Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark"

Transkript

1 Erhvervsmæssig Træklatring i Danmark KOMPENDIUM Bjarne Christensen

2 1 Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: Grundlæggende træklatring og Udvidet træklatring Copyright december 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en gennembearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelserne: Grundlæggende træklatring og Udvidet træklatring, december 2012 for Ministeriet for Børn og Undervisning af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen. Side 2

3 2 Indholdsfortegnelse 1 Registreringsblad Indholdsfortegnelse Forord Indledning Arbejdsmetoder og Klatreteknik Valg af Arbejdsmetode Klatreteknik Klargøring og sikkerhed Kommunikation og samarbejde Fysisk og psykisk opvarmning Hensyn til Installationer i omgivelserne Redning af nødstedt klatrer Arbejdsmiljøloven og anden lovgivning Afspærring Udstyr til klatring og beskæring Arbejdsselen Klatrereb, slynger og kambiumbeskyttere Karabiner Mastegjorde, mekaniske rebbremser og hjul Ascendere Kastepose, kasteline og linekurv Klatresporer Håndsav og motorsav Personlig sikkerhedsudrustning og anden påklædning Transport og Opbevaring af udstyr Kontrol, Eftersyn og Vedligeholdelse af udstyr Knob og stik Oversigt over knob og stik Skæreteknik Valg af snit Træarters styrke Beskæring og Træbiologi Træets opbygning og vækst Beskæringstidspunkt Beskæringsformer Simpel nedfiring Udstyr til simpel nedfiring Nedfiringsteknik i træet Nedfiringsteknik på jorden Side 3

4 114 Snatching (nedfiring af top) Ansvar, erstatning og forsikring Ni typiske cases Litteratur og Links Litteratur Links Bilag Opsætning af kambiumbeskytter fra jorden Flytning af reb over gren(loop) Side 4

5 3 Forord Dette kompendium er skrevet til brug på AMU kurserne Grundlæggende- og Udvidet træklatring. Det er et dynamisk kompendium der revideres løbende. 3. udgave er en næsten fuldstændig omskrivning af tidligere versioner. Der vil derfor helt sikkert mangle noget og der vil være større eller mindre fejl. Hvis læseren vil hjælpe med at forbedre dette kompendium så tøv ikke med at sende en mail til nedenstående forfatter på forhånd tak. 1. udg Bent Jensen, Lars Nørholm og Henrik Zeltner med enkelte rettelser udg Bjarne Christensen, Ole Sejr Jacobsen og Henning Johansen (få rettelser) 3. udg. December 2012 Bjarne Christensen, Ole Sejr Jacobsen, Henning Johansen, Fotografier: Ole Sejr Jakobsen og Bjarne Christensen Skov & Landskab, Skovskolen Tegninger: Allan Bo Jensen Layout: Bjarne Christensen December 2012 Bjarne Christensen Side 5

6 4 Indledning I skovene, i landskabet samt i parker og haver beskæres eller fældes store træer ofte under vanskellige forhold. De skovarbejdere, gartnere, elværksmedarbejdere m.fl., der udfører arbejdet, skal beherske arbejdsmetoderne og have det rigtige udstyr for at kunne udføre arbejdet forsvarligt. Endvidere skal viden om træpleje, træbiologi og interesse for æstetik, bidrage til at de beskårne træer fortsat er vitale og udvikler sig harmonisk. Beskærings- og fældearbejde er farligt, og Arbejdstilsynet har bestemt, at arbejde med motorsav i træer og fældning fra toppen, kun må udføres af de ansatte, der har gennemgået Skovskolens kursus i udvidet træklatring eller tilsvarende oplæring. Skovskolen holder løbende kurser i træpleje, grundlæggende og udvidet træklatring samt nedfiring. Dette kompendium vil blive brugt i undervisningen og fungere som opslagsbog for kursisterne i hverdagen herefter. Du kan kun arbejde effektivt og sikkert, hvis du er uddannet af kyndige vejledere, har respekt for arbejdet, konstant træner og er i god fysisk form (samt kender dine be-grænsninger og behovet for opvarmning). Metoderne kan ikke læres ved læsning alene. Træpleje og fældning ved klatring er risikabelt arbejde. Et hovedmål med kompendiet er derfor at fremme sikkerheden. Vi gennemgår både sikkerhed under de enkelte metoder og i et generelt kapitel. Vi ønsker at påvirke holdningen til træbeskæring. Selv om kompendiet primært fokuserer på teknik og sikkerhed, omtaler vi derfor kort biologiske og æstetiske spilleregler. Samtidig opfordrer vi vore kursister til at forbedre træbeskæringens omdømme ved at arbejde bevidst og kritisk, ofte er en fældning af hele træet en bedre løsning end en forkert beskæring. Mange beskæringsopgaver foregår nær veje, bygninger eller ledninger. Derfor behandler vi ansvars-, erstatnings- og forsikringsspørgsmål. Til sidst er samlet definitioner af knob og stik samt specifikationer på tovværk og andet udstyr. Vi ønsker, at kompendiet vil blive brugt flittigt og kritisk. Der er ikke mange endelige sandheder indenfor området, og både metoder og udstyr udvikles løbende. Vi modtager derfor gerne kritik og forslag til forbedringer af både kompendiet og de beskrevne metoder og udstyr. Vi planlægger efter behov at revidere kompendiet, så det til stadighed giver en præcis og korrekt gennemgang af de fremherskende metoder indenfor træbeskæring. Vi bruger i kompendiet en række engelske navne for forskelligt udstyr, da disse typisk anvendes i fagsproget. Side 6

7 5 Arbejdsmetoder og Klatreteknik 51 Valg af Arbejdsmetode Klatring og især klatring med en motorsav er risikobetonet arbejde. Det er derfor vigtigt at overholde nogle sikkerhedsmæssige og praktiske spilleregler. Er klatring den bedste løsning? Ved al træklatring gælder, at den personlige sikkerhed kommer først. Derefter kommer hensynet til træet, og omgivelserne. Det betyder at du ved hver ny opgave nøje skal overveje om klatring er den sikreste eller eneste mulige metode til netop den opgave og om der kunne findes tekniske hjælpemidler der ville forbedre sikkerheden. F.eks. så kunne det være at opgaven ville være løst mere sikkert fra en lift, og i så fald bør du vælge lift til opgaven. Eller at en stige ville give en hurtigere og mere sikker adgangsvej til træet. Dette kompendium dækker kun klatremetoder og vil kun i mindre omfang komme ind på andre tekniske hjælpemidler. Alligevel er denne vurdering vigtig i en sikkerhedsmæssig sammenhæng. Er din klatremæssige oplæring og viden tilstrækkelig? Klatremetoderne beskrevet i det følgende er kun sikre, hvis den nødvendige oplæring har fundet sted. Klatreteknik og praktisk erfaring kan ikke læres ved at læse i en bog. Professionel vejledning og praktisk undervisning er vigtig hvis du vil have glæde af træklatring. Husk at egne eksperimenter og afprøvning af nyt grej og teknikker sker sikrest i meget lav højde! To-punkts reglen! For alle arbejdsopgaver gælder, at når du skal til at arbejde med håndsav eller motorsav oppe i træet, så skal du være fastgjort med 2 punkter. Det ene punkt skal være et funktionsdygtigt klatrereb, det andet punkt kan være en mastegjord, den anden ende af klatrerebet eller et andet klatrereb. Årsagen til at du skal have et funktionsdygtigt klatrereb monteret er den simple, at det er din eneste chance for med én hånd hurtigt at kunne fire dig selv til jorden, hvis noget uventet sker. To-personer reglen! Ved al træklatring hvor der arbejdes med håndsav eller motorsav, skal der være 2 personer og 2 sæt klatregrej til stede. Begge skal kunne klatre. De udgør et team, så der undgås fejltagelser. Jordmanden skal have adgang til et sæt klatregrej således at han kan udføre en redning af en nødstedt klatrer. Det kan i nogle tilfælde (især i store træer) være formålstjenligt allerede fra starten af arbejdet at etablere et ekstra klatrereb i træet som redningsline. Hvad er arbejdsopgavens karakter og omfang helt præcist? For at vælge den metode, der egner sig bedst, må du tænke på arbejdets karakter. Skal træet fældes, beskæres eller er det blot nogle grene, der skal fjernes? Er det et løvtræ eller et nåletræ? Er grenene stærke eller svage? Er træet sygt eller i god vækst? Er træet let at klatre i eller er det vanskeligt? Er der god plads omkring træet? eller er der andre forhindringer rund omkring eller i jorden? Hvis træet skal fældes: Skal Træet fældes (topkappes) kan du tillade dig at bruge klatresporer. De fleste klatrere vil have fordel af og større sikkerhed ved at anvende klatresporer under arbejdet, dette gælder især ved klatring ud af store grene på løvtræer, her er det noget nemmere at finde fodfæste med sporer end uden. Se afsnittet om Klatreteknik med klatresporer. Side 7

8 Hvis træet skal beskæres: Skal træet beskæres eller skal der fjernes nogle få grene så må du ikke bruge klatresporer da de laver sår på træet, som er indfaldsveje for svampe og bakterier. Klatretekniske udfordringer? De fleste opgaver med træklatring vil stille klatreren overfor følgende klatretekniske udfordringer: Hvordan får jeg adgang til træets grene/krone? Hvordan vælger jeg og etablerer et godt ankerpunkt til mit klatrereb? Hvordan kommer jeg rundt i kronen og ud på grenene? Hvordan får jeg udstyret ned igen? Disse spørgsmål bliver forhåbentlig besvaret i beskrivelserne af de forskellige teknikker senere i denne bog. Eksempel på et basis sæt udstyr til træklatring for 1 person Hjelm med hagerem visir og høreværn Klatresele Klatrereb/klatrereb (1 stk. a 45m længde) + rebpose Kambiumbeskytter Prusikslynge (1 eller 2 stk. af 80cm længde) Karabiner (8 stk. med 3-vejslås) Mastegjorde med justeringssystem (1 eller 2 stk. af 3 m's længde) Kasteline, kastepose og linekurv Rednings-ottetal Håndsav Grejtaske/-kasse hjælps kasse, kompresforbinding og nødvendigt sikkerhedsbeklædning hvis der skal arbejdes med motorsav. Alt udstyr der anvendes til erhvervsmæssig træklatring skal være CE mærket og godkendt til personløft og arbejde i højden. Al eftersyn og vedligehold af udstyr skal foregå i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler for anvendelse af personlige værnemidler. 52 Klatreteknik 521 Adgang til Træet Afhængig af træets størrelse, og især af hvor langt der er op til den første gren er der forskellige teknikker at vælge mellem når du skal i gang med at klatre. Her beskæftiger vi os udelukkende med klatring uden sporer (for klatreteknik med sporer se afsnittet om klatresporer). Alle de omtalt teknikker i dette afsnit hører under begrebet DobbeltRebsTeknik (DdRT, Efter den engelske forkortelse Doubled Rope Technique som faktisk skulle oversættes med "fordoblet rebteknik") Klatring i træer fra jorden ved skift mellem to mastegjorde Den nemmeste situation er hvor træet har tilpas mange grene helt ned til jorden. I den situation kan du klatre op gennem træet ved hjælp af at skifte mellem 2 mastegjorde eller ved hjælp af skift mellem en mastegjord og en ende af klatrerebet brugt som mastegjord (monteret med karabiner, prusikslynge, glideknude og indbindingsknob) Husk at fastgøre dit klatrereb, prusikslynge og hovedkarabin bag på selen inden du klatrer op så det er klar til at etablere dit ankerpunkt når du når toppen. Mastegjordene justeres undervejs, så du kan bevæge dig frit under klatringen. Husk på sikkerheden og vær bevidst om hele tiden at reducere risikoen for et fald i et statisk system. Side 8

9 Mastegjorden skal hvile på en gren og du må ikke klatre højere end at mastegjorden stadig er vandret. Herefter må der skiftes ved at den anden mastegjord placeres over en gren højere oppe. Først når mastegjorden er gjort fast og du har tjekket at den holder og karabinen er lukket, løsnes den underste, og du kan klatre videre til næste gren. Her skifter du på samme måde igen. Planlæg din rute op gennem træet og planlæg placeringen af mastegjordene således at det giver mindst muligt bøvl og så du kan bevæge dig så frit som muligt opad. Etablering af klatrereb over en gren ved hjælp af kast med kastebundt (Stroppemetoden) Teknikken kan bruges hvis de første grene er uden for rækkevidde af dine arme, men ikke så langt oppe at du ikke kan kaste til dem med et kastebundt lavet med enden af klatrerebet. I denne situation kan en stige jo også ofte anvendes (se afsnittet om stiger). Teknikken kan også bruges ved sikring af klatringen op igennem kronen(i stedet for at bruge mastegjorde) og især hvis der er en vanskelig passage på vejen hvor du ikke umiddelbart kan nå den næste gren ved hjælp af almindelig klatreteknik (hænder og fødder). Du skal helst kunne kaste til 2. eller 3. nederste gren, da det ellers kan blive for fysisk krævende at komme videre i træet. Med andre ord - der skal helst være noget at stå på, når du når op til den gren klatrerebet ligger på. Du udser dig nu en gren, som er stærk nok til sikringspunkt og en rute i træet. Klatrerebet trækkes igennem glideknuden, så du har så meget reb, at du kan kaste enden op over den valgte gren. Lav et lille kompakt kastebundt, så det er mere præcist at kaste med og således at bundtet lettere folder sig ud efter at have passeret grenen. Derefter binder du dit indbindingsknob (eller bruger det syede øje) og sætter klatrerebet i den samme karabin som Prusikslyngen sidder i (hovedkarabinen i selens indbindingspunkt) Du har nu lavet en løkke med klatrerebet omkring grenen. Ved at hive dig op i rebet og flytte glideknuden opad bliver løkken mindre, og du flytter dig op. Det kræver en del øvelse at bevæge sig op. Hvis du støtter med benene mod stammer grene og læner dig tilbage, så du ligger næsten vandret, bliver det lettere at bevæge hoften opad og dermed at kunne flytte glideknuden opad. BEMÆRK! ved denne teknik (DdRT) vil klatrerebet komme til at slide på oversiden af grenen. Det er ikke godt for grenen (og træet) og heller ikke godt for rebet. Derfor skal du kun bruge denne teknik over korte afstande og ikke i meget følsomme træer, som f.eks. tyndbarkede træer i saftstigningsperioden hvor barken er meget løs. I øvrigt vil den øgede friktion mod rebet også betyde at du skal bruge relativt flere kræfter på at komme op i træet set i sammenligning med anvendelse af en Kambiumbeskytter. Skift ved gren: Når du er kommet op til grenen, du hænger i, er der forhåbentligt en gren at stå på således at du kan fastgøre dig med en mastegjord og så mange grene at du kan klatre videre op igennem kronen ved hjælp af skift med mastegjorde. Alternativt kan du lave et tilsvarende system med den anden ende af klatrerebet og placere dette system omkring en gren højere oppe, flytte din vægt over i det nye system inden du fjerner det Side 9

10 første!! og således arbejde dig op gennem kronen til der hvor du skal etablere dit ankerpunkt/topsikring. Etablering af Kambiumbeskytter og klatrerebet i træet ved hjælp af kasteline og kastepose Hvis der er langt op til den først egnede gren i et træ, er det svært at kaste selve klatrerebet derop. Ved at bruge en kasteline med en kastepose, som lod, kan du (med nødvendig øvelse og teknik) etablere et ankerpunkt meget højt oppe i træet, måske der hvor det skal være, for at kunne starte på arbejdet i træet! Kastelinen kan kastes og med den nødvendige teknik kan dygtige klatrere nemt kaste 30 meter i højden, hvilket skulle være nok til de fleste træer i Danmark. Andre måder at skyde en line op på, som kan være formålstjenlig i mange situationer findes. Her skal kun nævnes den store slangebøsse (Bigshot) fordelen ved den er at man kan stå på en meget trang plads og ramme ret præcist højt oppe over hovedet. En anden fordel er at den er hurtigere at lære og bruge. Fremgangsmåde ved opsætning af kambiumbeskytter fra jorden: 1. Træk kasteposen igennem den store ring på kambiumbeskytteren ("fra udvendig side på kambiumbeskytteren og ind") 2. Kast posen op over den gren/grenkløft du vil bruge. Grenen må ikke være større end at kambiumbeskytteren nemt kan nå rundt om den. 3. Fir posen ned og sørg for at den kommer ned samme vej som den kom op (kastelinen må kun ligge op omkring den gren du skal bruge som ankerpunkt) 4. Bind posen af og træk kastelinen igennem det lille øje på kambiumbeskytteren("indefra og ud") og bind kasteposen på kastelinen igen på den anden(ydre) side af den lille ring. 5. Træk i kastelinen på den udvendige side af den store ring i kambiumbeskytteren. Træk i kastelinen indtil kambiumbeskytteren letter fra jorden og sørg for at kambiumbeskytteren vender rigtigt og at der ingen grene er mellem linerne fra kambiumbeskytteren og op til ankergrenen. 6. Træk kambiumbeskytteren op til grenen og med et lille hurtigt nøk trækkes den lille ring (og kasteposen) gennem grenkløften/over grenen således at kambiumbeskytterens ringe slår sammen under grenen, med et hørligt "kling". 7. Fir posen til jorden (stadig uden at der er grene mellem linerne). 8. Bind kasteposen af og bind klatrerebet på kastelinen i stedet. 9. Træk klatrerebet op gennem ringenen og tilbage til jorden. Klatrerebet er klar til indbinding i selen. Nu kan man så komme op i træet ved hjælp af stroppemetoden. Men i nogle tilfælde er der meget langt til de første grene og derfor kan stroppemetoden være meget fysisk krævende og også en uhensigtsmæssig belastning af kroppen. Det er derfor på sin plads at beskrive nogle hjælpemetoder. Næsten alle de beskrevne hjælpemetoder udnytter benene i højere grad, hvilket er fornuftigt idet benenes muskelgrupper er større end armene og derfor er det fysiologisk hensigtsmæssigt altid at udnytte benene så meget som muligt. Hjælpemetode 1: Brug af en ekstra prusikstrop (prusikklatring): En meget simpel metode til at flytte belastningen over på benene er at montere en fodslynge på klatrerebet under glideknuden. Fodslyngen (eller den ekstra prusikslynge) bindes på med en glideknude og man kan da træde op og stå i fodslyngen imedens man flytter den øverste glideknude. Når den øverste glideknude er flyttet så højt man kan nå. Belaster man den imedens man så flytter fodslyngen opad og så fremdeles. Metoden er selvfølgelig Side 10

11 langsommere, fordi man skiftevis skal flytte 2 glideknuder, men ikke nær så fysisk belastende som stroppemetoden. Hjælpemetode 2: Brug af en fodascender: I handelen findes ascendere, der kan spændes på fødderne (kan købes både til venstre og højre fod). Ved at montere en fodascender kan klatreren udnytte benenes muskler på samme måde som ved den ekstra prusikslynge. Metoden er hurtigere fordi man kan koncentrere sig om at bruge hænderne til at flytte glideknuden med. Hjælpemetode 3: Brug af footlockteknik: I stedet for en ekstra prusikslynge eller fodascender kan Footlockteknik anvendes på rebet under glideknuden. teknikken kræver en del træning, se afsnittet om footlockteknik. Hjælpemetode 4: Brug af et lille hjul til at skubbe glideknuden med: Ved stroppemetoden bruges først begge arme til at trække ned i klatrerebet med, dernæst fastholdes positionen med den ene hånd, imedens man med den anden flytter glideknuden op af rebet. Det er en anstrengende statisk belastning af den arm/skulder der skal holde vægten imedens man skubber glideknuden opad. Denne belastning kan afhjælpes ved at montere et lille hjul under glideknuden, herefter kan man bruge begge arme til at trække i rebet med og hjulet vil automatisk skubbe glideknuden med opad : Adgang til træet ved hjælp af enkeltrebsteknik (SRT) Se afsnittet om SRT. Adgang til træet ved hjælp af fodlåseteknik (Footlock) Se afsnittet om Footlock. 522 Etablering af Topsikring (Ankerpunkt) Ankerpunktets styrke Hvad enten du etablerer ankerpunktet fra jorden eller klatrer op og placerer det, skal du sikre dig at det er stærkt nok til at bærer din vægt også ved et evt. lille styrt og det skal også kunne holde til et betydeligt sidetræk hvis du skal ud at arbejde langt ude på en sidegren.. Et ankerpunkt skal i følge normen kunne tage en belastning på 10kN (1000 kg) Grenen eller stammen, du sikrer dig til, skal (som tommelfingerregel) have en diameter på mindst 10cm og være frisk. Ved svage træ typer som f.eks. lærk, pil, hestekastanje skal du sikre dig til tykkere stammer/grene (12-15cm). Valg af topsikringens placering Topsikringen bør være sat så højt oppe i træet som muligt eller så nær lodret over det sted hvor du skal arbejde, som nu muligt. Det vil give dig den bedste støtte i klatrerebet. Vælg en vid grenkløft og undgå spidstveger. Spidstveger er svagere og de kan give problemer hvis din topsikring skal kunne nedtages igen fra jorden af. Hvis muligt så læg altid topsikringen rund om den stærkeste part, som jo oftest er selve stammen. Etablering og indbinding i selen Topsikringen etableres oftest med en kambiumbeskytter, men kan også bare være klatrerebet der ligger i en grenkløft. Når kambiumbeskytteren er placeret (stor ring til venstre og lille ring til højre) trækkes klatrerebet gennem de to ringe (først fra højre gennem den lille ring og ud gennem den Side 11

12 store) og fastgøres med en karabin(hovedkarabinen) i selens indbindingspunkt. fastgøringen i indbindingspunktet kan være et bundet fast øje (f.eks. dobbelt ottetal eller pælestik med lås) eller rebet er født med et færdigsyet øje. Med Prusikslyngen bindes et glideknude (oftest bruges en prusik - dobbelt slyngstik) omkring den lange ende af klatrerebet, men mange andre glideknuder kan (under kyndig vejledning) anvendes. Prusikslyngen monteres ligeledes i hovedkarabinen i selens indbindingspunkt. Efter etableringen af ankerpunktet og indbindingen i selen skal du teste/tjekke forskellige ting: At glideknude og indbinding kan holder dig. Stram glideknuden op og slæk mastegjord så meget at du kommer ud og hænge i ankerpunktet. At klatrerebet hænger ned gennem træet den vej, du vil fire dig ned. At klatrerebet kan nå dobbelt til jorden. At der er bundet et stopknob i den anden ende af klatrerebet. De sidste tre punkter tjekkes ved at hale den lange ende af klatrerebet op til dig når du sidder med den anden ende af rebet i hånden kan du (eller din jordmand) se om rebet når dobbelt til jorden. Hvis ikke må du flytte ankerpunktet længere ned eller etablere endnu et klatrereb længere nede eller få et længere klatrereb op. Herefter bindes stopknob på enden af rebet og det kastes ned den vej du vil ned igennem træet. Glideknuden virker som lås. Du trækker i den når du skal nedad. Derved bliver løkken omkring sikringspunktet større, og du bevæger dig nedad. Når du slipper glideknuden, bremser den og låser. Du skal kontrollere nedfiringen ved at holde igen på den lange ende af klatrerebet under glideknuden med den anden hånd. Når du skal opad trækker du i den døde ende af klatrerebet med begge hænder under glideknuden og samtidig skyder du hofterne opad, holder herefter positionen med en ene hånd medens du samtidig skyder glideknuden opad med den anden hånd etc. etc. (kræver "lidt" øvelse). 523 Klatring ud på grene og rundt i trækronen Når du har etableret ankerpunktet/topsikringen er du klar til at bevæge dig ud på grenene og rundt i træets krone. Planlægning af klatringen rundt i træet: Det er vigtigt at prøve at planlægge rækkefølgen af arbejdsopgaver bedst muligt så du undgår at skulle bevæge dig unødigt meget rundt i træet. Som regel er det hensigtsmæssigt at starte med de nederste grene og i den side hvor der er plads til at de kan falde. Nogle gange, især ved beskæringsopgaver, vil det være hensigtsmæssigt at starte fra toppen for bedre at kunne se hvordan træet skal komme til at se ud når beskæringen er færdig (træets form). Andre gange er det vigtigt at overveje (inden du fjerner den!) om en bestemt gren eller top skal anvendes senere i arbejdsprocessen til et ankerpunkt/topsikring eller som støttepunkt for arbejde ude på en gren. Tænk på at dit klatrereb hele tiden skal kunne støtte dig bedst muligt og derfor skal det kunne bevæge sig så frit som muligt mellem dig(der hvor du skal arbejde) og ankerpunktet oppe i toppen af træet. Sikkerhed: Side 12

13 Det er vigtigt at tænke på at du hele tiden skal bruge dit klatrereb til at tage så meget af din vægt som muligt og til at holde balancen med. Tænk også på hvordan du kan undgå skader fra et eventuelt fald. Hold klatrerebet mest muligt strammet op hele tiden, såedes at et seriøst lodret styrt undgås. Brug mastegjorde til at sikre dig med ude på grenene så et pendul styrt undgås, selvom et pendulstyrt ikke i sig selv er problematisk, så kan mødet med stammen være "ubehagelig"!. Ved beskæringsopgaver kan det blive nødvendigt at bevæge sig op over sit ankerpunkt. Dette skal begrænses mest muligt da risikoen for skader ved et styrt er stor i denne situation, sørg også her for at bruge mastegjorde til at fastgøre dig med. Husk ved brug af dobbeltrebsteknik er det et "dobbelt statisk" system du hænger i. Selv et lille styrt i dette system vil virke ubehageligt på grund af den hurtige opbremsning (højt fangryk). Positionering: Hvis den stamme/gren du vil bruge til at fastgøre dig i, (med mastegjorden) er meget glat(uden grene) eller har en vinkel så mastegjorden ikke kan blive i den position du gerne vil have, så kan mastegjorden lægges dobbelt omkring stammen/grenen og derved opnår du at den låser omkring stammen/grenen. Derved forhindrer den dig i at skride ned af stammen/ind af grenen. Udnyt placeringen af ankerpunktet i forhold til dit balancepunkt når du skal stå på en gren, ved at positionere dig på den side af grenen hvor klatrerebet (og ankerpunktet) trækker dig ind imod grene i stedet for væk fra denne. Dette vil gøre det noget nemmere at stå på grenen. Hvis ankerpunktet er placeret for langt væk og klatrerebet ikke yder nok støtte der hvor du skal ud og arbejde kan du etablere et ekstra ankerpunkt(ekstra klatrereb) eller et støtte ankerpunkt (redirect). Et ekstra ankerpunkt kan laves med den anden ende af klatrerebet eller ved at medbringe et ekstra klatrereb. Hermed har du to dynamiske støttepunkter og dermed meget nemmere ved at holde balancen og du kan også bevæge dig sidelæns i kronen ved at vælge sikringspunkter ved siden af hinanden og gynge fra det ene punkt til det andet. Klatrerebet, der hænger dobbelt bag og under dig, skal hele tiden hives med, så den ikke hænger fast. Da du hele tiden er sikret i to punkter, kan du bruge saven, når det passer. Jo højere dit sikringspunkt er i forhold til dig selv, jo lettere kan du bevæge dig ud på sidegrene og stadig holde balancen og hænge i klatrerebet. Bevæger du dig vandret ud fra dit sikringspunkt, har du ikke den samme støtte som ved et højt sikringspunkt, og samtidig falder/gynger du længere inden klatrerebet bremser dig. Side 13

14 Et støtteankerpunkt(redirect) etableres ved at placere en slynge med en karabin omkring en gren der hvor du vil have støtte ankerpunktet, og "clippe" dit klatrereb ind i karabinen. Herved har du flyttet dit ankerpunkt og dermed(forhåbentlig) opnået bedre støtte for dit arbejde. Sikring ved nedtagning af stammestykker Når du arbejder med nedtagning af stammestykker, hvor det ikke er muligt at sikre dig over snitstedet (i luften), må du sikre dig på stammen under snitstedet. Du bruger da enten en justerbar kambiumbeskytter, eller du har efterladt tilstrækkeligt mange stabbe på træet, som kambiumbeskytteren eller klatrerebet direkte kan hvile på. kambiumbeskytteren lægges rundt om stammen ½meter under mastegjorden og holdes så stram som muligt. Også prusikslyngen kortes ind således at et evt. fald hurtigst muligt fanges af klatrerebet. Hvis det bliver nødvendigt(ildebefindende, savskade, o.l.), kan du fire dig hurtigt ned ad klatrerebet og hvis mastegjorden saves igennem er du stadig sikret af klatrerebet. Nåletræer Hvis nåletræet har en meget tæt grensætning eller er overgroet med en slyngplante og du skal fælde det ved topkapning. Så kan det lette arbejdet meget, hvis du fjerner grene på vejen op. Brug da samme sikringsmetode som ovenfor, ved nedtagning af stammestykker både når du fjerner grene og ved nedtagning af stammen. 524 Nedtagning af udstyr fra træet Det er ikke god klatreetik at lade udstyr falde frit ned fra et træ ligesom du heller ikke under arbejdet må tabe udstyr. En grundregel er derfor at alt udstyr skal medbringes hængende i selen eller nedtages på en måde så det ikke falder frit. Ingen regler uden undtagelse - så "rene" reb og kasteliner må gerne (under kontrol) dumpes fra træet. Nedtagning af kambiumbeskytter Inden du forlader træet skal du kontrollere: Kig efter at kambiumbeskytteren ligger på en måde så den kan trækkes ned, nede fra jorden, uden at den store ring kiler sig fast i en spidstvege. Kontroller også hvilken side den store ring er på? Den skulle gerne befinde sig på samme side som dit indbindingsknob/syede øje på klatrerebet. Dette får betydning når du står nede på jorden og skal trække kambiumbeskytteren ud af træet og det er ikke sikkert at du nede fra jorden kan se hvordan kambiumbeskytteren vender. Kig efter at du ikke har efterladt andre "dimser" hængende i træet Sørg så vidt muligt at fire dig ned i en lige linie i den retning hvor ringene i kambiumbeskytteren peger og helst på det sted i træet hvor der er mest fri for grene. Dette vil lette arbejdet med at nedtage kambiumbeskytteren. Undlad også så vidt muligt at fire dig ned igennem grenkløfter langt ude fra stammen, da det også vil vanskeliggøre nedtagningen af kambiumbeskytteren. På jorden: Fjern udstyr fra klatrerebet og bind knuderne op Bind et overhåndsknob 20cm inde på den ende af klatrerebet der går op igennem den store ring (burde være den ende hvor indbindingsknobet har siddet, forhåbentlig kan du huske hvilken det er?). Ideen er at overhåndsknobet skal kunne trækkes igennem den store ring, men ikke igennem den lille og derved kan kambiumbeskytteren trækkes ud af træet. Der findes mange andre metoder og dimser der kan bruges i denne sammenhæng, følg producentens anvisninger. Bind kastelinen på tampen med dobbelt halsstik eller tømmerstik efterfulgt af mulestik. Stram knuderne godt til. Ideen er at kastelinen forhindrer kambiumbeskytteren i at falde til jorden med et drøn og samtidig har du en mulighed for at trække klatrerebet tilbage hvis processen ikke lige gik som den skulle! Side 14

15 Træk overhåndsknobet og kastelinen op mod kambiumbeskytteren ved at trække i den anden ende af klatrerebet. Hold imod i kastelinen så det ikke går for stærkt når knobet nærmer sig den store ring i kambiumbeskytteren. Lirk overhåndsknobet igennem den store ring ved at slå frem og tilbage med klatrerebet i samme plan som kambiumbeskytteren. Hold hele tiden også fat i kastelinen, uden dog at trække kontra. Når knobet er igennem den store ring trækkes hårdt og hurtigt således at den store ring trækkes op igennem kløften. Herefter kan du langsomt og under kontrol trække kambiumbeskytteren ned ved at trække i klatrerebet og fire på kastelinen. Kastelinen (afhængig af længde) kan hurtigt slippe op fordi der jo bruges 4 x højden af kastelinen. Det er ikke noget problem: Når enden af kastelinen nærmer sig bindes knuder og andre ting af kastelinen (hvis noget er bundet på den) og du slipper enden. Herefter vil kambiumbeskytteren falde (men ikke styrte) langsomt ned på grund af den friktion der er i kastelinen. Nogle gange kan friktionen i kastelinen drille, og gøre at den sætter sig fast så du ikke kan trække kambiumbeskytteren længere, som regel kan det nemt løsnes ved at lave nogle bølgebevægelser og flitsbue træk op gennem rebet og linen. Nedtagning af Reb og liner Reb og liner der hænger over grenkløfter og lignende kan hives ned efter at alle knuder på dem er bundet op og alt andet udstyr er fjernet fra dem. Kig alligevel efter en ekstra gang hvad det er de falder ned på!! Har du fjerne motorsave og andre skarpe genstande eller står der en rosenbusk eller berberis der hvor rebet falder? Læg så vidt muligt reb og liner ned i deres respektive opbevaringsbeholdere efterhånden som de trækkes ned. Klatrerebet fodres fra en ende af ned i rebposen og kastelinen i linekurven. Vær altid opmærksom på at tjekke reb og liner for skader og fejl samtidig med at de håndteres. 525 Footlock Hvis du skal op og ned flere gange i et træ, eller der er langt at stroppe sig op, så kan footlock være et alternativ til at komme op. Ved denne metode bruges benmusklerne til at lave den opadgående bevægelse. Metoden er derfor fysiologisk mere skånsom for din krop og tillige hurtigere at etablere og (hvis den rette træning og teknik mestres) er du også hurtigere oppe i træet. Ekstra Udstyr: Lang prusikslynge eller dobbeltascender med slynge. Begge dele tilpasset til din højde og teknik. Ved hjælp af kasteline og kastepose trækkes et Klatrereb op i træet så højt som muligt og helst så det hænger lidt frit ude fra stammen, og så den hænger dobbelt til jorden. Sikringspunktet kan testes ved at flere personer hænger i rebet samtidig. Sikringspunktet behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af én gren, men det er en fordel hvis det gør. En anden fordel er at det ikke er nødvendigt at etablere en Kambiumbeskytter - idet klatrerebet ikke kommer til at glide på grenen under belastning, som ved stroppemetoden. På den dobbelte klatrereb monteres en lang prusikslynge med en glideknude(tredobbelt slyngstik, klemheist m.fl.) rundt om begge reb. Alternativt kan anvendes en dobbeltascender med sikkerhedslås og slynge. Slyngen sættes fast til siddeselens hovedkarabin. slyngen justeres således at klatreren lige akkurat ikke kan nå glideknuden Side 15

16 når han hænger i slyngen(alternativt hvis der bruges dobbeltascender må den gerne lige kunne nås). Fordelene ved ascenderen er at den er nem at flytte opad også efter at klatreren har hængt og hvilet i slyngen. Teknikken med fodlås er: Grib om dobbeltrebet så højt som muligt lige under glideknuden (eller i ascenderens håndtag). Venstre ben løftes så højt som muligt og dobbeltrebet hænger ned på ydersiden af venstre fod. Hængende i rebet så løftes højre ben og med højre fod "fiskes" dobbeltrebet ud under venstre støvle og op oven på venstre støvle. Her trædes der ned oven på dobbeltrebet (og oven på venstre støvle) med højre fod. Den friktion som rebet skaber rundt om venstre støvle og ved at der trædes og klemmes ned på det med højre fod låser rebet fast. Herved kan du rejse dig op og "stå" på rebet. Så når du retter benene ud flyttes glideknuden/ascenderen opad med den ene hånd og benene bøjes igen osv. Teknikken kan selvfølgelig også laves spejlvendt med venstre fod øverst i stedet for, men de fleste har nok en favoritside! Når du er kommet op, og kan træde over på en gren skifter du til klatring på mastegjorde eller til dit normale arbejdssystem med etablering af et ankerpunkt der kan arbejdes på med f.eks. DRT teknik. Hvis du ikke skal videre i træet men skal ned af dobbeltrebet igen (nedfiring/abseil) monteres et redningsottetal på dobbeltrebet under glideknuden og med en karabin i selens indbindingspunkt. Ottetallet låses med simpel lås. Træd op i et footlock og træk glideknuden nedad så den fungere som backup under nedfiring på ottetallet. Hvis du har anvendt dobbeltascender er Nedfiringen lidt mere omstændelig, idet dobbeltascenderen ikke kan flyttes nedad på samme måde som en glideknude. Ottetallet etableres som ovenfor og desuden etableres en prusikslynge med glideknude(tredobbelt slyngstik) omkring dobbeltrebet oven over ottetallet. Denne slynge skal fungere som backup under nedfiringen. Nu kan du træde op og løsne dobbeltascenderen og fjerne den fra rebet. Herefter nedfires i ottetallet med glideknuden som backup. 526 Dobbeltrebsteknik (DdRT) eller Enkeltrebsteknik (SRT)? Dobbeltrebsteknik: DdRT (Doubled Rope Technique) Den hidtil mest anvendte klatreteknik for arborister er DdRT (Doubled Rope Technique) hvor belastningen(din vægt) deles af to "strenge" f.eks. når klatrerebet går op igennem en kambiumbeskytter(eller over en gren) og tilbage til selen igen. I DdRT fastholdes din vægt altså af begge ender af klatrerebet (Den ene ende med et indbindingsknob eller et fast "syet" øje, den anden ende via en glideknude eller en rebbremse). Når du bevæger dig opad eller nedad i træet ved at flytte glideknuden eller rebremsen, så bevæger klatrerebet sig også igennem kambiumbeskytterens ringe eller slider på oversiden af grenen. Fordele og ulemper ved DdRT er: Fordele Udvekslingen (2:1) gør at det er noget nemmere at hive sig op i træet og ind Ulemper Udvekslingen gør at man skal hive 2 meter gennem rebbremsen/glideknuden for at Side 16

17 udefra grenene. DdRT Systemet er stærkere (større brudstyrke) og mere statisk hvilket bevirker at du hænger mere stabilt i positionen når der skal arbejdes Glideknuden/rebbremsen skal kun tage knap ½ delen af friktionen hvilket gør det nemmere at justere hastighed og position og mindsker risikoen for smeltning af glideknuden. Topsikringen/ankerpunktet bliver kun belastet med din vægt (som selvfølgelig kan vokse drastisk ved et evt. styrt) Ved redningsaktioner er DdRT mere stabilt ved belastninger med 2 personer. Topsikring/Ankerpunkt med en kambiumbeskytter er stabilt og flytter sig ikke under bevægelse rundt i træet. hæve sig 1 meter Det mere statiske system gør at det er farligere at tage et styrt i et DdRT system på grund af den hurtigere opbremsning(større fangryk) Risikoen for styrt skal altid minimeres! Vanskeligere at etablere en topsikring nedefra jorden og at tage den ned igen, ved beskæringsopgaver. (hvor der jo skal placeres en kambiumbeskytter) Ved redningsaktioner har jordmanden ingen mulighed for at fire den tilskadekommende klatrer ned fra sin position på jorden. Det er vanskeligt at flytte ankerpunkt samt at bevæge sig rundt i kronen uden at klatrerebet går i kludder. Enkeltrebsteknik: SRT (Single Rope Technique) SRT er som navnet siger en klatreteknik hvor der klatres på et reb! eller mere korrekt så er det en teknik hvor hele belastningen ligger på én "streng". denne teknik har altid været anvendt i næsten alle andre former for klatring: Klippeklatring, vægklatring, ropeaccess, is- og bjergklatring. Det er derfor nærliggende at overføre denne teknik til træklatring også. Standard setup: Klatreren hænger i den ene ende af klatrerebet via en rebbremse/glideknude samt en eller anden form for friktionsskabende bremse. Klatrerebet går op over en gren eller grenkløft i toppen af træet (ankerpunkt/topsikring) og ned til jorden igen hvor der etableres en bundsikring (som regel med slynger rundt om stammen ved træets fod). Bundsikringen laves som et nedsænkbart system hvor mindst 1/3 af klatrerebet ligger på den passive side. Klatrerebet til SRT skal derfor have en længde på 3 gange den højde topsikringen har. Fordele og ulemper ved SRT er: Fordele Ingen udveksling(1:1) gør at du bevæger dig 1 meter op af rebet når du trækker 1 meter gennem rebbremsen/glideknuden SRT systemet er mere dynamisk/elastisk idet du har mere reb ude mellem dig og bundsikringen. Et evt. styrt vil derfor blive opfanget af rebets dynamik (mindre fangryk). Etablering af topsikring/ankerpunkt er nemt fra jorden, og det er nemt at pille systemet Ulemper Klatringen opad kræver god teknik og fysik eller brug af en fodascender/fodslynge Side 17 Dynamikken kan i nogle arbejdssituationer være en ulempe. F.eks. hvor man i en position er afhængig af meget støtte fra klatrerebet. Glideknude/rebbremse og friktionsgiver skal dimensioneres til at tage al friktion Topsikringen/ankerpunktet bliver belastet med 1½ - 2 gange din vægt (drastisk

18 ned fra træet igen. Ved redningsaktioner har jordmanden den ekstra mulighed at sænke den tilskadekommende klatrer ned, fra sin position på jorden(hvis han ikke samtidig er fæstet til træet med en mastegjord). Flytning af topsikring/ankerpunkt er nemt og bevægelse rundt i kronen er nemmere, især fordi man ikke er afhængig af at rebet skal kunne bevæge sig op igennem en kambiumbeskytter eller over en gren. stigende ved et styrt) der er derfor større krav til valg af et sikkert ankerpunkt. Klatrerebet skal være længere ved SRT hvis det skal kunne lade sig gøre at lave nedsænkbare systemer Fordi topsikringen/ankerpunktet er klatrerebet der ligger over en grenkløft er der en risiko for et seriøst styrt ved klatring over ankerpunktet. 527 Brug af Klatresporer Brug af klatresporer er kun aktuelle hvis hele træet skal fældes og evt. i en nødsituation hvis du skønner at det er det sikreste og hurtigste at bruge i en evt. redningsaktion. For at klatre med klatresporer skal du derfor udover basis sættet have anskaffet et sæt klatresporer. Inden klatringen skal du altid sikkerhedstjekke alt udstyret og sikre dig at du har alt hvad du skal bruge med og at det er placeret de rigtige steder: Klatrerebet skal være lagt, så den ikke klumper sammen, når du klatrer op. Længden skal være lidt længere end 2 gange den højde, du klatrer op til. Skal du fx. klatre 15 m op, skal klatrerebet være over 30 m lang. Hvis klatrerebet ikke skal monteres fra jorden af, hægtes det (+ prusikslynge og kambiumbeskytter) bag på selen klar til at blive monteret når du når op til toppen. Mastegjorde skal være monteret på klatreselens D-ring i den ene side (den der passer dig bedst). Normalt sidder mastegjordene fast monteret i den modsatte side af håndsav og motorsav. Mastegjordene skal være justeret til en længde, der kan nå rundt om stammen og fastgøres til D-ringen i den anden side af klatreselen, mens du står ca cm fra stammen. Sporerne skal vende rigtigt (piggene indad og venstre sporer på venstre ben ;-) Sporernes parerplade(den hårde del af støtten for oven) skal vende fremad og altså hvile på skinnebenet. Den nederste fastspænding skal være relativ hårdt strammet hen over vristen og den øverste spænde skal "bare" sidde fast til. Metoder ved klatring med sporer: Når du arbejder med træfældning og brug af sporer er der 2 mulige metoder: (Husk 2- punktsreglen) 1. Du starter med at klatre op og sætte dit klatrereb og ankerpunkt i toppen af træet og firer dig ned til der hvor du skal begynde at skære grene af. 2. Du monterer klatrerebet med det samme og starter med det samme med at skære grene af. Efterhånden som du arbejder dig op af stammen flyttes klatrerebet og ankerpunktet med opad. Metode 1 har flere fordele. Du kan hele tiden hænge afslappet i dit klatrereb og koncentrere dig om at arbejde, skulle du miste fodfæste så griber klatrerebet dig med det samme. Hvis det bliver nødvendigt kan du svinge dig ud på/gå ud på grenene og skærer dem af i mindre stykker. Side 18

19 Det høje ankerpunkt gør i det hele taget at du nemmere kan bevæge dig omkring i træet. Metode 1 vil være mest anvendelig i løvtræer og store gamle nåletræer hvor chancen for at du bliver nødt til at bevæge dig ud af en gren og skærer den ned i mindre stykker er stor. Metode 2 har den fordel at du ikke behøver at starte med at klatre op igennem kronen og placere et ankerpunkt, men du kan starte arbejdet med det samme. Denne metode er fordelagtig ved tætte nåletræer. Klatreteknik med sporer. Når du skal klatre op, løfter du mastegjorden cm op. Dernæst sætter du den ene klatrespore fast i træet cm oppe, træder op og træder den anden klatrespore fast. Så flytter du igen mastegjorden cm og træder op igen. På den måde fortsætter du, indtil du når den første gren. Mastegjorden justeres undervejs, så du er ca cm fra stammen (en underarmslængde). Mastegjorden må i retning væk fra dig ikke komme til at pege nedad, da den så ikke fanger dig hurtigt ved et evt. fald. Skift ved grene: Ved den første gren træder du klatresporerne godt fast. Den løse mastegjord(eller klatrerebende) lægges rundt om stammen og over grenen og fastgøres på klatreselen. Først når mastegjorden er gjort fast og du har tjekket at den holder og karabinen er lukket, løsnes den underste, og du kan klatre videre til næste gren. Her skifter du på samme måde igen. 528 Stiger Du skal huske, at stigen er en adgangsvej; ikke en arbejdsplads. Du skal altid sikre dig til træet, inden du begynder at skære. Hvor det er muligt, kan det være en stor lettelse at bruge en stige til at komme op i træerne. Mens du klatrer op ad stigen, skal jordmanden støtte stigen, da den let drejer rundt på stammen/grene. En stigefod hjælper meget, men kan være til besvær, hvis stigen skal flyttes rundt i tæt bevoksning. AT-meddelelse om brug af stiger redegør for de nærmere regler. Valg af stige For at gøre brugen af en stige til en hjælp, skal du let kunne flytte stigen rundt også i tæt bevoksning. Til større træer er en lang stige god. Til de mindre brug en kort stige. Der findes 3-delte stiger med en samlet længde på 4-16 m. De mindre (op til 9m samlet længde) kan bruges kombineret som enkeltstige, wienerstige og skydestige (2 og 3 led). En 12m 2-delt skydestige vejer ca. 40 kg. Rørstiger Rørstiger er udviklet til brug for frøplukkere, der skal op i skovtræer uden grene på det nederste stykke 6-15m. Rørstigerne sættes sammen i sektioner på ca. 3 m ovenpå Side 19

20 hinanden efterhånden, som du kravler op. Hvert stigeled bindes med en strop rundt om stammen. Når du klatrer op ad en rørstige, skal du sikre dig med en mastegjord rundt om træet. Rørstiger har sin største berettigelse ved beskæring eller fældning af tynde træer, hvor rørstigen stiver stammen af. Side 20

21 6 Klargøring og sikkerhed For at kunne arbejde sikkert, er det nødvendigt med overblik, træning og rutine i at udføre fældning fra toppen og beskæring. Det er vigtigt at arbejde efter et system, som er indarbejdet mellem jordmand og klatrer. For at opnå rutine i træklatring er det vigtigt, at du klatrer jævnligt. Din evne til at arbejde sikkert skal opbygges ved at starte med mindre opgaver, og så efterhånden øge sværhedsgraden. Det kræver flere års erfaring inden du kan arbejde med f.eks. komplicerede nedfiringsopgaver. I starten bør du anvende motorsaven med stor forsigtighed og bruge håndsav, hvor det kan lade sig gøre. Du bør ikke nedskære større stykker end du kan løfte og du bør ikke udfører savearbejde i usikre positioner. På den måde bliver de farlige situationer lettere at overskue og følge med i. Træklatrer og jordmand skal udgøre et team, så fejltagelser på grund af misforståelser undgås. Teamet bør træne redningsøvelser jævnligt så der opnås en hvis form for rutine. Klargøring inden arbejdets start Arbejdspladsvurderingen/risikovurderingen skal være udarbejdet og arbejdets udførsel skal være planlagt inden arbejdet påbegyndes. Inden selve arbejdet startes, skal alt udstyr være klart og lagt frem, så det er let at få fat i. Dette gælder også jordmandens redningssæt. Husk at klatregrej skal tjekkes igennem af klatreren før brug. Arbejdspladsvurderingen bør være placeret så den er tilgængelig for alle tilstede på arbejdspladsen. 61 Kommunikation og samarbejde For at samarbejdet mellem klatreren og jordmanden skal fungere optimalt, er det nødvendigt, at de er vant til at arbejde sammen. I skal udgøre et team med en fælles forståelse af arbejdsopgavens omfang og rytme(rækkefølge af arbejdsoperationer). Tegngivning Da det ofte er svært at høre hinanden på grund af motorlarm, vind, afstand osv. må I bruge tegn, der ikke kan misforstås. Ligeledes er det vigtigt, at jordmanden kan overskue, hvad klatreren vil gøre, så han er forberedt. Ved komplicerede operationer må man give sig den tid, der er nødvendig for at undgå fejltagelser. Radioudstyr Det kan være en nødvendighed med radiokommunikation mellem jordmanden og træklatreren. Der findes flere an-vendelige modeller, der kan placeres og bruges uden at være til gene. Hvem bestemmer? Et godt samarbejde afhænger af tillid til hinanden, men der er situationer, hvor den ene skal tage en beslutning. Vedrørende arbejdet på jorden er det jordmanden, der bestemmer. I træet er det klatreren, men husk samarbejdet. 62 Fysisk og psykisk opvarmning Inden du starter et arbejde, er det vigtigt, at du er motiveret, og at du kan overskue, hvordan du vil udføre hele opgaven. For at være godt forberedt er det vigtigt at være i god fysisk form. Det er ikke nødvendigt at være Tarzan, men din krop skal kunne klare de situationer, du byder den uden at blive overbelastet. Side 21

22 Væske og kost Det er vigtigt at opretholde væske og sukker balance under arbejdets udførsel. Dette gøres ved at indtage en energirigtig kost f.eks. rosiner, bananer, rugbrød mm. hvor sukkerindholdet frigøres langsomt. Indtag væske løbende under arbejdet mindst 2-3 l. Få gerne sendt en vanddunk op i træet. Symptomer på manglende væske eller for lavt blodsukker er; svimmelhed og svigtende koncentrations evne. Træning Det er en god idé at træne din krop udover det arbejdet giver. Træn ikke kun styrke, men i høj grad også smidighed og balance, som du skal bruge for at blive en god klatrer. Opvarmning Før du går i gang med et belastende arbejde, skal du varme dine muskler op samt strække dine sener, Et opvarmningsprogram skal hæve muskel og kropstemperaturen, så kroppens kemiske reaktioner foregår hurtigere. Nervesystemet fungerer bedre (hurtigere), bevægeligheden i led og muskler forøges, og risikoen for skader falder. Programmet skal derfor arbejde med store og mellemstore muskel-grupper (benmusklerne og mave, arme, ryg) og bruge såkaldte totalbevægelser (f.eks. ben og arme samtidig). Sørg også for, at lave øvelser der bringer leddene tæt på yderstillinger. Tid ca. 10 min. Programmet kan evt. sammensættes således: 1. Let løb (pulsen stiger hurtigt) ca. 2 min. 2. Svingende øvelser (opvarmning af led) ca. 2 min. 3. Fjedrende øvelser (mellemstore muskler) ca. 2 min. 4. Hop (yderligere pulsstigning) ca. 2 min. 5. Strækkeøvelser (først nu tåler musklerne stræk) ca. 3 min. Se figur med inspiration til øvelser. Side 22

23 Fysisk overbelastning Under arbejdet kan du opleve, at arm - og benmuskler begynder at dirre ukontrollabelt. Denne tilstand kan uden yderligere varsel gå over i krampe. Krampe er dels smertefuld, dels kan du stort set ikke bevæge dig. Krampe kan afhjælpes ved udstrækning af de belastede muskler. Krampe er en advarsel om, at din krop ikke kan tåle flere belastninger. Du må derfor ikke genoptage arbejdet før efter flere timers hvile og helst først dagen derpå. Årsagen til krampe er en ophobning af affaldsstoffer i muskelvævet samtidig med mangel på ilt. Ved strækøvelserne tilføres ilt og fjernes affaldsstoffer. Påklædning Mens du arbejder, har det stor betydning, at du kan holde varmen. Det er tit koldere oppe i træet end på jorden, og du skal ofte holde pauser, mens der bliver ryddet op på jorden. En ordentlig påklædning med svedtransporterende undertøj er vigtig. Psykisk ballast For at kunne klare de enkelte opgaver og situationer er det nødvendigt med en god rutine og erfaring. Erfaring og rutine må du opbygge gradvist: Starte med opgaver, du umiddelbart kan overskue. Efterhånden som du bliver dygtigere, kan du påtage dig større og mere komplicerede opgaver. Det er altid tilladt at sige nej til opgaver, du ikke mener at kunne klare. Vedligehold dine færdigheder Udover din basisuddannelse skal du hele tiden være opmærksom på nye metoder og udstyr, som kan højne din effektivitet og sikkerhed. Side 23

Erhvervsmæssig træklatring

Erhvervsmæssig træklatring Erhvervsmæssig træklatring KOMPENDIUM August 2013 Bjarne Christensen institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Titel Erhvervsmæssig træklatring Materialet er udviklet til deltagere

Læs mere

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør

Vejledning til gennemførelse af Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Baggrund: Som det ses herunder har vi valgt at lave en procedure hvor der reddes på ekstra reb. Dette på baggrund af at det ofte i de sammenhænge samrådet arbejder, er børn der skal hentes ned. Der kan

Læs mere

Vejledning Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Version januar 2018

Vejledning Praktisk eksamen til Træklatreinstruktør Version januar 2018 Dette billedmateriale skal ses som en vejledning der beskriver selve den praktiske eksamensprocedure. Baggrundsviden kan evt. læses i kompendiet til rekreativ træklatring. kompendium i rekreativ træklatring

Læs mere

Toprebsklatring. - en introduktion

Toprebsklatring. - en introduktion Toprebsklatring - en introduktion Dennis Waldemar / klatrevægsinstruktør / 2006 Klatring en introduktion - af Dennis Waldemar Formålet med dette forløb er at introducere kursisten til klatring på klatrevæg

Læs mere

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10

Standplads og Abseil Standplads og abseil Side 1 af 10 Standplads og Abseil Side 1 af 10 1. udgave 2010 Kent Klein Jessen Dette værk er licenseret under en Creative Commons by-nc-sa Licens Foto: Kent Klein Jessen Illustrationer: WWW I denne serie findes: Førstemandsklatring

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88

Regler for klatring. Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Udgivet af FDF, 1996 Rysensteensgade 3 1564 København V Telefon 33 13 68 88 Regler for klatring Udarbejdet af: Erik Agertoft og Morten Nielsen for FDFs friluftsgruppe Tegninger: Claus Krogh Madsen Layout:

Læs mere

Erhvervsmæssig Træklatring Grundlæggende. Kompendium

Erhvervsmæssig Træklatring Grundlæggende. Kompendium Erhvervsmæssig Træklatring Grundlæggende Kompendium Titel Erhvervsmæssig træklatring - Grundlæggende Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: 3681-1 Grundlæggende træklatring og 3905-3

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Knob & Stik til Erhvervsmæssig Træklatring

Knob & Stik til Erhvervsmæssig Træklatring københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning Knob & Stik til Erhvervsmæssig Træklatring Bent Jensen Skovskolen Nødebo, 2. januar 2018 2. udgave Knob og stik Når du arbejder med

Læs mere

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele:

Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering. Kursusstandarden består af tre dele: Kursusstandard for Kursus 1 topreb og bouldering Kursusstandarden består af tre dele: Formalia regler for administration af Dansk Klatreforbunds kursus 1. Kursets indhold beskriver de elementer, der som

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg

Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Dansk Klatreforbunds norm for sikringskurser på klatrevæg Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds bestyrelse,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Sikker brug af håndsav i træer Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT!

Sikker brug af håndsav i træer Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT! Sikker brug af håndsav i træer Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT! Nødebo, november 2018. 2. udgave Indledning Sikker brug af håndsav i træer guideline Liv og lemmer længe leve!...sav SIKKERT! I denne

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Avanceret træklatring

Avanceret træklatring Avanceret træklatring Avanceret træklatring 1 DGI p idræt & fællesskab Traeklatring 280411.indd 1 16-05-2011 13:30:02 Indholdsfortegnelse Flere baner i gang på samme tid... Side 4 Fra træ til træ... -

Læs mere

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret

Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Fire nemme og effektive elastikøvelser til kontoret Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gode resultater

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1.

her er nogle skitseringer af min ide bilag 1. ERGONOMSIK Om ergonomisk Når noget er ergonomisk designet betyder det at det er behageligt for kroppen at arbejde med. Det kan være et håndtag der er formet efter fingrene eller det kan være et par sko

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Træning til klatring i klubben.

Træning til klatring i klubben. Træning til klatring i klubben. En måde at opnå nye resultater i din klatring. Af Thomas Palmkvist Jørgensen. 1. udgave 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE. Junior program / for dig der gerne vil i gang med at klatre

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse

Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse Kursusbeskrivelse for Kursus 1 Denne kursusbeskrivelse er udarbejdet af Dansk Klatreforbund og vedtaget af Dansk Klatreforbunds bestyrelse 20.03.2014. Kursusbeskrivelsen opstiller det forløb, som Dansk

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3

Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Dansk Klatreforbunds norm for sportsklatrekurser på klippe S3 Ansvarlig for normen Denne norm er udarbejdet af Dansk Klatreforbund i samarbejde med Klatresamrådet og kan ændres af Dansk Klatreforbunds

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen.

EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser Instruktørskolen. EKSPERTEN Henrik Johansen er uddannet fysioterapeut og underviser på nstruktørskolen. Han er personlig træner i fitness dk Frisko i Aarhus og Kettlebell-instruktør fitness. dk Viby. i FOKUS - ARME Drømmer

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

Børn med bløde led 0-2 år

Børn med bløde led 0-2 år Børn med bløde led 0-2 år Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne ved Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune. Hvad er bløde led. Alle børn er født bløde og bevægelige. Ved nogle børn ses det

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

Løfter store og tunge varer over på salgshylde Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk.

Træning med elastik. Foto og tekst: Claus Venlov Go-motion.dk På billederne: Susie Siewert. Side 1/6. Copyright www.go-motion.dk. Side 1/6 Et enkelt lille program Træning med elastik er godt til at starte med - for dig som måske ikke har trænet styrketræning før eller skal igang efter lang tids pause. Vi vil foreslå at du vælger

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

medica Medizintechnik GmbH Blumenweg 8 D Hochdorf Tel Fax Brugsanvisning

medica Medizintechnik GmbH Blumenweg 8 D Hochdorf Tel Fax Brugsanvisning medica Medizintechnik GmbH Blumenweg 8 D- 88 454 Hochdorf Tel. 073 55-9314- 0 Fax 931415 Brugsanvisning 80 000 072/000 Blumenweg 8 D-88454 Hochdorf Telefon 07355-9314-0 Fax 07355-931415 e- mail: medica-

Læs mere

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Sådan mikrotræner du på 5 minutter

Sådan mikrotræner du på 5 minutter Sådan mikrotræner du på 5 minutter I denne guide får du to træningsprogrammer med øvelser, du kan have med dig over alt. Print og tag med. Af Line Felholt, 15. december 2012 03 Soldater-træning på 5 minutter

Læs mere

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2

Hjælpeinstruktør Kapitel 9.2 Tips til at komme godt i gang Det er ekstra vigtigt at starte rigtigt med begyndere i kano, fordi det er sværere for dem at se fremskridt, i forhold til kajak. Så for at de ikke mister modet, men derimod

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravebenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Naturfitness Tekster til illustrationerne

Naturfitness Tekster til illustrationerne Naturfitness Tekster til illustrationerne OBS! Ved brug af illustrationerne, skal tegneren Bettina Reimer krediteres med sin signatur: Løft af egen vægt 1. Armhævninger i gren Udfordringen til denne øvelse

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Rebunderstøttet arbejde

Rebunderstøttet arbejde Rebunderstøttet arbejde Version 2 2013-06-19 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte USAR Rebunderstøttet arbejde Forfatter: Jesper Rossen, Jacob Dronninglund Madsen, Thomas Rasmussen og Tais Krøger Ziethen

Læs mere

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende. 1. Grebet : Grebet (grip) er den del af kastet som varierer mest fra spiller til spiller og det er individuelt hvordan der holdes på pilen, det vil dog i de fleste tilfælde være et standard greb med få

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse 9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Godkendelser: Beskrivelse:

Godkendelser: Beskrivelse: RULLESTILLADS Godkendelser: EN 131-1: 2015 EN 131-2: 2010+A2: 2017 EN 131-3: 2018 Beskrivelse: Dette teleskopiske stillads er nemt at transportere og nemt at justere i højden til brug steder hvor stillads

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Umiddelbart

Læs mere

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen

Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold

Læs mere

Arbejde i højden fra reb

Arbejde i højden fra reb Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker

Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker Kursusstandard for Instruktør 3 ankre, abseil og rebteknikker Kursusstandarden består af følgende dele: Formalia - regler for administration af Dansk Klatreforbunds Instruktør 3-kursus Pensum for uddannelsen

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere