Oplæg Forstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalborg. Mulige strategier for produktionsskoler i ny virkelighed

Transkript

1 Oplæg Frstanderkredsens efterårsmøde 2012 i Aalbrg Pædaggisk i ledelse fremtidens uddannelsesmarked Mulige strategier fr prduktinsskler i ny virkelighed Målrettet i første mgang til bestyrelser g ledelser i prduktinssklerne (nte *) * I anden mgang til andre pædaggiske virksmheder, sm i fremtiden får tilbudt pgaver, sm i dag ligger i prduktinssklerne

2 Prduktinsskler bør have strategier: 1Strategisk styrkelse, teretisk g metdisk, af den fagprfessinelle rlle g pgave 2Organisatinsudviklings-strategi Frklaring: Hvad er på spil? Hvrdan frstå en fte dilemma-fyldt udvikling af den mderne ffentlige sektr i Danmark? 3Strategi fr tydelig pædaggisk ledelse 4Plan fr digitalisering af fkuseret dialg med den unge 5Strategi fr samspil med lkale uddannelsesmarkeder

3 Prduktinsskler bør gennemføre 1Strategisk styrkelse, teretisk g metdisk, af den fagprfessinelle rlle g pgave Når vi hører på Hans Henrik Knp, så præsenteres vi fr en væsentlig pædaggisk-psyklgisk faglighed, sm vi skal have vres medarbejdere til at kunne håndtere sklens nedskrevne g fagligt validerede versin Set i frhld til sådanne målestkke, så må vi være bekymret fr m vres flk rammer skiven

4 Prduktinsskler bør gennemføre Strategisk styrkelse, teretisk g metdisk, af den fagprfessinelle rlle g pgave Stigende frventninger til alle pædaggiske virksmheder Dagtilbudslven g flkesklelven stiller øgede kvalifikatins- g kmpetencekrav til pædaggiske medarbejdere i lyset af pædaggiske læreplaner g fælles mål Gymnasiet, tilsvarende Ungdmssklen har hidtil undslået sig er blevet evalueret g har nu markant, skærpet egne strategiske krav til undervisning g øvrige aktiviteter

5

6 LU m ungdmssklens heltidsundervisning: LU-pjece, kt Vi vil sikre, at alle lærere har eller successivt tilegner sig didaktiske prfessinskmpetencer sm undervisere, herunder fagbegreber g -sprg. Kernepgaven er undervisning, men i anderledes rammer, rganisering g til dels indhld end i andre sklefrmer. Vi har ledelsesmæssig fkus på mulighederne i, at læreren kan have erhvervet sine kmpetencer på anden måde end via en frmel læreruddannelse. Lærere, indhld g frdybelsesmuligheder i hhv. bglige g praktiske fag skal mødes med lige høje frventninger g krav fra ungdmsskleledelsen. Heltidsundervisning kræver relatinskmpetence, men undervisning er mere end scialt samvær. Undervisning er en velvervejet ledelse af en frberedt prces hen md et tilsigtet læringsmål fr hver enkelt elev.

7 Hvrdan vil prduktinssklerne falde ud? Når prduktinssklerne snart evalueres? EVA s anbefalinger til ungdmssklernes heltidsundervisning af skletrætte g udsatte unge, bl.a.: En større del af heltidsundervisningens prduktinssklens elever skal gennemføre en ungdmsuddannelse Heltidsundervisningen bør lkalt have fkus på at drøfte g tydeliggøre undervisningens mål Heltidsundervisningen bør have fkus på skriftligt g systematisk at tydeliggøre mål fr elevernes udvikling fr at sætte fkus på elevernes prgressin g pnåede kmpetencer Heltidsundervisningen bør sikre, at der er tydelige g eksplicitte læringsmål fr de undervisningsaktiviteter, der fregår i heltidsundervisningen, g sikre at undervisningsaktiviteterne samlet set henvender sig til hele målgruppen Heltidsundervisningen bør øge pmærksmheden på betydningen af at lærerne har en bred didaktisk g pædaggisk indsigt sm kan være med til at kvalificere undervisningen g arbejdet med eleverne

8 Sklens krydspres visinær ledelse g rbust planlægning, ja men gså efterlevelse af central styring NB vi taler mere g mere m gvernance/gvernment

9 Prduktinsskler bør have 2Organisatinsudviklings-strategi Resultatbaseret styring (herunder dkumentatin) Team-rganisering Og j rganisatinsudvikling er gså et spørgsmål m afdelingsstrukturen

10 Resultatbaseret styring starter hs udføremedarbejderen - Jf. David Hunter, KL, Finansministeriet mv. Resultatbaseret styring fungerer ved, at udføremedarbejderen i samspil med brgeren gør målbar status på brgerens prgressin i mestring af eget liv (resultat) ud i selvfrsørgelse (effekt). Denne målbare status skaber anerkendelse af g mtivatin til brgerens pnåede mer-mestring. Og denne målbare status skaber frnyet fkus g effektivitet i næste skridt i brgerens støttede rejse md selvfrsørgelse. Harmnerer dette med scial frbundenhed? Hans Henrik Knp Kan denne styring medvirke til en styrkelse af tillid? Meningsfuld selvdisciplin? J, fr hér får man begrundelser g anerkendelse der tilfører meningsfuldhed

11 Vigtigste relatin: Den fkuserede medarbejder i mødet med den unge Prduktinssklens mål g værdier Ledelsesteam Ledelse Frældre Mrgendagens unge, frældre g kntekst Kmmunens plitikker g rammer Videnscentre Samarbejdspartnere Kllegaa Medarbejder Team Den unge

12 Pædaggisk ledelse af team-arbejde g sparring Ledelse af prfessinel håndtering af pædaggisk virke kræver at medarbejderne giver hinanden interkllegial sparring g bibringer hinanden alternative synsvinkler fr netp af se den unge g den unges nærmeste læringszne samt mtiverer hinanden til best practice Ledelsesteamet er rllemdel fr virkelig gdt teamarbejde g værdien heraf

13 Team-rganisering fr at styrke målrettede refleksiner g frpligtigelser Fælles mål i spidsen fr tppræstatiner leveret af højtydende teams Ledelsesteamet sætter en klar rllefrdeling i samlet pædaggisk lederskab synliggør rllerne g prcesserne (beslutning g refleksin) i ledelsesteamet tydelighed g md i psitinerne, graden af ledelseskmpetence g præcisinen i ledelsesstilene (gør p med underledelse, jf. senere) brug gerne krydsende funktiner i ledelsesteamet direktinsmdellen Strategi nr. 1 MUS g medarbejdermtivatin, HR afd.leder A Kmpetenceudvikling afd.leder A Øknmi sekretariatschef Dkumentatin g kvalitetssikring afd.leder B Markedsføring g partnerskaber nr. 1 IT g digitalisering afd.leder A Ledelsen sm rllemdel

14 Midtvejsspørgsmål: Hvad er på spil? Hvrdan frstå en fte dilemmafyldt udvikling af den mderne ffentlige sektr i Danmark Den ffentlige sektr hviler på et mix af histrisk udviklede g frskellige mdeller g nrmer - Magtudredningen Trben Beck Jørgensen m.fl. Ledelse hele spektret rundt (dermed nede i næste)

15 Ove Kaj Pedersens bg fra marts 2011: Knkurrencestaten Natinal knkurrencestat - udfrdrer Velfærdsstat Den danske stat g aktuel dansk plitik sigter på at den danske beflkning g de danske virksmheder, ffentlige sm private, prethlder g styrker egen evne til at knkurrere på betingelserne givet af et liberaliseret verdensmarked med nye glbale strukturer Vi ser det i arbejdsmarkedsplitikken, uddannelsesplitikken, frskningsplitikken, skleplitikken, innvatinsprgrammerne mv.

16 Prduktinsskler bør have 3Strategi fr tydelig pædaggisk ledelse Ledelse af effektiv frankring af mål g faglighed i mødet med g udviklingen af den unge Bestyrelsessammensætning g funktin

17 Pædaggisk ledelse er både anerkendelse g regulering Ledelse er at anerkende medarbejdere sm kan g vil selv Og at cache de medarbejdere, sm næsten kan g vil det sikre Samt at regulere eller instruere de, sm ikke kan det rigtige, men sm insisterer på det frkerte Altid på det grundlag af værdier g mål sm er udviklet g synliggjrt på institutinen/prduktinssklen

18 Situatinsbestemt ledelse Mestre både det hårde g det bløde

19 Prduktinsskler bør have 4Plan fr digitalisering af fkuseret dialg med den unge Digitale frløbsplaner nem g tilgængelig på iphnes fr prduktinsskleelever - Lvgiver g kmmunale aftagere frventer ledelsesmæssig fkus på g håndtering af prfessinelle medarbejderes samspil med eleverne m nedskrevne g evaluérbare mål fr elevens næste læringszne - Nye resultater i prduktinssklen: Når elev g lærer deler digitalt univers m elevens adfærd g læring - Jf. tidligere m Resultatbaseret styring nu med strøm på

20 Prduktinsskler bør have 5Strategi fr samspil med lkale uddannelsesmarkeder Endnu mere samarbejde med g synlighed verfr reginens skle- g uddannelsesinstitutiner samt virksmheder Tænke g udvikle nye samspilsmdeller jf. netværkstænkning

21 En innvativ ffentlig sektr, der skaber kvalitet g fælles ansvar Et debatplæg til en ny frvaltningsplitik fr den ffentlige sektr ( Frskergruppe med den nye generatin af frvaltningsfrskere Bl.a. meget mere netværkstænkning g partnerskaber

22 En innvativ ffentlig sektr, der skaber kvalitet g fælles ansvar Frskergruppen: Vres anbefalinger er: Strukturmæssigt skal der skabes et bedre samspil mellem stat, reginer g kmmuner g en bedre krdinatin mellem beslægtede plitikmråder på de frskellige styringsniveauer I rganiseringen af den ffentlige styring skal der satses mere på etableringen af partnerskaber, styringsnetværk g dialgbaserede frmer fr kntrakt- g aftalestyring I den interne styring skal regler g value-fr-mney systemer refrmeres, så de skaber meningsfuld g resultatfkuseret styring g fremmer læring, mtivatin g innvatin I den eksterne styring af samfundet skal valget mellem frskellige styringsfrmer g -redskaber i højere grad bestemmes af pragmatiske hensyn til situatinen g pgavens karakter I den demkratiske styring skal den plitiske ledelse på alle niveauer styrkes, g der skal skabes nye g bedre muligheder fr brgerinddragelse Ledelsesmæssigt skal den igangværende pkvalificering af ffentlige ledere frtsættes, ligesm der skal skabes et endnu bedre samspil mellem de plitiske g administrative ledere Samarbejde mellem ffentlige g private parter skal bidrage til at skabe innvative løsninger, sm kan bidrage til at gøre ffentlige ydelser endnu bedre g måske endda gså billigere

23 Bruger- g interessent dreven innvatin lytte til markedet tage virkeligheden med ind i centrum af udviklingsprcesserne prøve af brug agile prcesser vi skal fikse tunge tyske kmpnenter p

24 Strategi i relatin til markedet: Er det nk med samarbejde? Er prduktinsskle-strukturen hensigtsmæssig? 16 stre g rganisatrisk-ledelsesmæssigt bæredygtige prduktinsskler - er det bedre end ca. 81 prduktinsskler? Med års-elever Hvem i prduktinsskleverdenen stiller de nødvendige spørgsmål - før andre gør det? Har prduktinssklebestyrelser en snert tantebestyrelse ver sig? - i crprate gvernance er en prfessinel bestyrelse seismmetret i frhldt til markedet g navnlig til at få erkendelse af ny mverden ind i virksmheden

25 LP-manual til leder-til-leder-caching fr prduktinsskleledere Velkmmen til leder-til-leder-caching fr dig sm ny eller erfaren prduktinsskleleder På denne hjemmeside kan ledere i prduktinsskle-miljøet finde ramme g redskaber til leder-til-leder-caching. Du kan gå sammen med en lederkllega fra en anden prduktinsskle g danne et makkerpar. Eller du kan synliggøre ønsket m at kmme med i en mands M/K leder-caching-gruppe.

26 Prduktinssklens g prduktinssklernes ffensive g tydelige strategier er super vigtige i et nyt Danmark hvr eksisterende strukturer g virksmhedsfrmer undergår radikal innvatin gså indenfr dannelses-industrien Jeg ønsker prduktinssklerne held g lykke med fremtiden!

27 Tak fr pmærksmheden