Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation. Teknologicenter med globalt perspektiv
|
|
- Vibeke Berg
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation Teknologicenter med globalt perspektiv
2 Indholdsfortegnelse Resultatorienteret netværk 4 Energi, miljø og klima 6 Invitation til samarbejde 8 Projekter og aktiviteter 10 CBMI netværk og ydelser 12 CBMI konsortiepartnere 14 2
3 Energi, miljø og klima Energiknaphed, miljøbelastninger og klimaforandringer. Det er blot tre af mange gode grunde til at beskæftige sig med bioenergi og miljøteknologi. Hvis vi vil gøre noget ved forsyningssikkerheden og bruge biomasse til bioenergi, kan vi også bremse op for klimaforandringerne. Samtidig er her en chance for at mindske miljøbelastningen med de nye teknologier og energiformer. Tingene nævnes bevidst i sammenhæng, fordi de er uløseligt forbundet. Ved at bruge vores ressourcer fra landbruget med de rigtige miljøteknologier kan og skal vi løse en stor opgave: At øge udnyttelsen og anvendelsen af biomasser, herunder restprodukter fra husdyrproduktionen, og samtidig mindske miljøbelastningen. Kort sagt: Energiudvikling på et bæredygtigt koncept. 3
4 4
5 Resultatorienteret netværk Fundamentet for Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation, CBMI, bygger på erfaringer fra andre nye og succesfulde brancher som eksempelvis vindmøllebranchen. Erfaringerne viser, at samarbejde, viden og vidensdeling samt gode rammevilkår giver et vækstmedium for innovative virksomheder og forskningsinstitutioner. Bag CBMI står et konsortium af universiteter, GTS-institutter og virksomheder. De projekter, som CBMI er involveret i, har et kommercielt sigte. Vi er bindeleddet mellem virksomhederne og forskningsverdenen og har et ben i begge verdener. Samtidig arbejder vi for samarbejde mellem virksomheder, der kan supplere hinandens viden og kompetencer. 5
6 Energi, miljø og klima CBMI er dannet for at skabe netværk, samarbejde, projekter, kontakter og formidling. Modsat mange andre fora er vi ikke blot stedet, hvor branchen mødes. velkendte brændstoffer, som er handelsvarer over det meste af verden, men rentable 2. generationsteknologier, der udnytter nye biomasser og affald, er godt på vej. Hovedvægten er lagt på at få skabt projekter og initiativer, som bliver til kommercielle teknologier og processer. Derfor er et af vores hovedmål at få viden fra forskningsinstitutioner og virksomhederne kombineret for at skabe nye idéer og forretningsmuligheder. Processen kan være lang, men endemålet er konkrete resultater. Bioenergi Der er voldsom efterspørgsel efter teknologier til produktion af bioenergi, der kan træde ind som arvtager efter de fossile brændstoffer. Bioethanol og biodiesel er efterhånden CBMI tror på et samfund, hvor energiforsyningen er en buket af mange teknologier, som udnytter biomasser og restprodukter, og som samlet set giver et stadigt stigende bidrag til fremtidens biobrændstoffer og energiforsyning. Danske virksomheder eksporterer for ca. 40 mia. kr. miljøteknologi. På globalt plan er der et marked på mia. kr. med en vækst på ca. 5% årligt. Kilde: EU-Kommissionen 6
7 Miljøteknologi På globalt plan er der vækst i både økonomi og befolkningstallene. Det giver øget efterspørgsel på fødevarer og et pres inden for landbrugssektoren. En klar tendens er koncentration af landbrugsproduktion med flere dyr samlet på et sted. Det kan give lugtgener for mennesker, og den stigende gødningsmængde er problematisk at håndtere. Nye teknologier og viden kan vende disse udfordringer til fordele. Gødningen indeholder vitale næringsstoffer til produktionen af afgrøder på marken og har samtidig et energiindhold, der skal udnyttes. De teknologier, der formår at udnytte både energi- og næringsstofindholdet i biomasserne, skal fremmes og kommercialiseres. Klima Med de nuværende dyrkningsmetoder og husdyrproduktion er landbruget en stor bidragyder af drivhusgasser. Køer frigiver eksempelvis store mængder metangas, der som drivhusgas bidrager med otte gange effekten af CO 2. De fakta er svære at komme uden om og understreger, at der er en uløselig sammenhæng mellem fødevareproduktion, bioenergi, miljøteknologi og klimaet. Med en bedre håndtering og udnyttelse af husdyrgødning kan man således få en dobbeltgevinst, der både giver energi og reducerer milø- og klimabelastningen. I Danmark bidrager landbruget med 14,2% af klimagasserne. Kilde: Miljøstyrelsen 7
8 Invitation til samarbejde CBMI er sat i verden for at skabe samarbejde mellem forskningsverdenen, virksomheder, organisationer og myndigheder. CBMI arrangerer og deltager i møder, konferencer og arrangementer, hvor alle fra studerende til virksomheder, forskere og folketingspolitikere deltager. Virksomheder Succesen måles ud fra de løsninger og forretninger, som skabes ude i virksomhederne. Derfor inviteres der til et samarbejde med virksomheder inden for bioenergi- og miljøteknologibranchen. Myndigheder og organisationer Videnskabsministeriet udvalgte i 2006 CBMI til regionalt teknologicenter og støtter centret. CBMI er etableret af et konsortium bestående af Agro Business Park, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet RISØ, AgroTech, Ingeniørhøjskolen i Århus og Teknologisk Institut. Desuden deltager toneangivende virksomheder i branchen i et virksomhedsnetværk og repræsenteres i styregruppen for CBMI. Blandt andre centrale samarbejdspartnere 8
9 er Væksthus Midtjylland og Håndværksrådet International for blot at nævne nogle. CBMI er meget åben for nye fora, som kan bidrage med viden, kompetencer og løsninger på forskellige problemstillinger inden for vores felt. CBMI internationalt CBMI er et teknologicenter, der i høj grad er både nationalt og internationalt fokuseret. De teknologier, processer og den viden, der skabes inden for vores område, kan bruges som en kommerciel vare i hele verden. CBMI er via Agro Business Park en del af det europæiske EEN-netværk, som støtter op omkring virksomheder i EU. Sammen med andre partnere er CBMI også i færd med at etablere netværk i udlandet. Bioenergi og miljøteknologi har de seneste år fået øget bevågenhed i både Danmark og EU med stadig flere projektmidler til virksomheder, der ønsker at udvikle nye teknologier inden for området 9
10 Projekter og aktiviteter CBMI agerer som fødselshjælper på projekter og deltager ofte som projektleder eller koordinator. Fællestrækket for projekterne er, at det drejer sig om at skabe løsninger. Det kan være i form af maskiner, teknologi, kompetencer eller viden til at få et stort og samfundsnyttigt udbytte af husdyrgødning og biomasse. Det teknologiske fokus for CBMI drejer sig om biomasse og forbehandling, bioenergi samt efterbehandling og udnyttelse af energi og næringsstoffer. CBMI kan være behjælpelig med at søge internationale kontakter og projekt- eller samarbejdspartnere. Biomasse og forbehandling Indsatsen inden for området sigter mod at udnytte energi- og næringsstofpotentialer i biomasser og særligt de biomasser, der i dag ikke benyttes til energiformål som for eksempel fibre fra separering af gylle. Området omfatter også en indsats for at finde teknologi til at behandle biomasser, som i dag anses for at være for komplicerede at udnytte. Med andre ord: Fremtidens energiafgrøder og behandlingsprocesser, der åbner op for biomassernes potentiale. 10
11 Bioenergi Bioenergi kommer i dag primært fra traditionelle afgrøder som hvede, raps og majs. CBMI retter også opmærksomheden mod potentialet i husdyrgødning, nye typer energiafgrøder og restprodukter. Målet inden for dette område er at nå en rentabel og bæredygtig udnyttelse af halm eller energiafgrøder som for eksempel roer, græs, elefantgræs, jordskokker eller pil. Et CBMI-projekt undersøger brugbarheden af forskellige afgrøder til produktion af bioethanol, biogas og brint. Anvendelsen skal munde ud i produktion af bioethanol, biogas, biodiesel, bioolie, brint og tilsvarende samtidig med, at næringsstofindholdet i biomasserne udnyttes. Miljøteknologi Økonomien i udnyttelsen af biomasser og husdyrgødning afhænger i høj grad af teknologier, der kan give en optimal oparbejdelse og raffinering af produkterne. CBMI undersøger sammen med en projektgruppe potentialet i etableringen af et decentralt bioraffinaderi baseret på roer. Det er nødvendigt at teste, certificere og deklarere teknologier, maskiner og produkter inden for området for at kunne skabe en kommercielt bæredygtig teknologi inden for separering af husdyrgødning og håndtering af næringsstoffer. Det vil samtidig kunne dokumentere produkternes nytteværdier. I samarbejde med Teknologisk Institut, Agro- Tech og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet arbejder CBMI for at skabe et nyt certificeringsorgan, som skal certificere produkter og teknologier inden for bioenergi- og miljøteknologifeltet. 11
12 CBMI netværk og ydelser CBMI virksomhedsnetværket har fra start haft stor opbakning. Mere end 100 virksomheder inden for branchen er i dag i vores virksomhedsdatabase. Medlemskab af netværket er uforpligtende. Det er et tilbud om løbende at få informationer om udvikling inden for området gennem presseklip, nyhedsbreve og workshops, men medlemskabet er også en genvej til at få ny viden, nye kontakter og nye forretningsområder. Projekter CBMIs hjørnesten er i høj grad at deltage i udviklingsprojekter og at indtage forskellige roller i projekterne. I nogle projekter som projektleder, i andre som den vidensbank og netværksskaber, der får projekter til at lykkes. Projektskabelse, projektledelse og projektassistance er vores kerneområde. CBMI på internettet CBMI tilbyder virksomheder, institutioner og beslutningstagere adgang til at deltage i teknologicentrets aktiviteter og adgang til online faciliteter på Via hjemmesiden kan man få projektidéer, finde nye samarbejdspartnere og få kendskab til relevante udviklingsprojekter. Her er der også nye publikationer, rapporter og sammenfatninger inden for området. Presseklip En væsentlig del af formidlingen er nyhedsovervågning af mere end 100 danske medier for nyheder inden for teknologicentrets fokusområde med opdatering én gang ugentligt. Melder man sig til, får man én gang ugentligt en mail med typisk otte til12 korte resuméer af artikler, som har været bragt i aviser og fagblade den seneste uge. Workshops CBMI afholder hen over året en række medlemsarrangementer med et aktuelt, fagligt indhold. Det kan fx være virksomhedsbesøg eller faglige temaworkshops. CBMI er også stærkt involveret i nationale netværk og aktiviteter, som kan bidrage til medlemsvirksomhedernes muligheder for at deltage i projekter og samarbejde. 12
13 13
14 Konsortiepartnere i CBMI Konsortiepartnerne bag CBMI har en stor bredde, og konsortiet er opbygget med en dynamik, der tillader både afgang og tilgang af partnere i teknologicentret. Konsortiet bag CBMI er: Agro Business Park Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - AU Danmarks Tekniske Universitet - RISØ AgroTech Ingeniørhøjskolen i Århus Teknologisk Institut Virksomheder deltager i styregruppen for CBMI gennem virksomhedsrepræsentanter. Opbygningen sikrer, at både forskningsmæssige og kommercielle interesser inden for sektoren tilgodeses. Virksomhedsnetværket udvides kontinuerligt; derigennem sikres deltagelse af væsentlige parter fra producenter og leverandører til sektoren. 14
15 Kompetencer i konsortiet Agro Business Park deltager i konsortiet med kompetencer inden for kommercialisering og innovation. CBMI har fysisk til huse her. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet - AU deltager i konsortiet med erfaring og høj forskningskompetence inden for husdyrgødning, biomasse og energiafgrøder samt klima. Danmarks Tekniske Universitet - RISØ sikrer det forskningsmæssige niveau på procesteknologi og proceskontrol inden for hydrolyse, fermentering, aerob og anaerob omsætning af biomasse. AgroTech bidrager med særlig faglig indsigt i primærproduktionen samt virksomheder, der leverer teknologi til primærproduktion og følgeindustri inden for fødevarer, forarbejdning og bioenergi. Teknologisk Instituts kompetencer inden for udvikling, test og certificering er centrale i konsortiet. Ingeniørhøjskolen i Århus deltager med erfaring og kompetence i uddannelse og kursusvirksomhed samt kompetencer inden for produktmodning og test. Virksomhedsnetværket, der tæller både små og store virksomheder, er en central del af CBMI, som med kommercielle virksomhedsrepræsentanter sikrer innovative og kommercielle interesser. 15
16 Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation Niels Pedersens Allé Tjele Tlf.: mail@cbmi.dk
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiomasse og det fleksible energisystem
Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereINBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen
INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereBioenergi husk lige landmanden
Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en
Læs mereStålcentrum-RTC. Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien. Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent
Stålcentrum-RTC Teknologicenter for procesudstyr til fødevareindustrien Anne R. Boye-Møller, seniorkonsulent anne.boye-moller@teknologisk.dk info@staalcentrum.dk Stålcentrums åbningskonference Kolding,
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014. Journalnummer: 1-15-2-76-10-08. Kontraktens parter.
Resultatkontrakt Vedrørende Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014 Journalnummer: 1152761008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr:
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereStrategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk
Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. DI Bioenergi Handlingsplan feb. 11. Aktivitetsplan DI Bioenergi
Aktivitetsplan 2011 Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage til størst mulig global vækst
Læs mereMedlemsmøde 11. juni 2012
Medlemsmøde 11. juni 2012 Indhold 1.Mål 2.Fakta om Landbrug & Fødevarer 3.Politisk interessevaretagelse/rådgivning nationalt 4.Politisk interessevaretagelse/rådgivning internationalt 5.Netværk 6.Ansættelse
Læs mereFUTURE FARMING KOMMISSORIUM
FUTURE FARMING KOMMISSORIUM OUTLOOK Dansk landbrugs nuværende styrkeposition skyldes en historisk innovation i alle led fra produktion i mark og stald, til forarbejdning og brug af ny viden til afsætning
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereNetværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker
Netværk for optimering af drift og vedligehold Strategi 2017-2019 fordi vedligehold er mennesker Strategi 2017-2019 Side 2 DDV strategien for 2017-2019 er en opdatering af strategien fra 2015, revideret
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereSpørgsmål som vil blive besvaret:
Hvilke dyrkningssystemer og energiteknologier giver ægte grøn vækst? Indlæg ved Seminar i Agro Business Park 24. september 29 af Erik Steen Kristensen og Uffe Jørgensen Spørgsmål som vil blive besvaret:
Læs merewww.futurefoodinnovation.dk Vækst skaber nye fødevare
Vækst skaber nye fødevare Gyda Bay Innovationschef Future Food Innovation Cand. Scient. Biologi Aarhus Uni. 11 år Østjysk Innovation Bestyrelsen 20 high tech opstarts virk. Hovedansvarlig for Business
Læs merePræsentation Fødevarerådet
Præsentation Fødevarerådet Britt Sandvad bs@vifu.net 9612 7624 Nupark 17. marts 2012 PRÆSENTATION AF VIFU Videncenter for fødevareudvikling VIFU er generator for innovation og vækst ved at bygge bro imellem
Læs mereEnergiplan Fyn rammeplan
Oplæg til Energiplan Fyn rammeplan - oplæggets fynske karakter og grundpiller Christian Tønnesen, projektejer Energiplan Fyn, Faaborg-Midtfyn kommune Anders Johan Møller-Lund, projektleder Energiplan Fyn,
Læs mereHvad er udfordringerne?
Agenda Hvad er udfordringerne? Hvad er konsekvenserne? Hvordan vil INAGRO bidrage til at løse dette? Hvad er konceptet? Hvem er medlemmerne indtil videre? Hvad er de næste skridt? Hvorfor har Samson Agro
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014. Journalnummer: 1-15-2-76-10-08. Kontraktens parter.
Resultatkontrakt Vedrørende Enterprise Europe Network 01/01/2013 31/12/2014 Journalnummer: 1152761008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr:
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs merePartnerskab som skaber eksport
Partnerskab som skaber eksport Styrkelse af samspillet mellem forsyning og leverandør Direktør Jesper Nybo Andersen. Orbicon Leif Hansen A/S Hvem er vandsektoren overhovedet Siden 2005 har der været en
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereFynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn
Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereInnovationspuljen i Midtnet Kina
Innovationspuljen i Midtnet Kina 4,3 millioner kroner til at realisere SMV ers gode idéer til produkter og løsninger til det kinesiske marked Puljen er åben fra 1. januar 2017 Baggrunden for Midtnet Kina
Læs mereUdviklingsRåd Sønderjylland (URS)
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereKommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune
Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet
Læs mereBevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereén branche én stemme
én branche én stemme Centrale fokusområder for vindindustrien i Danmark 1 Én branche - én stemme Den danske vindindustri har en særlig historie. På mindre end 40 år har virksomheder i Danmark som de første
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereKLIMAINDSATSEN 2015 2016
KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereICROFS. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ICROFS STRATEGI
ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer FORORD Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, har i mere end 20 år bidraget
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereStatus FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.
Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVand og Affald. Virksomhedsstrategi
Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereGG strategi 27. juli Forord
GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge
Læs mereResumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage
Læs mereDen Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
Læs mere