Forord... Indledning Problemformulering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... Indledning Problemformulering"

Transkript

1 Forord... Indledning Når en tekst præsenterer et indhold vil den nødvendigvis gøre det fra et synspunkt, og derfor vil man som læser eller tilskuer også opleve det, teksten præsenterer fra en bestemt synsvinkel. Man bliver således som læser eller tilskuer placeret i forhold til tekstens indhold. Dette forhold gør sig også gældende for digitale medietekster, som har det tilfælles, at de er interaktive. Det vil sige, at modtageren nu kan handle i forhold til det fortalte. Dette forhold har i sagens natur betydning for brugerens indplacering i teksten. Interaktiviteten giver modtageren en ny rolle, og ændrer den måde, han f.eks. får adgang til tekstens information på. Brugerens indplacering eller positionering i den interaktive digitale medietekst udgør en vigtig del af dens specifikke måde at skabe betydning på. Netop fordi interaktiviteten per definition gør, at brugeren bliver placeret på en ny måde i forhold til teksten, mener vi, at undersøgelser af, hvordan denne indplacering foregår, kan bruges til at sige noget om, hvordan den digitale medietekst giver mening for brugeren. Man kan sige, at vi vil bruge undersøgelser af brugerens indplacering i digitale medietekster som central tilgang til forståelse af digitale tekster i al almindelighed og interaktiviteten i særdeleshed. Vi vil i specialet fokusere på brugerens indplacering i digitale medietekster, og hvordan den adskiller sig fra indskrivning i konventionelle medietekster. Samtidigt vil specialet være en undersøgelse af, hvordan denne indplacering af brugeren er afgørende for den måde digitale medietekst skaber betydning på. Er brugerpositionen i di gitale medier netop det, der adskiller dem fra konventionelle medier, og dermed den nøgle, der kan kaste lys over de digitale medieteksters karakteristika? Problemformulering Hvilke teknikker kan tages i brug i de interaktive medier til at indskrive brugeren? Hvordan fungerer de konventionelle indskrivningsteknikker i interaktive medietekster, og hvordan spiller de sammen med de teknikker, der vedrører den interaktive handlen og bruges til at signalere og styre de interaktive handlemuligheder. 1

2 Læsevejledning Specialets hovedtekst falder i fem dele. - Teoretisk introduktion er en kort gennemgang af den hidtidige forskning indenfor emnet. Teoretisk standpunkt er en kort oversigt over vores teoretiske fundament samt nog le terminologiske afklaringer. - Teori angriber digitale medier og deres indskrivning af brugeren fra tre vinkler: Digitale medier er en begrebsafklaring af mediet og en gennemgang og forklaring af de kategorier, vi opdeler medieteksterne i, når vi undersøger indskrivningen af brugeren. Interaktivitet definerer det fælles begreb, der knytter sig til og definerer de digitale medier, og præsenterer overordnet en beskrivelse af, hvordan oplevel sen af medieteksten ændres når brugeren får mulighed for at handle. Indskrivning af modtageren præsenterer en forklaring på indskrivningsprincippet; hvad bruges indskrivning til, hvordan fungerer det i konventionelle medier? Samtidig hermed dannes et overordnet teoretisk fundament for analysen. - Teknikker er en mere konkret undersøgelse af de forskellige fortælleteknikker, man i de digitale medier kan gøre brug af for at indskrive brugeren. Det drejer sig f.eks. om brugen af point of view-shots eller det, man kunne kalde første persons-fortællen, brugen af lyd og sensomotorisk feedback, der på forskellige måder giver brugeren et indtryk af at være positioneret i det fortalte. - Analyser bruger den gennemgåede teori til at analysere en række digitale medie-objekter for at kaste lys over, hvordan de indskriver deres bruger. - Konklusion samler trådene, opsummerer specialets resultater og tegner en perspektivering. Disposition... Teoretisk introduktion Den hidtidige forskning. 2

3 ... 3

4 Teoretisk standpunkt Arbejdet med vores problemformulering forudsætter en række indbyrdes korresponderende begreber for medietekst, interaktivitet og modtagerposition. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt kun at undersøge brugeren i et arbejde med dennes indskrivning i en medietekst, da modtagerpositionen netop er afhængig af de kvaliteter, der knytter sig til den nye medietekst. En undersøgelse af indskrivning af brugeren i en digital medietekst forudsætter altså et arbejde med fokus både rettet mod medietekst og tilskuer set som et uadskilleligt par, som konstituerer hinanden indbyrdes. Følgende afsnit skal beskrive vores teoretiske standpunkt i vores undersøgelse af digitale medietekster, interaktiviteten, der definerer dem, samt tilskueren, der aktualiserer medieteksten. Filmteorien har i de seneste år været kendetegnet ved et opgør med den struk turalistiske filmteori (f.eks. Roland Barthes) og den lingvistiske/semiotiske og psykoanalytisk inspirerede diskussion om hvorvidt filmen kan ses som et sprog (f.eks. Christian Metz). Man kan tale om en bølge af kognitive teoretikere som blandt andre Bordwell, Branigan, Grodal, der har bevæget sig i retning af perceptionspsykologiske problemstillinger. Kognitivisme eller kognitiv teori hævder, at menneskers perception, følelser og handlinger i overvejende grad resulterer af processer, der går hinsides sanseindtrykkene. Disse processer består af førgående mentale repræsentationer, som vi anvender til at ordne og forstå den verden, vi lever i. Vores perception er produktet af et samspil mellem eksterne informationer og interne processer. Vores vi suelle system konstruerer således det, vi sanser. I meget grove træk beskæftiger kognitiv filmteori (f.eks. Bordwell, Grodal, Branigan) sig med den perciperede film: Tilskuerens oplevelse af filmen i forhold til filmens opbygning og det menneskelige sanseapparat. Denne synsvinkel adskiller sig fra den medievidenskabelige receptionsanalyse ved at fokusere mindre på filmens betydning for den enkelte og mere på al menmenneskelige perceptionsskabeloner ofte med basis i en medicinsk/biologisk forklaringsmodel. Allermest interessant i vores sammenhæng er det således, at den kognitive filmteori beskæftiger sig med, hvordan vi oplever film: Most specifically, it (cognitive theory) fits well with the agenda of a poetics of film. If we want to know how films work upon us, then cognitive theory offers a range of concepts which correlate nicely with notions like norm, form, function, and psychological experience. (Cit: Bordwell 1989: p. 2 1 ) 1 Introducerende tekst til A Case for Cognitivism. Tekst i parentes er indsat. 4

5 Vi mener derfor, at en kognitiv filmteoretisk begrebsramme er en farbar vej i arbejdet med digitale medietekster og spørgsmålet om, hvordan de skaber betydning for tilskueren. Det er dog ikke vores hensigt at sætte lighedstegn mellem film og de nye interaktive digitale medier, men vi vil hævde, at den er sammenlignelig. Ved at tage udgangspunkt i filmteorien vil det være muligt at udtale sig om oplevelsen af audiovisuelle tekster generelt; filmteorien vil være et udgangspunkt for sammenligning og dette sammenligningsgrundlag vil muliggøre en diskussion af både ligheder og forskelle. Det er imidlertid vigtigt, at vores teoretiske standpunkt ikke udelukkende tager afsæt i film- og medieteori, da vi netop i vores arbejde søger at besvare, hvad det er der sker med indskrivningen af tilskueren når medieteksten bliver interaktiv. I denne forbindelse betragter vi også den kognitive teori som et formålstjenligt grundlag for vores studier. Grodal er fortaler for, at interaktive medietekster er si mulationer af fundamentale former af oplevelser i den virkelige perciperede verden. Han beskriver, hvordan com puterspil basalt set er en simulation af den interaktion, vi foretager os i den virkelige verden. This also entails that cognitive psychology provides many advantages as a tool for describing computer games compared with a semiotic approach because even if games may be provided with some symbolic signs, most of the game activity consist in seeing, hearing and doing in a simulation of a real world interaction. (Grodal: 2002: 1) Vores teoretiske standpunkt tager ikke udelukkende afsæt i den kognitive teori. Vores valg af fortællingen som overordnet ramme tager udgangspunkt i, at den rette begrebsliggørelse af fortællingen netop formår at danne baggrund for en forståelse af forholdet mellem medieteksten og modtageren. Det er langtfra første gang, at interaktive medietekster er blevet undersøgt i lyset af fortællebegrebet. Brenda Laurel (1993) bygger sine studier af menneske/computer-interaktivitet på den klassiske dramaturgi, Janet Murray (1997) beskæftiger sig med det digitale medies evne til at skabe agency i forhold til fortællebegrebet, Jesper Juul (1999) undersøger forholdet mellem computerspil og fortællinger, Anne Marie Thorhauge (2001) beskæftiger sig med den nye modtager-position som den optræder i forbindelse med interaktive tekster med fortællebegrebet som strukturerende princip, Marie-Laure Ryan (2001) og Espen Aarseth (1997) er repræsentanter for en litteraturteoretisk tilgang, Grodal (1998) undersøger hvordan man forstår computerspil ved at sammenligne dem med filmfortællinger og beskæftiger sig desuden (Grodal, 2002) med com puterspillet i forhold til fortællingen forstået som en grundlæggende menneskelig måde at tænke på. 5

6 Det antages almindeligvis, at fortællingens struktur hører fiktionen til, men studier viser, at fortællingen tilsyneladende gennemsyrer vores liv på mange niveauer og optræder i forskellige sammenhænge som f.eks. kunst og journalistik. Ifølge filmteoretikeren Edward Branigan og den kognitionsforskning, der har inspireret ham, er fortællingen en helt grundlæggende perceptuel skabelon (Branigan, 1992). Branigan antager, at den kognitive psykologi og filmteorien kan fungere gensidigt supplerende i sin kombination af perceptionspsykologisk og narratologisk terminologi, hvori han beskriver hvordan mennesket strukturerer spatio-temporale sammenhænge. Ifølge Branigan gør mennesket dette gennem fortællingen: "Making narratives is a strategy for making our world of experiences and desires intelligible. It is a fundamental way of organizing data." (Branigan 1992: 1). Narrative is a perceptual activity that organizes data into a special pattern which represents and explains experience. More specifically, narrative is a way of organizing spatial and temporal data into a cause-effect chain of events with a beginning, middle and end that embodies a judgement about the nature of the events as well as demonstrates how it is possible to know, and hence to narrate, the events. (Branigan 1992: 3) I vores sammenhæng er det dog allermest interessant, hvordan Branigan understreger, at tilskueren gør et stykke arbejde for at skabe spatio-temporal sammenhæng i historien; for at skabe en kongruent fortælling. Denne proces lettes blandt andet ved at modtageren positionerer sig i forhold til teksten på den mest umiddelbart ideelle måde: "I believe that the diverse strategies used by an individual for managing perceptual and behavioural problems in general include the creation of hierarchies and an 'ideal' position in spectatorship, and that such strategies have counterparts in an individual's comprehension of narrative texts and in an individual's construction of an efficient self in relation to a text." (Branigan 1992: 46) 6

7 Digitale Medier Som beskrevet er det nødvendigt at rette fokus på de nye medier, og de kvaliteter, der specifikt knytter sig til de nye medietekster. Vi vil i dette afsnit afgrænse og definere begrebet digitale medier, og forsøge at indkredse, hvad der kendetegner disse medier.... Remediation I nutidens audiovisuelle kultur forekommer det, at der på den ene side eksisterer et udpræget behov for stadigt flere medier og medierede oplevelser og på den anden side et ønske om at udviske alle spor af selve medieringen. Jay David Bolter og Richard Grusin beskriver, hvad de kalder remedieringens dobbelte logik og anvender begreberne hypermediacy og immediacy til at beskrive de to komponenter i dette selvmodsigende krav. Immediacy er således en stræben efter mediets transparens og kommer f.eks. til udtryk i form af udviklingen af virkelighedstro computerspil og Virtual Reality foranstaltninger, mens hypermediacy kan ses som tendensen til, at medier låner stiludtryk af hinanden, indskriver sig i hinanden etc. (Bolter et al. 1999: 5-6) Modsat immediacy-logikkens tilstræbelse af en transparent præsentation af verden manifesterer hypermediacy sig som en mangfoldighed af repræsentationer: If the logic of immediacy leads one either to erase or to render automatic the act of representation, the logic of hypermediacy acknowledges multiple acts of representation and makes them visible. Where immediacy suggests a unified visual space, contemporary hypermediacy offers a heterogeneous space, in which representation is conceived of not as a window on to the world, but rather as windowed itself - with windows that open on to other representations or other media. (Cit: Bolter et al. 1999: 33-34) På grund af dette heterogene rum udfolder receptionen af hypermediale tekster sig i spændingen mellem at opleve a visual space as mediated and as a real space that lies beyond mediation, det vil sige som en spænding mellem at se på og se gennem repræsentationen. Heroverfor står immediacy-logikkens transparens, hvor recipienten får indblik i, hvordan det er at være i det repræsenterede univers. Ikke i den forstand, at recipienten nødvendigvis naivt tror, at repræsentationen er lig med det repræsenterede, men som en tro på et nødvendigt kontaktpunkt mellem mediet og dets objekt. 7

8 Immediacy kommer til udtryk som en simuleret virkelighed, mens hypermediacy er gældende når digitale medier i højere grad vedkender sig som et medie ved at remediere traditionelle og velkendte medier. Her tænkes f.eks. på en avis på nettet, som ligner en trykt avis, men har en lang række funktioner, der kun lader sig knytte til det nye medie som f.eks. søgefunktion i database 2. Et andet eksempel kunne være PlayStation 2-spillet The Lord of the Rings, The Two Towers (New Line Cinema/EA Games 2002), hvor scener fra filmen, Ringenes Herre, De to Tårne, transmitteres og morpher over i kampscener, som kan spilles. Hypermediacy og immediacy skal ikke forstås som et binært begrebspar, men som to parametre, der fungerer i et og samme medie. Man kan sige, at i remedieringens dobbelte logik eksisterer hypermediacy og immediacy ikke bare side om side i den visuelle kultur, men er gensidigt afhængige. Som eksempler på medietyper, der er stærkt præget af denne dobbelte logik fremhæver Bolter og Grusin CNNs tv-transmissioner og website: Websitet fremstår udpræget hypermedieret i dets præsentation af tekst, grafik og streamet video, der kædes sammen i et netværk af hyperlinks, og dog præges det af en form for immediacy, som det låner fra tv-nyhedernes transparens. Samtidig har det broadcastede skærmbillede udviklet sig til i stigende grad at ligne websitets interface. 3 Bolter og Grusin refererer medieteoretikeren Steven Holtzman, der har argumenteret for, at nye medier i en tidlig fase indoptager ældre mediers strategier, men at dette kun er en overgang, indtil de finder deres egen, autentiske æstetik. Ved at genbruge ældre mediers udtryksmåder kan man ikke udnytte de kvaliteter, som ligger i det nye medie. Derfor lyder Holtzmans opfordring: This is new territory, and as such, it needs a new map. To realize the full potential of digital media, we must transcend old paradigms and discover new ones. 4 Jay David Bolter og Richard Grusin definerer remediation som the formal logic by which new media technologies refashion prior media forms. Bolter og Grusin argumenterer for, at de nye digitale tekster opnår dets kulturelle signifikans ved at stå i gæld til, konkurrere og ændre i forgående medietyper som f.eks. fotografi, film og tv. Gamle medier omdannede hinanden: Fotografiet re-medierede billedkunsten, filmen re-medierede teatret, januar Se fx. The Getaway, hvis intro mest af alt ligner en film-intro, mens navigationen minder om en web site. Tiltelsekvensen til It s all about Love ligner til forveksling en flash-hjemmeside med tweenede vektorobjekter. 4 Steve Holtzman, Hotwired, januar

9 fotografiet og tv re-medierede film og radio. Teorien om remediation anfægter således Holtzmans modernistiske tilgang til de nye digitale medietekster (new media), som hævder, at new media-objkter, så som html-sider på internettet, Computerspil og Virtual Reality må ses adskilt fra tidligere medier i forsøget på at opbygge nye og enestående æstetiske regler og kulturelle principper for disse. Vi vil dog hævde, at Holtzmans pointe ikke er aldeles uforenelig med Bolter og Grusins teorier. Det faktum at nye digitale medietekster opnår dets kulturelle signifikans ved at stå i gæld til de oprindelige medier er ikke ensbetydende med, at digitale tekster qua sine særegne interaktive muligheder ikke på visse områder finder sin suveræne og autentiske æstetik (og samtidigt naturligvis præger de gamle medier). Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at tage vore forestillinger om traditionelle medier og tilføje det interaktive aspekt. Det er nødvendigt at tage højde for, hvordan deltagerelementet helt grundlæggende har betydning for det nye medies æstetik. Men Holtzmans forestilling om, at man i arbejdet med nye medier bør holde sig deres specifikt nye kvaliteter for øje er dog meget problematisk.. Set i et remedieringsperspektiv er det, som Bolter og Grusin påpeger, ikke blot problematisk men slet og ret meningsløst overhovedet at søge de digitale mediers specifikt nye medieringsformer. Holtzmans argumenter udspringer af en modernistisk tankegang, hvor medier ikke menes at kunne være signifikante, før de bryder radikalt med fortiden. Men ud fra tanken om remediering kan de digitale medier (ligesom deres forgængere) aldrig nå dette uafhængige stadie - i stedet indgår de uophørligt i et dialektisk forhold til ældre såvel som kommende medier. Det nye ved digitale medier skal ikke findes i en unik medieringsform, men i deres specifikke remedieringsstrategier: Repurposing as remediation is both what is unique to digital worlds and what denies the possibility of that uniqueness. (Bolter et al. 1999: 50) At anvende denne remedieringsoptik i forbindelse med vores undersøgelse af brugerens placering i new media, mener vi er praktisk, fordi det fokuserer på en hensigtsmæssig strategi for den pågældende medietekst, vi ønsker at undersøge. Med interaktivitetens betydning for brugerens indskrivning in mente bør man fokusere på de mediekonventioner, der sættes på spil i, hvilke teknikker, der bliver anvendt i og hvilken betydni ng, disse har for brugeren af den bestemte medietekst. Vi kan således anvende remedieringens dobbelte logik om hypermediacy og immediacy til at nuancere forståelsen af teksten og anskueliggøre aspekter omkring brugerens indskrivning i nye meditekster i forhold til indskrivning af brugeren i traditionelle tekster (film, tv, tekster etc.). 9

10 Mini-analyse I et computerspil som Sega GT 2002 (Sega 2002) til X-Box kan man i praksis få et indsigt i remedieringens dobbelte logik og dets paradoksale væsen. Spillet er et klassisk bilspil, hvor brugerens interaktionsmuligheder svarer forholdsvis godt til mulighederne i en fysisk bil. Man kontrollerer kørselsretningen, hastigheden og skifter gear. Et racerløb i den virkelige verden har været forbilledet for gamedesignerne, og der er blevet lagt stor vægt på at gøre spillet virkelighedstro, men situationens immediacy-aspekt kan ikke adskilles fra dets præg af hypermediacy, da interfacet også præsenterer os for kameraføring som lånes fra film-verdenen. Derudover er den grafik, der fungerer som en simuleret dobbeltrepræsentation (speedometer, vejkort og tid) lånt fra transmissioner af bilsport tv. Man kan sige, at spillet både lægger op til, at man som spiller skal føle, at man er i førerens sted, men samtidigt trækker gamedesignerne veksler på, hvordan en transmission af et løb ser ud i fjernsynet. De navigationsmæssige aspekter af spillet minder i høj grad om en hjemmeside på internettet eller et styresystem til en computer som f.eks. Windows XP (Microsoft 2002). Der er altså tale om et spil, der i høj grad låner sit udtryk fra andre medier og er et eksempel på, hvordan hypermediacy og immediacy fungerer side om side. Vælger man at køre spillet i chronicle mode har man mulighed for at køre gamle bilmodeller. Men udover at man får muligheden for at sætte sig i en veteranbil bliver hele transmissionen afviklet som om, at den var ligeså gammel som bilen. Det vil sige, at selve billedkvaliteten forringes og afvikles i sepia svarende til, at man spiller i gamle dage. Dette eksempel understreger det paradoksale i, at det på den ene side ønskes at mediet bliver gennemsigtigt, og at tilskueren får muligheden for at føle, at han er en del af spiluniverset og på den anden side, at mediet gør opmærksom på sig selv. I dette tilfælde kan man hævde, at spillet gør det på en noget klodset måde, da hypermediacy sker på beostning af immedeacy. I gamle dage var tv-transmissioner i dårlig kvalitet og farveløs, men menneskers sanser perciperede jo på samme måde som i dag. 10

11 Interaktivitet Oplevelsen af interaktive og ikke-interaktive tekster For at finde ud af hvordan det interaktive ændrer modtagerens oplevelse, er det nødvendigt først at se på, hvordan en konventionel ikke-interaktiv medietekst opleves eller reciperes. Senere vil vi undersøge, hvordan receptionen af den interaktive medietekst adskiller sig herfra. Reception af ikke-interaktive medietekster Professor Torben Grodal (1998 og 1999) har beskæftiget sig med, hvordan vi reciperer audiovisuelle medietekster. Det er traditionelt receptionsanalysen, der har beskæftiget sig med, hvordan tekster reciperes, og hvilke oplevelser de giver modtagerne. Selvom Grodal ikke selv kalder sig receptionsanalytiker, er det i princippet det, vi bruger ham til i dette speciale. Grodal beskriver nemlig de oplevelser, der er knyttet til receptionen af forskellige typer tekster. Han tager i sin beskrivelse af de audiovisuelle tekster - især film - udgangspunkt i de kognitive operationer og følelsesmæssige processer, der ligger til grund for tilskuerens oplevelse af, det han ser og hører. Det enkelte menneske er ifølge Grodal fra fødslen disponeret til at føle empati, det vil sige at identificere sig med andre menneskers følelser, interesser og handlemuligheder. Det er netop denne evne til at føle for og med andre mennesker (og dyr), der danner grundlaget for oplevel sen af f.eks. film. Grodal hævder, at man når man reciperer film eller andre audiovisuelle ikke-interaktive tekster, vil simulere de interesser, følelser og erfaringer, som de afbildede personer gennemlever. De ting, der sker i en film, sker ikke for tilskueren, men for aktørerne i filmen. Tilskueren vil forsøge at opleve det, der sker, ved at identificere sig med disse aktører. Det er den måde, man som tilskuer oplever de begivenheder, der skildres: Man simulerer eller genskaber følelser udfra de billeder eller beskrivelser, man får af de afbildede personers oplevelser og handlinger. Hvis man som tilskuer til et tv-program ser en mand cykle på en gade i byen, vil man forsøge mentalt at danne sig et billede af, hvordan det er at være en cyklende mand i byen. Hvis en stor lastbil så kører ud foran manden, vil man formentlig blive forskrækket og føle angst samtidig med, at man vil simulere mandens muligheder for at undgå et sammenstød med lastbilen. 11

12 Den passive reception Grodal opregner desuden en anden måde at recipere film på, hvor tilskueren oplever de skildrede hændelser mere passivt og»overvældet«. Denne receptionsmodus ses ofte i forbindelse med mere melodramatiske tekster. Her er identifikationsobjekterne passive og ikke-handlende. Det er figurer, der er underlagt ydre (eller indre) kræfter, de ikke selv er herre over. Disse figurer har ikke mulighed for aktivt at handle, og derfor kan man som tilskuer heller ikke simulere de forskellige handlemuligheder. Identifikationen vil derfor være mere medfølende og oplevelsesorienteret, og man vil, på de skildrede figurers vegne, opleve passive følelser, som sorg, fortvivlelse eller kærlighed. Denne måde at opleve tekster på kan give de stærke melodramatiske oplevelser, hvor tilskueren bliver bevæget og overvældet. Film og andre tekster har denne evne til skabe passivt "overvældede" tilskuere netop fordi, den fordrer en passiv reception. Her har modtageren ikke mulighed for at handle, men må lade afsenderen helt og holdent kontrollere oplevelsen (Grodal 1998: 240). Tilskuere til ikke-interaktive audiovisuelle tekster forholder sig altså kropsligt inaktivt eller passivt i receptionen, men kan identificere sig med enten aktivt handlende subjekter eller passive objekter i teksten. Det er netop tilskuerens evne til empati, der giver receptionen af audiovisuelle såvel som andre tekster kvalitet. Man kan simulere de oplevelser og følelser, som de skildrede personer har, og som man ikke selv har mulighed for eller lyst til at opleve i sin virkelighed. Netop fordi det er si mulering, sker det uden, man som tilskuer sætter andet på spil end oplevelsen. Disse simuleringer gør dog ikke, at man som tilskuer forveksler de skildrede begivenheder med virkeligheden. Man vil nemlig hele tiden vurdere og forsøge at indordne de oplevelser, man får i forhold til deres realitetsstatus, for at afgøre om det, man oplever er virkelighed, fiktion eller noget helt tredje. Således ved man, når man ser film eller tv, at der er tale om repræsentation eller simulering. Herved kan der skabes en mental afstand til det sete. Grodal påpeger, at denne vur dering af begivenhedernes realitetsstatus begrænser en del af den virkning, som si muleringen har på tilskueren, men den ophæver den ikke. 12

13 Reception af den interaktive medietekst I receptionen af den ikke-interaktive medietekst, konstruerer modtageren meninger og oplevelser ud af det, han ser og hører. Modtageren er tvunget til at skabe meningen udfra de signaler, afsenderen har lagt ned i teksten, og det er især ved at identificere sig med de skildrede aktører at tekstens indhold opleves. Ved interaktivitetens tilstedeværelse får modtageren en oplevelse af ikke blot at konstruere mening en udfra de signaler, afsenderen har skabt. I stedet får modtageren en fornemmelse af at kunne handle i forhold til det meningsunivers, han reciperer og det på en måde, der mimer de handlinger, han foretager i sin virkelige verden. Identifikationen med de skildrede aktører bliver derfor en anden. For nu er modtageren selv en af ak tørerne i det univers, der opstilles. Derfor er der ikke i så høj grad tale om identifikation, men snarere om en følelse af selv at optræde/være til stede i det skildrede univers 5. Dette bevirker, at receptionen af en interaktiv tekst vil være forskellig fra en ikkeinteraktiv. Grodal (1998 og 1999) har opstillet nogle af de forskelle, der er mellem de oplevelser, de to typer tekster kan give. I det følgende vil vi se nærmere på fire af dem: 1) Forskelle i graden af tilknytning mellem modtageren og det skildrede univers, 2) forskellen i oplevelsen af handlinger, 3) forskellen i den visuelle oplevelse og 4) forskellen mellem passiv overvældelse og aktiv handlen. Forholdet mellem modtager og det skildrede univers Når modtageren af den interaktive medietekst oplever at skulle bruge et samspil af både syns- og høresansen såvel som sin motorik i receptionen skabes en»oplevelse af at være visiomotorisk 'immersed' i en virtuel virkelighed«(grodal 1999: 59). Det er netop dette forløb af sansning og efterfølgende handling, der er fascinerende og underholdende, fordi det tilføjer noget mere til den ovenfor beskrevne filmiske oplevelse. Nu er det ikke bare den mentale identifikation med de skildrede fi gurer og simuleringen af deres oplevelser, der er målet. I stedet er der tale om en fortløbende interaktion mellem sansning og handling, der si mulerer det, vi gør, når vi færdes både mentalt og fysisk i vores virkelighed. Den oplevelse man får i receptionen af interaktive medietekster, kommer således til at minde mere om vores perception af virkeligheden, end den man får ved reception af ikke-interaktive tekster. 5 Jf. Brenda Laurels definition af interaktivitet som selve følelsen af at være tilstede i et univers (1991). 13

14 Når modtageren har en stærkere følelse af at have en subjektiv indflydelse på det, der sker i det skildrede uni vers, og altså oplever sig selv som aktør, bliver hans ego også mere direkte involveret i den mulige succes eller fiasko i den virtuelle verden, som han reciperer. Modtageren bliver i højere grad knyttet til det, den interaktive tekst formidler, fordi han oplever at være et handlende subjekt i (nogle af) de forløb, som teksten præsenterer. I den interaktive version af manden på cyklen vil modtageren eksempelvis kunne få oplevelsen af at styre cyklen, og dermed i en vis forstand at være cyklisten. Oplevelsen af handlinger i ikke-interaktive tekster Når man ser film og læser litteratur, vil man forsøge at simulere de beskrevne aktørers handlinger og oplevelser, man vil udfra den information, man får, genskabe de handlendes oplevel ser og sansninger i bevidstheden. Men handlingerne fremstilles ofte behavioristisk, hævder Grodal. Tilskueren kan registrere en handling, når den sker, men kan ikke rigtigt»simulere den oplevelse af»frie fremtidsrettede valg og handlinger, der karakteriserer vor oplevelse af virkelige handlinger«(grodal (1999: 47). Hvis vi vender tilbage til eksemplet med manden på cyklen, har vi som tilskuere ikke så svært ved at simulere følelsen af at sidde på cyklen i byen og de sanseindtryk, der kan være knyttet hertil. Men vi har svært ved ud fra filmen at fornemme eller simulere den handling, det er f.eks. er at styre cyklen, og at kunne cykle, hvorhen vi vil. Det er svært at vise beslutninger og bevæggrunde for handlinger, altså det planlæggende aspekt. Oplevelsen af sansninger og situationer, vil for modtageren være aktivt indlevende, fordi det er lettere at sætte sig ind i. Derfor er oplevelse af de audiovisuelle og sprog ligt formidlede handlingsforløb i ikke-interaktive tekster hovedsagelig bevidsthedsog følelsesmæssig. Derfor kan f.eks. de filmiske indtryk - som før nævnt - overvælde tilskueren. Oplevelsen af handlinger i interaktive tekster Det forholder sig anderledes med de interaktive handlingsforløb. Her kan modtageren handle i forhold til den information, der præsenteres, og disse muligheder for at handle er med til at ændre oplevelsen af den modtagne information. Her bliver de viste handlinger i medieteksten forankret i modtagerens konkrete motoriske handlinger på en måde, der minder om det, som sker i oplevelsen af virkeligheden. Netop muligheden for 14

15 at planlægge forskellige handlinger og udføre dem, så der sker ændringer i det skildrede univers, skaber modtagerens»1. persons oplevelse af at handle på måder der svarer til virkelighedens.«(cit: Grodal 1999: 47). I den interaktive tekst er manden på cyklen ikke bare én, vi identificerer os med. I stedet oplever man som modtager, at det er én selv, der i en vis forstand styrer cyklen, og indenfor visse grænser kan planlægge, hvor man vil køre hen. Når lastbilen således kommer ind i vores synsfelt, vil vi forsøge at planlægge og udføre de nødvendige manøvrer, der gør, at vi styrer cyklen udenom. Det er altså samspillet mellem planlægning og den efterfølgende handling, der er en gengivelse af det, modtageren oplever, når han færdes i virkeligheden. Det interaktive giver altså en anden oplevelse, fordi den ikke bygger på identifikation med figurer i det fiktive univers. Modtageren har i stedet en opfattelse af selv at være aktør. Således bliver skellet mellem illusionen det fiktive univers og modtagerens virkelighed sløret. Janet Murray betegner den tilfredsstillende følelse af at kunne handle meningsfuldt og kunne registrere egne valg og handlinger i en medietekst som agency (Murray 1997: 126). Computermediet fordrer forventningen om, at man kan handle og interagere med mediet. Men med agency menes ikke aktivitet som sådan. Et computerspil kan meget vel kræve en høj grad af aktivitet. Spillet kræver f.eks. at mus, joystick eller rat skal bevæges voldsomt. Brugernes aktivitet registreres, men har ikke den tilsigtede betydning. Graden af interaktivitet er altså ikke en sikker indikator for følelsen af agency, som en medietekst kan lægge op til. Et skakspil er et eksempel på et spil, der ikke kræver en høj grad af motorisk aktivitet, men fordrer en høj form for agency, på grund af spillets mange uafhængige muligheder og valg (Murray 1997: 130). Den visuelle oplevelse Den aktive handlen i forhold til det skildrede univers, som receptionen af de interaktive tekster fordrer, ændrer den måde, modtageren opfatter den præsenterede information på. Netop fordi modtageren skal handle i forhold til den modtagne information, vil hans fokus ændre sig. I receptionen af film eller andre audiovisuelle tekster, vil modtageren især i de mere handlingslette sekvenser, kunne indtage en relativt ufokuseret og bredt iagttagende 15

16 holdning til det sete. Man kan så at sige læne sig tilbage og nyde de lyriske og smukke indstillinger, som afsenderen styrer. Men i receptionen af de interaktive tekster kan man ikke på samme måde læne sig tilbage og bare nyde de lyriske eller æstetiske aspekter af det viste. Når modtageren skal handle i forhold til den information, han modtager, er opmærksomheden nødt til overvejende at være rettet mod de handlingsrelevante elementer af informationen. Modtageren af en interaktiv tekst vil derfor have en mere aktivt opsøgende opmærksomhed, der er styret af hans egne intentioner om at handle i forhold til den modtagne information. I forbindelse med cykeleksemplet vil det svare til forskellen mellem at se en film, hvor manden er nået ud til vandet og cykler i den smukke rødgule solnedgang, og så en interaktiv tekst, hvor det samme sker. I sidst nævnte vil det være sværere for modtageren bare at nyde de smukke billeder af vand og sol, fordi han sam tidig skal styre cyklen i den rigtige retning, og holde øje med eventuelle lastbiler. Passiv overvældelse og aktiv handlen Den fokuserede og aktivt handlingsorienterede reception gør samtidig, at nogle af de mere følelsesmæssige og passivt overvældende eller bevægende oplevelser, man kan have i forbindelse med reception af bøger, film og andre ikke-interaktive, ikke kan skabes hos modtageren.»for at skabe en passiv melodramatisk effekt skal afsenderen 'over vælde' modtageren, hvis (inter)aktion derved begrænses.«(grodal 1998: 240). Man kan altså ikke fremkalde denne hengivelse eller overvældelse hos modtageren, fordi disse følelser og oplevelser forudsætter et passivt element, som interaktivitetens aktivt motorisk handlingsorienterede reception blokerer for. Det er kun, hvis vi kan se at manden på cyklen aldrig vil kunne undgå lastbilen, at han uundgåeligt vil støde sammen med den, at vi som tilskuere vil føle den passive sorg eller melankoli. Hvis vi selv har mulighed for at gøre alt, hvad vi kan for at styre cyklen udenom, vil det være det, vores tanker og følelser handler om, og dermed vil der slet ikke være plads til sorgen og melankolien. De to måder at opleve tekster på, den aktive handlingsorienterede og den passive identifikationsorienterede, har altså hver deres kvaliteter. Den filmiske reception bygger på tilskuerens indlevelse og identifikation med figurer i det fiktive univers, der præsenteres. Dette giver tilskueren mulighed for at simulere de oplevelser og følelser, de fiktive figurer har. Denne måde at opleve på byg ger på tilskuerens empati og følelser. Den 16

17 interaktive reception bygger ikke på identifikation, her vil tilskueren opleve selv at være aktør i det skildrede univers. Dette fordrer som nævnt en anden måde at opleve de skildrede begivenheder på. Tilskueren sanser og handler i forhold til det skildrede univers på måder, der minder om det, han gør i virkelighedens verden. Samtidig kan man måske diskutere i hvor høj grad netop det, at modtageren kan og skal handle i forhold til det skildrede univers, er med til at ødelægge forestillingen om det univers, der præsenteres som en "hel" verden. I det hele taget kan Grodals (og den kognitive teori, han bygger på) beskrivelser af forholdet mellem tekst og modtager godt virke lidt firkantede i deres opfattelse af modtageren. Der bliver ikke levnet så meget plads til modtagerens frie handlinger og fortolkning er. I stedet virker det nogle gange som om, han har en lidt forsimplet forståelse af den menneskelige modtager, hvor de tekstlige input eller stimuli vil medføre bestemt output eller handlinger. Men han giver dog et sigende billede af forskellene i receptionen af interaktive og ikke-interaktive tekster. Vi har nu set hvordan interaktiviteten kan være med til at påvirke modtagerens reception af medietekster. Nu vil vi se på, hvordan bestemte fortælleteknikker fungerer i forbindel se med denne interaktivitet. Vi vil beskrive fortælleteknikker, der vedrører brug erens placering i medieteksten. Det der også kaldes synsvinkel. Først vil vi se, hvordan synsvinkel bruges i almindelige ikke-interaktive tekster, for senere at sammenligne det med hvordan begrebet synsvinkel fungerer, når teksten bliver interaktiv. 17

18 Indskrivning af modtageren Følgende afsnit har til hensigt at indføre i, hvad der forstås ved indskrivning af læseren i en tekst. Vi vil forsøge at præsentere en forklaring på, hvad der er på færde i forbindelse med indskrivningen af læseren og behandle begreber som subjektivitet, identifikation og fokalisering. Dette vil vi gøre dels for at kaste et lys over, hvad indskrivning på et overordnet plan gør ved læseren/tilskuerens oplevelse af teksten samt for at udvikle et sammenligningsgrundlag og udgangspunkt for vores senere arbejde med digitale tekster. Argumentet er at: 1) Der er en læserrolle som er en plads til læseren og hans arbejde i teksten læseren skal udgøre et stykke arbejde og det positionerer ham overordent i forhold til teksten. Dette sker også i interaktive tekster, hvor fortolkningsarbejdet er nogenlunde er det samme, men hvor teksten samtidig forudsætter, at man skal handle motorisk. 2) Ud over det præsenteres noget information til modtageren der præsenteres et univers (på indholdssiden) som alt efter synsvinkel kan præsenteres indefra universet eller udefra.] Synsvinkel og indskrivning Narrative theory, in its turn, began to address the specificity of Narrative discource the signifying techniques and formal strategies by which narrative is related to a reader or spectator and the different roles and levels involved in transmitting narrative messages by carefully studying the problem of point-of-view. The category of point-of-view is one of the most important means of structuring narrative discourse and on of the most powerful mechanisms for audience manipulation. The manipulation of point-of view allows the text to vary or deform the material of the fabula, presenting it from different points-of-view, restricting it to one incomplete point-of-view, or privileging a single point-of-view as hierarchically superior to others. ( ) As Edward Branigan (1984) writes, the author, narrator, character and spectator can all be said to possess a point-of-view. (Stam et al.: 1992: 84) Man kan altså sige at synsvinkel har at gøre med det perspektiv tilskueren ser tingene 18

19 fra. Det er det sted, man bliver placeret i forhold til det univers, man bliver præsenteret for. Det er den position, teksten tilbyder sin modtager at opleve tingene fra. Og på den måde kan man sige, at teksten ved hjælp af synsvinkel indskriver sin modtager i forhold til det, den beskriver. I vores undersøgelse af hvordan indskrivning af brugeren i digitale medietekster foregår, må vi først finde ud af, hvordan det forholder sig med indskrivning af læseren/tilskueren i traditionelle medietekster herunder film og skrevne tekster. Læserrollen [inden vi overhovedet kan begynde at tale om synsvinkel] Overordnet kan man sige, at teksten reciperes og at modtageren gør et stykke arbejde for at recipere teksten og få mening ud af den. Hvilke elementer i teksten muliggør modtagerens arbejde og påvirker hvordan dette arbejde udføres? Med andre ord er spørgsmålet, hvordan og på hvilke måder modtageren bliver indskrevet i teksten og får mulighed for at danne betydninger ud fra den. Hvad er det i tekstforlægget, der muliggør og styrer modtagerens aktualisering af tekstens betydning? Det er disse spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i det følgende. Graden af modtagerens fortolkningsarbejde Undersøgelsen af modtagerens eller brugerens indskrivning i de konventionelle medietekster, er traditionelt blevet varetaget af receptionsanalysen, både den kvalitative og den empiriske og i forhold til litterære tekster også af en mere litteraturanalytisk udsigelsesanalyse. En afgørende diskussion mellem de forskellige analytiske skoler har været i hvilken grad modtageren eller læseren spiller en rolle for tekstens betydningsdannelse. Diskussioner om modtagerens rolle i forhold til medieteksten, er en vigtig del af den kontemporære litteratur og medieteori. Både i litteraturteorien har man beskæftiget sig med udsigelsen og tekstens status i forhold til modtageren. I massemedieforskningen har man været mere fokuseret på, hvordan modtageren bliver påvirket af medieteksten, og hvordan modtagerne selv investerer betydning i det, de oplever på skærmen. i receptionsanalysen Man har bevæget sig fra troen på, at det er tekstforlægget, der styrer modtagerens oplevelse suverænt i f.eks. nykritikken, til den diametrale modsætning i den især amerikanske reader-response criticism, hvor man har hævdet, at det er læserens (kogni- 19

20 tive) arbejde, der bidrager til tekstens betydning. Nogle som f.eks. Stanley Fish er endda gået så langt som til at hævde, at det er læseren der ene og alene producerer tekstens betydning. Efterhånden er man i receptionsteoretiske kredse nået til nogenlunde enighed om, at virkeligheden ligger et sted imellem disse to standpunkter: Betydningen opstår i mødet mellem modtager og tekst. Der findes dog stadig mange forskellige forklaringer og vinkler på, hvordan denne betydning aktualiseres. I det følgende vil vi undersøge hvilke elementer i medieteksterne der er med til at styre modtagerens aktualiseringsarbejde. På den ene side har vi en strukturalistisk og kommunikationsmæssig tilgang til medieteksterne og deres modtagere og afsendere, på den anden side har vi en mere kognitivistisk tilgang der tager udgangspunkt i de perceptuelle forudsætninger der er hos modtageren. Den første beskæftiger sig mest med litteratur og læsere, mens den sidste hovedsagelig er en filmteori. Da vores formål i sidste ende er at kunne sige noget om digitale medier, der både består af litterære eller tekstlige og af mere filmiske elementer mener vi, at begge tilgange kan bidrage med noget til undersøgelsen af brugerens placering i new media. [jeg ved ikke om det her skal med] [Her skal der nok være et afsnit om at man er nødt til at skelne mellem det fortællende og det fortalte (måske er det det Chatman refererer til når han taler om discourse og story)] branigan skelner mellem det at fortælle en fortælling og så det fortællinger siger.: Thus a distinction must be made between the telling of a story and what is told by that story. Subject matter (indhold) becomes the result of a process of telling. (Branigan 1984: 1). Læseren/tilskueren som et element i teksten - modelmodtageren Undersøgelserne af modtagerens arbejde i forhold til medieteksten har samtidig skabt fokus omkring modtageren som et element i medieteksten. For det er i mødet mellem medieteksten og modtageren, at tekstens betydning aktualiseres. Det vil sige, at teksten forudsætter, at der udføres et aktualiseringsarbejde af modtageren. Denne modtagerens nødvendighed for tekstens betydning er samtidig det, der positio- 20

21 nerer modtageren overordnet i forhold til teksten og den materiale. Derfor vil den måde teksten forudsætter modtageren på, det der kaldes modellæseren være en god tilgang til undersøgelsen af, hvordan modtageren positioneres af/i teksten. Umberto Eco s modellæser Semiotikeren Umberto Eco har lagt et stort arbejde i at undersøge læserens betydningsarbejde i forbindelse med forskellige typer tekster. Bl.a. i sin Lector in fabula fra 1979 (1996) beskriver han, hvordan tekster forudsætter sin egen modtager. Eco konstaterer at tekster konstuerer sin egen Modellæser ved at vælge graden af sproglig vanskelighed, mængden af referencer, og ved i teksten at indlægge nøgler, tilbagehenvisninger, muligheder for forskellige grader af læsninger på kryds og tværs (1996: 189). Denne modellæser er altså de forudsætninger, der i teksten forudsættes, at man som modtager har, for at kunne aktualisere tekstens betydning når man læser den. Modellæseren er en tekststrategi, som er de tolkningsoperationer, en læser af kød og blod forudsættes (og kræves) at kunne udføre: erkende ligheder, tage visse spil og lege i betragtning (Ibid. 192). Modellæseren er altså den konkrete måde, hvorpå læserens arbejde er indlagt i teksten som en strategi eller en indlagt styring af vedkommendes tekstoplevelse. David Bordwell og modeltilskueren Umberto Eco beskriver med sit modellæserbegreb konventionelle tekster bredt set, selvom han koncentrerer sig om litterære fiktioner. En anden tilsvarende beskrivelse af, hvordan teksten forudsætter modtagerens aktualisering findes hos filmteoretikkeren David Bordwell i hans Narration in the Fiction Film (1997). Han undersøger her, hvordan filmtilskueren konstruerer en sammenhængende fortællingen udfra det, filmen præsenterer i billede og lyd. Han arbejder ligeledes med modtageren (her tilskueren ) som en teoretisk konstruktion, der beskrives som de forudsætninger, der indgår i konstruktionen af (film)-fortællingen. Bordwell arbejder udfra en kombination af den russiske formalisme og kognitivistisk perceptionspsykologi for at beskrive det aktualiseringsarbejde, modtageren/tilskueren må udføre for at danne meningsfulde helheder udfra det, filmen som tekst tilbyder. Også Bordwells tilgang er med sin formalistiske tekstteori i sin grundform tværmedial 6. Men den bliver i hans arbejde tilpasset modtagerens perception af det filmiske udtryk. Man kan dog sige, at Bordwell og Eco således er nogenlunde enige om, at det grundlæggende er de samme processer, der er på spil hvad enten man taler modellæsere eller 6 Jf. Højbjerg, 1998:

22 modeltilskuere. Modtageren konstruerer udfra det, teksten præsenterer en nogenlunde sammenhængende fortælling, og denne konstrueren er nødvendig for eller forudsat af teksten. Men dertil kommer, at de forskellige mediespecifikke udtryksformer, nødvendigvis må give forskellige oplevelser. Bordwell kalder ikke sig selv receptionsanalytiker, selvom hans undersøgelse rent faktisk er en undersøgelse af det betydningsarbejde, som film forudsætter, eller cuer filmtilskueren til at foretage. Bordwell arbejder ligesom Eco med tilskueren som en teoretisk konstruktion, der ikke er den empiriske tilskuer af kød og blod, men en hypothetical entity executing the operations releveant to constructing a story out of the film s representation (Bordwell, 1997: 30). Kunstværket eller filmteksten må også i følge Bordwell være en størrelse, der skal aktualiseres ved den aktive deltagelse af den, der reciperer filmteksten og skaber en sammenhængende fortælling udfra det, filmteksten tilbyder. Denne reception består af tre faktorer: 1) Tilskuerens perceptuelle kapaciteter, der former den filmiske oplevelse. Det er f.eks. evnen til at konstruerer et tre-dimensionelt rum med distinkte objekter udfra de signaler, filmbilledet giver. 2) Tilskuerens narrative forståelse. Fra sin omgang med andre kunstværker og film og sin omgang med den verden, der omgiver ham, har tilskuerens af filmen forskellige kognitive skemata, der bruges som redskaber til at konstruere (narrative) helheder i det, filmen præsenterer. 3) Filmens materiale og struktur, dvs. selve den information som sanses af tilskueren, når han ser filmen. Selve filmen som materiale/struktur er konstrueret for at få tilskuerens til ved hjælp af forskellige mentale operationer, at skabe en sammenhængende fortælling udfra det oplevede. The film presents cues, patterns, and gaps that the shape the viewer s application of schemata and the testing of hypotheses (ibid. 33). Det er netop denne forudsættelse af tilskuerens brug af forskellige mentale skamata og de perceptuelle forudsætninger, der konstruerer filmens modeltilskuer. Modelmodtageren som en art indskrivning Modelmodtageren, hvad enten det er en læser eller en tilskuer, er altså de muligheder eller det spillerum i teksten som gives til den historiske modtager af kød og blod for at anvende sine tekstlige kompetencer for at aktualisere tekstens betydning. Det er medietekstens forudsættelse af modtageren, og det der på et overordnet plan indskriver eller positionerer ham og dermed skaber en rolle, som han må påtage sig for at kunne 22

23 modtage eller recipere teksten. Når man læser/ser en konventionel tekst, må man altså til en hvis grad udføre det tekstarbejde, der kræves. Man må identificere sig med eller simulere modelmodtageren for at kunne opleve teksten, for at kunne se og høre det, der fortælles og danne betydning ud af det. Dette er en form for indskrivning, og den ses f.eks. når læseren af et digt, forventes at kunne læse og forstå de ord som digtet består af og eksempelvis på det grammatiske niveau danne en sammenhæng mellem egenavne og personlige pronomener. På samme måde som det forventes, at tilskueren for eksempel kan forstå et eyeline shot i det klassiske filmsprog. De forskellige mediespecifikke udtryksformer vil som nævnt kræve forskellige kompetencer og kendskab til forskellige koder, og af den grund give forskellige oplevelser. Eller set fra en anden vinkel: de forskellige tekster og forskellige medier har hver deres modelmodtagere. Den interaktive modelmodtager Ligesåvel som i konventionelle tekster er modelmodtageren en rolle, som man som bruger må påtage sig når man vil aktualisere betydningen af den interaktive digitale medietekst. Man kunne kalde denne rolle en modelbruger, fordi modtageren af en interaktiv tekst ikke kun er modtager, men også bruger af teksten. Den interaktive modelbruger skal ligesom den ikke-interaktive modelmodtager kunne aktualisere teksten betydningsmæssigt og altså kunne udkaste og revidere hypoteser om det fortalte. Ligesåvel som forskellige ikke interaktive tekster kræver eller skaber forskellige modelmodtagere, kan man sige, at de interaktive tekster også har en eller flere modelbrugere, der blot spiller på andre koder og kompetencer. Her er det ikke nok at kende til koder, der vedrører litterære og filmiske fortællinger. Det vil for modtageren af digitale medietekster også være nødvendigt at kende til andre koder, f.eks. dem der knytter sig til den grafiske repræsentation (eks. GUI). På samme måde vil det Bordwell i beskrivelsen af den filmiske modelmodtager kalder tilskuerens narrative forståelse (som er de forskellige forudsatte kognitive skemata, der bruges som redskaber til at konstruere (narrative) helheder i det filmen præsenterer) blive ændret. I de digitale medietekster, vil det i høj grad handle om at konstruere det medierede virtuelle environment og mulige handlinger i forhold til dette. Det interaktive fordrer, at man som bruger handler i forhold til teksten. På samme 23

1.0 Indholdsfortegnelse

1.0 Indholdsfortegnelse Quand le doigt montre le ciel, l'imbécile regarde le doigt. Le Fabuleux destin d'amélie Poulain 1.0 Indholdsfortegnelse 1.1 Forord 1.2 Indskrivning i digitale medietekster 1.3 Problemformulering 1.4 Disposition

Læs mere

Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects

Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects Abstract: The Intervention of Interactivity - the positioning of the user in digital media objects This dissertation describes and analyzes how digital media objects present content in a manner that includes

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org www.artnode.org Jeg har ikke børn! Jeg kommer ikke med en konklusion. Ej heller et check-liste eller lign. Og jeg kommer heller ikke med et stort teoretisk indlæg her. Jeg kommer med personlig tvist. Ideer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Titel: Barry s Bespoke Bakery

Titel: Barry s Bespoke Bakery Titel: Tema: Kærlighed, kager, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: SVT2, 03-08-2014, 10 min. Denne pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med tema

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Fælleslæsning som mental sundhed

Fælleslæsning som mental sundhed Fælleslæsning som mental sundhed Mette Steenberg, Professionel læser, AUH Sund By Netværksmøde Vejle 18.09.14 Oversigt Biblioterapi litteraturens historie indenfor den medicinske verden. To problemer:

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt?

web concept tema 4 Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? tema 4 web concept Hvordan kan man motivere børn til at spise mere frugt? The objective for this project is to make a campaign that motivates children to eat more fruit. In the campaign there must be information

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Engelsk Dansk Dear Mr. President, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Dear Sir, Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Dansk Engelsk Kære Hr. Direktør, Dear Mr. President, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Kære Hr., Formel, mandelig modtager, navn ukendt

Læs mere

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer Risikoungdom v/rådgivende Sociologer SSP samarbejdet og social kapital SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem forvaltningsområdet for børn & unge med særligebehov, skole og politiet. Formålet med SSP-samarbejdet

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign

Metoder og værktøjer til læring med film. Nye veje til filmfaglige læringsdesign Metoder og værktøjer til læring med film Nye veje til filmfaglige læringsdesign Lærere og filmproduktion En historie om modeller Mediedidaktik i et nyt perspektiv En ny virkelighed for læreren i skolen

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015

DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 DEN OVERDOKUMENTEREDE VIRKELIGHED - OM DOKUMENTAR & DEN NET-BASEREDE FILMKULTUR GYMNASIELÆRERDAG 29. JANUAR 2015 CENTRALE TRANSFORMATIONER AF FILMMEDIET GENNEM NETBASERET PRAKSIS - Nye medieinstitutioner

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Årsplan for Dansk, niveau B, 2016/2017

Årsplan for Dansk, niveau B, 2016/2017 Årsplan for Dansk, niveau B, 2016/2017 Uge Skema Overskrift Indhold Mål 32 33 skolestart Intro fre søn: Fællesweekend man: Intro Intro Intro Slut kl. 15.00 Fri 34 man: 2 lektioner Familien Fælles emne

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016

Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

Fortællingen. Fortællingen

Fortællingen. Fortællingen Bogen henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier. Fortællingen reklamer. Annemette Hejlsted Fortællingen teori og analyse introducerer

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

StarWars-videointro. Start din video på den nørdede måde! Version: August 2012

StarWars-videointro. Start din video på den nørdede måde! Version: August 2012 StarWars-videointro Start din video på den nørdede måde! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse StarWars-effekt til videointro!...4 Hent programmet...4 Indtast din tekst...5 Export til film...6 Avanceret

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.

Synopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku. Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Præstation vs. Resultat

Præstation vs. Resultat Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere