteeringgroupanser droneteknologierforathavepotentialetilatskabenyejobsogvækstsamtatskabeen heltnyservicesektor Nårdetgældersalg,erEuropafornuværendedogikkesålangtsomUSAogIsrael,der stårforhenholdsvis66%og10%afdetglobalesalgafdroner. 29 Afdennegrundbliver detanbefaletatunderstøttedenproduktionsmæssigeogteknologiskeudviklingsamt sikreetkoordinereteuropæisksamarbejdemellemforskelligeudviklingsprojekter EU'skøreplanfraEuropeanRPASSteeringGroup,lænersig,somflereandre implementeringsstrategieroganalyser, 32 opadicaoscirkulære328vedatbegrænse omfangetafdeforeløbigeaktivitetertilrpas,ogaltsåikkeautonomedroner.droner ansesogsåheriudgangspunktetsomkonventionellefly,ogreguleringenkoncentreres omdeforskelle,derer,vedatendroneikkeharpilotellerpassagererombord. Måletfordeneuropæiskeimplementeringsstrategiengradvisintegrationafdefem typerflyvning(vlos,evlos,bvlos,ifr,vfr)idetintegreredeluftrumforcivillufttrafik 25 Ibid.4 26 EuropeanCommission EuropeanCommission2012,3. 28 EuropeanRPASSteeringGroup2013,5. 29 EuropeanCommission2012,7. 30 Ibid,5 31 Lentz2012,s.7 32 EuropeanRPASSteeringGroup2013,5. 23"

24 fremmodår2028,medtreudviklingstrinforhvertype(indledendeøvelser,integration ogevolution).deterdesudenmålet,atdennereguleringskalharmoniserespåtværsaf EUogintegreresiEU/KommissionensSingleEuropeanSky/projekt(SES). Køreplanenforeslår,atharmoniseringenpåtværsafEUforegårvedatoverlade reguleringenafalledronertildeteuropæiskeluftfartsagentur(easa),imodsætningtil nu,hvordronerunder150kgbliverreguleretefternationaleregler,hvilketindtilnuhar skabtmegetforskelligeogfragmenterederegler. DetbliverdesudenforslåetikøreplanenatladefremtidigR&Dvedrørendeintegrationi detgenerelleluftrumforegåundersingleeuropeansky/programmet. Endeligbeskriverkøreplanen,atenfuldintegrationafdroneriluftrummetkræveren analyseafdesamfundsmæssigekonsekvenserforbundetmeddronernesindtogidet civileluftrum,bådeiforholdtilansvarogforsikring,sikkerhediforbindelsemed forskelligeformerforhackingogandreangrebpåogmeddroner,foruden rettighedsafklaringvedrørendeprivatlivogdatabeskyttelse. EU sworkingpaperkonkluderer,atindustrienogteknologienerisinspædefase,ogat derpånuværendetidspunktermangelpåslutbruger/efterspørgsel,menatsåsnarten delafdeindledendelovgivningsmæssigeogteknologiskespørgsmålerafklaret,vil markedetfordroneteknologierkunneudviklesighurtigt. 33 Idensammenhængvil udviklingafsikkerhedsreguleringværeenstorfordelognødvendigforatskabetillidog acceptidenbredebefolkning.& FAA,FederalAviationAdministration FAAerafdenamerikanskekongresblevetbedtomatintegreredroneridetintegrerede civileluftrumiår2015.somdeflesteandrekøreplaner,fastslårfaa sstrategiaf 2013, 34 atdeternødvendigt,atdronerbliverintegreretidetcivileluftrum,ogatdette 33 EuropeanCommission2012,8. 34 FederalAviationAdministration2013,4/5 24"

25 kommertilatforegåpåenmåde,sådetikkeforringersikkerhedenforandrebrugereaf luftrummetellerfolkogejendompålandjorden,samtatdetikkestillerkravomnyt udstyrtildeeksisterendetrafikanteriluftrummet.faalæggersigdermedopadicao vedlangthenadvejenatbetragtedronersomfly,ogderforskalpiloter,certificeringer ogstandarderogsåleveoptilsammekravsomvedkonventionelluftfart/dogmed forbeholdfordeforskelle,dererforbundetmed,atdronerhverkenharpassagerereller piloter. UASDenmark UASDenmarkudarbejdedei2013Udviklingsplan&for&fremme&af&UAS&i&Danmark&samt& opbygning&af&et&dansk&uas/testcenter&i&odense&i&perioden&2014/2015.&heranbefalesdet attildeleflerepersonalemæssigeogøkonomiskeressourcertildroneområdetforat muliggøreetfortsatsamarbejdemellembranchenogmyndighederidanmarkogsikre danskdeltagelseidetinternationalesamarbejde.detanbefalesogsåatindføreenmere lempeligregulering,herunderlettereadgangtilflyvningudenforoperatørenssynsvidde (BLOS).Hertilanbefalesdet,atdergivesstøttetilfortsatudviklingafettestcenter. 35 Anbefalingenblevbakketop,daForligspartierneblevenigeom,atForsvaret"kanstøtte etableringafetdansktestcenterforubemandedefly(uav)oglign. 36 Denpolitiske aftaleerfortsatikkeeksekveret. UASDenmarkharforeslåetatladeUASTestCenterDenmarkståforvisse certificeringer.dererendnuikkeofficialtilladelsetildette,mentestcentrethar påbegyndtarbejdetmedatudvikleenmodelforuddannelseogcertificeringeraf dronepiloter. Defællesinternationaleregelsætogdanskstrategipåområdetbelysesyderligereikap7. 35 UASDenmark Forsvarsministeriet "

26 KAPITEL5:DRONERIDANMARK Idetfølgendepræsenteresdronerspotentielleindflydelsepåarbejdsmarkedetiformaf arbejdspladserogteknologiforskydning.hereftergennemgåsenrække anvendelsesområderidanskkontekstmednedslagiaktiviteterindenforforskningog udvikling,eksemplerpånuværendebrugere,planlagteaktivitetersamtpotentiel fremtidigbrug. Arbejdsmarked Droneindustrienogderelateredeteknologierharetstortpotentialetilenmange facetteretopgaveløsningidetdanskesamfund.megettyderpå,atindustrienomkring dronerogrelateretteknologikanudviklesigvoldsomtidenkommendetid.eksempelvis hareu/kommissionenfornyligtsammenlignetdroneteknologienmeddetidlige 1990 eresinternetteknologi. 37 Sommegetandennyteknologikandronerovertagenoglearbejdsfunktioner,derfør krævedemenneskeligarbejdskraft.demestnærliggendearbejdsopgaver,derkan erstattesafdroner,erdem,deroftebeskrivessom detred'er,dull,dirtyand Dangerous./Ogdeteroplagt,atdronerkananvendesikedelige,beskidteogfarlige arbejdssituationer.dronerneharsamtidigpotentialetilateffektiviserenogle arbejdsgangesamtløseenrækkenye&opgaversomidagikkeudføresaf ressourcemæssigeårsager,eksempelvisrutinemæssigogsystematiserettilsynmed natur/ogindustriområder.fleretiltagidenretningkangøredanskevirksomheder merekonkurrencedygtige/ogpåsigtskabenyearbejdspladser. BranchenetværketUASDenmarkblevetablereti2012ogfungerersomen 37 EuropeanCommission2014,2/3. 26"

27 netværksforeningforinteressenteridronebranchen,favnendebådeproducenter, udviklereogbrugere.foreningens49medlemmerrepræsenterersåledesbranchen bredtogtællerogsågodkendtteknologiskserviceinstitutter(gts/institutter), universiteterogoffentligebrugere. Foreningenarbejderfordronebranchensinteresser,herunderatskabevækstog rammerforvækstgennemnationaloginternationalklyngedannelse,finansieringog udviklingsprojektersamtenfortsatudviklingafuastestcenterdenmarkogmuligheder forfleretestflyvninger.foreningensmedlemstilgangviserenbredinteresseforatindgå itværfagligtsamarbejdeindenfordroneindustrienogforattesteprodukterog procedurer. Detervanskeligtpræcistatvurderepotentialetafmarkedetfordronerogrelateret teknologi,meneu/kommissionenvurderer,atdronerdenæstetiårvilkunneudgøre 10%afmarkedetforcivilluftfart,hvilketsvarertilomkring15mia.euro. 38 Alleredepå nuværendetidspunktfindesder566dronerproduceretaf176europæiske producenter, 39 ogidanmarkerantalletafdispensationerstegetfra12til24på5 måneder IenrundspørgeblandtUASDenmarksmedlemmerimaj2014skønnes det,atderfremtilogmed2017vilkunneskabesomkring750stillingerrelaterettil industrienidanmark. 42 EU/undersøgelseanslårdesuden,atderi2050vilværeover europæiskejobsforbundetmeddroner EuropeanCommission2014(2),1. 39 EuropeanCommission2014,3. 40 Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen2014(2). 42 UASDenmarksrundspørgeframaj2014.Rundspørgensgennemsnitpegerpå1200arbejdspladser,men grundetatspørgeskemaværdierneikkeervægtetlige,henviser750tildenberegnedemedian. 43 EuropeanCommission2014(3),2. 27"

28 Danmarkharetgodtudgangspunktforatværepåforkantmedforskning,innovationog produktionpåflereafdeområder,derrelaterersigtildroneudviklingen.derer eksempelvistaleomigangværendeforskningpåområdersomrobotteknologi, automatisering,navigationogmegetandet.desensorerm.v.,derkoblespådronerne, detopkoblingsinterface,deranvendestilatkobledem,samt kommunikationsmekanismerneogautomatiseringen,ereksemplerpåteknologier,hvor Danmarkharekspertise,oghvordanskevirksomhederkanblivenicheproducentereller underleverandørertilendroneindustri. Billede4:DanskeLittleSmartThingsFW1drone. & Demangefremtidigeanvendelsesområderbetyderogså,atdomænespecifikvidenkan bringesispiliudviklingen.dedanskevidensinstitutionerogvirksomheder,derer førendeiudviklingafeksempelvisvindmøller,vilpotentieltkunnebrugeeksisterende videnomvindogvingertilatudviklebedrerotorertildronerellertilatudviklegearog stabiliserendemekanismertildronerne,sådekananvendesunderekstremeforhold. Andreeksemplerpådanskekspertiseersensorområdet,hvorDanmarkpånuværende tidspunktharadskilligeudviklereafavanceretsensorteknologi,bådetillandbrug, industriogandreområder.hervedkanmangeeksisterendedanskevirksomhederog vidensinstitutionerbliveinvolveredeiudviklingenafdronerelateretteknologi. 28"

29 Etandetområde,hvorderermulighederfordanskudvikling,erindenforbehandlingaf dendata,derindsamlesviadronerne.somnævntblandtadskilligeaktørerpåprojektets innovationskonferenceerdetenudfordringforbrugerneafdroner,atdefårmeget storedatamængder.detteskaberbehovfortjenester,derkanbehandlestoremængder dataoganalyseredemhensigtsmæssigt.entjeneste,derisærvilværegavnligindenfor landbrugssektoren(detteeksemplificeresikapitel5:landbrug). Denedenståendeanvendelsesområdergiverbudpå,hvordronernekangøreenforskel. & Anvendelsesområder Detteafsnitvilskitseredetdanskevidensmiljøindenforenrækkeanvendelsesområder. GennemTeknologirådetslængerevarendeundersøgelseafdetdanskevidens/og erhvervsmiljø,erfølgendeanvendelsesområderblevetidentificeretsomværendede mestoplagteiendanskkontekst:beredskab,inspektionoginfrastruktur,geodata, natur/ogmiljøovervågning,landbrugsamt andenanvendelse.underhvert anvendelsesområdegiverkapitletoverblikoverigangværendeogplanlagteaktiviteter samtbudpåpotentielfremtidigbrug.derersåledesudeladtinformationeromallerede indsendteansøgningeromstøttetilprojekter. Beredskab Brugafdronerindenforberedskabkanbidragetilenbedrekoordineretindsats, giveopdateretkortmaterialeoverulykkessteder,risikominimerearbejdsgange oggiveoverblikvedrednings/ogeftersøgningsaktioner. Udviklere: DanskBrand/ogSikringstekniskInstitut(DBI),harinddragetpotentielbrugaf 29"

30 droneriflereafsineforskningsprojekter. 44 DBI sinteresseidronervedrørerisær mulighedenafatanvendedronersometsupplementtilopklaringenafbrandens vejgennemenbygning,ellerblotforatskabeenoversigtoverenbrandtomt. Dererdesudenenrækkedanskeprojekter,derendnueriansøgningsfasen. Brugere: Beredskabsstyrelsenharendrone,somdenanvendertilindledendeforsøgmed teknologientilberedskabsmæssiganvendelse.styrelsenharetgrundigtoverblik overdemuligheder,derforeliggervedbrugafdroner,ogerorienteretomandre landesoperationelleberedskabersbrugogerfaringermedforskelligetyperaf droner. KøbenhavnsBrandvæseneribesiddelseafen&drone,somblevanvendtveden indsatsførstegangden19.marts2014.dronenkan,udoveratgive videooptagelserafbrandenfraoven,ogdermedoverblik,ogsåstyrke sikkerhedenformandskabet. 45 FirmaerneDanofficeITogAntheaTechnologiesharsomproducentererfaring medbrugafdronertilassistancetilhumanitæreaktioner.førstnævntehar anvendtdroneriafrikaienindsatsmodkrybskytteri,ogsidstnævnteudførtei november2013projekteriforbindelsemednødhjælpsarbejdeteftertyfonenpå Filippinerne. Istartenafmaj2014anvendtesdronertildeninternationalesøredningsøvelse BalticSarexvedBornholm.Detblevprimærttestet,hvordandronerkan anvendestilatlokaliseremennesker,dererfaldetoverbord SkriftligtilkendegivelsefraDanskBrand/ogsikringstekniskInstitut,17/ KøbenhavnsBrandvæsen Heinricy "

31 Planlagteaktiviteter: PolitietsEfterretningstjeneste,Rigspolitiet,PolitietsVidenscenterogNationalt Beredskabscenterfølgeraktivtmediudviklingenafdronersamtdepotentielle mulighederogkonsekvenser.derforeliggerdogikkeoffentligttilgængeligt materiale. Beredskabsstyrelsenplanlæggeratindkøbetodroneri2014,bl.a.tilforsøgog afprøvning.dronerneskalpåsigtkunnefungeresometstøtte/og ledelsesværktøjvedatgiveoverblikoverforskelligeulykkessteder,menogså fungeresometevalueringsredskab.determuligt,atdronernevilkunnebidrage tilatgeo/referereinformationerometområde,dersomfølgeafulykkeeller naturkatastrofeharændretkarakter. 47 GladsaxeBrandogBeredskabharplanlagtindkøbafdronei Fremtidigtpotentiale: SearchandRescue eretområdeunderberedskab,hvorbrugafdronerhar potentiale.endronemedpåmonteretvarmesøgendekameravilkunnespore nødstedteellerforsvundnepersoner,bådeiødenaturområderogtilhavs. AalborgUniversitethåberpåatigangsætteetforskningsprojektombrugaf størredronehelikopteretilbrugidanskredningstjeneste. Brugafdronervilkunnegavnesikkerhedenitilfældeafpotentielulykkemed farligestoffer.endronemedpåsatudstyr,derkanmålefarligestoffer,vilkunne skabesituationsmæssigtoverblikbådeindendørsogudendørs,ogsamtidiggive hurtigindsatsogminimereskaderisikoforbådemandskabogborgere.dette kræverfortsatforskningogudviklingisensorersamtinavigationsudstyr,der forbedrerdronersevnetilindendørsinspektion. 47 InterviewmedBeredskabsstyrelsen,28/ InterviewmedGladsaxeBrandogBeredskab,14/ Projektetersatiberoindtilvidere,grundetbesparelserpåredningsberedskabet. 31"

32 Brugafdronervilkunnebidragetilforebyggelseaftrafikulykkervedat monitoreremotorvejeogtrafikknudepunkter.dettevilkrævedispensationerfra deneksisterendelovgivning. Ifremtidenkanmanforestillesigenautomatiskudsendelseafendroneved nødkald112.dronenvilkunneankommetilulykkesstedetførmandskabet,og dermedvilrelevanteoplysningerkommeindsatsledereihændetidligere,end detidagermuligt.detvilgivemulighederforatkoordinereenbedreindsats, tagehøjdefordentrafikalesituationogdermedeffektivisere tilkørselsmuligheder,samtgiveoverblikoverøvrigenødvendigetiltag. Flereaktørerserdesudenpotentialeifremtidigbrugafdronertiltransportaf medicin. DronervilpåsigtkunneindgåsomforstærkerafBeredskabetsSINE/netværki områdermeddårligdækning,fordidronenkanhængehøjtiluftenogmodtage etugeneretsignal,somdenkanvideredistribuere. Inspektion Etfagområde,dersandsynligvisvilbliveprægetafteknologiforskydningsom følgeafudviklingenidroner,erinspektion,hvordereretstortpotentiale,forat dronerkanløseenrækkeopgaver.fællesformangeopgaverindenfor inspektioner,atdronerkanudføremangeafdemvæsentligtbilligere,oginogle tilfældebedre,enddethidtilharværetmuligt.detskabermulighedfordelsat forbedreenserviceogdelsatøkonomisereden.eteksempeler,hvordandroner kanreducereefterspørgslenpåstilladserogkraner,enddahelikoptereogfly,til inspektionsopgaver. Udviklere: DTUWind(tidligereRisøDTU)anførerprojektetAutonomousAerialSensorsfor WindPowerMeteorology,dersammenlignerforskelligeslagsdronertilmålingaf turbulensbaghavvindmøller.projektetharogsådeltagelseafaalborg 32"

33 Universitet,BergenUniversitetiNorge,BraunschweigUniversitetiTyskland samtgts/instituttetdelta.derbrugestofastvingededroner,enhelikopter/ dronesamtenlighter/than/airdrone(enmellemtingmellemendrageogen ballon),alleudstyretmedforskelligevindmålingsinstrumenter,derertilpasset denenkeltedrone.dererhidtilforetagetvindmålingerpålollandogifrankrig. IngeniørfirmaetNIRAShariforåret2014opkøbtdronefirmaetGlobalSkyview, derigennemflereårharudvikletsinegendrone.iforlængelseherafharniras oprettettest/oguddannelsescentretfordroneflyvningnirasaerodromei Allerød. 49 Brugere: Energinet.dkharhaftpositiveerfaringermeddronertil ledningsinspektionsopgaver. Vejdirektoratetharhaftforsøgmeddroneroverenbyggepladsforatskaffe overblikoverjordmængder,ogdermedkunnefastslåopgavensomfang. Deharogsåanvendtdronertilatovervågeinfrastrukturprojekter. 50 NIRASbrugerdronertilatsporemetanudslipfralossepladsersamttilatspore invasiveplantearter. 51 Adskilligekonsulentfirmaertilbyderforskelligeinspektionsserviceydelserudført meddroner,bl.a.inspektionaftermografimålinger(varmemålinger)afhuseog fjernvarmerør. 52 Fremtidigtpotentiale: Itaktmed,atdronervilkunnebæremereogflyvelængere,ogatderudvikles flereogmereavanceredesensorerdertil,erdetheltoplagt,atdronervilkomme 49 NIRAS Andersen Andersen2014(2). 52 Ibid. 33"

34 tilvaretageenlangrækkeinspektionsopgaver.herunderinspektionafvejnet, ledningsnet,termografiskinspektionafhuseogvarmeledningersamt konstruktionsinspektionafhøjebygningerogbroer. 53 Geodata Geodataerrelevanteindenforbranchersomlandinspektion,naturkortlægning og/planlægning,landbrug,beredskabsamtingeniørfaget.forskelligetyperaf sensorerkangiveoverblikoverogvidenomforhold,dervilvære ressourcekrævendeellerersværttilgængeligemedandremetoder. Udviklere: DTUPolarharplanlagtforskningibrugafdroneriArktis,bådeiforsvarsmæssig ogcivilsammenhæng.forskningenharisærfokuspå,atdronerneskalfungerei allevejrforholdogdermedtilbydeetalternativtilhelikoptereogflyiakutte redningssituationer,hvorvejreterenudfordring.udviklingenafdronervilikke barekunnebidragetiletsituationsmæssigtoverblik,menogsåmedføreen lettereadgangtilgeodataogdermedgavneflerevidenskabelige undersøgelser. 54 DTUSpaceogDTUMiljøharisamarbejdemedproducentenSky/Watch&et igangværendeprojekt SmartUAV,somogsåstøttesafHøjteknologifonden. Projektethandleromatudvikleendrone,derfungerersomenhelikopter,hvor rotorenkandrejes,såledesatdenogsåkanfungeresompropel.fordelenveden såkaldttilt/rotoreratdenharlangtstørrerækkeviddeendenhelikopterog samtidigkanstarteoglandelodret.dronenharenvandhøjdemålerindbygget,så vandhøjdenkanløbenderegistreres,ogeventuelstigningiforbindelsemed stormdermedihøjeregradkanforudsiges.detkansåledesblivemuligtat 53 SmartCity PolarDTU "

35 opstillescenarierogdermedværebedreforberedt.disseinformationervilaktivt kunnebrugestilstrategiskplanlægningafland/ogbyområder. 55 Brugere: COWItilbyderenlangrækkeløsninger,hvordronerbliverbrugtsomencentral delafopgaveløsningen.blandtandettilatudføreenlangrække kortlægningsopgaver.cowisdronerkanleveregeodætiskekortmedenhøj nøjagtighedpå5cm. 56 DethardeblandtandetgjortforGentofteKommunetil kortlægningafkyststrækningenmedhenblikpåanalyseafkystsikring. 57 Mangelandmålereharpåbegyndtbrugafdronersometværktøjtilopmåling, kortlægningogandregeodætiskeopgaver.foreksempelskel.dk 58,LE34 59, GeopartnerLandinspektørgården 60 oggeopoint. 61 DenrådgivendeingeniørvirksomhedGEOundersøgerpt.mulighederneforat brugedronertilkystopmålingogbathymetriopmåling,dvs.topografiske opmålingihavet. 62 Planlagteaktiviteter: LandinspektørfirmaetHvenegaardskaliløbetaf2014tilatkortlæggeenrække kirkegårdeiodenseognyborg. 63 Geodatastyrelsenovervejer,hvordandronervilkunnebiståderesarbejde, 55 Højteknologifonden COWI GentofteKommune TelefoninterviewmedEjnarFlensborg,Skel.dk,10/ LE34.dk/droner 60 GeopartnerLandinspektørgården. 61 Maskinbladet SkriftligtilkendegivelsefraGEO,12/ Loftlund "

36 blandtandetvedajourføringaftopografiskekortogdanmarkshøjdemodel, samtsomredskabikortlægningafgrønland. 64 Fremtidigtpotentiale: Dronerharstortpotentialeindenforindsamlingogbehandlingafgeodata.Hidtil ermegetmaterialeindsamletviaoverflyvningermedtraditionel,bemandet luftfart.iløsningenafdennetypeopgavervildronerkunnebetydeenstor besparelse,fordiderikkeskalbetalesforlejeafetdyrtflysamtenpilot. Derudovererdethurtigereogmerefleksibelt,ogdesudenvildetofteikke længereværenødvendigtatindhenteeksternekonsulentertilatudføre opgaverne. Natur/ogmiljøovervågning Dronererrelevantetilnaturovervågningindenforetbredtspektrumaf undersøgelsesområder,daisærdronermedpåmonteredesensorerkangive nøjagtigeinformationeromnatur/ogmiljøforhold/ogsåpåellers ufremkommeligesteder. Udviklere: IT/virksomhedenExplicithar,medstøtte framiljøstyrelsen,ogisamarbejdemed ForceTechnology,igangsatetprojekt,hvor dronervedhjælpafsensorer, skibspositions/ogvejrdataskalbrugestil atmåleindholdetafsvovliudstødningfra skibe Figur1:IllustrationafhvordanExplicitsProject Sensedronenavigerer. Explicit. 64 SkriftligtilkendegivelsefraGeodatastyrelsen,26/ Explicit "

37 Brugere: AarhusUniversiteterendelafforskningslejrenStation&Nord&idetnordlige Grønland,derundersøgerklimaforandringer,hvordroneranvendestilstudietaf luftkvalitet. 67 HOBE thedanishhydrologicalobservatory,centerforcatchmenthydrology, etforskningscenterfinansieretafvillumfonden,anvenderdronertilmålingaf infrarødoverfladetemperaturmedhenblikpåestimeringafevapotranspiration, dvs.densamledefordampningafjordoverfladensogplanternesoverflade,samt indsivningafgrundvandtilsøerogvandløb. 68 NaturstyrelsenharisamarbejdemedCOWIkortlagtafforekomstenafden invasiverynketrosepåjyllandsvestkyst.desudenharnaturstyrelseninvestereti todronerforatfindeudaf,hvordandekanindgåideresarbejde.herundertil afdækningafskovfald,dokumentationogformidlingafprojektersamttil plantetælling. 69 InstitutforBiosciencevedAarhusUniversitetforskeriændringeridenarktiske tundrapåvestgrønland.devilisommeren2014anvendeendronetil overflyvningafetområdepå m 2,somvilværeudstyretmedetkamera, dermålertætpådetinfrarødeområde.måleteratidentificerearterogudvikle overflademodellermedhenblikpåatmåleogforudsigevegetationsændringerog globaleforandringer. 70 Fremtidigtpotentiale: IDanmarkharBeredskabsstyrelsenovervejetmulighedernevedatbrugedroner tilovervågningafdearktiskeområder,bådeiforbindelsemedolieudslipog 66 Holm Pedersen SkriftligtilkendegivelsefraHOBE,16/ InterviewmedNaturstyrelsen,24/ Hjuler(2014). 37"

38 lignendeogvedkæntringerafskibeifjerneegne. 71 DanmarksNaturfredningsforeningharovervejet,hvordanprivatesdronerkunne brugestilatdokumentereforskelligetypermiljøskadeligeaktiviteter. 72 Derudoverkandronerogsåbruges,istilmedExplicitskoncept,tilatmonitorere luftkvalitetibyerogbestemteområder,samtflereandre miljømonitoreringsopgaver. Iudlandetfindesenrækkeeksisterendeerfaringermedbrugafdronertilnaturog miljøovervågning.eksemplernetæller: Indien2013:IdelstatenAssambrugesdronertilatopsporekrybskytter. 73 Nepal2012:EtprojektstøttetafWWFbrugerdronertilopsporingaf krybskytter. 74 Louisiana,USA:NichollsStateUniversitybrugerUAVtilatkortlæggekystlinjeni Louisianaforathaveoverblikoverdenaktuellesituationforhabitatetforen rækketrækfugle. 75 Optællingafhvalerfradroner. 76 Nordirland:USPCAbrugerdronertilovervågningaftilfældeafulovligsåkaldt badger/baiting.enjagtform,hvorbådegrævlingeoghundekankommeslemttil skade.dererigangværendeopstartienglandafdronertilovervågningafulovlig jagt InterviewmedBeredskabsstyrelsen,28/ SkriftligtilkendegivelsefraDanmarksNaturfredningsforening,03/ Hussain WorldWildlifeFoundationGlobal Urbaszewski Oskin LeagueAgainstCruelSports "

39 Landbrug Etafdeområder,somimangerapporteroghandlingsplanerblivernævntsomet oplagtområdetilatadopteredronersomværktøj,erlandbruget.78brugaf dronermedøvrigepåmonteredeteknologierharpotentialetilateffektivisere landbrugetyderligere.ogisærbrugafsensorer,derkananalysere jordbundsforholdogplantevækst,vilkunnegivelandmandenværdifulde oplysninger.teknologierneharogsåpotentialetilatskånevildtiforbindelse medhøst. Udviklere: PåAarhusUniversitetiFoulumforskesderi,hvordanman kaneffektivisereudnyttelsenafdronensdataindsamling, blandtandetgennemsmartereplantegenkendelseog plante/ogjordtilstandsanalyse.derudoverlaverdeogsået projektmedvildtvenlighøst,hvoretdronesystemkan fastslå,omdergemmersigvildtimarken.79 KøbenhavnsUniversitetogVidencentretforLandbrughar etfællesforskningsprojekt,bestiltafmiljøstyrelsen,om udviklingenafsoftware,dermuliggørenautomatisk behandlingafdronernesbilledmaterialemedhenblikpå kortlægningafukrudt.metodenkanpåsigtmuliggøre,at sensorteknologikangivelandmandenkonkrete anbefalinger,derdirekteoverførestillandbrugsmaskiner, såledesatderforegårenautomatiskbehandlingaf Billede5,6og7:Trestadieraf automatiskbehandlingafbilleddata indsamletmeddroneafhøstmoden hvedemark,jf.kuogvflsprojekt. 78 EuropeanCommission2012,4. 79 SkriftligtilkendegivelsefraseniorforskerRasmusNyholmJørgensen,13/ "