Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene"

Transkript

1 anskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene 2016 apport udarbejdet af Wilke for anida 1

2 HOL OVBLK ndledning Om undersøgelsen ammendrag af undersøgelsen el 1 anskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand denne del af undersøgelsen er fokus på de centrale spørgsmål i datamaterialet, som vedrører danskernes opbakning, holdning og overordnede kendskab til udviklingsbistand. Læseren får indblik i, hvad danskerne mener om udviklingsbistand, og hvordan holdningen har flyttet sig over tid. el 2 anskernes kendskab til udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene del 2 er fokus på danskernes kendskab til og formodninger om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. anskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand, præsenteres også. el 3 anskerne kan inddeles i fem segmenter del 3 gennemgås fem segmenter, som undersøgelsen inddeler danskerne i på baggrund af bl.a. demografi og en række holdnings- og kendskabsspørgsmål. Her kan man se resultaterne for det enkelte segment og sammenholde disse med resultater for de øvrige segmenter samt for segmentets egne resultater fra er gives således viden om, hvordan de enkelte segmenter har flyttet sig, og hvordan segmenterne adskiller sig fra hinanden. Appendiks appendiks findes yderligere detaljering af datamaterialet præsenteret i tabelformat. Her finder man også spørgeskemaet, der har været brugt i undersøgelsen. 2

3 L OM UØL Baggrund Undersøgelsens formål et overordnede formål med undersøgelsen er at belyse danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. ndhold i undersøgelsen enne undersøgelse indeholder informationer om danskernes: 1) Overordnede holdninger til udviklingsbistand 2) Holdninger til en række udsagn vedrørende udviklingsbistand 3) Kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Udvikling fra 2013 til 2016 enne undersøgelse ligger i forlængelse af tidligere års undersøgelser. Hvor det er muligt, er der inkluderet tal fra tidligere års undersøgelser. de fleste tilfælde kigger vi på udvikling fra årene 2013 til egmentering lighed med tidligere år er der gennemført en segmentering på baggrund af spørgsmål om kendskab og holdninger til udviklingsbistand. For hvert segment beskrives segmentets særlige karakteristika og udviklingen i disse karakteristika ift. resultaterne fra er er fem segmenter: e overbeviste, e positive, e tillidsfulde, e skeptiske og e negative. Metode Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema med ca. 30 spørgsmål. en gennemsnitlige interviewtid har været ca. 12 minutter. Antal interviews er er gennemført interviews i 2016, hvilket skaber et særdeles robust statistisk grundlag for undersøgelsens resultater. en maksimale statistiske usikkerhed er således på +/- 1,76 procentpoint på totaler. tilfælde hvor summen af andele afviger fra 100%, skyldes dette afrundinger. en store mængde interviews betyder også, at det er muligt at dykke dybere ned i de enkelte segmenters holdning til og viden om udviklingsbistand. ata er indsamlet online gennem Wilkes onlinepanel, Wilke Wisdom. er er indsamlet data i perioden 4. april til 26. oktober en samlede indsamlingsperiode har været opdelt i 6 perioder. ette er gjort for at sikre, at enkeltstående hændelser, og den opmærksomhed de har fået i medierne, ikke ville påvirke alle data og således give et skævt øjebliksbillede af danskernes holdning til udviklingsbistand. Vejning ata er vejet, så det er repræsentativt for anmarks befolkning på køn, alder og 5 regioner. esuden er data vejet, så fordelingen på uddannelse svarer til undersøgelserne for 2013, 2014 og ette er gjort, fordi uddannelsesniveau gennemsnitligt har betydning for holdning til udviklingsbistand, og derigennem skaber vi det bedste grundlag for at sammenligne resultaterne. 3

4 AMMA AF UØL AMMA AF UØL 4

5 AMMA AF UØL øgleresultater OPBAK L UVKLBA UÆ Å 60% af den danske befolkning er tilhængere af, at anmark giver udviklingsbistand. Udviklingen i danskernes opbakning har siden 2013 stabiliseret sig på nuværende niveau. Fra 2013 til i dag er der blevet flere danskere, som hverken er tilhængere eller modstandere. FL AK Y, V BU FO FÅ P e seneste 5 år har holdningen til, hvorvidt anmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand, ligget på et stabilt niveau. er er en tendens til i 2016, at flere danskere synes, at anmark bruger for få penge på udviklingsbistand. 45% M A BA HJÆLP amlet set er 45 % af danskerne i 2016 positive overfor, at udviklingsbistanden hjælper i nogen eller høj grad, mens 33% mener, at det kun hjælper lidt eller slet ikke. 18% svarer både og. iveauet i 2016 er stort set det samme som i 2014, mens der er et lille fald i holdningen til, at det hjælper ift HOL L UVKLBA HÆ Æ AMM M HOL L UVKL- BA ØL er er en stærk tendens til, at positive og negative holdninger til udviklingsbistand hænger sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. O H OM F CAL UA Vi er moralsk forpligtede til at hjælpe, udviklingsbistand kan begrænse antallet af flygtninge, udviklingsbistand kan skabe større stabilitet i verden og at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, er de fire udsagn, flest er enige i, mens flest er uenige i, at bistanden er nytteløs. FL HA UAL HOL L UVKLBA 2016 enerelt er det de samme forhold, som danskerne enten er enige eller uenige i ift. til tidligere år. Men i 2016 er der en tendens til, at flere forholder sig neutrale til flere spørgsmål om udviklingsbistanden. Flere er hverken positive eller negative. UVKLBA A VÆ M anskerne oplever fortsat, at udviklingsbistand overordnet set, er et svært emne at forholde sig til mener 78% i nogen grad eller i høj grad, at det er svært at forholde sig til udviklingsbistand, og det er 2 procentpoint flere end i VVL OM Ø AV anskerne angiver forsat tvivl om udviklingsbistand gavner, og hvad pengene går til som primær årsag til, at det kan være svært som dansker at forholde sig til udviklingsbistand. er er i 2016 flere end året før, der angiver, at de synes, at udviklingsbistand er et komplekst/ uoverskueligt emne (20% i 2016 og 12% i 2015). 7 AF 10 AK Y KK, A V M OM UVKLBA et er forsat 7 ud af 10 danskere, der synes, at de ikke ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i udviklingslandene. 5 A M M A

6 AMMA AF UØL Kendskab til anida er faldende. il gengæld stiger kendskabet til F s verdensmål og Verdens Bedste yheder FAL KKAB L AA Ligesom i 2014 og 2015 ligger anida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand. et uhjulpne kendskab til anida falder dog fortsat og er faldet gradvist siden et hjulpne kendskab til anida er også nedadgående og er faldet til 71% i 2016 fra 79% i og er det kun et marginalt fald fra 2015 til 2016 med 1 procentpoint i det hjulpne kendskab til anida. Både det hjulpne og det uhjulpne kendskab til anida er højest blandt den ældre del af befolkningen. Blandt den yngre del af befolkningen, de årige, er der kun en andel på 43%, som kender til anida, mens de 70+ årige har en andel på 86%, som kender til anida (hjulpet kendskab). KKAB L UM 2016 har 57% af danskerne hjulpet kendskab til Udenrigsministeriet i forbindelse med udviklingsbistand, og siden 2013 har kendskabet været stabilt. L ABL KKAB Kendskabet til organisationer i forbindelse med udviklingsbistand er generelt stabilt, dog med undtagelse af anida og Mellemfolkeligt amvirke, hvor anida er den organisation, der oplever størst fald i kendskabet. OMAL FAL Omtale af både udviklingsbistand og anida reduceres yderligere fra 2015 til 2016, hvor 45% af befolkningen ikke ved/ikke kan huske, hvornår de senest har hørt om udviklingsbistand, og 67% ved ikke/ikke kan huske, hvornår de senest har hørt om anida. er er et markant fald fra 23% i 2015 til 14% i 2016 i andelen, der har hørt om udviklingsbistand i løbet af den seneste uge. KKAB L F VMÅL 2016 er kendskabet til F s verdensmål (he lobal oals) steget til 12% fra 10% i Kendskabet til F s verdensmål er forsat højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder. Kendskabet er på hhv. 13% og 10% i er det igen danskernes opfattelse, at F s verdensmål (he lobal oals) handler om at udrydde fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling i verden. 69% angiver dette. FL HA HØ OM V B YH Over de seneste 4 år har flere og flere hørt om Verdens Bedste yheder, og i 2016 har 19% af danskerne kendskab til Verdens Bedste yheder. A M M A 6

7 AMMA AF UØL t mindretal kender til de faktiske forhold omkring udviklingsbistanden og udviklingslandene JL AF AK K VAU FO UVKLBA er er sket en svag stigning i den danske befolknings kendskab til niveauet for, hvor stor en del af anmarks B, staten anvender på udviklingsbistand, efter at kendskabet var uændret i 2013, 2014 samt AK KK OM, HVOA UVKLBA LLÆ O BU er er forsat forskellig opfattelse blandt danskerne af, hvorvidt udviklingsbistanden tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer. 29% mener, at det sker i meget høj grad/høj grad, 26% svarer både og, og 29% mener, at det i nogen grad sker eller slet ikke. 40% AF AK O, BLV FL FA 2016 tror ca. 40% af danskerne, at der er flere fattige mennesker i forhold til for 25 år siden var tallet også 40%. Ca. 34% af danskerne er klar over, at der er blevet færre fattige. t stigende antal danskere mener, at antallet af fattige mennesker falder, og tendensen ses tilbage fra JL V, A 1,2 MA. MK LV U FAOM- Æ er er flere danskere (34%), som i 2016 ved, at det reelle tal er 1,2 milliard, som lever under fattigdomsgrænsen vidste 32% dette. M FÅ V, A 97 P P. 100 Å KOL Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er langt fra det virkelige billede. Kun 2% af danskerne tror, at 97 piger pr. 100 drenge går i skole i udviklingslandene. Forsat er det halvdelen af danskernes opfattelse, at kun piger pr. 100 drenge har skolegang. 1% AF AK V, A 90% AF BØ UVKLLA Å KOL anskerne undervurderer hvor mange børn, der kommer i skole i udviklingslandene, og det er en overvejende del af danskerne, der tror, at under 40% af børnene i udviklingslandene går i skole, hvilket er langt fra de cirka 90% af børnene, der har skolegang. iveauet er uændret i forhold til tidligere år. 13% AF AK HA KOK V OM AA L KKVA er er fortsat 13% af den danske befolkning, der har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand. Cirka hver 3. dansker tror, at det er 20% af alle mennesker på jorden, der ikke har adgang til rent drikkevand (det drejer sig dog om cirka 10% af jordens befolkning). A M M A 7

8 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA AK HOL O KKAB L UVKLBA 8

9 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Befolkningens opbakning til udviklingsbistand Figur 1: r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? H O L OPBAK L UVKLBA UÆ Å 60% af den danske befolkning er tilhængere af, at anmark giver udviklingsbistand. iveauet i danskernes opbakning har fra 2013 til 2016 ligget stabilt både blandt tilhængere og modstandere. iden 2010 har en del danskere flyttet sig fra at være tilhængere til at være neutrale. FOLK M HØJ UAL Ø LHÆ en største gruppe af tilhængere af udviklingsbistand er danskere med lang uddannelse. 81% af dem med lang videregående uddannelse er tilhængere. ÆL BAKK M OP e årige er i højere grad tilhængere end andre aldersgrupper (66%). FOKL MLLM KØ er er ingen forskel mellem mænd og kvinders opbakning. O HOVA BAKK M OP 67% af borgerne i egion Hovedstaden er tilhængere, hvilket er 7 procentpoint højere end landsgennemsnittet. O AMMHÆ MLLM MOALK FOPLL O OPBAK e danskere, der er helt enige/enige i, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, udgør den største gruppe af tilhængere til udviklingsbistanden (87%). Q16. r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? 9

10 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Bruger anmark for mange eller for få penge på udviklingsbistand? Figur 2: Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? H O L FL Y, AMAK BU FO FÅ P e seneste 5 år har holdningen til, hvorvidt anmark bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand, ligget på et stabilt niveau. er er en tendens til i 2016, at flere danskere synes, at anmark bruger for få penge på udviklingsbistand. grad, at vi har en moralsk forpligtelse, og at udviklingsbistanden rent faktisk gør nytte. LAV UA M HØJ A, BU FO MA P et er i højere grad danskere med en kort/mellemlang eller ingen videregående uddannelse, som mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. AMMHÆ MLLM MOALK FOPLL O PFOBU en andel af danskere, der synes, at det offentlige bruger for få penge, mener i højere et er i højere grad mænd end kvinder, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand. Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? - For få penge = andel der svarer Alt for få penge eller For få penge - For mange penge = andel der svarer Alt for mange penge eller For mange penge 10

11 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA anskerne mener, at udviklingsbistanden hjælper i hvert fald i nogen grad Figur 3: hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? Udviklingsbistanden hjælper i høj grad Udviklingsbistanden hjælper i nogen grad Både og Udviklingsbistanden hjælper i lille grad Udviklingsbistanden hjælper slet ikke Ved ikke % mener i 2016, at udviklingsbistand hjælper (49% i 2015) H O L 45% M, A UVKLBA HJÆLP amlet set mener 45% i 2016, at udviklingsbistand hjælper i nogen eller høj grad. iveauet i 2016 er stort set det samme som i 2014, mens der er et lille fald i holdningen til, at det hjælper ift et er fortsat kun et lille mindretal, der mener at bistanden slet ikke hjælper (5%). 28% mener, at udviklingsbistanden hjælper i lille grad. et er en stigning på 2 procentpoint ift UAL anskere med lang uddannelse mener i højere grad, at udviklingsbistanden hjælper. 18% af danskere med længerevarende uddannelse tror på, at bistand i høj grad gør nytte, mens samme tal for danskerne med kort/mellemlang/ingen uddannelse er 13%. AL er er flere ældre end unge, som mener, at bistand hjælper i høj grad. Blandt de årige er det 16% i 2016, hvor det er 12% blandt de årige, som mener, at bistand hjælper i høj grad. Q18. hvilken grad mener du, at udviklingsbistanden hjælper? 11

12 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA anskerne er mest enige i fire centrale forhold ift. udviklingsbistand e fire udsagn, der er størst enighed omkring, er: Vi er moralsk forpligtede til at hjælpe, udviklingsbistand kan begrænse antallet af flygtninge, udviklingsbistand kan skabe større stabilitet i verden og størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. H O L Figur 4.1: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er nig / Meget enig Uenig / Meget uenig rå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra Kilde: Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 12

13 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Halvdelen af danskerne er uenige i, at bistanden er nytteløs et udsagn flest danskerne er uenige i er, at bistanden er nytteløs. Figur 4.2: For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er H O L nig / Meget enig Uenig / Meget uenig rå markeringer indikerer signifikante forskelle ift. resultater fra Kilde: Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn. 13

14 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA anskerne er mest enige i fire centrale forhold ift. udviklingsbistand. FL HA UAL HOL L UVKLBA 2016 anskerne har fortsat samme holdninger til udviklingsbistand dog mindre markante i forhold til tidligere år. enerelt er det stadig de samme forhold, som flest danskere har holdninger til, men færre svarer enig/meget enig, og flere er blevet indifferente. et er uændret, at danskerne er mest enige i udsagnene Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande, Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden og tørstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. FL U, A BA YLØ Halvdelen af danskerne er uenige/meget uenige i, at Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nytteløs og til trods for et fald fra 2015 er det forsat det udsagn med lavest tilslutning. ernæst er danskerne mest uenige, i at Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt (33%) og Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål (29%). H O L 14

15 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA et er svært at forholde sig til udviklingsbistand Figur 5: r det svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand? H O L UVKLBA VÆ M anskerne oplever forsat, at udviklingsbistand overordnet set er et svært emne at forholde sig til mener 78% i nogen grad eller i høj grad, at det er svært for danskerne at forholde sig til udviklingsbistand, og det er 2 procentpoint flere end i anskerne synes i højere grad, at de selv personligt har lettere ved at forholde sig til udviklingsbistand end danskerne generelt. Kvinderne i anmark synes mere udtalt end mændene, at emnet er svært (79%), hvor de årige er den aldersgruppe, hvor flest tænker, at det er svært (80%). egion Midtjylland er det område i anmark, hvor der er størst andel af dem, der synes, det er et svært emne (80%). Q20. u har nu svaret på en række spørgsmål om dine holdninger til udviklingsbistand. hvilken grad tror du, at det er svært for danskerne at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden? Q21. hvilken grad synes du selv, at det er svært at forholde sig til sådanne spørgsmål om udviklingsbistanden? (yt spørgsmål 2016) 15

16 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA anskernes evne til at forholde sig til udviklingsbistand Figur 6: Hvorfor kan det være svært at forholde sig til udviklingsbistand? H O L VVL OM Ø AV anskerne angiver forsat tvivl om udviklingsbistand gavner, og hvad pengene går til som primær årsag til, at det kan være svært som dansker at forholde sig til udviklingsbistand. er er i 2016 flere end året før, der angiver, at de synes, at udviklingsbistand er et komplekst/ uoverskueligt emne (20% i 2016 og 12% i 2015). ordjylland er det i %, der mener, at det er tvivlen, om det gavner, som gør det svært at forholde sig til udviklingsbistand. MAL V Flere oplever manglende viden/information som bagvedliggende årsag, 27% i 2016 mod 23% året før. FJ FA VO HVA Færre af danskerne mener, at den bagvedliggende årsag skal findes ved, at det er langt væk/fjernt fra hverdagen andelen falder markant fra 23% i 2015 til 14% i Hos danskere med lang videregående uddannelse angiver 2%, at årsagen skal findes i, at det er langt væk/fjernt fra hverdagen. Q21. Vi ved fra andre undersøgelser, at danskerne har svært ved at forholde sig til udviklingsbistand. Hvorfor tror du, at det er svært? 16

17 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Opbakning, holdning til bistandens niveau og holdning til forhold der vedrører udviklingsbistanden HOL L UVKLBA HÆ Æ AMM M HOL- L UVKLBA ØL er er en stærk tendens til, at positive og negative holdninger til udviklingsbistand hænger sammen med holdningen til, hvorvidt staten bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand. Hvis man mener, at staten bruger for mange penge på udviklingsbistand, vil man i høj grad også mene, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer. Ligeledes vil man i høj grad mene, at den danske velfærd skal sikres, før det offentlige bruger penge på udviklingsbistanden. Mener man omvendt, at staten bruger for få penge på udviklingsbistand, har man i høj grad tillid til, at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden, samt at udviklingsbistanden kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. LHÆ LL MOA er er ligeledes naturligt stor sammenhæng mellem holdningerne til de underliggende forhold, og til hvorvidt man er tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand. Modstanderne mener således i høj grad, at størstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer, samt at vi skal sikre velfærden i anmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand. ilhængerne mener derimod i høj grad, at vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre, og at udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande. er er dog stor enighed blandt de forskellige grupper om, at udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os. H O L 17

18 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger vedrørende udviklingsbistanden Figur 7.1: Opbakning til udviklingsbistand ift. underliggende holdninger Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre Q16. r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? ilhænger Hverken tilhænger eller Modstander modstander n = n = 826 n = 348 Uenig Hverken eller nig H O L Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Uenig Hverken eller nig Q16. r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 18

19 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Figur 7.2: Opbakning til udviklingsbistand ift. underliggende holdninger Opbakning til udviklingsbistand og underliggende holdninger vedrørende udviklingsbistanden Vi skal sikre velfærden i anmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand Q16. r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? ilhænger Hverken tilhænger eller Modstander modstander n = n = 826 n = 348 Uenig Hverken eller nig H O L tørstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Uenig Hverken eller nig Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Uenig Hverken eller nig stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Uenig Hverken eller nig Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Uenig Hverken eller nig Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Uenig Hverken eller nig Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Uenig Hverken eller nig Q16. r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 19

20 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Figur 8.1: Holdning til forbrug ift. underliggende holdninger Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger vedrørende udviklingsbistanden H O L Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? For få penge Passende For mange penge Ved ikke Vi har en moralsk forpligtelse til at hjælpe andre n = 744 n = 1081 n = 1011 n = 280 Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistand kan være med til at begrænse konflikter og dermed skabe stabilitet i verden Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistand kan være med til at begrænse antallet af flygtninge fra fattige lande Uenig Hverken eller nig Hvis udviklingsbistanden skal skabe resultater i meget fattige lande, må vi være villige til at risikere, at nogle projekter kan slå fejl, eller at nogle penge ender i korruption Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden er med til at afskaffe fattigdom i verden Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistand er med til at fremme menneskerettighederne i de pågældende lande Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden kan medvirke til at skabe en klimavenlig udvikling, så klimaforandringerne begrænses Uenig Hverken eller nig Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 20

21 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA Figur 8.2: Holdning til forbrug ift. underliggende holdninger Holding til forbrug på udviklingsbistand og underliggende holdninger vedrørende udviklingsbistanden H O L Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? For få penge Passende For mange penge Ved ikke Vi skal sikre velfærden i anmark, før vi bruger penge på udviklingsbistand n = 744 n = 1081 n = 1011 n = 280 Uenig Hverken eller nig tørstedelen af udviklingsbistanden ender i de forkerte lommer Uenig Hverken eller nig stedet for at bruge penge på udviklingsbistand, burde vi give udviklingslandene fri adgang til at sælge deres varer og produkter til os Uenig Hverken eller nig Problemerne i udviklingslandene er så store, at bistanden er nyttesløs Uenig Hverken eller nig Udviklingsbistanden skal hjælpe de fattige lande til at blive rigere, så de med tiden kan købe varer hos os Uenig Hverken eller nig Jeg har tillid til, at den danske, statslige udviklingsbistand bliver anvendt til fornuftige formål Uenig Hverken eller nig Jeg har tillid til, at der bliver ført god kontrol med, at den danske statslige udviklingsbistand bliver anvendt korrekt Uenig Hverken eller nig Q17. Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Q19. det følgende nævnes en række udsagn om forskellige holdninger til udviklingsbistand og hvilken betydning, den har. For hvert udsagn bedes du angive, hvor enig eller uenig du er i det pågældende udsagn 21

22 L 1 AK HOL O KKAB L UVKLBA anskerne synes ikke, de ved ret meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Figur 9: Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forhold i udviklingslandene? V 7 AF 10 AK Y KK, A V M OM UVKLBA et er forsat 7 ud af 10 danskere, der synes, at de ikke ved ret meget om udviklingsbistanden og forholdene i udviklingslandene. iden 2014 har danskernes subjektive oplevelse af deres viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene været uændret. MÆ OPLV M V e danske mænd oplever sig i højere grad vidende om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene (29%), hvor det samme er gældende for 16 pct. af kvinderne, og denne fordeling er identisk med 2014 og AL KK AFØ e unge i alderen år samt de ældre mellem år oplever sig mest vidende (25%/26%). AMMHÆ M UAL er er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og selvoplevet viden. anskere med en lang videregående uddannelse mener i højere grad, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene end danskere med en gymnasiel-/erhvervsfaglig uddannelse eller lavere. Q1. Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? 22

23 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA 23

24 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA anskernes kendskab til udviklingsbistand og udviklingslandene dette afsnit fokuseres på danskernes viden om forholdene i udviklingslandene og om udviklingsbistand generelt. afsnittet præsenteres også danskernes kendskab til organisationer, der arbejder med udviklingsbistand. år der spørges ind til kendskab og viden om forholdene i udviklingslandene, opnås et billede af befolkningens subjektive formodninger. et er således ikke nødvendigvis de korrekte tal eller præcise kendskab til fakta, der er interessante men i stedet formodningerne om forholdene, da disse hænger stærkt sammen med den overordnede holdning til udviklingsbistand. O L L 2 24

25 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA n tredjedel af danskerne kender niveauet for anmarks udviklingsbistand Figur 10: Hvor mange penge tror du, at den danske stat brugte på udviklingsbistand sidste år? 2015 blev udviklingsbistanden tilpasset og endte på en samlet tilsagnsramme på 0,73 % af B. V A U rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af, at det er område, hvor opgørelse kan være vanskelig er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. JL AF AK K VAU FO UVKLBA er er sket en svag stigning i den danske befolknings kendskab til niveauet for, hvor stor en del af anmarks B staten anvender på udviklingsbistand, efter at kendskabet var uændret i 2013, 2014 samt Flere tror, at anmark anvender færre penge, end hvad faktisk er tilfældet. Andelen, der tror, der bruges flere penge på bistand end hvad tilfældet er, er faldet fra 2015 til e danskere, der mener, at det offentlige bruger for mange penge på udviklingsbistand, tror også, at den danske stat bruger flere penge på formålet, end den gør. (53%) 48% AF KV O, A A AV FL P PÅ UVKLBA æt ved halvdelen af kvinderne i anmark (48%) tror, at staten bruger flere penge, end hvad tilfældet er, hvor det kun gør sig gældende for 40% af de danske mænd. UAL anskere med kortest uddannelse tror i højere grad, at der bruges flere af statens penge på udviklingsbistand, end hvad der reelt set gør. anskere med lang videregående uddannelse tror for 38% s vedkommende, at der bruges flere penge, og for de med grundskoleuddannelse er det 46%. Q8. Hvor mange penge tror du, at den danske stat anvendte til udviklingsbistand sidste år? 25

26 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Flertallet af danskere mener, der er flere fattige end for 25 år siden Figur 11: Hvor mange færre eller flere ekstremt fattige mennesker tror du, at der er i dag i forhold til for 25 år siden? 900 millioner færre 700 millioner færre 500 millioner færre millioner færre millioner færre amme antal millioner flere millioner flere 500 millioner flere millioner flere millioner flere Ved ikke F A O M rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 40% AF AK O, A BLV FL FA F. FO 25 Å 2016 tror ca. 40% af danskerne, at der er flere fattige mennesker i forhold til for 25 år siden (40% i 2015). 34% af danskerne ved, der er blevet færre fattige. t stigende antal danskere mener, at antallet af fattige mennesker falder, og tendensen ses tilbage fra KV O, FL FA 42% af kvinderne vurderer, at der er kommet flere ekstremt fattige, hvor det for mændene gælder for 37% i AL er er en klar tendens til, at jo yngre man er, jo mere optimistisk ser man på udviklingen ift. antallet af fattige i verden: 55% af de årige mener, at der er blevet færre fattige i forhold til for 25 år siden, mens andelen blandt de årige er 30%, og for de 70+ årige er det 24%. Q9. For 25 år siden var der cirka 1,9 milliarder ekstremt fattige mennesker i verden (mennesker, der lever under F's fattigdomsgrænse på 1,25 U ollar - knap 7 kr. - om dagen). Hvor mange færre eller flere tror du, der er nu? 26

27 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til hvor mange mennesker der lever under F s fattigdomsgrænse Figur 12: Hvor mange mennesker lever i dag under F s fattigdomsgrænse? 26% i % i 2015 F A O M Æ rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. JL V, A 1,2 MA. MK LV U F FAOMÆ er er flere danskere (34%), som i 2016 ved, at det reelle tal er 1,2 mia., som lever under fattigdomsgrænsen var tallet 32%. og er der lidt flere danskere, som i 2016 tror, at færre mennesker lever under F s fattigdomsgrænse, end hvad tilfældet reelt er (26% i 2016 og 24% i 2015). UAL 28% af danskerne med grundskoleuddannelse ved, at 1,2 mia. lever under fattigdomsgrænsen, og de med lang videregående uddannelse har med 37% en mere korrekt vurdering i MÆ UVU AALL en største gruppe blandt både mændene og kvinderne (ca. 34%) har en korrekt opfattelse af antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen. Men lidt flere mænd end kvinder undervurderer antallet af fattige. Q15. Hvor mange mennesker i verden lever i dag under F's fattigdomsgrænse på 1,25 U ollar (knap 7 kr.) om dagen? 27

28 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til andelen af børn i udviklingslandene der kommer i skole Figur 13: Hvor mange af børnene i udviklingslandene, tror du, kommer i skole i dag? Cirka 10% Cirka 20% Cirka 30% Cirka 40% Cirka 50% Cirka 60% Cirka 70% Cirka 80% Cirka 90% Cirka 100% Ved ikke K O L A rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 1% AF AK V, A 9o% AF BØ UVKLLA Å KOL anskerne undervurderer fortsat hvor mange børn, der kommer i skole i udviklingslandene, og en overvejende del af danskerne tror, at under 40% af børnene i udviklingslandene går i skole, hvilket er langt fra de cirka 90% af børnene, der har skolegang. iveauet er uændret i forhold til tidligere år. Q10. Hvor mange af børnene i udviklingslandene tror du, kommer i skole i dag? 28

29 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til andelen af piger i forhold til drenge der går i skole i udviklingslandene Figur 14: Hvor mange piger i forhold til drenge, tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? Cirka 97 piger pr. 100 drenge Cirka 82 piger pr. 100 drenge Cirka 66 piger pr. 100 drenge Cirka 51 piger pr. 100 drenge Cirka 35 piger pr. 100 drenge Cirka 20 piger pr. 100 drenge Ved ikke K O L A rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. M FÅ V, A 97 P P. 100 Å KOL Opfattelsen af, hvordan fordelingen er blandt drenge og piger, der går i skole i udviklingslandene, er langt fra det virkelige billede. Kun 2% af danskerne tror, at 97 piger pr. 100 drenge går i skole i udviklingslandene. Fortsat er det halvdelen af danskernes opfattelse (51%), at tallet er piger pr. 100 drenge, der har skolegang. UAL anskere med lang uddannelse mener i højere grad end gennemsnittet, at der er næsten lige så mange piger som drenge, der går i skole. et er ligesom tidligere år især kvinder, der angiver, at andelen af piger er mindre, end den reelt er. Q11. Hvor mange piger i forhold til drenge tror du, går i skole i udviklingslandene i dag? 29

30 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til andelen af mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand Figur 15: Hvor stor en del af alle mennesker på kloden har ikke adgang til rent drikkevand i dag? K K V A rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. 13% AF AK HA KOK V OM AA L KKVA et er forsat kun 13% af den danske befolkning, der har en korrekt opfattelse af, hvor mange mennesker på kloden der ikke har adgang til rent drikkevand. Cirka hver 3. dansker mener, at det er 2o% af alle mennesker på jorden, der ikke har adgang til rent drikkevand. U HA M V OPFAL Personer i aldersgruppen år har i højere grad en retvisende opfattelse af, hvor mange mennesker der reelt set er uden rent drikkevand (21%), og aldersgruppen 70 år+ ligger væsentlig lavere (8%). Q12. For 25 år siden manglede 25% af alle mennesker på kloden adgang til rent drikkevand. Hvor mange tror du, ikke har adgang til rent drikkevand i dag? 30

31 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til de enkelte landes medbestemmelse i anvendelsen af udviklingsbistanden Figur 16: hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden anvendes? let ikke nogen grad Både og høj grad meget høj grad Ved ikke M B M M L FLYL PÅ BU AF BA n stigende andel af den danske befolkning opfatter i høj grad eller i meget høj grad, at myndighederne i det enkelte udviklingsland har stor indflydelse på, hvordan udviklingsbistanden bruges (38% i 2016 fra 36% i 2015). UAL O AL endensen er fortsat, at des længere uddannelse man har, og jo ældre man er, i des højere grad mener man, at myndighederne i de enkelte udviklingslande har indflydelse på bistanden. Q13. hvilken grad tror du, at myndighederne i det enkelte udviklingsland selv er med til at styre, hvordan udviklingsbistanden til landet anvendes? 31

32 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til graden af samarbejde om udviklingsbistand på tværs af lande og organisationer Figur 17: hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer? A M A B J let ikke nogen grad Både og høj grad meget høj grad Ved ikke AK KK OM, HVOA UVKLBA L- LÆ O BU er er fortsat forskellig opfattelse blandt danskerne af, hvorvidt den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med andre lande og organisationer. er er lige mange, der mener, at det sker i meget høj grad/høj grad (29%), som svarer både og (26%), og ligeledes mener 29%, at det i nogen grad sker eller slet ikke. esten svarer ved ikke. Q14. hvilken grad tror du, at den danske udviklingsbistand tilrettelægges og bruges i samarbejde med bistanden fra andre lande og organisationer? 32

33 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Udviklingen i uhjulpet kendskab til organisationer Figur 18: Hvilke organisationer kender du, som arbejder med udviklingsbistand? U H J U L P K K A B FAL UHJULP KKAB et uhjulpne kendskab til anida falder fortsat og er faldet gradvist siden Ligesom i 2015 og 2014 ligger anida på en andenplads, når det kommer til det uhjulpne kendskab blandt private og offentlige organisationer, som arbejder med udviklingsbistand. Ø KO HA HØJ UHJULP KKAB ansk øde Kors ligger igen i 2016 placeret som den organisation med højest uhjulpet kendskab, hvilket har været tilfældet siden FL ÆL K AA et uhjulpne kendskab til anida stiger i takt med alder. et er altså specielt de unge mellem 18 og 29 år, som i mindre grad uhjulpet kender anida (11%), hvor 34% af aldersgruppen 70 år+ kender uhjulpet til anida. Q3. Hvilke organisationer private eller offentlige kender du, som arbejder med udviklingsbistand? 33

34 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Hjulpet kendskab til organisationer Ved hjulpet kendskab bliver respondenterne præsenteret for en liste med organisationer, og de markerer herefter, hvilke organisationer de har kendskab til. Figur 19: Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? H J U L P K K A B FAL HJULP KKAB er er et marginalt fald på 1 procentpoint i det hjulpne kendskab til anida fra 2015 til et hjulpne kendskab til anida er nedadgående og er faldet til 71% i 2016 fra 79% i KKAB L UM 2016 har 57% af danskerne hjulpet kendskab til Udenrigsministeriet i forbindelse med udviklingsbistand, og kendskabet har været stabilt siden L ABL KKAB Kendskabet til organisationer i forbindelse med udviklingsbistand er generelt stabilt, dog med undtagelse af anida og Mellemfolkeligt amvirke, hvor anida er den organisation, der oplever størst fald i kendskabet. FÆ KV K AA en kvindelige del af befolkningen har et signifikant lavere kendskab til anida end mændene (64% mod 77%). om ved det uhjulpne kendskab til anida er det hjulpne kendskab til anida markant højest blandt den ældre del af befolkningen. en yngste del af befolkningen, de årige, har kun en andel på 43%, som kender til anida, mens de 70+ årige har en andel på 86%, som kender til anida. Q4. Hvilke af følgende organisationer kender du eller har du hørt om i forbindelse med udviklingsbistand? 34

35 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskabet til F's verdensmål Figur 20: Har du hørt om F s verdensmål? F V M Å L KKAB L F VMÅL 2016 er kendskabet til F s verdensmål (he lobal oals) steget til 12% fra 10% i Kendskabet til F s verdensmål er forsat højere blandt de danske mænd end blandt de danske kvinder. Kendskabet er på hhv. 13% for mænd og 10% for kvinder i U HA HØJ KKAB Kendskabet er højere blandt den yngre del af befolkningen, hvor 16% af de årige har kendskab til F s verdensmål, 11% af de årige og 9% blandt de 56+ årige. UAL 5% af danskerne med grundskoleuddannelse kender til F s verdensmål, og kendskabet er i % hos de højtuddannede. Q5. Har du hørt om F s verdensmål (he lobal oals)? 35

36 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskabet til F's verdensmål F Figur 21: Hvad tror du, at F s verdensmål går ud på? Udrydde fattigdommen og sikre en bæredygtig udvikling i verden ndgå globale aftaler om våben-nedrustning V M Å L tyrke adgangen til fri handel mellem alle verdens lande 3 15 kabe en F-hær, der altid kan stå klar ved konflikter og medvirke til at sikre fred 1 10 eformere F, så det kan træffe hurtigere beslutninger 2 10 Fastlægge landegrænserne omkring ordpolen 0 2 Andet Ved ikke rå markering angiver den korrekte svarværdi. tilfælde af at der er et område, hvor opgørelse kan være vanskelig, er det den svarværdi, der er konsensus omkring bedste tilnærmelse. FOMÅL M F VMÅL et er igen i 2016 danskernes opfattelse, at F s verdensmål (he lobal oals) går ud på at udrydde fattigdom og sikre en bæredygtig udvikling i verden. 69% angiver dette. Blandt mænd er andelen, der nævner dette udsagn, højere end tilfældet er blandt kvinder (73% vs. 65%), og det er en mere udbredt opfattelse hos danskere med lang uddannelse (80%) end dem med grundskoleuddannelse (51%). Q6. Hvad tror du, at F s verdensmål (he lobal oals) går ud på? 36

37 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Hvor ofte hører danskerne om udviklingsbistand? Figur 23: Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? F K V A F O M A L løbet af den seneste uge løbet af det seneste halve år løbet af den seneste måned For over et halvt år siden Ved ikke/husker ikke anida? OMAL FAL Omtale af både udviklingsbistand og anida reduceres yderligere fra 2015 til 2016, hvor 45% af befolkningen ikke ved/ikke kan huske, hvornår de senest har hørt om udviklingsbistand, og 67% ikke ved/ikke kan huske, hvornår de senest har hørt om anida. er er et markant fald fra 23% i 2015 til 14% i 2016 i andelen, der har hørt om udviklingsbistand i løbet af den seneste uge. Knap halvdelen af de ældre (56+ år) kan huske at have hørt om udviklingsbistand inden for den seneste måned, og det samme gør sig gældende for 43% af mændene, mens det er 32% af kvinderne. Q24. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om udviklingsbistand? Q25. Hvornår har du sidst set, hørt eller læst noget om anida? (kun stillet til folk med kendskab til anida) 37

38 L 2 AK KKAB L UVKLBA O FOHOL UVKLLA Kendskab til Verdens Bedste yheder Figur 24: Har du hørt om Verdens Bedste yheder? V B Y H Ja ej Kan ikke huske FL HA HØ OM V B YH Over de seneste 4 år har flere og flere hørt om Verdens Bedste yheder, og i 2016 har 19% af danskerne kendskab til Verdens Bedste yheder Å HA HØJ KKAB et er de unge, der har højest kendskab til Verdens Bedste yheder. 33% af de årige har kendskab til Verdens Bedste yheder, 19% af de årige og 10% blandt de 56+ årige. UAL Billedet er, at jo kortere uddannelse jo lavere er kendskabet til Verdens Bedste yheder, og der er en tendens til, at mænd (22%) har højere kendskab end kvinder (16%). Q26. Har du hørt om Verdens Bedste yheder? 38

39 L 3 - M L 3 M 39

40 L 3 - M efinition af segmenter lighed med tidligere år inddeles danskerne i fem segmenter. e fem segmenter er dannet ud fra fokus på 2 dimensioner: 1) et subjektive kendskab til udviklingsbistand Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? M 2) en overordnede holdning til udviklingsbistand r du tilhænger eller modstander af, at anmark giver udviklingsbistand? Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? anskernes fordeling i segmenter 2016 e tillidsfulde 15% 31% Positiv e overbeviste 15% Vidensniveau (oplevet) Lavt e positive Højt e skeptiske 19% e negative 7% egativ Overordnet holdning kke klassificeret: 2016=12% / 2015 = 13% / 2014 = 16% / 2013 = 13% Manglende klassificering skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: egmentnøglen er lavet af UM og pinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 40

41 L 3 - M Udvikling i segmenternes størrelse anskernes fordeling i segmenter fra 2014 til M 7% 12% 19% 15% 31% 15% % 6% 19% 16% % 12% e positive e tillidsfulde e overbevidste e skeptiske e negative kke klassificeret 16% 6% 31% 21% 16% 10% kke klassificeret skyldes, at man svarer ved ikke til de inkluderede spørgsmål i segmentnøglen. *Kilde: egmentnøglen er lavet af UM og pinion og anvendt i tidligere års undersøgelser. 41

42 L 3 - M egmenternes hovedtræk egmentet e overbeviste er kendetegnet ved, at de synes, at de ved meget om udviklingsbistand og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand. egmentet e positive udgør en tredjedel af den danske befolkning og er dermed det største segment. e positive er kendetegnet ved, at de ikke synes, at de ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at de er moderate tilhængere af udviklingsbistand. egmentet e tillidsfulde er kendetegnet ved, at de ikke synes, at de ved meget om udviklingsbistand, samtidig med at de er stærke tilhængere af udviklingsbistand. egmentet e skeptiske er det næststørste segment. e skeptiske er kendetegnet ved, at de ikke synes, de ved ret meget om udviklingsbistand og er generelt set modstandere af udviklingsbistand. egmentet e negative er det mindste segment og udgør 7% af den danske befolkning. egmentet er kendetegnet ved, at de synes, at de ved meget om området, men de er modstandere af udviklingsbistand. egmenterne adskiller sig markant fra hinanden på deres demografiske profiler. Både e overbeviste og e negative er overrepræsenteret af mænd, hvilket blandt andet skyldes, at mænd oftere end kvinder angiver, at de ved meget om udviklingsbistand. egionalt ses det, at e skeptiske og e negative oftere bor uden for egion Hovedstaden, end det er tilfældet for de segmenter, der er mere positive overfor udviklingsbistand. et bemærkes også, at både e skeptiske og e negative gennemsnitligt har en lavere uddannelsesgrad end tilfældet for de øvrige segmenter. egmenternes demografiske profiler kan ses i figur 26. egmenterne valideres i høj grad gennem fokus på de underliggende holdningsspørgsmål til udviklingsbistand, hvor markante forskelle identificeres. et ses, at e overbeviste og e tillidsfulde i høj grad følger hinanden og således primært adskilles af deres subjektive vurdering af vidensniveau. et samme er i nogen grad gældende for e skeptiske og e negative. e største forskelle mellem segmenter findes ift., om udviklingsbistand i det hele taget hjælper. egmenternes underliggende holdninger til udviklingsbistand kan ses i figur 27. Overordnet set har segmenterne de samme strukturer i deres medievaner (top og bund i forhold til anvendelse). et ses dog, at der er forskel i mængden af medier, der anvendes. ksempelvis bruger e overbeviste anvender gennemsnitligt flere medier end f.eks. e negative. e overbeviste læser f.eks. også i højere grad landsdækkende aviser, hører radio, går til foredrag m.m. ette er altså mennesker, der i højere grad orienterer sig mod omverdenen via medier, hvor der ofte(re) er tid til dialog og fordybelse. egmenternes medievaner kan ses i figur 28. et er blandt e overbeviste og e tillidsfulde, at hovedparten af medlemmer i organisationerne findes. 51% af e negative og e skeptiske støtter ikke eller deltager ikke i nogen af de viste aktiviteter. Hvis disse to segmenter støtter er det typisk ved indsamlinger eller gennem donation af brugte artikler. egmenternes bidrag/støtte til udviklingslande kan ses i figur 29. M 42

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2015 2015 Side 1 Indhold - Overblik Indledning Om undersøgelsen Sammendrag

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene Rapport udarbejdet af Wilke for Danida 2014 2014 Side 1 Indhold Indledning Om undersøgelsen 3 Sammendrag af rapporten

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013 Danida RAPPORT KØBENHAVN JANUAR 2014 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK +45 70 23 14 23 EPINION AARHUS NORDHAVNSG ADE 1-3

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere. Resumé YouGov har på vegne af A kassernes brancheorganisation AK samvirke spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning om

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS Evaluering af kampagnen Rapport Indholdsfortegnelse 1 Konklusioner 8 2 Hovedresultater 16 3 Demografi 58 4 Bilag 64 2 Formål og målsætning Sundhedsstyrelsen har i ugerne 21 og 22, 2016 gennemført kampagnen

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL

GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand Startmøde for VBN-kampagnen 2012 15. marts 2012 1. Indtryk og opfattelse af VBN-kampagnen 2. Holdninger til u-lande og fremskridt 3. Segmentering

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er i orden, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende eller ej

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Danmarks Radio. 12. jan 2017

Danmarks Radio. 12. jan 2017 t Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det bør være straffrit, at man slår en indbrudstyv med et boldtræ for at jage vedkommende ud af ens hjem, uanset om indbrudstyven er truende

Læs mere

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.

det offentlige Hilsner fra sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK. Hilsner fra det offentlige sådan vil danskerne tiltales BJERG KOMMUNIKATION FLÆSKETORVET 68, 1 1711 KØBENHAVN V T: +45 33 25 33 27 KONTAKT@BJERGK.DK INDHOLD RESULTATERNE KORT...3 Hvordan skal et digitalt

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015

DR Flygtninge. Danmarks Radio. 10. sep 2015 t DR Flygtninge Danmarks Radio 10. sep 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 13 3. Kryds med køn... 23 4. Kryds med Partivalg...

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum Befolkningsundersøgelse NGO Forum September 00 FN s 05 Mål Har du hørt om hørt om FN s 05 Mål? Hvad tror du, at FN s 05 Mål drejer sig om? Det er en målsætning for udviklingen i u-lande 85 Ja Sept. 00

Læs mere